Tilsynsrapport Lycée Français Prins Henrik, grundskolen, skoleåret

Transkript

1 Tilsynsrapport Lycée Français Prins Henrik, grundskolen, skoleåret Skolens navn: Prins Henriks Skole / Lycée Français Prins Henrik Skolekode: Tilsynsførende: Tilsynsdato uge 1: Klasser og fag: Tilsynsdato uge 2: Klasser og fag: Tilsynets elementer: Leon Aktor september 2013 fransk, matematik, engelsk, geografi mat 3 (førskole) FLE (fransk for begyndere) CM1 (4. kl.) matematik 5e (7. kl.) engelsk CE2 (3. kl.) geografi 6e (6. kl.) engelsk 3e (9. kl.) matematik 4e (8. kl.) fransk 6e (6. kl.) fransk 6e (6. kl.) fransk CE1 (2. kl.) matematik 4e (8. kl.) engelsk 30. september 4. oktober 2013 dansk CE2 (3. kl.) DLI (dansk som modersmål på-vej ) 4e (8. kl.) DLM (dansk som modersmål) CM2 (5. kl.) DLM (dansk som modersmål) 4e (8. kl.) DLE (dansk for begyndere) 6e-seconde (6. kl.-1.g) DGD (dansk for begyndere) 5e (7. kl.) DLM (dansk som modersmål) CM2 (5. kl.) DLM (dansk som modersmål) 3e (9. kl.) DLI (dansk som modersmål på-vej ) 6e (6. kl.) DLI (dansk som modersmål på-vej ) CE2 3. kl.) DLM (dansk som modersmål) forberedende møder med vicerektor overværelse af en times undervisning i hver af de ovennævnte klasser og efterfølgende korte samtaler med nogle af de involverede lærere afsluttende møder med vicerektor og involverede lærere 1

2 Skolens struktur følger det franske undervisningssystem firedelte opbygning: école maternelle (førskole), école primaire (CP-CM2 dvs klasse), école secondaire/collège (6e-3e dvs klasse), lycée (gymnasium). Fransk, matematik, engelsk, geografi Undervisningens tilrettelæggelse, gennemførelse og atmosfære Generelt må det konstateres at den overværede undervisning var af høj kvalitet. Fx foregik al kommunikation før, under og efter engelsktimerne ret konsekvent på engelsk. Lærerne var i alle tilfælde klar til tiden, og forberedelsen af undervisningen var på et højt niveau. Hver enkelt time var nøje struktureret med tydeligt formulerede mål og præcis tilrettelæggelse af skiftende aktiviteter. Lærerne holdt sig nøje til det de havde planlagt, men evnede også at reagere med den nødvendige fleksibilitet når der opstod uforudsete situationer. Det meste af undervisningen foregik fra tavlen i forbindelse med gennemgang af dagens lektie, fælles opgaveløsning og instruktion til nyt stof. Når eleverne arbejdede individuelt med opgaver, bevægede lærerne sig rundt i lokalet og fik således tæt kontakt med de enkelte elever. Nogle lærere formåede at give individuel feedback og at gøre det tilpas kort. Andre brugte længere tid hos hver elev, men prisen herfor var at mange elever forgæves sad med hånden oppe i lang tid uden at have andet at gå videre med. Paropgaver forekom i et vist omfang mens gruppearbejde kun sås sjældent. I en enkelt klasse arbejdede eleverne i grupper inden for et fælles overordnet tema. Når undervisningen var udpræget tavlecentreret med læreren stående ved tavlen, medførte det i nogle tilfælde en tendens til at lærerne overså eller glemte de elever som sad bagerst i klassen. Et bemærkelsesværdigt træk ved den overværede undervisning var lærernes konsekvente insisteren på sproglig præcision når eleverne svarede på spørgsmål eller forklarede noget for læreren eller klassen. Udflydende, upræcis tale baseret på hvad den pågældende elev fornemmede, troede, anede, syntes og følte, blev ikke accepteret med mindre konteksten lagde op til det. Dette krav om sproglig præcision indebærer en vis grad af udenadslære hvilket for nogle elever er en tung opgave, men gevinsten er at både lærere og elever får en tydelig oplevelse af om stoffet er forstået. Selv om lærerne holdt tydeligt fokus på undervisningens faglige indhold, var de for det meste bevidste om at få alle elever aktivt med. Undervisningen var generelt præget af ivrige elever som gerne ville bidrage, og dette ønske imødekom lærerne, men formåede desuden i det store og hele at inddrage de mere tilbageholdende elever. Kontakten mellem lærer og elever var i det store og hele præget af tryghed, god tone og gensidig respekt. Hos nogle lærere startede timen med at eleverne stod parate ved deres pladser indtil læreren bad dem sætte sig, hvilket øjensynlig gav ro og samling inden arbejdet gik i gang. Tiltaleformerne var forskellige i klasserne. I en klasse tiltalte lærer og elever indbyrdes hinanden med De, og i andre brugte man indbyrdes tiltaleformen du. Uanset tiltaleform var omgangsformen mellem elever og lærere i næsten alle tilfælde venlig og respektfuld. Arbejdsdisciplinen var gennemgående imponerende og viste sig bl.a. ved ro og lydhørhed selv om koncentrationen godt kunne være dalende mod timens slutning. Der var dog også enkelte eksempler på dårlig og forstyrrende elevadfærd, og her savnede jeg forsøg på en konsekvent reaktion fra lærernes side. I de fleste tilfælde reagerede lærerne passende på uhensigtsmæssig elevopførsel. En klasse havde sine matematiktimer placeret allersidst på dagen hvilket tydeligvis var at trække for store veksler på elevernes koncentration og kapacitet til at tænke abstrakt selv om de gjorde sig kolossal umage. 2

3 Elevernes standpunkt Elevernes faglige niveau i fokusfagene engelsk og matematik er temmelig tilfredsstillende og ligger sandsynligvis over gennemsnittet i folkeskolen. Naturligvis er der i hver klasse en vis faglig spredning, men det virker ikke som om nogle elever slet ikke er på niveau med resten af klassen. Selv om skolen skal følge det franske program for undervisningens indhold og progression, er der tilsyneladende ingen problemer med også at opfylde normerne i forhold til det danske undervisningssystem. Dansk Undervisningens tilrettelæggelse, gennemførelse og atmosfære Undervisningen i dansk tager udgangspunkt i elevernes forskellige danskniveauer. Yderpunkterne er elever som er nybegyndere, og andre der har dansk som modersmål. Undervisningsholdene, som kan bestå af elever fra mere end en klasse og fra mere end et klassetrin, er derfor sammensat ud fra elevernes danskforudsætninger. Der opereres med fire holdtyper: DLE danois langue étrangère (dansk som fremmedsprog, begyndere, maternelle-cm2) DGD danois grands débutants (dansk som fremmedsprog, begyndere, 6e-seconde (1.g)) DLI danois langue intermédiaire (dansk som modersmål på-vej ) DLM danois langue maternelle (dansk som modersmål) Der er mulighed for at skifte niveau undervejs i skoleforløbet. Elever på DLM-niveau arbejder ud fra Fælles Mål 2009 Dansk, Undervisningsministeriet De bliver i 3e (9. kl.) bedømt med danske karakterer og aflægger folkeskolens afgangsprøve i dansk. Elever på DLI-niveau aflægger i 3e (9. kl.) en prøve i dansk som fremmedsprog. Undervisningen varetages af lærere med dansk som modersmål og som taler godt fransk, eller af fransksprogede lærere der behersker dansk på højt niveau. En stor del af den overværede undervisning foregik fra tavlen i forbindelse med gennemgang af dagens lektie, fælles opgaveløsning og instruktion til nyt stof. Det betød undertiden at eleverne på de bagerste rækker fik mindre læreropmærksomhed end eleverne på de forreste. Når eleverne arbejdede individuelt med opgaver, bevægede lærerne sig rundt i lokalet og var således hele tiden i kontakt med de enkelte elever. En del af elevernes selvstændige opgavearbejde foregik parvis. Et andet hold brugte bibliotekets pc er til informationssøgning i forbindelse med et emne om Holger Danskes tid. Undervisningens indhold var i høj grad tilrettelagt efter de aktuelle elevers dansksproglige niveau og alderstrin. Lærerne virkede i alle tilfælde grundigt forberedt, og det lykkedes også i de fleste tilfælde at gennemføre det planlagte. Dog førte de mange ivrige elevspørgsmål om stort og småt i det danske sprog i enkelte tilfælde til at læreren fjernede sig noget fra sin plan og havde svært ved at nå det hele. Uanset om eleverne havde det nemt eller svært med det danske sprog, udviste de generelt godt engagement og kunne i lange periode ad gangen klare at koncentrere sig fuldt ud. I to klasser var det valgte materiale dog tydeligvis sprogligt og indholdsmæssigt for svært for eleverne hvilket frustrerede både dem og lærerne og fik koncentrationen til at dale mærkbart. Al undervisning foregik på dansk, men sådan at lærerne ved passende lejligheder belyste et sprogligt fænomen på dansk ved at sammenligne med fransk. Indbyrdes mellem eleverne på DLE- og DLI-niveau foregik noget af kommunikationen på fransk eller på en blanding af dansk og fransk. På de hold som lærte dansk som fremmedsprog, havde undervisningen især fokus på begrebsdannelse, ordforråd, grammatik, stavning, udtale og kultur- og samfundsforhold, mens de hold som havde dansk som modersmål, arbejdede med tekstforståelse og -tolkning. 3

4 Undervisningen foregik i en udpræget venlig og mild atmosfære præget af lærernes omsorg og nærvær. De lærere som underviste i dansk som fremmedsprog udviste stor forståelse for at opgaven for eleverne ikke var let. Kombinationen af lærernes målrettede tilrettelæggelse og undervisning, den gode atmosfære og elevernes iver og motivation befordrede en samlet undervisningssituation som giver løfter om et godt resultat. Dog bør det bemærkes at specielt for elever hvis skolehverdag foregår i et fremmedsprogligt miljø, gælder at det er ekstra vigtigt at materialerne er tilpasset elevernes udviklingsmæssige og sproglige niveau hvilket lærerne da også var opmærksomme på og indstillede på at tage bestik af. Elevernes standpunkt Den vældige spredning i elevernes dansksproglige forudsætninger sætter selvfølgelig meget forskellige rammer for hvor langt hver enkelt elev kan nå med sit dansk. På baggrund af den overværede undervisning vil DLM-eleverne uden tvivl kunne leve op til trin- og slutmålene i Fælles Mål 2009 Dansk. For de øvrige elevers vedkommende tyder alt på at mange vil kunne nå et brugbart niveau på dansk i forhold til fortsat skolegang og uddannelse i det danske uddannelsessystem. Skolen gør i hvert fald sit til at eleverne vil kunne klare sig fornuftigt videre frem. Sandsynligvis har den hjemlige attitude i familierne over for dansk sprog og kultur en afgørende betydning for hvor langt den enkelte elev vil kunne nå. Generelle rammer for undervisningen I langt de fleste klasser sad eleverne på rækker så alle havde ansigtet vendt mod læreren. I primaireafdelingen (CP-CM klasse) kunne bordpladerne klappes op så eleverne kunne have en del af deres ting i rummet under pladerne hvilket tydeligvis var praktisk for dem. Der forekom store forskelle på hvordan de forholdsvis små lokaler var udsmykket. I nogle lokaler var væggene pyntet med oversigter til brug for undervisningen, praktiske informationer, geografiske kort, plakater og elevtegninger. Farverne på de ophængte ting medvirkede til at skabe en inspirerende ramme om undervisningen. Andre lokaler havde helt bare, hvide vægge, måske med et enkelt opslag på et A4- ark. Disse lokaler virkede upersonlige og uinspirerende. Der var stor forskel på lokalerne med hensyn til teknisk udstyr. Nogle lokaler havde traditionelle tavler til kridt; andre havde smart board og power point-fremviser. Disse it-hjælpemidler gav tydeligvis lærerne betydelig bedre muligheder for at gennemføre en dynamisk undervisning. De fleste lokaler havde en stationær pc på lærerens bord. Som nævnt ovenfor var undervisningen præget af tavleundervisning hvor lærerne varierede arbejdsformen med pararbejde og i enkelte tilfælde med grupper på tre-fire elever. Dette giver god mening på baggrund af de relativt små lokaler. Større gruppearbejder vanskeliggøres af mange mennesker og møbler i små lokaler. Det var samtidig mit indtryk at skolen ikke råder over grupperum i rimelig nærhed af klasselokalerne. De sidste år er ledelsens fokus på danskundervisningen styrket hvilket var tiltrængt. Fx er undervisningen af DGD-eleverne blevet udvidet fra et halvt års kursus til et helt år, og tildelingen af undervisningslokaler var i år afpasset efter elevernes alder. Der er dog plads til flere forbedringer. Eksempelvis er det uhensigtsmæssigt at de to danskhold som ved skoleårets afslutning skal aflægge folkeskolens afgangsprøve i dansk, ikke fast har et passende antal eksemplarer af Retskrivningsordbogen til rådighed i den daglige undervisning. Retskrivningsordbogen er det hjælpemiddel eleverne har lov til at bruge ved afgangsprøven, og derfor er det vigtigt at de opnår fortrolighed med den i hverdagen. I samme forbindelse ville det på længere sigt være ønskeligt at skolen lagde den elektroniske udgave af Retskrivningsordbogen samt andre relevante ordbøger ind på skolens pc er. Et andet område hvor der er 4

5 plads til forbedring, er de af dansklærerne oplevede vanskeligheder med at få lov til at indkøbe nye undervisningsmidler. For lærerne vil det være en stor hjælp at kende en budgetramme for indkøb af undervisningsmaterialer. Elevtallet på de sammensatte danskhold var i nogle tilfælde større end i hjemklasserne. I de tilfælde hvor et stort antal elever fra sammen klasse hører til på samme danskniveau, bør disse elever udgøre ét hold der undervises i dansk i deres klasselokale. Samtidig var det mit indtryk at de små holdstørrelser på DLEog DLI-niveau fungerede godt. Generelt er det vigtigt at undervisningen på DLE- og DLI-niveau foregår på små hold. Skolens hjemmeside bør indeholde en kort præsentation af de fire danskniveauer. Ligeledes bør der være et link til Fælles Mål 2009 Dansk i lighed med det eksisterende link til de franske undervisningsprogrammer. Jævnlige skriftlige prøver inden for alle fag er en fast del af undervisningen, men dette tilsyn gav ingen mulighed for at overvære en prøve. Timelængde, pauser og antallet af skoledage følger de franske regler. En time varer således 55 minutter. Det er stærkt kritisabelt at tilsynsrapporten kun er tilgængelig på den danske version af skolens hjemmeside sådan som det var tilfældet sidste skoleår. Rapporten er bl.a. en service for nuværende og kommende elevers forældre, og den skal derfor foreligge i sin helhed på både fransk og dansk. Det er desuden beklageligt at sidste skoleårs rapport og andre væsentlige dokumenter på et tidspunkt i indeværende skoleår forsvandt fra hjemmesiden i forbindelse med en teknisk omlægning af hjemmesiden. I øvrigt skal den seneste inspektionsrapport altid fremgå af hjemmesiden indtil den kan erstattes af en ny. Konklusion Skolens undervisning ser ud til at være præget af høj kvalitet. Lærerne planlægger systematisk og professionelt i forhold til de opstillede mål. Eleverne når et niveau der i forhold til de af skolen og af myndighederne krævede mål for undervisningen er meget tilfredsstillende. Skolens normsæt, traditioner og omgangsform virker formidlende for en god interaktion mellem lærere og elever. Eleverne forekommer glade og tilfredse, og den positive atmosfære virker til gavn for elevernes indlæring. Udbyttet ser ud til på særdeles tilfredsstillende måde at stå mål med skolens formål og med hvad der kræves i den danske folkeskole, herunder at eleverne bliver godt forberedt på et liv i Danmark med hvad dette indebærer af frihed under ansvar og deltagelse i demokratiet. Det er glædeligt at ledelsen har fortsat bestræbelsen på at forbedre danskundervisningen. Det er vigtigt både at fastholde fremskridtene og skabe yderligere forbedringer. Tilsynsrapporten repræsenterer et lovkrav. Ledelsen skal ubetinget sørge for at den seneste rapport er tilgængelig i sin helhed på skolens hjemmeside i både en dansk og en fransk version. København, d. 20. november