Omra der til lokalisering af større husdyrbrug over 500 DE Holbæk Kommune 2013

Transkript

1 Omra der til lokalisering af større husdyrbrug over 500 DE Holbæk Kommune 2013

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Fremgangsmåde... 4 Landskabskarakteranalysen områders robusthed over for store bygninger mm Beskrivelse af områder for store husdyrproduktioner... 6 Områderne ved Lammefjorden og Kr. Eskilstrup:... 7 Området ved Torslunde syd:... 7 Områderne som danner baggrund... 8 Baggrunden for bufferzone ved svinebrug...10 Baggrunden for bufferzone ved kvægbrug...12 Lugteffekt af flere husdyrbrug...13

3 Indledning I følge planlovens 11a, stk. 1, nr. 11 skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på større husdyrbrug (over 500 DE). (Lov nr. 937 af 24. september 2009 Lov om planlægning). Det er et mål, at udpegningen sikrer investeringssikkerhed for landbruget samtidig med, at hensynet til omgivelserne og miljøet varetages. Det er vigtigt at understrege, at husdyrgodkendelsesloven regler skal overholdes, selvom en landmand ønsker, at udvide eller etablere et stort husdyrbrug i et udpeget område. Ligesom det er vigtigt for omgivelserne at erkende, at der kan etableres et stort husdyrbrug i et område, der ikke er udpeget. Der er tale om områder, hvor store husdyrbrug kan placeres og ikke om områder, hvor husdyrbrug skal placeres. Erhvervet er reguleret gennem landbrugs- og miljølovgivningen. Udpegningen er ikke nødvendigvis tæt koblet sammen med jordens dyrkningskvalitet. Der er ikke et arealkrav til husdyrbrug, det vil sige, at der er mulighed for at drive en husdyrproduktion jordløst. Jordløse landbrug skal som en overordnet hovedregel bygges i tilknytning til eksisterende byggeri. En særlig udfordring er vægtningen i mellem byudvikling i forhold til jordbrugserhvervets interesser. Med hensyn til husdyrproduktion er det især lugt der kan være en udfordring. Husdyrgodkendelsesloven udstikker rammer for meget lugt byzone, sommerhusområder, samlede bebyggelser, og enkelt beboelser skal kunne tåle. I loven er der taget højde for kumulation af lugt. Med hensyn til lugt fra husdyrproduktioner er der forskel i, hvilken type produktion, der er tale om. Beregningerne er lavet ud fra, at lugtemissionen ikke beregnes som et gennemsnit i løbet af året, men ud fra perioder med spidsbelastning (worst case). For at sikre at bygninger og landskab spiller sammen på den bedst tænkelige måde, skal udpegningerne være i robuste områder. Der tages derfor udgangspunkt i landskabskarakteranalysen, hvor det er beskrevet og analyseret, hvilke delområder af kommunen, der er robuste overfor større bygninger og anlæg i det åbne land. Udgangspunktet for områderne til større husdyrbrug udgøres af arealerne i landzone (det åbne land). Udpegningen sker via en bortscreening af områder i landzone, der i forvejen ikke er jordbrugsmæssige aktiviteter på. Udpegningen af områderne til større husdyrbrug behøver ikke at ligge inden for de særligt værdifulde landbrugsområder. I denne gennemgang er der ikke taget højde for mulige begrænsninger i nabokommunerne, som kan influere på udpegningen i Holbæk Kommune.

4 Fremgangsmåde Kommunegrænsen tegnet. I denne bearbejdning består kommunen af to polygoner. Sjællandsdelen og Orø. De små øer og holme er ikke medtaget på kortet. Udgangspunktet for udpegningen er at bortscreene: Byzone og sommerhusområder med m buffer - kvæg Byzone og sommerhusområder med m buffer - svin Landsbyer Skove og fredskov Søer Sø- og åbeskyttelseslinjer Potentielle vådområder og nye potentielle vådområder Råstofområder Fredede områder Natura 2000 områder og Natura 2000 områder med m buffer 7- områder i og 7- områder med m buffer (husdyrgodkendelsesloven) Kystnærhedszone A Øvrige kommuneplanrammer, indeholder blandt andet by- og sommerhusområder og andre aktivitetsområder som goldbaner. Følgende er ikke bortscreenet: Vindmølleområder og Naturpark Åmosen bliver bortscreenet som Natura 2000-område Den røde zone i som er vurderet ud fra landskabskarakteranalysen er ligeledes bortscreenet. Ved en kategorisk gennemgang af landskabskarakteranalysen er det for hvert område vurderet, om landskabskarakteren giver mulighed for større byggerier i det åbne land. Der er valgt tre kategorier mulig, måske og ikke mulig (grøn, gul og rød). De udpegede områder er endvidere udarbejdet ved en visuel gennemgang af grundkort, hvor det er vurderet om afstanden til samlede bebyggelser eller landsbyer overholder lugtgenekriterierne som beskrevet længere nede i teksten. Endvidere er der taget hensyn til fx områder, der er udpeget til kulturmiljøer.

5 Landskabskarakteranalysen områders robusthed over for store bygninger mm. Resultatet af karaktergivningen for områderens robusthed over for store bygninger.

6 Beskrivelse af områder for store husdyrproduktioner

7 Områderne ved Lammefjorden og Kr. Eskilstrup: Områderne ved Lammefjorden og Kr. Eskilstrup er særligt egnet til placering af driftsbygninger for store husdyrbrug i forbindelse med udvidelse eller nyetablering af større produktionsanlæg. Det gælder både for svine- og kvægproduktion. Områderne med rødt gælder for svineproduktion, mens områderne med både rødt og blåt gælder for større kvægproduktioner. I områderne skal anden anvendelse, der kan være i konflikt med intensiv husdyrproduktion så vidt muligt undgås. Området ved Torslunde syd: Området ved Torslunde syd er særligt egnet til placering af driftsbygninger for store husdyrbrug, f.eks. i forbindelse med udvidelse eller nyetablering af større produktionsanlæg med kvægproduktion. I området skal anden anvendelse, der kan være i konflikt med intensiv husdyrproduktion så vidt muligt undgås.

8 Områderne som danner baggrund De tilbageværende områder som områderne til store kvægbrug udpeget i.

9 De tilbageværende områder som områderne til store svinebrug udpeget i.

10 Baggrunden for bufferzone ved svinebrug Slagtesvin er den dyretype, der lugter mest, derfor er den brugt her som eksempel ved bergeningen af lugt fra svineproduktioner. Det er stipladserne, der danner grundlag for lugtgeneberegningerne. Lugt skal vurderes ud fra maximal lugtbelastning, hvilket vil sige maksimal belægning i staldene. I bergeningerne i de tre nedenstående cases er der benyttet et gulvsystem med delvist faste gulve. Dette system er det normale gulvsystem, samtidig med at stalde med det gulvsystem har den laveste lugtemission. Eksempel 1: slagtesvin svarer til ca. 500 DE i vægtklassen 33 til 102 kg. Ved gennemgang af 4 hold pr. år svarer det stipladser. Ved holddrift fremfor alt ind alt ud giver det en kontinuerlig gennemsnitsvægt på 337,5 ton dyr på stald. Det svarer til en faktisk lugtemission på LE/s. Dette er beregnet uden brug af lugtreducerende teknologi. Eksempel 2: slagtesvin svarer til ca DE i vægtklassen 33 til 102 kg. Ved gennemgang af 4 hold pr. år svarer det stipladser. Ved holddrift fremfor alt ind alt ud giver det en kontinuerlig gennemsnitsvægt på 675 ton dyr på stald. Det svarer til en faktisk lugtemission på LE/s. Dette er beregnet uden brug af lugtreducerende teknologi. Eksempel 3: slagtesvin svarer til ca DE i vægtklassen 33 til 102 kg. Ved gennemgang af 4 hold pr. år svarer det stipladser. Ved holddrift fremfor alt ind alt ud giver det en kontinuerlig gennemsnitsvægt på 1012,5 ton dyr på stald. Det svarer til en faktisk lugtemission på LE/s. Dette er beregnet uden brug af lugtreducerende teknologi.

11 Lugtgeneberegninger for slagteproduktioner: Max. OU E/ m 3 Eksempel DE slagtesvin Eksempel DE slagtesvin Eksempel DE slagtesvin Enkelt bolig (Ny lugtvejledning) 660 (Ny lugtvejledning) 916 (Ny lugtvejledning) Samlet bebyggelse i landzone (Ny lugtvejledning) (Ny lugtvejledning) (Ny lugtvejledning) Eksisterende eller fremtidig byzone eller sommerhusområder Konsekvensradius (1,6 *(Q) 0,6 ) Q = lugtemissionen [LE/s] (Ny lugtvejledning) (Ny lugtvejledning) (Ny lugtvejledning) (FMK) (FMK) (FMK)

12 Baggrunden for bufferzone ved kvægbrug Kvæg lugter ikke så meget som svin. Eksempel 1: En malkekvægsbesætning på 500 DE giver en faktisk lugtemission på LE/s. Eksempel 2: En malkekvægsbesætning på DE giver en faktisk lugtemission på LE/s. Eksempel 3: En malkekvægsbesætning på DE giver en faktisk lugtemission på LE/s. Lugtgeneberegninger for en malkvægsbesætning: Max. OU E/ m 3 Eksempel DE malkekvæg Eksempel DE malkekvæg Eksempel DE malkekvæg Enkelt bolig (FMK) 138 (Ny lugtvejledning) 292 (Ny lugtvejledning) Samlet bebyggelse i landzone (FMK) 502 (Ny lugtvejledning) 746 (Ny lugtvejledning) Eksisterende eller fremtidig byzone eller sommerhusområder Konsekvensradius (1,6 *(Q) 0,6 ) Q = lugtemissionen [LE/s] (FMK) 702 (Ny lugtvejledning) 994 (Ny lugtvejledning) (FMK) 594 (FMK) 757 (FMK)

13 Lugteffekt af flere husdyrbrug I forbindelse med en miljøgodkendelse af husdyrbrug skal påvirkningen fra andre husdyrbrug inddrages, hvis ansøgers eget staldanlæg er beliggende tættere end 100 meter fra en enkeltbolig eller tættere end 300 meter fra byzone/sommerhusområde og samlet bebyggelse i landzone. Denne regel om kumulation vil med al sandsynlig ikke komme i brug på grund af den ansøgte produktionsstørrelse. Det vil være umuligt at etablere eller udvide en svine- eller kvægproduktion til over 500 DE indenfor de to kumulationszoner på 100 og 300 meter. Ved udpegningen af områderne til af store husdyrbrug skal der tages hensyn til de omboende. Derfor er der ud fra de to ovenstående afsnit fastsat bufferzoner omkring byer, sommerhusområder og samlet bebyggelse. Bufferzoner til brug for bortscreening: Max. Kvæg Svin OU E/ m 3 Samlet bebyggelse i landzone Eksisterende eller fremtidig byzone eller sommerhusområder Det skal bemærkes, at der er mange enkelt boliger i det åbne land, som har landbrugspligt. I henhold til husdyrgodkendelsesloven er der ikke nogen geneafstand til den type ejendomme. Ved udpegningen af områderne til store husdyrbrug, skal der tages højde for, at der ligger flere store byggerier på et relativt lille område. Derfor er udgangspunktet for de valgte bufferzoner, at det er en husdyrproduktion på de DE, der er udgangspunktet. Det vil altid være den konkrete vurdering, der afgør om en husdyrproduktion kan udvides eller etableres. Der kan også være valgt en lugtreducerende teknologi. Der findes i øjeblikket ikke nogen sikre teknologier, og kommunen kan ikke på forhånd stille krav om bestemte teknologiske løsninger.