'.: København Julgte i Østerbrolinien. strcekningen fra Runddelen til Rådhuspladsen i december ektr

Transkript

1 f *tr;klfoa),{u.,,/{i'&.,,i,'..1.. '.t/ dalæ ri*å& u.,ri*,*',; e,*2,1 t+, -,/- * v2 -/d/., li '{ir-**) fiilsorr irc Kobcn\arn '.: Postkort fortæl ler sporveish istorie: - 1. kort An TonsnN Hrr.snnc Med seks postkort skal der i de kommende numre illustreres et lille a/snit af det københavnske sporvejsnet. Den hestetrukne Østerbrolinie havde sit udspring i denførste linie.fra 1863 og gik omkring århundredeskiftet fra Frederiksberg Runddel gennem den indre by til Trianglen. Vognefra linien kendes let på postkort ved et stort Ø på vogngavlen. Efter et forkølet forsøg med akkumulator- drft fra 1897 blev overledningsdrft den.fbretrukne løsning på elektrificeringen. Frederiksberg begyndte Bf,trarix i 1899, hvorefter København Julgte i Østerbrolinien elektrificeredes i etaper, begyndende med strcekningen fra Runddelen til Rådhuspladsen i december Ovenstående billede viser en Ø-vogn lidt overraskende kørende i den nordlige side af Vesterbros Passage (Vesterbrogade), hvor de e I ektr is ke fre de r iks b ergs p orv o gne e ll er s kørte. Der kan anes en elmast lige over Øvognen. Fra havde Ø-vognene og deres forgængere ellers kørt i gadens søndre side. Billedet er altså taget i efteråret l90l kort før starten på første etape af den elektrificerede linie, som på dette sted netop.forløb i gadens nordre side. 33

2 *a*diru*å l Postkort fortæl ler sporvejsh istorie : - 2. kort Elektrificeringens anden etape fra Vester Voldgade til Højbro Ar TonepN Hrr-spnc Den 4. december 1901 åbnede første etape af elektrificeringen af Østerbrolinien - den linie, som i november 1902 fikbetegnelsen Linie l. Til at begynde med stod der»frederiksberg Alld«på motofl/ognenes sideskilt, og endestationen var Rådhuspladsen, hvor der benyttedes en vendesløjfe. Det var den i september 1901 elektrificerede Farimagsgadelinies spor, der blev anvendt, dvs. ad Vesterbrogade ind på Rådhuspladsen og derfra videre ad Jernbanegade og Vester Farimagsgade (nuv. Axeltorv) tilbage på Vesterbrogade. På postkortet ses motorvogn nr med»frederiksberg 4116«på sideskiltet - ud for det endnu ikke færdige rådhus (bl.a. er der ikke monteret visere på 64 tåmuret), dvs forbi vendesløjfen. Vi er derfor i anden etape af elektrificeringen, nemlig strækningen videre ad Vester Voldgade og Stormgade til Højbro lige ved Slotskirken. Denne forlængelse åbnede 27. januar At billedet ikke lige så godt kunne være taget under den videre udbygning tredje etape til Kongens Nytorv åbnede 22. juli fremgår af, at motorvognen kun har 6n trolleystang. Kørsel med to stænger begyndte ud for Holmens Kirke, dvs. på delstrækningen under tredj e etape. Som bekendt forlangte kommunen, at returstrømmen løb tilbage til elektricitetsværket via ledning og ikke via skinnerne i den indre by, dette for at undgå»vagabonderende strømme«til bl.a. vandrør med korrosion til følge. Ordningen stoppede i B{tr"rix 2-2O1O

3 Postkort fortæl ler sporveish istorie: - 3. kort: Foran Christiansborg den længst til højre og dels en under højre Ap TonerN HrLepRc side af Børsen. Den elektrificerede Østerbrolinie (den senere linie 1) var som anden I forsommeren 1902 havde postkortforlaget etape blevet forlænget fra Rådhuspladsen 27. Rommler & Jonas i Dresden en fotograf i gang med at fotografere i det centrale København med henblik på udgivelse af en lille postkortserie. Et af billederne ses ovenfor og viser Slotsholmen foran ruinen afchristiansborg - det nuværende Christiansborg stod først færdig i Der er på billedet rejst elmaster til luftled- januar 7902 frem til Slotsholmen og vendte lige ti1 højre for billedet med retning tilbage mod Frederiksberg Runddel. Først 22. jili 1902 blev den forlænget til Kongens Nytorv. Yderligere ses to toetages el-sporvogne fra Christianshavnslinien, der var åbnet i november Den bageste afdem kører med en åben bivogn. Hesteomnibussen forrest i billedet kører her på en rute fra Skt. Hans Torv via Købmagergade til Christianshavns Torv. Fra den 24. april 1903 kørte den ikke længere til Christianshavn. ning fra hø.jre og helt frem til foran Holmens Kirke, som ses ved Holmens Bro bagest i billedet. Den hestetrukne Østerbroline kører dog stadig med en midlertidig endestation på Slotsholmen. På billedet ses to vogne, dels BYtr"rix

4 -,ty'".u *<t l'^t-'å*- Lr4 d..-:, acl, J-*.' /tzir-;z4- /t/r-/?a,?. a I u 7 ztzt-4 z 4--o,e*-u '-,rl; "l*il,' //"7- **11u*-r-- /'* /åd-^* Postkort fortæl ler sporveish istorie: - 4. kort: Kongens Nytoru Ap ToneeN HrLesRc I forrige nummer nævnte jeg, at postkortforlaget Rdmmler & Jonas i Dresdent 1902 var i gang med at fotografere i det centrale København med henblik på udgivelse af en lille postkortserie. Her er endnu et billede fra serien, der som det ses - er fra Kongens Nfiorv. Der er flere interessante detaljer på biliedet. For det første er man ved at opsætte elmastertil køreledninger for de kommende elektriske sporvogne. De står allerede klar ned ad Holmens Kanal i højre side afbilledet. Bemærk også, at der står en tåmvogn samt en stige lige til venstre for telefonkiosken i højre side afbilledet. For det andet ses to 184 toetages hestesporvogne, hvor der på den højre foroven anes et Ø for Østerbrolinien. Den venstre hestesporvogn er mere interessant, idet den mangler heste! Hvad er meningen? Fraspændte man heste på Kongens Nytorv? Nej, med lup kan ses, at hestene er bortretoucheret til venstre for vognen. Vi er tidsmæssigt i sommeren 1902, nærmere betegtetfør 22. juli, hvor hestespolognene endnu trafikerede strækningen fra Slotsholmen til Trianglen. Men da postkortet skulle udgives, kørte der elektriske sporvogne på Kongens Nytorv. Kortet var altså forældet ved udgivelsen. Derfor»lavede«man en elsporvogn ved at fieme hestene. Der eksisterer endnu et kort med bortretoucherede heste på motivet fra Slotsholmen, altså samme problem for forlaget. Wtrarix 4-2O1O

5 Postkort fortæl ler sporvejsh istorie: - 5. kort: Kongens Nytoru senere AE'ToneEN Hrr-eEnc linie I ). Sølvgadelinien kørte herefter ad Store Kongensgade i stedet. Som bekendt 1øber de Postkortforlagene havde naturligvis en forkærlighed for monumentale steder som f.eks. Kongens Nytorv. Så for samlere af sporvognspostkort er det sammen med Rådhuspladsen også stedet med»de gode fangster«. Forneden og forrest i billedet ses en hestesporvogn fra Sølvgadelinien ved sin endestation. Denne lå ellers ud for porten ind ti1 Charlottenborg bagest i billedet med spor ad Bredgade mod venstre. Menfra24. maj 1902 blev Bredgade lukket på grund af spor- og luftledningsarbejde i forbindelse med elektrificeringen af Østerbrolinien (den B{truri* to gader parallelt. Lige bagved ses en elsporvogn med sideskiltet Nørrebrolinien. Det er den senere linie 7, tidligere akkumulatordreven, men fra februar-marts 1902 ændret til luftledningsdrift. Fra22. juh 1902 blev sideskiltet ændret, så der stod to tekster i stedet for en. Korlet er derfor fra perioden 24. maj til 22. juli Bagest til højre i billedet ses en hestesporvogn fra Østerbrolinien, som heller ikke kunne foftsætte ad Bredgade, men i stedet skulle køre i en bue op mellem de to beskrevne sporvogne og videre ud ad Store Kongensgade mod Østerbro. 237

6 Y. KoNceHs HvToRV, Postkort fortæl ler sporvejsh istorie: - 6. kort: Kongens Nytorv var blevet Ap ToneeN Hrrsenc til linie 7, over til de kendte hvid/ blå farver. Til højre for elsporvognene ses to hestetrukne Ø-vogne ved deres endestation I sidste nummer beskrev jeg et kort fra Kongens Nytorv fra perioden 24. maj til22. }uji Ovenstående koft viser en situation i gen fra Frederiksberg Runddel var nået frem den efterfølgende periode med tre forskellige linier i højre side afbilledet. Fra venstre ses forbindelse med den videre elektrificering, så Ø-vognene kørte nordpå ad Store Kon- først to elektriske sporvogne med frontskilt på Nørrebrolinien. Med et digitalt mikroskop kan ses, at der med hvidt på mørk baggrund står >>Nørrebro«. Den mørke baggrund var gensgade. rød, og frontskiltet indførtes fra 23. juli. I 1903 gik Nørebrolinien, som i mellemtiden BYtrtix efter at elektrificeringen af Hovedstræknin- til Kongens Nytorv. Bredgade var spærret i Ø-vognene stoppede 26. november, hvorefter elsporvognene kørte helt til Trianglen - og videre til Hellerup. Længst til højre ses to vogne fra Sølvgadelinien, som også køne via Store Kongensgade. 279

7 ,\l \ l\*\. ; :r1 j "q ti t,.t ': 1i.i J +\l 1 'i.::. it -itt"l r {1. + {, n i't *., 4a { ' l\,"..-" Y l \ r*\ \ \"\,I 1i11:l:l:li':.r,".,:' ' '- 3{ilsen frc ii 'i i- i,'i11ffi1::'i:.ri::':li\':::i-il:'::: :*iii:iffikm Kobcnhcon ** u- {{d{ ilsterbrogatle r..fa.ll&s.ds fnrrn! Postkort fortæl ler sporveishistorie: - 7. og sidste kort: Frem til Lille Triangel Sø på Ap I TonsBN Hrrspnc perioden 24. maj 1902 til 26. november 1902 blev strækningen Bredgade-Grønningen-Østerport Station og frem til Lille Triangel ved Sortedams Sø klargjort til elektrisk drift. Det videre forløb nordpå var allerede tidligere blevet elektrifi ceret, idet man havde åbnet Farimagsgadelinien fra Rådhuspladsen via Farimagsgaderne, Østerbrogade og Strandvejen helt til Hellerup. Det skete 28. april Allerede i september kunne man køre elektrisk til Trianglen. Da toledningsdrift kun galdt i den indre by, var det lettere at komme i gang med linier uden for dette område. Billedet viser en hestetrukket Ø-vogrrpå Østerbrogade ud for Sortedams B(trrrix vej til Trianglen. Man skal bemærke elmasten midt i billedet. Farimagsgadelinien er altså åben, men vi er før 27. november 1902 jfr. Ø-vognen. Yderst til venstre ses anløbspladsen for Bådfarten på Søerne - en alternativ måde at komme ind til byen på... Men bådfart som byrafik er en anden historie, der bliver bragt i næste nummer. Jeg håbea at nogle af læserne har fået lyst til at samle sådanne gamle postkort, hvor spor"vogne og omnibusser ses i deres virkelige miljø, og hvor man med luppen ofte opdager interessante detaljer, som skal efterforskes ved bogopslag eller ved en snak med eksperterne. -I 2011 fortæller Torben Hilberg om det gamle Aarhus gennem en stribe postkort fra sin store samling, red. 287