Demokrati, magt og medier

Transkript

1 Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515

2 Indledning I 1997 satte folketinget en gruppe af uvildige forskere til at analysere demokrati og magt i Danmark (Togeby et al. 2003). Konklusionen på denne magtudredning blev en rapport om, hvilke udfordringer det danske demokrati i dag står over for; herunder blev mediernes stadig større rolle som medierende institution mellem borgerne og de politiske aktører nævnt. Det lyder bl.a.: Medierne har indflydelse på befolkningens dagsorden, befolkningens holdninger, den politiske kommunikation og de politiske beslutninger (Togeby et al. 2003: 28). Magtudredningens rapport vidner således om, at for at forstå et moderne demokrati må man også kritisk forholde sig til mediernes indflydelse herpå. Denne synopsis vil derfor omhandle hvordan og med hvilke midler medierne spiller en rolle for det politiske system i Danmark. Medialisering. En definition Den proces hvorved medierne har fået stadig større magt betegnes medialisering. Medialisering dækker over, at samfundet og kulturen i stigende grad underlægges og bliver afhængig af medierne og deres logik. Politikkens medialisering vedrører mere specifikt, hvordan medierne er blevet integreret i de politiske organisationer og aktørers virke (Hjarvard 2008:65). Medierne som en selvstændig samfundsinstitution Medierne har altid spillet en væsentlig rolle for den politiske magtudøvelse. Dog har mediernes formål, indhold, virkemidler og relation til de politiske institutioner ændret sig over tid (Hjarvard 2008:63). Hvor medierne tidligere var politikernes talerør, udfører de i dag snarere en slags kommerciel og uafhængig servicevirksomhed for publikum, hvor kritisk belysning af politik kun er én service blandt andre (ibid.:67f). I takt med den større uafhængighed er medierne ifølge Stig Hjarvard blevet en selvstændig samfundsinstitution 1, som strukturerer kontakten mellem politikere og befolkning ved at bidrage til etableringen af det offentlige samtykke til politiske beslutninger og konstruktionen af den politiske dagsorden (ibid.:71). Dette skyldes ikke mindst, at flere af de tidligere kanaler mellem vælgere og politikere - eks. de store medlemspartier og foreninger - i dag er svækkede. For at blive hørt af vælgerne, må politikerne derfor i stigende grad følge mediernes logik (Andersen 2004:301; Nash 2010:198). Synlighed i medierne og bemestring af bestemte udtryksformer bliver vigtige politiske ressourcer, og ifølge Kate Nash kommer der større fokus på politiske personligheder frem for ideologi. Desuden ses en tendens til at politikerne vinkler deres budskaber i retning af at være sensations- eller konfliktprægede (Nash 2010: 199). 1 Herunder argumenterer Hjarvard imod at medierne skulle være en politisk institution. Dette fordi mediernes politiske virksomhed ifølge Hjarvard er ikke- intenderet (Hjarvard 2008:72). 1

3 Set i sammenhæng med Easton s model over det politiske system (figur 1), som illustrerer et kredsløb, hvor samfundet og det politiske beslutningssystem gensidigt påvirker hinanden, synes medierne at påvirke alle modellens tre led. Ved at bidrage til at formidle den offentlige mening og dermed skabe offentligt samtykke til politiske beslutninger (Hjarvard 2008:74) spiller medierne en vigtig rolle på inputsiden. Desuden fungerer medierne som formidler og evaluerende instans af det politiske output til borgerne. Og endelig spiller medierne også en rolle i forhold til den interne beslutningsproces ved at formidle budskaber politikerne imellem (ibid.). Figur 1 Input Krav Output Handlinger Politisk beslutningsproces Tilslutning Beslutninger Feedback (Easton 1965 i Kelstrup et al. 2008: 30) Mediernes diskursive magt Medierne har ikke blot betydning for hvilke emner der kommer på dagsordenen, og derved hvilke informationer offentligheden præsenteres for, men kan også have en direkte meningsændrende effekt (Hjarvard 2008:77). Om dette anvender man ofte begreberne framing - mediets vinkling af et emne - og priming - mediets vedvarende omtale af et emne som senere kan skabe et holdningsskift (ibid.). Mustafa Hussein et al. har set nærmere på mediernes diskursive magt ved at undersøge fremstillingen af etniske minoriteter i danske medier og samtidig interviewet danskerne om deres forhold til denne befolkningsgruppe (Hussain 2000). Det øger ifølge Hussain mediernes meningsdannende indflydelse, at det kun er et fåtal af danskere som faktisk omgås folk med anden etnisk baggrund, hvorfor massemedierne bliver den vigtigste kilde til information. Det samme gælder for andre områder som danskerne ikke har direkte erfaring med eks. den globale opvarmning (ibid.: 100) 2. Studiet viste bl.a. at 2 Man kunne i tråd med dette også argumentere for, at de danske mediers forholdsvise sparsomme dækning af EU politik er med til at opretholde danskernes ignorance og uvidenhed over for EU s stadig stigende betydning (Kelstrup et al. 2008). 2

4 - kun meget få positive historier om minoriteter og deres kultur blev bragt - minoriteter blev oftest omtalt i en kontekst hvor de opfattedes som et problem for det danske samfund - der var en klar retorisk skelnen mellem "os" og "dem" (Hussain 2000:103f) Ifølge Hussain har medierne i DK derved medvirket til at normalisere og legitimere en fordomsfuld diskurs om etniske minoritetsgrupper i offentligheden (ibid.:98). Medialiseringens demokratiske implikationer Mediernes rolle som mediator mellem de politiske aktører og befolkningen gør det relevant at problematisere mediernes formidling af den politiske dagsorden som udgangspunkt for befolkningens politiske stillingtagen. Herunder kan man dog også diskutere, hvorvidt medierne overhovedet kan tillægges et demokratisk ansvar i denne retning. Desuden må man ifølge Nash ikke tro at politik og politisk kommunikation før medialiseringen var rent rationelt drevet. Politik har ifølge Nash altid involveret manipulation med symboler, emotionel identifikation og brug af retoriske værktøjer (Nash 2010:199). Det synes da heller ikke kun at være medierne som forandrer den politiske kommunikation. Ifølge Tim Knudsen har demokratiet i DK udviklet sig i retning af et markedsdemokrati karakteriseret ved at partierne agerer som professionelle og modtagerorienterede virksomheder 3 (Knudsen 2007: 446f). Medierne har således ikke fuldstændig taget magten fra politikerne. Tværtimod synes politikerne også helt intentionelt at bruge medierne som middel til at nå ud til vælgerne med klare budskaber og kontraktpolitiske løfter - hvilket dog kun understreger, at medier og politik i dag er uadskillelige størrelser. Som beskrevet ovenfor synes der at være bred enighed om at massemediernes udbredelse og politikkens medialisering har betydning for den måde demokratiet praktiseres i dag. Dog er der uenighed om karakteren af mediernes indflydelse. Ifølge Knudsen bidrager et medie som fjernsynet positivt til den kognitive mobilisering af befolkningen ved at nå et bredt og differentieret publikum (Knudsen 2007: 300). Også Nash ser et positivt potentiale i nye mediers mobilisering af politisk engagement inden for sociale bevægelser (Nash 2010: 124). Andre kritiserer medierne for at føre til mediamalaise i form af eks. politisk apati, desillusionering og mistillid (Newton 1999: 579). Robert Putnam mener i tråd med dette at mediernes øgede indflydelse svækker det demokratiske engagement i USA (Putnam 2005). I mit mundtlige oplæg vil jeg derfor videre diskutere, hvilke positive og negative konsekvenser politikkens medialisering kan have for demokratiet og dettes praktisering. Herunder vil jeg komme ind på hvilke demokratiske idealer, det danske samfund bygger på. 3 Denne udviklings startede ifølge Knudsen efter jordskredsvalget i 1973 (Knudsen 2007:446) 3

5 Litteratur: Andersen, J. G. (2004): Et ganske levende demokrati. Århus: Århus Universitetsforlag. Hjarvard, S. (2008): Politikkens medialisering. Fra partipresse til opinionsindustri. I: Hjarvard, S. (2008): En verden af medier. Medialiseringen af politik, sprog, religion og leg. Samfundslitteratur: p Hussain, M. (2000): Islam, Media and Minorities in Denmark. I: Current Sociology. Vol. 48, No. 4,: p Kelstrup, M.; Martinusen, D. S. (2008): Europa i forandring. En grundbog om EU s politiske og retslige systemer. København: Hans Reitzels Forlag: Knudsen, T. (2007): Fra folkesyre til markedsdemokrati. København: Akademisk forlag. Nash, K. (2010): Contemporary Political Sociology: Globalization, Politics and Power. Oxford: Blackwell. Newton, K. (1999): Mass Media effects: Mobilization or Media Malaise? I: British Journal of Political Science. Vol 29., No. 4: p Putnam, R. (2005): Bowling alone in America. I: Journal of Democracy. 6:1, jan 1995: p Togeby, L.; Andersen J. G.; Christiansen, P. M.; Jørgensen, T. B.; Vallgårda, S. (2003): Demokratiske udfordringer. Kort udgave af Magtudredningens hovedresultater. Århus: Magtudredningen. 4