Til patienter, som skal have foretaget amputation. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Afsnit K2

Transkript

1 Til patienter, som skal have foretaget amputation Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Afsnit K2

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Efter operationen... 4 Smertebehandling... 4 Kosten... 4 Rygning... 5 Optræningen... 5 Amputationsstumpen... 5 Psykologiske faktorer... 6 Til pårørende... 7 På benene igen... 8 Hvad er en protese... 8 Hvornår får jeg en protese?... 8 Næste skridt... 9 At komme i gang med protesen... 9 Pleje af stumpen... 9 Pasning af silikonestrømpen Udskrivelsen - de nye forhold i hjemmet Yderligere information Side 2

3 Indledning Årsagen til amputation er oftest dårligt kredsløb som følge af åreforkalkning, eventuelt kombineret med sukkersyge men der er også andre årsager, f.eks. traumer (skader efter ulykker o.lign.). Før operationen har man undersøgt, hvor på benet kredsløbet er tilstrækkeligt godt til, at man kan forvente, at operationssåret vokser sammen. De hyppigste amputationssteder er på underbenet, gennem knæet og på låret. At miste en del af sin krop er noget, der berører alle dybt. I den forbindelse er det vigtigt at huske, at benet ikke længere fungerer normalt, og at det truer dit helbred - og i visse tilfælde dit liv, hvis ikke du bliver amputeret. At benet ikke længere fungerer normalt, vil desuden belaste dine muligheder i hverdagen. Dit eget bidrag er det vigtigste - du skal ville videre og vi vil hjælpe dig bedst muligt gennem den svære tid og undervejs informere og støtte dig. Side 3

4 Efter operationen Når operationen er overstået, vil du komme på Opvågningsafsnittet, hvor du skal ligge, indtil du er vågnet helt efter narkosen. Under operationen er der måske lagt et dræn i såret. Dette fjernes 1-3 dage efter operationen. Der vil være anlagt en forbinding over operationssåret. Smertebehandling Smertebehandlingen fortsætter som før operationen, og den vil blive indstillet efter behov. Muligvis vil der inden operationen blive anlagt et smertekateter i ryggen eller på låret/i lysken. En smertebehandling gennem kateter i ryggen har ofte den bivirkning, at man ikke kan styre sin vandladning. Det kan derfor være nødvendigt at tømme blæren med et kateter 4-5 gange i døgnet, eller man kan vælge at anlægge et midlertidigt kateter. Mange oplever stadig at kunne mærke det amputerede ben. Dette kaldes fantomsmerter. Disse fantomfornemmelser kan f.eks. være kløe, kulde, at benet sover, skoen trykker eller lignende. Der er flere muligheder for at afhjælpe fantomsmerter. Fantomsmerterne vil aftage med tiden. Kosten For at hele såret er det vigtigt, at du spiser og drikker godt og får rigeligt med proteiner. En god, alsidig kost er desuden nødvendig for at holde maven i gang. Hvis du har problemer med at spise og drikke nok, kan du tale med en diætist, som sammen med dig kan finde frem til, hvilken kost du skal have. Side 4

5 I nogle situationer kan det være nødvendigt i en kort periode at lægge en ernæringssonde gennem næsen og ned i maven. Rygning Da rygning har en betydelig negativ virkning på sårheling, anbefales det, at du undlader at ryge under indlæggelsen. Du vil blive tilbudt nikotinplaster, nikotintyggegummi eller anden kompensation. Rygestop vil være det bedste for at tilgodese hele forløbet. Der må ikke ryges inden døre på hospitalet. Optræningen Optræningen begynder kort tid efter operationen. Du skal træne dagligt med fysioterapeuten for at træne forskellige daglige færdigheder, så du så vidt muligt kan klare dig selv med forflytninger, påklædning, kørestol eller ganghjælpemiddel. En stor del af optræningen, er at komme i eget tøj og være oppe til alle måltider. Amputationsstumpen Det er vigtigt at bevare fuld bevægelighed i knæ- og hofteled især hvis du senere skal have protese. 5 dage efter operationen tilses såret, og du starter behandling med en silikonestrømpe. Den anvendes for at give stumpen de bedste muligheder for at hele (fjerner væske fra stumpen). Desuden er silikonestrømpen med til at hærde og forme stumpen til protese. Side 5

6 Når silikonestrømpen ikke anvendes, skal du anvende en elastik forbinding (tubegrib). Trådene eller de clips, der holder såret sammen, fjernes efter henholdsvis 14 og 21 dage. Når trådene/clipsene er fjernet, vil du lære, hvordan du dagligt vasker og smører stumpen ind i creme. Dette gøres for at smidiggøre huden og hærde stumpen til den senere belastning med protese. Psykologiske faktorer Overgangen, fra beslutningen om en forestående amputation, til at du kan klare et hverdagsliv, uafhængigt af andre, er en svær proces. Som ved andre typer af chok, kan tabet af en legemsdel give stort psykisk pres. Det er normalt at føle sig stresset og at gennemgå en periode med sorg, hvor humøret er svingende, og hvor overskuddet i forhold til fremtiden kan være begrænset. Mange ny-amputerede har oplevet, at det er positivt at læse om amputation samt tale med andre amputerede, som er kommet længere i deres genoptræning og dermed kan give tips og opmuntring. Har du/i lyst til at tale med en ligestillet, kan afsnittet hjælpe med at formidle kontakt til eksempelvis den lokale amputationskreds under Dansk Handicap Forbund. Side 6

7 Til pårørende At være pårørende til et familiemedlem der står overfor en amputation er svært. Det er ofte en lang proces både for patienten og de pårørende, at tage beslutningen om amputation, selv efter flere års svære smerter og nedsat livskvalitet. Når man har sår og dårlig blodforsyning kan smerterne, den smertestillende medicin og selve infektionen give en forgiftning, som kan påvirke den syge. Forløbet kan være præget af forvirring, hvor den syge ikke er helt orienteret i tid og sted og planer. Det er ubehageligt, at se sine nærmeste være ude af stand til at holde rede på hverdagen. Som pårørende er man tit magtesløs, når ikke det er muligt at hjælpe. Pårørende oplever ofte et tomrum mellem indlæggelsen og udskrivelsen, hvor de føler sig alene. Det kan være en hjælp, at patienten og pårørende mødes med personalet til en snak om forløbet og fremtiden. Dette eventuelt med udgangspunkt i amputationskredsens og bandagistens tilbud. Side 7

8 På benene igen Hvad er en protese? Protesen er en erstatning for dit amputerede ben. Protesen består af en række komponenter, hvilket bandagisten vil uddybe nærmere. Hvornår får jeg en protese? Protesen bliver fremstillet, når det vurderes, at helingen af såret og din almentilstand gør det hensigtsmæssigt. Protesetilpasning kan normalt begynde 3-5 uger efter operationen, men det kan variere. Du vil blive set af en bandagist under indlæggelsen. At lære at gå og fungere med en protese tager tid - alt efter din alder, kondition og tidligere aktivitetsniveau. Hvis din fysiske formåen hindrer dig i at gå med protese, har du mulighed for at få en kosmetisk protese. Det er vigtigt, at du føler dig sikker i håndteringen af dit nye ben. Stil spørgsmål, når du er i tvivl. Kontakt din bandagist, hvis du oplever ubehag af nogen slags, når du bruger protesen, hvis du får hudproblemer, eller hvis protesen går i stykker. Side 8

9 Næste skridt At komme i gang med protesen Protesetræning indbefatter belastning, balance og gang i gangbarre. Når du føler dig sikker i gangbarren, kan du begynde at træne med rollator, gangstativ eller stokke. Senere kan du træne trappegang, gang på skrå flader og på ujævnt terræn udendørs. Hvis du har behov for det, kan du får hjælp til prøvning af tekniske hjælpemidler, som kan lette din hverdag, f.eks. kørestol, badestol m.m. Du får information om de hjælpemuligheder, der er i samfundet, og om dine rettigheder som patient. Pleje af stumpen Kontroller huden ofte. Vask stumpen i lunkent vand hver aften og smør den ind med den salve, creme eller lotion, som plejeteamet har anbefalet og lad det virke natten over. Hvis det er muligt, bør protesen ikke bruges før næste morgen. Hvis stumpen føles klæbrig om morgenen, bør du mindske mængden af salve/creme/lotion eller bruge noget med mindre fedtindhold. Det er vigtigt ikke at smøre creme på/pudre indeni silikonestrømpen, da det kan resultere i tryksår. For at bevare stumpens facon er det vigtigt, at du bruger silikonestrømpen - også selv om du ikke har protesen på. Det er normalt, at stumpen ændrer facon og fylde, især det første år efter amputationen. Dette skyldes først og fremmest, at hævelsen falder, og musklerne bliver mindre. Side 9

10 Hold tæt kontakt med din bandagist for at sikre en god pasform i protesen hele perioden. Pasning af silikonestrømpen Vask indersiden af silikonestrømpen/lineren hver dag. Vend indersiden udad og vask med en mild sæbe. Skyl derefter grundigt med vand og tør lineren med et håndklæde. Kræng lineren tilbage og opbevar den altid i retvendt tilstand (ydersiden udad). Tør ydersiden af med en tør klud. Vask ydersiden nu og da for at fjerne snavs. (Lineren kan vaskes i vaskemaskine ved 40 gr.) Udskrivelsen - de nye forhold i hjemmet For at du kan klare dig bedst muligt i din nye situation, vil afsnittets personale i god tid begynde at forberede din udskrivelse. Hvis der er behov for det, kan vi arrangere et hjemmebesøg - for sammen med dig at vurdere behovet for boligændringer og anskaffelse af hjælpemidler. Hvis ikke det er muligt at tilpasse boligen til din nuværende situation, vil afsnittet hjælpe dig med at ansøge om en anden bolig, samt evt. ansøge om et midlertidigt genoptræningsophold eller en aflastningsplads til dig. Ca dage efter operationen kan du være klar til udskrivelse eller når du selv kan klare de fleste ting i dagligdagen. Kan du ikke klare dig selv, vil der være mulighed for hjælp fra Hjemmeplejen. Det er muligt at komme til sårkontrol 2-3 gange om ugen i Sårambulatoriet, hvis dette vurderes nødvendigt. Side 10

11 Du vil inden afslutning fra Sygehusets fysioterapi blive henvist til træning i din hjemkommune. Afhængigt af hvilken kommune du bor i, vil du blive tilbudt ambulant træning eller et træningsophold på et lokalcenter. Du kan kontakte Afsnit K2 på telefonnr.: og Fysioterapien på telefonnr.: Yderligere information Der findes nationale organisationer samt interesseorganisationer for amputerede. Du kan kontakte disse for mere information. Hvis du har mistet dit ben pga. sygdom, f.eks. diabetes, kan du finde organisationer, som har mere information til mennesker med netop dit sygdomsbillede. Andre kilder til information er biblioteket og Internettet. Her følger nogle internationale web-adresser, som kan være af interesse: Koalition för Amputerade (Sweden): Above Knee Amputee: Amputee Coalition of America: The Limbless Association (UK): Dansk Handicap forbund: Dansk handicapforbund amputationskredsen, Hans Knudsens Palads 1 A, København Ø Side 11

12 Kontakt Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Afsnit K2 Falkevej Silkeborg Tlf Version: August 2014 Side 12 Falkevej Silkeborg Tlf.: