PÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG

Transkript

1 PÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG

2 SELVBESTEMMELSESRETTEN OG OMSORG Grundlæggende principper Intentionen i serviceloven Medborgerskab Selvbestemmelse / medbestemmelse Omsorgspligt / - svigt Interessevaretagelse Pårørende Kommunen Værgemål

3 GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER Reglerne i serviceloven er udtryk for en politisk holdning om en respekt for individets integritet og ret til at bestemme over sig selv uanset den enkeltes psykiske funktionsevne Denne ret er sikret i Grundlovens 71, anerkendt i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og indgår i FN-konvention om rettigheder for personer med handicap, som Danmark underskrev i marts 2007 og ratificerede i 2009.

4 MEDBORGERSKAB Mennesker med funktionsnedsættelse, er borgere i samfundet med samme grundlæggende rettigheder og retssikkerhed som alle andre. Selvbestemmelsesretten - retten til eget liv - er central Indgreb i selvbestemmelsesretten kan kun ske med hjemmel i lovgivning, fx Værgemål Regler om magtanvendelse Indgreb via lov om social pension 36

5 MEDBORGERSKAB - RETTIGHEDER Civile rettigheder Grundloven - borgerrettigheder 71 Den personlige frihed er ukrænkelig 72 Boligen er ukrænkelig Menneskerettigheder Personlig frihed, ytringsfrihed, boligens ukrænkelighed, personlig integritet m. m. principper - moralsk forpligtende for lovgiver og gyldige for domstolene Politiske rettigheder Retten til at deltage i samfundets styring Sociale rettigheder Retten til at leve et liv i overensstemmelse med de sociale standarder i samfundet

6 MEDBORGERSKAB I SERVICELOVEN Intentionerne i serviceloven bygger på: Et etisk perspektiv værdighed ordentlighed Rettighedsperspektiv lighed og retssikkerhed Inklusion i samfundet deltagelse og social interaktion

7 MEDBORGER Borger Medborger alle i samfundet Rettigheder Grundloven Menneskerettigheder Handicapkonvention Retten til eget liv Selvbestemmelse Bruger Bruger af ydelser Retssikkerhed Skal spørges (inddrages) Indflydelse på eget liv Ret til at påvirke Ret til at klage Myndighed bestemmer

8 SELVBESTEMMELSE - MEDBESTEMMELSE Selvbestemmelse er retten til at bestemme over sig selv og sit eget liv. En ret med frihed til at forme sit liv i overensstemmelse med de ønsker og behov man har. Det er særligt i hjemmet udøvelsen af selvbestemmelsesretten er suveræn - i hjemmet kan man gøre, hvad man vil, hvordan man vil, hvornår man vil, og med hvem (fx en kæreste) man vil. Medbestemmelse er også en ret til at bestemme, men her er retten delt med andre, og der skal typisk forhandles og indgås kompromisser, fx om aktiviteter i dagtilbud I fælles arenaer gælder det derimod, at det er en forudsætning for at kunne deltage, at man deler beslutningsretten med andre. Det er fx i dagtilbud: hvordan opfører man sig mv.

9 DEN PROFESSIONELLES ROLLE Før Livstilrettelægger Sørger for at livet er lagt til rette beslutter for ordner klarer Beskytter mod nogle erfaringer Nu Livshjælper Støtter med den hjælp der er brug for til at beslutte til at klare til at udvikle kompetencer Giver mulighed for erfaringer - også negative

10 MEDBORGERSKABETS BAGSIDE Mennesker med nedsat funktionsevne er som alle andre har dermed også et liv med lige så mange muligheder og udfordringer og risici som alle andre - også et liv med Dårlige vaner - usund levevis Dårlig økonomi Samfundets almene sociale problemer er en del af et normalt liv Misbrug Overvægt Økonomisk ustabilitet

11 SAMTYKKE Som grundlæggende princip i serviceloven skal Kommunen give tilbud om hjælp til borgeren Borgeren skal samtykke til tilbuddet om hjælp Borgeren har ikke pligt til at modtage hjælpen Der stilles krav til samtykket

12 KRAV TIL SAMTYKKE Borgeren skal forstå hvad hun/han giver samtykke til Informationen skal være tilpasset til modtagerens individuelle forudsætninger. Samtykke skal være til stede inden handlingen udføres To samtykkeformer: Udtrykkeligt samtykke Stiltiende samtykke Samtykke kan aldrig være passivitet

13 OMSORGSPLIGTEN - SERVICELOVENS 82: Pligt til aktivt at undgå omsorgssvigt i forhold til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare på deres egne interesser. Omsorgspligten gælder uanset om den enkelte samtykker, men giver IKKE adgang til at anvende fysisk magt Personkredsen for 82 : personer der modtager hjælp efter Serviceloven Med udgangspunkt i, hvad der er væsentligt for borgeren, skal medarbejderne finde den måde, borgeren ønsker at modtage hjælpen på

14 OMSORGSPLIGTEN 82 Den professionelles opgave: Finde måden hvorpå hjælpen vil modtages motivere påvirke gulerod vil ikke vil i bad børste tænder drikke spise (Nærliggende) risiko for (væsentlig) personskade

15 OMSORGSPLIGT - INTERESSEVARETAGELSE Kommunen skal inddrage pårørende eller andre, der har tilknytning til borgere med betydeligt nedsat psykisk funktionsevne, så de kan medvirke til at varetage borgerens interesser Kommunen skal påse om der er behov for at bede Statsforvaltning om at beskikke en værge Administration af pensionen Magtanvendelse Værgemål Balance i forhold til selvbestemmelse omsorg indgreb i selvbestemmelsesretten

16 LIDT OM VÆRGEMÅL Værgemålsformer Betingelser Værgens beføjelser og pligter

17 VÆRGEMÅLSFORMER 5- værgemål ( skræddersyet værgemål ) økonomisk, personlige forhold eller enkeltstående forhold tilpasses den enkelte person og dennes situation fratager ikke personen sin ret til at handle, fx beslutning om spisetider, deltagelse i mindre udflugter m.v. 6- værgemål fratagelse af evnen til at forpligte sig ved retshandler eller råde over sin formue (umyndiggørelse) 7- samværgemål pågældende handler i forening med en værge personen kan fortsat råde over sin økonomi - i forening med samværgen

18 VÆRGEMÅL - BETINGELSER sindssygdom (herunder svær demens), hæmmet psykisk udvikling eller anden form for svækket helbred personen skal være ude af stand til at tage vare på sine egne anliggender konkret behov for en værge (Ikke alle har ret til en værge)

19 BEHOV FOR VÆRGEMÅL? Statsforvaltningen stram kurs i forhold til konkret behov Jo mindre formue, des større krav til det konkrete behov ( kr.) Grundig beskrivelse af konkret behov fx: hvorfor er det netop i denne sag vigtigt at have værge i forbindelse med social handleplan, magtanvendelse, ved stillingtagen til anvendelse af pensionen

20 VÆRGENS BEFØJELSER OG PLIGTER varetage interesserne for den, der er under værgemål, inden for hvervets omfang sørge for, at formuen bevares og giver rimeligt udbytte sørge for at indtægterne anvendes til gavn for den, der er under værgemål indhente Statsforvaltningens godkendelse forud for fx forbrug af formue, erhvervelse af fast ejendom, købe og give gaver sørge for, at der bliver aflagt regnskab til Statsforvaltningen

21 VÆRGENS ANSVAR Værgen kan blive erstatningsansvarlig, hvis han tilsidesætter sine forpligtelser Værgen er underlagt tilsyn af Statsforvaltningen Værgen kan få nødvendige udlæg dækket samt vederlag for sit arbejde (hvis det er rimeligt). Forskel på faste værger og andre værger. Den der er under værgemål skal som udgangspunkt betale værgen. Værgen skal bestyre fællesboet i forening med ægtefællen til den, der er under værgemål

22 VÆRGE - VEDERLAG Faste værger (+ andre professionelle værger) kr. om året + et engangsbeløb til opstart (økonomisk) kr. om året + et engangsbeløb til opstart (personligt) Andre værger (pårørende og andre) kan undtagelsesvist tillægges helt eller delvist vederlag Nødvendige udlæg til kørsel kan godtgøres. Den der er under værgemål afholder selv udgiften, hvis den samlede formue er på kr. eller derover (+ andre regler)

23 Tak for i dag Bodil Frimodt-Møller Drifts- og Udviklingskontoret for borgere med handicap Socialforvaltningen Københavns Kommune