Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS
|
|
|
- Mia Nøhr
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder Klaus Hinsby, GEUS
2 GRUNDVANDSDATERING Grundvandets alder i et givet punkt = grundvandets opholdstid under jordoverfladen siden infiltrationen Fra Kazemi et al. Groundwater Age, Wiley, 2006.
3 ALDRE / OPHOLDSTIDER I DET HYDROLOGISKE KREDSLØB HYDROLOGICAL CYCLE AND AVERAGE RESIDENCE TIMES Ungt: < ~60 år Gammelt: > år år Meget gammelt: > år
4 Absolut datering Relativ datering: Absolut datering: estimerer nedsivningsår eller alder af grundvandet Relativ datering: angiver om grundvandet er ældre eller yngre end en bestemt hændelse (f.eks. Atomprøvesprængningerne i 1960 erne)
5 Tracere i atmosfæren til datering af ungt grundvand (< 60 år) Efter Hinsby, Purtschert and Edmunds, Groundwater age and quality. In: Ph. Qeuvauviller (ed.) Groundwater Science and Policy. Royal Society of Chemistry, RSC Publishing.&
6 Udvalgte tracere til datering af ungt, gammelt og meget gammelt grundvand Halveringstider af isotoper i år: 85 Kr = Ungt Gammelt Meget gammelt 3 H = Ar = C = Kr = Cl = He = stabil <~50 >~50 >~ (forurenet) (uforurenet) (uforurenet, men langsom gv dannelse)
7 ANVENDELSER Strømningsveje og -hastigheder Tid og kvantitet (grundvandsdannelse) Tid og kvalitet (tidslig udvikling af grundvandskvalitet) forureningskilder og historie Nedbrydningsrater Zonering Identifikation af boringslækager Kalibrering af modeller Etc.
8 HVORDAN? ABSOLUT ELLER RELATIV ALDER 1) KONTAMINANTER (pesticider, sæber etc. relativ datering af ungt grundvand dannet efter ~1950) 2) ISOTOPER (både radioaktive og stabile, 3 H, 14 C, 4 He etc.) - absolut og relativ datering af ungt til meget gammelt grundvand 3) INDUSTRIGASSER (CFC, SF 6 ) - absolut og relativ 4) OPLØSTE IONER (Li, Rb, SO 4 etc. relativ datering af gammelt og meget gammelt vand))
9 Hvor meget?: Pris pr.analyse for mest almindelige dateringsmetoder: CFC: kr H: H/ 3 He: kr Kr: kr (inkl. 39Ar) SF 6 : kr Ar: kr (inkl. 85Kr) 14 C: kr He: Ungt grundvand Gammelt grundvand Meget gammelt grundvand
10 Hvor: Datering af ungt grundvand: CFC: GEUS, Univ. Heidelberg, Univ. Krakow, IAEA (m.fl.) 3H: Univ. Krakow, Univ. Bremen (m.fl.) 3H/3He: Univ. Bremen, Univ. Utah (m.fl.) 85Kr: Univ. Bern SF 6: BGS (British Geol. Survey), Univ. Heidelberg, Univ. Krakow, USGS (US Geol. Survey) m.fl.
11 Fordele og ulemper ved de mest almindelige dateringsmetoder 1): 3 H/ 3 He Fordele: 3H er del af vandmolekylet og påvirkes ikke af nedbrydning pånær den velkendte radioaktive rimelig pris Ulemper: 3He prøvetagning kræver særlig instruktion og prøvetagningsbeholdere CFC Fordele: God til relativt præcise dateringer i iltholdige grundvandsmiljøer rimelig pris, udføres i Danmark (GEUS) Ulemper: CFC gasser nedbrydes i iltfrie miljøer, hvor de så ikke kan anvendes koncentrationerne i atmosfæren har været stagnerende i mange år og metoden kan derfor ikke anvendes til helt ungt vand 14 C Fordele: Gammelt velkendt teknik rimelig pris, udføres i Danmark (AMS lab. Århus Universitet) Ulemper: kompliceret at anvende kræver mange både kemiske og fysiske korrektioner før realistiske dateringer opnås.
12 Fordele og ulemper ved de mest almindelige dateringsmetoder 2): 85 Kr Fordele: Ingen nedbrydning udover den velkendte radioaktive, koncentrationen i atmosfæren stiger stadig Ulemper: prøvetagningen er kompliceret (skal udføres af Univ. Bern) og analysen er meget dyr 39 Ar Fordele: Ingen nedbrydning udover den velkendte radioaktive, koncentrationen i atmosfæren stiger stadig Ulemper: prøvetagningen er kompliceret (skal udføres af Univ. Bern) og analysen er meget dyr 4 He Fordele: Ingen nedbrydning, rimelig pris Ulemper: metoden giver kun relative dateringer med mindre præcise informationer om 4He produktionen i undergrunden er tilgængelige for det undersøgte område.
13 Eksempler på studier af grundvandsaldre i dansk grundvand: GEOCENTER Danmark-projekt: Midterste del af Ribe Gruppen (Bastrup sand) ~100 m s dybde: alder ~ år EU-projekt: Kvartær < 70 m: Primært ungt vand ( < 50 år) EU-projekt: Blandet ungt og gammelt vand < 50 år? år) EU- projekt: Midterste del af Ribe Gruppen (Bastrup sand) i ca. 200 m s dybde: alder ~ år. Enkelte boringer i udstrømningszoner ved Vesterhavet og dybt under Rømø (300 m): alder > år (fra sidste istid) Vandcenter Syd/ EU-projekt: Blandet ungt og gammelt vand ( < 50 år 300 år)
14 Geocenter projekt: MioMod (kortlægning af Miocæne sandmagasiner og uforurenede vandressourcer) Scharling, P. et al., 2010, submitted. Vl-geomodel.geus.net/geus_projekter
15 MioMod: Grundvandsdatering med 39 Ar, 85 Kr, 14 C, 3 H (og 4 He?) Ungt forurenet grundvand < 60 år (+ nitrat) Uforurenet grundvand: år gammelt Scharling, P. et al., 2010, submitted, vl-geomodel.geus.net/geus_projekter
16 Øst-vest profil gennem miocæne sandmagasiner i Ribe Gruppen i Sønderjylland: Elevation (m.a.s.l.) Buried valley Buried valley Odderup Bastrup Ribe Fm Bastrup??? Bastrup Ribe Fm 10 km? Marine clay (Upper Miocene) Marine clay (Lower/Middle Miocene) Fluvio-deltaic sands? ?? Efter Hinsby og Rasmussen, The Miocene Sands Denmark. : In: Edmunds and Shand (eds.) Natural Groundwater Quality. Wiley-Blackwell.
17 14C datering i og omkring Bastrup formationen i Ribe Gruppen: Gammelt til meget gammelt grundvand 14 C gammelt grundvand ( år) pmc Ungt forurenet grundvand < 60 år) >> år (fra sidste istid) Afstand fra infiltrationsområde (km) Efter Hinsby og Rasmussen, The Miocene Sands Denmark. : In: Edmunds and Shand (eds.) Natural Groundwater Quality. Wiley-Blackwell.
18
19 (inkl. [Cl] og 3 H/ 3 He dateringer):
20
21 Hinsby og Clausen, GEUS rapport nr. 2002/68
22 Dateringer og trends Efter Hinsby, Purtschert and Edmunds, Groundwater age and quality. In: Ph. Qeuvauviller (ed.) Groundwater Science and Policy. Royal Society of Chemistry, RSC Publishing.&
23 Konklusion Grundvandsdatering er et vigtigt værktøj til planlægning af bæredygtig udnyttelse af vandressourcen og evaluering af udviklingen i grundvandets kvantitet og kvalitet Der udvikles til stadighed nye metoder og der er behov for afprøvning af disse eksempelvis sammen med velkalibrerede grundvandsmodeller
Konsekvenser af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsmodellering
Vingsted 2017 Konsekvenser af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsmodellering Torben O. Sonnenborg De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings-
Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur
G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen [email protected] Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning
Brug og misbrug af grundvandsdatering i hydrologisk modellering
Brug og misbrug af grundvandsdatering i hydrologisk modellering ATV Jord og Grundvand Vintermøde 9-10 marts 2010 Lars Troldborg ([email protected]) Klima- og Energi ministeriet Disposition Grundvandsdatering
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup
Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner
Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner Geolog: Claus Holst Iversen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS Program Kl. 8.30 Indledning - præsentation
Salt og andre forekommende stoffer
Salt og andre forekommende stoffer Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet ATV-vintermøde 2011, FAGSESSION VI, Kortlægning
ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?
ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer. Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS
Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS ATV møde: Grundvand / overfladevand interaktion - Schäffergården, Gentofte, 27.1.2009 VRD og
Kvælstofs vej fra mark til recipient
Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).
Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det
Geologi. Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018
Geologi Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018 Disposition Geologi- hvad betyder noget for grundvandsbeskyttelsen og indsatsplanlægning?
TEMANUMMER FERSKVAND Samfundets vigtigste ressource. Geologi og Grundvandsmodeller
N Y T F R A G E U S G E O L O G I TEMANUMMER FERSKVAND Samfundets vigtigste ressource Geologi og Grundvandsmodeller N R. 1 A P R I L 2 0 0 1 Ferskvand, samfundets vigtigste ressource Klaus Hinsby Vand
Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015
Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Indsatsplan Sundeved Naturstyrelsens kortlægning. Geologiske profiler Naturstyrelsens kortlægning, sulfatmålinger Naturstyrelsens kortlægning, vandtyper
Hvad ved vi om nitrat i grundvandet kendskabet til nitratproblematikken på landsplan og lokalt? Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS,
Hvad ved vi om nitrat i grundvandet kendskabet til nitratproblematikken på landsplan og lokalt? Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS, [email protected] De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
DK-modellen et værktøj til fremtidig forvaltning af Danmarks vandressourcer
VAND & DATA NYHEDSBREV FRA GEUS VAND & DATA NYHEDSBREV 2 DECEMBER 2003 DK-modellen et værktøj til fremtidig forvaltning af Danmarks vandressourcer I maj offentliggjorde GEUS en ny opgørelse af den udnyttelige
GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger
GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger DEL 2: RESULTATER AF SCREENING Gitte L. Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Jens Aabling, Poul L. Bjerg ATV
Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune
Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?
GEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Sdr. Omme handels- og transportselskab Aps Skolegyden 18 7200 Grindsted
Sdr. Omme handels- og transportselskab Aps Skolegyden 18 7200 Grindsted Tilladelse til grundvandssænkning i forbindelse med råstofindvinding under grundvandsspejlet Billund Kommune meddeler hermed Sdr.
Grundvandets tilstand, klimaændringer og Vandplaner. Groundwater status, climate change and river basin management plans
1 Grundvandets tilstand, klimaændringer og Vandplaner Introduktion til ATV/IAH tema-dag 2013: Groundwater status, climate change and river basin management plans Geological Survey Klaus of Denmark Hinsby,
Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs
Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og
Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen
Plantekongres, 15.-16. januar 2019, Herning Session 67. Forbedret kortlægning af kvælstofretentionen Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De Nationale Geologiske
»Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse
»Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse Christian Thirup, agronom, chefkonsulent Tina Andersen, geolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S ATV Jord og Grundvand Beskyttelse og forvaltning af grundvand
Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als
Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om
Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1
Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter
3.5 Private vandværker i Århus Kommune
3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets
DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK
Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.
Hvorfor er nedbrydning så vigtig
Hvorfor er nedbrydning så vigtig Lidt indledende underholdning med Thomas Hauerberg Larsen Foto: Martin Oeggerli Hvorfor er nedbrydning så vigtig Den hurtige Det er det bare, specielt når vi taler om mineralisering.
Forsyningernes forventninger til indsatsplaner
Forsyningernes forventninger til indsatsplaner Natur og Miljø 2017 Christian Ammitsøe Disposition 1.Indsatsplaner i Odense Kommune Odense Vest 2.Finansiering 3.Konkrete formuleringer Nitrat Pesticider
Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet
Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet Lærke Thorling, Rene Juhler og Anders Johnsen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet GEO-energi Afsluttende workshop
Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand
Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med
Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune
Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?
Motorsportsbane ved Bolbyvej - Redegørelse og risikovurdering i forhold til drikkevandsinteresser
Motorsportsbane ved Bolbyvej - Redegørelse og risikovurdering i forhold til drikkevandsinteresser Baggrund Ansøgningen Der er ansøgt om etablering af en motorsportsbane på Bornholm og kommunen har foreslået
Geologi, vandforbrug, og geologiens betydning for spildevandets kemiske sammensætning
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 84 Offentligt Geologi, vandforbrug, og geologiens betydning for spildevandets kemiske sammensætning Anders R. Johnsen Geological Survey of
Massespektrometri og kulstof-14-datering
Massespektrometri og kulstof-14-datering Opgavehæfte AMS 14 C Daterings Center Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet JO\ AUG 2004 BP\FEB 2010 Opgaverne 5,6 og 7 er hentet eller modificeret
Grundvandet på Agersø og Omø
Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at
Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark
Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark NIELS SKYTTE CHRISTENSEN Christensen, N.S. 2003-15-11: Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark. DGF Grundvandsmøde 18.
Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket
Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket Mette Christophersen, projektleder i Jordforureningsafdelingen i Region Syddanmark De fire forureningskilder i Grindsted der har
Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S
M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00
KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER
KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER PhD studerende Nanna Isbak Thomsen PhD studerende Nemanja Milosevic Civilingeniør Monika Balicki Civilingeniør
OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING
OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING PETER THOMSEN, CHEF KONSULENT, RAMBØLL CARSTEN VIGEN HANSEN, GEOLOG, SKANDERBORG KOMMUNE DISPOSITION - Baggrund - DualEM - Resultater fra Hørning
Fjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder?
Fjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder? Christian Nyrop Albers De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- Energi- og Bygningsministeriet
NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde
NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med
Nitrat retentionskortlægningen
Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,
Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention
Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og
Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi
Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi Af, Lektor i Naturgeografi, Ph.d., 2015 Har man først bestemt vandføringen ud fra målinger af et vandløbs brede,
Disposition. Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen. Klimaforandringer. Case Eskelund. Case Horsens havnebasin/fjord.
www.regionmidtjylland.dk Punktkilder, grundvand og klimaforandringer Erfaringer fra risikovurderinger i Region Midtjylland. Rolf Johnsen Disposition Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen Klimaforandringer
Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg
Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:[email protected]
Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.
Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Nitrat reduktion i undergruden Nitrat kan fjernes naturlig ved reduktion
Den vigtigste ressource
FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Vand Den vigtigste ressource Af Erik Nygaard, seniorrådgiver, GEUS og Torben O. Sonnenborg, seniorforsker, GEUS Det flydende stof, vand, udgør to tredjedele af Jordens overflade
Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på
Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima
Plantekongres 2019 Herning 15. Januar 2019 Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima Hans Jørgen Henriksen Seniorrådgiver, Hydrologisk afdeling Geological Survey of Denmark and Greenland
» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen
» Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig
Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde
Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen
Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen
Klimaforandringerne i historisk perspektiv Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen ATVs konference om de teknologiske udfordringer på Grønland - set i lyset af klimaforandringerne.
Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag
Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag Michael Rosenberg, Århus Vand Peter Thomsen, Rambøll Agenda Introduktion Geofysisk kortlægning Cases
Spørgsmål 1 Vandløbet i Danmark
Spørgsmål 1 Vandløbet i Danmark Du skal vise og forklare hvordan vandløb skabes og hvordan det indgår i vandets kredsløb. Derefter skal du diskutere hvordan forskellige forureningskilder kan påvirke vandmiljøet
Nitrat i grundvand og umættet zone
Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 11. november 2010 Grundlæggende konceptuelle forståelse Side 2 11. november 2010 Nitratkoncentrationer
Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.
ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger
Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015
1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre
Pesticider og nedbrydningsprodukter
Pesticider og nedbrydningsprodukter Dette afsnit er generelt udarbejdet på grundlag af analysedata fra perioden 1993 til 2000. Ved beregning af gennemsnit og ved kortfremstillinger er kun data fra perioden
