Værdier og modernitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værdier og modernitet"

Transkript

1 Side 1 af 8 Samfundsfag A eksamen Bastian Emil Jørgensen 3z 01 Værdier og modernitet Opgave 1a Det lader til, at Kenneth Waltz som tilhænger af den realistiske tradition, ønsker et bipolært internati- onalt system, hvor den nuværende supermagt, USA, i dagens unipolære internationale system, får se- riøst modspil til sin status som global hegemon. Han påstår, at USA s internationale projekter og uden- rigspolitiske ageren ville være bedre for nationen selv og den øvrige verden, hvis eksempelvis Kina kunne praktisere en balancering mod USA, så verden ville stå med to globale stormagter igen. Denne påstand om, at den internationale sikkerhed skulle forbedres, hvis Kina besidder hård og blød magt nok til at kunne udfordre USA s globale dominans, hviler på et løst grundlag med de seneste årti- ers udvikling in mente. Der har nemlig været en tendens til, at verden er blevet mere sikker efterhånden som staterne er ble- vet stadig tættere forbundet politisk, økonomisk og kulturelt, idet dette har skabt en stærk afhængig- hed de fleste stater imellem. I forhold til Kina og USA, har førstnævnte for eksempel ydet store lån til stormagten på det Nordamerikanske kontinent samtidig med, at USA og den øvrige vestlige verden gennem skabelsen af produktionsarbejdspladser i Kina har medvirket til den store økonomiske vækst, som Riget i Midten i disse år profiterer af. Denne økonomiske afhængighed vil dermed forhindre en regulær konflikt mellem de to stormagter, som kommer til at minde om Den Kolde Krig, som Waltz ellers indledningsvis henviser til, af den grund, at det vil være dyrere for Kina og USA at konflikte end at samarbejde. Waltz påstår desuden, at stater bliver ofte mere fredelige, når de får atomvåben. Intet kunne være mere forkert, når man ser på, hvilke stater der i øjeblikket udfordrer verdens sikkerhed. Iran og Nord- korea, der begge er under mistanke for at udvikle A- våben, skaber om nogen ufred og angst i deres respektive regioner. Det, der derimod avler fred og sikkerhed i verden, er demokrati og samarbejde, hvilket EU er et godt eksempel på. I mere end to tusinde år kender man til væbnede konflikter mellem kulturer, stater og nationer på det europæiske kontinent. Første og anden verdenskrig er forfærdelige eksempler på, hvordan oprustning og spændinger i Europa på alle måder bragte usikkerhed med sig. Det er også eksempler på, at stater faktisk kastede sig ud i krige, som de ikke kunne vinde, selvom Waltz påstår, det modsatte gælder. Efter anden verdenskrig og ved oprettelsen af organiserede former for europæ- isk samarbejde, først med Kul- og Stålunionen - senere EU - er Europa blevet stadig fredeligere i takt med det øgede politiske og økonomiske samarbejde. EU er et godt eksempel på, at stater ikke behøver at opruste og udfordre hinandens magtpositioner for at gøre verden til et mere sikkert sted. Tværtimod er EU - der i øvrigt i 2012 modtog Nobels Fredspris - et godt eksempel på, at det modsatte gør sig gældende, hvor udbredelsen af demokrati, øget samhan- del, øget politisk og økonomisk integration og en øget grad af interdependens mellem staterne skaber fremskridt og fred, som den amerikanske præsident Woodrow Wilson engang forudsagde det. Derfor er midlerne til en fredeligere verden ikke en gentagelse af et bipolært system, som Waltz påstår. Tværtimod er det styrkelsen af det internationale samarbejde, der bedst øger og fastholder den inter- nationale sikkerhed.

2 Side 2 af 8 Samfundsfag A eksamen Bastian Emil Jørgensen 3z 01 Opgave 1b Ifølge figur 1 er der en tendens til, at danskere med mange års uddannelse i højere grad mener, det er vigtigt, at deres job er interessant, end danskere med færre års studier bag sig. Der er proportionel sammenhæng, hvor 63 % af variationen med hensyn til, om det er vigtigt med et interessant job, kan forklares med antallet af år, man har været under uddannelse, pga. R 2 = 0,63. Man ser af tendenslinjen, at et års ekstra uddannelse medfører et stigning på 2,74 procentpoint i for- hold til, om det at have et interessant job er et vigtigt parameter. Det kan skyldes, at man ved at tage en lang uddannelse investerer i sin kulturelle kapital jf. Pierre Bourdieu s teorier om habitus og kapital- former, hvormed man i højere grad ønsker at udnytte denne kapital i et job, der ligger inden for ens kompetenceområde og interessesfære. Endvidere kan udviklingen forklares ved, at man er villig til at bruge mange år på studier, hvis man har et helt særligt drømmejob, der kræver dette. Delopgave B: Politiske ændringer Opgave 2 Vi er Danmarks fremtid, lyder et slogan, når danske unge samles til demonstrationer mod forringel- sen i Statens Uddannelsesstøtte og nedskæringer i uddannelsessektoren. Men hvordan tegner denne fremtid sig egentlig? Hvordan ser den ud, når man undersøger de danske unges politiske holdninger og politiske deltagelse? De danske unge i alderen 18 til 29 år er i alt fald langt flittigere demonstranter end den øvrige befolk- ninger over 30 år. Det ser man af tabel 3, hvor 7,6 % af de unge inden for de sidste 12 måneder har deltaget i en lovlig demonstration mod en andel på 3,4 % hos de over 30 år. Tendensen af tabellen er klar: Med en testsandsynlighed (p- værdi) på 0,01 % er der på et 5 % signifikansniveau statistisk belæg for at hævde, at der er en sammenhæng mellem alder og former for politisk deltagelse. Af tabellen ser man, hvordan denne politiske deltagelse viser sig forskelligt afhængigt af alder. Af tabel 3 kan man for eksempel se, at en større del af ungdommen end de ældre har organiseret sig inden for et politisk parti eller en anden politisk gruppe inden for det seneste år forud for udførelsen af spørgeskemaundersøgelsen i 2012: Lidt mere end hver 20. unge - 5,3 % - har arbejdet i en politisk organisation, hvilket er en større andel end de 3,6 %, de ældre kan mønstre. Paradoksalt nok viser det sig dog, at netop de ældre føler sig tættere knyttet til et bestemt parti. 73 % af de over 30 år føler et tilhørsforhold til et parti, hvilket kun er tilfældet for 64,6 % af de under 30 år. Det kan skyldes, at man- ge unge endnu ikke har fundet et fast politisk ståsted og dermed i højere grad forholder sig til enkelt- sager, hvilket også kan forklare, at 7,3 procentpoint flere unge har deltaget i en underskriftsindsamling i løbet af det seneste år. Underskriftsindsamlinger og demonstrationer er netop udtryk for en interes- se for enkeltpolitiske sager. Men hvordan stemmer de unge så i forhold til de ældre? For at tydeliggøre tendenser med hensyn til partivalg og alder er tallene tabel 1 omregnet til procent: Tabel 1. Absolutte tal omregnet til procent. SF Enhedslisten Socialdemokraterne Radikale Venstre De Konservative Liberal Alliance Dansk Folkeparti Total Alder: år 10,0 % 10,0 % 23,3 % 15,6 % 24,4 % 4,4 % 7,8 % 4,4 % 100,0 % Alder: 30+ år 6,0 % 10,8 % 29,1 % 9,2 % 25,3 % 5,1 % 3,4 % 11,0 % 100,0 %

3 Side 3 af 8 Samfundsfag A eksamen Bastian Emil Jørgensen 3z 01 Desuden er en χ 2 - test for uafhængighed udført på talmaterialet i tabel 1 (se figuren til højre), hvilket gav en testsandsynlighed, p- værdi, på 0,056, hvilket er under et fastsat signifikansniveau på 0,05. Dermed er der ikke stati- stisk belæg for at acceptere nulhypotesen, der lyder, at der ingen sammenhæng er mellem partivalg og alder. Dog er der belæg for at hævde sammenhængen på et 6 % signifikansni- veau, hvilket jeg tillader mig at gøre i det følgende. Der er nemlig en tendens til, at de yngre vælgere (18-29 år) stemmer mere på partier til venstre for den politiske midte - altså på partier i den såkaldte røde blok (Enhedslisten, SF, Socialdemokraterne og De Radikale) - end de ældre vælgere (30+ år). 58,9 % af de yngre vælgere stemte, jf. tabel 1, nemlig på et parti i den røde blok. Dette var tilfældet for 55,1 % af de ældre. Desuden ser man en tendens til, at fløjpartierne Enhedslisten og Dansk Folkeparti nyder stor opbakning fra hver sin aldersgruppe: Enhedslisten har en opbakning på 10 % hos de yngre vælgere og en opbakning på 6 % hos de ældre. Hos Dansk Folkeparti var situationen netop omvendt, hvor 11 % af de ældres stemmer endte hos liste O, hvilket kun var tilfældet for 4,4 % procents af de yngste vælgeres stemmer. At Enhedslisten er populær hos de unge vælgere hænger sammen med de unges holdning til indvan- dring, miljø, straf og ulandshjælp, som det er illustrereret i tabel 4. På dette værdipolitiske område er ungdommen nemlig mest venstreorienteret med resultaterne 7,11 og 8,12 for henholdsvis vælgere i alderen år og år på en skala, hvor 0 er 100 % venstreorienteret og 16 er 100 % højreori- enteret. Netop indvandring, miljø, straf og ulandshjælp er en del af Enhedslistens mærkesager, hvilket kan være med til, at ungdommen stemmer på dem. Til gengæld er de unge vælgergrupper mest højre- orienterede på det fordelingspolitiske område med resultaterne 8,43 og 7,95 for henholdsvis vælgere i alderen år og år. Dette kan forklare de unges store tilslutning til Liberal Alliance, der net- op har en meget højreorienteret tilgang til omfordeling, ulighed og velfærd. Hvis man ikke er idealist som ung, har man intet hjerte. Hvis man ikke borgerlig som gammel har man ingen hjerne, lyder et klassisk politisk ordsprog, der er sandt i forhold til de ældres holdning til ind- vandring, miljø, straf og ulandshjælp, som det ses af tabel 4. Her ser man en tendens til, at man i de værdipolitiske spørgsmål bliver mere højre- orienteret med alderen fra 7,11 i års alderen til 9,30 ved 63+, hvilket kan forklare, at Dansk Folkeparti har stor støtte blandt den ældre del af befolkningen jf. tabel 1. Der er også en tendens til, at ældre er mindre omskiftelige med hensyn til deres partivalg, som de står ved. Af tabel 2 (illustreret i et dia- gram til højre) ser man nemlig, hvordan flest unge og færrest ældre vælgere har skiftet par- tipolitisk ståsted et år efter folketingsvalget i september Det kan forklares med det skifte vælgeradfærd, der har været i det senmoderne samfund, hvor den traditionelle class- voting-

4 Side 4 af 8 Samfundsfag A eksamen Bastian Emil Jørgensen 3z 01 tendens er blevet erstattet af issue- voting, der som førnævnt i højere grad kom til udtryk hos ung- dommen end hos de ældre. De ældre vælgere har nemlig en tendens til i højere grad at blive ved det samme parti. Slutteligt kan man af figur 1 se, hvordan der er en sammenhæng mellem alder og de medier, folk bru- ger dagligt til at orientere sig om politik. Hos den yngste vælgergruppe (18-23 år) orienterer 55 % sig dagligt om politik via internettet, hvilket er en større andel end hos alle de øvrige vælgergrupper, hvor brugen af internettet til politisk orientering falder desto ældre vælgeren er. Til gengæld orienterer ældre sig dagligt mere i aviser og på tv om politik. Næsten 75 % af gruppen over 63 år læser dagligt om politik i avisen, hvilket kun er tilfældet for lidt under 20 % af de unge. Således har de unge hurtigst taget de nye medievaner med internettet til sig, hvori deres primære orientering om politik er. Det kan konkluderes, at unges politiske holdninger og politiske deltagelse på flere områder adskiller sig fra resten af befolkningens - også signifikant. Først og fremmest er unge mennesker, med udgangs- punkt i aldersgruppen år, mere tilbøjelige til at skifte politisk parti. Det så vi af tabel 2, hvor 29,3 % af de unge havde skiftet parti i løbet af et år efter folketingsvalget i Desuden er de unge mere løst organiseret i politiske bevægelser jf. tabel 3, hvor de ældre, trods lavere konkret arbejdsfrekvens inden for en bestemt politisk gruppering inden for det seneste år, følte sig tættere knyttet til et be- stemt parti. Desuden var der en tendens til, at unge stemte mere venstreorienteret end ældre på grund af deres værdipolitiske holdninger, hvor unge var mere venstreorienterede end ældre. Slutteligt har de unge i større grad end de ældre tilpasset sig de nye medievaner i samfundet, hvor internettet spiller en stadigt støtte rolle. Opgave 3 Da Sokrates levede for år siden kritiserede han ungdommen for at være doven, uengageret og ligeglad i samfundets anliggender. Mange har i tidernes løb gentaget Sokrates og udvist bekymring over unge menneskers indstilling til samfundet. Især når ungdommen har tillagt sig andre normer end det øvrige samfund og en ny tilgang til det politiske liv, er der bekymring hos meningsdannerne. Per Michael Jespersen er ingen undtagelse. Jespersen hævder, at ungdomsoprøret simrer under overfladen - uden vi nødvendigvis bemærker det i dagligdagen. De unges passivitet i forhold til samfundets kulturbærende institutioner udgør for ham en stor bekymring, når unge for eksempel ikke melder sig ind i fagforeninger eller abonnerer på de traditionelle medier. Som han selv nævner hviler ungdomsoprøret på den stærke individualisering, vores samfund i de se- neste år har set. Individualiseringen har sammen med den førnævnte passivitet påvirket det instituti- onelle i vores samfund, hvor disintegrationen med Jespersens briller ser ud til at være skabt af en mangel på en i samfundet organisatorisk samhørighed blandt de unge. Ungdommen bruger i dag en stor del af deres liv i den digitale sfære og har organiseret sig globalt i denne uafhængigt af tid og rum som følge af modernitetens dynamik jf. Anthony Giddens sociologiske teorier. Dynamikken og internettets erstatning af de institutioner, der hidtil havde informations- og organisationsmonopol, har skabt den situation, Jespersen beskriver. Det har påvirket de unges politi- ske adfærd - og spørgsmålet er så, hvilke konsekvenser dette får for de politiske partier? Jespersen nævner den faldende medlemstilslutning til fagforeningerne som noget af det første. At de unge ikke støtter op om erhvervsgruppernes organisering udfordrer lønmodtagernes traditionelt sto-

5 Side 5 af 8 Samfundsfag A eksamen Bastian Emil Jørgensen 3z 01 re indflydelse på egne løn- og arbejdsvilkår, som vi kender det i den danske arbejdsmarkedsmodel. Med svækkede fagforeninger er der færre ressourcer til at varetage lønmodtagernes interesser, hvilket selvsagt vil gå ud over lønmodtagernes løn- og arbejdsvilkår. Fagforeningerne vil nemlig have færre ressourcer til at forhandle med arbejdsgiverne og færre øko- nomiske midler til politisk lobbyisme og støtte til de traditionelle arbejderpartier. Man kan dermed risikere, at disse partier, og her særligt Socialdemokratiet, i mindre grad vil varetage lønmodtagerens interesse. Venstreorienterede vil i den forbindelse fremhæve de negative konsekvenser i form af løn- dumping, dette i givet fald vil medføre. Liberale vil derimod hævde, at arbejdsmarkedet vil nyde godt af en friere organisering og muligheden for mere rimelige og individuelle aftaler for både arbejdsgiver og - tager. Således kan en konsekvens blive, at arbejdsmarkedet i højere grad vil blive liberaliseret og politiseret, hvor både det private erhvervsliv og politikerne har større magt over overenskomsterne i samfundet. En tendens, der kunne illustreres ved lærerkonflikten og lock out en sidste år. Ligesom fagforeningerne mister medlemmer, er også avisernes oplagstal faldende i (jeg beklager, det er svært at skelne de enkelte dagblade fra hinanden i diagrammet, men da det er udviklingstendensen, som er interessant, synes jeg alligevel figuren er værd at have med): Medieverdenen undergår en stor forandring i disse år, hvor de landsdækkende, traditionelle dagblade nu udfordres af internettets mange muligheder. Med faldende oplagstal og annonceindtægter er de danske aviser udfordret. Desuden er de danske medier udfordret af nye, globale medier, hvor globale mediekoncerner såsom BBC og New York Times og sociale medier såsom Facebook og YouTube er blevet konkurrenter til ek- sempelvis BT, Politiken og DR. Det er især de unge, der benytter sig af de medietilbud, som vi så det i figur 1 i forrige opgave. Det betyder, at de danske politiske partier får det både lettere og sværere, når de skal nå ud til de unge vælgere med deres politik og budskaber. For det første er det sværere at benytte sig af de traditionelle aviser, hvor der ellers er stort rum til fordybelse i et emne via et længere interview for eksempel. I stedet skal partierne og politikerne benytte sig af de digitale platforme, hvor man kan nå direkte ud til de unge - dog i en informationsstrøm, der er langt mere hektisk og sporadisk. Der er begrænset rum for at kommunikere sit budskab på for eksempel Twitter eller Facebook. Dette bidrager til, at man må

6 Side 6 af 8 Samfundsfag A eksamen Bastian Emil Jørgensen 3z 01 intensivere og simplificere sit politiske budskab, hvilket kan reducere vælgerens mulighed for nuance- ret stillingtagen. Dette er kendetegnende for den medialisering af den politiske kommunikation, der har fundet sted i det senmoderne samfund. I en stadig mere hektisk og intensiv nyhedsdækning gør medierne nemlig den politiske dækning mere appetitlig ved at forenkle, konkretisere, intensivere, po- larisere og personificere de politiske processer. Det gør det sværere for partierne at skabe et holistisk billede af deres politik over for vælgerne, der desuden i højere grad stemmer ud fra enkeltsager (issue- voting) frem for at stemme ud for et særligt politisk eller socialt ståsted (class- voting). Det betyder for partierne, at det er vigtigt at have konkrete mærkesager, der skal markedsføres på den bedst tænkelige måde for at opnå vælgernes gunst. Det er ifølge Anthony Downs teorier også sådan partierne i det moderne demokrati agerer; ved at appellere stærkt til medianvælgeren forsøger partierne at stemmemaksimere for at opnår penge, prestige og politisk magt. Dermed udvikler vores demokrati sig til et konkurrencedemokrati, hvor den politiske verden er præget af konkurrence og ekspertinddragelse fremfor et deltagerdemokrati, hvor borgeren i størst tænkelig grad er involveret i den politiske proces. Dette kan reducere beslutningstagernes de- mokratiske legitimitet til beslutningstagerne, hvilket betyder, at de unges manglende politiske organi- sering kan medføre et mindre demokratisk Danmark. Medierne har som fjerde statsmagt stor politisk indflydelse. Medierne skal fungere som demokratiets vagthund over for magthaverne, og hvis medierne ikke længere har ressourcerne til at se politikerne og ministre efter i sømmene, står vi med et stort demokratisk problem, hvor der bliver rum for blandt andet politisk korruption. Medialiseringen af den politiske kommunikation spiller en stor rolle for både partier og vælgere. Ak- tuelt oplevede Venstre sit værste Europaparlamentsvalg siden 1989 i går i kølvandet på mediernes negative dækning af Venstres formand Lars Løkke Rasmussens forbrug af partikassen blandt andre bilagssager. Selvom Rasmussen ikke selv kandiderede til Europaparlamentet fik partiet et dårligt valg og kun 2 ud af de 13 danske mandater - halvt så mange som Dansk Folkeparti, hvis spidskandidat Mor- ten Messerschmidt har haft stor succes med at kommunikere sit politiske budskab ud på en forenklet, konkret og polariseret måde ved for eksempel at kræve grænsebomme og folkeafstemning om den europæiske patentdomstol. At medierne på den måde skaber en negativ framing af et bestemt parti påvirker især de unge vælgere, som har en tendens til først at træffe en beslutning om, hvem de vil stemme på i dagene lige op til et valg. Det fremgår af nedenstående tabel, hvor hele 46 % af de årige først lige inden folketings- valget i 2007 besluttede sig for, hvad de ville stemme. Alder og beslutning om partivalg ved folketingsvalget i 2007 ii Procent Dagene op til valget Tidl. i valgkampen Inden valgkampen år år år år år år år

7 Side 7 af 8 Samfundsfag A eksamen Bastian Emil Jørgensen 3z år Total Endvidere ses det af nedenstående diagram, at valgkampen spiller en stadigt større rolle, når folk skal beslutte sig for, hvor de vil satte deres kryds til et valg. 28 % af alle vælgere besluttede sig eksempelvis først for i de sidste dage, hvem de ville stemme på i 2007: Valgkampens betydning for partivalg iii Alt dette peger på et opbrud i de traditionelle vælgermønstre, som de unge om nogen er repræsentan- ter for. Dette gavner de catch- all- partier, der formår at have succes med at få formidlet deres politik i medierne i dagene før et valg. På den anden side svækker medialiseringen og de nye vælgermønstre de politikere, der ikke formår at udnytte medierne eller ikke har den personfaktor, som mange også stemmer efter, når personificeringen i den politiske mediedækning øges. Mange peger på, at dette er Det Konservative Folkepartis problem, hvor partiformand Lars Barfoed ikke har samme karisma og gennemslagskraft i medierne som eksempelvis Johanne Schmidt- Nielsen fra Enhedslisten og Kristian Thulesen- Dahl fra Dansk Folkeparti. Schmidt- Nielsen og Thulesen- Dahl er begge eksempler på, hvor- dan partiledersympatien har stor betydning over for vælgeren. I nogle af de seneste meningsmålinger får Enhedslisten og Kristin Thulesen- Dahl for eksempel en tredjedel af danskernes stemmer. Således har de unges politiske adfærd stor betydning for, hvordan de danske partier må orientere sig. Partierne må være klar til at ændre deres politik, hvis de vil stemmemaksimere, hvis folkestemningen vender i en given sag. Desuden skal partierne være klar på, at det ikke nødvendigvis er den førte poli- tik mellem to valg og formidlingen af denne, der er udslagsgivende for, hvad folk vælger at stemme på. Som det ses i ovenstående figur har de danske vælgere nemlig en stigende tendens til at vælge parti lige inden valgdagen. Med de sociale medier svækkes avisernes rolle i den politiske formidling. For partierne er dette en fordel, idet de kan kommunikere direkte til deres vælgere, der endda kan kommunikere tilbage på Twitter eller Facebook. For nylig sad hele regeringen for eksempel klar på Facebook til at besvare dan- skernes spørgsmål. Således øges tovejskommunikationen og vi får et øget samtaledemokrati. På den anden side er samfundet også ved at udvikle sig til et konkurrencedemokrati med partiernes kamp om

8 Side 8 af 8 Samfundsfag A eksamen Bastian Emil Jørgensen 3z 01 vælgernes gunst og embedsmændenes og eksperternes stadigt større indflydelse i de politiske proces- ser. Det kan altså konkluderes, at man ved at undersøge de unges politiske adfærd kan beskrive en række udviklingstendenser i samfundet, der omhandler både parti- og vælgeradfærd. De unge er den vælger- gruppe, der er flittigst til at bruge de nye medieformer, som er ved at forandre dansk politik - måske for altid. I det senmoderne samfund spiller enkeltsager en stadigt større rolle, og da unge har en ten- dens til først at vælge, hvem de vil stemme på, umiddelbart inden valgdagen, bliver enkeltsager stadigt vigtigere for partierne. At de unge ikke selv er aktive i politiske grupper og i fagforeninger kan umid- delbart udgøre et demokratisk problem og en bekymring lig Sokrates. Men udviklingen er ikke ude- lukkende drevet frem af de unge selv. Også samfundets strukturer, medialiseringen af den politiske kommunikation og konkurrencedemokrati- tendensen spiller en stor rolle. Notehenvisninger: i Den Digitale Håndbog til Samfundsfag Tabel 5.1: Større dagblades oplagstal - hverdag ii Den Digitale Håndbog til Samfundsfag Tabel 10.14: Alder og beslutning om partivalg ved fol- ketingsvalget 2007 iii Den Digitale Håndbog til Samfundsfag Figur 5.3: Valgkampens betydning for partivalg

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Gallup om DF som regeringsparti

Gallup om DF som regeringsparti TNS Dato: 22. april 2013 Projekt: 59252 Feltperiode: Den 17/4-22/4 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Notat om Europaparlamentsvalget 2014

Notat om Europaparlamentsvalget 2014 20. juni 2014 Notat om Europaparlamentsvalget 2014 Analysen er foretaget af Magnus Skovrind Pedersen, Enhedslisten Baggrund Op til årsmødet 2013 overvejede Enhedslisten at opstille til Europaparlamentsvalget

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Parti og vælgeradfærd - synopsis

Parti og vælgeradfærd - synopsis Parti og vælgeradfærd synopsis Indledning: Siden januar 2015 har Socialdemokratiet ført en kapagne-offensiv under titlen Det Danmark du kender, der er blevet beskyldt for at være nationalpopulistisk og

Læs mere

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier KMD Analyse Maj 2014 VEJEN TIL EU GÅR VIA TV KLASSISKE MEDIER SLÅR DE NYE SOCIALE MEDIER MED FLERE LÆNGDER VALGPLAKATER:

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i?

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i? Analysenotat Fra: MMM Til: CAL Danskerne holder af deres husstandsomdelte reklamer En befolkningsundersøgelse gennemført af Dansk Erhverv i november 2011 dokumenterer, at husstandsomdelte reklamer for

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet BRIEF Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 191 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Et stigende flertal af vælgerne ønsker enten at afskaffe

Læs mere

Hanne, Dan og Sofie - hvem

Hanne, Dan og Sofie - hvem Hanne, Dan og Sofie hvem? Tidligere MF ere løber med al omtalen forud for valget til EU-parlamentet. Således kender kun hver tredje topkandidaten fra S Dan Jørgensen. Bedst kendt er Bendt Bendtsen (K),

Læs mere

SAMFB-pensum. SAMFUNDSFAG B valghold: Undervisningsbeskrivelse. Termin: Juni 2012. Institution: Vejle Handelsskole / Campusvejle.

SAMFB-pensum. SAMFUNDSFAG B valghold: Undervisningsbeskrivelse. Termin: Juni 2012. Institution: Vejle Handelsskole / Campusvejle. SAMFB-pensum SAMFUNDSFAG B valghold: Undervisningsbeskrivelse. Termin: Juni 2012 Institution: Vejle Handelsskole / Campusvejle Uddannelse: HHX Fag og niveau: Samfundsfag B Lærer: Hanne Riisager Hold: hh12sam11123

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Partiledernes troværdighed

Partiledernes troværdighed Radius Kommunikation Partiledernes troværdighed Faktaark Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation

Læs mere

A B C D F l O V Ø Å +/- 2,1 +/- 1,1 +/- 1 +/- 0,8 +/- 1 +/- 1,2 +/- 1,8 +/- 1,8 +/- 1,3 +/- 1,1. Valgresultat ,0 26,3

A B C D F l O V Ø Å +/- 2,1 +/- 1,1 +/- 1 +/- 0,8 +/- 1 +/- 1,2 +/- 1,8 +/- 1,8 +/- 1,3 +/- 1,1. Valgresultat ,0 26,3 3 2, 26,3 26, 2 2 1 21,1 16,6 17,1 19, 1,4 1,2 4,6,1, 3,4 4,1 2, 3,2 2,9 4,2 4,4, 7, 7,2 6,9 7, 7,9,1 4, 6,4, +/- 2,1 +/- 1,1 +/- 1 +/-, +/- 1 +/- 1,2 +/- 1, +/- 1, +/- 1,3 +/- 1,1 Valgresultat 21 23--216

Læs mere

Folkehøring. Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg. Christiansborg februar 2017

Folkehøring. Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg. Christiansborg februar 2017 Folkehøring Christiansborg 25.-26. februar 2017 Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg Derfor holder Folketinget Folkehøringen Hvad er en folkehøring? Hvordan er deltagerne

Læs mere

Danskernes Parti. Vælgertilslutning 9. august Danskernes Parti. TNS Dato: 9. august 2016 Projekt: 62756

Danskernes Parti. Vælgertilslutning 9. august Danskernes Parti. TNS Dato: 9. august 2016 Projekt: 62756 Vælgertilslutning 9. august 2016 TNS Dato: 9. august 2016 Projekt: 62756 Gallup for Feltperiode: Den 5. til 9. august 2016 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode:

Læs mere

ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN

ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN EU-OPSTILLING 2013 EU opstilling 2013 Undersøgelse af EU opstilling for Enhedslisten Udarbejde af:

Læs mere

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016 Radius Kommunikation // November 2016 Troværdighedsundersøgelsen 2016 1 Indholdsfortegnelse TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN 2016...1 AFSNIT 1: OM TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN...3 AFSNIT 2: FAGGRUPPERNES TROVÆRDIGHED...4

Læs mere

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND BRIEF GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Skal Danmark genindføre

Læs mere

A B C F l O V Ø Å +/- 2,1 +/- 0,9 +/- 0,8 +/- 0,9 +/- 1,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 1. Valgresultat ,5 26,3 21,1 21,0 19,5 19,9

A B C F l O V Ø Å +/- 2,1 +/- 0,9 +/- 0,8 +/- 0,9 +/- 1,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 1. Valgresultat ,5 26,3 21,1 21,0 19,5 19,9 3 26,3 26, 2 2 21,1 21, 19, 19,9 7, 8,1 7,8 8, 4,6 4, 3,4 3,2 4,2 4,3 4,8 4,9 +/- 2,1 +/-,9 +/-,8 +/-,9 +/- 1,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 1 Valgresultat 2 19-8-2 47 47 4 4 3 37 36 34 3 3 2 2 13 14 14

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

Klimabarometeret. Juni 2010

Klimabarometeret. Juni 2010 Klimabarometeret Juni 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

4423 elever fra landets ungdomsuddannelser har stemt i Aalborg Universitets ungdomsvalg.

4423 elever fra landets ungdomsuddannelser har stemt i Aalborg Universitets ungdomsvalg. Pressemeddelelse D. 12. september, 2011, Aalborg De unge har stemt 4423 elever fra landets ungdomsuddannelser har stemt i Aalborg Universitets ungdomsvalg. Gymnasieeleverne ville stemme rødt Står det til

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Danskerne må give op før pensionsalderen

Danskerne må give op før pensionsalderen Danskerne må give op før pensionsalderen De fleste under 45 år regner ikke med at kunne arbejde så længe, som det bliver nødvendigt, hvis efterlønnen afskaffes. Det viser undersøgelse foretaget for Ugebrevet

Læs mere

Vurdering af Helle Thorning Schmidts og Lars Løkke Rasmussens egenskaber i forhold til en række politiske områder. Danmarks Radio. 19.

Vurdering af Helle Thorning Schmidts og Lars Løkke Rasmussens egenskaber i forhold til en række politiske områder. Danmarks Radio. 19. t Vurdering af s og Lars Løkke Rasmussens egenskaber i forhold til en række politiske områder Danmarks Radio 19. maj 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser...

Læs mere

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som

Læs mere

Superbrand: Anders Samuelsen.

Superbrand: Anders Samuelsen. Superbrand: Anders Samuelsen. Patrick, Mathias og Rolf. 2.q Charlotte Waltz, Jeppe Westengaard guldagger Intro til opgave 1 Da vores opgave går ud på at analyserer Anders Samuelsen. Altså en selvvalgt

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

A B C F l K O V Ø Å +/- 2 +/- 1 +/- 0,9 +/- 1,1 +/- 1,2 +/- 0,4 +/- 1,8 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 0,8. Valgresultat ,7 24,8

A B C F l K O V Ø Å +/- 2 +/- 1 +/- 0,9 +/- 1,1 +/- 1,2 +/- 0,4 +/- 1,8 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 0,8. Valgresultat ,7 24,8 3 2 2 2, 2,1 24, 1,9 17,9 2,7 21, 2, 1 1 12,3 9, 9,2 9, 9,1 7,4,,7 4, 4,9,, 4,, 3,7 3, 4, 3,1,,4,, +/- 2 +/- 1 +/-,9 +/- 1,1 +/- 1,2 +/-,4 +/- 1, +/- 1,9 +/- 1,3 +/-, Valgresultat 211 1--21 2--21 4 44

Læs mere

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Befolkningen har en meget mere nuanceret holdning til skattelettelser og velfærd, end de hidtidige undersøgelser har givet udtryk for. Faktisk mener

Læs mere

Danskerne ønsker valg om sundhed

Danskerne ønsker valg om sundhed Danskerne ønsker valg om sundhed Sundhedsvæsenet er det vigtigste tema for vælgerne, når de skal stemme ved det kommende folketingsvalg. Derefter følger skattepolitik og beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

BLÅ VÆLGERE ER MEST SKEPTISKE OVER FOR EU

BLÅ VÆLGERE ER MEST SKEPTISKE OVER FOR EU NOTAT BLÅ VÆLGERE ER MEST SKEPTISKE OVER FOR EU Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME De danske vælgere positionerer sig ud fra samme højre- venstre akse

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Retsforbehold P61584. Retsforbehold TNS

Retsforbehold P61584. Retsforbehold TNS P61584 Contents 1 Resultater 3 2 Usikkerhed og basestørrelser 7 2 1 Resultater Metode Feltperiode: Uge 49 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere. Metode: Webinterviews - GallupForum Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Gallup til BT om. den royale familie. Gallup til BT om. TNS Dato: 31. maj 2013 Projekt: 59328

Gallup til BT om. den royale familie. Gallup til BT om. TNS Dato: 31. maj 2013 Projekt: 59328 den royale familie den royale familie Feltperiode: Den 29.-31. maj 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Ja-siden dominerede medierne - men kritiseres for kampagne - UgebrevetA4.dk 03-12-2015 07:55:42

Ja-siden dominerede medierne - men kritiseres for kampagne - UgebrevetA4.dk 03-12-2015 07:55:42 MEDIER Ja-siden dominerede medierne - men kritiseres for kampagne Af Cecilie Agertoft Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 3. december 2015, 05:00 Del: Det er ikke mangel på mediedækning, ja-siden

Læs mere

Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister

Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er storfavorit til at vinde næste valg. 42 procent af vælgerne - og hver femte VKO vælger - tror mest på Thorning, mens kun 29

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Christiansborg overskygger kommunalpolitikken

Christiansborg overskygger kommunalpolitikken Christiansborg overskygger kommunalpolitikken Christiansborgpolitikere dominerer. Når 51,9 pct. af danskerne oplever, at alle vigtige politiske beslutninger træffes på Christiansborg, som nye tal fra Cevea

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø RAPPORT Unges holdninger til EU 2009 Projektnummer: 56311 Rapporteringsmåned: April 2009 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Udarbejdet af: Konsulent Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

Det centrale i notatgenren er den faglige begrundelse, dvs. at du skal give et fagligt svar på, hvorfor du anbefaler en bestemt strategi.

Det centrale i notatgenren er den faglige begrundelse, dvs. at du skal give et fagligt svar på, hvorfor du anbefaler en bestemt strategi. Skriv et notat Notatgenren vil du støde på i den skriftlige eksamens 2. del som det sidste af de to spørgsmål i delopgaven. Dermed har du forinden besvaret en undersøgelses- eller sammenligningsopgave

Læs mere

Lyngallup om EU finans-pagten Dato: 31. januar 2012

Lyngallup om EU finans-pagten Dato: 31. januar 2012 Dato:. januar Metode Feltperiode:. januar Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 1 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.0 personer Stikprøven er vejet

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

Første maj tale Middelfart 2015.

Første maj tale Middelfart 2015. Første maj tale Middelfart 2015. Igennem de seneste 8 år har jeg haft fornøjelse af at holde 1. maj tale her i Middelfart, hvor jeg hver gang har medbragt nogle små ting til talerne. I år har jeg valgt

Læs mere

Klimabarometeret. Oktober 2010

Klimabarometeret. Oktober 2010 Klimabarometeret Oktober 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg.

1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg. Side 1 af 8 1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg. Bilag 1 er en tekst af Russel Dalton, der omhandler ændringer i baggrunden for

Læs mere

Fra krisevalg til jordskredsvalg

Fra krisevalg til jordskredsvalg Fra krisevalg til jordskredsvalg Jørgen Goul Andersen og Ditte Shamshiri-Petersen (red.), 2016 Fra krisevalg til jordskredsvalg: Vælgere på vandring 2011-2015 Frydenlund Academic, Frederiksberg 383 sider,

Læs mere

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Online-appendiks til Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Jens Olav Dahlgaard, Jonas H. Hansen, Kasper Møller Hansen

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET

evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET KMD ANALYSE JANUAR 2017 OM KMD ANALYSE KMD Analyse udarbejder analyser om de digitale muligheder i det offentlige og private Danmark.

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

KOMMUNAL- OG REGIONSVALG 21. november

KOMMUNAL- OG REGIONSVALG 21. november KOMMUNAL- OG REGIONSVALG 21. november Regionernes indsats for en høj stemmeprocent Kandidat? Dine vælgere vil møde kampagnen fra regionerne. Se mere her EN HØJ VALGDELTAGELSE En høj stemmeprocent er målsætningen

Læs mere

Kommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013

Kommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013 Kommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013 DANSKERNE FORETRÆKKER VALGKAMP PÅ TV FREM FOR BESØG VED HOVEDDØREN SOCIALE MEDIER KAN FÅ BETYDNING FOR UDFALDET AF VALGET VALGPLAKATER

Læs mere

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til

Læs mere

Klimabarometeret. Juni 2011

Klimabarometeret. Juni 2011 Klimabarometeret Juni 2011 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og siden

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007 Public Socialdemokraterne og De Radikale er netop blevet enige om, at alle asylansøgere også de afviste skal have mulighed

Læs mere

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier Notat 01 I 2004 Radikale vælgere Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen Radikale vælgere en sammenfatning

Læs mere

Gallup om DR version 2

Gallup om DR version 2 TNS Januar 2014 Projekt: 59714 Feltperiode: Den 2.-3. januar 2014 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.220

Læs mere

Køn, partivalg og politiske holdninger

Køn, partivalg og politiske holdninger Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 23 Offentligt Køn, partivalg og politiske holdninger Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet Symposium i anledning af stemmeretsjubilæet

Læs mere

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU NOTAT DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation Marts 2015 Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om køn og demokratisk repræsentation gennemført af Epinion for DeFacto i november/december

Læs mere

Nye standpunkter og 2020-forlig

Nye standpunkter og 2020-forlig En kommentar fra Kritisk Debat Nye standpunkter og 2020-forlig Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 15. april 2011 Man kan ikke tage patent på bevingede ord. Det gælder også politikere. Derfor behøver

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Danske vælgere 1971-2015

Danske vælgere 1971-2015 Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

VI SKAL GENVINDE EUROPÆERNES TILLID. Kronik af Mette Frederiksen og Socialdemokratiets solidaritetspagt.

VI SKAL GENVINDE EUROPÆERNES TILLID. Kronik af Mette Frederiksen og Socialdemokratiets solidaritetspagt. VI SKAL GENVINDE EUROPÆERNES TILLID Kronik af Mette Frederiksen og Socialdemokratiets solidaritetspagt. 1 ET STÆRKERE OG TILLIDSFULDT EUROPA Vi skal holde fast i visionen om Europa. Med mere sund fornuft.

Læs mere

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer

Læs mere

1) Sociologi: Befolkningens organisering omkring arbejdet, forbruget og livsstil i oplevelsessamfundet.

1) Sociologi: Befolkningens organisering omkring arbejdet, forbruget og livsstil i oplevelsessamfundet. 1 SAMFB pensum2016 SAMFUNDSFAG B-valghold: Undervisningsbeskrivelse Termin: Juni 2016 Institution: Handelsgymnasiet Vejle / Campusvejle Uddannelse: HHX Fag og Niveau: Samfundsfag B. Lærer: Hanne Riisager

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2014/15 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

DR Flygtninge. Danmarks Radio. 10. sep 2015

DR Flygtninge. Danmarks Radio. 10. sep 2015 t DR Flygtninge Danmarks Radio 10. sep 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med alder... 13 3. Kryds med køn... 23 4. Kryds med Partivalg...

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Løkke får svært ved at gøre de blå vælgere glade - UgebrevetA4.dk 29-05-2015 14:21:02

Løkke får svært ved at gøre de blå vælgere glade - UgebrevetA4.dk 29-05-2015 14:21:02 SAMLING Løkke får svært ved at gøre de blå vælgere glade Af Gitte Redder @GitteRedder Allan Christensen @journallan Torsdag den 28. maj 2015, 05:00 Del: Hvis Lars Løkke Rasmussen (V) skal danne regering

Læs mere

Gallup om juridisk abort

Gallup om juridisk abort TNS 16. december 2013 Projekt: 59662 Feltperiode: Den 10.-15. dec. 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

QK3a STILLES HVIS "STEMTE", KODE 1 I QK1 - ANDRE GÅ TIL QK3b

QK3a STILLES HVIS STEMTE, KODE 1 I QK1 - ANDRE GÅ TIL QK3b QK Valget til det europæiske parlament blev afholdt d. 7. juni 009. Af den ene eller anden grund stemte nogle danskere ikke ved valget. Stemte du selv ved det seneste valg til det europæiske parlament?

Læs mere

Velfærdssamfundet under afvikling?

Velfærdssamfundet under afvikling? Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution VUC Skive-Viborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Samfundsfag C Line Lee Horster vdh7sac Oversigt

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK KASPER MØLLER HANSEN KARINA KOSIARA-PEDERSEN FOLKETINGS- VALGKAMPEN 2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK KASPER MØLLER HANSEN KARINA KOSIARA-PEDERSEN FOLKETINGS- VALGKAMPEN 2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK KASPER MØLLER HANSEN KARINA KOSIARA-PEDERSEN FOLKETINGS- VALGKAMPEN 2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Folketingsvalgkampen 2011 i perspektiv Studier i dansk politik

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen Analyse 20 januar 2017 EU modtager (stadig) lav mediedækning Af Julie Hassing Nielsen Dramatiske europapolitiske begivenheder som immigrationskrise, terrortrusler og Eurozonekrise gør det relevant at undersøge,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2016 Institution HF og VUC Nordsjælland Helsingør Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf-e Samfundsfag

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om kommunale og regionale valg

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om kommunale og regionale valg 2013/1 BSF 14 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 24. oktober 2013 af Morten Marinus (DF), Mikkel Dencker (DF), Finn Sørensen (EL), Frank Aaen

Læs mere

Danskerne vil ha velfærdsteknologi

Danskerne vil ha velfærdsteknologi Danskerne vil ha velfærdsteknologi AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND RESUMÉ Der findes og er er i gang med at blive udviklet mange typer såkaldt velfærdsteknologi, som kan

Læs mere