Kostvalgets 4 de dimension: Miljøet. - Hvem har ansvaret?
|
|
- Marie Therkildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kostvalgets 4 de dimension: Miljøet - Hvem har ansvaret?
2 1. dimension: Sociale dimension Hvorfor betyder det, vi spiser og drikker, så meget for os? Det handler om vane og nydelse, og det signalerer desuden, hvem vi er. Det er en del af vores identitet, og tæt knyttet til vores sociale position, indkomst, etniske baggrund, alder og køn. Alt dette er kostens sociale dimension. Slide 2
3 2. dimension: Sundhed Men selvfølgelig spiser vi også for at blive mætte. For vores sundhed. For ikke at komme til at mangle noget. Det handler om energiindhold, kulhydrater, proteiner, fedtstoffer, vitaminer og mineraler. Hvis vi spiser usundt og har en usund livsstil, gør vi os sårbare for en række livsstilsrelaterede sygdomme som fedme, diabetes, hjertekredsløbsproblemer, kræft, m.v. Alt dette er kostens sundhedsmæssige dimension. Slide 3
4 3. dimension: Prisen En tredje dimension, nok så væsentlig for vi danskere, er prisen. Vi giver 39 procent mere for fødevarer end gennemsnittet i EU; 17 procent mere end svenskerne, 23 procent mere end englænderne og 31 procent mere end tyskerne. På trods af at fødevarer kun udgør 10 procent af danskerens forbrug, mindre end i mange andre lande, så bruger vi faktisk 25 procent flere penge på mad end for 10 år siden Slide 4
5 4. dimension: Miljøet En fjerde og ofte overset dimension i kostvalget er det lokale, regionale og globale miljø. Og det er jo temaet for det, jeg gerne vil snakke med jer om her i aften. Slide 5
6 Hvad har størst betydning for danskernes valg af fødevarer? Friskhed: Sundhed: Pris: Smag: Dyrevelfærd: Fødevaresikkerhed: Miljøhensyn: Ved ikke: friskhed (28 %) sundt produkt (23 %) pris (15 %) smag (10 %) dyrevelfærd (9 %) fødevaresikkerhed (6 %) miljøhensyn (5 %) ved ikke (3 %) Kilde: Landbrugsraadet Slide 6
7 I alt 928 forbrugere har givet karakter på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er meget vigtig og 5 er slet ikke vigtigt. Smagen At varen er sund Et sundt miljø Prisen Hensyn til klimabelastning Slide 7
8 Fødevarer belaster miljøet men hvorfor? Fordi der bruges fossil energi til at pløje, harve, så, høste, oplyse/ opvarme/afkøle stalde/væksthuse/lagerbygninger, og transportere varer. Køling kræver kølemidler; i ulande udledes CFC/Cl. nedbryder ozonlaget. Fordi afbrænding af fossilt brændstof udleder CO 2, der sammen med metan fra husdyr og lattergas fra lossepladser øger drivhuseffekten og ændrer det globale klima. Fordi der ryddes tropeskov til soja/kvæg % af klimaændringer. Fordi afbrænding af fossilt brændstof udleder SO x /NO x der gi r forsuring. Fordi afbrænding af fossilt brændstof også udleder VOC, der gi r ozon, PAH. Fordi der produceres, transporteres og udspredes gødning og pesticider, der fører til utilsigtede giftvirkninger på mennesker (human toksicitet) og i naturen (økotoksicitet, eutrofiering, næringsstofoverbelastning). Fordi naturarealer opdyrkes, hvorved biodiversiteten forringes. Fordi overgræsning fremmer erosion og ørkendannelse, mens kunstvanding gi r vandmangel, og produktion af kød kræver mere vand end grøntsager. Fordi fødevarer fremstilles, opbevares, fryses og transporteres; indkøbes af forbrugerne, forarbejdes, tilberedes, og fordi der er 30 % spild Slide 8 fra jord-til-bord.
9 Bedste analysemetode: Livscyklusvurdering (LCA-Food) Input til landbruget, fx arealforbrug, maskiner, brændstof, importeret foder, gødning, pesticider, frø, osv. landbrug grossist Forarbejdnings- og fremstillingsindustri Vurdering af fødevarers miljøeffekter fra jord-til-bord og affald. catering detailhandel Opbevaring, madlavning, opvask emballage emballage input Konsum: Spise og drikke Samlet SPILD, hele kæden 30 %! Slide 9
10 Hvilke miljøparametre er medregnet i LCA-Food? 1. Arealbeslag biodiversitet. 2. Human toksicitet via jord, luft, vand fx pesticidrester, nitrat og tungmetaller i kosten (mad og drikke). 3. Økotoksicitet via jord og vand giftvirkninger i natur og landbrug. 4. Ozon (O 3 ) i luften vi indånder (skader på åndedrætssystemet). 5. Næringssaltsbelastning (eutrofiering, iltsvind i limniske miljøer). 6. Forsuring S i fossile brændsler og N ved typiske forbrændingstemperaturer, bliver til svovlsyre og salpetersyre (protoner, H + ). 7. Ozonlagsnedbrydning (kølebiler og -huse, CFC-gasser: Cl. ). 8. Drivhuseffekt (CO 2 -ækvivalenter) (CO 2, CH 4, N 2 O, O 3, Cfcgasser og vanddamp) påvirker klimaet på jorden temperatur, nedbør, storme. Slide 10
11 Fokus på familiens miljøbelastning Familiens miljøbelastning udgør omkring halvdelen af den samlede miljøbelastning i samfundet. Og mad & drikke udgør en betydelig del af familiens miljøbelastning. Mad og drikke udgør derfor en betydelig del af den samlede miljøbelastning i samfundet! Så hvor meget taler vi faktisk om??? Slide 11
12 Den relative miljøbelastning af mad og drikke - er meget betydelig 70 Miljøbelastning (procent af privatforbruget) Arealbeslag Human toksicitet Økotoksicitet Fotokemisk ozon Næringssaltsbelastning Miljøbelastningspotentialer Forsuring Ozonlagsnedbrydning Drivhuseffekt Øvrige privatforbrug Dansk kost iflg. varestat. Privatbil u. kørsel Kørsel i privatbil Elforbrug i privatbolig Boligopvarmning Vandforbrug, privat Typer af privatforbrug Figuren angivere den relative miljøbelastning af syv typer af privatforbrug beskrevet ved otte miljøbelastningspotentialer. Fødevarers miljøeffekter ( - ) er beregnet for dansk gennemsnitskost i henhold til forsyningsstatistikken. Fødevarer er mere miljøbelastende end kørsel i bil (benzin) og bolig (el, varme og vand) tilsammen målt på 3 ud af de 8 miljøpåvirkningstyper (næringssaltsbelastning (4 X så belastende), økotoksicitet (14 X) og arealbeslag (11 X)). Fødevarer belaster miljøet lige så meget som bil og bolig tilsammen i 2 af de øvrige miljøpåvirkningskategorier (ozonlagsnedbrydning og forsuring), mens fødevarer er halvt så miljøbelastende som bil og bolig tilsammen målt på drivhuseffekten og human toksicitet, og ¼ så belastende målt på fotokemisk ozon. Vi kan således underbygge tidligere undersøgelser, der viste, at spisning kan være ligeså belastende for miljøet som bil og bolig tilsammen. Slide 12- Globalt set betyder fødevarer mere for klimaændringer end den samlede transportsektor!
13 OK - mad/drikke er miljøbelastende og hvad så? kan man jo spørge For vi SKAL jo spise og drikke! Og det skal gerne være en nydelsesoplevelse. Så det forhold, at kost er forbundet med miljøbelastning, er KUN af interesse, hvis forskellige, men ligeværdige kostvalg har SÅ forskellig en miljøbelastning, at kostvalget bliver et instrument til væsentlig miljøbeskyttelse. At kostvalgene skal være ligeværdige er af betydning, hvis vi skal få almindelige mennesker til at skifte fra det miljøbelastende til det miljørigtige kostvalg, og dermed bidrage til et bedre lokalt, regionalt og globalt miljø. Slide 13
14 Ikke alle kostvalg er dog ligeværdige: Mexico Slide 14
15 På tabel-form ses forskellene:!!!! Slide 15
16 Vi har valgt at undersøge 5 ligeværdige kostvalg, - dvs. med egne interne referencer (1) NNA2004: Et fra officielt hold anbefalet sundt kostvalg set i forhold til danskernes gennemsnitskost; DTU fødevareinstituttet. (2-3) Nordisk kost og Willett kost set i forhold til referencekosten i LIFE s MUFOBE projekt; (4) Svensk anbefalet kost set i forhold til almindelig svensk kost; (5) Vegetarisk kost set i forhold til danskernes gennemsnitskost. I de kommende år: OPUS-NNK i forhold til dansk gennemsnitskost. Slide 16
17 Vi ser positive effekter af 2 af disse ligeværdige kostvalg, Sammenholdt med deres egne interne referencer (1) NNA2004: Et fra officielt hold anbefalet sundt kostvalg set i forhold til danskernes gennemsnitskost; DTU fødevareinstituttet. (2-3) Nordisk kost og Willett kost set i forhold til referencekosten i LIFE s MUFOBE projekt; (4) Svensk anbefalet kost set i forhold til almindelig svensk kost; (5) Vegetarisk kost set i forhold til danskernes gennemsnitskost. I de kommende år: OPUS-NNK i forhold til dansk gennemsnitskost. Slide 17
18 Nordiske råvarer OPUS: Et tværfagligt projekt til 100 mio. kr. fra NORDEA FONDEN SUNDHED Sund, Ny Nordisk Kost velsmagende & miljørigtig Fødevareøkonomi Slide 18
19 OPUS Gantt diagram WP1Definition and Development of a New Nordic Diet WP1A The launching of a New Nordic Diet Potentials and barriers in a social and cultural perspective WP2A User-driven and nutritional acceptability WP2B Sensoric acceptability WP2C Societal acceptability WP6 Core laboratory facilities for clinical biochemistry and appetite hormones WP2D Development and validation of a dietary assessment method for 8-10 year olds WP2E Food service WP2E and supply chain for WP2E WP3 WP5 Dietary intervention with shop model WP3A Effects on substrate metabolism, protein and gene expression in skeletal muscle and adipose tissue in relation to gender and fitness level. WP3B Social and cultural aspects of controlled intervention trials WP3C Nutrigenomics WP4 Acute effects of impaired WP3D Food and health economics and environmental sustainability sleep on energy balance WP5 Free healthy meals in schools - a dietary intervention in Danish schools WP5A Physical activity and life style during WP7 Dissemination and communication WP5B Dietary intake during WP5 WP5C Learning and behavioral outcomes related to the WP5 intervention Slide 19 WP5D Sociological contributions to the OPUS school meals intervention
20 Sammenlignelighed af kostprofiler (NNA2004, dansk, vegetarisk): Energiindhold (MJ) og indkøbt mængde (kg) per person og år for tre kostprofiler, samt absolut og relativt indhold af kød og mejeriprodukter. Slide 20 Samme smag vane etnisk energi- korrekt osv your choice indhold
21 Hvordan sammenlignes kostvalgs miljøeffekter, når CBAværdier for de enkelte miljøparametre ikke er kommensurable? Der pågår for tiden en vigtig debat om værdisætning af naturog miljøgoder, men der er endnu ikke konsensus om, hvordan de fleste af disse kan monetariseres. Bliver det måske aldrig? Da man således ikke har en fælles målestok for samtlige miljøeffekter, er det ikke muligt at summere de otte miljøpåvirkningspotentialer anvendt i vores kostsammenligning til et samlet mål for miljøbelastningen. Det er af den grund ikke muligt kvantitativt at sammenligne den samlede miljøeffekt af to kostvalg, eller at sammenligne et bestemt kostvalg med en anden aktivitet som fx boligopvarmning, hvis den ene aktivitet er mere miljøbelastende på nogle områder, fx drivhuseffekt og økotoksisk belastning, mens den anden aktivitet er mere miljøbelastende på andre områder, fx forsuring og human toksicitet. Slide 21
22 En mulig løsning er: KUN at foretage kvantitative sammenligninger, hvor samtlige miljøeffekter for et givet kostvalg er mindre end for et andet kostvalg. For så kan man med sikkerhed sige, at det første valg er mere miljørigtigt. - Vi ved bare ikke hvor meget bedre. Dette gælder man kan sige til alt held for analysen - for NNA2004 kost, når den sammenlignes med danskernes gennemsnitskost. Og det gælder i endnu højere grad for vegetarisk kost -> Slide 22
23 Og det ser vi her ved sammenligning af de tre kosttyper Sund kost giver en RIGTIG GOD miljøbesparelse; - og det gælder i endnu højere grad for vegetarisk kost. Tallene på søjlerne angiver procentdelen af det samlede privatforbrugs miljøbelastning. Slide 23
24 Miljøgevinst ved at vælge NNA2004 eller vegetarkost relativt til realistiske besparelser på bil og bolig? Det er op til 30 hhv. 246 gange bedre for miljøet at spise NNA hhv. vegetarisk end at spise som gennemsnitsdanskeren sammenholdt med en samtidig 10 % besparelse på benzin til bilen, og el og varme hjemme. Kostvalget ER potentielt et effektivt og hidtil overset redskab i miljøbeskyttelse. Slide 25
25 Potentielle miljøeffekter af 1 kg føde- og drikkevarer i nogle større fødevaregrupper Resultater fra LCA-Food databasen for overordnede grupper af føde- og drikkevarer brugt fx til at rådgive OPUS for bæredygtighed i Ny Nordisk Kost. Bemærk: kostpyramide = miljøpyramide Bemærk, at miljø-effekter er angivet pr. 1 kg af varen. Slide 26
26 UNIT matters! Vegetabilsk substitution af animalske produkter Okse culotte, rå: 1 kg = 50 kr. = 8950 KJ (1 MJ koster 5,50 kr.) Tomat, frisk: 1 kg = 15 kr. = 1070 KJ (1 MJ koster 15,02 kr.) Agurk, frisk: 1 kg = 15 kr. = 455 KJ (1 MJ koster 32,97 kr.) Kartoffel, rå (øko): 1 kg = 10 kr = 3650 KJ (1 MJ koster 2,74 kr.) Sojabønne, tør: 1 kg = 10 kr. = KJ (1 MJ koster 0,58 kr.) Sojabønne+kartoffel er altså et miljørigtigt & næringsmæssigt lødige alternativer til Okse culotte. Slide 27
27 Hvorfor er kød (og fisk) særligt miljøbelastende? o o o o o o Kød er miljøbelastende, fordi husdyr fortærer mange gange den energi, de leverer som kød og mange bor i varme/oplyste stalde. Koen spiser 60 kg foder/dag = 55 t/levetid = 180X dens kødvægt. Alene i USA fortærer 10 milliarder husdyr 90 % af sojaproduktionen, 80 % af majsen og 70 % af kornet. EU 15 : ~60 % af kornet. Danske husdyr æder korn sva. til 78 % af det Danmark producerer. Alene foderkornet fra USA kunne mætte jordens 1 milliard sultende mennesker. Så hvorfor bruger vi ikke det bedste af dyrenes foder som føde, og producerer føde på arealer, der i dag producerer foder? Smag/vane? Og protein- og jernindholdet i kød kan problemfrit erstattes af tofu, Quorn, bønner, ærter, linser og nødder. Jernoptag problematisk? Kalk og B12 opnås i rigelige mængder via æg og mejeriprodukter. Fisk belaster forskelligt afhængig af om de er fra dambrug m/u recirkulation/vildt-fangede, frisk/frys og art: musling og makrel < sild og torsk<fladfisk<frosne rejer<frisk hummer. Truede arter? Slide 28
28 Hvorfor er kvæg generelt den mest belastende type kød? o o o o Fordi kvæg globalt set årligt afgiver 100 millioner tons metan, eller 25 % af det antropogene udslip; metan er en kraftig drivhusgas. GWP 25X CO 2 (20 år). Nye foderblandinger kan reducere problem. Husdyrsektoren er globalt set ansvarlig for 18 % af de antropogene udslip af drivhusgasser; mere end det samlede udslip fra transportsektoren. Når vi som EU-forbrugere vil have mere oksekød, indebærer det fældning af skove til landbrugsmæssig udnyttelse af jorden, primært i troperne. Herved frigiver jorden store mængder CO 2, og muligheden for fremtidig CO 2 -binding i trækronerne er tabt. Fældning af tropeskov er ansvarlig for % af den årlige tilvækst i den globale drivhuseffekt. På 50 år er halvdelen af Centralamerikas regnskove forsvundet, mest for at gøre plads til mere kvæg. Monokultur af græs har afløst nogle af verdens rigeste økosystemer, og decimeret den globale biodiversitet. Slide 29
29 Hvorfor er mælk og æg mindre belastende end kød? o o o o o o En malkeko giver i snit 26 l mælk om dagen, i måneder om året i ca. 2½ år, eller ca kg mælk i dens levetid. Koen bliver til sidst slagtet, kødet solgt til konsum (ringeste sorteret fra). En ko vejer ca. 600 kg. Fraregnet frasorterede dyr, knogler og indvolde vejer koens kød (anvendt til føde) ca. 1 % af mælkens eller ca. 10 % af ostens. Miljøeffekter kan også prisallokeres (hak.okse 37,50 kr/kg, mælk 8 kr/kg, ost 60 kr/kg). Retfærdigvis bør man sammenligne mælk med kød fra tyrekalve! Hønen er ca. 20 uger, når den begynder at lægge æg, og den lægger æg af i snit 60 g i ca. 12 mdr. = 17,7 kg æg. Den slagtes herefter og bliver til minkfoder ca. 1,2 kg hvilket udgør ca. 7 % af æg-produktionen. Forældredyrene til de æglæggende høns bliver kun i ganske lille antal brugt som suppehøns ellers anvendes de i industrien. Det Slagtefjerkræ vi spiser - kyllinger - er en anden produktion. Her modtages kyllingerne fra rugeri 2 dage gamle og dage efter er de slagteklare (2100 g levende vægt, 1200 g kød). De har da kun spist 4 kg foder, så produktionseffektiviteten af slagtekyllinger er meget høj. Slide 30
30 Nye beregninger for køds rolle i GHG (2009) Medarbejdere ved Verdensbanken har genberegnet FAO s 2006-estimat af livestocks rolle i GHG, så de her står for 51% snarere end 18% af det samlede udslip af klimagasser. Nævnte beregninger synes dog at doublecounte husdyrs respiration og deres effekt på land use change. Så der er fortsat tvivl om, hvor stor en del af GHG fødevaresektoren faktisk står for. Men man må antage, at det ligger mellem 20 % og 50 % af antropogene GHG. mate%20change.pdf Slide 31
31 Så hvad vej går det med den globale kødproduktion? Verdens kødproduktion (5-dobling på 50 år) Kilde: Worldwatch Institute, USA Slide 32
32 Så hvad vej går det med den globale kødproduktion? Verdens kødproduktion per person Kilde: Worldwatch Institute, USA Slide 33
33 Hvad er trenden i danskernes kødforbrug? Det ville være bedre for miljøet, om det var oksekød snarere end svinekød, der tegnede faldet*. Fødevareforbrug per dansker og år Kg kød/dansker/år år vs Kød i alt år vs Okse- og kalvekød år vs Svinekød år vs Fjerkrækød år vs Hestekød år vs Fåre og lammekød år vs Vildtkød 50 % 24 % 20% 41 % 31 % 26% Kilde: Worldwatch Institute, USA År Kilde: Danmarks Statistik Slide 34 * Og faktisk skyldes faldet mest en ændring i opgørelsesmetoden for svinekød
34 Hvad vej går det med den globale kornproduktion? Slide 35
35 Fakta om proteinindtag i en sund kost godt eller skidt for miljøet? o o o o o Lægevidenskabelig forskning viser, at mere protein ikke mindre kan bidrage til at forebygge en række centrale livsstilsygdomme: Fedme, diabetes II, hjertekarsygdom, kræft, knogleskørhed og sarcopeni (muskeltab). Et proteinindtag på op til 25 E% har ingen kendte negative virkninger på helbredet. Men et øget indtag af animalske proteiner øger miljøbelastningen. Et højere proteinindtag nedsætter sult og dermed kalorieindtaget (færre fødevarekalorier, mindre overvægt), og heraf afledt mindre miljøbelastning. Dette indikerer umiddelbart, at vi bør spise mere protein, men mindre animalsk protein. Men da animalsk protein generelt har en bedre metabolisk profil end vegetabilsk, er det ikke ligegyldigt, hvilke planteproteiner vi vælger. Soja har været spist som det mest almindelige protein i Asien gennem århundreder uden problemer. Men der er også kritiske røster blandt forskere. Selvom man fremover tænkes at dyrke økologisk soja i Danmark, så må vi nok søge proteinet til NNK blandt andre lokale bælgfrugter, hvedeprotein, nødder. Heller ikke myco-protein (Quorn ) tænkes at indgå i NNK. Slide 36
36 Aminosyre-komplementering i NNK beskytter miljøet (sundhed?) + = Hvede protein Soja protein Humant protein + = + Hvede protein Plante protein Humant protein Rest AA Slide 37
37 Er økologisk kost bedre for miljøet? Økologi sparer miljøet for kunstgødning og pesticider til gengæld producerer økologi typisk mindre per ha og tidsenhed Så miljøbalancen ved at producere økologisk er ikke så nem at forudse! Slide 38
38 Er økologisk kost bedre for miljøet? Foreløbig metaanalyse af potentielle miljøvirkninger af økologi Fødevarer Energi (MJ) GHG (GWP 100 ) CO 2 -ækv. Forsuring (SO 2 -ækv.) Ozonlagsnedbryd. CFC 11 - ækv. Ozon Forurening ethen ækv. Eutrofiering (PO ækv. ii ) (NO 3 -ækv. iii ) Øko tox pesticid - dosis Human tox Arealforbrug: +skovryd. Abiotiske ressourc. Jordkvalitet Kylling 32 ii % 46 ii % 53 ii % 76 ii % 92 ii % 119 ii % 241 ii % Æg 14 i % 27 ii % 12 ii % 32 ii % 99 ii % 124 ii % 13 ii % Bøf 35 ii % 15 ii % 52 ii % 108 ii % ii % 83 ii % 14 ii % Mælk 38 ii % 16 ii % 63 ii % 63 ii % ii % 66 ii % 50 ii % gulerod (mark) 92 iii % 142 iii % 43 iii % 465 iii % 46 iii % 13 iii % 17 iii % tomater 88 ii % 91 ii % 201 ii % 323 ii % 40 ii % 90 ii % 89 ii % 29 % havre 2 iii % 6 iii % 17 iii % 30 iii % 19 iii % 14 iii % 43 iii % Lam 20 ii % 42 ii % 311 ii % 205 ii % ii % 126 ii % 30 ii % rug 10 iii % 7 iii % 43 iii % 21 iii % 48 iii % 22 iii % 55 iii % (vår) byg 12 iii % 9 iii % 28 iii % 31 iii % 32 iii % 17 iii % 58 iii % hvede(brød) ii % 2-61 ii % 6 ii % 15 iii % 200 ii % ii % 47 iii -214 ii 2 12 ii % raps, oliefrø 25 ii - 58 i % 5 ii % 15 iii % 38 ii % 6 iii % 20 iii % 76 ii % 18 iii % ii % 26 iii % 4 iii % 173 ii % 61 iii % 12 ii % Kartoffel 2 ii 8 i % 7 ii % 58 ii % 9 ii % 80 ii %? 164 ii % 22 ii % Svin 13 ii % 11 ii % 67 ii % 43 ii % ii % 73 ii % 6 ii % Slide 39 i Röver, M., Murphy, D.P.L., and Heinemeyer, O. (2000) Evaluation of conventional and organic agricultural production in relation to primary energy inputs and certain pollution gas emissions, Landbauforschung Voelkenrode, Sonderheft 211, FAL, Braunschweig. ii Williams, A.G., Audsley, E. and Sandars, D.L. (2006) Determining the environmental burdens and resource use in the production of agricultural and horticultural commodities. Main Report. Defra Research Project IS0205. Bedford: Cranfield University and Defra. Available on and iii The Danish food LCA database, extracted with SimaPro 2009.
39 Er økologisk kost bedre for miljøet? Den foreløbige økologi-konklusion siger altså: JA til økologisk: Måske til økologisk: NEJ til økologisk: Slide 40 Kartofler, svin (soja!) Lam, rug, byg, hvede(brød), rapsolie kylling, æg, Bøf (især importeret), mælk, gulerod, tomater, havre Pointen er derfor, at man af miljømæssige hensyn ikke bør vælge mellem økologisk og konventionel produktion, men foretrække det miljømæssigt bedste produktionssystem for det enkelte produkt. Under alle omstændigheder bør prisen for økologi ikke holde forbrugeren borte fra NNK, hverken af hensyn til sundhed eller miljø. Økologi er primært god vilje, dyrevelfærd og jordkvalitet, +evt. sundhed (-pesticider) og smag(?).
40 Konklusioner alene ud fra en miljømæssig synsvinkel o kosten bør indeholde betydeligt mindre kød+fisk. o o o Kosten bør indeholde betydeligt mindre is, kage, chokolade, slik, sodavand, te, kaffe, kakao, vin og alkohol. Kosten bør indeholde flere af de miljørigtige og færre af de miljøbelastende animalske produkter, end det vi spiser i dag... med andre ord, miljørigtig produktionsform er bedre end økologi. Planteprotein bør erstatte mindst halvdelen af det animalske protein i vores kost Det vil forbedrer miljøet (og sundheden?). Slide 41
41 Vore miljøundersøgelser understøtter Kostkompasset fødevarestyrelsens otte sunde kostråd 1. Spis frugt og grønt 6 om dagen 2. Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen 3. Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag 4. Spar på sukker især fra sodavand, kager og slik 5. Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød 6. Spis varieret og bevar normalvægten 7. Sluk tørsten i vand 8. Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen Som vi har lært i dag, så gavner disse råd også miljøet og jeg kan tilføje, de gavner også dit kostbudget: Det er 20 % billigere at spise NNA end normal dansk kost. Slide 42
42 Nu kommer så det afsluttende spørgsmål Er sund og miljørigtig kost et politisk ansvar - eller er det snarere et personligt ansvar? Slide 43
43 Ansvar (for kostvalget) partsindlæg Valg af kost er, lige som valg af bil, et personligt valg. Men hvad angår vores valg af bil såvel som kost, så står der samfundsmæssige interesser på spil. Det, som vore valg koster samfundet, fx konsekvenserne af forureningen fra den bil vi kører, eller af fedme fremkaldt bl.a. af forkert kost, skal ideelt set afspejles i prisen på den implicerede vare eller aktivitet. Men det er ikke altid tilfældet, at sundheds- og miljø- eksternaliteterne afspejles i prisen på varen; og det er det økonomerne kalder for markedsfejl. Og markedsfejl retter man af politisk vej Slide 44
44 Ansvar (for kostvalget) partsindlæg Selvom én gruppe af forbrugere den såkaldte politiske forbruger frivilligt påtager sig et samfundsmæssigt ansvar gennem en række valg af positiv betydning for det fælles bedste, så er det utænkeligt, at alle borgere ønsker (eller magter) at tage et sådant ansvar. Politikerne har derfor en vigtig rolle i at understøtte, at så mange som muligt motiveres til at træffe de samfundsgavnlige valg. Politikerne har ansvar for at implementere en lovgivning, der imødegår markedsfejl gennem regulering af skatter og afgifter eller ved brug andre styringsinstrumenter. Slide 45
45 Ansvar (for kostvalget) partsindlæg Ansvaret kan altså ligge to steder hos den enkelte borger (efter eget valg) og hos de folkevalgte politikere. Ud fra et nytteetisk synspunkt finder jeg, at det primært ligger hos sidstnævnte de folkevalgte politikere. Slide 46
46 Ansvar (for kostvalget) partsindlæg Fødevareindustrien, forskere og medier spiller naturligvis også en væsentlig rolle for vores kostvalg. De rette incitamenter (fra politisk hold) i forhold til forskerne og fødevareindustrien kunne føre til udvikling af både sundere og mere miljørigtige fødevarer. Min konklusion: politikerne er ansvarlige! Slide 47
47 Danskernes villighed til at tage ansvar ved at nedsætte udledning af klimagasser også selvom fødevarer måtte blive dyrere? Slide 48
48 Danskernes villighed til at ændre madvaner fx kødfri dag, mindre rødvin, etc. Slide 49
49 Hvad gør danskerne via deres forbrug for miljøet? Genbrug og affaldssortering er mest udbredt mindre kød er det mindst anvendte redskab i forbrugerens bidrag til miljøforbedring. Slide 50
50 Altså: Villigheden ER tilstede, men ikke handling Derfor mangler der noget på fødevareområdet! Noget af det samme vi har haft på områderne emballage og affald, økologi og lokalproducerede varer, samt transport tag cyklen til bageren det forstår de fleste. Slide 51
51 Hvem mener danskerne er ansvarlige for at ændre vores kostvalg så det bliver mere miljøvenligt? Slide 52
52 Har du tillid til at myndighederne griber ind? Slide 53
53 Hvis nu politikerne får os til at tage et mere grønt kostvalg, så sparer vi samtidig penge! Et interessant spørgsmål at udforske er så, hvordan vi som forbrugere anvender besparelser fra kostbudgettet, fremkommet ved valget af sund og miljørigtig kost? Hvad vil I bruge pengene til? Hvilke mulige miljømæssige konsekvenser er der af dette? Hvad tænker I om det? Øger frihed indenfor samme miljøbelastning! Slide 54
54 Tak for opmærksomheden Slide 55
OPUS. Optimal trivsel, udvikling og sundhed for danske børn gennem en sund ny nordisk kost. 25. marts 2010
OPUS Optimal trivsel, udvikling og sundhed for danske børn gennem en sund ny nordisk kost 25. marts 2010 Arne Astrup Professor, Dr. Med. Institutleder for Institut for Human ernæring og Centerdirektør
Læs mereIntroduktion af OPUS. Arne Astrup Professor, MD, DrSc. Head of Department of Human Nutrition & Director for the OPUS Centre
Introduktion af OPUS Arne Astrup Professor, MD, DrSc. Head of Department of Human Nutrition & Director for the OPUS Centre New Nordic Diet Konference, 16. juni 2009 Dias 1 Den danske fedmeepidemi (%) 1945
Læs mereOPUS et nyt sundhedsparadigme?
OPUS et nyt sundhedsparadigme? Arne Astrup Professor, dr.med. Institutleder. Centerdirektør for OPUS New Nordic Diet Konference, 16. juni 2009 Dias 1 Danish Draft boards! New Nordic Diet Konference, 16.
Læs mereVANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden
VANDET VI SPISER 2 Hvor meget vand spiser vi? Hvis man ser på, hvor meget vand en person dagligt spiser via sine fødevarer (altså hvor meget vand, der er brugt på at producere maden), så er det et sted
Læs mereMarie Trydeman Knudsen Knudsen
Marie Mit oplæg Trydeman Knudsen FREMTIDENS INNOVATIVE LØSNINGER Hvordan arbejder vi på at skabe en mere klima- og miljøvenlig fødevareproduktion? Livscyklusvurderinger og grundlæggende spørgsmål om klima
Læs mereGrøn inspiration - miljøfremme i Sorø?
Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn
Læs mereØkologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018
NAVN, Afd. for Økologi, Landbrug & Fødevarer Økologi Hot or Not Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018 Økologi Hot or Not Udvikling i areal og produktion
Læs mereTATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.
Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Planetens tålegrænser og landbrugets bidrag Campbell et al. (2014)
Læs mereForbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne
Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereKlædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver
Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver Kvægkongres 2019 Troels Kristensen, Aarhus University, Department of Agroecology Mail:troels.kristensen@agro.au.dk
Læs mereSpis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen
Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen Energibehov Din krop har behov for energi hver dag. Energien får du fra maden du spiser Hvor meget og hvad du skal spise hvornår snakker
Læs mereØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
Læs mereHvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder
Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer
Læs mereBilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger
Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs mereSpis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Læs mereKOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:
KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereSUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus
SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring
Læs mereMINDRE PLADS - MERE MAD
LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold
Læs mereProtein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke
Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 11. februar 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45
Læs mereMINDRE PLADS - MERE MAD
LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet Teksten: Det e ektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. I kan beskrive jeres eget liv og jeres mad i forhold til børn
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre
Læs mereDANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION
DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs mereKapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten
Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad
Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for at leve sundt. NYE ORD Mad Skriv det rigtige ord under billederne. frugt
Læs merePAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan give eksempler på, hvordan produktion af mad påvirker kloden, uanset om det er økologisk eller konventionelt produceret. Du kan give eksempler på, hvordan man kan tage hensyn
Læs mereDel 2. KRAM-profil 31
Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge
Læs mereKartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.
1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket
Læs mereArtikel 1: Energi og sukker
Artikel 1: Energi og sukker Selvom der er meget fokus på, hvor vigtigt det er at spise sundt, viser de seneste undersøgelser, at danskerne stadig har svært at holde fingrene fra de søde sager og fedtet.
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper
Læs mereHvad bruges maden til
Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner
Læs mereForslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereHvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen
Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet
Læs merehttp://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm
Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert
Læs mereHvad har klima med mad at gøre? Christian Ege
Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege Gå på tre ben Vi skal 1) Forbedre jordbruget, så drivhusgasudslippet sænkes 2) Ændre vores kostvaner over mod fødevarer med lavt udslip af CO2: 3) Reducere
Læs mereMenuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.
Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket
Læs mereDe eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes?
De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? Inge Tetens Afdelingen for Ernæring Kostrådene som de er nu! 1 Kostrådene 2005 Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om
Læs mereBeregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 2020
Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 22 12 (Procent) U-lande Verden I-lande 1 8 6 4 2 Korn Kød Kilde: IFPRI IMPACT simulations (July 1999) Regionalfordeling af den samlede stigning
Læs mereDBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.
DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår
Læs mereKantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.
Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din
Læs mereDet store regnestykke
Det store regnestykke Ideer til andre veje for landbruget Thyge Nygaard Landbrugspolitisk seniorrådgiver Danmarks Naturfredningsforening Svaret er: JA! Det kan godt lade sig gøre at omstille landbruget
Læs mereMad- og måltidspolitik
Jels Skole Mad- og måltidspolitik Udarbejdet af: Teamet for SundhedsAktiv Skole Indholdsfortegnelse Kostpolitik... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Kostpolitik for Jels Skole.... 3 Baggrund... 3 Kostpolitik...
Læs mereBioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas
BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i
Læs mereFIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker
FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget
Læs mereSund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual
Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10
Læs mereTAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010
TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne
Læs mereFakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring
Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435
Læs mereOpslagsværk - daginstitutioner
Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er
Læs mereDe officielle kostråd
De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10
Læs mereDet økologiske marked
Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter
Læs mereMiljøvaredeklarationer for fabriksbeton
Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Fabriksbetongruppen? Brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Beton Dansk Beton er en sektion
Læs mereBæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult
Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mål 2: Udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug 23: afslutte
Læs mereMarkedsanalyse. 19. juni 2017
Markedsanalyse 19. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Kræsne børn? Forældre og børn er uenige Uden mad og drikke, dur helten ikke det
Læs mereKostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus
Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Læs mereVidens seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen
Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Oplæg den 14.oktober Mette Gammicchia, Landbrug & Fødevarer Billede: To af vinderne af de økologiske køkkenroser var fra København, en fra Thisted og
Læs mereKostpolitik i Dagmargården
Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,
Læs mereBakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.
www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg
Læs mereInspiration til fagligt indhold
Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Energikilden. Du finder opgaveark med tilhørende svar om hhv. fysisk aktivitet og kostområdet
Læs mereFoders klimapåvirkning
Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet
Læs mereDin livsstil. påvirker dit helbred
Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.
Læs mereMyte om forbruget af kød
Markedsanalyse 14. august 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forbrug af kød Highlights: Myte; danskerne spiser mest kød i verden
Læs mereForslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750
Læs mereVejledning til skolemad
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for
Læs mereMad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud.
Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Forord: Denne politik indeholder Stavtrup Dagtilbuds mad - og måltids politik for børn i Stavtrups daginstitutioner og dagpleje. Den indeholder foruden
Læs mereComwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.
Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for
Læs mereHvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
Læs mere1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv.
LEKTION 2C OLIVER SPISER SKRALD LÆRINGSMÅL 1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv. 2. Sammenhæng. I kan stille spørgsmål til personers måde at handle
Læs mere5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning
Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,
Læs mereInter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen
Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev
Læs mereKvægbedriftens klimaregnskab
Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen
Læs mereOverordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018
Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Fælles om de nærende og nærværende måltider I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik
Læs mereKosten og dens betydning.
MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du
Læs mereFuture food. www.fremtidsforskeren.dk. - Ingredienser. V. Sociolog og Fremtidsforsker
Future food - Ingredienser V. Sociolog og Fremtidsforsker V. Sociolog og Birthe fremtidsforsker Linddal Jeppesen Birthe Linddal www.fremtidsforskeren.dk Agenda - Fremtid - Fødevarer, forandring og fremtid
Læs mereMad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD
Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem
Læs mere1. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv (Sammenhæng)
LEKTION 2C OLIVER SPISER SKRALD LÆRINGSMÅL 1. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv (Sammenhæng) 2. I kan stille spørgsmål til personers måde at handle på (Sammenhæng)
Læs mereBLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?
FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet
Læs mereSpis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos
Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Sådan lyder et af kostrådene. Mange har hørt om kostrådene og kender dem måske.
Læs mereKød i voksnes måltider
Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere
Læs mereNYT NYT NYT. Sundhedsprofil
NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.
Læs mereSund kost til fodboldspillere
Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste
Læs mereNordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab
Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10
Læs merePhilip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen
Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer
Læs mereØkologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%.
Økologi Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologiprocenten udregnes ud fra et gennemsnit på indkøbte varer
Læs mereDanskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.
Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.dk 2 Danskernes fedtindtag Skrab brødet det (Andel voksne, der ikke
Læs mereKost- og sukkerpolitik 2017
HORSENS KOMMUNE Kost- og sukkerpolitik 2017 Daginstitution Midtby Forældrebestyrelsen Kost- og sukkerpolitikken er udarbejdet af forældrebestyrelsen. Politikken gælder for alle vuggestueog børnehavebørn
Læs mereSUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE
FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis
Læs mereSund mad og kostmodeller
Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne
Læs mereSpis dig sund, slank og stærk
Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank
Læs mereKilde: www.okologi.dk
Side 1 Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden. Kilde: Rapporten The food we waste af WRAP (Waste & Resources Action programme) tal fra 2008 Du får mad uden
Læs mereKlimabelastning og import af Soya
Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk
Læs mereSpis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH
Spis bæredygtigt mad til eftertanke NOAH INDLEDNING På vej mod bæredygtighed Denne guide handler om mad og miljø, men også om penge og politik. Guiden giver gode råd om, hvordan du ved at gøre en lille
Læs mereHvad skal vi spise for at få mere jern!
Hvad skal vi spise for at få mere jern! Denne pjece giver råd og vejledning om, hvordan du ved hjælp af kosten kan øge din daglige indtagelse af mineralet jern. Hvornår er der brug for mere jern Efter
Læs mere