Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Transkript

1 Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene FIP-konference 15. og 16. marts 2017 på Sukkertoppen og Århus Handelsgymnasium Oplæg ved Anders Ellegaard [email protected]

2 Programmet for oplæg om rettigheder, pligter og ligestilling mellem kønnene Statsborgerskab vs. medborgerskab Borgernes rettigheder og pligter T.H. Marshalls teori om det moderne medborgerskab Andre medborgerskaber og rettigheder/pligter Bryan Turners teori for udvikling af medborgerskabet Danmarks juridiske forpligtelser Rettigheder/pligter og politiske ideologier Styringsmekanismer Hvordan har rettighederne det i Danmark? Hvordan kan vi arbejde med rettigheder og pligter i undervisningen? Hvordan kan vi arbejde med ligestilling i undervisningen?

3 Statsborgerskab vs. medborgerskab Statsborgerskab: Formelt juridisk status som et individ kan have, hvortil der særligt knytter sig en række rettigheder såsom valgretten og valgbarheden ved Folketingsvalg men også en række pligter, så som værnepligten og undervisningspligten. Statsborgerskabet tildeles af staten når visse betingelser er opfyldt (ved fødsel eller beståelse af indfødsretsprøven efter længerevarende fast ophold i DK.) Medborgerskab: Medborgerskab handler om det forhold, en person har til det land, han eller hun bor i, og hvordan personen oplever sin plads i samfundet og sit forhold til andre mennesker. En medborger er en person, der kender sine rettigheder og pligter, og som har mulighed for at deltage i udviklingen af de fællesskaber, som han eller hun er en del af og vælger at gøre det ( Medborgerskabet knytter sig til en persons holdninger og følelser. Man kan fx føle sig som medborger uden at være statsborger og omvendt.

4 Borgernes rettigheder og pligter Privatlivets fred Ytrings-, forsamlings-, foreningsog trykke- og religiøs frihed Ret til beskyttelse mod bagtalelse og tilsvining de såkaldte omdømme krænkelser og æreskrænkelser (injurier) Bevægelsesfrihed Valgret og valgbarhedsret Retssikkerhed Ligeberettigelse mellem kvinder og mænd Undervisningspligt Værnepligt Overholdelse af landets love og regler At betale skat At påtage sig borgerligt ombud (deltage som nævning)

5 T.H. Marshalls klassiske medborgerskabsbegreb Medborgerskabsrettigheder Civile rettigheder Politiske rettigheder Sociale rettigheder Karakteristisk periode 18. årh. 19. årh. 20. årh. Hovedprincip Personlig frihed Politisk frihed Social velfærd Typiske områder Habeas Corpus Ytrings- tros- og forsamlingsfrihed, frihed til at indgå juridiske kontrakter Universel og lige ret til at stemme Demokratisk deltagelse Fri uddannelse Pensioner og sundhedsvæsen Konfliktflade De privilegerede over for de ikke-privilegerede Konflikt mellem kønnene og mellem etniske grupper Klassekonflikt ejerne og ikke ejerne Institution Domstole Nationale og lokale parlamenter Udvikling kumulativ Velfærdsstaten Mads Meier Jäger: T.H. Marshall og det moderne medborgerskab, Tidsskrift for velfærdsforskning 2000 vol.3 s.223

6 Bagom T.H. Marshall Borgerskabet er både rettigheder og pligter, men også social solidaritet og kulturel fællesskab (statsborgerskab og medborgerskab) Konteksten: England lige efter 2.vk. økonomisk fremgang, lav arbejdsløshed og en exceptionel reformvilje og folkelig spirit Socialliberal tilgang: Marshall ser udviklingen af de sociale rettigheder som en nødvendighed for at modvirke kapitalismens ulighedsvirkninger. Men samtidig accepterer Marshall en høj grad af økonomisk ulighed, så længe at der er lighed i status (de civile og politiske rettigheder). Velfærdsstaten skal være universel rammende, men kun residual dækkende Normativ og kumulativ: Hos Marshall ses en klar normativ/deterministisk tilgang til udviklingen af medborgerskabet som hænger sammen med den kumulative udvikling af rettighederne og udspaltningen af de tilhørende institutioner

7 Andre medborgerskaber og rettigheder/pligter Kulturelt medborgerskab og kulturelle rettigheder/pligter Homogene vs. Multikulturel (Marshall taler ud af en national homogen kontekst) International medborgerskab og internationale rettigheder/pligter Europæisk og globalt medborgerskab? Internationalisering af civile, politiske, sociale og kulturelle rettigheder, herunder FN og Europarådet og internationale domstole (Den europæiske menneskerettighedsdomstol, FN s komiteer og de international domstole (ICC og ICJ) Økologisk medborgerskab Bæredygtighed CSR

8 Bryan Turners teori for medborgerskabsudvikling Udviklingen af medborgerskab kan undersøges på to dimensioner Oppefra-nedefra: Er det staten der udvikler medborgerskabet og de dertilhørende rettigheder og pligter, eller er det fagbevægelsen og andre social bevægelser (civil samfund)? Privat-offentlig: Er medborgerskabet udviklet privat og passivt (givet), eller er det aktivt og offentligt (tilkæmpet)? Kritik af Marshall: Ser kun konsensus og ikke konfliktaspektet Bryan Turner: Outline of a Thoery of Citizenship, Sociology, 1990 Givet Stat Civil Samfund Tilkæmpet

9 Danmark juridiske forpligtelser Civile og Politiske: Grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). EMRKs civile og politiske rettigheder blev udformet i 1950 og indskrevet i dansk lovgivning i 1992 Social, økonomiske og kulturelle: Danmark har tilsluttet sig en række af FNs konventioner, herunder bl.a. konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Landets love skal leve op til konventionerne og det er muligt at klage til forskellige af FN s komitéer, hvis man mener ens rettigheder bliver krænket.

10 Rettighederne/pligter og politiske ideologier Liberalisme Konservatisme Socialisme Civile Lighed Lighed Lighed Politiske Lighed Lighed Lighed Kumulativ Social/Økon omiske Kulturelle Formel lighed lav/ingen omfordeling Residual Frihed/privat Ingen stat Formel lighed lav omfordeling Civil samfundet Homogent statsligt påbud Reel lighed stor omfordeling Staten Multikulturelt/ statslig sikring Økologiske Ingen Få - nationalt Nogen - globalt Negativ rettigheder Positive rettigheder

11 Styringsmekanismer Eksempler: Juridiske Økonomiske Sociale Oplysning Stat Stat Givet Tilkæmpet Civil samfund Marked Civil Samfund

12 Hvordan har rettighederne det i Danmark? Måling af rettighederne De civile og politiske: Freedom House status (2016): Free De sociale/økonomiske/kulturelle: Institut for menneskerettigheder. Rapport 2015/16 Medborgerskab: Undersøgelse af nydanskere med ikke-vestlig baggrund fra udlændingeog integrationsministeriet (2016) Kampen om rettighederne det internationale vs. det nationale Internationale konventioner Indfødsret testen Friskoler Kulturkampen Fratagelse af statsborgerskab og udvisning Formel eller reel ligestilling mellem kønnene Andre?

13 Hvordan arbejde med rettigheder og pligter? Er en rettighed en pligt til deltagelse? Er en rettighed til at ytre sig (bl.a. på sociale medier) også en pligt til at ytre sig på en bestemt måde (politisk korrekthed)? Er en social ydelse betinget af en pligt om at opfylde noget bestemt? Har borgerne og virksomhederne et økologisk ansvar? Hvad er bærende elementer for samfundets sammenhængskraft (Social Capital af Robert Putnam). Styrkes medborgerskabet gennem frihed og rettigheder eller gennem pligter og ufrihed? Hvilket ansvar bærer det enkelte individ og hvilket ansvar bærer samfundet for at sikre oplysning og deltagelse? Er der demokratityper som i højere grad end andre fordrer et aktivt og deltagende medborgerskab? Hvilke magtbegreber kan forklare tilkæmpelsen af rettigheder nogen steder og manglen på rettigheder andre stedet?

14 Ligestilling mellem kønnene Politik Formelle rettigheder og pligter (barsellov og værnepligt) Medborgerskab demokratisk deltagelse Ideologier (negativ vs. positiv rettigheder og formel vs. reel) Internationale regler Repræsentativitet i offentlige stillinger Sociologi Mønstrebrydere Magtformer Sociale areaner Familietyper IT- dannelse (hævn-porno) Sundhed Økonomi Erhvervsfrekvenser Løn Uddannelse Løsninger Styringsredskaber Stat/marked/civil samfund

15 Case: Barselslovgivningen Hvad er de formelle regler for barsel i Danmark? Undersøg hvad henholdsvis liberalistiske og socialistiske partier mener om barselslovgivningen. Kom ind på hvordan det passer med ideologiernes syn på frihed og lighed. Den meget generøse barselslovgivning i Danmark skaber ulighed mellem kønnene, da det i lagt overvejende grad er moderen der tager barselsoverlov. Hvordan kan man skabe mere lighed blandt kønnene ved at bruge styringsmekanismerne?

16 Spørgsmål til kort gruppearbejde I hvilke forløb, som I allerede bruger, kan I se elementer af rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene indgå? Hvordan kan man starte et forløb om rettigheder og pligter med en induktiv tilgang?