Nord Stream rørledningerne: Del af en sikker og langsigtet løsning på Europas energiforsyning
|
|
- Caspar Sten Carstensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BAGGRUNDSINFORMATION November 2013 Nord Stream rørledningerne: Del af en sikker og langsigtet løsning på Europas energiforsyning Nord Streams avancerede rørledninger danner en fast forbindelse mellem Rusland og EU i mindst 50 år. De transporterer op til 55 mia. m 3 naturgas om året. De to parallelle naturgasrørledninger blev sat i drift til tiden og inden for budgettet den første rørledning i november 2011 og den anden i oktober Den løbende miljøovervågning viser, at miljøpåvirkningerne holder sig inden for VVM-redegørelsernes beregninger. Nord Streams undersøiske rørledninger gennem Østersøen forsyner nu det europæiske gasnet med naturgas fra de enorme gasreserver i Rusland. Den avancerede, privatfinansierede infrastruktur har en levetid på mindst 50 år. Rørledningerne drives sikkert og effektivt, og dette sikrer, at projektets største aktionær Gazprom kan overholde sine forpligtelser over for sine europæiske partnere, kunder, regeringer og andre interessenter og derved bidrage til sikker energiforsyning i Europa i mange årtier. Fakta og nøgletal for Nord Stream Konsortiet Nord Stream AG har hovedkvarter i Zug i Schweiz og er et internationalt joint venture, der blev etableret med det formål at planlægge, konstruere og drive de nye offshore naturgasrørledninger. Russiske OAO Gazprom ejer 51 pct. af aktierne, de tyske virksomheder BASF SE/Wintershall Holding GmbH og E.ON SE har hver 15,5 pct., og det hollandske selskab N.V. Nederlandse Gasunie og det franske energiselskab GDF SUEZ S.A. har hver en aktiepost på 9 pct. De fem energivirksomheder, der har aktier i Nord Stream-konsortiet, bidrog med 30 pct. af den 7,5 mia. euro store investering, mens de sidste 70 pct. stammer fra kommercielle lån fra det internationale finansmarked på et tidspunkt med alvorlige globale finansielle og økonomiske problemer. Nord Streams naturgasrørledninger strækker sig gennem Østersøen fra Portovaya bugten tæt ved den russiske by Vyborg til den tyske Østersøkyst ved Lubmin nær Greifswald. Det centrale kontrolcenter er placeret i Zug, Schweiz. Hver rørledning er km lang og har en transmissionskapacitet på ca. 27,5 mia. m 3 pr. år. Den første af de to rørledninger blev sat i drift i november 2011 og har siden transporteret naturgas til Gazproms samarbejdspartnere og kunder i 1
2 Europa. Rørledning 2 blev sat i drift som en del af det fuldt integrerede system den 8. oktober Hver rørledning består af mere end tons betondækkede stålrør lagt ned på havbunden. Nord Stream var i stand til at designe rørledningen, så den fungerer uden en mellemliggende kompressorstation. Gassen tager hele den km lange rejse takket være et tryk på op til 220 bar, der bliver skabt af Gazproms avancerede Portovaya-kompressor. Hver rørledning har en konstant indvendig diameter på millimeter. Alligevel har Nord Stream udformet dem i tre forskellige sektioner med varierende designtryk (220, 200 og 177,5 bar) og varierende vægtykkelser (henholdsvis 34,4, 30,9 og 26,8 mm) svarende til gastrykkets fald på den lange rejse fra Rusland til Tyskland. Ved at udforme hver enkelt sektion i overensstemmelse med de skiftende tryk blev Nord Stream i stand til at spare på den mængde stål, der skulle bruges, og derved mindske omkostningerne til rørene. Hver rørledning blev lagt i tre sektioner, der efterfølgende blev koblet sammen under vandet ud for den finske og svenske kyst ved dybder på ca. 80 og 110 m. Anlægsarbejderne gennemført på 30 måneder Da alle miljøundersøgelser, planer og VVM-redegørelser langs hele ruten var færdiggjort, blev anlægsarbejdet på Nord Stream rørledningen sat i gang i april Projektet overholdt budgettet og tidsplanen på 30 måneder. På alle tidspunkter arbejdede mindst 30 skibe på projektet i forskellige dele af Østersøen, og alt forløb som planlagt. Anlægsplanerne viste sig endda at være robuste nok til at klare perioder med ufrivillige pauser som følge af ugunstigt vejrlig i Østersøen. Takket være Nord Streams logistikkoncept blev de tons tunge betondækkede rør, der blev brugt til de to rørledninger, produceret og leveret til rørlægningsfartøjerne på en yderst effektiv og miljøvenlig måde. Konceptet sikrede, at forsyningsskibene aldrig ikke behøvede at sejle mere end 100 sømil (ca. 185 km) for at levere rør til læggefartøjet langs den km lange rute. Infrastruktur til Europas fremtidige behov Nord Streams to parallelle rørledninger har en transportkapacitet, der svarer til omkring 12 pct. af EU s samlede naturgasimport i Rørledningerne vil også udgøre et vigtigt bidrag til EU's fremtidige energisikkerhed ved at sprede de ruter, som giver EU direkte adgang til nogle af verdens største naturgasreserver. Nord Streams rørledningssystem er anerkendt af EU som et prioriteret europæisk projekt under det Transeuropæiske Energinetværk (TEN-E) med kapacitet til at transportere 55 mia. m 3 naturgas om året til det europæiske gasnet til forbrugere i bl.a. Tyskland, Danmark, Storbritannien, Holland, Belgien, Frankrig og Tjekkiet. På trods af det nuværende midlertidige gasoverskud i Europa vil naturgas fortsat spille en stigende rolle i det europæiske energimix. Den 15. december 2011 vedtog Europa-Kommissionen sin "Energy Roadmap 2050", der er en køreplan, som danner grundlaget for udviklingen af rammerne for en langsigtet europæisk energipolitik sammen med alle interessenter. Ifølge denne plan "vil gas være afgørende for omdannelsen af energisystemet". 2
3 Europa-Kommissionen erkender, at "udskiftningen af kul (og olie) med gas på kort til mellemlangt sigt vil kunne bidrage til at nedbringe emissionerne med eksisterende teknologier indtil mindst 2030 eller Selv om efterspørgslen på gas til boliger kan falde med en fjerdedel i 2030 på grund af tiltag til energieffektivisering af boligsektoren, vil den forblive høj i andre sektorer bl.a. energisektoren over en længere periode." 1 Europa-Kommissionen bemærker endvidere, at "med teknologien i udvikling, kan gas komme til at spille en stadig større rolle i fremtiden" og "det kan fortsat være nødvendigt at tegne langsigtede gasforsyningskontrakter for at sikre investeringer i gasproduktion og transmissionsinfrastrukturer." Europa-Kommissionen understreger, at for at "støtte en reduktion af brugen af kul i elproduktion og integrere vedvarende energi [...] er der behov for fleksibel gaskapacitet". 2 Nord Stream er en del af denne løsning. Gasproduktionen i EU falder i takt med at gasforekomsterne i Nordsøen udtømmes og samtidig forventes EU s miljø- og klimapolitik at fremme gas. Ikke blot udleder gas meget mindre CO 2 end andre fossile brændstoffer, men gas vil også spille en nøglerolle som supplement til de foretrukne, men ustabile vedvarende energikilder. Strategisk værdi for Europa og Rusland Nord Streams rørledninger har transporteret gas til Gazproms samarbejdspartnere og kunder i Europa siden november Idriftsættelsen af hele Nord Stream var en historisk milepæl i energisamarbejdet mellem Rusland og Europa. De nye rørledninger udgør nu en fast forbindelse mellem det europæiske og det russiske gasnet og giver Europa direkte adgang i mindst 50 år til nogle af verdens største gasreserver i Rusland. Nord Stream er et strategisk vigtigt kommercielt projekt for både EU og Rusland. Alle fem medlemmer af konsortiet er engagerede i dets succes. De fire europæiske energikoncerner har behov for en sikker og effektiv måde at modtage den gas, de har kontrakt på, fra russiske Gazprom, som på sin side har behov for sikre og effektive ruter til markedet. Nord Streams privatfinansierede budget på 7,4 mia. euro har også haft en økonomisk stimulerende virkning for mange brancher i Europa og Rusland. Nord Stream-konsortiet har tildelt store kontrakter til virksomheder inden for stål, rådgivende ingeniørvirksomhed, bygge- og anlæg, rørlægning og logistik m.m. fra 11 europæiske lande samt Rusland. Spredning af gasforsyningsruter giver øget sikkerhed De nye rørledninger udgør nu en yderligere konkurrencedygtig mulighed for levering af gas fra Ruslands reserver til de europæiske forbrugere. Det er et moderne rørledningssystem af højeste kvalitet uden mellemliggende kompressorstationer, og det er underlagt færre skatter og transitafgifter end 1 European Commission Communication, Energy Roadmap December 2011, s ibid, s
4 onshore systemer, da størstedelen af ruten ligger på dybt vand uden for territoriale farvande. For Gazprom er Nord Streams effektive og moderne rørledninger en ekstra, nordlig rute med kapacitet til at forsyne EU med 55 mia. m 3 gas om året. For EU hjælper diversificeringen af gasruterne til en forbedring af forsyningssikkerheden. Indtil Nord Streams første rørledning blev sat i drift, blev 80 pct. af Ruslands gaseksport til Europa leveret gennem et forældet ukrainsk rørledningssystem, der blev bygget i 1970 erne. I enhver branche bliver det generelt betragtet som risikabelt for både leverandør og kunde at være så afhængig af en enkelt adgang til markedet ikke mindst når det er en, der i den grad trænger til reparation og fornyelse. Nord Stream giver Rusland en tredje gasforsyningsrute til EU ud over de eksisterende transitruter gennem Ukraine og Hviderusland. Den giver Gazprom og virksomhedens europæiske partnere større teknisk fleksibilitet til at imødegå de skiftende krav fra EU, ligesom den minimerer risikoen for flaskehalse på tidspunkter, hvor der er sæsontravlhed, og hvor andre rørledninger er midlertidigt lukket ned på grund af vedligehold eller andre årsager. Gazprom træffer beslutning om den mest effektive brug af de forskellige muligheder, da gasflowet gennem Nord Stream bliver baseret på markedets efterspørgsel. Den ekstra tekniske fleksibilitet, som Nord Stream tilbyder, vil også sætte Gazprom i stand at reagere effektivt på vekslende efterspørgsel på spotmarkedet. Sikker og miljømæssig forsvarlig rute til markedet Nord Stream har været dybt engageret i sikkerhed og miljøvenlige løsninger lige fra begyndelsen af projektet over anlægsfasen til den nuværende driftsfase. Rørledningens rute gennem Østersøen blev aftalt med myndighederne i de fem lande, hvis territorialfarvande rørledningerne nu passerer igennem. Den nøjagtige rute er resultatet af mange års grundige analyser af mange faktorer: teknik, miljø, økonomi og forsyningssikkerhed. I planlægningsfasen investerede konsortiet 100 mio. euro og indgik i en række omfattende dialoger og høringer med regeringer, myndigheder, eksperter og interessenter i alle Østersølandene for at sikre, at rørledningens design, rute, konstruktion og drift blev sikker og miljømæssigt forsvarlig. I planlægningsfasen gennemførte Nord Stream ligeledes de mest omfattende undersøgelser af Østersøen til dato og er indstillet på at dele fundene med forskere og andre interessenter. Nord Stream blev ført uden om dumpningsområder for ammunition. Terrænet langs ruten blev nøje undersøgt og renset for ammunition forud for rørlægningen. Nord Stream benytter sig af den mest avancerede teknologi for at leve op til de højeste internationale sikkerhedsstandarder i forbindelse med driften af rørledningerne. I 2016 vil der have været investeret i alt 40 mio. euro i overvågningsaktiviteter. 4
5 Seksten overordnede parametre bliver målt på omkring målestationer (herunder undersøgelser af det fysiske og kemiske miljø f.eks. vandkvalitet og havbundssediment; det biologiske miljø med bestande af fugle, fisk og havpattedyr; det socioøkonomiske miljø med kommercielt fiskeri og potentielle indvirkninger på kulturarven) under anlægsarbejdet og de første tre år af driften for at sikre, at virkningerne på miljøet bliver så minimale som muligt. Nogle af virkningerne viser sig tilmed at være mindre end forudset i VVM-redegørelserne. For yderligere information, se venligst. For yderligere oplysninger, kontakt venligst: Medie Hotline: press@nord-stream.com 5
Officiel begyndelse af anlægsarbejdet på Nord Stream naturgasrørledningen
PRESSEMEDDELELSE Officiel begyndelse af anlægsarbejdet på Nord Stream naturgasrørledningen Den russiske præsident Dmitry Medvedev, EU-kommissær for Energi Günther Oettinger samt toppolitikere og erhvervsledere
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44. Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del endeligt svar på spørgsmål 389 Offentligt Notat
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del - Bilag 39 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 EFK Alm.del - Bilag 39 Offentligt 1 Aktionær og europæiske investorer 100% Aktionær Finansielle investorer Anlægsinvesteringer for 39 mia. kr. Hver finansiel
Læs mereSamråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe
Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 353 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe Kontor FK2 Dato 10. august 2018 J
Læs merePolen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%
Polen Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation
Læs mereInvestér i produktion af grøn energi
Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereElforbindelse Klixbüll-Endrup
Elforbindelse Klixbüll-Endrup En ny og vigtig forbindelse mellem de danske og tyske elsystemer Informationsfolder for offentlighedens deltagelse i henhold til Infrastrukturforordningen Procedurehåndbog
Læs mereBaltic Pipe Ny kilde til gasforsyning
Baltic Pipe Ny kilde til gasforsyning 2 BALTIC PIPE PROJECT Sikrere og billigere energi på tværs af grænser BALTIC PIPE PROJECT 3 Baltic Pipe Project er et strategisk gas-infrastrukturprojekt, der skaber
Læs mereShells generelle forretningsprincipper
Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.
Læs mereEuropæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi
Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi DEO møde 14. November, København Klaus Thostrup Energinet.dk 1 Om Energinet.dk 2 Elnet 3 Gasnet Dato - Dok.nr. 4 Det europæiske gassystem- stor
Læs mereHvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?
Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning
Læs mereKlimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen
Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:
Læs mereDansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:
Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereNotat om vedvarende energi- og klimaændringspakken
MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren
Læs mereUdfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030
Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden
Læs mereÅrlig statusrapport 2015
Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik
Læs mereHyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016
HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mereNord Stream 2 AG. August 2018 NORD STREAM 2 ANSØGNING OM ANLÆGSTILLADELSE - OPSUMMERING, DANMARK NORDVESTLIG RUTE
Nord Stream 2 AG August 2018 NORD STREAM 2 ANSØGNING OM ANLÆGSTILLADELSE - OPSUMMERING, DANMARK NORDVESTLIG RUTE Denne dokument er oversat fra den engelske originalversion. I tilfælde af uoverensstemmelser
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer
Læs mereFremtidens danske energisystem
Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78
Læs mereGRUND- O G NÆRHEDS NO TAT 6. maj 2013 J.nr. 1008/ Ref. ACL/JSK/NZ
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 228 Offentligt GRUND- O G NÆRHEDS NO TAT 6. maj 2013 J.nr. 1008/1017-0021 Ref. ACL/JSK/NZ Europa-Kommissionens meddelelse om the Future of
Læs mereSTRATEGIPLAN 2015 2020
STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra
Læs mereOffentliggørelse vedrørende godkendelsen af videreudbygningen af Valdemar feltet.
Offentliggørelser i 2009 Videreudbygning af Valdemar feltet Offentliggørelse vedrørende godkendelsen af videreudbygningen af Valdemar feltet. Energistyrelsen har den 8. oktober 2009 modtaget ansøgning
Læs mereGeneralforsamling. April 2010. Generalforsamling. Temaer som back-up
Generalforsamling April 2010 Generalforsamling Temaer som back-up Årsregnskab 2009 DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe,
Læs mereBiogassens rolle i det integrerede energisystem
9.september 2018 - Aalborg kongres og kulturcenter Energidag Biogassens rolle i det integrerede energisystem Frank Rosager Disposition Potentiale og mål for biogas i energiforsyningen Methaniserings (CO2)
Læs mereBiogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011
Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereVejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef
Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien
Læs mereEuropaudvalget 2014 Rådsmøde 3321 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3321 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt SAMLENOTAT Rådsmøde (Energi) 13. juni 2014 - Politisk drøftelse KOM(2014) XX final - Nyt notat. 2.b. EU Kommissionens meddelelse
Læs mereAmbitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020
1 VE-andel Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 Målet er et lavemissionssamfund baseret på VE i 2050 2030 er trædesten på vejen Der er behov for et paradigmeskifte og yderligere
Læs mereUdbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland Hvad vil Energinet.dk bygge? For at sikre, at danske forbrugere fortsat kan forsynes med naturgas, ønsker Energinet.dk at udbygge gastransmissionsnettet
Læs mereNotat. EU-kommissionens initiativ om energiafhængighed. Onsdag den 28. maj offentliggør EU-kommissionen sit udspil om energisikkerhed.
Notat Dok. ansvarlig: AST Sekretær: LGU Sagsnr.: s2014-394 Doknr: d2014-7501-8.0 28-05-2014 EU-kommissionens initiativ om energiafhængighed Onsdag den 28. maj offentliggør EU-kommissionen sit udspil om
Læs mereStrategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011
Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver
Læs mereVores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen
Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Xavier Bettel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Xavier Bettel Jeg er Luxembourgs premierminister. Luxembourg er et lille land. Derfor har vores grønne omstilling en meget lille indvirkning på klodens klima. Til gengæld nyder mange lande
Læs mere85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy
85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET Udvalget om Industri, Forskning og Energi ARBEJDSDOKUMENT
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Industri, Forskning og Energi 27.4.2015 ARBEJDSDOKUMENT om udvikling af en bæredygtig europæisk industri for uædle metaller Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Læs mereLNG's rolle som gasforsyningskilde
LNG's rolle som gasforsyningskilde November 2009 Steen Kallestrup LNG industrien er kapitaltung 5 mtpa project = 7-8 BCM/y LIQUIDFACTION SHIPPING REGAS Re-gas CAPEX 25-50 mia. DKK (3 6 Bill ) 5 mia. DKK
Læs mereIndorama Ventures Public Company Limited
Indorama Ventures Public Company Limited Miljøpolitik (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2013 dateret 22. februar 2013) 1. revision (Godkendt på bestyrelsesmøde 1/2017 dateret 17. februar 2013) Bemærkning
Læs mereGassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk
Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle
Læs mereEnergianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren
Læs mereI Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Søren Egge Ramussen (EL) stillet ministeren følgende 2 samrådsspørgsmål G og H:
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 119 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg den 11. januar 2018 vedr. udfasning af kul og udnyttelsen af dansk
Læs mereBaggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser"
Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser" Danmark skal reducere udledningen af CO2 fra transportsektoren Parisaftalen medfører, at Danmark frem mod 2030 gradvist skal reducere CO
Læs mereEffektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark
Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereVELKOMMEN TIL BORGERMØDE. Søren Juul Larsen, chefprojektleder, Energinet
1 VELKOMMEN TIL BORGERMØDE Søren Juul Larsen, chefprojektleder, Energinet HVORFOR ER VI HER I AFTEN INFORMATION DIALOG SEND DINE BEMÆRKNINGER TIL MILJØSTYRELSEN OG ERHVERVS- STYRELSEN SENEST 12. APRIL
Læs mereHyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016
HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro Den grønne omstilling kræver integration
Læs mereNord Stream 2 AG. April 2019 NORD STREAM 2 ANSØGNING OM ANLÆGSTILLADELSE OPSUMMERING DANMARK, SYDØSTLIGE RUTE
Nord Stream 2 AG April 2019 NORD STREAM 2 ANSØGNING OM ANLÆGSTILLADELSE OPSUMMERING DANMARK, SYDØSTLIGE RUTE NORD STREAM 2 Ansøgning om anlægstilladelse opsummering Danmark, sydøstlige rute INDHOLD 1.
Læs mereSammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening
Sammen om bæredygtig transport i Danmark På vej til renere luft og mindre forurening Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Vi kan gøre meget, men vi kan ikke gøre det alene. Staten og kommunerne har en
Læs mereNord Stream Udbygning Projektinformationsdokument (PID)
Nord Stream Udbygning Projektinformationsdokument (PID) Nord Stream AG Marts 2013 Dokument-Nr.: N-GE-PER-REP-000-PID00000-A Nord Stream AG har udarbejdet dette projektinformationsdokument på engelsk for
Læs mereNyt stort fjernvarmesystem i Køge
Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner
Læs mereDanmarks energirejse 1972-2013
Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug
Læs mereFutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen
FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:
Læs mereBRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050
BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 22.4.2013 B7-0000/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2013 jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5, Europa-Parlamentets
Læs mereHvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?
Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal
Læs mereGasbilen Chef for Forretningsudvikling Jørn Windahl Ladekjær. Gastekniske Dage d. 15. maj 2012
Gasbilen Chef for Forretningsudvikling Jørn Windahl Ladekjær Gastekniske Dage d. 15. maj 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. Resultat 2011:
Læs mereGassens rolle i det fremtidige energisystem
Gassens rolle i det fremtidige energisystem Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Energinet.dk er i midten af værdikæden Selvstændig, offentlig virksomhed under Klima-, energi- og bygningsministeriet
Læs mereFremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm
Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereVækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport
Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.
Læs mereKlimaet har ingen gavn af højere elafgifter
Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,
Læs mereEnerginet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker
Energinet.dk energi til dig og Danmark Vi forbinder energi og mennesker Kom indenfor Når du træder ind ad døren i Energinet.dk, træder du ind i en virksomhed, der arbejder for dig og Danmark. Det er vores
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Industri, Forskning og Energi 30.3.2012 2011/2309(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om de industrielle, energimæssige og øvrige aspekter af skifergas og -olie (2011/2309(INI))
Læs mereBemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030
Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser
Læs mereDansk Gas Forening. Gas i Fortid og fremtid
Gas i Fortid og fremtid DGF årsmøde 2010 Forslag til dirigent Palle Geleff DGF s formand Ole Albæk Pedersen DGF fyldte 100 år d. 26. oktober 2011 DGF s formand Ole Albæk Pedersen ...naturgassen og gassystemet
Læs mereLÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:
ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland
Læs mereSamlenotat til Folketingets Europaudvalg
Europaudvalget 2019 Rådsmøde 3713 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Dato 5. september 2019 Rådsmøde (energi) den 24. september 2019 Dagsorden Side
Læs mereGas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark
Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til
Læs mereRen luft til danskerne
Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,
Læs mereHvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi
Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Udfordringen består i prisen Hvor stor er
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 6 Offentligt
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 TRU Alm.del Bilag 6 Offentligt Signalprogrammet set med udenlandske øjne Carsten Trog (SIGNON Berlin) 21. september 2018 Min baggrund og erfaringer 1992/93
Læs mereHvad vil et naturgasselskab med biogas?
Hvad vil et naturgasselskab med biogas? Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Økonomiseminar 8. december 2014 Foreningen danske biogasanlæg 12-12-2014 1 GASSENS ROLLE INTERNATIONALT SET DANMARK Gas udfases
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
Læs mereDet må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig
Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 126 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål I, H og J om langsigtet strategi for naturgas, lagerkapacitet og miljøpåvirkning
Læs mereENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER
ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereEU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet
EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige
Læs mereVidenseminar om Olie og Gas. Ressourcer og Indvinding OLGAS: Status og perspektiver for dansk offshore ved Offshore Center Danmark Mandag, den 20. marts 2006 www.offshorecenter.dk 1 Program 1. Offshore
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Mateusz Morawiecki HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Mateusz Morawiecki Jeg er Polens premierminister. Polen har en stor kulindustri, og jeg er derfor nervøs for Polens økonomi, hvis vi skal skifte fra kul til vedvarende energi. Jeg ønsker
Læs mereSkat, konkurrenceevne og produktivitet
Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien
Læs mereINVITATION TIL SUMMER SCHOOL 2015
INVITATION TIL SUMMER SCHOOL 2015 - For beslutningstagere i energi- og transportsektoren DATO: 19-20 August STED: Comwell Sorø inviteres til Energifondens Summer School fordi du er Du blandt dem, der har
Læs mereVarmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011
Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen
Læs mereDet Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand
Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er
Læs mereStatus for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 2018
Status for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 218 1,5 grader kræver hurtig handling eller negative udledninger 5 4 3 2 1-1 -2 mia. ton CO 2 'Hurtig reduktion' 'Sen reduktion' Scenarier for den
Læs mereVVM anmeldelse. Nature Energy Vaarst A/S Bionaturgasledning, Torderupvej 23, Gistrup til M/R-station 8503 Gudumholm. Projekt nr. 851.
VVM anmeldelse Nature Energy Vaarst A/S Bionaturgasledning, Torderupvej 23, Gistrup til M/R-station 8503 Gudumholm Projekt nr. 851.8190 December 2014 VVM anmeldelse 1. Projektansvarlig HMN Naturgas I/S
Læs mereDanmark som grøn vindernation
Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,
Læs mereKapitel 11. Grænseoverskridende indvirkninger DEN
Kapitel 11 Grænseoverskridende indvirkninger 1546 Indhold Side 11 Grænseoverskridende indvirkninger 1549 11.1 Indledning 1549 11.2 Rørledningernes linjeføring i nærheden af grænserne for de enkelte landes
Læs mereBaggrundsrapport H: Indvinding af olie og gas i Nordsøen
Baggrundsrapport H: Indvinding af olie og gas i Nordsøen 1 Olie- og gasproduktion Den historiske olie- og gasproduktion for perioden 1990-2014 er vist på figur 1, og Energistyrelsens prognose fra 2015
Læs mereSTRATEGIPLAN
STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,
Læs mereKAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?
KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien
Læs merePræsentation af REFER-CDR
Turbo på grøn fjernvarme i Region Midtjylland Præsentation af REFER-CDR Renewable Energy for Emission Reduction in Central Denmark Region www.regionmidtjylland.dk Hvem er vi? Region Midtjylland Regional
Læs mereKLIMAAFTALE? Kansler Angela Merkel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Kansler Angela Merkel Jeg er Tysklands forbundskansler. Jeg er leder af et land, der gerne vil vise vejen for resten af Europa. I Tyskland har vi stor fokus på klimaet, og vil gerne være med til at sænke
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om det europæiske
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om hensyntagen til social og miljømæssig bæredygtighed ved danske pensionsselskabers investeringer
2015/1 BSF 114 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 31. marts 2016 af Josephine Fock (ALT), Rasmus Nordqvist (ALT) og Christian Poll (ALT) Forslag
Læs mere