Værdier og modernitet

Transkript

1 Side 1 af 8 Samfundsfag A eksamen Bastian Emil Jørgensen 3z 01 Værdier og modernitet Opgave 1a Det lader til, at Kenneth Waltz som tilhænger af den realistiske tradition, ønsker et bipolært internati- onalt system, hvor den nuværende supermagt, USA, i dagens unipolære internationale system, får se- riøst modspil til sin status som global hegemon. Han påstår, at USA s internationale projekter og uden- rigspolitiske ageren ville være bedre for nationen selv og den øvrige verden, hvis eksempelvis Kina kunne praktisere en balancering mod USA, så verden ville stå med to globale stormagter igen. Denne påstand om, at den internationale sikkerhed skulle forbedres, hvis Kina besidder hård og blød magt nok til at kunne udfordre USA s globale dominans, hviler på et løst grundlag med de seneste årti- ers udvikling in mente. Der har nemlig været en tendens til, at verden er blevet mere sikker efterhånden som staterne er ble- vet stadig tættere forbundet politisk, økonomisk og kulturelt, idet dette har skabt en stærk afhængig- hed de fleste stater imellem. I forhold til Kina og USA, har førstnævnte for eksempel ydet store lån til stormagten på det Nordamerikanske kontinent samtidig med, at USA og den øvrige vestlige verden gennem skabelsen af produktionsarbejdspladser i Kina har medvirket til den store økonomiske vækst, som Riget i Midten i disse år profiterer af. Denne økonomiske afhængighed vil dermed forhindre en regulær konflikt mellem de to stormagter, som kommer til at minde om Den Kolde Krig, som Waltz ellers indledningsvis henviser til, af den grund, at det vil være dyrere for Kina og USA at konflikte end at samarbejde. Waltz påstår desuden, at stater bliver ofte mere fredelige, når de får atomvåben. Intet kunne være mere forkert, når man ser på, hvilke stater der i øjeblikket udfordrer verdens sikkerhed. Iran og Nord- korea, der begge er under mistanke for at udvikle A- våben, skaber om nogen ufred og angst i deres respektive regioner. Det, der derimod avler fred og sikkerhed i verden, er demokrati og samarbejde, hvilket EU er et godt eksempel på. I mere end to tusinde år kender man til væbnede konflikter mellem kulturer, stater og nationer på det europæiske kontinent. Første og anden verdenskrig er forfærdelige eksempler på, hvordan oprustning og spændinger i Europa på alle måder bragte usikkerhed med sig. Det er også eksempler på, at stater faktisk kastede sig ud i krige, som de ikke kunne vinde, selvom Waltz påstår, det modsatte gælder. Efter anden verdenskrig og ved oprettelsen af organiserede former for europæ- isk samarbejde, først med Kul- og Stålunionen - senere EU - er Europa blevet stadig fredeligere i takt med det øgede politiske og økonomiske samarbejde. EU er et godt eksempel på, at stater ikke behøver at opruste og udfordre hinandens magtpositioner for at gøre verden til et mere sikkert sted. Tværtimod er EU - der i øvrigt i 2012 modtog Nobels Fredspris - et godt eksempel på, at det modsatte gør sig gældende, hvor udbredelsen af demokrati, øget samhan- del, øget politisk og økonomisk integration og en øget grad af interdependens mellem staterne skaber fremskridt og fred, som den amerikanske præsident Woodrow Wilson engang forudsagde det. Derfor er midlerne til en fredeligere verden ikke en gentagelse af et bipolært system, som Waltz påstår. Tværtimod er det styrkelsen af det internationale samarbejde, der bedst øger og fastholder den inter- nationale sikkerhed.

2 Side 2 af 8 Samfundsfag A eksamen Bastian Emil Jørgensen 3z 01 Opgave 1b Ifølge figur 1 er der en tendens til, at danskere med mange års uddannelse i højere grad mener, det er vigtigt, at deres job er interessant, end danskere med færre års studier bag sig. Der er proportionel sammenhæng, hvor 63 % af variationen med hensyn til, om det er vigtigt med et interessant job, kan forklares med antallet af år, man har været under uddannelse, pga. R 2 = 0,63. Man ser af tendenslinjen, at et års ekstra uddannelse medfører et stigning på 2,74 procentpoint i for- hold til, om det at have et interessant job er et vigtigt parameter. Det kan skyldes, at man ved at tage en lang uddannelse investerer i sin kulturelle kapital jf. Pierre Bourdieu s teorier om habitus og kapital- former, hvormed man i højere grad ønsker at udnytte denne kapital i et job, der ligger inden for ens kompetenceområde og interessesfære. Endvidere kan udviklingen forklares ved, at man er villig til at bruge mange år på studier, hvis man har et helt særligt drømmejob, der kræver dette. Delopgave B: Politiske ændringer Opgave 2 Vi er Danmarks fremtid, lyder et slogan, når danske unge samles til demonstrationer mod forringel- sen i Statens Uddannelsesstøtte og nedskæringer i uddannelsessektoren. Men hvordan tegner denne fremtid sig egentlig? Hvordan ser den ud, når man undersøger de danske unges politiske holdninger og politiske deltagelse? De danske unge i alderen 18 til 29 år er i alt fald langt flittigere demonstranter end den øvrige befolk- ninger over 30 år. Det ser man af tabel 3, hvor 7,6 % af de unge inden for de sidste 12 måneder har deltaget i en lovlig demonstration mod en andel på 3,4 % hos de over 30 år. Tendensen af tabellen er klar: Med en testsandsynlighed (p- værdi) på 0,01 % er der på et 5 % signifikansniveau statistisk belæg for at hævde, at der er en sammenhæng mellem alder og former for politisk deltagelse. Af tabellen ser man, hvordan denne politiske deltagelse viser sig forskelligt afhængigt af alder. Af tabel 3 kan man for eksempel se, at en større del af ungdommen end de ældre har organiseret sig inden for et politisk parti eller en anden politisk gruppe inden for det seneste år forud for udførelsen af spørgeskemaundersøgelsen i 2012: Lidt mere end hver 20. unge - 5,3 % - har arbejdet i en politisk organisation, hvilket er en større andel end de 3,6 %, de ældre kan mønstre. Paradoksalt nok viser det sig dog, at netop de ældre føler sig tættere knyttet til et bestemt parti. 73 % af de over 30 år føler et tilhørsforhold til et parti, hvilket kun er tilfældet for 64,6 % af de under 30 år. Det kan skyldes, at man- ge unge endnu ikke har fundet et fast politisk ståsted og dermed i højere grad forholder sig til enkelt- sager, hvilket også kan forklare, at 7,3 procentpoint flere unge har deltaget i en underskriftsindsamling i løbet af det seneste år. Underskriftsindsamlinger og demonstrationer er netop udtryk for en interes- se for enkeltpolitiske sager. Men hvordan stemmer de unge så i forhold til de ældre? For at tydeliggøre tendenser med hensyn til partivalg og alder er tallene tabel 1 omregnet til procent: Tabel 1. Absolutte tal omregnet til procent. SF Enhedslisten Socialdemokraterne Radikale Venstre De Konservative Liberal Alliance Dansk Folkeparti Total Alder: år 10,0 % 10,0 % 23,3 % 15,6 % 24,4 % 4,4 % 7,8 % 4,4 % 100,0 % Alder: 30+ år 6,0 % 10,8 % 29,1 % 9,2 % 25,3 % 5,1 % 3,4 % 11,0 % 100,0 %

3 Side 3 af 8 Samfundsfag A eksamen Bastian Emil Jørgensen 3z 01 Desuden er en χ 2 - test for uafhængighed udført på talmaterialet i tabel 1 (se figuren til højre), hvilket gav en testsandsynlighed, p- værdi, på 0,056, hvilket er under et fastsat signifikansniveau på 0,05. Dermed er der ikke stati- stisk belæg for at acceptere nulhypotesen, der lyder, at der ingen sammenhæng er mellem partivalg og alder. Dog er der belæg for at hævde sammenhængen på et 6 % signifikansni- veau, hvilket jeg tillader mig at gøre i det følgende. Der er nemlig en tendens til, at de yngre vælgere (18-29 år) stemmer mere på partier til venstre for den politiske midte - altså på partier i den såkaldte røde blok (Enhedslisten, SF, Socialdemokraterne og De Radikale) - end de ældre vælgere (30+ år). 58,9 % af de yngre vælgere stemte, jf. tabel 1, nemlig på et parti i den røde blok. Dette var tilfældet for 55,1 % af de ældre. Desuden ser man en tendens til, at fløjpartierne Enhedslisten og Dansk Folkeparti nyder stor opbakning fra hver sin aldersgruppe: Enhedslisten har en opbakning på 10 % hos de yngre vælgere og en opbakning på 6 % hos de ældre. Hos Dansk Folkeparti var situationen netop omvendt, hvor 11 % af de ældres stemmer endte hos liste O, hvilket kun var tilfældet for 4,4 % procents af de yngste vælgeres stemmer. At Enhedslisten er populær hos de unge vælgere hænger sammen med de unges holdning til indvan- dring, miljø, straf og ulandshjælp, som det er illustrereret i tabel 4. På dette værdipolitiske område er ungdommen nemlig mest venstreorienteret med resultaterne 7,11 og 8,12 for henholdsvis vælgere i alderen år og år på en skala, hvor 0 er 100 % venstreorienteret og 16 er 100 % højreori- enteret. Netop indvandring, miljø, straf og ulandshjælp er en del af Enhedslistens mærkesager, hvilket kan være med til, at ungdommen stemmer på dem. Til gengæld er de unge vælgergrupper mest højre- orienterede på det fordelingspolitiske område med resultaterne 8,43 og 7,95 for henholdsvis vælgere i alderen år og år. Dette kan forklare de unges store tilslutning til Liberal Alliance, der net- op har en meget højreorienteret tilgang til omfordeling, ulighed og velfærd. Hvis man ikke er idealist som ung, har man intet hjerte. Hvis man ikke borgerlig som gammel har man ingen hjerne, lyder et klassisk politisk ordsprog, der er sandt i forhold til de ældres holdning til ind- vandring, miljø, straf og ulandshjælp, som det ses af tabel 4. Her ser man en tendens til, at man i de værdipolitiske spørgsmål bliver mere højre- orienteret med alderen fra 7,11 i års alderen til 9,30 ved 63+, hvilket kan forklare, at Dansk Folkeparti har stor støtte blandt den ældre del af befolkningen jf. tabel 1. Der er også en tendens til, at ældre er mindre omskiftelige med hensyn til deres partivalg, som de står ved. Af tabel 2 (illustreret i et dia- gram til højre) ser man nemlig, hvordan flest unge og færrest ældre vælgere har skiftet par- tipolitisk ståsted et år efter folketingsvalget i september Det kan forklares med det skifte vælgeradfærd, der har været i det senmoderne samfund, hvor den traditionelle class- voting-

4 Side 4 af 8 Samfundsfag A eksamen Bastian Emil Jørgensen 3z 01 tendens er blevet erstattet af issue- voting, der som førnævnt i højere grad kom til udtryk hos ung- dommen end hos de ældre. De ældre vælgere har nemlig en tendens til i højere grad at blive ved det samme parti. Slutteligt kan man af figur 1 se, hvordan der er en sammenhæng mellem alder og de medier, folk bru- ger dagligt til at orientere sig om politik. Hos den yngste vælgergruppe (18-23 år) orienterer 55 % sig dagligt om politik via internettet, hvilket er en større andel end hos alle de øvrige vælgergrupper, hvor brugen af internettet til politisk orientering falder desto ældre vælgeren er. Til gengæld orienterer ældre sig dagligt mere i aviser og på tv om politik. Næsten 75 % af gruppen over 63 år læser dagligt om politik i avisen, hvilket kun er tilfældet for lidt under 20 % af de unge. Således har de unge hurtigst taget de nye medievaner med internettet til sig, hvori deres primære orientering om politik er. Det kan konkluderes, at unges politiske holdninger og politiske deltagelse på flere områder adskiller sig fra resten af befolkningens - også signifikant. Først og fremmest er unge mennesker, med udgangs- punkt i aldersgruppen år, mere tilbøjelige til at skifte politisk parti. Det så vi af tabel 2, hvor 29,3 % af de unge havde skiftet parti i løbet af et år efter folketingsvalget i Desuden er de unge mere løst organiseret i politiske bevægelser jf. tabel 3, hvor de ældre, trods lavere konkret arbejdsfrekvens inden for en bestemt politisk gruppering inden for det seneste år, følte sig tættere knyttet til et be- stemt parti. Desuden var der en tendens til, at unge stemte mere venstreorienteret end ældre på grund af deres værdipolitiske holdninger, hvor unge var mere venstreorienterede end ældre. Slutteligt har de unge i større grad end de ældre tilpasset sig de nye medievaner i samfundet, hvor internettet spiller en stadigt støtte rolle. Opgave 3 Da Sokrates levede for år siden kritiserede han ungdommen for at være doven, uengageret og ligeglad i samfundets anliggender. Mange har i tidernes løb gentaget Sokrates og udvist bekymring over unge menneskers indstilling til samfundet. Især når ungdommen har tillagt sig andre normer end det øvrige samfund og en ny tilgang til det politiske liv, er der bekymring hos meningsdannerne. Per Michael Jespersen er ingen undtagelse. Jespersen hævder, at ungdomsoprøret simrer under overfladen - uden vi nødvendigvis bemærker det i dagligdagen. De unges passivitet i forhold til samfundets kulturbærende institutioner udgør for ham en stor bekymring, når unge for eksempel ikke melder sig ind i fagforeninger eller abonnerer på de traditionelle medier. Som han selv nævner hviler ungdomsoprøret på den stærke individualisering, vores samfund i de se- neste år har set. Individualiseringen har sammen med den førnævnte passivitet påvirket det instituti- onelle i vores samfund, hvor disintegrationen med Jespersens briller ser ud til at være skabt af en mangel på en i samfundet organisatorisk samhørighed blandt de unge. Ungdommen bruger i dag en stor del af deres liv i den digitale sfære og har organiseret sig globalt i denne uafhængigt af tid og rum som følge af modernitetens dynamik jf. Anthony Giddens sociologiske teorier. Dynamikken og internettets erstatning af de institutioner, der hidtil havde informations- og organisationsmonopol, har skabt den situation, Jespersen beskriver. Det har påvirket de unges politi- ske adfærd - og spørgsmålet er så, hvilke konsekvenser dette får for de politiske partier? Jespersen nævner den faldende medlemstilslutning til fagforeningerne som noget af det første. At de unge ikke støtter op om erhvervsgruppernes organisering udfordrer lønmodtagernes traditionelt sto-

5 Side 5 af 8 Samfundsfag A eksamen Bastian Emil Jørgensen 3z 01 re indflydelse på egne løn- og arbejdsvilkår, som vi kender det i den danske arbejdsmarkedsmodel. Med svækkede fagforeninger er der færre ressourcer til at varetage lønmodtagernes interesser, hvilket selvsagt vil gå ud over lønmodtagernes løn- og arbejdsvilkår. Fagforeningerne vil nemlig have færre ressourcer til at forhandle med arbejdsgiverne og færre øko- nomiske midler til politisk lobbyisme og støtte til de traditionelle arbejderpartier. Man kan dermed risikere, at disse partier, og her særligt Socialdemokratiet, i mindre grad vil varetage lønmodtagerens interesse. Venstreorienterede vil i den forbindelse fremhæve de negative konsekvenser i form af løn- dumping, dette i givet fald vil medføre. Liberale vil derimod hævde, at arbejdsmarkedet vil nyde godt af en friere organisering og muligheden for mere rimelige og individuelle aftaler for både arbejdsgiver og - tager. Således kan en konsekvens blive, at arbejdsmarkedet i højere grad vil blive liberaliseret og politiseret, hvor både det private erhvervsliv og politikerne har større magt over overenskomsterne i samfundet. En tendens, der kunne illustreres ved lærerkonflikten og lock out en sidste år. Ligesom fagforeningerne mister medlemmer, er også avisernes oplagstal faldende i (jeg beklager, det er svært at skelne de enkelte dagblade fra hinanden i diagrammet, men da det er udviklingstendensen, som er interessant, synes jeg alligevel figuren er værd at have med): Medieverdenen undergår en stor forandring i disse år, hvor de landsdækkende, traditionelle dagblade nu udfordres af internettets mange muligheder. Med faldende oplagstal og annonceindtægter er de danske aviser udfordret. Desuden er de danske medier udfordret af nye, globale medier, hvor globale mediekoncerner såsom BBC og New York Times og sociale medier såsom Facebook og YouTube er blevet konkurrenter til ek- sempelvis BT, Politiken og DR. Det er især de unge, der benytter sig af de medietilbud, som vi så det i figur 1 i forrige opgave. Det betyder, at de danske politiske partier får det både lettere og sværere, når de skal nå ud til de unge vælgere med deres politik og budskaber. For det første er det sværere at benytte sig af de traditionelle aviser, hvor der ellers er stort rum til fordybelse i et emne via et længere interview for eksempel. I stedet skal partierne og politikerne benytte sig af de digitale platforme, hvor man kan nå direkte ud til de unge - dog i en informationsstrøm, der er langt mere hektisk og sporadisk. Der er begrænset rum for at kommunikere sit budskab på for eksempel Twitter eller Facebook. Dette bidrager til, at man må

6 Side 6 af 8 Samfundsfag A eksamen Bastian Emil Jørgensen 3z 01 intensivere og simplificere sit politiske budskab, hvilket kan reducere vælgerens mulighed for nuance- ret stillingtagen. Dette er kendetegnende for den medialisering af den politiske kommunikation, der har fundet sted i det senmoderne samfund. I en stadig mere hektisk og intensiv nyhedsdækning gør medierne nemlig den politiske dækning mere appetitlig ved at forenkle, konkretisere, intensivere, po- larisere og personificere de politiske processer. Det gør det sværere for partierne at skabe et holistisk billede af deres politik over for vælgerne, der desuden i højere grad stemmer ud fra enkeltsager (issue- voting) frem for at stemme ud for et særligt politisk eller socialt ståsted (class- voting). Det betyder for partierne, at det er vigtigt at have konkrete mærkesager, der skal markedsføres på den bedst tænkelige måde for at opnå vælgernes gunst. Det er ifølge Anthony Downs teorier også sådan partierne i det moderne demokrati agerer; ved at appellere stærkt til medianvælgeren forsøger partierne at stemmemaksimere for at opnår penge, prestige og politisk magt. Dermed udvikler vores demokrati sig til et konkurrencedemokrati, hvor den politiske verden er præget af konkurrence og ekspertinddragelse fremfor et deltagerdemokrati, hvor borgeren i størst tænkelig grad er involveret i den politiske proces. Dette kan reducere beslutningstagernes de- mokratiske legitimitet til beslutningstagerne, hvilket betyder, at de unges manglende politiske organi- sering kan medføre et mindre demokratisk Danmark. Medierne har som fjerde statsmagt stor politisk indflydelse. Medierne skal fungere som demokratiets vagthund over for magthaverne, og hvis medierne ikke længere har ressourcerne til at se politikerne og ministre efter i sømmene, står vi med et stort demokratisk problem, hvor der bliver rum for blandt andet politisk korruption. Medialiseringen af den politiske kommunikation spiller en stor rolle for både partier og vælgere. Ak- tuelt oplevede Venstre sit værste Europaparlamentsvalg siden 1989 i går i kølvandet på mediernes negative dækning af Venstres formand Lars Løkke Rasmussens forbrug af partikassen blandt andre bilagssager. Selvom Rasmussen ikke selv kandiderede til Europaparlamentet fik partiet et dårligt valg og kun 2 ud af de 13 danske mandater - halvt så mange som Dansk Folkeparti, hvis spidskandidat Mor- ten Messerschmidt har haft stor succes med at kommunikere sit politiske budskab ud på en forenklet, konkret og polariseret måde ved for eksempel at kræve grænsebomme og folkeafstemning om den europæiske patentdomstol. At medierne på den måde skaber en negativ framing af et bestemt parti påvirker især de unge vælgere, som har en tendens til først at træffe en beslutning om, hvem de vil stemme på i dagene lige op til et valg. Det fremgår af nedenstående tabel, hvor hele 46 % af de årige først lige inden folketings- valget i 2007 besluttede sig for, hvad de ville stemme. Alder og beslutning om partivalg ved folketingsvalget i 2007 ii Procent Dagene op til valget Tidl. i valgkampen Inden valgkampen år år år år år år år

7 Side 7 af 8 Samfundsfag A eksamen Bastian Emil Jørgensen 3z år Total Endvidere ses det af nedenstående diagram, at valgkampen spiller en stadigt større rolle, når folk skal beslutte sig for, hvor de vil satte deres kryds til et valg. 28 % af alle vælgere besluttede sig eksempelvis først for i de sidste dage, hvem de ville stemme på i 2007: Valgkampens betydning for partivalg iii Alt dette peger på et opbrud i de traditionelle vælgermønstre, som de unge om nogen er repræsentan- ter for. Dette gavner de catch- all- partier, der formår at have succes med at få formidlet deres politik i medierne i dagene før et valg. På den anden side svækker medialiseringen og de nye vælgermønstre de politikere, der ikke formår at udnytte medierne eller ikke har den personfaktor, som mange også stemmer efter, når personificeringen i den politiske mediedækning øges. Mange peger på, at dette er Det Konservative Folkepartis problem, hvor partiformand Lars Barfoed ikke har samme karisma og gennemslagskraft i medierne som eksempelvis Johanne Schmidt- Nielsen fra Enhedslisten og Kristian Thulesen- Dahl fra Dansk Folkeparti. Schmidt- Nielsen og Thulesen- Dahl er begge eksempler på, hvor- dan partiledersympatien har stor betydning over for vælgeren. I nogle af de seneste meningsmålinger får Enhedslisten og Kristin Thulesen- Dahl for eksempel en tredjedel af danskernes stemmer. Således har de unges politiske adfærd stor betydning for, hvordan de danske partier må orientere sig. Partierne må være klar til at ændre deres politik, hvis de vil stemmemaksimere, hvis folkestemningen vender i en given sag. Desuden skal partierne være klar på, at det ikke nødvendigvis er den førte poli- tik mellem to valg og formidlingen af denne, der er udslagsgivende for, hvad folk vælger at stemme på. Som det ses i ovenstående figur har de danske vælgere nemlig en stigende tendens til at vælge parti lige inden valgdagen. Med de sociale medier svækkes avisernes rolle i den politiske formidling. For partierne er dette en fordel, idet de kan kommunikere direkte til deres vælgere, der endda kan kommunikere tilbage på Twitter eller Facebook. For nylig sad hele regeringen for eksempel klar på Facebook til at besvare dan- skernes spørgsmål. Således øges tovejskommunikationen og vi får et øget samtaledemokrati. På den anden side er samfundet også ved at udvikle sig til et konkurrencedemokrati med partiernes kamp om

8 Side 8 af 8 Samfundsfag A eksamen Bastian Emil Jørgensen 3z 01 vælgernes gunst og embedsmændenes og eksperternes stadigt større indflydelse i de politiske proces- ser. Det kan altså konkluderes, at man ved at undersøge de unges politiske adfærd kan beskrive en række udviklingstendenser i samfundet, der omhandler både parti- og vælgeradfærd. De unge er den vælger- gruppe, der er flittigst til at bruge de nye medieformer, som er ved at forandre dansk politik - måske for altid. I det senmoderne samfund spiller enkeltsager en stadigt større rolle, og da unge har en ten- dens til først at vælge, hvem de vil stemme på, umiddelbart inden valgdagen, bliver enkeltsager stadigt vigtigere for partierne. At de unge ikke selv er aktive i politiske grupper og i fagforeninger kan umid- delbart udgøre et demokratisk problem og en bekymring lig Sokrates. Men udviklingen er ikke ude- lukkende drevet frem af de unge selv. Også samfundets strukturer, medialiseringen af den politiske kommunikation og konkurrencedemokrati- tendensen spiller en stor rolle. Notehenvisninger: i Den Digitale Håndbog til Samfundsfag Tabel 5.1: Større dagblades oplagstal - hverdag ii Den Digitale Håndbog til Samfundsfag Tabel 10.14: Alder og beslutning om partivalg ved fol- ketingsvalget 2007 iii Den Digitale Håndbog til Samfundsfag Figur 5.3: Valgkampens betydning for partivalg