Indholdsplan Kastanievej Efterskole. - din kreative efterskole i hjertet af København

Transkript

1 Indholdsplan Kastanievej Efterskole - din kreative efterskole i hjertet af København

2 Indholdsfortegnelse Om organisationen 1. Værdigrundlag 2. Formål 3. Pædagogisk linje 3.1 Inklusion 4. Hovedsigte 5. Eleverne 6. Elevoptag 7. Lærerne 8. Undervisningen 8.1. Boglige fag Matematik Sprogfag Dansk Engelsk Tysk Fransk 8.2. Linjefag Billedkunst Film Foto Teater & performance Musik Keramik Tekstil & design 8.3. Valgfag Portræt & portefolio Understøttende matematik Lejrbålsguitar Sociale medier & PR Motion & meditation Lyd- og studieteknik Dans Kunst & kultur på cykel

3 8.3.9 DIY (Do It Yourself) Modefotografi Yoga Rytmisk sammenspil Den aktuelle time A cappella Street Photography Iværksætteri Work it out VFX Leg & bevægelse Revy 8.4. Fællesfag Kor Fortælletime Fællesmøde Morgensamling Fælles fredag 8.5. Kulturfag Livsanskuelser Historie Samfundsfag 9. Uddannelsesvejledning 9.1. Vejledning 9.2. OSO 9.3. Brobygning 10. Efterskolelivet & Kostskolearbejdet Kontaktgrupper og -teams Møder Bestyrelsesmøde Medarbejdermøde Udviklingsmøde Samarbejdsgruppemøde Kontaktgruppemøde Gangmøde Fællesmøde Forældremøde: Holdningsdag

4 10.3. Boforhold Fælles aktiviteter Introuge Afslutningsuge Skilejrskole Anderledes uger Obligatorisk weekend Linjefagsdag & forældreaften OSO (obligatorisk selvvalgt opgave) Sprogdage Fagdage Linjefagsuge & KE-festival Brobygning Kulturdage #1: Mystery House Kulturdage #2: Kend din by Kulturdage #3: Demokrati. KE-valg Kontaktgruppeweekender Fællesprojekt 10.5 Dagsrytme Rengøring Morgenmad Undervisning Pause Middag Eftermiddagste og -kaffe Aftensmad Aftente Egen gang Godnat Almindelige weekender 10.6 Sundhedsprofil Kost Rygepolitik Rusmiddelpolitik 11 Skemaer 12 Pakkeliste 13 Rammer & regler

5 Indholdsplan for Kastanievej Efterskole Om organisationen Kastanievej Efterskole er en uafhængig selvejende institution, stiftet af Mariaforbundet 1941 og etableret som efterskole i Skolekredsen vælger skolens bestyrelse på den årlige generalforsamling, som afholdes hvert år i april. Skolens bestyrelse har det overordnede økonomiske ansvar. Bestyrelsens arbejde og ansvar er beskrevet i Love og regler om ledelse og ansvar på efterskoler juli 2011, udgivet af efterskoleforeningen. Skolens bestyrelse ansætter forstanderen som har det pædagogiske ansvar og ansvaret for den daglige ledelse. Beskrevet i Forstander i efterskolen august 2001, udgivet af efterskoleforeningen. 1. Værdigrundlag Grundlaget for den i formålet beskrevne proces er engagement, tolerance, ansvar og respekt for medmennesket. Vi ønsker således, at samværet og undervisningen skal foregå i et fordomsfrit miljø, hvor tilliden, samtalen og ordet er de bærende elementer, og hvor der lægges stor vægt på den kreative udfoldelse for at give den enkelte mulighed for at lære sig selv at kende og få øjnene op for menneskers forskelligheder. 2. Formål Kastanievej Efterskole har til formål at drive efterskole inden for rammerne af de gældende love om de frie kostskoler. At ud fra en højskolepræget undervisning vil vi give eleverne praktiske færdigheder, teoretiske kundskaber og social forståelse. At, skabe en levende skole, hvor undervisningen og samværet svarer til tidens behov og udfordringer. Det er Kastanievej Efterskoles nærmere formål at fremme elevernes kreative og praktiske kunnen ved at vægte de kreative fag højt skabe samvær og fællesskaber, som bygger på tillid, tryghed og frihed under ansvar fremme elevernes medansvarlighed og livsduelighed

6 3. Pædagogisk linje Gennem oplysning og handling og i samvær med andre, vil vi forberede eleverne til at tage voksenlivet og fremtidens udfordringer op, så eleverne får mulighed for at skabe sig en selvstændig og meningsfuld tilværelse. For at opfylde formål og pædagogisk linje, vil vi i undervisningen og dagligdagen lægge stor vægt på elevernes kreative udfoldelse mulighed lægge stor vægt på, at give den enkelte elev mulighed for at lære sig selv at kende lægge stor vægt på, at eleverne får øjnene op for mennesket forskellighed lægge stor vægt på at storbyens muligheder inddrages i undervisningen Skoleudvikling: Da vi ønsker at være en levende skole, som svarer til tidens behov, vælges hvert år det eller de indsatsområder, som kan fremme den samlede skoleudvikling på skolen. I skoleåret 15/16 deltager Kastanievej Efterskole i et udviklingsprojekt sammen med to andre efterskoler med overskriften Iværksætteri, innovation i elevernes frie rum. 3.1 Inklusion Kastanievej Efterskole har en lang tradition for at inkludere elever med særlige behov og udfordringer. Det er en kerneværdi for os at tage socialt ansvar, så alle elever - uanset baggrund, forudsætninger og kompetencer - får mulighed for at udvikle sig socialt, fagligt, personligt og kreativt på efterskolen. Vores mål er, at eleverne i samspillet med andre opnår en højere grad af selvstændighed, følelse af selvværd og livsduelighed, så de bliver i stand til at tage vare på sig selv og tage ansvar for deres fremtidige liv. Vi tilbyder elever med diagnoser som f.eks. Aspergers Syndrom, ADHD, ADD, OCD mv., at de på lige vilkår med andre elever, indgår i fællesskabet på Kastanievej Efterskole. Den enkelte elev bliver mødt og anerkendt på sit eget niveau og ud fra det givne potentiale. Der sikres støtte og etablering af det nødvendige overblik og strukturer. Vi tilbyder coachforløb og strukturerede samtaleforløb, som varetages af lærere med inklusionsuddannelse og erfaring på området. Myndighederne skelner mellem specialundervisning og inklusion. Behov for faglig specialundervisning anerkendes, når det ugentlige støttebehov er over 9 ugentlige timer,

7 og behov for støtte til inklusion anerkendes, når behovet er mindre. Vi vil gerne sikre, at stat og kommune giver den rette støtte, og vi hjælper gerne i processen ift. indhentning af dokumentation, der skal ligge til grund herfor. Er der tale om behov for inklusion, skal vi have en aktuel skoleudtalelse og evt. andre dokumenter, der underbygger dette. Er der tale om specialundervisning eller begge dele, skal vi have en aktuel skoleudtalelse, PPRudtalelse, udredningspapirer mm. Vi udarbejder en handleplan ved årets start, som underskrives af forældre og forstander. Kastanievej Efterskole indgår samarbejde med de enkelte kommuner om at varetage den støtte, som er vurderet nødvendig af kommunen. Vi deltager i netværksmøder og har løbende kommunikation med kontaktpersoner, eksempelvis socialrådgivere, familierådgivere el. mentorer. 4. Hovedsigte Skolens hovedsigte er, at eleverne udvikler sig socialt, fagligt og personligt, og at eleverne tager herfra med en højere grad af selvstændighed og livsduelighed. Skolens hovedsigte er, at eleverne oplever og forstår forskellighederne mennesker imellem, og at de lærer at drage omsorg for sig selv og andre. Skolen sigter desuden mod at forberede eleverne til at deltage aktivt i et demokratisk samfund. Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse er således nøgleordene i efterskoleopholdet. 5. Eleverne Kastanievej Efterskole har plads til 98 elever. Der forsøges at opretholde en ligelig kønsfordeling. Eleverne kommer hovedsagligt fra Sjælland, Fyn og Jylland, men der er også gerne enkelte elever fra Grønland eller Færøerne. 6. Elevoptag Eleverne kan optages på Kastanievej Efterskole, når de har været til en personlig rundvisning og efterfølgende samtale med en lærer eller en fra ledelsen. På mødet fortæller vi om hvilken efterskole vi er, og at det ikke er let at gå på efterskole og at det kræver meget af den unge. Man skal give for at modtage. En nuværende elev fra skolen viser rundt for hele familien. Søndag d. 30. april 2017 er der Nye Elevers Dag, hvor de kommende elever møder lærerne og hinanden.

8 7. Lærerne Lærerne på Kastanievej Efterskole er uddannede lærere enten fra et lærerseminarium eller Den Frie Lærerskole. Andre lærere har universitetsuddannelser eller er f.eks. uddannet fra musikkonservatoriet. Ens for alle vores lærere er, at de brænder for lærergerningen på Kastanievej Efterskole, og deres niveau er højt i både de boglige og kreative fag. En skøn forsamling af dejlige mennesker, som du vil lære meget bedre at kende. 8. Undervisningen Vi vægter de boglige og kreative fag lige. Da vi tilbyder 10 kl. prøven, skal undervisningen i de boglige fag stå mål med folkeskolens krav til 10. kl. prøven (FP10). Undervisningen tilrettelæges derudover efter skolens formål og værdigrundlag, og der tilstræbes et tæt fagligt samarbejde inden for de enkelte faggrupper. Det er den enkelte faglærers ansvar, at der foreligger en fagbeskrivelse af de enkelte forløb, både de prøveforberedende og ikke prøveforberedende fag. På Kastanievej Efterskole skelnes mellem boglige fag, linjefag, valgfag og obligatoriske fællesfag 8.1. Boglige fag Vi tilbyder dansk, matematik og engelsk (obligatoriske fag). Desuden tilbydes fransk og tysk på 10. klassesniveau og med mulighed for at gå til prøve Matematik Indholdsplan Formål, mål, slutresultat og almene perspektiver for faget Det overordnede mål med matematikundervisningen på Kastanievej Efterskole er, at bibringe eleverne en forståelse for, en glæde ved og en lyst til at beskæftige sig med matematikken. Vi ønsker at eleverne skal se en idé med at tilegne sig færdigheder inden for matematikken på en måde, så de kan anvende disse færdigheder i praksis. Målet med dette er, at eleverne skal opnå en erkendelse af, at de i deres hverdag nu, såvel som senere i livet, vil kunne finde anvendelse for forskellige matematiske discipliner. Dette gælder på alle niveauer.

9 Således kan matematikken være en hjælp til at forstå de store perspektiver i det samfund, der omgiver dem, men også til at begribe og håndtere mere almene hverdagssituationer. I det store perspektiv gælder, at matematikken kan hjælpe til at forstå samfundsøkonomiske spørgsmål, meningsmålinger, statistikker m.m. I det mindre og personlige perspektiv finder matematikken anvendelse i planlægning af privatøkonomien, boliglån, omregning af måleenheder i forbindelse med for eksempel madlavning eller hvis man vil bygge en ny carport. I forlængelse af ovenstående er det et mål at udvikle en naturlig nysgerrighed og interesse for matematikken, på en måde så eleverne, stillet over for et matematisk problem, vil have lyst til og være i stand til at søge og benytte de nødvendig værktøjer til løsning af problemstillingen. Det er således et mål at eleverne, ud over det rent faglige vi kan tilføre dem, får lyst til selv at søge, undersøge og tilegne sig stof af matematisk relevans fordi de kan se et formål med det. Endelig er det et mål at eleverne afslutter året med at tage Folkeskolens afgangsprøve for 10. klasse i matematik. Arbejdsformer, metoder og deltagende elever I matematikundervisningen på Kastanievej Efterskole tilstræber vi at eleverne tilegner sig, snarere end at de modtager færdigheder. Således foregår kun en lille del af undervisningen som læreroplæg. I forhold til at tilegne sig stof, er udbyttet for eleverne større hvis de som en del af undervisningen også skal formidle stoffet til deres klassekammerater. Når eleverne formidler stof videre til deres kammerater, øges deres ansvarsfølelse for og lyst til deltagelse i undervisningen. Matematikken skal snakkes, ikke kun regnes. Eleverne skal efter læreroplæg i vidt omfang selv diskutere sig frem til løsning af forskellige problemstillinger, ligesom de i vid udstrækning skal rette hinandens opgaver og diskutere sig frem til en løsning på eventuelle uenigheder om resultaterne. Der kan fra undervisningsgang til undervisningsgang være skriftligt hjemmearbejde, som gennemgås i fællesskab, enten hele klassen eller gruppevis. Der vil ligeledes løbende være skriftlige afleveringer/ blækregning, som rettes af læreren. Matematiklærerne på Kastanievej Efterskole arbejder tæt sammen, således at undervisningen på de fire hold løber parallelt. Eleverne har derved mulighed for at samarbejde på tværs af holdene. Herved muliggøres også de fælles matematikdage, hvor alle holdene samtidig arbejder en hel dag med det samme emne. Disse fælles matematikdage kan enten have karakter af et kursus eller fordybelse i et emne. Eleverne

10 skal, i matematikundervisningen, samarbejde med deres klassekammerater, men kan derudover selv vælge hvem de forbereder sig og laver lektier med. Undervisningsmateriale & hjælpemidler Matematikundervisningen på Kastanievej Efterskole tager ikke udgangspunkt i et lærebogssystem. Kastanievej Efterskole abonnerer på Gyldendals matematikportal, Der anvendes desuden lærerfremstillet materiale og udpluk fra forskellige lærebogssystemer og opslagsværker, samt internettet. På Kastanievej Efterskole benyttes computere, som inddrages i undervisningen, hvor det er formålstjenligt, således også i matematik. Desuden er der i klasselokalerne opsat Smart Boards, som gør det muligt at integrere brugen af computere på en simpel, overskuelig og effektiv måde. I løbet af året vil der med jævne mellemrum blive arbejdet med og gennemgået skriftlige prøver fra tidligere år. Dette for at forberede eleverne på den skriftlige prøve. For at forberede eleverne på den mundtlige prøve, vil de, i løbet af foråret, få lejlighed til at øve sig på prøveoplæg, der ikke skal benyttes til den afsluttende prøve. Undervisningssprog, timetal, omfang, ugeskema, evalueringsformer & lærer Undervisningen i matematik på Kastanievej Efterskole foregår på dansk. Matematikundervisningen på Kastanievej Efterskole starter i uge 33 og slutter i uge 20. Undervisningen udgør timer og ligger fortrinsvis tirsdag formiddag fra 9.00 til eller til og fredag formiddag i samme tidsrum. Inkluderet heri er to hele dage med 'fællesmatematik', hvor eleverne arbejder med matematik en hel dag. I november afholdes terminsprøve i matematik. Matematikundervisningen evalueres løbende, dels i fællesskab med eleverne på holdene og dels i forbindelse med at eleverne, forud for en samtale med deres kontaktgruppelærer, udfylder et evalueringsskema. I det tætte samarbejde mellem skolens to matematiklærere, indgår også en stor grad af evaluering, dels af den daglige undervisning og dels af fællesmatematikdage m.m. Skolens to matematiklærere er: Louis Messell & Jens Troelsgaard Jensen

11 Årsplan Lektion 1-2: Introduktion Lektion 3-4: Brøk, tal, procent Lektion 5-10: Statistik Lektion 11-12: Perspektivtegning / isometrisk tegning Lektion 13-15: Algebra Lektion 16-19: Lineære funktioner Lektion 20-24: Ikke-lineære funktioner Lektion 25-26: Prøve-prøve Lektion 27-33: Økonomi Lektion 34-40: Kombinatorik & sandsynlighed Lektion 41-44: Geometri & trigonometri Lektion 45-50: Mundtlig matematik Sprogfag Vores mål med sprogundervisningen er at styrke elevernes lyst og mod til at kommunikere på et fremmedsprog. Vores mål er ydermere, at eleverne får styrket deres evner til at forholde sig kritisk til det de læser på fx. Internettet og til den informationsstrøm, de møder hver dag. Vi ønsker, at give eleverne mod og lyst til at bruge deres sprogkundskaber på fx. rejser og studieophold udenlands. Vi ønsker at vække en livslang glæde og nysgerrighed ved fremmedsproget, dets litteratur og øvrige kulturelle udtryk. Vi tilstræber, at alle elever har de forudsætninger, der er nødvendige for at afslutte året med FS10. Sproglærerne har fulgt et kursus i Cooperative Learning og implementerer det i stigende grad i undervisningen. Denne metode understøtter en demokratisk proces, da eleverne deltager ligeværdigt med de forudsætninger og erfaringer, de har fra tidligere. Elevens meget aktive og ligeværdige deltagelse fordrer sociale og demokratiske kompetencer.

12 Ydermere har vi fagdage i fremmedsprogene. De er placeret inden de skriftlige og mundtlige prøver, og muliggør fordybelse og koncentreret indsats inden disse Dansk Indholdsplan Formål, mål, slutresultat og almene perspektiver for faget Formålet med undervisningen er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at: - Bruge talesproget sikkert og varieret i samtale, samarbejde og diskussion. - Lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling i samtale og dialog. - Fungere som ordstyrer, der styrer og konkluderer. - Lære at indsamle oplysninger, viden, interviews og lignende til udarbejdelse af skriftligt og mundtligt arbejde. Endvidere skal eleverne udvikle kompetence til: - At forstå og skabe tekster, mundtlige og skriftlige, nyere og ældre genrer, både fiktive og non-fiktive. - At læse, lytte, se og tale ud fra sproglig bevidsthed, genrebevidsthed og indsigt i historisk sammenhæng. - Vi tilstræber at alle elever afslutter skoleåret med FP10.

13 Arbejdsformer, metoder og deltagende elever I dansk arbejder de 3 hold tæt sammen og følger samme årsplan. Vi benytter os primært af klasseundervisning, men har også fælles oplæg for alle klasser. Dette giver os god mulighed for at arbejde på tværs af holdene. I klasserne er undervisningen baseret på gruppearbejde, læreroplæg, elevoplæg, samt individuelle samtaler og klassediskussioner. Undervisningsmateriale & hjælpemidler På Kastanievej Efterskole arbejder vi med nyere og ældre dansk litteratur, nonfiktive tekster, film, radiomontage, lyrik og tilstræber at udnytte de særlige muligheder vi har, i og med vi er en efterskole i byen, og derfor har mulighed for at besøge aktuelle udstillinger og benytter os af andre kulturelle tilbud. Alle elever har dansk på samme tid, hvilket giver os, på Kastanievej Efterskole, mulighed for at arbejde på tværs af holdene, når vi arbejder projektorienteret og med fremlæggelser. Se endvidere årsplan. Danskundervisningen på Kastanievej Efterskole tager udgangspunkt i materialer fra Center for undervisningsmidler og udpluk fra forskellige lærebogssystemer, blandt andet dansk.gyldendal.dk. Endvidere bruger vi det lokale bibliotek. På Kastanievej Efterskole tilstræber vi, at alle elever har en computer eller tablet til brug i undervisningen. I alle klasselokaler findes smartboard, som inddrages i undervisningen. Undervisningssprog, timetal, omfang, ugeskema, evalueringsformer & lærer Faget er obligatorisk med fem lektioner om ugen. Vi har valgt at have et hold med 2 lærere i alle fag, for at støtte elever med faglige og/eller sociale udfordringer bedst muligt. Hold A+B (23 elever) Undervisere: Rikke Frandsen og Annkarina Kellberg Hold C (24 elever) Underviser: Jonas Landin Ohnemus Hold D (23 elever) Underviser: Signe Yde Knudsen I det tætte efterskolemiljø indgår evaluering og samtaler med eleven som en naturlig del af hverdagen. To gange årligt evaluerer alle elever sig selv i samarbejde med kontaktgruppelæreren. Evalueringen gælder både faglig og personlig udvikling. Mindst to gange årligt har kontaktgruppelæreren en samtale med hjemmet om elevens faglige udvikling og trivsel.

14 Årsplan Uge 1-2: Emne "Storbyliv" Uge 3-4: Emne "By & ensomhed" Uge 5-9: Emne "Kærlighed" Uge 10-13: Emne "Perioden før Det moderne gennembrud" Uge 10: Besøg på Statens Museum for Kunst Uge 11: Terminsprøve Uge 14-16: Emne "Millenium/Noveller" Uge 17-20: Emne "Etik & moral/film" Uge 21-23: Emne "Ondskab/Avis" Uge 24-28: Emne "Lykke" Uge 29-32: Emne "Lyrik" Herefter arbejdes fremadrettet mod de mundtlige prøver i dansk. Eksamensforberedelse Engelsk Indholdsplan Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget engelsk udvikle sproglige, tekstmæssige og interkulturelle kompetencer, således at de kan anvende engelsk nationalt og globalt i deres aktuelle og fremtidige liv. Eleverne skal udvikle deres nysgerrighed og bevidsthed om engelsk sprog og kunne vælge egnede sproglærings- og kommunikationsstrategier som grundlag for fremmedsprogsindlæringen. Stk. 2. Eleverne skal ved at anvende varierede arbejdsmetoder, it og medier, tværfagligt samarbejde og internationale kontakter opnå oplevelse, fordybelse og virkelyst. Herved skal eleverne bevare lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres alsidige udvikling. Stk. 3. Eleverne skal arbejde med emner, der belyser, hvordan mennesker tænker og lever i den engelsksprogede verden, så de kan blive fortrolige med egen kultur i samspil med

15 andre kulturer. Herigennem får eleverne mulighed for at udvikle deres forståelse for mennesker med forskellig kulturel baggrund og forberede sig til et liv i et globalt samfund. Formål, mål, slutresultat og almene perspektiver for faget Årsplanen i Engelsk er baseret på, at eleverne skal arbejde med de fire fagområder i forenklede Fælles Mål og skal op til mundtlig prøve sidst på året. Temaerne til 10. klasses årsplan er derfor valgt ud fra, at der er noget at snakke om og perspektivere ud fra. Det er både i relation til elevernes egen hverdag og kultur- og samfundsforhold i de engelsktalende lande. Engelskundervisningen på Kastanievej Efterskole imødekommer aktiviteter, undervisningsforløb og årsplaner der er læringsmålstyrede i form af tydelige læringsmål og evaluering. Vi ønsker, at læringsmålene skal være så konkrete og forståelige som muligt således, at eleverne alene og fælles på holdene kan arbejde med dem. Målene er fælles mål for hele holdet med afsæt i forenklede Fælles Mål, men det er naturligvis muligt gennem dialog mellem lærer og elev at differentiere og tilpasse målene til den enkelte elev. Arbejdsformer, metoder og deltagende elever Teksterne der vælges lægger op til og engagerer til samtale mellem lærer og elever. Samtalen bør inddrage elevernes egne og personlige erfaringer. Både elever og lærer sætter sig selv på spil og lader holdninger og meninger skinne igennem. Eleverne opdrages til at lytte til andres udsagn og tage aktivt stilling til det de hører. Vi tilstræber, at emnerne er samfundsrelevante og aktuelle, så de opmuntrer til engagement, stillingtagen og samtale på engelsk. På Kastanievej Efterskole lægger vi stor vægt på, at eleverne får lov at eksperimentere med det engelske sprog både mundtligt og skriftligt. Derfor arbejder vi på at skabe et trygt og rummeligt læringsrum med plads til forskellighed. Undervisningsmateriale & hjælpemidler Undervisningssprog, timetal, omfang, ugeskema, evalueringsformer & lærer Der vil i evalueringen blive anvendt forskellige arbejdsformer og metoder, som skal være med til at skabe refleksion og bevidsthed hos eleverne om, hvad deres læringsudbytte er i forhold til de opsatte læringsmål. Evalueringen på aktivitetsniveau er forholdsvis kort, hvor evalueringen i undervisningsforløbene kan være lidt længerevarende og dybdegående. Engelsk A+B (23 elever): Rikke Frandsen/Trine Christensen Engelsk C (24 elever): Rikke Frandsen Engelsk D (22 elever): Trine Christensen

16 Årsplan Uge 1: Introduktion Uge 2-6: Emne #1 "Youth Culture and Identity" Uge 7-8: Grammatik Uge 9-14: Emne #2 "The American Dream" Uge 15-21: Emne #3 "At risk" Uge 22: Grammatik Uge 23: Emne #4 "Making a Difference" Uge 24: Sprogdage Uge 25-28: Emne #4 "Making a Difference" Tysk Indholdsplan Formål, mål, slutresultat og almene perspektiver for faget Tyskundervisningen på Kastanievej Efterskole er rettet mod FS10 afgangsprøven og er derfor underlagt undervisningsministeriets krav og formål: Fagformål Eleverne skal i faget tysk udvikle kompetencer til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt, så de kan anvende tysk nationalt og globalt i deres aktuelle og fremtidige liv. Eleverne skal samtidig udvikle deres sproglige bevidsthed om tysk sprog og om fremmedsprogsindlæring samt styrke deres kulturelle og interkulturelle forståelse gennem kulturmøder. Stk. 2. Gennem oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken skal elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre fremmes. Eleverne skal herved få tillid til egne

17 evner og lyst til at beskæftige sig med tysk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling. Stk. 3. Faget tysk skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse. I tyskundervisningen på Kastanievej Efterskole vægter vi især at styrke elevernes kommunikative kompetencer. Mundtlighed: for at styrke elevernes mundtlighed, sætter vi i hver tysktime fokus på, at eleverne kommunikerer med hinanden på tysk. Med erkendelsen af at læring foregår gennem kommunikation, benytter vi mange øvelser, der er inspireret af den amerikanske undervisningsmetode Cooporative Learning. Disse øvelser har til formål, at aktivere og motivere eleverne i forbindelse med at udbygge deres ordforråd og skabe et læringsrum, hvor alle deltager aktivt i kommunikationen. Vi tilstræber, i videst mulig omfang, at inddrage emner fra det fælles læste stof, tyske film eller grammatiske områder i denne kommunikation. Der arbejdes med den sammenhængende sprogproduktion bl.a. med fokus på kongruens. Eleverne skal fortsat arbejde med at skabe sammenhæng i den sproglige produktion ved at anvende forbinderord som deshalb, weil, zum Beispiel, auf der anderen Seite og ved at anvende både hel- og ledsætninger. Skriftlighed: Vi arbejder systematisk med at forbedre elevernes skriftlige kompetencer. Et vigtigt element i denne sammenhæng er naturligvis grammatikken, hvor der via sammenligning med dansk og engelsk opstår en forståelse af den tyske grammatiks særkender, herunder ikke mindst kongruens og ordstilling. Arbejdet med grammatik består af både teoretiske og praktiske elementer, blandt andet arbejdsmetoder fra Cooperative Learning. Målet med det skriftlige arbejde er at opnå et forståeligt og tyskklingende skriftsprog. Eleverne skal kommunikere på tysk med fokus på klarhed og forståelighed. Eleverne skal formulere sammenhængende sætninger med et klart og forståeligt budskab. Når eleverne arbejder med fokus på form, skal indholdet være relativt enkelt, og fejltyper, der ikke er meningsforstyrrende, må til en vis grad accepteres. Der er fokus på ordbogsopslag, ordklasser, kongruens, præpositionernes anvendelse og leddenes rækkefølge.

18 Eleverne skal anvende de centrale sprogbrugsregler i forhold til sætningskonstruktion, herunder: Sætningens centrale led: grund- led/subjekt, udsagnsled/verbal, genstandsled/objekt, hensynsled/ dativobjekt. Verbernes bøjning i nutid/ præsens, førnutid/perfektum og datid/præteritum. Samt stedord/pronominer, fx de personlige, de henførende og eje- stedordene. Emnemæssigt mener vi, at det er vigtig at eleverne lærer om tyske kulturelle forhold, herunder tysk historie samt den tyske selvopfattelse efter anden verdenskrig. Derudover arbejder vi med emner som f.eks. Kærlighed, venskab, at være anderledes og skoleliv. Arbejdsformer, metoder og deltagende elever Sproglærerne har fulgt et kursus i cooperative learning (CL) og implementerer det i stigende grad i undervisningen. Denne metode understøtter en demokratisk proces, da eleverne deltager ligeværdigt med de forudsætninger og erfaringer, de har fra tidligere. Elevens meget aktive og ligeværdige deltagelse fordrer sociale og demokratiske kompetencer. Jeg tilstræber at undervise i et bredt tekstudvalg, der emnemæssigt har relevans i forhold til undervisningsministeriets formelle krav og elevernes interesser. I undervisningen inddrages også andre medier som film, musik og internet. Undervisningen foregår dels på tysk og dels på dansk, (grammatik). Efterskoleformen giver stor fleksibilitet i forhold til tilrettelæggelsen af undervisningen. Det medfører, at vi lettere kan samarbejde på tværs af hold. Vi stræber efter at inddrage praktisk-musiske elementer i undervisningen. Ydermere har vi fagdage i fremmedsprogene. De er placeret inden de skriftlige og mundtlige prøver, og muliggør fordybelse og koncentreret indsats inden disse. Det forventes, at eleverne selv har anskaffet sig følgende hjælpemidler: Dansk-Tysk-, Tysk- danskordbog. Der udleveres grammatiske oversigter til eleverne. Smart boardet implementeres i undervisningen blandt andet til interaktive sprog- og grammatikøvelser samt tekst- og informationssøgning. Undervisningsmateriale & hjælpemidler Eleverne anvender digitale ordbøger og/eller papirordbøger, grammatiske oversigter og stave- og grammatikkontrol. Eleverne skal i den forbindelse kende de grammatiske betegnelser på latin

19 Undervisningssprog, timetal, omfang, ugeskema, evalueringsformer & lærer Der undervises i tysk hver onsdag kl samt torsdag kl I det tætte efterskolemiljø indgår evaluering og samtaler med eleven som en naturlig del af hverdagen. To gange årligt evaluerer alle elever sig selv i et samarbejde med kontaktgruppelæreren. Evalueringen gælder både faglig og personlig udvikling. Mindst en gang årligt har kontaktgruppelæreren en samtale med hjemmet om elevens faglige udvikling og trivsel. Derudover evaluerer vi elevernes faglige ståsted og sætter individuelle mål for deres videre arbejde i forbindelse med retning af stile, da eleverne selv retter deres fejl under vejledning af læreren. Der gives mundtlig og skriftlig standpunktskarakter i januar. Lærer: Stih Gotlieb Nilsson Årsplan Uge 1: Præsentation, grammatiktest. Uge 2: "Das Glück war ganz nah". (Grammatik: sein haben og werden. Førnutidsform) Uge 3-5: Film: "Am anderen Ende der Sonnenalle", uddrag fra romanen. (Grammatik: regelmæssige + uregelmæssige verber) Uge 6: "99 Luftballons", Nena Uge 7: "Ohne Dich", Rammstein. (Grammatik: Ordstilling) Aflevering: Tysk stil Uge 8: "Sascha und Elisabeth" (Grammatik: Ordstilling & modalverber) Uge 9: "Sascha und Elisabeth", fortsat. Tyske aviser på internettet. Stilretning Uge 10: "Sascha und Elisabeth", fortsat. Tysk prøve-prøve. (Grammatik: opsamling) Uge 11: "Sascha und Elisabeth", fortsat. Uge 12: "Inka auf Klassenfahrt". (Grammatik: henførende stedord & grammatiktest)

20 Uge 13-14: "Als ich jung war". (Grammatik: navneordenes køn) Uge 15: "Als ich jung war", fortsat. (Grammatik: sætningsanalyse) Uge 16: Film: "Die Welle", tekstuddrag. (Grammatik: kasus) Uge 17: Film "Wir Kinder am Bahnhof Zoo", tekstuddrag. (Grammatik: præpositioner) Uge 18: "Wir Kinder am Bahnhof Zoo", forsat (Grammatik: opsamling) Uge 19: Vi starter på temaet "Det delte Berlin". (Grammatik: personlige pronominer) Uge 20: "Das geteilte Berlin". (Grammatik: genetiv) Uge 21: "Das geteilte Berlin", "Ohne Gepäck". (Grammatik: adjektivernes bøjning). Skriftlig prøveforberedelse Uge 22-23: Tekstrepetition. Mundtlig prøveforberedelse Fransk Indholdsplan Formål, mål, slutresultat og almene perspektiver for faget Undervisningen leder frem mod, at eleverne tilegner sig : - et stadigt større ordforråd på fransk, således at de kan kommunikere mundtligt såvel som skriftligt omkring de emner vi beskæftiger os med. - viden om og færdigheder i at anvende den basale grammatik i skriftlige såvel som mundtlige sammenhænge. - viden om læringsstrategier og at de benytter sig af disse i kommunikationssammenhænge. - viden om Frankrig og fransk kultur, og at deres lyst til at arbejde videre med faget styrkes.

21 Arbejdsformer, metoder og deltagende elever Læreroplæg, individuelt arbejde, arbejde i par samt gruppearbejde bl.a. med inspiration fra Cooperative Learning. Undervisningsmateriale & hjælpemidler Undervisningsmateriale fra div. lærerbøger, romaner og film, men også autentiske tekster fra aviser, blade og internet. I arbejdet med grammatikken inddrages endvidere relevante apps. Undervisningssprog, timetal, omfang, ugeskema, evalueringsformer & lærer Sprog: Dansk, fransk Der undervises i fransk onsdag kl samt torsdag kl Der evalueres skriftligt efter hvert tematisk forløb. Lærer: Tine Kirkegaard Årsplan Lektion 1: Introduktion. Præsentation af fag. Eleverne præsenterer sig selv Lektion 2: La culture Française. Gåtur gennem Kbh. med iagttagelse af franske ord og mærker, smage franske delikatesser, se Den Franske Skole, boghandel mm. Lektion 3-16: Emne #1: "Le cinéma" Lektion 17-18: Skriftlighed. Forberedelse til prøve-prøve Lektion : Emne #2: "Être jeune" Lektion 26: Noël en France Lektion 27-32: Emne #3: "L'immigration en France" Lektion 33-46: Emne #4: "La deuxième guerre mondiale" Lektion 47-52: Træk fordybelsesområde + arbejde med synopse 8.2. Linjefag Vi tilbyder musik, film, teater & performance, foto, billedkunst, keramik samt tekstil & design. Linjefagene har du flere time om ugen og der bliver gået mere i dybden i disse fag.

22 Eleverne har mulighed for at have 3 forskellige linjefag i løbet af deres tid på skolen, men kan også have samme fag hele året. Eleverne får herved mulighed for at eksperimentere med mange sider af deres kreativitet. Linjefagsundervisningen skal vække elevernes nysgerrighed og lyst til selv at skabe, og bruge deres kreative evner i mange sammenhænge, også efter dette skoleår. I et samfund som vores, hvor kreative kompetencer og innovation i stigende grad efterspørges, ønsker vi at udvikle elevernes kreative kompetencer, og give dem modet og lysten til at bruge disse. I de kreative linjefag vægter vi, at eleverne i et skabende fællesskab lærer nye sider af sig selv at kende, samt bruger deres fantasi og udvikler deres samarbejdsevner. I linjefagene sætter vi også fokus på at eleverne skal tilegne sig nogle håndværksmæssige redskaber. Vi mener, det er vigtigt at eleverne tilegner sig de tekniske og praktiske færdigheder i faget, så det bliver muligt for dem at udtrykke sig kunstnerisk inden for det enkelte linjefag. Vi tilstræber en proces hvor eleverne i stigende grad kan lave deres egne produktioner, idet deres håndværksmæssige færdigheder, deres kreativitet og evnen til samarbejde styrkes. Dette sikres via de hjælpemidler der er nødvendige for de enkelte linjefag. Der undervises i alle linjefag på dansk. Musik max 20 elever Undervisere: JLO & TVJ Tekstil & design max 18 elever Underviser: TK Foto max 20 elever Underviser: TC Film max 15 elever Underviser: LM Keramik max 15 elever Underviser: AK Teater & Performance max 25 elever Undervisere: DS Billedkunst max 16 elever Underviser: SGN Hver linjefagsperiode slutter med en evaluering, og der evalueres løbende på de enkelte

23 fag. Se endvidere de enkelte indholdsplaner for linjefagene. Den første linjefagsperiode afsluttes med fremvisning af resultatet af elevernes erhvervede færdigheder og kompetencer via udstilling, koncert, modeshow og teaterforestilling. Anden linjefagsperiode afsluttes med et fællesprojekt, hvor alle linjefag arbejder sammen om en fælles forestilling. Her viser eleverne ligeledes deres erhvervede færdigheder. Tredje linjefagsperiode afsluttes med produkter til skolens egen festival, KE-festival Billedkunst Indholdsplan (1. periode) I 16/17 tilbydes billedkunst som linjefag i alle de 3 perioder, som skoleåret er delt ind i. Formål, mål, slutresultat og almene perspektiver for faget Eleverne skal gennem arbejdet med billedkunst dels erhverve sig praktiske færdigheder, man kunne kalde det håndværksmæssige færdigheder, dels rummer faget muligheder for personlig udvikling. Eleverne skal erhverve sig redskaber til selvstændig virkeliggørelse af kunstneriske projekter. Et konkret mål er bl.a. at eleverne skal være med til at lave udstillinger på skolen og, om muligt, ude i byen, for at realisere sit kunstneriske virke. I løbet af året er der en dynamisk udvikling i faget. Eleverne lærer fra start de håndværksmæssige færdigheder, som de senere skal bruge, når faget åbner op og der arbejdes med indre udtryk. Faget rummer stort udviklingspotentiale for bevidstgørelse og fordybelse. 1.periode: Portræt og parafraser Mål: At eleverne opnår tegne- og malefærdigheder. De skal primært lære om billedets formmæssige udtryk: proportioner, lys/skygge, udtryk og forskellige teknikker. Målet er, at eleverne bliver i stand til at tegne og male efter virkeligheden og tilføre sit personlige præg. Fokus på personligt udtryk og teknikker til at opnå dette. 1. periode afsluttes med en udstilling på skolen, som åbner for forældrene sidste fredag i perioden. Som del af lektion indledes et samarbejde med lyd- og studieteknikholdet, hvor der skabes samlede værker bestående af lyd og billede. Vi tager udgangspunkt i byens rum, både ud fra stemninger og konkrete udtryk og billeder.

24 Arbejdsformer, metoder og deltagende elever Undervisningen i billedkunst tager udgangspunkt i den enkelte elev. Der er derfor en høj grad af differentiering til stede. Der arbejdes primært i det praktiske felt, men der er også en del elementer af teori i undervisningen (kunstperioder, farvelære, perspektiv, teori om formelementer generelt, teknikker, proportioner, fagudtryk osv.). Eleverne arbejder oftest individuelt, men der også kollektive arbejdsformer. Dels på fælles projekter, men også når eleverne skal lave den samme opgave, vil de opleve et fællesskab i undervisningsfeltet. Eleverne har selv valgt sig på billedkunstholdet, enten som 1. eller 2. ønske og deltager i en eller flere perioder. En periode varer ca.3 mdr. Der foregår et samarbejde mellem linjefagene og linjefagslærerne før og under fællesprojektet i foråret. Undervisningsmateriale & hjælpemidler Kunstbøger, overheadprojektor, kamera, uddrag af lærebøger om tegneteori, internet. Undervisningssprog, timetal, omfang, ugeskema, evalueringsformer & lærer Undervisningen foregår på dansk. Første periodes undervisning i billedkunst udgør timemæssigt 29,9 timer. Timerne ligger fortrinsvis tirsdag kl og fredag kl Vi evaluerer løbende undervisningen, dels i forbindelse med undervisningen, dels i forbindelse med kontaktgruppeevalueringen. Skolens billedkunstlærer: Stih Gotlieb Nilsson Årsplan (1. periode) Lektion 1-2: Introduktion til værksted og eleverne lærer at spænde et lærred op. Lektion 3-5: Tegner lærerportrætter og lærer at bruge overhead-teknikken. Udstilling i spisesalen. Lektion 6-7: Tegnekursus, hvor eleverne opøver tegnefærdigheder efter Betty Edwards principper. De laver omvendt-tegning og øver lys/skygge-tegning.

25 Lektion 8-12: Eleverne tegner selvportrætter ud fra foto. Vi arbejder med forskellige teknikker og udtryk. Målet er at eleverne opnår tegnefærdigheder og forståelse for principperne inden for Betty Edwards teknik. Det være sig formmæssige som teoretiske emner. Lektion 13: Vi tager på tur på forskellige gallerier og atelierer og snakker med ejere og kunstnere. Lektion 14-23: Malekursus, hvor eleverne skal male parafraser over kendte kunstværker. De skal male med akrylmaling og derfor lærer de også om de malermæssige kvaliteter akrylen har. I den forbindelse lærer de også forskellige teknikker og modtager undervisning i farvelære. Der bliver vist en film i lektion 15, som omhandler Picassos liv, som inspiration til malerfasen. Der bliver ligeså som introduktion vist eksempler på forskellige kunstneres parafraser ligesom ideen bag forklares Film Indholdsplan (1. & 2. periode) I 16/17 tilbydes film som linjefag i 1. og 2. af de 3 perioder, som skoleåret er delt ind i. Formål, mål, slutresultat og almene perspektiver for faget Det overordnede mål med Film som linjefag på Kastanievej Efterskole er at give en forståelse og lyst til at lave arbejde med film som medie. Formålet med film er at give eleverne mulighed for at udtrykke deres fortælling samt en forståelse af sammensætningen af billeders betydning. Eleverne kommer til at være aktive i hele processen fra start til slut, start med fokus på ideer, strukturering, manuskrivning, midt produktion med fokus på optagelser, strukturering af manus i forhold til skuespillere, slutproduktion med fokus på redigering, foley, samt billedsammensætning. Eleverne skal i løbet af perioden opnå færdigheder til at kunne lave egen slutproduktion som kan indsendes til en filmfestival. Eleverne skal derudover opnå færdigheder til at kunne forholde sig kritisk til de film de ser i hverdagen, samt få en større forståelse af virkemidlerne der bruges. 2. periode af undervisningen i linjefaget film har overtitlen Gyd & vlog. Perioden skal åbne

26 eleverne forståelse for vlogs og gyserfilms stemning, fortælling og opbygning. Eleverne skal forstå og kunne bruge forskellige teknikker og klippeform. Der skal arbejdes med jumpscares samt vloggens fortælleteknik. Hele forløbet ender ud med, at eleverne skal bidrage med film til skolens fællesprojekt. Arbejdsformer, metoder og deltagende elever I film som linjefag på Kastanievej Efterskole tilstræbes at eleverne tilegner sig erfaringer, viden og færdigheder. Således vil der ofte forekomme teaser til div. Film, vises kortfilm med efterfølgende behandling. Opleve lyddesign uden at se billedet. Alt dette for at eleverne bliver inspireret til egne film samt får en forståelse for hvor meget en lille detalje kan betyde. Hjælpemidler i undervisningen vil i den teoretiske del bestå af gamle film-sekvenser, internettet samt diverse kompendier. Til den praktiske del af faget råder Kastanievej efterskole over flere videokameraer, lys, mikrofoner, stativer etc. samt computere til efterbehandling som vil blive brugt. Undervisningen i film som linjefag på Kastanievej efterskole foregår på dansk. Undervisningsmateriale & hjælpemidler Undervisningssprog, timetal, omfang, ugeskema, evalueringsformer & lærer Film som linjefag starter i uge 32 og slutter i uge 45. Linjefaget består i 1. periode af 45 timer, der er placeret tirsdag fra og fredag Film som linjefag evalueres løbende - dels i fællesskab ed eleverne på holdene, og dels i forbindelse med, at elveerne, forud for en samtale med deres kontaktgruppelærer, udfylder et evalueringsskema. Skolens filmlærer: Louis Messell Årsplan (1. periode) Uge 1-2: Introduktion til kamera. Klip en film. Uge 3-6: Indledende kamerateknik og klipning.

27 Uge 7-8: Etudearbejde: "Ansigt" og "Rum" Uge 9-14: Sekvensklip. Etudearbejde: "Kameravinkel" Uge 15-18: Værkramme: "Et billede". Uge 19-21: Etudearbejde: "Billedbeskæring" Uge 22-28: Egen produktion. Fremvises til forældreaften som afslutning på 1. periode. Årsplan (2. periode) Lektion 1-8: vlogs. Lektion 9-16: Gys Lektion 17-32: Fællesprojekt Foto Indholdsplan (1., 2. & 3. periode) I 16/17 tilbydes foto som linjefag i 1. og 2. af de 3 perioder, som skoleåret er delt ind i. Formål, mål, slutresultat og almene perspektiver for faget Med udgangspunkt i den fotografiske fortælling er målet med undervisningen i linjefaget foto, at give eleverne mulighed for at udvikle færdigheder i at bruge og forstå fotografi som et personligt kommunikations- og udtryksmiddel. Undervisningen har til hensigt at eleverne udvikler færdighed i at analysere, vurdere og præsentere egne og andres fotografiske udtryk. Formålet er at eleverne opnår kendskab til og mulighed for at arbejde med forskellige fotografiske teknikker og genrer og få forståelse for deres betydning i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv. Arbejdsformer, metoder og deltagende elever Undervisningen i linjefaget foto har til hensigt at bygge på motivationen. Med udgangspunkt i det individuelle særpræg og holdninger opfordres eleven til at eksperimentere og tage stilling. Gennem individuelle og fælles stillede opgaver, er det målet at uddybe den personlige erkendelse, gøre eleverne bevidste og opsøgende, samt give dem kendskab til fotografiets og kunstens verden og mod på at tage del i udviklingen heraf. De stillede opgaver i undervisningen lægger op til, at eleverne får lov at fortælle om det, de oplever er

28 vigtigt i dem selv, i verden og i byen nu og her. Undervisningen opfordrer eleverne til, at gøre sig fri af egne fordomme og andres forventninger, vanetænkning og ensretning, det forudsigelige og indforståede og i deres værker skabe respekt om fotografi som kunst. Eleverne arbejder med stillede opgaver eller selvvalgte projekter inden for både dokumentarisme og billedkunst, og de vil stifte bekendtskab med alle fotografiets genrer: reportage, portræt, iscenesatte og bearbejdede billeder. Eleverne vil blive introduceret for basal kamerateknik, analog fremkaldelse og digital billedbehandling. Fotoværkstedet er et levende miljø også uden for de skemalagte linjefagstimer og eleverne opfordres til gennem det fotografiske sprog at mødes og udveksle ideer og erfaringer. En vigtig byggesten i undervisningen er billedsamtalen. Hver opgave afsluttes med en billedgennemgang, hvor holdets elever giver kritik og de enkelte værker får lov at vise, hvad de kan fortælle. Eleverne opfordres til at arbejde med opgaverne med henblik på at præsentere værkerne enten som en del af et portefolie eller en udstilling. Undervisningsmateriale & hjælpemidler Undervisningssprog, timetal, omfang, ugeskema, evalueringsformer & lærer Årsplan (1. periode) Uge 1: "Forestillinger om KE", eleverne får tildelt kamera og skuffeplads Uge 2: Gennemgang af kamerateknik Uge 3: Gennemgang af filmfremkaldelse Uge 4: Mørkekammerarbejde + gennemgang af filter/kontrast Uge 5: Fotografiets historie. Individuelle opgaver stilles. Uge 6: Gennemgang af det digitale værksted. Præsentation af Photoshop. Uge 7-8: Arbejde med individuelle opgaver Uge 9-12: Gæstelærer Mads Holm. Uge 13: Besøg hos Magnumfotograf Jacob Aue Sobol. Færdiggøre afslutningsprojekt. Fremvisning af færdigt produkt til linjefagsdage.

29 Årsplan (2. periode) Uge 1: Eleverne får tildelt kamera og skuffeplads. Uge 2: Gennemgang af kamerateknik og filmfremkaldelse Uge 3: Gennemgang af det digitale værksted. Fotografiets historie. Uge 4: Billedgennemgang af studieholdets (de elever, der også har haft foto i 1. periode) første opgave Uge 5: Billedgennemgang af nye fotoelevers første opgave Uge 6: Fællesopgave med udgangspunkt i rammen for dette års fællesprojekt: "Højskolesangbogen" Uge 7: Oplæg til billeddigt Uge 8: Gennemgang af Photoshop. Arbejde med layers. Uge 9: Fælles fotoopgave: "Photoshoot by Night" Uge 10: Fælles fotoopgave Uge 11: Arbejde med oplæg til fællesprojektet Uge 12-13: Linjefagsarbeje 9-16 hver dag. Fællesprojektuger. Kulminerer med udstilling og 6 forestillinger. Årsplan (3. periode) Uge 1: Introduktion til faget. Kameragennemgang. Fællesopgave Uge 2: Filmfremkaldelse. Mørkekammer. Værkstedsundervisning. Uge 3: Billedgennemgang af fællesopgave.

30 Uge 4: Gennemgang af det digitale værksted. Oplæg om fotografiets historie. Introduktion til bogprojekt. Uge 5: Individuelle opgaver stilles. Uge 6-7: Værkstedsundervisning og arbejde med individuelle opgaver Uge 8: Arbejde med bogprojekt. Introduktion til bogbind og print. Udstillingsbesøg hos Copenhagen Photo Festival. Fællesopsætning af udstilling til KE-festival Teater & performance Indholdsplan (1, 2. & 3. periode) I 16/17 tilbydes Teater & Performance som linjefag i alle de 3 perioder, som skoleåret er delt ind i. Formål, mål, slutresultat og almene perspektiver for faget Formålet med undervisningen i teater & performance er, at eleverne gennem den dramatiske udtryksform skal udvikle selvstændighed og evnen til at indgå i forpligtende fællesskaber. Formålet er endvidere at stimulere elevernes indlevelsesevne, sociale kompetencer, sproglige udvikling, fantasi, og kreativitet. Eleverne skal lære at turde stå frem og stå ved sig selv. Igennem dramaøvelser skal den enkelte elev lære sig selv bedre at kende og muligvis opdage nye sider af sig selv. Forhåbentlig kan disse erfaringer og denne nye indsigt bidrage til at elevernes videre personlige udvikling sker på et mangefacetteret grundlag. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til og færdighed i at bruge teater & performance som udtryksform samt deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform. Det er undervisningens mål, at eleverne: - gennem øvelser udvikler en tillid til hinanden og andre, samtidig med at deres egen selvtillid styrkes. Det er desuden et mål, at eleverne ser nødvendigheden af at være tillidsvækkende i forbindelse med at skulle indgå i forskellige relationer med andre mennesker - får kendskab til forskellige dramatiske udtryk i teori og praktisk

31 - udvikler evnen til at give udtryk for egne tanker, følelser og oplevelser - oplever at være en vigtig del af en større opsætning, hvor samarbejde er væsentligt - mærker suset oplever sjove og magiske øjeblikke - oplever drama som et kunst -og erkendelsesfag - skal kunne indleve sig i forskellige roller, situationer og miljøer - gennem forskellige øvelser styrker deres koncentration, observationssans og udvikler deres associationsevne - udvikler kropssprog og kropsudtryk Arbejdsformer, metoder og deltagende elever Der arbejdes med: - Tillidsøvelser - Opvarmningsøvelser af krop, sind og stemme - Individuelle, par- og gruppedramaøvelser - Observationsøvelser - Associationsøvelser - Mime - Improvisation - Historiefortælling - Fra idé til forestilling - Se andres forestillinger

32 Undervisningsmateriale & hjælpemidler Metode: I starten af skoleåret vil undervisningen hovedsagelig være lærerstyret indtil eleverne er blevet præsenteret for de forskellige dramatiske udtryk og indtryk. Der vil desuden blive brugt, film, musik, fortællinger, billeder, skrivning, masker, sminke og kostumer. Derudover vil der blive set andre forestillinger fra amatører såvel som professionelle. Undervisningssprog, timetal, omfang, ugeskema, evalueringsformer & lærer Sprog: Dansk Timer: Der undervises hver tirsdag og fredag linjefagsdage Evaluering: Der vil løbende blive foretaget mundtlig evaluering, og perioden afsluttes med en forestilling, eleverne selv producerer og spiller. Skolens underviser i teater & performance: Dénise Stockmann Årsplan (1. periode) IMPROVISATION & FORTÆLLING Uge 1: "Forestillinger om KE", der arbejdes intensivt med skoleårets første produktion. Ugen afsluttes med fremvisning for alle skolens elever og medarbejdere. Uge 2-4: Arbejde med IMPROVISATION Uge 5: Introduktion til Specialklassen Uge 6: Holdet improviserer små scener i den københavnske Metro Uge 7: Besøg på Bremen Teater. Se forestillingen "Et skud fra hoften" med Specialklassen & Uge 8-11: Arbejde med FORTÆLLING v/ Gæstelærer Aske Ebbesen (askeebbesen.dk) Uge 12: Arbejde frem mod en konkret forestilling baseret på elevernes egne fortællinger Uge 13: Fremvisning af færdigt produkt til linjefagsdage for de øvrige elever på årgangen samt deres forældre

33 Årsplan (2. periode) FÆLLESPROJEKT Uge 1: Præsentation af fag. Sammentømring af den nye gruppe gennem sjove og tryghedsskabende øvelser Uge 2-4: Skriveøvelser. Eleverne genererer egne tekster på baggrund af læreroplæg Uge 5-8: Arbejde med det tekst, der er blevet genereret i løbet af de forgangne uger. Hvordan kan vi optimere? Hvad fanger os? Hvorfor? Uge 9-11: Arbejde med oplæg til fællesprojektets - udstilling såvel som forestilling Uge 12-13: Linjefagsarbejde 9-16 hver dag. Fællesprojektuger. Kulminerer med udstilling og 6 forestillinger. Årsplan (3. periode) TEATERKONCERT NB! I denne periode indgår vi i et kreativt fællesskab med musik. I denne periode undervises musik- såvel som teater & performanceelever på ét hold. Undervisningen varetages samlet af Dénise Stockmann, Jonas Landin Ohnemus & Troels Vestergaard Jensen. Uge 1: Introduktion til konceptet "teaterkonceptet". Læreroplæg om genren + oplæg om teaterproduktionsprocesser og dramaturgi Uge 2-3: Workshopbaseret arbejde: Tekstgenerering, sangskrivning, fortolkning mm. Uge 4: Inspirationstur i teatret og se en aktuel teaterkoncert

34 Uge 5-7: Arbejde med iscenesættelse af det materiale, eleverne har genereret i de foregående undervisningsuger Uge 8: Linjefagsdage: sammensætning og afprøvning af forestillingens materiale. Uddrag fra teaterkoncerten fremføres til Efterskolernes Musikfestival. Teaterkoncerten spiller 2 gange i sin fulde længde til vores egne festival: KE-festival Musik Indholdsplan (1., 2. & 3. periode) I 16/17 tilbydes musik som linjefag i alle de 3 perioder, som skoleåret er delt ind i. Formål, mål, slutresultat og almene perspektiver for faget I denne periode har vi fokus på sammenspil og sangskrivning. Eleverne skal med udgangspunkt i forskellige genrer spille kopinumre og skrive egne sange. Holdet skal arbejde med grundelementer i musikken såsom swing, tightness, dynamik, klang, teknik, indlevelse, fortolkning, energi og performance. Derudover vil vi lave rytmik-, stemme-, instrument- og bevægelsestræning. Kreativitet og evnen til at skabe i samarbejde med andre og for sig selv, ser vi som vigtige kompetencer som vi søger at udvikle hos eleverne. Det er et mål for os at eleverne i stigende grad bruger deres musikalitet og kreativitet i og udenfor undervisningen. Vi tilstræber, at eleverne får lysten og modet til at udtrykke sig musikalsk og udvikle sig kreativt gennem hele livet. Udover sammenspil sætter vi også fokus på rytmik, sang, bevægelse i form af forskellige øvelser og musikteori, genrekendskab, gehør, improvisation og musikhistorie gennem mundtlige og praktiske oplæg. Vi mener, at disse delområder er essentielle i musikundervisningen, da vi ønsker at eleverne får en bred musikalsk forståelse. Vi ønsker at eleverne bruger denne forståelse i forhold til at udøve, forstå og skabe musik gennem deres skoleophold og i fremtiden. Eleverne skal have kendskab til diverse musikteoretiske aspekter, som giver mening i forhold til elevernes sangskrivningsprocesser, og så vi får et fælles fagligt og musisk sprog.

35 Formålet er at få holdene til at fungere som en gruppe som et band, der svinger sammen. Undervejs i perioden skal eleverne spille deres numre til Kulturnatten og vi bestræber vi os desuden på at indspille elevernes selvskrevne numre. Perioden afsluttes med en miniturné, hvor eleverne spiller koncerter på skoler på Frederiksberg og slutter af med at spille på skolen for skolens elever, familie og venner. Arbejdsformer, metoder og deltagende elever På musiklinjen arbejder vi primært med sammenspil. Gennem sammenspil ønsker vi at styrke elevernes evne til at arbejde sammen i en gruppe for derigennem at skabe et fælles musikalsk udtryk. Vi ønsker at give eleverne nogle tekniske redskaber, samt at udfordre elevernes individuelle færdigheder på deres instrument i den fælles musikundervisning. Eleverne skal gennem undervisningen også erhverve sig musikalske færdigheder, så de evner at skrive egne tekster, sange og melodier. Undervisningsmateriale & hjælpemidler Kastanievej Efterskole har 3 fuldt udstyrede musiklokaler med de elektriske og akustiske instrumenter, der måtte tænkes at indgå i en gængs sammenspilskonstellation. Undervisningssprog, timetal, omfang, ugeskema, evalueringsformer & lærer Skolens musiklærere: Troels Vestergaard Jensen & Jonas Landin Ohnemus Årsplan (1. periode) SAMMENSPIL Introuge: "Forestillinger om KE". Sangskrivning og sammenspil Lektion 1: Sammenspil. Kopinr. 1: "Josephine" (Teitur) & "Sexy Ladies" (Justin Timberlake) Lektion 2: Kopinumre (fortsat). Gennemgang af generelle musiske virkemidler inden for holdenes genrer. Lektion 3: Gennemgang af musiske "grundgenrer". Genrekendskab. Opstart af selvskrevne numre inden for holdenes genrer Lektion 4: Kopinumre (fortsat). Holdene optræder afslutningsvis for hinanden Lektion 5-8: Musikteori: tonenavne. Sangskrivningsøvelser. Skriv eget nummer Lektion 9: Musikteori: akkordopbygning.

36 Lektion 10-15: 2. kopinummer + eget nummer. Klargøring og opøvning til Kulturnatten Lektion 16-18: Parafraseopgave + studieindspilning Lektion 19-21: Linjefagsdage = turné + studieindspilning. Afslutning: forældreaften Årsplan (2. periode) FÆLLESPROJEKT Lektion 1: Fælles opstart i salen. Opgave: "Lydcollage til billeder" Lektion 2: Opgave: "Spil en historie" Lektion 3: Opgave: "Skriv musik til en tekst" Lektion 4: Koncert, internt på holdet Lektion 5-12: Sammenspil Lektion 12-30: Arbejde med konkrete sange, indspilninger og andre musikalske produkter til fællesprojektet Årsplan (3. periode) TEATERKONCERT NB! I denne periode indgår vi i et kreativt fællesskab med teater & performance. I denne periode undervises musik- såvel som teater & performanceelever på ét hold. Undervisningen varetages samlet af Dénise Stockmann, Jonas Landin Ohnemus & Troels Vestergaard Jensen. Uge 1: Introduktion til konceptet "teaterkonceptet". Læreroplæg om genren + oplæg om teaterproduktionsprocesser og dramaturgi Uge 2-3: Workshopbaseret arbejde: Tekstgenerering, sangskrivning, fortolkning mm. Uge 4: Inspirationstur i teatret og se en aktuel teaterkoncert Uge 5-7: Arbejde med iscenesættelse af det materiale, eleverne har genereret i de foregående undervisningsuger Uge 8: Linjefagsdage: sammensætning og afprøvning af forestillingens materiale

37 Uddrag fra teaterkoncerten fremføres til Efterskolernes Musikfestival. Teaterkoncerten spiller 2 gange i sin fulde længde til vores egne festival: KE-festival Keramik Indholdsplan (1. & 3. periode) I 16/17 tilbydes keramik som linjefag i 1. og 3. af de 3 perioder, som skoleåret er delt ind i. Formål, mål, slutresultat og almene perspektiver for faget Formålet med faget keramik er, at lære faget fra den første begejstring for leret og dets muligheder, fordybelsen i materialet og tillid til egen formåen og erkendelsen af værdien af æstetisk praktisk arbejde. Ved håndværksmæssigt arbejde opnår eleverne erfaringer og bliver i stand til at overskue samspillet mellem forestilling, planlægning, udførelse og udvikler færdighed i at fremstille ting der har æstetisk værdi. Undervisningen består af læreroplæg, hvor et emne tages op. Derefter arbejder eleverne med en kreativ opgave, hvor emnet omsættes i praksis. Der bliver gennemgået flere forskellige teknikker, som skal omsættes i elevernes egne personlige udtryk. Arbejdsformer, metoder og deltagende elever Eleverne arbejder primært selvstændigt under vejledning af læreren, der kan også være opgaver der skal løses parvis. Skolen råder over et fuldt udstyret keramiklokale. I keramik bruger vi byen, så snart lejligheden byder sig. Vi besøger gallerier, museer og udøvende kunstnere, der arbejder med keramik. Undervisningsmateriale & hjælpemidler Undervisningssprog, timetal, omfang, ugeskema, evalueringsformer & lærer Der undervises på dansk. Faget læses i to perioder à 5 timer pr. uge. Første periode består af 12 uger. Tredje periode består af 7 undervisningsuger. Vi evaluerer løbende ud fra færdige resultater, både enkeltvist og i hele gruppen.

38 Skolens keramiklærer: Annkarina Kellberg. Årsplan (1. periode) 1.uge: Introduktion til faget, materialer og værkstedet. Derudover skal vi omsætte vores forestilling om dette skoleår, hvad er Kastanievej Efterskole? Hvad forestiller vi os? 2.uge: Besøg på Københavns kunsthåndværkermarked, hvor der tales om hvad der rører sig indenfor keramikken. 3.uge: Der undervises i en teknik, eksempelvis pladeteknik. Eleverne arbejder individuelt med teknikken, under vejledning fra læreren. 4.uge. Arbejdet fra sidste gang gøres færdigt til brænding. Der undervises i en ny teknik, eleverne arbejder med den nye teknik, under vejledning. 5.uge. Der arbejdes skulpturelt med et fælles projekt. Eleverne arbejder evt. parvis. 6.uge: Oplæg om dekoration og glasering. Der arbejdes med de færdig brændte arbejder, som dekoreres og glaseres. 7.uge. Der arbejdes med keramisk design. Vi designer og udvikler forme til støbning i gips.. 8.uge. Der støbes i de nylavede forme. 9.uge:Eleverne arbejder selvstændigt med de teknikker de mestre. 10.uge: Støbning i sand introduceres og der arbejdes med teknikken. 11.uge: Selvstændigt arbejde. 12.uge: Færdiggørelse af de ting der ikke er færdige. Forberedelse til den store finale, hvor der skal laves en udstilling for forældre, familie og de andre elever. Årsplan (3. periode) 1.uge: Præsentation af faget og værkstedsgennemgang. Eleverne bliver undervist i en teknik og der arbejdes individuelt med en opgave.

39 2.uge: Undervisning i rakuteknikken og eleverne arbejder med rakuler. 3.uge Eleverne undervises i keramiskdesign. Der tages udgangspunkt i forskellige gipsforme, formene kan have udgangspunkt i forskellige stilarter. Der støbes i formene, som efterfølgende bearbejdes, skæres op og får helt nye udtryk i sammenhæng med elevernes egne støbte ting. 4.uge: Eleverne arbejder videre med deres designopgave. 5.uge. Dekorations og glaseringsteknikker gennemgåes. Eleverne arbejder med decoration og glasering. 6.uge: Eleverne skal brænde deres forglødede emner I rakuovn. Rakubrændingen foregår I skolens have. 7.uge: De sidste ting færdiggøres Tekstil & design Indholdsplan (1., 2. & 3. periode) I 16/17 tilbydes tekstil & design som linjefag i alle de 3 perioder, som skoleåret er delt ind i. Formål, mål, slutresultat og almene perspektiver for faget Undervisningen leder hen mod, at eleverne tilegner sig: - viden om og færdigheder i brug af færdige mønstre - færdigheder i basis-brugen af symaskine og overlocker - viden om design, designprocessen og arbejdet som designer - viden om og færdigheder i tilretning af mønstre ud fra egne mål og ønsker til design Arbejdsformer, metoder og deltagende elever Eleverne arbejder individuelt, med undtagelse af introforløbet, hvor de arbejder i par eller mindre grupper. Eleverne hjælper hinanden, ligesom de vejledes af læreren. Der vil være læreroplæg samt inspirationsture ud af huset.

40 Undervisningsmateriale & hjælpemidler Eleverne udvælger selv det stof de vil sy deres beklædning i. Al nødvendig materiel vil være til rådighed for eleverne stof indkøber de selv. Undervisningssprog, timetal, omfang, ugeskema, evalueringsformer & lærer Der undervises på dansk. Tekstil & Design udbydes som linjefag i alle 3 perioder på skoleåret. Antal elever: Max. 16 elever Evaluering : Der evalueres skriftligt ved fagets afslutning Underviser: Tine Kierkegaard Årsplan (1. periode) Uge 1: "Forestillinger om KE" - "Wear it once" i hvidt papir, karton og mønsterpapir. Copenhagen Fashion Festival. Uge 2: Syning: kimono. Introduktion til symaskiner. Introduktion til brug af købemønstre. Uge 3: Lave mønstre og klippe stoffet ud Uge 4: Sy Uge 5: Forløb: "Fashion & Design". Intro til forløb. Designer anno Inspirationsplancher. Trendspotting på vogue.uk Uge 6: Fremlæggelse af inspirationsplancher. Materialelære. Uge 7: Tegne skitser: Form, farve, materiale Uge 8: Udvælg 3 skitser - farvelæg, stofprøver. Arbejdstegninger Uge 9: Udarbejde mønstre Uge 10: Købe stof

41 Uge 11-12: Sy Uge 13: Forberede modeshow. Se udstilling på Tekstilformidleruddannelsen. Afslutningsvis går eleverne modeshow til forældreaften 8.3. Valgfag Valgfagene tager pejling af de faglige ønsker, som eleverne har. Derfor skifter udbuddet af valgfag fra år til år. Valgfagene skal give eleverne mulighed med at stifte bekendtskab med fagområder, som har deres interesse. I skoleåret 16/17 tilbyder vi følgende valgfag Portræt & portefolio, understøttende matematik, lejrbålsguitar, sociale medier & PR, motion & meditation, lyd- og studieteknik, dans, kunst & kultur på cykel, DIY (do it yourself), street photography, yoga, rytmisk sammenspil, den aktuelle time, a cappella, modefotografi, iværksætteri, work it out, swed in film, leg & motion, revy Portræt & portefolio Indholdsplan (1. periode) Formål, mål, slutresultat og almene perspektiver for faget Med afsæt i formålet for fotoundervisningen, at eleverne udvikler færdigheder i at bruge og forstå fotografi som et personligt meddelelses- og udtryksmiddel, er formålet for foto valgfag, at eleverne får mulighed for at udtrykke sig gennem forskellige og specifikke fotografiske genrer. Hver enkelt valgfag i fotografi lægger op til fordybelse i en bestemt fotografisk genre. Med fortællingen som udgangspunkt, får eleverne mulighed for at udfordre og udforske specifikke genrer og udtryksformer. Med udgangspunkt i det individuelle særpræg og holdninger opfordres eleven til at eksperimentere og tage stilling. Gennem individuelle og fælles stillede opgaver, er det målet at uddybe den personlige erkendelse, gøre eleverne bevidste og opsøgende, samt give dem kendskab til specifikke genrer inden for fotografiets og kunstens verden og mod på at udtrykke sig gennem specifikke fotografiske genrer. I valgfaget portræt og portefolio skal skal eleverne arbejde med portrætfotografiets mange facetter. Med fokus på fortællingen vil eleverne få mulighed for at arbejde med det

42 spontane og iscenesatte portrætfotografi. Hvad er et portræt? Hvad er et godt portræt? Hvordan arbejder man med sin model, location og lys. Hvordan fortæller man om et menneskes personlighed igennem et fotografi? Arbejdsformer, metoder og deltagende elever Undervisningen lægger vægt på at udvikle og udfordre den enkeltes personlige fortæller, udtryk og stemme. Som en del af undervisningen vil eleverne blive introduceret for portefoliopræsentation og eleverne skal selv udarbejde et personligt portefolie. En vigtig byggesten i undervisningen er billedsamtalen. Hver opgave afsluttes med en billedgennemgang, hvor holdets elever giver kritik og de enkelte værker får lov at vise hvad de kan fortælle. Undervisningsmateriale & hjælpemidler Undervisningssprog, timetal, omfang, ugeskema, evalueringsformer & lærer Der undervises på dansk. Underviser: Trine Christensen Årsplan (1. periode) Uge 1: Lytteøvelse "Forgiveness". Intro til faget: bryd reglen-gyldighed >< ligegyldighed. Intro til portrætfotografiet. Kameragennemgang Uge 2: Gennemgang af studielys/flashanlæg. Opgave: "Portræt med rekvisit" Uge 3: Billedgennemgang af opgave fra uge 2. Photoshopgennemgang: layers. Uge 4: Opgave: "Portræt af en fremmed" Uge 5: Billedgennemgang af opgave fra uge 2. Photoshopgennemgang: curves, kontrast & farvestyring Uge 6: Opgave: "Familieportræt" (hjemmeopgave) Uge 7: Photoshopgennemgang: beskæring, image size, gem til print Uge 8: Selvvalgt opgave. Intro til portefolio

43 Uge 9: Portefolio + selvvalgt opgave Uge 10: Portefoliofremvisning Understøttende matematik Indholdsplan (1. & 2. periode) Formål, mål, slutresultat og almene perspektiver for faget Det overordnede formål med at undervise i valgfaget Understøttende matematik på Kastanievej Efterskole er at tilbyde de elever, der af forskellige årsager ligger på et meget lavt fagligt niveau i matematik, undervisning på andre præmisser og med et andet fokus og niveau end den daglige undervisning i matematik. Her tænkes på elever, hvis faglige niveau er så lavt, at det reelt forhindrer dem i at følge med i den daglige undervisning på 10.klassesniveau og for hvem matematiktimerne er blevet en øvelse i at være så lydløse og usynlige som muligt. Formålet er at disse elever opøver de basale færdigheder i matematik, der er forudsætning for at kunne tilegne sig 10. klasses pensum. Formålet er endvidere at styrke elevernes lyst til og mod på, samt forudsætninger for at tage FS10. Målet er at hæve elevernes faglige niveau og dermed deres forventede karakterer i forbindelse med FS10. Målet er desuden at elever, der ellers ville gå til prøve i sikker forvisning om et nederlag, kan gå til prøve med et håb om og en tro på succes. Arbejdsformer, metoder og deltagende elever Holdet tæller ca. 20 elever. Der gives ikke lektier for i valgfaget Understøttende Matematik. I matematikundervisningen på Kastanievej Efterskole tilstræber vi at eleverne tilegner sig, snarere end at de modtager færdigheder. Således foregår kun en lille del af undervisningen som læreroplæg. I forhold til at tilegne sig stof, er udbyttet for eleverne større hvis de som en del af undervisningen også skal formidle stoffet til deres klassekammerater. Når eleverne formidler stof videre til deres kammerater, øges deres ansvarsfølelse for og lyst til deltagelse i undervisningen. Matematikken skal snakkes, ikke kun regnes. Eleverne skal

44 efter læreroplæg i vidt omfang selv diskutere sig frem til løsning af forskellige problemstillinger, ligesom de i vid udstrækning skal rette hinandens opgaver og diskutere sig frem til en løsning på eventuelle uenigheder om resultaterne. Undervisningsmateriale & hjælpemidler Undervisningen og de materialer, der arbejdes med, vil i nogen grad svare til klassetrin. Der vil, hvor det skønnes nødvendigt, blive inddraget materialer til konkretisering, således centicubes, forskellige rummelige former og andet. En del af undervisningen vil tage udgangspunkt i downloadede og online programmer til træning af basale matematiske færdigheder. Undervisningssprog, timetal, omfang, ugeskema, evalueringsformer & lærer Undervisningen foregår på dansk. Som udgangspunkt er valgfaget Understøttende Matematik planlagt til at ligge i 1. og 2. periode i valgfagsblok B, onsdag og torsdag Matematikundervisningen evalueres løbende, dels i fællesskab med eleverne på holdene og dels i forbindelse med at eleverne, forud for en samtale med deres kontaktgruppelærer, udfylder et evalueringsskema. Lærer: Jens Troelsgaard Jensen Årsplan (1. & 2. periode) Al undervisning i valgfaget understøttende matematik tager udgangspunkt i de deltagende elevers ønsker og behov inden for den grundlæggende matematik, hvorfor det ikke på forhånd er muligt at kortlægge, hvilke konkrete emner, der arbejdes med i hvilke lektioner Lejrbålsguitar Indholdsplan (1. & 2. periode) I 16/17 tilbydes lejrbålsguitar som valgfag i 1. og 2. af de 3 perioder, som skoleåret er delt ind i.

45 Formål, mål, slutresultat og almene perspektiver for faget I lejrbålsguitar arbejder vi med guitarspil på akustiske guitarer. Vi ønsker at give eleverne en grundlæggende forståelse for musiksammenspil på guitar og tekniske guitarfærdigheder. Målet er at eleven kan spille sange ud fra spanske akkorder, synge til og spille sammen med andre. Det er et mål for os at eleverne i samarbejde med andre og for sig selv, lærer at bruge de tekniske færdigheder og virkemidler selvstændigt og som et kreativt værktøj, der skal få musiknummeret til at fremstå på bedst mulig måde. Vi tilstræber at eleverne får lysten og modet til at udtrykke og udvikle sig kreativt gennem hele livet. I 1. periode skal eleverne tilegne sig basale færdigheder inden for akustisk guitarspil. De skal lære spanske akkorder også kaldet lejrbålsgreb, og starte med at spille sange der indeholder 2 til 3 akkorder og derefter udbygge til flere greb. De skal også lære melodi/temaspil. Derudover vil vi arbejde med forskellige former for fingerspil og strumming, og eleverne vil få indsigt i brugen af plektre og capo. De vil lære om guitarens opbygning samt tonenavnene og at stemme en guitar. Ligeledes vil eleverne få en basisindsigt i notation af guitarakkorder og leadsheet. Målet er spille til et arrangement på skolen. I 2. periode skal eleverne arbejde videre med elementer fra første periode. Det handler om at få trænet sit guitarspil, så man både kan spille guitar og synge til. Der vil være fokus på rytmik, klang og teknik at få musikken til at flyde og lyde godt, og ikke mindst at kunne spille godt sammen med andre. Vi skal også lære nye akkorder og mere kompliceret strumming og fingerspil. Målet er at kunne spille til mindst 2 arrangementer bl.a. i en børnehave og på skolen til fællessang. Arbejdsformer, metoder og deltagende elever Max. 20 elever. Undervisningsmateriale & hjælpemidler Undervisningssprog, timetal, omfang, ugeskema, evalueringsformer & lærer Der undervises på dansk. Der er valgfagstimer onsdag og torsdag à hhv. 80 og 90 minutters varighed. Der evalueres i slutningen af hver valgfagsperiode. Lærer: Troels Vestergaard Jensen

46 Årsplan (1. periode) Uge 1-2: Introduktion til faget - periodens indhold og mål. Eleverne lærer om guitarens opbygning, fingernumre, samt tonenavnene på guitarstrengene. Vi starter på op på akkordnotation og de lærer at stemme en guitar. Vi starter op med et nummer med en akkord og spiller derefter numre med 2-3 akkorder. De får udleveret opslagshæfte med basal guitarteori og noterede akkorder, plus en mappe med sange med de selv skal være med til at bygge videre på. Uge 3-4: Vi repeterer vores numre og lærer nye med flere og nye akkorder. Vi arbejder med fingerspil, strumming og capo. De lærer om tonerækkens 12 toner og navnene derpå, og om leadsheet og takter. Uge 5-6: Vi øver på numre og teknikker som er blevet præsenteret i forrige uger. Vi har indtil nu spillet/øvet i en samlet gruppe, men nu bliver de delt op i mindre grupper, for at de bedre kan høre sig selv og for at arbejde både mere selvstændig, men også øve sig i at hjælpe hinanden med de værktøjer som de har fået. Eleverne vælger numre som de gerne vil spille. Uge 7-9: Vi øver på gamle og lærer nye numre. Eleverne får indsigt i brugen af et plektor og vi lærer numre med melodispil. Vi har fokus på nye teknikker inden for fingerspil og strumming. Uge 10: Afslutning af faget og evt. koncert på skolen. Evaluering af lejrbålsguitar 1. periode. Årsplan (2. periode) Uge 1-2: Introduktion til faget - periodens indhold og mål. Eleverne deles op i hold efter niveau og får udleveret nye sange til deres sanghæfte fra 1. periode. Nye elever får også udleveret sanghæfter. Ønsker til sangnumre fra eleverne modtages. Vi starter op på nye numre. Uge 3-4: Vi repeterer vores numre og lærer nye sange med flere og nye akkorder. Vi arbejder med fingerspil, strumming, plekter og capo.

47 Uge 5-6: Vi øver på numre og teknikker, som er blevet præsenteret i de forrige uger. Vi arbejder frem mod en koncert i den lokale børnehave, hvor vi spiller børnesange og andre sange for børnene. Vi spiller koncerten i børnehaven sidst i uge 6. Uge 7-9: Vi lærer nye sange og har fokus på at synge til - uden at kigge på guitaren, så man kan læse teksten. Vi øver frem mod en fællessangsaften med alle eleverne på skolen. Eleverne er selv med til at vælge numre. Uge 10-11: Øvning og afslutning af faget. Koncert og fællessangsaften på skolen. Evaluering af 2. periode med lejrbålsguitar Sociale medier & PR Indholdsplan (1. periode) Formål, mål, slutresultat og almene perspektiver for faget Formålet med undervisningen er at gøre eleverne bevidste om de mange processer, der foregår på de sociale medier og hvordan de digitale fodspor, de sætter, er med til at sætte dagsordnen for, hvilke reklamer, de udsættes for. Ønsket er, at eleverne bliver mere kritiske i deres daglige omgang med de sociale medier og at de tilegner sig viden, der vil gøre dem i stand til aktivt at bruge sociale medier med henblik på at brande sig selv som kreativ udøvende. Der afvikles løbende små slutprodukter efterhånden som delemnerne afsluttes undervejs i forløbet. Det være sig fx blogindlæg, videomateriale, billedserier mm. Arbejdsformer, metoder og deltagende elever I første lektion udarbejdes en online kompetenceafdækning, hvor hver elev får lov til selv at sætte ord på, hvad han/hun er stærk indenfor. Billedbehandling? At hoste en kanal? At idégenere? osv. Undervisningen tager derfor udgangspunkt i den enkeltes spidskompetencer og elevens egne ønsker ift. arbejdsområder indenfor de kategorier, der arbejdes med. Undervisningsmateriale & hjælpemidler Computere, kameraer samt optageudstyr stilles til rådighed af skolen. Eleverne kan desuden anvende egne mobiltelefoner og computere, hvis dette ønskes.

48 Undervisningssprog, timetal, omfang, ugeskema, evalueringsformer & lærer Undervisningen foregår på dansk. Der undervises i valgfaget sociale medier & PR onsdage kl samt torsdage Perioden afsluttes med en skriftlig evaluering, der opfølges mundtligt i fællesskab. Underviser: Dénise Stockmann Årsplan (1. periode) - Uge 1: Introduktion til faget. - Uge 2: Gennemgang af udvalgte sociale medier: 1) Instagram. Hvilke medier, hvilke funktioner, hvilket billedmateriale, hvilke teksttyper til hvilke sociale medier? - Uge 3: Gennemgang af udvalgte sociale medier: 2) Snapchat - Uge 4: Gennemgang af udvalgte sociale medier. 3) Facebook - Uge 5-7: Hjemmeside. Opgave: Opbygning af blogindlæg. - Uge 8-10: Sociale medier & events. Hvordan og på hvilke medier dækkes forskellige events? Motion & meditation Indholdsplan (1. periode) Formål, mål, slutresultat og almene perspektiver for faget Formålet for undervisningen er at gøre eleverne interesseret i motion og sund levevis, herunder kost og ernæring i det hele taget. Teori omkring ernæring er en del af kurset. Formålet er også, at eleverne føler en glæde ved at være fysisk aktive. Et mål er også at eleverne kommer i bedre fysisk form, og at de oplever sig selv og hinanden i andre sammenhænge end boglige og kreative fag, hvor motion ikke indgår. Slutmålet er at alle bliver i stand til at løbe 5 km uden pause og har opnået en teoretisk viden om motion, ernæring og begrebet meditation.

49 Arbejdsformer, metoder og deltagende elever Undervisningens aktiviteter planlægges af læreren, men eleverne har medbestemmelse over indholdet, så længe indholdet har en idrætsfaglig eller sundhedsfaglig relevans. Undervisningsmateriale & hjælpemidler Eleverne skal have eget idrætstøj herunder løbesko. Undervisningssprog, timetal, omfang, ugeskema, evalueringsformer & lærer Der undervises på dansk. Der undervises i Motion & Meditation hver onsdag kl samt torsdag kl Lærer: Stih Gotlieb Nilsson Årsplan (1. periode) 1. lektion: Introduktion til faget, introduktion af meditation og kort fælles meditation. 2. lektion: Løbetur på 4 km med indlagte pauser. Teori omkring opbygning af form. Hvad definerer en god form? 3. lektion: Styrketræning og meditation. 4. lektion: Ernæringslære. 5. lektion: Første Coopertest. Teori omkring testen. 6. lektion: Styrketræning og meditation. 7. lektion: Løbetræning i Frederiksberg Have. 4,2 km med tre gåpauser. 8.lektion: Styrketræning og meditation. 9. lektion: Afsluttende coopertest. 10. lektion: Evaluering af forløb og meditation Lyd- og studieteknik

50 Indholdsplan (1. periode) Formål, mål, slutresultat og almene perspektiver for faget I lyd & studieteknik arbejder vi med musik på computer og indspilning af musik. Vi ønsker at give eleverne en bred teknisk forståelse af hardware og software som bruges til musikredigering og indspilning. Eleverne skal tilegne sig basale færdigheder inden for lyd og studieteknik. Det er et mål for os at eleverne, i samarbejde med andre og for sig selv, lærer at bruge de tekniske virkemidler som et skabende og kreativt værktøj, der skal få musiknummeret til at fremstå på bedst mulig måde. Vi arbejder for at eleverne i stigende grad bruger deres kreativitet i lyd og studieteknik og udenfor undervisningen, og tilstræber at eleverne får lysten og modet til at udtrykke og udvikle sig kreativt gennem hele livet. Arbejdsformer, metoder og deltagende elever Eleverne skal arbejde med indspilningsprogrammet Pro-Tools. Der skal de lære om lydtekniske begreber såsom: mono, stereo, hertz, frekvens, bit og db. Hensigten er at få indsigt i hvad lyd er, og hvordan vi måler og optager den. De skal arbejde med at opsætte en session i Pro-Tools og lære om brugen af regioner, spor, filer og værktøjer til at optage og lave grundlæggende redigering. Der vil blive stillet opgaver, hvor de skal arbejde med samples og lave simple optagelser af audiolyd. Eleverne skal også lære basale teknikker omkring mix af musik. Eleverne skal lave 2 forskellige projekter. Undervisningsmateriale & hjælpemidler Der stilles computer med relevant software + hardware til optagelsesprocesser mm. til rådighed. Undervisningssprog, timetal, omfang, ugeskema, evalueringsformer & lærer Der undervises på dansk. Der undervises 2 gange om ugen i dette valgfag à hhv. 80 og 90 minutters varighed. Faget evalueres i slutningen af perioden.

51 Årsplan (1. periode) Uge 1-2: Introduktion til faget - periodens indhold og mål. Undervisning i basale redigeringsværktøjer i Pro-Tools og opstart på 1. projekt Song With Samples. Uge 3-4: Teori om begreber inden for lyd. Fortsat arbejde med projekt SWS og undervisning i programmet Pro-Tools. Uge 5-6: Arbejde med at optage egne samples og lære om forskellige optageteknikker. Starte på 2. projekt Billede og Lyd, hvor elever fra Lyd- & studieteknik skal arbejde sammen med elever fra billedkunst. Uge 7-9: Arbejde med formen/virkemidler i musikken og mix af musikken på de 2 forskellige projekter. Uge 10: Afslutning af faget og musikprojekterne afsluttes. Musikken lægges op på Soundcloud og spilles til forældreaftenen i starten af november Dans Indholdsplan (1. & 2. periode) Formål, mål, slutresultat og almene perspektiver for faget Formålet med valgfaget DANS er, at eleverne gennem koreografi, grundteknik og fysisk træning oplever glæden ved dans og bevægelse. Undervisningen stræber mod at give eleverne forudsætninger for at udvikle egen kropsbevidsthed, udfordre dansetekniske færdigheder og give en forståelse for forskellige danse-, bevægelses- og performanceudtryk. Eleverne skal, som resultat af undervisningen i 1. periode, optræde til Åben Scene og Forældredag. Undervisningen i 2. periode udmunder i skolens fællesprojekt. Arbejdsformer, metoder og deltagende elever Undervisningen vil omfatte aktiviteter, hvor elevernes styrke og grundteknik er i fokus, såsom yoga, ballet og styrketræning. Derudover skal eleverne eksperimentere med at

52 skabe egne dansesekvenser og øvelser, og derigennem udvikle deres kendskab til koreografi, musikforståelse og egen kreativitet. Endvidere vil eleverne i undervisningen blive præsenteret for forskellige dansegenrer, med særligt fokus på showdance og hip hop. Undervisningsmateriale & hjælpemidler Undervisningssprog, timetal, omfang, ugeskema, evalueringsformer & lærer Underviser: Signe Yde Knudsen Årsplan (1. periode) Uge 1: Introduktion til faget Uge 2: Kropsbevidsthed Uge 3: Grundteknik Uge 4: Hip hop Uge 5: Udtryk & performance Uge 6: Showdance Uge 7-8: SHOW Uge 9: Optræden til forældreaften Årsplan (2. periode) Uge 1: Introduktion til faget Uge 2: Kropsbevidsthed Uge 3: Grundteknik Uge 4: Lyrisk hip hop Uge 5: Udtryk & performance Uge 6: SHOW Uge 7: Styrke Uge 8-9: Fortolkning & udtryk

53 Uge 10-12: Arbejde med bidrag til fællesprojekt Kunst & kultur på cykel Indholdsplan (1. periode) I 16/17 tilbydes kunst & kultur på cykel som valgfag i 1. og 3. af de 3 perioder, som skoleåret er delt ind i. Formål, mål, slutresultat og almene perspektiver for faget Formålet med faget er at give eleverne inspiration og viden om København og dens historie, kulturen og kunsten i byen. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne erhverver sig viden, forståelse, bevidstgørelse og nysgerrighed til kunsten og kulturen. Arbejdsformer, metoder og deltagende elever Alle skal have en cykel. Vi cykler til bestemmelsesstedet. Der vil være et oplæg fra lærer, rundviser eller elevgruppe. Undervisningsmateriale & hjælpemidler Undervisningssprog, timetal, omfang, ugeskema, evalueringsformer & lærer Der undervises i dette valgfag 2 gange ugentligt à hhv. 80 og 90 minutters varighed. Skolens lærere i Kunst & Kultur på cykel: Dénise Stockmann (1. periode) og Annkarina Kellberg (3. periode) Årsplan (1. periode) Lektion 1: Valg af valgfag, kort præsentation af faget Lektion 2: Plan for besøgssteder udarbejdes i samarbejde med elever. Eleverne påbegynder deres forberedelse af oplæg. Første korte tur ud af huset: Gåtur til Frederiksberg Rådhus. Oplæg om rådhuset + pladsen. Lektion 3: Nyhavn Lektion 4: Zoologisk Have

54 Lektion 5: Tårnet, Christiansborg Slot Lektion 6: Den Lille Havfrue Lektion 7: ukirke Lektion 8: Cisternerne Lektion 9: Klassisk koncert, Kastelskirken Lektion 10: "Copenhagen Bridges" Lektion 11: Dansk Arkitektur Center (DAC) Lektion 12: Glyptoteket Lektion 13: DR-dokumentar "Store danskere", om Tine Bryld Lektion 14: Nikolaj Kunsthal Lektion 15: Vor Frelsers Kirke Lektion 16: Statens Museum for Kunst Lektion 17: Dansk Designmuseum

55 Årsplan (3. periode) Lektion 1: Introduktion til faget. Evt. forslag fra eleverne til steder, vi skal se. Lektion 2: Nikolaj Kunsthal Lektion 3: Gl. Strand Lektion 4: Davids Samling Lektion 5: Rundvisning på Frederiksberg Rådhus Lektion 6: Ny Carlsberg Glyptotek Lektion 7: Thorvaldsens Museum Lektion 8: Rundetårn Lektion 9: Cisternerne Lektion 10: DKDM, Musikkonservatoriet. Klassisk koncert DIY (Do It Yourself) Indholdsplan (2. periode) Formål, mål, slutresultat og almene perspektiver for faget Det overordnede mål med valgfaget DIY - do it yourself - er at åbne elevernes øjne for de mange muligheder, der ligger i at kunne strikke, hækle og brodere. At hjælpe dem med at (gen)finde glæden ved at skabe noget med hænderne, som bliver lige som man vil have det. Målet er at eleverne som minimum tilegner sig færdigheder i at strikke ret, men gerne andre teknikker som vrang, at hækle og brodere korssting. Vi har på holdet et fælles projekt, hvor alle strikker lapper på 15x15 cm. til et tæppe til en hjemløs. Det er en opgave, som de fleste kan løse, og det tjener et større formål end kun at producere til sig selv. Herudover kan eleverne lave egne projekter. Arbejdsformer, metoder og deltagende elever I DIY er undervisningen i høj grad individuel med vejledning af de enkelte elever, som er i gang med forskellige projekter. Men der kan også forekomme fælles læreroplæg.

56 Undervisningsmateriale & hjælpemidler Der kan benyttes instruktionsvideoer på Youtube, samt findes inspiration på diverse sider som Pinterest. Undervisningssprog, timetal, omfang, ugeskema, evalueringsformer & lærer Undervisningen i DIY foregår på dansk. Der undervises onsdag kl samt torsdag kl Evalueringen foregår løbende ved at kigge på de færdige produkter og evaluere resultatet. Afslutningsvis evalueres hele periodens undervisningsgange mundtligt med underviseren. Lærer: Rikke Dalsgaard Frandsen Årsplan (2. periode) Lektion 1: Introduktion til faget. Alle undervises i at slå masker op og strikke ret. Lektion 2-5: Strikke lapper, undervise i at hækle fastmasker. Individuelle julegaveprojekter. Lektion 6-7: Undervise i at sy små tasker/covers med broderi. Lektion 8: Hækle og sy små tasker/covers. Lektion 9-10: Begynde at samle lapper til tæppe. Arbejde videre med egne projekter. Lektion 11: Afslutning af projekter samt evaluering af perioden Modefotografi Indholdsplan (2. periode) Formål, mål, slutresultat og almene perspektiver for faget Med afsæt i formålet for fotoundervisningen, at eleverne udvikler færdigheder i at bruge og forstå fotografi som et personligt meddelelses- og udtryksmiddel, er formålet for foto valgfag, at eleverne får mulighed for at udtrykke sig gennem forskellige og specifikke fotografiske genrer. Hver enkelt valgfag i fotografi lægger op til fordybelse i en bestemt fotografisk genre. Med fortællingen som udgangspunkt, får eleverne mulighed for at udfordre og udforske specifikke genrer og udtryksformer. Med udgangspunkt i det individuelle særpræg og

57 holdninger opfordres eleven til at eksperimentere og tage stilling. Gennem individuelle og fælles stillede opgaver, er det målet at uddybe den personlige erkendelse, gøre eleverne bevidste og opsøgende, samt give dem kendskab til specifikke genrer inden for fotografiets og kunstens verden og mod på at udtrykke sig gennem specifikke fotografiske genrer. I valgfaget modefotografi med attitude skal eleverne med udgangspunkt i modefotografiet eksperimentere og bryde med det konventionelle modefotografi. Undervisningen lægger vægt på at udfordre den enkelte på billedestil og attitude. Undervisningen lægger op til at vende op og ned på det velkendte og provokere det almindelige. Arbejdsformer, metoder og deltagende elever Undervisningen lægger vægt på at udvikle og udfordre den enkeltes personlige fortæller, udtryk og stemme. En vigtig byggesten i undervisningen er billedsamtalen. Hver opgave afsluttes med en billedgennemgang, hvor holdets elever giver kritik og de enkelte værker får lov at vise hvad de kan fortælle. Undervisningsmateriale & hjælpemidler Undervisningssprog, timetal, omfang, ugeskema, evalueringsformer & lærer Underviser: Trine Christensen Årsplan (2. periode) Uge 1: Intro til faget: bryd reglen-gyldighed >< ligegyldighed. Intro til modefotografiet. Kameragennemgang. Gennemgang af studielys/flashanlæg. Opgave: "Iscenesæt en model" Uge 2: Arbejde med opgave + vejledning i lyssætning Uge 3: Photoshopgennemgang: layers. Opgave: "Bitch eller Barbie?" Uge 4: Billedgennemgang af billeder fra uge 3. Opgave: "Fjendebillede" Uge 5: Billedgennemgang af billeder fra uge 4. Klæd på til locationopgave

58 Uge 6: Opgave: "On location. The Beach". Arbejde med locationbilleder. Uge 7: Photoshopgennemgang: curves, kontrast og farvestyring. Arbejde med selvvalgt opgave Uge 8: Photoshopgennemgang: beskæring, image size, gem til print Uge 9: Photoshopgennemgang: gem til web, upload til hjemmeside Yoga Indholdsplan (2. periode) Formål, mål, slutresultat og almene perspektiver for faget Teenageårene er stormfulde både kropsligt og mentalt. Der sker meget omkring os mennesker, og det kan være stressende. Derfor er formålet med yoga bl.a. at give eleverne ro og en fortrolighed med deres krop, deres tanker og åndedræt - alt sammen noget, de kan bruge i deres hverdag. I yoga på Kastanievej Efterskole træner vi øvelser for kroppen og udbygger til hele yogaserier. Ved øvelserne forbedrer vi muskelstyrke og smidighed. Energiniveauet og koncentrationen bliver forhøjet. Arbejdsformer, metoder og deltagende elever Undervisningen planlægges af læreren, men eleverne har medbestemmelse og skal i forløbet undervise de andre elever i en eller to øvelser. Undervisningsmateriale & hjælpemidler Eleverne skal have løst og behageligt tøj på. Skolen har yogamåtter. Undervisningssprog, timetal, omfang, ugeskema, evalueringsformer & lærer Der undervises på dansk. Der undervises i valgfaget yoga onsdage samt torsdage Underviser: Annkarina Kellberg

59 Årsplan (2. periode) Udviklingen i øvelsesindhold er afhængigt af elevernes udviklingstempo, hvorfor en egentlig årsplan ikke er udarbejdet for valgfaget yoga Rytmisk sammenspil Indholdsplan (2. periode) Formål, mål, slutresultat og almene perspektiver for faget Eleverne skal med udgangspunkt i forskellige genrer spille kopinumre og herefter tage stilling til, hvordan man kan sætte sit eget præg på et nummer, når det skal fortolkes og gives et andet udtryk end udgangspunktet. Kreativitet og evnen til at skabe i samarbejde med andre og for sig selv, anses i dette fag som vigtige kompetencer, hvorfor undervisningen søger at udvikle dette hos eleverne. Udover sammenspil vil der også blive fokuseret på rytmik, sang og flerstemmighed, musikteori og nodekendskab, genrekendskab og improvisation. Eleverne skal have kendskab til diverse musikteoretiske aspekter, som måtte være relevante i forhold til elevernes egne fortolkningsprocesser. Teorien sikrer også et fælles fagligt og musisk sprog. Formålet er at få holdene til at fungere som en gruppe som et band, der svinger sammen. Det er ønsket at få reduceret elevernes fokus på egen rolle, og i stedet åbne fokus, så der i stedet arbejdes målrettet med helheden, hele nummeret og hele bandets groove. Arbejdsformer, metoder og deltagende elever I dette valgfag arbejder vi med sammenspil, der har til formål at styrke elevernes evne til at arbejde sammen i en gruppe for derigennem at skabe et fælles musikalsk udtryk. Eleverne præsenteres for de forskellige instrumenter, deres teoretiske og praktiske opbygning, for selv at kunne mestre instrumentet det i en sammenspilssituation. Eleverne skal gennem undervisningen også erhverve sig teoretisk viden om noder og notation. Der undervises med udgangspunkt i de konkrete leadsheet-rollearkarrangementer, der bruges i undervisningen.

60 Perioden afsluttes med 2 færdige numre: fortolkninger af 2 sange fra "Højskolesangbogen", som skal indgå som færdigt scenemateriale til årgangens fællesprojekt, der tager udgangspunkt i netop dén bog. Undervisningsmateriale & hjælpemidler Al instrumentarium og skriftlige undervisningsoplæg stilles til elevernes rådighed. Det er endvidere muligt at benytte instrumenterne i elevernes frie rum, hvis de ønsker at dygtiggøre sig uden for undervisningen. Undervisningssprog, timetal, omfang, ugeskema, evalueringsformer & lærer Der undervises på dansk. I 2. periode er rytmisk sammenspil er på skemaet onsdage kl samt torsdag Der evalueres løbende mundtligt, og eleverne får mulighed for selv at komme med ønsker til instrumentbesætning. Perioden afsluttes med en skriftlig evaluering, der efterfølgende følges mundtligt op på i fællesskab. Underviser: Dénise Stockmann Årsplan (2. periode) - Uge 1: (pop/rock) "Free Your Mind" (Præsentation af faget. Nøgleord: Instrumentkendskab, musikledelse, kommunikation, teori & nodelære) - Uge 2: (disco) "Crying at the Discoteque" (Nøgleord: Oplæg om discogenren. Oplæg om arrangementsmetoden: mashup. Teoretisk gennemgang af leadsheet-rollearkets opbygning + notation) - Uge 3: (salsa/mambo) "Regndans" (Nøgleord: Om genren. Musikledelse: direktion af breaks, call-response, solo over 'safe notes') - Uge 4-6: FÆLLESPROJEKT. Konkret arbejde med fortolkninger. Vi udvælger 2 sange fra "Højskolesangbogen", som danner ramme om dette års fællesprojekt. Hvilke parametre arbejder man med, når man fortolker? Hvilke elementer kan fastholdes/ændres, når vi samtidig ønsker at vække en genkendelse og skabe en tydelig reference til det oprindelige udgangspunkt?

61 - Uge 7-10: FÆLLESPROJEKT. Efter at have opøvet + fundet en form på vores 2 numre, skal vi arbejde med iscenesættelse. Hvordan skal disse numre præsenteres på scenen? Hvad vil vi fortælle/udtrykke/sætte til debat? Den aktuelle time Indholdsplan (2. periode) Formål, mål, slutresultat og almene perspektiver for faget Formålet med undervisningen i Den Aktuelle Time er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk samfund. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler historie- og samfundsbevidsthed, kritisk sans og færdighed i at iagttage, analysere og vurdere nationale og internationale samfundsforhold og konflikter. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne på baggrund af et personligt tilegnet værdigrundlag deltager aktivt i samfundsudviklingen. Den enkelte elev skal udvikle ansvarlighed for løsningen af fælles opgaver og erhverve viden om samfundet og dets historiske forudsætninger. Arbejdsformer, metoder og deltagende elever Det er et grundlæggende træk i undervisningen, at eleverne deltager aktivt. Undervisningsmateriale & hjælpemidler Den Aktuelle Time er et valgfrit fag på Kastanievej Efterskole og udbydes i skolens anden periode. En periode har 17 lektioner af 1,3 time. Undervisningssprog, timetal, omfang, ugeskema, evalueringsformer & lærer Underviser: Stih Gotlieb Nilsson

62 Årsplan (2. periode) Uge 1-17: Al undervisning i "Den Aktuelle Time" vil tage udgangspunkt i aktuelle historier fra den nationale såvel som den internationale scene, hvorfor det ikke på forhånd er muligt at kortlægge, hvad der arbejdes med i hvilke lektioner A cappella Indholdsplan (3. periode) Formål, mål, slutresultat og almene perspektiver for faget Valgfaget a cappella fokuserer på stemmen som eneste udtryksform i en genre, der oversat fra italiensk betyder "uden instrumental ledsagelse". Eleverne vil blive præsenteret for grundlæggende arrangementsteori: Forskellige satsprincipper og arrangementsmetoder inden for vokalmusikgenren a cappella. I praksis afprøver vi både de teoretiske og mere alternative måder at arrangere på. Der vil blive taget fat i stemmen som udtryksmiddel og alt følges op af konkrete eksempler - så vi synger derudaf i dette valgfag, for på egen krop at mærke, hvad det gør ved udtrykket, når vi belter, curber, hvisker eller lignende. Slutteligt udvælger vi et nummer, vi ønsker at fortolke gennem et a cappella vokalarrangement. De sidste lektioner vil blive brugt at indspille dette cover samt at skyde en musikvideo dertil. Videoen vil blive vist til skolens egen festival: KE-festival. Arbejdsformer, metoder og deltagende elever Hver lektion indledes med et kort, teoretisk læreroplæg. Indholdet herfra vil være fokus for den givne lektion. Eleverne skal synge eksempler på det præsenterede teori samt prøve indholdet af selv - her arbejdes der i mindre grupper. Hver undervisningslektion starter med "Ugens klip", hvor eleverne på skift præsenterer et a cappella-klip efter eget valg. Herefter taler vi i fællesskab om, hvilke arrangementsteknikker, der bringes i anvendelse i klippet, hvad det gør for vores oplevelse af musikken osv. Undervisningsmateriale & hjælpemidler Nodepapir mv. stilles til rådighed af skolen.

63 Al optageudstyr i forbindelse med lyd- og videooptagelse stilles endvidere til rådighed af skolen. Undervisningssprog, timetal, omfang, ugeskema, evalueringsformer & lærer Sprog: Dansk Der undervises i valgfaget a cappella onsdage kl samt torsdage Der evalueres skriftligt i slutningen af perioden. Denne evalueres opfølges mundtligt med hele holdet i fællesskab. Underviser: Dénise Stockmann Årsplan (3. periode) - Lektion 1: Introduktion til faget. Oplæg om a cappella. - Lektion 2-3: Introduktion til og arbejde med grundlæggende arrangementsprincipper inden for vokalmusikken: Melodi, baggrund & akkompagnement - Lektion 4: Teoretisk arrangementstilgang: Præsentation af og arbejde med satsprincipperne: 1) Medstemme + 2) Modstemme - Lektion 5: Alternativ arrangementstilgang: Kollektiv improvisation som metode for skabelse - Lektion 6: Opleve en a cappella-koncert i København - Lektion 7: Eleverne vælger et nummer, de ønsker at bearbejde. Der udarbejdes et vokalarrangement - Lektion 8-9: Indspilning af valgt sang - Lektion 10: Optagelse af musikvideo til det indspillede nummer

64 Street Photography Indholdsplan (3. periode) Valgfaget Street Photography udbydes kun i 3. periode af skoleåret. Formål, mål, slutresultat og almene perspektiver for faget Formål: Med afsæt i formålet for fotoundervisningen på linjefagsniveau, at eleverne udvikler færdigheder i at bruge og forstå fotografi som et personligt meddelelses- og udtryksmiddel, er formålet for fotovalgfaget Street Photography, at eleverne får mulighed for at udtrykke sig gennem forskellige og specifikke fotografiske genrer. Hvert enkelt valgfag i fotografi lægger op til fordybelse i en bestemt fotografisk genre. Med fortællingen som udgangspunkt, får eleverne mulighed for at udfordre og udforske specifikke genrer og udtryksformer. Med udgangspunkt i det individuelle særpræg og holdninger opfordres eleven til at eksperimentere og tage stilling. Gennem individuelle og fælles stillede opgaver, er det målet at uddybe den personlige erkendelse, gøre eleverne bevidste og opsøgende, samt give dem kendskab til specifikke genrer inden for fotografiets og kunstens verden og mod på at udtrykke sig gennem specifikke fotografiske genrer. I valgfaget street photography skal eleverne med udgangspunkt i genren street photography arbejde med at fortæller historier i billeder. Valgfaget lægger vægt på at fremme den enkeltes personlige billedsprog og der opfordres til stillingtagen. undervisningen har til hensigt at eleven lærer at dyrke tilfældigheden og det intuitive. Hvordan følger man instinktet og fotograferer med maven? og Hvorfor er instinktet et vigtig redskaber for en fotograf? Arbejdsformer, metoder og deltagende elever Undervisningen veksler mellem fælles faglige og kreative læreroplæg og arbejde med individuelt stillede opgaver. En vigtig byggesten i undervisningen er billedsamtalen. Hver opgave afsluttes med en billedgennemgang, hvor holdets elever giver kritik og de enkelte værker får lov at vise, hvad de kan fortælle. Eleverne opfordres til at arbejde med opgaverne med henblik på at præsentere værkerne enten som en del af et portefolie eller en udstilling. Undervisningsmateriale & hjælpemidler Alle elever på dette valgfagshold får et digitalkamera stillet til rådighed samt adgang til mørkerum og computere, hvorpå redigeringsprocesserne kan foretages.

65 Undervisningssprog, timetal, omfang, ugeskema, evalueringsformer & lærer Sprog: Dansk Timer: Der undervises 2 x 1 time og 20 min. i dette valgfag om ugen. Underviser: Trine Christensen Årsplan (3. periode) Uge 1: Intro til faget: bryd reglen-gyldighed >< ligegyldighed. Intro til street photography: Vivian Maler Uge 2: Gennemgang af kamera. Opgave: "First street shooting" (hjemmeopgave) Uge 3: Filmfremkaldelse. Next street shoot Uge 4: Mørkekammerarbejde Uge 5: Individuelle opgaver stilles Uge 6: Vejledning + mørkekammer. Opgave: "3 motiver" Uge 7: Vejledning + scan Iværksætteri Indholdsplan (3. periode) Formål, mål, slutresultat og almene perspektiver for faget I faget iværksætteri ønsker vi at skabe læring og undervisning på KE rettet mod opfindsomhed, skabende og innovativ tænkning. Det, som er sagt så mange gange som vores samfund skal leve af nu og i fremtiden. Vi skal lære eleverne om metoder og processer. Hvordan starter man et projekt op og får det fra A - B C - og afsluttet. Vi lægger op til, at eleverne er med i alle faser af projektet. Elever får tildelt ansvarsområder og de skal løfte opgaven i fællesskab. Målet er at stå med et færdigudviklet projekt og produkt.

66 Vi vil gå forrest i det kreative arbejde, stimulere idéer og gerne de skæve tanker - det handler om at lave noget i fællesskab, sætte sig mål og føre det ud i livet! Vi tilstræber at eleverne får lysten og modet til at udtrykke og udvikle sig kreativt gennem hele livet, som en del af en moderne, samfundsrelevant og bæredygtig verden. Arbejdsformer, metoder og deltagende elever I 3. periode skal eleverne lære om metoder, som skaber platform for idégenerering og processtyring. Eleverne arbejder i teams og hver enkelt elev tildeles ansvarsområder. Der vil være fokus på, at eleverne arbejder sammen i fællesskab om hele projektet eller eventen. Det handler om at komme igennem alle led i processer finde på idéer, sidde ved tegnebordet, bygge og føre projektet ud i livet. I bygge og skabelsen vil vi i denne periode lægge vægt på at lære om håndværk med henblik på at lave projekter, hvor der bygges og reparere inden for træ og metal. Hvad hedder værktøjet, hvordan bruges det, hvordan bygger man en trækasse eller reparerer et gevind på en skrue? Det kunne være nogle af spørgsmålene. Vi vil om nødvendigt også inddrage andre håndværk/virkemidler/kunstneriske fag til at få vores produkt til at fremstå på bedste måde. Undervisningsmateriale & hjælpemidler I byggeriet og skabelsen vil vi i denne periode lægge vægt på at lære om håndværk og teori med henblik på at lave projekter, hvor der bygges og repareres inden for træ og metal. Hvad hedder værktøjet, hvordan bruges det, hvordan bygger man en trækasse eller reparerer et gevind på en skrue kunne være nogle af spørgsmålene. Undervisningssprog, timetal, omfang, ugeskema, evalueringsformer & lærer Der undervises på dansk. Der undervises i valgfaget iværksætteri onsdage samt torsdage Underviser: Troels Vestergaard Jensen Årsplan Som en del af lærerens diplomuddannelse på KADK i procesfacilitering, opstartes og udvikles fagets forløb på Kastanievej Efterskole i processen i foråret 2017.

67 Work it out Indholdsplan (3. periode) Formål, mål, slutresultat og almene perspektiver for faget Eleverne skal gennem alsidige fitnessaktiviteter styrke deres kropslige og almene udvikling. Eleverne skal erhverve sig kendskab til grundlæggende bevægelsesformer inden for fitness. Det tilstræbes endvidere at elevernes engagerer sig i idrætslivet og derved erkender, at fysisk udfoldelse kan være livgivende og brugbar i mange sammenhænge. Der undervises i følgende delementer inden for fitness: - Løb - Aerobic - Step - TRX - Thai-Bo - Funk Forløbet afsluttes med et besøg hos Fitness World, hvor vi bliver undervist i TRX/boksning. Sammensætning af ovenstående genrer sikrer fokus på forbedret kondition samt opøvelse og udvikling af koordinationssansen. Arbejdsformer, metoder og deltagende elever Eleverne vil blive præsenteret for forskellige genrer inden for fitnessholdtræning. Hver genre afprøves i 2 lektioner, hvorefter holdet kaster sig over en ny disciplin. Der afsættes 10 minutter før og efter træningen til at skrifte tøj og gå i bad. Dette efterlader 60 minutters aktiv træning. Undervisningsmateriale & hjælpemidler Al træningsudstyr samt musik stilles til elevernes rådighed.

68 Eleverne er selv ansvarlige for at medbringe passende træningstøj til disse timer. Undervisningssprog, timetal, omfang, ugeskema, evalueringsformer & lærer Sprog: Dansk Der undervises i valgfaget Work It Out onsdage samt torsdage Perioden afsluttes med en skriftlig evaluering. Denne evaluering opfølges efterfølgende af en fælles mundtlig evaluering. Underviser: Dénise Stockmann Årsplan (3. periode) - Uge 1: Introduktion til faget. Løb - Uge 2: Aerobic - Uge 3: Step - Uge 4: Thai-Bo - Uge 5: Funk - Afsluttende besøg i Fitness World: TRX/boksning VFX Indholdsplan (3. periode) Formål, mål, slutresultat og almene perspektiver for faget Det overordnede mål for valgfaget VFX Visual Effects, er at åbne elevernes øjne for de mange muligheder, der ligger gemt i Visual Effects inden for film. Elevernes interesse for film skal pirres, og de skal se de mange muligheder, der ligger gemt i Final Cut. Målet er at eleverne får arbejdet med Green Screen og får lavet en Cinemagraph og få set mulighederne i, hvor meget man kan med få midler.

69 Arbejdsformer, metoder og deltagende elever I VFX er undervisning i høj grad gruppebaseret med vejledning af gruppernes proces. Hver time starter med et inspirationsindlæg, som tager udgangspunkt i, hvor eleverne er. Der benyttes instruktionsvideoer fra YouTube. Undervisningen i VFX foregår på dansk, men instruktionsvideoer er oftest på engelsk. Undervisningsmateriale & hjælpemidler Undervisningssprog, timetal, omfang, ugeskema, evalueringsformer & lærer Der undervises onsdage kl samt torsdage kl Underviser: Louis Messell Evalueringen foregår løbende ved at kigge på de færdige produkter og evaluere resultatet. Afslutningsvis evalueres hele periodens undervisningsgange mundtligt med underviseren. Årsplan (3. periode) Leg & bevægelse Indholdsplan (3. periode) Formål, mål, slutresultat og almene perspektiver for faget Eleverne skal gennem alsidige idrætsaktiviteter styrke deres kropslige og almene udvikling. Eleverne skal erhverve sig kendskab til grundlæggende bevægelsesformer, taktik, teknik og samspil. Gennem fysisk aktivitet skal eleverne kunne forholde sig til de fysiske og psykiske elementer af idrætsundervisningen og de skal kunne analysere disse med henblik på senere livslang fysisk aktivitet. Det tilstræbes endvidere at elevernes engagerer sig i idrætslivet og derved erkender, at fysisk udfoldelse kan være livgivende og brugbar i mange sammenhænge. Såvel i det sociale liv i og uden for skolen, samt i andre henseender. For at opnå formålene vil eleverne indgå i undervisningen, som består af: - Løb. Konditionstest, O-løb og træningsteknikker

70 - Boldspil, teknik, taktik, sammenspil og teamarbejde - Dans, musik, bevægelse - Leg - Cykling - Redskabsaktiviteter - Gymnastik & styrketræning Arbejdsformer, metoder og deltagende elever Eleverne skal kende til forskellige arbejdsformer inden for idrætten og de skal kunne indgå i team-arbejde. De skal igennem leg og samarbejdsøvelser være i stand til at få øje på og løse eventuelle konflikter og problematikker, der kan opstå indenfor idrætten. Deltagende elever: elever Undervisningsmateriale & hjælpemidler Undervisningssprog, timetal, omfang, ugeskema, evalueringsformer & lærer Der undervises på dansk. Timetal: 18 Lærer: Jonas Landin Ohnemus Årsplan (3. periode) Lektion 1-9: Samarbejdsøvelser, boldspil, lege (indendørs & udendørs) Lektion 10-11: Akrobatik Lektion 12-19: Ultimate Lektion 20-26: Rugby Lektion 27-36: Teambuildingøvelser

71 Revy Indholdsplan (3. periode) Formål, mål, slutresultat og almene perspektiver for faget Formålet med at tilbyde revy på Kastanievej Efterskole er at lave en forestilling, hvor der ses tilbage på det, der er sket i løbet af året og at lave nogle små sjove skuespil eller sketches om det. Eleverne skriver selv alle numrene. Under arbejdet med at skrive revyen, vrides, vendes, drejes, overdrives og karikeres de ting, der er blevet sagt og gjort i løbet af året, både ude i verden og her på Kastanievej Efterskole. Hovedformålet er at få folk til at grine - og meget gerne af sig selv. De sjoveste sketches er dem, hvor folk kan se sig selv og krumme tæer. Formålet er ikke at håne, fornedre eller latterliggøre andre, men at lave en sober og intelligent revy, som alle kan grine af. Det er altså meningen, at man skal grine med hinanden! Der arbejdes med begrebet humor og i denne forbindelse skal eleverne se nogle eksempler på humor på film, i revy og på billeder. Det er en væsentlig del af arbejdet at prøve at definere, hvad der er sjovt og hvad der ikke er sjovt og hvorfor/hvorfor ikke. Eleverne skal gennem processen lære at udvikle deres evner inden for teaterskuespil. De skal også lære at udtrykke sig gennem et manuskript, der har som ramme at indeholde sjove, spændende og pinlige, men også helt almindelige hverdagssituationer. Vi skal også besøge Revy- og morskabsmuseet. Arbejdsformer, metoder og deltagende elever Der indledes med et arbejde hvor vi taler os frem til nogle definitioner på humor. Eleverne får til opgave først at finde eksempler på, siden selv at producere forskellige humoristiske indslag. Herefter kastes alle elevernes tanker om og forslag til emner eller episoder, der skal tages under behandling, op i luften og de skrives alle ned. Gennem diskussion og forhandling, skærer vi antallet af numre ned, så det passer med ca. en times revy. Der vil i begyndelsen af hver lektion være fælles opvarmning. Indtil manuskriptet er skrevet færdigt, arbejder vi med forskellige dramaøvelser, der hjælper dem i arbejdet med manuskriptet. Der vil være associationsøvelser, improvisationsøvelser og opmærksomhedsøvelser.

72 Desuden arbejdes der med forskellige dramaøvelser, der vænner eleverne til scenen, lærer dem at tale højt og øver dem i at overdrive deres skuespil, samtidig med at det i øvelserne søges at genskabe nogle af de problematikker, der er i manuskriptet. Når manuskriptet er skrevet færdigt, bygges en scene og der øves Undervisningsmateriale & hjælpemidler Undervisningssprog, timetal, omfang, ugeskema, evalueringsformer & lære Der undervises på dansk. Faget ligger i en af valgfagsblokkene i 3. periode, hvilket vil sige onsdage kl og torsdage kl Der er ingen begrænsning på antallet af elever Lærer og elever evaluerer forløbet inden forestillingen vises. Underviser: Jens Troelsgaard Jensen Årsplan (3. periode) - Lektion 1: Introduktion til faget. Hvad er humor? - Lektion 2: Brainstorm over årets gang. Internationalt, nationalt -og lige her på Kastanievej Efterskole - Lektion 3-6: "Det gode revymanuskript". Hvad er en god sketch? - Lektion 7: Besøg på Revy- og morskabsmuseet - Lektion 8-9: Arbejde frem mod en færdig revyforestilling - Lektion 10: Generalprøve på forestillingen. Afslutningsvis vises revyen for hele årgangen 8.4 Fællesfag Skolens fælles fag skal inddrage og rumme alle skolens elever i aktiviteter og fremme kunsten og lysten til samvær. Samtidig skal diverse rytmiske og musikalske lege, spil og øvelser styrke fællesskabet og sammenholdet i elevflokken. Undervisningen skal primært foregå i Salen, men kan også rykkes udendørs eller til andre lokaler i huset eller uden for huset, som kan have relevans for undervisningen (Kirker, Game eller lign.)

73 8.4.1 Kor Indholdsplan Formål, mål, slutresultat og almene perspektiver for faget Formål med korundervisningen er at være til for hinanden. Eleverne skal få indsigt i at være en enhed, som er afhængig af hinanden. De skal opdage følelsen af at løfte i flok. Det konkrete mål er, at eleverne skal kunne optræde ved større arrangementer i løbet af skoleåret. Faget indeholder: Kor: Traditionelt kor, Rytmisk kor, Circle Songs, Råbekor og Showkor Husorkester: Spiller live-musik til koret og har øvetid samtidig med koret. Husorkesteret kan undervejs i året udskifte musikere. Stomp: Diverse Stomp-inspirerede øvelser Rytmiske øvelser på gulv Samarbejde og fællesskab: Diverse lege og øvelser for sjov og alvor. Sange: Freedom, Count On Me, Book Of Love, Typewriter Tip Tip Tip, Everywhere, Heaven, Hvorfor det da?, Don't stop believin' (Glee Club) Opvarmning: Den liten nattergal, Sørøversangen, L-O-V-E, Ude i skoven hvor vildmanden bor, Højt på en gren en krave, Lege: Fjolledirigent, Blindefører, Lava og åkander, samarbejdsøvelser, drømmerejse, klappelege, Bil 1,2,3 og 4 gear, gående trommesæt, beats med sangmapper Rytmik: Støvledans Arbejdsformer, metoder og deltagende elever Undervisningsmateriale & hjælpemidler Undervisningssprog, timetal, omfang, ugeskema, evalueringsformer & lærer Undervisere: Dénise Stockmann & Jonas Landin Ohnemus

74 8.4.2 Fortælletime Afholdes hver mandag morgen kl. 8-9 af forstander Karen Toftlund Krog. Fokus: skolens rammer og regler, information samt præsentation af kommende uge samt aktuelle skema Fællesmøde Indholdsplan Formål, mål, slutresultat og almene perspektiver for faget Fællesmødet og styregruppen skal igennem året tage sig af udvikling, trivsel, projekter og evaluering af skolens liv. Eleverne skal til fællesmødet indgå i et struktureret og demokratisk møde, hvor alle bliver hørt og har mulighed for at ytre sig. Eleverne skal lære om kreative processer, ideudvikling og evaluering, hvor der inddrages forskellige arbejdsmetoder. Fællesmødet er elevstyret og ligger vægt på elevansvar og gennemarbejdede processer. Det er styregruppens opgave at lede, strukturere oplæg, form og indholdet på fællesmødet. Eleverne skal i fællesskab arbejde med rammer, der skaber det bedste efterskoleår for alle elever på skolen. Det er målet med fællesmøderne, at eleverne skal lære om og få indblik i kreative processer, samarbejde og ideudvikling. Arbejdsformer, metoder og deltagende elever Styregruppen mødes i salen den første onsdag i hver måneden kl. 15 og derudover efter aftale, hvor der deltager en elev fra hver kontaktgruppe. De elever, som frivilligt melder sig, skal sidde i udvalget i en periode. Der vælges som udgangspunkt nye elever til alle tre perioder. Undervisningsmateriale & hjælpemidler Undervisningssprog, timetal, omfang, ugeskema, evalueringsformer & lærer Fællesmødet afholdes i salen den første onsdag i hver måneden kl , hvor alle skolens elever deltager. Undervisere: Troels Vestergaard Jensen & Signe Yde Knudsen

75 8.4.4 Morgensamling Indholdsplan Formål, mål, slutresultat og almene perspektiver for faget På Kastanievej Efterskole har vi morgensamling hver morgen kl Formålet med morgensamlingen er, at alle elever får en fælles start på dagen. Vi ønsker med morgensamlingerne at styrke fællesskabet, og at skabe et rum for fælles oplevelser. Indholdet i morgensamlingerne kan være meget forskellige, for eksempel nyheder, fælles morgengymnastik, kort- og dokumentarfilm, tale om aktuelle emner, tale om skolens regler og rammer, synge fra Højskolesangbogen og meget andet. Den enkelte ansvarlige lærer planlægger egen morgensamling. Arbejdsformer, metoder og deltagende elever Morgensamlingen foregår som udgangspunkt i skolens fællessal. Her er stort lærred, projektor, gulvplads, flygel osv. til rådighed. Formen er individuel fra samling til samling, men vil ofte have karakter af lærer- eller elevoplæg. Undervisningsmateriale & hjælpemidler Undervisningssprog, timetal, omfang, ugeskema, evalueringsformer & lærer Undervisningssproget er dansk. Morgensamlingen foregår hver dag kl Alle skolens elever deltager. Mandag: Fortælletime v/ Karen Toftlund Krog Tirsdag: Louis Messell Onsdag: Troels Vestergaard

76 Torsdag: Signe Yde Knudsen Fredag: Rikke Dalsgaard Frandsen Fælles fredag Hver uge afslutter vi i fællesskab. Efter endt linjefagsundervisning mødes alle til 30 minutters afslutning i salen, hvor følgende dagsorden er fast program: 1) Fællessang 2) Ugens indslag (v/ elev) 3) "Ugens optur" 4) Oplæsning 8.5 Kulturfag På ugeskemaet har vi også en blok, vi kalder kulturfag. Her undervises der i historie, livsanskuelser og samfundsfag Livsanskuelser Indholdsplan Livsanskuelser er et obligatorisk fag på Kastanievej Efterskole og ligger i samme fagblok som fagene samfundsfag og historie. Alle elever har alle disse 3 fag på skift i løbet af skoleåret. Alle elever har altså livsanskuelser i én af de tre perioder. Formål, mål, slutresultat og almene perspektiver for faget Faget livsanskuelser har til formål at give eleven et indblik i og viden om forskellige livsanskuelsers centrale ytringer og livsforståelser, samt overordnede betydning globalt og nationalt. Med udgangspunkt i religion, filosofi og psykologi, beskæftiger faget sig med forskellige svar på eksistentielle spørgsmål. Faget tilstræber dermed at gøre eleverne i stand til at diskutere og forholde sig til tilværelsesspørgsmål, der angår individ og samfund i

77 et livsfilosofisk perspektiv. Faget skal bidrage til elevernes gensidige forståelse og tolerance. Arbejdsformer, metoder og deltagende elever Undervisningsmateriale & hjælpemidler Undervisningssprog, timetal, omfang, ugeskema, evalueringsformer & lærer Lærer: Signe Yde Knudsen Årsplan Lektion 1: Opstart. Hvad går faget ud på? Fællessnak med udgangspunkt i mind map. Navnelege (navn, dyr, bevægelse, placering efter postnummer. Dan grupper ud fra placering af alder - uden at tale sammen) Lektion 2: Ondskab. Introduktion til ondskab (PowerPoint: Forskellige opfattelser af ondskab) Inddel i grupper ud fra højde. Kommunikationsøvelse: Vælg en livsanskuelse og lav en præsentation, som formidler livsanskuelsens svar på, hvad det onde er, og hvor det onde kommer fra (Religiøst, psykologisk, filosofisk, sekulariseret) Lektion 3: Ondskab. Gruppearbejde - evt. præsentation Lektion 4: Ondskab. Fremlæggelser, diskussion, afrunding Lektion 5: Viljens frihed? Har mennesket en fri vilje? Kan mennesket gøres ansvarligt for sine onde handlinger? Oplæg: Et filosofisk og teologisk perspektiv. Diskussion Lektion 6: Etik. Oplæg om pligtetik og nytteetik. Dilemmaøvelse med inddragelse af konsekvens- og pligtetik. Inddrag "Ståsteder" af Sven Brinkmann - hvordan lever man et etisk og moralsk liv i en moderne verden? Lektion 7: Etik. Se dokumentaren: "Hvor går grænsen?" Lektion 8: Eksistentialisme. Introduktion til filosofi. Søren Kirkegaard og eksistentialisme. Se filmen "Fight Club" Lektion 9: Eksistentialisme. Fortolk og diskuter "Fight Club" med udgangspunkt i eksistentialismen

78 8.5.2 Historie Indholdsplan Historie er et obligatorisk fag på Kastanievej Efterskole og ligger i samme fagblok som fagene livsanskuelser og samfundsfag. Alle elever har alle disse 3 fag på skift i løbet af skoleåret. Alle elever har altså historie i én af de tre perioder. Formål, mål, slutresultat og almene perspektiver for faget Formålet med at undervise i faget historie på Kastanievej Efterskole er, at styrke elevernes evne og lyst til at reflektere over det samfund, der omgiver dem ud fra en forståelse af at de er såvel historieskabte, som historieskabende. Det er et mål at fremme elevernes nysgerrighed og interesse for at beskæftige sig med historie som et led i deres selvforståelse og identitetsdannelse. Undervisningen skal udvikle elevernes kronologiske overblik ligesom den skal bibringe dem en forståelse af historiske sammenhænge, der kan medvirke til en forståelse den verden de befinder sig i. En udbygning af elevernes indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne skal medvirke til at de udvikler deres viden om, forståelse af og holdninger til egen og andre kulturer. En væsentlig del af historieundervisningen på Kastanievej Efterskole er kildekritik. At kunne forholde sig konstruktivt kritisk til de informationer man præsenteres for. Alternative fortolkninger af og forklaringer på forskellige begivenheder udlægges i stigende omfang på internettet, som videnskabeligt underbyggede sandheder. Det er et mål at gøre eleverne i stand til, ud fra nogle kvalificerede overvejelser, at sortere i informationsstrømmen. Eleverne skal kunne tolke fortiden, så de bliver i stand til at forstå nutiden og dermed gøre sig nogle kvalificerede forestillinger om, hvordan fremtiden kan tage sig ud. Arbejdsformer, metoder og deltagende elever Undervisningen foregår i skolens sal, i et klasselokale eller ude i København. På skolen foregår tavleundervisning (oplæg fra læreren, film, lydklip og multimediepræsentationer), debatter og gruppearbejde. Ude i København vil eleverne typisk skulle undersøge noget eller høre på læreren eller en guide. Eleverne får jævnligt lektier for.

79 Hvis en stor "historisk" begivenhed er indtruffet siden sidste undervisningsgang kan denne tages op og bearbejdes. Historien er ikke overstået. Den er hele tiden i gang. Et historiehold består af 1/3 af skolens elever. Undervisningsmateriale & hjælpemidler I historieundervisningen gøres der i vid udstrækning brug af AV og IT, hvilket vil sige at en stor del af undervisningsmaterialet findes på internettet, ligesom eleverne fra tid til anden selv skal søge viden på internettet. Desuden udgøres en del af undervisningsmaterialet af film. Undervisningssprog, timetal, omfang, ugeskema, evalueringsformer & lærer Historieundervisningen foregår på dansk. Eleverne undervises i historie 1/3 af skoleåret Der evalueres løbende, både med og uden elever. Ikke nødvendigvis ved afslutningen af hvert emne. Ofte også undervejs, hvilket vil sige at vi i arbejdet med hvert emne gør os nogle overvejelser over emnets aktualitet og relevans, ligesom eleverne bedes evaluere arbejdsformen. Lærer: Jens Troelsgaard Jensen Årsplan Lektion 1: Introduktion. Erfaringsudveksling og forventningsafstemning Lektion 2: Kildekritik. Oplæg. Introduktion Lektion 3: Kildekritik. Gruppearbejde. Fremlæggelse. Lektion 4: Københavns historie. Danmark i middelalderen. Lektion 5: Magtfordeling og styreformer i Danmark gennem tiden. Lektion 6: Straf og ret i Danmark gennem tiden. Lektion 7: Livsvilkår i Danmark gennem tiden. Lektion 8: Opsamling og afrunding.

80 8.5.3 Samfundsfag Indholdsplan Samfundsfag er et obligatorisk fag på Kastanievej Efterskole og ligger i samme fagblok som fagene livsanskuelser og historie. Alle elever har alle disse 3 fag på skift i løbet af skoleåret. Alle elever har altså samfundsfag i én af de tre perioder. Formål, mål, slutresultat og almene perspektiver for faget Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk samfund. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler historie- og samfundsbevidsthed, kritisk sans og færdighed i at iagttage, analysere og vurdere nationale og internationale samfundsforhold og konflikter. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne på baggrund af et personligt tilegnet værdigrundlag deltager aktivt i samfundsudviklingen. Den enkelte elev skal udvikle ansvarlighed for løsningen af fælles opgaver og erhverve viden om samfundet og dets historiske forudsætninger. Et element som ofte indgår i undervisningen er aktuelt kvarter, der skal give eleverne oplysninger og indsigt i aktuelle emner samt træne eleverne i at udnytte og anvende de redskaber, de har tilegnet sig i den øvrige samfundsfagsundervisning. Arbejdsformer, metoder og deltagende elever Det er et grundlæggende træk i undervisningen, at eleverne deltager aktivt. Undervisningsmateriale & hjælpemidler Undervisningssprog, timetal, omfang, ugeskema, evalueringsformer & lærer Der undervises på dansk. En periode har ca. 9 lektioner. Holdet i samfundsfag består af 1/3 af skolens elever. Lærer: Stih Gottlieb Nilsson Årsplan Lektion 1: Klassen introduceres for faget. Tema: Grundloven. Eleverne præsenteres for grundloven og dens principper. Eleverne laver forslag til deres egen version af en grundlov i grupper.

81 Lektion 2: Tema: Grundloven fortsat. Fremlæggelse af gruppernes forslag til grundlovsforslag. Lektion 3: Tema: Ideologier og de politiske partier. Gennemgang af de store ideologier og deres tilknytning til de politiske partier i folketinget. Lektion 4-5: Tema: Fortsat Ideologier og de politiske partier. Eleverne laver deres eget parti ud fra en ideologi, som de har trukket efter tilfældighedsprincippet. Lektion 6: Fremlæggelse og partirundedebat mellem de nye partier. Lektion 7: Tema: Demokratiets maskinrum. Hvordan fungerer folketinget og hvordan fungerer det kommunale selvstyre? Lektion 8: Besøg på Frederiksberg Rådhus. Lektion 9: Afslutning med opsummering af det lærte, evaluering og gennemgang af aktuelle nyheder. 9. Uddannelsesvejledning Vi tilbyder dig vejledning, som står mål med vejledningen i folkeskolen, og herunder kan du læse mere om den uddannelsesvejledning, vi tilbyder på Kastanievej Efterskole herunder den obligatoriske selvvalgte opgave og ugen i brobygning. 9.1 Vejledning Vejledningen på Kastanievej Efterskole står mål med den vejledning givet af UU. Eleverne skal huske at aflevere deres eksamenspapir fra FP9 til kontoret senest ved skolestart. I september måned vil alle elever få et foredrag om deres muligheder efter året på Kastanievej Efterskole. Her gennemgås hvilke muligheder og hvilke krav der er på de forskellige ungdomsuddannelser. Dette giver eleverne et mere realistisk billede af deres muligheder. Familierne får alle udleveret en oversigt over hvordan vi parathedsvurderer hvor vi vægter både den sociale, den faglige og den personlige vurdering af den unge. I september får elle eleverne en forhåndsforespørgsel-seddel, hvor de skal udfylde om deres 1. valg efter Kastanievej Efterskole og deres 2. valg, og om hvorvidt de er sikre eller usikre på hver af disse valg. Deres svar bliver brugt til at inddele dem i grupper efter behov

82 for vejledning. Den grønne gruppe er sikre og ved hvad de vil, Den gule gruppe mener de ved hvad de vil, men er lidt usikker. Den røde gruppe er de mest usikre og vil, som udgangspunkt, modtage mest vejledning. Eleverne skal udfylde deres uddannelsesplan på og endelig vælge uddannelse senest 1. marts på forældrene skal skrive under med deres NEMID. I uge 3 er der mulighed for at møde elevens kontaktgruppelærer ligesom det er muligt at tale med vejlederen omkring elevens valg af ungdomsuddannelse. Vejledningen består desuden af fællesorientering om valg af uddannelse, individuelle elevsamtaler og forældrekonsultation i forbindelse med en endelig prioritering af uddannelsesvalg. Sammen med din kontaktgruppelærer, skal du udfylde en udviklingsplan for dine faglige og personlige udviklingsønsker for skoleåret på Kastanievej Efterskole. Din udviklingsplan evalueres løbende. Som afslutning på vejledningen, skal du, sammen med dine forældre, udfylde din uddannelsesplan på Uddannelsesplanen danner rammen for dine valg af ungdomsuddannelser. Under hele forløbet, vil du kunne have individuelle samtaler med skolevejlederen. Bemærk, at nogle uddannelsessteder kræver, at du har taget folkeskolens 10. klassesprøve i et eller flere fag. Det er frivilligt, om man vil gå til prøve i 10. klasse, både de skriftlige og mundtlige prøver - eller nogle af dem. MEN, det er vigtigt, at du og dine forældre, har fået talt med uddannelsesstedet, som du har søgt ind på, om hvilke konsekvenser et evt. fravalg af en prøve har. Nogle steder, kræver de, at du tager alle prøverne. Andre steder; nogle af prøverne. Andre steder igen, er det OK. med et 10. skoleår med fulgt undervisning, OSO (obligatorisk selvvalgt opgave) og brobygning. Dette er, ene og alene, dit og dine forældres ansvar, at få klarlagt, inden I fravælger nogen prøver. Som udgangspunkt, anbefaler vi altid, at eleverne tager alle prøverne. 9.2 OSO (obligatorisk selvvalgt opgave) I uge 50 rydder vi det normale skoleskema til fordel for den såkaldte OSO-opgave. OSO er en forkortelse for obligatorisk selvvalgt opgave, der skrives og arbejdes med i uge 50. Opgaven skal dreje sig om elevens ønsker for uddannelse eller erhverv. Eleven skal aflevere en opgave og lave en fremlæggelse. Eleven kan vælge om han/hun vil have karakter for OSO-opgaven. Eleven kan efterfølgende fravælge karakteren på karakterbladet. 9.3 Brobygning

83 Brobygningen foregår i uge 46. Eleverne skal vælge to forskellige former for ungdomsuddannelse og prøve en hverdag på disse to i denne uge. 10. Efterskolelivet & kostskolearbejdet 10.1 Kontaktgrupper og -teams Indholdsplan Formål, mål, slutresultat og almene perspektiver Kontaktgruppen mødes jævnligt med kontaktgruppelæreren. Kontaktgruppelæreren vil i løbet af skoleåret tage kontakt til hjemmet i forbindelse med den enkelte elevs trivsel og engagement på skolen. Vi håber også, at forældrene vil ringe til kontaktgruppelæreren, hvis der - set fra hjemmets synspunkt - er problemer eller blot spørgsmål eller forhold, man vil tale om. Formålet med kontaktgruppemøderne er at sikre, at den enkelte elev får mulighed for at komme til orde i et mindre forum og aktivt deltage og tilkendegive meninger og holdninger til skolens aktiviteter og fællesskab. Kontaktgruppemøderne har desuden til formål at styrke elevernes trivsel, fællesskab og samarbejde. Det er ønsket at skabe aktive, meningsdannende fællesskaber gennem fokus på de værdier og temaer, vi mener er vigtige for et godt efterskoleophold - og teenageliv. Formålet er desuden at skabe et sammenhængende forløb og en mødestruktur, der giver mulighed for sparring og styrkelse af fællesskabet på flere niveauer. Arbejdsformer, metoder og deltagende elever Der er 7-10 elever i en kontaktgruppe. Alle kontaktgrupper har én lærer tilknyttet. Man spiser morgen-, middags og aftensmad sammen med sin kontaktgruppe. Kontaktgruppen er på skift i køkkenet og sørger for morgen-, middags- og aftensmad samt aftenkaffe. Derudover arbejder kontaktgruppen sammen, når der skal løses praktiske opgaver ved særlige arrangementer. Der afholdes et ugentlig kontaktgruppemøde, hvor skolens kontaktgruppelærere mødes med deres kontaktgruppe. På disse møder taler man om den enkelte trivsel, fællesskabet i kontaktgruppen og på skolen som helhed. Derudover planlægges og evalueres praktiske opgaver, som gruppen måtte have i løbet af skoleåret.

84 Undervisningsmateriale & hjælpemidler I løbet af året vil kontaktgruppen både opleve faglige og kreative oplæg fra kontaktgruppelæreren. Undervisningssprog, timetal, omfang, ugeskema, evalueringsformer & lærer Hver mandag kl holder hver kontaktgruppe møde med sin kontaktgruppelærer. Nogle gange foregår disse møder i kontaktgruppeteams (2-3 kontaktgrupper sammen). Her tages bestemte temaer op og behandles af alle kontaktgruppeteams samtidigt. Evaluering af skolens forskellige aktiviteter, arrangementer og undervisningsforløb foregår også i kontaktgrupperegi. Kontaktgruppelærere 2016/17: Kontaktgruppe 1. Lærer: Rikke Dalsgaard Frandsen Kontaktgruppe 2. Lærer: Signe Yde Knudsen Kontaktgruppe 3. Lærer: Louis Messell Kontaktgruppe 4. Lærer: Trine Christensen Kontaktgruppe 5. Lærer: Dénise Stockmann Kontaktgruppe 6. Lærer: Annkarina Kellberg Kontaktgruppe 7. Lærer: Jens Troelsgaard Jensen Kontaktgruppe 8. Lærer: Jonas Landin Ohnemus Kontaktgruppe 9. Lærer: Stih Gotlieb Nilsson Kontaktgruppe 10. Lærer: Tine Kierkegaard Kontaktgruppe 11. Lærer: Troels Vestergaard Jensen Kontaktgruppeteams:

85 Kontaktgruppe Kontaktgruppe Kontaktgruppe Kontaktgruppe Kontaktgruppe Årsplan - Kontaktgruppemøde 1: Velkommen, præsentationsrunde, skema, opgaver i introugen, KE-olympiade, rammer, dagligdagsregler, rundvisning på skolen - Kontaktgruppemøde 2: Opfølgning på første møde. Statusrunde: individuelt, gruppe, værelser, skema, vaskemaskine - Kontaktgruppemøde 3: Udvidet mødetid (13-16) Udarbejdelse af individuelle hensigtserklæringer. Alle elever får en individuel samtale med deres kontaktgruppelærer - Kontaktgruppemøde 4+5: Møde i kontaktgruppeteams. Arbejde med temaet "venskaber" - Kontaktgruppemøde 6: Aktuelle emner. Hvordan går det? - Kontaktgruppemøde 7: Udvidet mødetid (13-16) Opfølgning på individuelle hensigtserklæringer. Alle elever får en individuel samtale med deres kontaktgruppelærer - Kontaktgruppemøde 8: Aktuelle emner. Hvordan går det? - Kontaktgruppemøde 9+10: Møde i kontaktgruppeteams. Arbejde med oplægget "Her er dit liv" - Kontaktgruppemøde 11: Aktuelle emner. Hvordan går det? - Konktaktgruppemøde 12: Fokus på uddannelsesvejledning. Introduktion til optagelse.dk - Kontaktgruppemøde 13-16: Aktuelle emner. Hvordan går det?

86 - Kontaktgruppemøde 17: Møde i kontaktgruppeteams. Arbejde med oplægget "Lys i mørket" - Kontaktgruppemøde 18: Aktuelle emner. Hvordan går det? - Kontaktgruppemøde 19: Udvidet mødetid (13-16). Individuel evaluering. - Kontaktgruppe 20-21: Arbejde med oplægget "livsduelighed" - Kontaktgruppemøde 22: Aktuelle emner. Hvordan går det? - Kontaktgruppemøde 23: Arbejde med oplægget "den gode forberedelse" Møder Bestyrelsesmøde Bestyrelsen afholder 4 møder årligt, eller efter behov. Dagsorden ufærdiges i samarbejde bestyrelsesformand og forstander. I møderne deltager skolens bestyrelsesmedlemmer og suppleant, skolens forstander og skolens medarbejderformand Medarbejdermøde Der afholdes et ugentligt medarbejdermøde, hvor skolens samlede personale deltager. Formålet med medarbejdermødet er at give den samlede medarbejdergruppe mulighed for at orientere, informere og debattere den samlede skoleaktivitet og skolens pædagogiske praksis. Mødet ledes af Stih Gotlieb Nilsson og skolens sekretær Nanna Schultz Nielsen samt underviser Rikke Dalsgaard Frandsen skiftes til at være referent på mødet. Dagsorden til mødet forberedes af skolens forstander Karen Toftlund Krog. Punkter til dagsorden sendes til ledelsen senest torsdage kl Det forventes, at der til punkterne ligger et skriftlig oplæg, som tydeliggør de problemstillinger, man ønsker, der skal tages stilling til. Dagsorden lægges på intranettets opslagstavle fredage kl.12.00, således at deltagerne har mulighed for at forberede sig på indholdet. Det er forstanderens ansvar, at punkter vedrørende afvikling af årsplanen kommer rettidigt på dagsorden, for at overholde gældende arbejdstidsregler Udviklingsmøde

87 Ind imellem erstattes medarbejdermødet af et udviklingsmøde for alle medarbejderne. Det kan være et tema, et pædagogisk eller praktisk tiltag, der arbejdes med eller debatteres med henblik på at udvikle skolen Samarbejdsgruppemøde Der afholdes samarbejdsgruppemøde ca. en gang om måneden med deltagelse af skolens medarbejderrepræsentant, Annkarina Kellberg, skolens tillidsrepræsentant, Jens Troelsgaard Jensen, og forstander Karen Toftlund Krog. Dagsorden sammensættes på mødet, og der skrives kun referat af beslutninger om evt. ændringer taget på mødet. Formålet med samarbejdsgruppemødet er at skabe et rum for drøftelse af punkter i et lille forum, hvor ledelse og medarbejdere er repræsenteret med fokus på at fastholde et frugtbart samarbejde lærere og ledelse imellem Kontaktgruppemøde Der afholdes et ugentligt kontaktgruppemøde, hvor skolens kontaktlærere mødes med kontaktgrupperne. Læs mere herom under 10.1 Kontaktgrupper og -teams Gangmøde Der er gangmøder en gang om mdr. eller når behovet opstår. Møderne afholdes på gangene eller i nærheden af gangene, hvor der er plads til gangens beboere. Formålet med gangmøderne er at skabe et forum, hvor trivsel og samværet på gangene kan diskuteres og være med til at sikre, at eleverne arbejder med og tager ansvar for egen trivsel og den fælles gangkultur Fællesmøde Der afholdes et månedligt fællesmøde. Fællesmødet afholdes i salen den første onsdag i hver måneden kl , hvor alle skolens elever deltager.. Skolens elever og 2 medarbejdere, Signe Yde Knudsen og Troels Vestergaard Jensen, deltager i mødet. Fællesmødet og styregruppen skal igennem året tage sig af udvikling, trivsel, projekter og evaluering af skolens liv. Eleverne skal til fællesmødet indgå i et struktureret og demokratisk møde, hvor alle bliver hørt og har mulighed for at ytre sig. Eleverne skal lære om kreative processer, ideudvikling og evaluering, hvor der inddrages forskellige arbejdsmetoder. Fællesmødet er elevstyret og ligger vægt på elevansvar og gennemarbejdede processer. Det er styregruppens opgave at lede, strukturere oplæg, form og indholdet på fællesmødet. Eleverne skal i fællesskab arbejde med rammer, der skaber det bedste efterskoleår for alle

88 elever på skolen. Det er målet med fællesmøderne, at eleverne skal lære om og få indblik i kreative processer, samarbejde og ideudvikling. Styregruppen mødes i salen den første onsdag i hver måneden kl. 15 og derudover efter aftale, hvor der deltager en elev fra hver kontaktgruppe. De elever, som frivilligt melder sig, skal sidde i udvalget i en periode. Der vælges som udgangspunkt nye elever til alle tre perioder Forældremøde: Holdningsdag I september afholdes der en såkaldt holdningsdag for det indeværende holds forældre. Formålet med dagen er at give forældrene mulighed for at debattere og tage stilling til forskellige relevante problemstillinger i forbindelse med deres barns ophold. Dette sker sammen med de øvrige forældre fra barnets kontaktgruppeteam. Holdningsdagen munder ud i en fremlæggelse i salen, hvor forældrene præsenterer tanker og pointer fra dagens samtaler. Dagen har til formål at skabe en dialog og et frugtbart samarbejde skole og hjem imellem. Ud over forældreweekenden inviteres forældrene til at deltage i: Forældreaften i forbindelse med afslutningen af 1. linjefags periode Julestue Forældreaften som afslutning på fællesprojektet. Det er skolens ønske, at det skoleåret igennem, er et tæt og positivt samarbejde skole og forældre imellem, og derfor er forældrene altid velkommen på skolen Boforhold Nogle er vilde med fællesskabet på et flermandsværelse, mens andre gerne vil prøve at bo to. Så på Kastanievej kan du vælge mellem 2-, 3- eller 4-mandsværelser alt efter, hvad du har lyst til. Du og din værelseskammerat bestemmer selv, hvor skabet skal stå eller hvad der skal på væggene, for værelset er jeres private domæne, og I kan indrette det efter jeres personlige smag. Alle værelserne er udstyret med senge, borde, stole og skabe, men hovedpude, vækkeur, guitarstativ og den slags skal du selv sørge for. Værelserne skal afleveres i samme stand som de er modtaget. Derfor: må der ikke fortages varige ændringer på værelsernes faste indretning og inventar

89 må opsætning af plakater og lignende kun foretages med plakatgummi. Der udleveres 1 pakke plakatgummi pr. værelse ved skoleårets start. På grund af brandfare må der ikke anvendes nogen form for væg- og/eller loftstæpper. Fyrfadslys må kun anvendes i stager på værelserne. Brug af røgelsespinde er ikke tilladt. Eleverne får udleveret en nøgle til værelset, som også bruges til elevens private skab. Pris for bortkommen nøgle er 400 kr. Vi opfordrer til, at man låser sit værelse, og låser værdigenstande inde i skabet. Vi gør dog opmærksom på, at skabet ikke er et tyverisikret skab Fælles aktiviteter Introuge Den første uge på Kastanievej Efterskole er noget ganske særligt. Eleverne bydes velkommen med en begivenhedsrig uge med masser af aktiviteter samtidig med, at de lærer hinanden, lærerne og skolen bedre at kende. Alle dage starter med morgenmad kl Herefter mødes alle i salen kl til introduktion af skolens rengøringsområder. Hver formiddag byder på en aktivitet: Mandag: Planlægning af KE-olympiade + portrætfotos af alle elever samt kontaktgruppebilleder Tirsdag: Frederiksberg rundt i kontaktgrupper. Onsdag: Kor Torsdag: Dans: KE goes GAGA Fredag: Samarbejde sådan! Hver eftermiddag er dedikeret til linjefag, som i denne uge arbejder under titlen Forestillinger om KE. Ugens arbejde munder ud i en visning fredag aften, hvor alle linjefag præsenterer de produkter / det arbejde, de har siddet med i løbet ugen samt de tanker, de har gjort sig undervejs i processen. Aftenarrangementer i denne uge:

90 Mandag: KE-olympiade Tirsdag: Afrikansk dans Onsdag: Bål & brand Torsdag: Puslespil Fredag: Fremlæggelse af arbejde på linjefag Afslutningsuge Skilejrskole I perioden d /1 er hele skolen på alpin skilejrskole i Norge. Midt i Hallingdalens flotte natur ligger Ruby Rejser skihotel på en fjeldskråning med panoramaudsigt ud over dalen. Kastanievej Efterskole har hotellet helt for sig selv i denne uge. Vi bruger to forskellige piste-områder med i alt 14 nedfarter, og eleverne får liftkort, der giver adgang til ubegrænset kørsel i 5 dage. Eleverne vil modtage undervisning i slalom om formiddagen, og om eftermiddagen kører eleverne mere frit i grupper på mindst tre personer. Lærerne vil være i løjperne hele dagen Adressen til stedet er: Skarslia Hotel, Vats N-3570 Ål i Hallingsdal Anderledes uger Obligatorisk weekend Den første weekend efter skolestart er en obligatorisk weekend. Her er det altså ikke muligt at komme hjem Linjefagsdag & forældreaften Linjefagsdagenes formål er at få dykket ned i sit linjefag og få et længere koncentreret forløb i sit fag. Eleverne arbejder på fagene tirsdag til fredag fra til

91 Linjefagsdagene bliver afsluttet med en fremvisning for forældre om fredagen, hvor alle forældre er inviteret til Forældreaften som afslutning på ugen OSO (obligatorisk selvvalgt opgave) Den sidste uge af 2016 er dedikeret til arbejdet med den obligatoriske selvvalgte opgave. Se mere under punktet 9.2 OSO (obligatoriske selvvalgt opgave) Sprogdage I sprogdagene på KE arbejder eleverne med engelsk, tysk og fransk. De arbejder i grupper med en bestemt historisk periode og laver en video eller fotoprojekt, hvor de beskriver perioden enten faktuelt eller som fiktion; så dog med faktuelt indhold fra perioden. Det endelige resultat vises for hele skolen den sidste dag af projektet, de bedste fremvisninger belønnes med præmier for bedste historiske gennemgang, mest æstetisk gennemførte, bedste replik og så videre. Målet med sprogdagene er at involvere eleverne i historie og sprog på en kreativ og anderledes måde og arbejde sammen i grupper Fagdage På Kastanievej Efterskole har vi fagdage i forbindelse med de mundtlige prøveuger. Fagdagene bruges til faglig fordybelse i prøvefagene: Dansk, engelsk, matematik, tysk og fransk. Målet med fagdagene er, at eleverne er så godt forberedte til deres mundtlige prøver som muligt. Indholdet i fagdagene bestemmes af eleverne, forstået på den måde at i fagene dansk, engelsk, tysk og fransk er det elevernes egne selvvalgte emner og tekster, som skal arbejdes med. I matematik bruges fagdagene på repetition af årets gennemgåede emner. Formen er individuel elevforberedelse samt læreroplæg. Det kan foregå i klasseværelser, i skolens fællesstuer eller på elevernes egne værelser Linjefagsuge & KE-festival 3. periode afsluttes med 3 linjefagsdage, der kulminerer med KE-festival, som i år ligger fredag d. 19. maj kl Her slår vi dørene op for gamle elever, forældre m.fl. og præsenterer resultatet af det arbejde, der er blevet lagt i sidste periodes linjefagsundervisning Brobygning

92 I efteråret 2016 er eleverne en uge i brobygning, hvor de besøger 2 af de uddannelsesinstitutioner, som kunne være en mulighed for dem efter deres år på Kastanievej Efterskole i 10. klasse. Se mere under punktet 9.3 Brobygning Kulturdage #1: Mystery House Disse tre kulturdage kulminerer med Kulturnatten, hvor skolen er åben for offentligheden. De besøgende, der gæster skolen, får mulighed for at opleve elevernes Mystery House Kulturdage #2: Kend din by Dette er et projektorienteret gruppearbejde, hvor hver gruppe får et sted/område, fx Papirøen, Carlsbergbyen, Tivoli eller lignende. Gruppen skal efterfølgende fremlægge foran hele skolen. I fremlæggelsen indgår typisk film, sang, dans og artefakter fra de konkrete steder Kulturdage #3: Demokrati. KE-valg Disse kulturdage står i demokratiets navn. Her arbejder vi med politik. Eleverne bliver klædt på med viden om de politiske ideologiers historie, retorik, det danske demokratis spilleregler og rammer mm. Herefter trækker tilfældigt sammensatte elever et parti, som de skal repræsentere i dagene - både med valgvideoer, plakater og til sidst skal de forsøge at vinde paneldebatten og forhåbentlig vinde KE-valget Kontaktgruppeweekender Alle kontaktgrupper har i løbet af året en obligatorisk weekend, hvor de planlægger og gennemfører et weekendprogram med aktiviteter for de øvrige elever, der holder weekend på skolen. Formålet er, at eleverne lærer at samarbejde, tage ansvar, igangsætte og gennemføre projekter og omsætte ideer til handling. Kontaktgruppeweekender i skoleåret 2016/17: august 2016 (kg. 2+3) september 2016 (kg. 5+9) oktober 2016 (kg. 4+8) november 2016 (kg. 6+7) januar 2017 (kg. 1+11) februar 2017 (kg. 6+7) marts 2017 (kg. 1+10) april 2017 (kg. 2+3)

93 april 2017 (kg. 5+9) maj 2017 (kg. 4+8) Fællesprojekt 2. periode står i fællesprojektets tegn. Alle linjefag arbejder tæt sammen om at skabe den forestilling, vi til dagligt omtaler fællesprojektet. Her bidrager hvert enkelt linjefag med sit eget udtryk. Film producerer levende billeder, musikholder skaber musikken, tekstil & design leverer kostumer, billedkunst arbejder med det visuelle udtryk, teater & performance skriver materiale og går på scenen, foto tager og fremkalder smukke billeder. I de sidste 2 uger op til premieren intensiveres arbejdet med projektet. Her sættes det hele sammen og kulminerer med 4-5 forestillinger for andre efterskoler, venner, naboer tilfældigt fremmødte og til sidst den store finaleforestilling for elevernes egne familier. Det er en sjov og spændende proces, som giver en masse ballast! 10.5 Dagsrytme Rengøring Eleverne gør først rent på fællesområderne derefter på værelser. Tirsdag og fredag vaskes der gulv både på værelser og fællesområder og paneler, lamper, vindueskarme og døre tørres af. Onsdag og torsdag ryddes der op og vaskes gulv på alle fællesområder. På værelserne ryddes der op og fejes gulv. Karen står for det overordnede ansvar for rengøringen Morgenmad Køkkenholdet møder kl Kontaktgrupperne mødes i fællesstuen og går til morgenmad i spisesalen. Morgenmaden slutter Undervisning Se punkt 8. Undervisningen for uddybende information om den fagrække, vi udbyder i skoleåret 2016/17.

94 Pause I formiddagspausen fra er der medarbejderpause i spisesalen, hvor der vil være kaffe, te, servering og almindeligt hyggeligt samvær Middag Der er middagsmad fra Lærerne deltager fast i middagsspisningen mandag og onsdag. Middagen, der består af et varmt måltid, er obligatorisk. Efter middagen gives fælles beskeder og der uddeles post Eftermiddagste og -kaffe Der er eftermiddagspause fra I eftermiddagspausen er der servering i spisesalen Aftensmad Der er aftensmad fra Eleverne har mødepligt til aftensmaden. Aftensmaden foregår efter cafeteriaprincippet. Man tager selv sin mad, man sidder med sin kontaktgruppe, går når man er færdig med at spise og rydder selv op efter sig. Aftensmaden er fremstillet og forberedt af køkkenet, og stilles frem og ryddes væk af den tidlige aftenlærer og dennes kontaktgruppe Aftente Der er aftenservering fra Serveringen foregår enten i spisesalen eller stuerne. Det er ikke muligt at tage serveringen væk fra det lokale, hvor aftenserveringen finder sted Egen gang Kl gøres eleverne opmærksomme på, at man skal være på sin egen gang, og kl skal man være på eget værelse Godnat Kl går aftenlæreren rundt og siger godnat.

95 Almindelige weekender Eleverne har mulighed for at tage på weekend fra fredag kl , og kan først komme tilbage til skolen søndag efter kl Efter ferier kl Tilmelding til weekenden og weekendgæster foregår onsdag middag. Tilmelding er bindende for hele weekenden (fredag, lørdag og søndag) og indbefatter deltagelse i arrangementer, madlavning, rengøring m.v. Afvigelser fra weekendregler skal aftales med forstanderen inden weekenden. I weekenden er der mulighed for at sove et andet sted end eget værelse. Hvor sover jeglisten skal være udfyldt inden kl Fredag kl samles alle, der er tilmeldt weekenden i spisesalen og fordeler weekendens gøremål. Lørdag og søndag Køkkenholdet møder Brunch Rengøring af fællesområder (kun søndag) Herefter, ofte om lørdagen, et arrangement for/med weekendeleverne. Arrangementet er obligatorisk Eftermiddagsservering Køkkenholdet møder Middagsmad Du skal vœre på dit eget værelse og herefter ro. Fredag og søndag aften skal eleverne være på eget værelse kl Bemærk, at der er få weekender hvor du skal rejse hjem og skolen er lukket. Samtidig har vi også nogle obligatoriske weekender, samt en kontaktgruppeweekend, hvor du selvfølgelig skal være med til din kontaktgruppes weekendarrangement Sundhedsprofil Kost

96 Vi spiser helt almindelig god mad. Alt det du kan lide og det, du ikke vidste, du kunne lide. Vi kan godt lide at lave mad på Kastanievej og tilbereder selv det meste fra bunden. Færdigretter og halvfabrikata bruger vi ikke. Vi får masser af grønt, groft rugbrød, magert kød, fisk, frugt og friske råvarer. Vi vil gerne give dig nogle gode kostvaner og en grundlæggende viden om sund kost, som du kan bruge hele livet. Men en god flaske ketchup eller en hjemmebagt kage er altså ikke forbudt. Vi gør meget ud af at tage personlige hensyn. Er du f.eks. vegetar, eller tænker du på at blive det, kan du skrive dig på vores vegetarliste. Og lige så vigtigt: Du kan melde dig fra igen. Er du allergiker eller er du på en speciel-diæt, tager vi også hensyn til det i samarbejde mellem eleven, forældrene og køkkenet. Om morgenen er der buffet med hjemmebagte boller, smør, ost, frisk frugt, havregrød, cornflakes, A38, müsli og te og kaffe. Om formiddagen er der gulerødder, kaffe og te. Frokost serveres ved bordene og byder på varm mad, salat og brød. Om eftermiddagen er der knækbrød, koldhævet brød eller frugt. Aftensmaden er en buffet med lune retter, salater, pålæg og godt rugbrød. Aftenservering kan være te, hjemmebagt kage, frugt eller knækbrød. Hver kontaktgruppe står for køkkenet og laver maden til de andre en uge ad gangen - i alt tre uger i løbet af skoleåret. Du skal nok blive fortrolig med et køkken, få øvelse i kunsten at betjene pander og gryder og lære om de gode og sunde kostvaner foruden almindelig køkkenhygiejne og rengøring. Hvis du har fået smag for køkkenets glæder, kan du også få indflydelse på vores menuer Rygepolitik Skolen ønsker at værne om fællesskabet og et sundt teenageliv og efterskolemiljø. Det er derfor skolens mål at undgå, at eleverne begynder at ryge under opholdet på Kastanievej Efterskole. Kastanievej Efterskole følger gældende lov om rygeforbud, som betyder, at det ikke er tilladt at ryge på skolens områder, hverken inde eller udenfor. E-cigaretter og vandpibe ligestilles med almindelige cigaretter. Rygeforbuddet er også gældende for personale, forældre og skolens øvrige gæster. Hvis man ved indmeldelse på Kastanievej Efterskole er ryger med forældretilladelse, vil det være muligt at indgå en rygeaftale mellem skole, forældre og elev. Skolen forventer:

97 1. At eleven ikke ryger på skolens matrikel 2. At eleven ikke ryger i forbindelse med undervisning, fælles aktiviteter eller på fællesture 3. At eleven ikke ryger i selskab med ikkerygere 4. At eleven samarbejder med skolens ryge-coach med henblik på rygestop Til Nye elevers dag afkrydser elev og forældre, om man er ryger, således at skolen ved, hvem der skal laves forhåndsaftaler med. Elever, som ikke ryger ved skolestart, vil ikke have mulighed for at få en rygetilladelse. Hvis elever som ikke ryger bliver opdaget i at ryge, vil det være at betragte som brud på skolens regler. Ved rygning vil hjemmet blive kontaktet og informeret. Gentagne brud på skolens regler om rygning vil føre til trepartssamtale mellem skole, forældre og elev. Forhandlingen vil afgøre, på hvilke vilkår, eleven kan fortsætte opholdet. NB! Skoleåret 2016/17 er sidste år, hvor det vil være muligt at være indskrevet som ryger på Kastanievej Efterskole. Fremadrettet kan man ikke optages som ryger på skolen, og skal derfor være stoppet med at ryge før opstart på Kastanievej Efterskole Rusmiddelpolitik Formålet med skolens rusmiddelpolitik er at undgå indtagelse og omgang med rusmidler herunder alkohol, hash og euforiserende stoffer af enhver art, således at vi sikrer elevernes trivsel og et trygt lærings- og kostskolemiljø. Det er ikke tilladt at være påvirket af rusmidler på skolen. Indtagelse af euforiserende stoffer er ikke tilladt i Danmark, selvom den enkelte misbruger ikke retsforfølges, så længe der er tale om stof til eget forbrug. Omgang med euforiserende stoffer er et brud på lovgivningen, og kan dermed resultere i bortvisning og politianmeldelse. Eleverne orienteres om skolens regler, og de forklares/argumenteres gentagne gange og i forskellige sammenhænge. Eleverne inddrages i og arbejder med

98 misbrugsproblematikker. Forældrene inddrages i et forpligtende samarbejde, hvor skolen kontaktes i tilfælde af, at forældrene hører om rusmidler på skolen. Alle ansatte er bekendt med Komiteen for Sundhedsoplysnings Hash-samtalen om unge og hashrygning og agerer ud fra denne. Alle ansatte er forpligtede til at handle på eventuel mistanke om omgang med rusmidler. Aftenlærernes opgave er også at tage en runde i nærområdet, hvis der er mistanke om omgang med rusmidler her. I særlige situationer foretages natterunde. Alle ansatte, forældre og elever anser det for vigtigt, at der tages afstand fra omgang med rusmidler i skoleregi, og at der fastholdes en skolekultur, hvor alle trives, er trygge og mentalt tilstede. Hjemmet kontaktes, hvis der er tale om påvist misbrug, men også ved mistanke om misbrug. Hvis der konstateres misbrug, gennemføres en trepartssamtale mellem skolen, eleven og hjemmet. Forhandlingen vil afgøre, om skoleopholdet kan fortsætte og under hvilke vilkår. Det er ledelsen, der endeligt beslutter, hvornår de sociale myndigheder skal kontaktes, og om samarbejdet med eleven kan fortsætte eller må ophøre. Eleven evalueres individuelt, og der udformes en handlingsplan. Handlingsplanen er udformet som en kontrakt, som underskrives af parterne. Skolen gør ikke brug af urinprøver eller blodprøver hos læge. I efterbearbejdningen ser vi det som en vigtig opgave, at skolen skal dæmme op for eventuelle uhensigtsmæssige grupperinger og dårlig diskurs blandt eleverne. Der fokuseres på trivsel og tryghed. Interessehjulet anvendes til at finde elevernes interesser, og disse gødes og understøttes. 11 Skemaer Skoleåret på Kastanievej Efterskole inddeles i 3 skemaperioder, der alle er bygget op omkring nedenstående skemastruktur:

99