Notat. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 26. januar Sagsid.: Sag: P Version nr.

Transkript

1 Notat - Egsgyden 19, Horne, 5600 Faaborg Vurdering af lokalisering, herunder landskabelig og trafikal påvirkning ved ansøgt udvidelse af husdyrproduktion Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 26. januar 2010 Sagsid.: Sag: P Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø

2 Ansøgning om miljøgodkendelse, Egsgyden 19, 5600 Faaborg Indledning Heine Bagge har søgt om miljøgodkendelse af svineproduktion på ejendommen Egsgyden 19, 5600 Faaborg. Ejendommen ligger på den sydlige del af Horne Land, ca. 1,7 km sydvest for Horne by. Der er planer om udvidelse af svineproduktionen fra de nuværende 160 dyreenheder smågrise og slagtesvin til en produktion med søer og smågrise til 30 kg, i alt en produktion på 509 dyreenheder. Sagen forelægges Teknik- og Miljøudvalget på baggrund af omfanget af det planlagte staldbyggeri, samt mulige trafikale gener. Den videre sagsbehandling er afhængig af, om Teknik- og Miljøudvalget stiller særlige krav til placering og udformning af staldene, herunder om udvalget finder, at projektet helt skal afvises på grund af landskabelig eller trafikal belastning. Øvrige forhold omkring den planlagte udvidelse er derfor endnu ikke vurderet. Det betyder at Teknik- Miljøudvalget ikke, på nuværende tidspunkt, skal tages stilling til godkendelse af hele projektet. En ansøgning om udvidelse af husdyrbrug skal vurderes efter lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. En godkendelse af en ansøgning om etablering eller udvidelse af en eksisterende husdyrproduktion skal indeholde en fuldstændig vurdering af husdyrbrugets påvirkning af omgivelserne, herunder anlæggets landskabelige påvirkning, driftens trafikale betydning samt miljømæssige forhold. Sagsfremstilling Dette notat beskriver konkrete forhold, for den ansøgte udvidelse af husdyrbruget på Egsgyden 19. Bagerst i dette notat findes forslag til vedtagelsestekster, som Teknik- og Miljøudvalget kan bruge som udgangspunkt for afgørelsen. Der henvises desuden til Baggrundsnotat om vurdering af påvirkning af landskab og trafik ved udvidelse af husdyrproduktion, der omhandler generelle forhold vedrørende vurdering af landskabelige hensyn og trafik. Side 2

3 Beskrivelse af projekt på Egsgyden 19, 5600 Faaborg Det aktuelle projekt - tre nye staldbygninger I forbindelse med omlægning af dyreholdet og udvidelse af produktionen planlægges opført to sostalde og en klimastald til smågrise. De eksisterende stalde på Egsgyden 19 er opført i 1960erne og ombygget i perioden fra 1980 til De eksisterende driftsbygninger omfatter i alt 5 bygninger som alle er opført i traditionel størrelsesskala for landbrugsbyggeri. Den nuværende spaltestald er på 785 m 2, en anden svinestald er på 303 m 2 og endelig er der en stald fra 2003 på 606 m 2. De nye staldbygninger (A, B, C) er planlagt til at være tre parallelle bygninger, der ønskes placeret nord for det eksisterende anlæg, på arealet ud mod Egsgyden. De nye stalde vil have et samlet grundareal på m 2. Heraf udgør den nye farestald (A) ca m 2 og løbe- drægtigheds-stalden (B) ca m 2. Den nye klimastald (C) har et grundareal på m 2. Udover de tre nye staldbygninger planlægges opførelse af to nye gylletanke (D) og (E) på hver m 3. Bygningshøjden angives til ca. 7,5 meter med 15 grader hældning på tagflader. Der vil blive etableret centrale, samlede ventilationsafkast i den nye klimastald (C). I sostaldene (A+B) vil der blive etableret afkast ved kip. I den nye klimastald (C), vil de to ventilationsafkast have en højde på 9 meter over terræn. I den ny løbe/ drægtighedsstald (B) vil der blive etableret 10 ventilationsafkast på 9 meters højde over terræn. Endelig vil der i den nye farestald (A) blive 10 ventilationsafkast i 8 meters højde over terræn. Ansøger oplyser at de nye bygninger opføres i gullige sten med mørke tagflader af eternit. Eksisterende stalde er opført i gule mursten med grå eternittag. Ansøgers konsulent oplyser, at der i det forelagte projekt ikke er behov for etablering af udendørs fodersiloer. I den planlagte farestald (A) er der 4 indendørs fodersiloer, samt en fodergrav. Anlæg og terrænforhold Ansøgers konsulent oplyser at De nye stalde forventes bygget i samme kote som de eksisterende bygninger, hvilket er ca. kote 34. Den del af de nye stalde der ligger mod syd kommer til at befinde sig i et lavbundsområde, hvorfor denne del af bygningerne planlægges ekstra grundigt funderet og piloteret. Side 3

4 Laveste kote i dette lavbundsområde er under kote 32. For at byggeriet kan indplaceres på den planlagte grund, vil der være behov for flytning af jord til opfyldning af den lave sydlige del af arealet. For at udjævne grunden, skal en tilsvarende jordmængde, skønsmæssigt m 3 afgraves på den nordlige del af byggearealet. Naboer Nærmeste enkeltbolig uden landbrugspligt er Egsgyden 24, som ligger 260 meter nord for det nuværende anlæg. Den fysiske afstand fra de nærmeste af de nye stalde til boligen på Egsgyden 24 bliver ca. 200 meter. Afstanden fra sommerhusområdet Horne Sommerland til de nye staldanlæg, nord for det eksisterende anlæg bliver ca. 525 meter. Horne Sommerland På et areal sydvest for ejendommen Egsgyden 19 ligger det lokalplanlagte sommerhusområde Horne Sommerland. Ifølge lokalplan fra 2006 kan det eksisterende sommerhusområde udvides med 140 sommerhuse, idet der dog er den betingelse at der ikke kan foretages Side 4

5 bebyggelse af den østligste del af det nyudlagte areal før drift af vindmølle og gyllebeholder på Egsgyden 25 er ophørt. Efter fuld udbygning af sommerhusområdet vil der være ca. 250 sommerhuse i området. Transport til og fra sommerhusområdet sker ad Almarksvej og Egsgyden. På kortet er vist højdekurver i området. Anlæggets planlagte placering (A) nord for de eksisterende bygninger. Sommerhusområdet Horne Sommerland (B) og svineproduktionsejendommen Egsgyden 25 (C). Side 5

6 Egsgyden 25 På ejendommen Egsgyden 25 er der er so- og smågriseproduktion på 121 dyreenheder. Ansøgers konsulent oplyser, at ejeren af Egsgyden 25: senest i 2012 (vil) opgive soproduktionen og have smågrise i stedet, (og) derfor vil have omlagt produktionen inden at den nye produktion kommer i gang på nr. 19. ( ) (Ejeren) taler om at omlægge til stipladser til smågrise, dvs. en årlig produktion på ca smågrise. Med ca. 200 smågrise pr DE alt efter vægtinterval, så ender de på 65 DE. Så længe der lovligt kan produceres mere end 75 dyreenheder på Egsgyden 25, kræver husdyrgodkendelsesloven, at lugtgeneberegningen for Egsgyden 19 også skal inkludere produktionen på Egsgyden 25, så det sikres at geneafstand for lugt til sommerhusområdet ikke overskrides. Forannoncering og indsigelser: Ansøgningen om udvidelse af husdyrproduktionen på Egsgyden 19 er forannonceret den 24. februar 2009 i lokale medier. I forbindelse med annonceringen er der indkommet bemærkninger fra Grundejerforeningen Horne Sommerland og en nabo på Egsgyden. Henvendelsen fra Grundejerforeningen drejer sig om at formanden ønsker ansøgningsmaterialet tilsendt, da hun efter avisomtalen (har) fået henvendelser fra medlemmer om svinefarmsplanerne på Egsgyden, herunder om eventuelle lugtgener. Henvendelse fra naboen på Egsgyden i uddrag: Ved et nabomøde indkaldt af Heine Bagge d. 12/3, spurgte jeg gentagne gange om jeg ville blive generet af lugt i forbindelse med denne udvidelse på mere end 300 % (fra 160 til 509 enheder), - det kunne han ikke svare benægtende på. Derfor må jeg sige klart NEJ til udvidelsen, da en sådan udvidelse potentielt vil være en forringelse af min livskvalitet (svinelugt), og jeg vil som følge af en sådan lugtgene også lide et væsetligt værditab på min ejendom. Bygningerne til udvidelsen vil endvidere blive placeret således, at ved en sydvesten vind fra havet (som er meget udpræget), vil lugten have direkte kurs mod mit hus. (..) Det er dog sikkert, at en udvidelse af dette omfang ikke vil være i overensstemmelse med den hensigtserklæring, jeg mener og vide der er for området, og som blev givet da man søgte/fik en udvidelse til sommerhusområdet ved Horne sommerland, - nemlig, at området skal være et rekreativt område, med cykelrute 8 på samme vej, offentlig badestrand, sommerhuse m.v. En evt. tilladelse til en så stor svineproduktion (iflg. Heine Bagge selv svarende til en miljøbelastning for 500 kreaturer!), klods op af Horne sommerland, vil være 2 fuldstændig modsat rettede signaler fra kommunens side, at det vil give anledning til total forvirring, ikke kun for mit vedkommende, men for alle der holder af og færdes i dette smukke naturområde. Side 6

7 Landskabelig påvirkning Planmæssige forhold, Egsmarken, Horne Land Analyse af landskabskarakter Fyns Amt vurderede landskabskaraktererne på Fyn for nogle år siden. I Landskabskarakterbeskrivelse og vurdering nr. 47 fra Fyns Amt, 2006 står der følgende om Horne Land: Side 7

8 Kystnærhedszonen Hele anlægget ligger i kystnærhedszonen. Forlag til Kommuneplan 2009 Egsgyden 19 ligger ifølge forslag til Kommuneplan 2009 for Faaborg-Midtfyn Kommune i et område der skal vedligeholdes, hvor der er følgende retningsliner: 6.1.2: I områder hvor de karaktergivende landskabstræk skal vedligeholdes, skal udvikling og deraf følgende forandringer ske i overensstemmelse med den eksisterende landskabskarakter, som den er beskrevet for det enkelte karakterområde. Nyt byggeri, tekniske anlæg eller ændret anvendelse kan således ske, hvis det indpasses i den eksisterende karakter og tager hensyn til de særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Egsgyden 19 Ansøgt placering af nyt staldanlæg Egsgyden 19 Udsnit af kort fra forslag til Kommuneplan 2009, Hovedkort 1: landskabsplan, der viser anlæggets placering i forhold til udpegningsområder. Side 8

9 Vurdering af placeringer af projektet på Egsgyden 19 og forskellige alternative placerings- og tilpasningsmuligheder Ifølge Husdyrlovens 23 skal kommunalbestyrelsen ved vurdering af en ansøgning om godkendelse efter 11 eller 12 varetage hensynet til de landskabelige værdier. Herudover skal Kommunalbestyrelsen ifølge 24 vurdere de muligt alternative løsninger. Som udgangspunktet skal landbrugsbygninger opføres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, så ejendommens bebyggelses- og færdselsarealer udgør en hensigtsmæssig helhed, og der undgås en unødvendig spredning af bygningsmassen. Hvis man vil fravige dette udgangspunkt på grund af påvirkning af naboer, natur, landskab eller andet, skal man redegøre for, at hensynet til omgivelserne ikke vil kunne varetages på anden måde. Ansøgers konsulentens oplyser følgende om tilpasning af byggeri til eksisterende byggeri. På grund af skalaforskellen mellem det eksisterende staldanlæg og det nye, vil der arkitektonisk aldrig blive sammenhæng mellem det nye og det eksisterende anlæg. Farverne på den nye anlæg holdes i samme farve som på det eksisterende anlæg, men ved at ligge det nye anlæg på den anden side af vejen vil sammenligningen og understregningen af størrelsesforskellen mellem stuehus og det eksisterende anlæg i forhold til de nye store bygninger ikke blive så markant, som hvis de skulle ligge side om side, op og ned af hinanden. Nord for det eksisterende anlæg den valgte placering Ansøgers konsulent oplyser at: Placeringen er valgt under hensynet til naboer i forhold til lugt og afstand, afstand til det planlagte sommerhusområde og mængden af gravearbejde. Med den ønskede placering vil staldene komme til at ligge forholdsvis lavt i terrænet, idet vejen og terrænet stiger både NØ og SV for placeringen. Man skal altså ikke særlig langt væk, før de ikke længere fanger ens øje, i modsætning til en højere placering i landskabet. Med den ønskede placering, skal der stadig foretages et stort stykke gravearbejde, for at få lavet et plateau, hvor alle tre stalde kan ligge med omkringliggende arbejdsområder, men umiddelbart vil det synes som en mindre ændring i landskabet, end hvis staldene skulle placeres ved/i Agerbjerg. I ansøgningsskemaet er mulige alternative placeringer af byggeri eller anlæg beskrevet: Alternativ placering mod øst: Agerbjerg Ansøgers konsulent oplyser at: Det har været overvejet at placere staldene, på et plateau, med gavlene gravet ind i Agerbjerg, dette vil dog placere staldene meget synligt i terrænet, men med en stor bakke i ryggen vil de formentlig ikke synes så store, når omgivelserne er tilsvarende store. Denne placering vil dog kræve et meget stort jordarbejde for at få lavet ét plateau, til alle tre stalde. Desuden ville der skulle laves en stikvej fra Egsgyden ud til stalden Side 9

10 Alternativ placering af staldanlæg ved Agerbjerg skitseret byggefelt. Alternativ placering mod syd Ansøgers konsulent oplyser, at det menes at en placering syd for de eksisterende bygninger vil kunne komme i konflikt med sommerhusområdet Horne Sommerland. Det kunne blive problematisk at overholde genekriterier ved at placere staldanlægget tættere på sommerhusområdet. Desuden påtænker ansøger en evt. fremtidig udvidelse af produktionen og dermed er der ønske om fremtidige udvidelsesmuligheder. Alternativ placering af staldanlæg mod syd skitseret byggefelt. Alternativ placering mod vest Ansøgers konsulent oplyser at: Side 10

11 Staldene har været overvejet placeret på samme side af Egsgyden (sidevejen) som det eksisterende anlæg, men denne placering vil komme i konflikt med det planlagte sommerhusområde, ved Egsgyden 25. Alternativ placering af staldanlæg mod vest skitseret byggefelt. Skærmende beplantning Ansøgers konsulent oplyser, at Beplantning har ikke været med i overvejelserne i forbindelse med udformning og placering af staldene. Ansøger ser dog ikke noget problem i at plante en række træer eller et hegn langs med Egsgyden, vest for staldene. På den måde vil staldene stadig kunne ses fra vejen, idet terrænet stiger i begge retninger, men når man kører langs med stalden, vil facaden være delvis dækket/skjult af beplantningen. Der er ikke så meget hegnsplantning i nærområdet, så det skal heller ikke være et meget dominerende hegn, som skal plantes langs stalden/vejen. Det er et stort byggeri, men det skal ikke nødvendigvis skjules bag tætte hegn, placeret rundt om byggeriet. Langs Egsgyden er der på strækningen forbi ejendommen stendiger, hovedsaligt uden levende hegn eller beplantning. Der er levende hegn af tjørn langs indkørslen til de eksisterende bygninger på Egsgyden 19. Ved de eksisterende bygninger på Egsgyden 19 er der en trægruppe mod nord, ligesom der er træer i den eksisterende have mod syd. Ifølge afsnit i Vejledning fra Skov og Naturstyrelsen. Tilladelse og miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug kan der stilles krav om skærmende beplantning som et middel til at tilpasse større husdyrbrugsanlæg til de landskabelige forhold. Denne beplantning bør søges tilpasset lokale forhold. Placering af gyllebeholdere Ansøgers konsulent oplyser at: I forbindelse med den ansøgte placering har gyllebeholderne været lagt på østsiden af staldene, denne placering er dog langt fra optimal, hvis anlægget skal udvides engang i fremtiden. Ved at placere gyllebeholderne for enden af Side 11

12 staldene, er muligheden åben for at opføre en stald parallelt med det ønskede anlæg øst for dette. På denne måde vil der kunne opretholdes et godt flow mellem staldene, som vil forsvinde, hvis der lå gyllebeholdere mellem staldbygningerne. Ligeledes vil en ekstra gyllebeholder kunne opføres i tilknytning til de to nye beholdere, sådan at enhederne holdes samlet, men adskilt fra hinanden, sådan at en eventuel kommende udvidelse ikke hindres eller besværliggøres af måden bygningerne tilrettelægges på i dag. Hvis gyllebeholderne skulle ligge på samme side af Egsgyden som det eksisterende anlæg, vil de komme endnu tættere på naboen, end det er tilfældet med den ansøgte produktion. Gyllelaguner Det kunne overvejes at udskifte de to planlagte gyllebeholdere med gyllelaguner, som lettere vil kunne indpasses i landskabet. En gyllelagune er en opbevaringsform for gylle, der består af to bundmembraner og en top membran. Gyllen opbevares i et udgravet hul i jorden, mellem membranerne. Fordelen er at lagunen ikke er synlig i landskabet på samme måde som en traditionel gyllebeholder. Opbevaringsmetoden er godkendt af Miljøstyrelsen og har været tilladt siden Herunder vises snittegning af gyllelagune fra Landbrugets Byggeblad , der viser konstruktionen med dobbelt bundmembran, dræn, pejlebrønd, sikkerhedshegn, etc. Ansøgers konsulent oplyser at: Ansøgers samarbejdspartnere tidligere har haft en gyllelagune, med dårlig erfaring til følge, idet den var utæt. Derfor har gyllelaguner ikke været overvejet i forbindelse med projektet. Ansøger er dog ikke afvisende overfor tanken om at bruge gyllelaguner. Skulle det vise sig at ansøger skifter de ønskede gyllebeholdere ud med gyllelaguner, vil kommunen blive orienteret hurtigst muligt. Umiddelbart ønskes projekt fortsat opført med 2 nye gyllebeholdere. Side 12

13 Trafikal påvirkning Ansøger oplyser følgende om forventning til antallet af transporter ved ansøgt produktion: Transporttype Last Lastbil Traktor Nudrift Antal læs pr. år Ansøgt Foder - lastbil * Gylle - lastbil ** Slagtesvin/ smågrise Søer til slagteri 0 52 Døde dyr Fyringsolie, m.v Handelsgødning 1 1 Korn - traktor Gylle - traktor Ikke kørsel på offentlig vej I alt 204 transporter/ år svarende til 4 om ugen 638 transporter/ år svarende til ca. 12 om ugen Ansøger supplerer skemaet med følgende oplysninger: * Det antages, at det vil være nødvendigt med levering af foder to gange pr. uge, hvilket er normalt for produktioner af denne størrelse. ** Den samlede gylleproduktion oplyses til at være tons/ år. Det er antaget at udkørsel med traktor sker til marker der kan køres til direkte, hvor der ikke er behov for at komme på offentlig vej. På markerne syd for Egsgyden (88,6 ha) udkøres således 123 læs gylle á 20 tons (2.464 tons). Den resterende gyllemængde på tons udkøres med lastbil á 32 tons, i alt 285 læs. Ca. 90 % af husdyrgødningen udbringes i perioden fra februar til juni. Den resterende mængde udbringes om efteråret. Transportveje Ansøger har indsendt oplysninger om forventede transportveje for kørsel til og fra husdyrbruget. Side 13

14 Landbrugstransport, Egsgyden 19 Ansøger har sendt denne oversigt over transportveje: Side 14

15 Ansøger oplyser at bedriftens udbringningsarealer er beliggende som vist på dette kort: Arealer vist med orange farve: ejede udbringningsarealer, arealer vist med brun farve: aftalearealer (tredjemands-arealer). Beliggenhed af Egsgyden 19 er vist med sort stjerne. Side 15

16 Egsgyden er en bivej til hovedvej 8, Hornelandevej. Egsgyden er en smal vej med en vejbredde på mellem 3,5 og 4 meter. Vejen er yderligere karakteriseret ved at der på lange strækninger er fredede stengærder langs begge sider af vejen. Det medfører, at det kan være svært for modkørende lastbiler og traktorer at passere hinanden. Transportveje til Horne fra Egsgyden 19. Rød rute 4, 7 km. Grøn rute 1,9 km. Ved kørsel ad Egsgyden (grøn rute) fra Egsgyden 19 mod Horne er der ca. 2 km inden T- kryds og udkørsel på Hornelandevej. Ved kørsel til Horne fra Egsgyden 19 mod syd til Almarksvej (rød rute) er der 1 km kørsel på Egsgyden og 1,3 km kørsel på Almarksvej inden udkørsel på Hornelandevej. Den samlede transportvej til Horne, ved kørsel ad Almarksvej, er ca. 3,0 km længere end hvis der køres ad Egsgyden. Ifølge Vejdirektoratets opgørelse over årsdøgntrafik 2008 er trafikintensiteten på Hornelandevej køretøjer i døgnet. I forbindelse med udarbejdelse af lokalplan for sommerhusområdet Horne Sommerland blev der i perioden 13. september 2005 til 20. september 2005 foretaget en trafikmåling, hvor der blev registreret en ugedøgntrafik på 735. I lokalplanteksten vurderes det, at der ikke kan vurderes noget om årsdøgntrafikken, hvor det formodes, at der i højsæson vil være en væsentlig højere ugedøgntrafik. Horne Sommerland Transporten til og fra Sommerhusområdet Horne Sommerland sker på samme veje som forventes benyttet til landbrugstransport for husdyrproduktionen på Egsgyden 19. Side 16

17 Det må forventes at antallet af køretøjer der skal til og fra sommerhusområdet er størst i sommerhalvåret og i ferieperioder. Ligeledes vil der være en øget trafik fredag, lørdag og søndag. Horne Transporten til og fra husdyrbruget via Egsgyden skal passere gennem landsbyen Horne. Horne ligger ca. 1,6 km nordøst for Egsgyden 19. Der bor ca. 870 personer i Horne. Det eksisterende idrætsanlæg, med fodboldbaner mv. og tilhørende faciliteter har ind- og udkørsel fra Egsgyden. Der er en del trafik til og fra idrætsanlægget ved Egsgyden i Horne, og det kan forventes at der på den nordlige del af Egsgyden er forholdsvis mere lokal trafik. Side 17

18 Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om der kan arbejdes videre med behandlingen af ansøgningen om miljøgodkendelse af husdyrproduktionen på 509 dyreenheder på Egsgyden 19, 5600 Faaborg, herunder placering af et anlæg med tre nye svinestalde og to gyllebeholdere. I det følgende er der opstillet forskellige vedtagelsestekster. Teknik- og Miljøudvalget kan vælge én af disse tekster for hvert delområde, eller der kan formuleres andre vedtagelser. Teksterne er rangordnet således, at den første tekst imødekommer det ansøgte projekt uden yderligere vilkår. Herefter følger tekster, der stiller større og større krav til landmanden. I første delområde (A) om landskab er der således fire valgmuligheder. Med Forslag 1 stilles der ikke yderligere vilkår om varetagelse af landskabelige hensyn. I Forslag 2 stilles vilkår om gylleopbevaring og varetagelse af landskabelige hensyn. I Forslag 3 stiller Teknik- og Miljøudvalget krav om, at der foretages yderligere analyser af projektets landskabelige betydning, inden der kan træffes afgørelse. Forslag 4 er det mest restriktive, hvor Teknik- og Miljøudvalget finder, at projektet ikke kan gennemføres af hensyn til landskabelige forhold. Delområde (B) om trafik er oplistet på tilsvarende måde. Forslag til vedtagelsestekster A. Landskab Forslag 1. Teknik- og Miljøudvalget finder, at der kan arbejdes videre med behandlingen af ansøgningen. De ansøgte staldbygninger kan placeres som ønsket, idet udvidelsen af husdyrproduktionen ikke giver væsentlig landskabelig påvirkning. Forslag 2. Teknik- og Miljøudvalget finder, at der kan arbejdes videre med behandlingen af ansøgningen. De ansøgte staldbygninger kan placeres som ønsket under forudsætning af, at de to gyllebeholdere erstattes af gyllelaguner, idet udvidelsen af husdyrproduktionen dermed ikke giver væsentlig landskabelig påvirkning. Forslag 3. Teknik- og Miljøudvalget finder, at projektet skal belyses nærmere. Der er behov for at ansøger fremsender en egentlig visualisering af det ansøgte og en nærmere analyse af mulighederne for alternative udformninger af bygninger og anlæg, herunder eventuel opdeling af staldbygninger, samt hvordan de nye staldanlæg påtænkes placeret og mulige tilpasninger til landskabet. Forslag 4. Teknik- og Miljøudvalget finder, at projektet ikke kan godkendes, idet det vurderes, at det ansøgte anlæg ikke kan indpasses i det eksisterende landskab. Side 18

19 B. Trafik Forslag 1. Teknik- og Miljøudvalget finder, at der kan arbejdes videre med behandlingen af ansøgningen, idet udvidelsen af husdyrproduktionen ikke giver væsentlige trafikale gener for beboerne på Egsgyden, Horne by og i Horne Sommerland. Forslag 2. Teknik- og Miljøudvalget finder, at der kan arbejdes videre med behandlingen af ansøgningen og at der kan gives godkendelse til placering af det ansøgte, under forudsætning af, at der stilles vilkår om regulering af husdyrbrugets egne transporter med henblik på at reducere de trafikale gener. Forslag 3. Teknik- og Miljøudvalget finder, at projektet ikke kan godkendes, idet det vurderes, at Egsgyden ikke er egnet til den store trafikbelastning. Side 19