Vanløses ældste hus. En ren Vanløse-idyl står for fald NYT OG NOTER FRA VANLØSE LOKALHISTORISKE FORENING

Transkript

1 Nr. 85 Februar 2015 NYT OG NOTER FRA VANLØSE LOKALHISTORISKE FORENING Vanløses ældste hus En ren Vanløse-idyl står for fald Således kunne vi desværre må vi sige læse i Vanløse Bladet i oktober. Vanløses ældste hus var sat til salg. Værdien af huset sat til kr. 0 og grunden til kr. 5,2 mio. Der er tale om huset på Toftøjevej 31 B. Huset hørte til den oprindelige landsby, der bestod af 14 gårde, som lå på en række mellem Damhusengen og Toftøjevej. Vejen hed tidligere Vanløse Gade eller Vanløse Gadevej, men blev ændret til Toftøjevej i 1921 opkaldt efter lokalt marknavn: Toftøyerne. Toften var det stykke jord, som lå lige ved landsbyen, hvor hver enkelt gård havde sit stykke. Dette blev jo så ændret ved udskiftningen i 1779, hvor gårdene blev rykket ud på andre matrikler og fik tildelt ny jord. Ejeren på det tidspunkt, Jens Olsen, flyttede til lod nr. 12. Gården er fra 1700-tallet vi har ikke det nøjagtige år. Den første gårdejer, man kender på stedet er Jens Christensen han er nævnt første gang i fattigprotokollerne i Om ham står der ved hans død i 1755 i kirke- Fortsættes næste side

2 bogen for Brønshøj: Et større skarn er ikke kommen til jorden, sit folks forræder, der glædede sig ved at have gjort kendt djævlen. Han skulle have opildnet folk til ikke at betale hartkornsskatter. Hans enke giftede sig med den efterfølgende gårdmand Jens Olsen, som vi ved lidt mere om han fik så dette lod nr. 12 ved udskiftningen i 1779, og hans gård kom til at hedde Hyltegaard (senere Bogholdergaarden). Der har sidenhen været en lang række ejere, som det vil føre for vidt at nævne her. Den sidste ejer, var læge Birgitte Gannik, fra ca til sin død for nogle år siden. Der er brugt mange kræfter fra bl.a. arkitekt Per Stengade s side for at finde en løsning på, hvorledes huset kan bevares, men i skrivende stund, er denne ikke fundet. Det er jo for Vanløse-borgere, der holder af det gamle Vanløse og dets historie, jo trist, at dette gamle hus formentlig forsvinder, og det er lidt underligt at tænke på, at værdien af huset er sat til kr. 0, for lokalhistorisk har det en helt anden værdi, der ikke kan gøres op i kroner og øre. Har man ikke besøgt huset, er det måske en god ide, at lade spadsereturen gå den vej forbi, inden det er for sent. Man generer ikke nogen med det. Arkivet efterlyser Vort Bydelshistoriske Arkiv har ikke mange oplysninger om de kolonihaver, der engang ca. fra begyndelsen af 1900 blev anlagt i Vanløse. Kolonihaverne har været anlagt på kommunalt opkøbte grunde, og har fået lov at ligge på lejet jord, indtil kommunen selv har ønsket at bygge på dem. De har derfor ikke været selvstændigt udmatrikuleret og ej heller været nævnt i KRAK m.v. Skulle nogle af læserne være inde med oplysninger herom, eller have fotos derfra, vil arkivet været meget glade for at modtage dette materiale. Arkivet har mailadresse: arkiv@vanloese.dk, tlf , adresse Jernbane Allé 94, åbent 1. torsdag i måneden kl På forhånd tak. Side 2

3 70 år er gået! Ja, i år er det 70 år siden, at Danmark den 4. og 5. maj blev befriet efter 2. verdenskrig og tysk besættelse. Det er rigtig mange år, men for mange personer, står dagene og tiden meget tydelig. Det kan man bl.a. konstatere ved at læse Lise Bostrups bog Vanløse under krigen, erindringsglimt fra 1940 til Bogen er fra 2007 og består af mange daværende Vanløse-borgeres bidrag om, hvad de husker om tiden, selv så mange år efter. Vanløse måtte også tåle sin del af krigens gru. Der var flere sabotager, og der var tab af menneskeliv. Der er tradition for, at Vanløse ved visse år, erindrer personer, som måtte undgælde med livet. Poul Herman Johannes Johannesen Poul Johannesen, født 25. oktober 1910 i Smørum, stod som 18-årig til søs og endte som hovmester, og han sejlede stadig, da krigen brød ud, en tid mellem England og Frankrig og senere på Themsen under Londons luftbombardementer. I marts 1941 meldte han sig til tjeneste i det engelske militær og modtog faldskærmstræning og blev uddannet telegrafist. Han blev derefter udnævnt som faldskærmsagent og telegrafist for Special Operations Executive. I december 1941 blev han sammen med to andre kastet ned over skovene ved Jyderup. I juli 1942 meddelte de tyske militærmyndigheder det danske politi, at de havde konstateret, at der blev sendt kodede radiomeddelelser fra forskellige steder i København til England. Politiet foretog en række udrykninger, uden at det gav resultat. Poul Johannesen og de to andre, han sammen var sendt til Danmark med, Christian Rottbøll og Max Mikkelsen, havde fået stillet en lejlighed til rådighed i Vinkelager i Vanløse. Fra lejligheden sendte Poul Johannesen meddelelser til England. Den 5. september 1942 gik det galt. Politiet fik besked af de tyske myndigheder om, at de havde indkredset en radiosender i en karré på Vinkelager, og en aktion med 150 mand blev sat i gang. Politiet stormede lejligheden, og det kom til en skudveksling, hvorunder en betjent blev dræbt. For at undgå arrestation tømte Poul Johannesen sin giftampul og døde på vej til Politigården. En mindetavle er opsat ved Vinkelager 2. Side 3

4 John Christian Falkenaa Om aftenen den 31. januar 1944 gav højere SSog politifører Günther Pancke på Dagmarhus ordre til, at en dansk officer og en politibetjent skulle dø. Drabet skulle som beordret af Hitler ske som hævn for likvideringen af en tysk soldat i december 1944 og attentatforsøget på den tyske spionchef Hermann Adolf Seibold måneden efter. Et likvideringshold begav sig derfor på vej mod Vanløse for at finde en eller anden tilfældig politibetjent. Næsten samtidigt var en anden på vej mod Vanløse, nemlig den unge betjent ved station 7 (Rosenvængets Allé) på Østerbro, John Christian Falkenaa. Han havde fået fri fra tjenesten kl. 23 og var nu på cykel på vej hjem til forældrene på Høgholtvej 21 i Vanløse. Som ungkarl boede han endnu hjemme. John Falkenaa blev født den 20. maj 1919 på Nørrebro, og blev ansat den 10. marts 1942 som betjent ved Kystbevogtningen i Rungsted, hvorfra han senere overflyttedes til Østerbro. Af sine kolleger omtales han som en rolig og pligtopfyldende politibetjent, der hverken var politisk aktiv eller havde forbindelse med modstandsbevægelsen, så umiddelbart havde han ingen grund til at frygte for sin sikkerhed. Men netop denne aften tog han en skæbnesvanger beslutning, der gjorde, at han befandt sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Han tog nemlig en anden vej end han plejede på sin cykeltur hjem: ned ad Randbølvej. Her mødte han holdet fra Dagmarhus, der kom kørende i modsat retning med tagprojektørerne tændt. Så snart de fik øje på Falkenaa, der kom cyklende i sin uniform, vendte de lynhurtigt deres Mercedes og kørte op på siden af den intetanende betjent ud for nr. 8. Ifølge politirapporten affyredes der mindst 32 projektiler fra to maskinpistoler, der selvfølgelig dræbte John Falkenaa på stedet. På højeste sted besluttedes det at give John Falkenaa en statsbegravelse. Begravelsen foregik den 7. februar 1944 fra Vanløse Kirke. Falkenaa har ikke fået nogen mindetavle. Side 4

5 Leif Holm Leif Holm blev født den 25. maj 1929 og boede med sine forældre på Jernbane Allé nr. 11. Leif Holm kom til at gå på Katrinedalsskolen og kom senere i lære hos købmand Rosenbeck Hansen, der havde sin forretning på hjørnet af Jydeholmen og Jernbane Allé. Allerede som 15-årig deltog han i illegalt arbejde sammen med en lille gruppe kammerater med udbringningen af illegale blade. Hans arbejde blev opdaget af tyskerne, og han kom i forhør. Kort fortalt var følgerne af bl.a. dette forhør, at han af modstandsfolk blev anset for at være stikker overfor en af kammeraterne, og den 28. december 1944 mødte et par folk op i købmandsbutikken og skød og dræbte den 15-årige Leif Holm. Efter et langt og opslidende arbejde fra forældrenes side, fik de oprejsning for drabet på deres søn med en meddelelse fra Ministeriet for særlige anliggender gående ud på, at Leif Holm ikke var stikker og at det var en fejltagelse. En mindehøjtidelighed blev afholdt for Leif den 29. august 1947, hvor skolens inspektør Inge Merete Nordentoft holdt tale, og der blev opsat en mindeplade. Andre mindeplader I skolegården på Vanløse Skole er der opsat en mindeplade i 1947 for 5 faldne frihedskæmpere. Endvidere findes der en samlet mindeplade for faldne Vanløse-borgere i årene på Vanløse Kulturstation. Mindepladerne, med undtagelse af den for Leif Holm, kan ses på Vanløsebasen.dk under kunstværker m.m. 70-årsdagen vil blive mindet på forskellig vis i Vanløse, og arrangementerne vil til sin tid fremgå af lokalaviserne. Begravelsen af John Christian Falkenaa foregik den 7. februar 1944 fra Vanløse Kirke, hvor pastor Kyndal forestod begravelsen, til Bispebjerg Kirkegård. Side 5

6 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning VANLØSE LOKALHISTORISKE FORENING Generalforsamling tirsdag den 24. februar 2015 kl i Kulturstationen, Vanløse 3. Regnskab for Valg: A. Formand (Ingolf Broe) B. 2 bestyrelsesmedlemmer for 2 år (Lene S. Andersen og Per Tingman Møller) 1 suppleant (Lissie Christiansen). C. 1 revisor (Anne Melcher) 1 suppleant (Svenn Albrecht) 5. Fastsættelse af kontingent for Bestyrelsen foreslår et årligt kontingent på 100 kr. 6. Nye aktiviteter 7. Eventuelt Arkivet Vanløse Lokalhistoriske Arkivs lokaler på Jernbane Allé 94 har fået en ansigtsløftning, da Vanløse Lokaludvalg har givet tilskud til bl.a. at få ordnet bl.a. gulvene, der i mange år ikke har været vedligeholdt. Ligeledes har vi erhvervet os nye reoler, der giver lokalet et lettere og mere lyst udseende Kom ind og besøg Arkivet den første torsdag i hver måned mellem kl. 16 og 18. Her kan du også købe vore mange publikationer, bykort, postkort m.m. Side 6

7 Udstillinger fra Vanløse Bydelshistoriske Arkiv Bydelshistorisk Arkiv har indgået en aftale med Vanløse Kulturstation om permanent at kunne brug et par vægge til udstillinger af materialer og billeder fra arkivet. Arkivet præsenterer i 1. halvår 2015 følgende fotoudstillinger: Sporvognens 100 års jubilæum i Vanløse Den 8. december 1914 holdt den elektrificerede sporvogn sit indtog i Vanløse - gennem arkivfotos vises denne begivenhed, der var en stor forbedring for Vanløses borgere. Der vises ligeledes fotos fra datidens sporvognsliv. 5. januar til 25. februar Vanløse Skole 100 år Den 1. april 1915 blev Vanløse Skole indviet som filialskole af Brønshøj skole. Det var dog kun den sydlige og vestlige fløj af den nuværende skole. Den blev først indviet 1. april At få en stor skole i Vanløse var en begivenhed, der var stærkt efterspurgt af Vanløses borgere, så deres børn ikke skulle tage hele turen til Brønshøj. Arkivet viser her noget af sin fotosamling om Vanløse Skole. 2. marts til 30. april 70-året for Danmarks befrielse Den 4. maj 1945 kunne Danmark fejre 2. verdenskrigs afslutning. Det er nu 70 år siden. Arkivet viser her noget af sin samling af fotos, der relaterer sig til Vanløse-begivenheder under og efter krigens afslutning. 4. maj til 31. juli Udstillingerne kan ses i Kulturstationens åbningstid og du finder udstillingen for enden af gallerigangen Side 7

8 Arrangementer i foråret 2015 Tirsdag den 24. februar 2015, kl på Vanløse Kulturstation Ordinær generalforsamling se indkaldelse i bladet Torsdag den 19. marts 2015, kl på Vanløse Kulturstation Forfatteraften om bogen: De asociale KZ-lejrenes glemte danskere Omkring 2000 personer blev fra slutningen af september 1944 til slutningen af januar 1945 under flere razziaer arresteret af tysk politi, heriblandt personer fra Vanløse. Tyskernes betegnelse for dem var: de asociale. En blanding af småkriminelle, alkoholikere, arbejdsløse, hærdede tyveknægte og andre, der blot havde været på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Forfatterne til bogen Tim Panduro og Maya Schuster vil denne aften berette om disse personers skæbne. Onsdag den 29. april 2015, kl på Vanløse Kulturstation Om åer fra den gang, det blev stavet med dobbelt a. Arkitekt Per Stengade vil denne aften fortælle om Vanløses og omegns gamle aaer og føre det frem til nutiden, Torsdag den 28. maj 2015 Kirkesvinget 1, Rødovre Besøg på Heerup Museum Vi starter turen kl ved Heerups tidligere bopæl Rødtjørnevej 7 og kigger på hans huggeplads i nr. 16. Derefter går turen over dæmningen til museet, og rundvisningen starter kl ved en af museets guider. Forventes afsluttet kl Man kan også tage direkte til museet, hvis man foretrækker det. Redaktion: Ingolf Broe og Kirsten Petersen Tlf flogni@webspeed.dk