Mobning gentænkt og skoletrivsel præciseret. V/ Helle Rabøl Hansen. Cand. jur. Ph.d. Ekstern lektor/dpu.

Transkript

1 Mobning gentænkt og skoletrivsel præciseret V/ Helle Rabøl Hansen. Cand. jur. Ph.d. Ekstern lektor/dpu.

2 Historien om Petrine...

3 Krøllede skoleliv

4 Krøllede skoleliv nedslag fra interviews på en produktionsskole i juni % af eleverne på den givne prod.skole har haft negativ skolegang. - Negative forhold til lærerne, faglige udfordringer, stærkt skolehad, eksklusioner, ensomhed og mobning dominerer narrativerne om krøllede skoleliv. (Hansen & Kofoed in press)

5 Om grundskolen set fra ungeperspektiver (produktionsskole interviews) - Jeg hadede, hadede, hadede skolen (Dreng 18 år) - Alt hvad jeg lærte i skolen, har jeg lært mig selv. Min dansklærer sagde, at jeg aldrig ville lær at læse. Jeg tænkte, at det er f... løgn, og så lærte jeg det mig selv i en sommerferie. (Dreng 18 år). - Det var mange år i helvede (Pige 17 år). - Jeg husker ikke en eneste dag, hvor jeg ikke var nervøs eller bange i skolen (Pige 19 år)

6 Vil du læse teksten op? ghed/videos/ /

7 Mulige forklaringer og moddiskurser Det er klart, de er i mistrivsel. Mange af dem har jo diagnoser. Det er klart, at de er i mistrivsel. Mange af dem kommer fra socialt dårligt stillede hjem. Hvorfor adresseres skole ikke? Skolen er en arena for mange slags læringer: Udover dansk, matematik, engelsk osv., er skolen den vigtigste platform for social dannelse af vores børn. Hvorfor det?

8 Skolens betydning Her tilbringes et langt børneliv. Her knyttes de første længerevarende bekendtskaber/venskaber i livet Her vurderes barnet konstant fagligt og socialt i en relationel sammenhæng, der ikke er båret af familiekærlighed. Skift i de signifikante andre. På trods af denne betydning udskrives skole som kontekst ofte af italesættelser af mobning og anden form for mistrivsel

9 Hvad er trivsel? Når skolebørns trivsel vurderes sker det oftest udfra medicinsk informeret parametre, og skylden for mistrivsel sendes ofte hjem Kan mistrivsel skabes af institutions og skolegang? 9

10 Skoletrivsel Skoletrivsel er begreb for en helhedsvurdering af den enkelte elevs psykiske, fysiske og sociale forhold knyttet til den del af livet, der leves i skolen. Den positive trivsel forstås som: Elevens oplevelse af psykisk og fysisk velvære i skolen. Elevens mulighed for at få adgang til at virke i skolens aktiviteter. Elevens oplevelser af at være socialt vellidt i skolen. Mobning truer velvære, virke og villidthed 10

11 Mobning Nye sociokulturelle studier af mobning, viser at den mest betydningsfulde faktor for, om der opstår mobning eller ej handler om klassekulturen (Hansen, Henningsen og Kofoed 2013) Mobning er en uformel fællesskabsform, der bygger på ekstremme eksklusioner af enkeltindivider i det formelle sociale fællesskab..

12 Konsekvenser af mobning Statistiske sammenhænge mellem: Elever der svarer ja til, at de bliver mobbet har gennemsnitlig en høj score på - Sygedage - Symptomatiske lidelser - Livslede Når vi korrigerer denne gruppe for andre sammenhænge er mobning det gennemgående kendetegn. (hbsc ) Helle Rabøl Hansen / exbus.dk 12

13 For individer: Vrede Sorg Oversete konsekvenser? For de andre i klassen: På den korte bane: medlidenhedsstopper På den lange bane. Udstødelsesudfordringer forventes. 13

14 TRINE

15 Overset offergruppe i mobbende skoleklasser Den gruppe som er bange for at blive mobbet, og derfor holder sig tilbage og disciplinerer sig i ikke at være anderledes 15

16 Vestegnsundersøgelsen 1 (Hansen, Henningsen og Kofoed 2013) Elevens selvsyn Elevens forhold til sine forældre Elevens skolegang som sådan Elevens beskrivelse af klassen 16

17 Jo mere negativt elever i en klasse beskriver klassens liv, jo mere mobning rapporteres der. (Hansen, Henningsen & Kofoed 2012)

18 Vestegnsundersøgelsen 2 Bermudatrekanten Når der rapporteres meget mobning i skoleklassen, rapporteres der også. 18Hrh / dpu / exbus

19 Meget... Ensomhed... Bange for... Skolelede... (Hansen, Henningsen & Kofoed 2012) 19

20 .tungen lige i munden På trods af angst, ensomhed, skolelede og mobning, kan der også være trivselsaspekter i klassen. Udøverne trives (ofte) relationelt! Mistrivsel og trivsel lever på én og samme tid...

21 Hvornår tipper elevkultur til mobning? Hvis den formelle sociale sammenhæng ikke kan samle klassen (kedsomhed, fremmedgjorthed, meningsløshed), så kan uformelle fællesskaber tage over som social dynamik og social mening. Mobning er netop sådan et uformelt fællesskab. Forebyggelsesstrategier kan derfor med fordel knyttes til udvikling af positive, demokratiske, tolerante og diversitetsvenlige skoleklassemiljøer

22 (parentesmetoden) til lærere og pædagoger En metode til at ændre forståelser og gamle vaner i håndtering eller ikke-håndtering af mobbesager. Metoden retter sig mod skolepersonalets mindset. Metoden griber ind i skoleklassekulturen og formålet er at ændre betingelserne for individerne Metoden består af 4. trin i en proces hvor de første trin handler om at finde klassens sociale udfordringer og sidste trin retter sig mod de tydelige aktører i mobningen

23 Parentesmetoden udfordrer Jamen-effekten Jamen, hun lægger selv op til det Jamen han holder sig for sig selv. Du ved enspændertypen. Jamen, de er trætte af at tage hensyn til ham Jamen hun er også skilsmissebarn Han har vist en ADHD Er det uden betydning?

24 (parentesmetodens) 4 trin 1) Sagen drøftes (mistanke eller klage over mobning og/eller mistrivsel). Sæt herefter parentes om de synlige aktører 2) Undersøg kontekst / social portræt af klassen/gruppen 3) Beslut jer for mulige tiltag der rettes mod klassens miljø 4) Opløs herefter parentesen hvad kan der gøres for de synlige aktører i processen, Helle Rabøl Hansen / exbus.dk 24

25 Spørgsmål til kontekst trin2 (parentesmetoden) 1) Hvordan kom klassen fra start? 2) Hvordan har klassen klaret øvrige overgange: fra indskoling til mellemtrin. Fra mellemtrin til udskoling? Teenagertid? Hvad er klassen optaget af i øjeblikket? 3) Lærerskift og elevflow 4) Hvordan er samarbejdet mellem forældrene? 5) Hvordan er samarbejde mellem lærerteam og forældregruppen 6) Hvordan har relationen mellem lærerteam og elevgruppe udviklet sig? 7) KEDSOMHED og fremmedgørelse? (Hvad er meningen) 8) Ensomhed?, angst?, skolelede? 9) Lokale forhold, historier og vaner der smitter af på klassen 10)Hvad mere? Helle Rabøl Hansen / exbus.dk 25

26 Mulige tiltag udfra portræt af klassens socialitet trin 3 Nyt syn på elevgruppen? Og/eller nyt syn på enkelt elever Udfordre kedsomhed ved peer-learning Udfordre ensomhed, angst og skolelede? Supporte forældregruppen til at komme i gang med et forældresamarbejde eller til et brush up Sammenholdsskabende undervisningsaktiviteter/fællesskabende didaktikker Ny sammensætning af lærerteam? Mobbeteori som undervisningstema? Helle Rabøl Hansen / exbus.dk 26

27 Tilbage til (Emma) trin 4 Hvad kan vi på baggrund af beslutninger, der retter sig mod klassens kultur gøre for at støtte Emma? Helle Rabøl Hansen / exbus.dk 27

28 De 5 forældreråd Opmuntre dit barn til at forsvare en klassekammerat der krænkes. Opmuntre til lege/aktivitetsaftaler på kryds og tværs i klassen. Tal ikke negativt om dit barns klassekammerater (og deres forældre). HUSK social fødselsdagspolitik. Lyt og forstå de(n) medforældre der deler bekymringer om eget barn.

29 Tak for i dag Bogen (parentesmetoden) er udgivet af Dafolo Forlag. Den kan bestilles her: etoden