Referat Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget Børne- og Undervisningsforvaltningen

Transkript

1 Referat Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget Børne- og Undervisningsforvaltningen Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 08:30 Mødet afsluttet: kl Mødested: Rådhuset, mødelokale 222, 2. sal Fraværende: Jette Kirkeby (S) og Tim Jensen ( S) Bemærkninger Følgende sager behandles: Pkt. Tekst Side 1 Budget videre drøftelse af budgetforslag 2 2 Tal for din folkeskole - nøgletal og statusrapport på skoleområdet 4 3 Satspuljeaftalen for Ansøgning vedrørende opstart af samarbejde med den frivillige 17 organisation Home-Start Familiekontakt 5 Orientering fra formanden 20 6 Orientering fra medlemmerne 20 7 Forvaltningen orienterer 20

2 Side Ø Budget videre drøftelse af budgetforslag Resumé Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget udpeger temaer til de videre budgetdrøftelser i Udvalget. Sagsfremstilling Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget godkendte på sit møde d. 3. april 2017 budgetproces og tidsplan for budgetlægningen Det fremgik heraf, at Udvalget på møderne d. 24. april, 8. maj og 15. maj 2017 fokuserer på en række temaer, der samlet vil indgå i prioriteringer og tilpasninger i budgetforslaget. På mødet 24. april bedes Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget udpege en række temaer til de videre budgetdrøftelser. Som ramme for Udvalgets drøftelser vil Børne- og Undervisningsforvaltningen til mødet holde et oplæg omkring de opmærksomhedspunkter i budgettet, som forvaltningen i samarbejde med strategisk lederforum har identificeret. På baggrund af forvaltningens oplæg bedes Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget tilkendegive, hvilke temaer, der skal fokuseres på i de videre budgetdrøftelser i foråret Videre tidsplan forår 2017: : Videre budgetdrøftelse samt udpegning af temaer til det videre arbejde med budgettet. 8. maj 2017: Videre drøftelse af budgettemaer 15. maj 2017: Videre drøftelse af budgettemaer 12. juni 2017: Mini-budgetseminar med Område-MED efterfulgt af minibudgetkonference i Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget i forhold til de samlede temaer og omprioriteringer i budgetforslaget 21. juni 2017: Dialogmøde med institutions- og skolebestyrelser 26. juni 2017: Afsluttende behandling af det samlede budgetmateriale inden sommerferien.

3 Lovgrundlag BED nr af 27/02/2017 (Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.) kapitel 2. Side 3. Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Direktøren for Børne- og Undervisningsforvaltningen indstiller, at Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget udpeger temaer for de videre budgetdrøftelser. Beslutning Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget udpegede følgende temaer til drøftelse på de kommende møder: tidlig forebyggende indsats, højkvalitetsdagtilbud samt inklusion og specialundervisning herunder specifikt analyse af organisering og indhold i specialundervisningstilbudene. Jette Kirkeby (S) og Tim Jensen ( S) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

4 Side I Tal for din folkeskole - nøgletal og statusrapport på skoleområdet Resumé KL har udsendt udvalgte nøgletal på folkeskoleområdet bl.a. angående skolereformen, inklusionsindsatsen og de nye arbejdstidsregler. Børne-, Skoleog Uddannelsesudvalget orienteres om nøgletalsmaterialet samt statusrapporten på skoleområdet. Sagsfremstilling KL's bestyrelse besluttede i 2015, at KL årligt udsender udvalgte nøgletal på folkeskoleområdet, hvor formålet er at styrke overblikket og vidensgrundlaget for kommunerne. Nøgletalsoversigten kan bruges som grundlag for drøftelser i fagudvalg og fagforvaltninger om status på folkeskoleområdet, herunder for reformen, inklusionsindsatsen og de nye arbejdstidsregler. Det er nu, godt to år efter reformens ikrafttrædelse, muligt at følge den faktiske udvikling i nøgletallene og herunder elevernes resultater. Nøgletalsoversigten dækker følgende temaer: Reformens mål og øvrige resultater Kompetencedækning Inklusion Arbejdsgiverforhold Ressourcer I 2014 besluttede regeringen, at det kun er hvert andet år, der skal udarbejdes en kvalitetsrapport for skoleområdet. Børne- og Undervisningsforvaltningen har besluttet, at der i de år, hvor der ikke udarbejdes en kvalitetsrapport, udarbejdes en statusrapport, som følger op på de kommunalt fastsatte indsatsområder, som er: Læsning Matematik Trivsel

5 Statusrapporten er i modsætning til kvalitetsrapporten på skoleområdet, ikke lovpligtig. Forvaltningen har prioriteret at udarbejde en statusrapport i ulige kalenderår, der indeholder oplysninger om nationale testresultater og progression på skoleniveau og på kommuneniveau indenfor de tre indsatsområder - læsning, matematik og trivsel. Statusrapporten skal, som kvalitetsrapporten, betragtes som et dialog- og udviklingsværktøj, der bruges i dialogen mellem politikere og forvaltningen, mellem forvaltning og skoleledelse og mellem skoleledelse og skolens fagprofessionelle lærere og pædagoger. Resultaterne i statusrapporten kommer dels fra de nationale test og dels fra den nationale trivselsmåling. Sidstnævnte fremgår også af de overordnede nøgletal. Resultaterne fra de nationale test er fortrolige, i henhold til 4 i bekendtgørelse om anvendelse af test i folkeskolen(lbk 1000 af 26. oktober 2009). Rapporten er vedhæftet som lukket bilag jf. det lukkede dagsordenspunkt. Side 5. I det følgende gennemgås de overordnede nøgletal. For alle nøgletallene vises nøgletallet samt udvikling i nøgletallet for og på landsplan. For nøgletal for de øvrige kommuner henvises til bilag 1. Karaktergennemsnit i grundskolen Nøgletallet viser karaktergennemsnittet i afgangsprøve for alle 9. klasser i folkeskolen samt kommunale specialskoler for skoleåret 2015/2016. Som det fremgår af skemaet ligger karaktergennemsnittet i både Hjørring Kommune og på landsplan på 6,9. Der er ikke sket en udvikling i karaktergennemsnittet i forhold til skoleåret 2014/2015. Andel med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik 2015/2016 Nøgletallet viser antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever. Som det fremgår har 86,6 % af eleverne i en karakter på 2 eller derover i dansk og matematik. På landsplan ligger andelen på 88,9 %. Det fremgår dog også, at andelen i er steget med 2,6 % i forhold til skoleåret 2014/2015, mens udviklingen på landsplan ligger på 0,7 %.

6 Side 6. Overgang til ungdomsuddannelse Nøgletallet viser den andel, der i løbet af 9 måneder efter at have forladt grundskolen er i gang med en ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. Som det fremgår ligger med en andel på 79,1 %, der er startet på en ungdomsuddannelse efter grundskolen, den tilsvarende andel på landsplan udgør 77,4 %. For er der tale om en lille forøgelse i forhold til skoleåret 2014/2015, mens der på landsplan ses et generelt fald på 2,7 %. Sen skolestart august 2016 Nøgletallet viser den andel af elever, der fylder 7 år eller mere i det kalenderår, hvor de starter i 0. klasse. I udgør andelen af elever med sen skolestart 5,1 %, mens andelen på landsplan ligger på 6,1 %. Som det fremgår, er der for Hjørring Kommune tale om et fald på 1,9 % i antallet af elever med sen skolestart, mens den samme udvikling på landsplan udgør 0,6 %. Social trivsel Indikatorværdien "social trivsel" bygger på 10 spørgsmål for eleverne på mellemtrinet og i udskolingen på folkeskoler og specialskoler for børn. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Indikatoren går fra 1 til 5, hvor 1 er ringest mulig trivsel, mens 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel.

7 Som det fremgår har Hjørring kommune en indikator på 4,1, hvilket er samme niveau som på landsplan. Det fremgår endvidere, at der ikke er sket en ændring i indikatoren i forhold til skoleåret 2014/2015 i, mens der er tale om en mindre udvikling på landsplan. Side 7. Faglig trivsel Indikatorværdien "faglig trivsel" bygger på 8 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen på folkeskoler og specialskoler for børn. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Indikator 1 er ringest mulig trivsel, mens 5 er mest mulig trivsel. For både og på landsplan ligger indikatoren på 3,7. Der har ikke været en udvikling i indikatoren vedrørende social trivsel i forhold til skoleåret 2014/2015. Støtte og inspiration i undervisningen Indikatorværdien for "støtte og inspiration i undervisningen" bygger på 7 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen på folkeskoler og specialskoler for børn. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse samt lærernes hjælp og støtte. Indikator 1 er mindst, mens 5 er mest mulig støtte og inspiration. Som det fremgår ligger på en indikator på 3,2, der ligger marginalt under niveauet på landsplan. Ses der på udviklingen er indikatoren for trivsel og inspiration i undervisningen faldet med 0,1 i. Ro og orden Indikatoren "Ro og orden" bygger på 4 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og udskolingen. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse.

8 Side 8. I forhold til indikatoren for "ro og orden" ligger på 3,7, mens niveauet på landsplan er 3,8. Der ses ikke en udvikling i Hjørring kommune, mens indikatoren på landsplan er steget med 0,1. Kompetencedækning Her vises andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, hvor læreren enten har "undervisningskompetence" eller "kompetencer svarende til undervisningskompetence". At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren f.eks. har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetence svarende til undervisningskompetence. Som det fremgår af skemaet, er der i en kompetencedækning på 81,2 %, mens niveauet på landsplan ligger på 83,2 %. Ses der på udviklingen er steget med 1 procentpoint i forhold til skoleåret 2014/2015, mens udviklingen på landsplan er 2,6 %. I arbejdes der via midler tilført fra A. P. Møller Mærsk målrettet med kompetenceudvikling på folkeskoleområdet. Inklusion - Segregeringsgrad 0-9 årgang. Nøgletallet viser andelen af elever fra egen kommune, der går i specialklasser på folkeskoler og specialskoler, kommunale ungdomsskoler samt interne skoler på dagbehandlingstilbud fra 0-9 årgang.

9 Segregeringsgraden for ligger i 2016 på 4,1 %, mens niveauet på landsplan ligger på 4,8 %. Ses der på udviklingen viser Hjørring Kommune en mindre stigning på 0,3 %, mens stigningen på landsplan ligger på 0,1 %. Side 9. Inklusion - Segregeringsgrad for 0. klasse. Nøgletallet viser andelen af elever fra, der går i specialklasser på folkeskoler og specialskoler, kommunale ungdomsskoler samt interne skoler på dagbehandlingstilbud i 0. klasse. Som det fremgår, udgør segregeringsgraden for 0. klasse 1,3 % i Hjørring Kommune, hvilket er et mindre fald på 0,5 % i forhold til Niveauet på landsplan ligger på 2,5 %, hvilket er uændret i forhold til Sygefravær Nøgletallet viser sygefraværsprocenten for skolelærere i folkeskole og specialundervisning. Som det fremgår af skemaet, ligger sygefraværsprocent på 5,6 både i Hjørring Kommune og på landsplan. Ses der på udviklingen, ses der i en stigning på 1,1 %, mens udviklingen på landsplan udgør 0,4 %. Ressourcer - nettodriftsudgifter pr. elev til folkeskole inkl. specialtilbud Som det fremgår af skemaet, ligger den gennemsnitlige udgift pr. elev for folkeskoler og øvrige specialtilbud på skoleområdet på kr. Den gennemsnitlige udgift på landsplan udgør kr.

10 Ses der på udviklingen i nøgletallet, fremgår det, at den gennemsnitlige udgift i er faldet med 1,9 % i forhold til 2014, mens gennemsnitsudgiften på landsplan er steget med 2 %. Side 10. Faldet i skal ses i lyset af, at den nye skolestuktur blev implementeret 1. august 2015, hvor en budgetreduktion på samlet ca. 16 mio. kr. skulle udmøntes på skoler og specialklasser. Derudover var der i 2015 i Hjørring Kommune en generel opbremsning i økonomien på grund af likviditetssituationen. Stigningen på landsplan skal forklares med, at den nye folkeskolereform og dermed det øgede timetal blev fuldt indfaset i Folkeskolereformen blev implementeret 1. august Lovgrundlag LBK nr. 747 af 20/06/2016 (folkeskoleloven) Bek nr af 26/10/2009 (bekendtgørelse om anvendelse af test i folkeskolen) Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag 1. Nøgletal i Hjørring 2. Der er et lukket fortroligt bilag til punktet i et lukket dagsordenspunkt. Direktøren for Børne- og Undervisningsforvaltningen indstiller, at Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget tager nøgletalsmaterialet og statusrapporten til efterretning.

11 Beslutning Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget tog orienteringen til efterretning. Side 11. Jette Kirkeby (S) og Tim Jensen ( S) deltog ikke i dette punkt.

12 Side Ø Satspuljeaftalen for Resumé Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget orienteres om initiativer i satspuljeaftalen for , der er relevante for børne- og undervisningsområdet og godkender, at Børne- og Undervisningsforvaltningen kan søge puljemidler efter de beskrevne vurderingskriterier. Sagsfremstilling Satspuljeaftalen for indeholder en række initiativer med relevans for børne- og undervisningsområdet. Satspuljeaftalen er indgået inden for de tre nedenstående områder: Socialområdet: Udsatte og sårbare børn og unge Der afsættes en samlet ramme på 183,8 mio. kr. i til initiativer målrettet udsatte og sårbare børn og unge. De midler, der afsættes, skal ses i sammenhæng med den varige bevilling på 10 mio. kr. årligt til Metodeudbredelsesprogrammet. Udmøntningen af rammen forhandles efterfølgende i satspuljekredsen, og er ikke kendt endnu. Adoption med samtykke som vej til opvækst i trygge rammer: Ankestyrelsen får tilført 1,0 mio. kr. til læringsteamet til rådgivning af kommunerne om mulighederne for adoption med samtykke. Forebyggelse og bekæmpelse af mobning. Der afsættes midler til en kommunikationsindsats for at udbrede og skabe ejerskab til det nye mobbesyn, til kompetenceudvikling af fagpersonale samt lovgivningsændringer, der sikrer at uddannelsessteder forebygger og griber ind over mobning. Der afsættes i 42,8 mio. kr. Mestring af skoledag og hverdagsliv for elever med autisme og ADHD samt deres klassekammerater. Der afsættes midler til forsøgsindsatser, der skal styrke elever med autisme og ADHD samt deres klassekammeraters sociale

13 kompetencer og relationer. Indsatserne rettes primært mod indskolingen. Der afsættes 18,7 mio. kr. i Side 13. Der etableres en database om børns udvikling og trivsel med henblik på at styrke arbejdet med effektmålinger af sociale indsatser rettet mod børn og unge i Danmark. Der afsættes 2,2 mio. kr og 2,2 mio. kr. i 2020 til det Nationale Forskningscenter for Velfærd - SFI. Bilag 1 indeholder den samlede aftale for socialområdet. Sundheds- og Ældreområdet: Børn og unge med psykiske udfordringer skal tilbydes en mere sammenhængende indsats og den bedst mulige udredning og behandling med henblik på at forebygge behovet for medicinsk behandling. Der afsættes 33,5 mio. kr. i til en pulje til udbredelse og implementering af forløbsprogrammerne i regioner og kommuner. Forebyggelseskampagne målrettet rygning blandt børn og unge. Der afsættes 14,0 mio. kr. i perioden til Sundhedsstyrelsen. Tidlig indsats for sårbare familier. Med henblik på at mindske ulighed i sundhed og negativ social arv, afsættes der midler til en styrket sundhedsplejeindsats over for udsatte og sårbare børn og familier. Først gennemføres der en afdækning af udsatte og sårbare børn og familier. På baggrund af afdækningens resultater afsættes der midler til prioritering af kommunale indsatser forankret i sundhedsplejen. Der afsættes 77,4 mio. kr. i perioden til tidlig indsats for sårbare familier. Midlerne udmøntes som en pulje til kommunerne, bortset fra 2,0 mio. kr. i 2017, som afsættes til udarbejdelse af afdækningen, samt 2 mio. kr. i 2019 til en evaluering. Seksuel sundhed. Forebyggelsesindsatsen ift. seksuel sundhed blandt børn og unge fortsættes. Der er fokus på kvalitetssikring af den kommunale indsats, særligt ift. arbejdet med forebyggelsespakken om seksuel sundhed, hvor der vil blive ydet rådgivning fra Sundhedsstyrelsen til kommunerne om det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. Der afsættes 35,4 mio. kr. i perioden og derefter 12 mio. kr. årligt til Sex og Samfund. Bilag 2 indeholder aftalen for sundheds- og ældreområdet. Integrationsområdet:

14 Styrket kommunal indsats til forebyggelse af ekstremisme og radikalisering. Der skal etableres et stærkere tværsektorielt samarbejde og kommunernes kompetencer skal styrkes. Der afsættes 14,0 mio. kr. i perioden Side 14. Forebyggelse af online radikalisering og bekæmpelse af ekstremistisk propaganda rettet mod børn og unge. Der afsættes 1,7 mio. kr. årligt i perioden Forebyggelse af radikalisering og social kontrol i dagtilbud, grundskolen, fritidstilbud og ungdomsuddannelser: Der gennemføres en systematisk og målrettet indsats, som skal forebygge radikalisering og negativ social kontrol. Der afsættes 4,6 mio. kr. i 2017, 10,8 mio. kr. i 2018, 9,7 mio. kr. i 2019 og 7,3 mio. kr. i Styrkelse af fagfolks kompetencer og opgør med berøringsangsten. Initiativet skal styrke fagfolks kompetencer ift. at spotte børn, unge og voksne udsat for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol i bl.a. muslimske miljøer. Der afsættes 3,1 mio. kr., 2017, 2,1 mio. kr. i 2018, 3,5 mio. kr. i 2019 og 3,6 mio. kr. i Bilag 3 indeholder aftalen for integrationsområdet. Som det fremgår oven for, er der en del initiativer, der endnu ikke er konkretiseret. Det er således ikke på nuværende tidspunkt klarhed over, hvordan de afsatte midler til de enkelte initiativer udmøntes. Nogle af initiativerne er direkte målrettet kommunerne i form af ansøgningspuljer, hvorimod andre udmøntes af andre aktører eksempelvis Sundhedsstyrelsen, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd - SFI, Ankestyrelsen etc., men kan få indflydelse på kommunerne i form af rådgivningstilbud, ny lovgivning, informationskampagner etc. Forvaltningen vil følge udmøntningen tæt i takt med, at initiativerne bliver konkretiseret. Principper for at indsende en puljeansøgning: Da tidsplanen for puljerne endnu ikke er offentliggjort, og ansøgningsfristerne ofte er meget korte, vil Børne- og Undervisningsforvaltningen søge puljerne ud fra nedenstående vurderingskriterier: 1. At hjemtagningen af puljemidler ikke indebærer en serviceudvidelse, som enten skal rulles tilbage eller findes anden finansiering til, når puljemidlerne udløber.

15 2. At der er tale om puljemidler af en størrelsesorden, som står mål med de administrative ressourcer, der skal bruges på projektansøgning, dokumentation, regnskabsaflæggelse og evaluering. 3. At der er sammenhæng med og understøttelse af eksisterende og ønskede politiske strategier inden for områderne. Side 15. Som følge af ovenstående beskrivelser holder Børne- og Undervisningsforvaltningen øje med, hvornår puljerne offentliggøres og vurderer i den forbindelse om, der skal indsendes en projektansøgning jf. de foreslåede kriterier. Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget vil efterfølgende få ansøgningen til orientering, ligesom Udvalget også vil blive informeret om de øvrige tiltag. Lovgrundlag Satspuljeaftalen for 2017 Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag 1. Satspulje - Social- og Indenrigsområdet 2. Satspulje - Sundheds- og Ældreområdet 3. Satspulje - Integrationsområdet Direktøren for Børne- og Undervisningsforvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning at Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget godkender, at forvaltningen kan fremsende ansøgninger i forbindelse med Satspuljen for 2017 jf. de beskrevne kriterier i sagsfremstillingen

16 Beslutning Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget tog orienteringen til efterretning samt godkendte at forvaltningen kan fremsende ansøgninger i forbindelse med Satspuljen for 2017, jf. de beskrevne kriterier i sagsfremstillingen. Side 16. Jette Kirkeby (S) og Tim Jensen ( S) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

17 Side P Ansøgning vedrørende opstart af samarbejde med den frivillige organisation Home-Start Familiekontakt Resumé Ansøgning fremsendes til Børne-, Skole- og Undervisningsudvalget til orientering. Socialstyrelsen har udbudt en pulje, hvorfra har søgt om 50 % finansiering af et projektsamarbejde i perioden maj 2017 til dec mellem sundhedsplejen og den frivillige organisation Home-Start Familiekontrakt. Sagsfremstilling Sundhedsplejen har sendt ansøgning til pulje ved Socialstyrelsen ift. et samarbejde med en frivillig organisation ved navn Home-Start Familiekontrakt. Samarbejdet/projektet skal ses som et led i den større omlægning af indsatsen for kommunens udsatte børn, unge og familier mod en tidligere og mere forebyggende indsats, som pt. pågår. Der ønskes som et led i denne omlægning et styrket fokus på småbørnsfamilier og i særdeleshed familier, som er i en udsat position. Samtidig er der fokus på, hvordan frivillige kræfter kan involveres på en måde, således at styrken ved det frivillige kommer i spil komplementært til den kommunale indsats gerne hvor de frivillig og kommunale kræfter samtænkes og koordineres, således at begge parter kan få glæde af hinandens kompetencer til gavn for familierne. Sundhedsplejen har derfor taget kontakt til organisationen Home Start Familiekontakt, som er et tilbud, hvor frivillige tilbyder social og praktisk støtte til familier, der oplever at være pressede i hverdagen. Det ønskes at udvikle indsatserne på småbørnsområdet i samarbejde med Home-Start, således at organisationens fokus på frivilliges indsats og ønsket om udvikling af en lokal frivillighedskultur på området kan supplere den faglige indsats til gavn for familierne. Forudsætningen for at få disse frivillige i spil via Home-Start er at etablere en lokal Home-Start afdeling med en lokal koordinator, som kan rekruttere og uddanne frivillige, matche frivillige og familierne osv. alt sammen ved brug af Home-Start konceptet grundet deres gode erfaringer i andre kommuner. Der kan således påregnes, at der i 2017 kun startes enkelte forløb, mens der i 2018 vil kunne hjælpes familier, og 2019 vil kunne hjælpes familier.

18 Samlet forventes ca. 60 familier således hjulpet gennem projektperioden fra 1. maj 2017 til 31. dec Side 18. På baggrund af de resultater, som Home-Start har i andre kommuner, forventes det, at etablering af en Home-Start lokalafdeling vil kunne være en både hensigtsmæssig og faglig god investering, som vil sikre et skridt i retningen af omlægningen mod en mere forebyggende og tidlig indsats. Ved projektets slutning ultimo 2019 vurderes det på baggrund af resultaterne, om lokalafdelingen kan fortsætte med fuld kommunal finansiering. Evalueringen efter endt forløb hos deltagerne bliver derfor også afgørende i forhold til at kunne påvises en god udvikling i familierne, hvilket kan indikere, at indsatsen har effekt. Sidste del af projektperioden vil derfor også have fokus på resultaterne samt perspektiverne ift. en evt. videre drift af Home-Start lokalafdelingen. Projektets realisering er afhængig af politisk godkendelse og vil blive fremsendt på ny til Børne-, Skole- og Undervisningsudvalget i maj/juni, når der er svar fra Socialstyrelsen vedrørende ansøgningen. Lovgrundlag Økonomi Der ansøges om i alt kr. fra puljen, og den kommunale medfinansiering er på samme beløb gældende for hele projektperioden dvs. maj 2017 dec Beløbet inkluderer alle udgifter dvs. løn til koordinator, lokaler, it-udstyr, transport, administration osv. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag

19 1. Ansøgning. Side 19. Direktøren for Børne- og Undervisningsforvaltningen indstiller, at ansøgningen tages til efterretning. Beslutning Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget tog orienteringen til efterretning. Jette Kirkeby (S) og Tim Jensen ( S) deltog ikke i dette punkt.

20 Side G Orientering fra formanden Formanden orienterede om afdækning af misbrugsudfordringer i Hjørring Kommune sammen med politiet G Orientering fra medlemmerne Bjarne Mølgaard (V) orienterede om status for tilbygning af vuggestuen i Tornby G Forvaltningen orienterer Forvaltningen orienterede om ansøgning vedrørende inklusion på skoleområdet. Forvaltningen orienterede om eventuel indgåelse af partnerskab med KL vedrørende dagtilbudsområdet. Forvaltningen orienterede om licitation ved Børne- og Ungehuset Lundergaard

21 Side 21. Underskrifter Dan Andersen Svenning Christensen Jette Kirkeby Mai-Britt Beith Jensen Tim Jensen Bjarne Mølgaard Kasper Maarup Andersen