Værdier og modernitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værdier og modernitet"

Transkript

1 Side 1 af 8 Samfundsfag A eksamen Bastian Emil Jørgensen 3z 01 Værdier og modernitet Opgave 1a Det lader til, at Kenneth Waltz som tilhænger af den realistiske tradition, ønsker et bipolært internati- onalt system, hvor den nuværende supermagt, USA, i dagens unipolære internationale system, får se- riøst modspil til sin status som global hegemon. Han påstår, at USA s internationale projekter og uden- rigspolitiske ageren ville være bedre for nationen selv og den øvrige verden, hvis eksempelvis Kina kunne praktisere en balancering mod USA, så verden ville stå med to globale stormagter igen. Denne påstand om, at den internationale sikkerhed skulle forbedres, hvis Kina besidder hård og blød magt nok til at kunne udfordre USA s globale dominans, hviler på et løst grundlag med de seneste årti- ers udvikling in mente. Der har nemlig været en tendens til, at verden er blevet mere sikker efterhånden som staterne er ble- vet stadig tættere forbundet politisk, økonomisk og kulturelt, idet dette har skabt en stærk afhængig- hed de fleste stater imellem. I forhold til Kina og USA, har førstnævnte for eksempel ydet store lån til stormagten på det Nordamerikanske kontinent samtidig med, at USA og den øvrige vestlige verden gennem skabelsen af produktionsarbejdspladser i Kina har medvirket til den store økonomiske vækst, som Riget i Midten i disse år profiterer af. Denne økonomiske afhængighed vil dermed forhindre en regulær konflikt mellem de to stormagter, som kommer til at minde om Den Kolde Krig, som Waltz ellers indledningsvis henviser til, af den grund, at det vil være dyrere for Kina og USA at konflikte end at samarbejde. Waltz påstår desuden, at stater bliver ofte mere fredelige, når de får atomvåben. Intet kunne være mere forkert, når man ser på, hvilke stater der i øjeblikket udfordrer verdens sikkerhed. Iran og Nord- korea, der begge er under mistanke for at udvikle A- våben, skaber om nogen ufred og angst i deres respektive regioner. Det, der derimod avler fred og sikkerhed i verden, er demokrati og samarbejde, hvilket EU er et godt eksempel på. I mere end to tusinde år kender man til væbnede konflikter mellem kulturer, stater og nationer på det europæiske kontinent. Første og anden verdenskrig er forfærdelige eksempler på, hvordan oprustning og spændinger i Europa på alle måder bragte usikkerhed med sig. Det er også eksempler på, at stater faktisk kastede sig ud i krige, som de ikke kunne vinde, selvom Waltz påstår, det modsatte gælder. Efter anden verdenskrig og ved oprettelsen af organiserede former for europæ- isk samarbejde, først med Kul- og Stålunionen - senere EU - er Europa blevet stadig fredeligere i takt med det øgede politiske og økonomiske samarbejde. EU er et godt eksempel på, at stater ikke behøver at opruste og udfordre hinandens magtpositioner for at gøre verden til et mere sikkert sted. Tværtimod er EU - der i øvrigt i 2012 modtog Nobels Fredspris - et godt eksempel på, at det modsatte gør sig gældende, hvor udbredelsen af demokrati, øget samhan- del, øget politisk og økonomisk integration og en øget grad af interdependens mellem staterne skaber fremskridt og fred, som den amerikanske præsident Woodrow Wilson engang forudsagde det. Derfor er midlerne til en fredeligere verden ikke en gentagelse af et bipolært system, som Waltz påstår. Tværtimod er det styrkelsen af det internationale samarbejde, der bedst øger og fastholder den inter- nationale sikkerhed.

2 Side 2 af 8 Samfundsfag A eksamen Bastian Emil Jørgensen 3z 01 Opgave 1b Ifølge figur 1 er der en tendens til, at danskere med mange års uddannelse i højere grad mener, det er vigtigt, at deres job er interessant, end danskere med færre års studier bag sig. Der er proportionel sammenhæng, hvor 63 % af variationen med hensyn til, om det er vigtigt med et interessant job, kan forklares med antallet af år, man har været under uddannelse, pga. R 2 = 0,63. Man ser af tendenslinjen, at et års ekstra uddannelse medfører et stigning på 2,74 procentpoint i for- hold til, om det at have et interessant job er et vigtigt parameter. Det kan skyldes, at man ved at tage en lang uddannelse investerer i sin kulturelle kapital jf. Pierre Bourdieu s teorier om habitus og kapital- former, hvormed man i højere grad ønsker at udnytte denne kapital i et job, der ligger inden for ens kompetenceområde og interessesfære. Endvidere kan udviklingen forklares ved, at man er villig til at bruge mange år på studier, hvis man har et helt særligt drømmejob, der kræver dette. Delopgave B: Politiske ændringer Opgave 2 Vi er Danmarks fremtid, lyder et slogan, når danske unge samles til demonstrationer mod forringel- sen i Statens Uddannelsesstøtte og nedskæringer i uddannelsessektoren. Men hvordan tegner denne fremtid sig egentlig? Hvordan ser den ud, når man undersøger de danske unges politiske holdninger og politiske deltagelse? De danske unge i alderen 18 til 29 år er i alt fald langt flittigere demonstranter end den øvrige befolk- ninger over 30 år. Det ser man af tabel 3, hvor 7,6 % af de unge inden for de sidste 12 måneder har deltaget i en lovlig demonstration mod en andel på 3,4 % hos de over 30 år. Tendensen af tabellen er klar: Med en testsandsynlighed (p- værdi) på 0,01 % er der på et 5 % signifikansniveau statistisk belæg for at hævde, at der er en sammenhæng mellem alder og former for politisk deltagelse. Af tabellen ser man, hvordan denne politiske deltagelse viser sig forskelligt afhængigt af alder. Af tabel 3 kan man for eksempel se, at en større del af ungdommen end de ældre har organiseret sig inden for et politisk parti eller en anden politisk gruppe inden for det seneste år forud for udførelsen af spørgeskemaundersøgelsen i 2012: Lidt mere end hver 20. unge - 5,3 % - har arbejdet i en politisk organisation, hvilket er en større andel end de 3,6 %, de ældre kan mønstre. Paradoksalt nok viser det sig dog, at netop de ældre føler sig tættere knyttet til et bestemt parti. 73 % af de over 30 år føler et tilhørsforhold til et parti, hvilket kun er tilfældet for 64,6 % af de under 30 år. Det kan skyldes, at man- ge unge endnu ikke har fundet et fast politisk ståsted og dermed i højere grad forholder sig til enkelt- sager, hvilket også kan forklare, at 7,3 procentpoint flere unge har deltaget i en underskriftsindsamling i løbet af det seneste år. Underskriftsindsamlinger og demonstrationer er netop udtryk for en interes- se for enkeltpolitiske sager. Men hvordan stemmer de unge så i forhold til de ældre? For at tydeliggøre tendenser med hensyn til partivalg og alder er tallene tabel 1 omregnet til procent: Tabel 1. Absolutte tal omregnet til procent. SF Enhedslisten Socialdemokraterne Radikale Venstre De Konservative Liberal Alliance Dansk Folkeparti Total Alder: år 10,0 % 10,0 % 23,3 % 15,6 % 24,4 % 4,4 % 7,8 % 4,4 % 100,0 % Alder: 30+ år 6,0 % 10,8 % 29,1 % 9,2 % 25,3 % 5,1 % 3,4 % 11,0 % 100,0 %

3 Side 3 af 8 Samfundsfag A eksamen Bastian Emil Jørgensen 3z 01 Desuden er en χ 2 - test for uafhængighed udført på talmaterialet i tabel 1 (se figuren til højre), hvilket gav en testsandsynlighed, p- værdi, på 0,056, hvilket er under et fastsat signifikansniveau på 0,05. Dermed er der ikke stati- stisk belæg for at acceptere nulhypotesen, der lyder, at der ingen sammenhæng er mellem partivalg og alder. Dog er der belæg for at hævde sammenhængen på et 6 % signifikansni- veau, hvilket jeg tillader mig at gøre i det følgende. Der er nemlig en tendens til, at de yngre vælgere (18-29 år) stemmer mere på partier til venstre for den politiske midte - altså på partier i den såkaldte røde blok (Enhedslisten, SF, Socialdemokraterne og De Radikale) - end de ældre vælgere (30+ år). 58,9 % af de yngre vælgere stemte, jf. tabel 1, nemlig på et parti i den røde blok. Dette var tilfældet for 55,1 % af de ældre. Desuden ser man en tendens til, at fløjpartierne Enhedslisten og Dansk Folkeparti nyder stor opbakning fra hver sin aldersgruppe: Enhedslisten har en opbakning på 10 % hos de yngre vælgere og en opbakning på 6 % hos de ældre. Hos Dansk Folkeparti var situationen netop omvendt, hvor 11 % af de ældres stemmer endte hos liste O, hvilket kun var tilfældet for 4,4 % procents af de yngste vælgeres stemmer. At Enhedslisten er populær hos de unge vælgere hænger sammen med de unges holdning til indvan- dring, miljø, straf og ulandshjælp, som det er illustrereret i tabel 4. På dette værdipolitiske område er ungdommen nemlig mest venstreorienteret med resultaterne 7,11 og 8,12 for henholdsvis vælgere i alderen år og år på en skala, hvor 0 er 100 % venstreorienteret og 16 er 100 % højreori- enteret. Netop indvandring, miljø, straf og ulandshjælp er en del af Enhedslistens mærkesager, hvilket kan være med til, at ungdommen stemmer på dem. Til gengæld er de unge vælgergrupper mest højre- orienterede på det fordelingspolitiske område med resultaterne 8,43 og 7,95 for henholdsvis vælgere i alderen år og år. Dette kan forklare de unges store tilslutning til Liberal Alliance, der net- op har en meget højreorienteret tilgang til omfordeling, ulighed og velfærd. Hvis man ikke er idealist som ung, har man intet hjerte. Hvis man ikke borgerlig som gammel har man ingen hjerne, lyder et klassisk politisk ordsprog, der er sandt i forhold til de ældres holdning til ind- vandring, miljø, straf og ulandshjælp, som det ses af tabel 4. Her ser man en tendens til, at man i de værdipolitiske spørgsmål bliver mere højre- orienteret med alderen fra 7,11 i års alderen til 9,30 ved 63+, hvilket kan forklare, at Dansk Folkeparti har stor støtte blandt den ældre del af befolkningen jf. tabel 1. Der er også en tendens til, at ældre er mindre omskiftelige med hensyn til deres partivalg, som de står ved. Af tabel 2 (illustreret i et dia- gram til højre) ser man nemlig, hvordan flest unge og færrest ældre vælgere har skiftet par- tipolitisk ståsted et år efter folketingsvalget i september Det kan forklares med det skifte vælgeradfærd, der har været i det senmoderne samfund, hvor den traditionelle class- voting-

4 Side 4 af 8 Samfundsfag A eksamen Bastian Emil Jørgensen 3z 01 tendens er blevet erstattet af issue- voting, der som førnævnt i højere grad kom til udtryk hos ung- dommen end hos de ældre. De ældre vælgere har nemlig en tendens til i højere grad at blive ved det samme parti. Slutteligt kan man af figur 1 se, hvordan der er en sammenhæng mellem alder og de medier, folk bru- ger dagligt til at orientere sig om politik. Hos den yngste vælgergruppe (18-23 år) orienterer 55 % sig dagligt om politik via internettet, hvilket er en større andel end hos alle de øvrige vælgergrupper, hvor brugen af internettet til politisk orientering falder desto ældre vælgeren er. Til gengæld orienterer ældre sig dagligt mere i aviser og på tv om politik. Næsten 75 % af gruppen over 63 år læser dagligt om politik i avisen, hvilket kun er tilfældet for lidt under 20 % af de unge. Således har de unge hurtigst taget de nye medievaner med internettet til sig, hvori deres primære orientering om politik er. Det kan konkluderes, at unges politiske holdninger og politiske deltagelse på flere områder adskiller sig fra resten af befolkningens - også signifikant. Først og fremmest er unge mennesker, med udgangs- punkt i aldersgruppen år, mere tilbøjelige til at skifte politisk parti. Det så vi af tabel 2, hvor 29,3 % af de unge havde skiftet parti i løbet af et år efter folketingsvalget i Desuden er de unge mere løst organiseret i politiske bevægelser jf. tabel 3, hvor de ældre, trods lavere konkret arbejdsfrekvens inden for en bestemt politisk gruppering inden for det seneste år, følte sig tættere knyttet til et be- stemt parti. Desuden var der en tendens til, at unge stemte mere venstreorienteret end ældre på grund af deres værdipolitiske holdninger, hvor unge var mere venstreorienterede end ældre. Slutteligt har de unge i større grad end de ældre tilpasset sig de nye medievaner i samfundet, hvor internettet spiller en stadigt støtte rolle. Opgave 3 Da Sokrates levede for år siden kritiserede han ungdommen for at være doven, uengageret og ligeglad i samfundets anliggender. Mange har i tidernes løb gentaget Sokrates og udvist bekymring over unge menneskers indstilling til samfundet. Især når ungdommen har tillagt sig andre normer end det øvrige samfund og en ny tilgang til det politiske liv, er der bekymring hos meningsdannerne. Per Michael Jespersen er ingen undtagelse. Jespersen hævder, at ungdomsoprøret simrer under overfladen - uden vi nødvendigvis bemærker det i dagligdagen. De unges passivitet i forhold til samfundets kulturbærende institutioner udgør for ham en stor bekymring, når unge for eksempel ikke melder sig ind i fagforeninger eller abonnerer på de traditionelle medier. Som han selv nævner hviler ungdomsoprøret på den stærke individualisering, vores samfund i de se- neste år har set. Individualiseringen har sammen med den førnævnte passivitet påvirket det instituti- onelle i vores samfund, hvor disintegrationen med Jespersens briller ser ud til at være skabt af en mangel på en i samfundet organisatorisk samhørighed blandt de unge. Ungdommen bruger i dag en stor del af deres liv i den digitale sfære og har organiseret sig globalt i denne uafhængigt af tid og rum som følge af modernitetens dynamik jf. Anthony Giddens sociologiske teorier. Dynamikken og internettets erstatning af de institutioner, der hidtil havde informations- og organisationsmonopol, har skabt den situation, Jespersen beskriver. Det har påvirket de unges politi- ske adfærd - og spørgsmålet er så, hvilke konsekvenser dette får for de politiske partier? Jespersen nævner den faldende medlemstilslutning til fagforeningerne som noget af det første. At de unge ikke støtter op om erhvervsgruppernes organisering udfordrer lønmodtagernes traditionelt sto-

5 Side 5 af 8 Samfundsfag A eksamen Bastian Emil Jørgensen 3z 01 re indflydelse på egne løn- og arbejdsvilkår, som vi kender det i den danske arbejdsmarkedsmodel. Med svækkede fagforeninger er der færre ressourcer til at varetage lønmodtagernes interesser, hvilket selvsagt vil gå ud over lønmodtagernes løn- og arbejdsvilkår. Fagforeningerne vil nemlig have færre ressourcer til at forhandle med arbejdsgiverne og færre øko- nomiske midler til politisk lobbyisme og støtte til de traditionelle arbejderpartier. Man kan dermed risikere, at disse partier, og her særligt Socialdemokratiet, i mindre grad vil varetage lønmodtagerens interesse. Venstreorienterede vil i den forbindelse fremhæve de negative konsekvenser i form af løn- dumping, dette i givet fald vil medføre. Liberale vil derimod hævde, at arbejdsmarkedet vil nyde godt af en friere organisering og muligheden for mere rimelige og individuelle aftaler for både arbejdsgiver og - tager. Således kan en konsekvens blive, at arbejdsmarkedet i højere grad vil blive liberaliseret og politiseret, hvor både det private erhvervsliv og politikerne har større magt over overenskomsterne i samfundet. En tendens, der kunne illustreres ved lærerkonflikten og lock out en sidste år. Ligesom fagforeningerne mister medlemmer, er også avisernes oplagstal faldende i (jeg beklager, det er svært at skelne de enkelte dagblade fra hinanden i diagrammet, men da det er udviklingstendensen, som er interessant, synes jeg alligevel figuren er værd at have med): Medieverdenen undergår en stor forandring i disse år, hvor de landsdækkende, traditionelle dagblade nu udfordres af internettets mange muligheder. Med faldende oplagstal og annonceindtægter er de danske aviser udfordret. Desuden er de danske medier udfordret af nye, globale medier, hvor globale mediekoncerner såsom BBC og New York Times og sociale medier såsom Facebook og YouTube er blevet konkurrenter til ek- sempelvis BT, Politiken og DR. Det er især de unge, der benytter sig af de medietilbud, som vi så det i figur 1 i forrige opgave. Det betyder, at de danske politiske partier får det både lettere og sværere, når de skal nå ud til de unge vælgere med deres politik og budskaber. For det første er det sværere at benytte sig af de traditionelle aviser, hvor der ellers er stort rum til fordybelse i et emne via et længere interview for eksempel. I stedet skal partierne og politikerne benytte sig af de digitale platforme, hvor man kan nå direkte ud til de unge - dog i en informationsstrøm, der er langt mere hektisk og sporadisk. Der er begrænset rum for at kommunikere sit budskab på for eksempel Twitter eller Facebook. Dette bidrager til, at man må

6 Side 6 af 8 Samfundsfag A eksamen Bastian Emil Jørgensen 3z 01 intensivere og simplificere sit politiske budskab, hvilket kan reducere vælgerens mulighed for nuance- ret stillingtagen. Dette er kendetegnende for den medialisering af den politiske kommunikation, der har fundet sted i det senmoderne samfund. I en stadig mere hektisk og intensiv nyhedsdækning gør medierne nemlig den politiske dækning mere appetitlig ved at forenkle, konkretisere, intensivere, po- larisere og personificere de politiske processer. Det gør det sværere for partierne at skabe et holistisk billede af deres politik over for vælgerne, der desuden i højere grad stemmer ud fra enkeltsager (issue- voting) frem for at stemme ud for et særligt politisk eller socialt ståsted (class- voting). Det betyder for partierne, at det er vigtigt at have konkrete mærkesager, der skal markedsføres på den bedst tænkelige måde for at opnå vælgernes gunst. Det er ifølge Anthony Downs teorier også sådan partierne i det moderne demokrati agerer; ved at appellere stærkt til medianvælgeren forsøger partierne at stemmemaksimere for at opnår penge, prestige og politisk magt. Dermed udvikler vores demokrati sig til et konkurrencedemokrati, hvor den politiske verden er præget af konkurrence og ekspertinddragelse fremfor et deltagerdemokrati, hvor borgeren i størst tænkelig grad er involveret i den politiske proces. Dette kan reducere beslutningstagernes de- mokratiske legitimitet til beslutningstagerne, hvilket betyder, at de unges manglende politiske organi- sering kan medføre et mindre demokratisk Danmark. Medierne har som fjerde statsmagt stor politisk indflydelse. Medierne skal fungere som demokratiets vagthund over for magthaverne, og hvis medierne ikke længere har ressourcerne til at se politikerne og ministre efter i sømmene, står vi med et stort demokratisk problem, hvor der bliver rum for blandt andet politisk korruption. Medialiseringen af den politiske kommunikation spiller en stor rolle for både partier og vælgere. Ak- tuelt oplevede Venstre sit værste Europaparlamentsvalg siden 1989 i går i kølvandet på mediernes negative dækning af Venstres formand Lars Løkke Rasmussens forbrug af partikassen blandt andre bilagssager. Selvom Rasmussen ikke selv kandiderede til Europaparlamentet fik partiet et dårligt valg og kun 2 ud af de 13 danske mandater - halvt så mange som Dansk Folkeparti, hvis spidskandidat Mor- ten Messerschmidt har haft stor succes med at kommunikere sit politiske budskab ud på en forenklet, konkret og polariseret måde ved for eksempel at kræve grænsebomme og folkeafstemning om den europæiske patentdomstol. At medierne på den måde skaber en negativ framing af et bestemt parti påvirker især de unge vælgere, som har en tendens til først at træffe en beslutning om, hvem de vil stemme på i dagene lige op til et valg. Det fremgår af nedenstående tabel, hvor hele 46 % af de årige først lige inden folketings- valget i 2007 besluttede sig for, hvad de ville stemme. Alder og beslutning om partivalg ved folketingsvalget i 2007 ii Procent Dagene op til valget Tidl. i valgkampen Inden valgkampen år år år år år år år

7 Side 7 af 8 Samfundsfag A eksamen Bastian Emil Jørgensen 3z år Total Endvidere ses det af nedenstående diagram, at valgkampen spiller en stadigt større rolle, når folk skal beslutte sig for, hvor de vil satte deres kryds til et valg. 28 % af alle vælgere besluttede sig eksempelvis først for i de sidste dage, hvem de ville stemme på i 2007: Valgkampens betydning for partivalg iii Alt dette peger på et opbrud i de traditionelle vælgermønstre, som de unge om nogen er repræsentan- ter for. Dette gavner de catch- all- partier, der formår at have succes med at få formidlet deres politik i medierne i dagene før et valg. På den anden side svækker medialiseringen og de nye vælgermønstre de politikere, der ikke formår at udnytte medierne eller ikke har den personfaktor, som mange også stemmer efter, når personificeringen i den politiske mediedækning øges. Mange peger på, at dette er Det Konservative Folkepartis problem, hvor partiformand Lars Barfoed ikke har samme karisma og gennemslagskraft i medierne som eksempelvis Johanne Schmidt- Nielsen fra Enhedslisten og Kristian Thulesen- Dahl fra Dansk Folkeparti. Schmidt- Nielsen og Thulesen- Dahl er begge eksempler på, hvor- dan partiledersympatien har stor betydning over for vælgeren. I nogle af de seneste meningsmålinger får Enhedslisten og Kristin Thulesen- Dahl for eksempel en tredjedel af danskernes stemmer. Således har de unges politiske adfærd stor betydning for, hvordan de danske partier må orientere sig. Partierne må være klar til at ændre deres politik, hvis de vil stemmemaksimere, hvis folkestemningen vender i en given sag. Desuden skal partierne være klar på, at det ikke nødvendigvis er den førte poli- tik mellem to valg og formidlingen af denne, der er udslagsgivende for, hvad folk vælger at stemme på. Som det ses i ovenstående figur har de danske vælgere nemlig en stigende tendens til at vælge parti lige inden valgdagen. Med de sociale medier svækkes avisernes rolle i den politiske formidling. For partierne er dette en fordel, idet de kan kommunikere direkte til deres vælgere, der endda kan kommunikere tilbage på Twitter eller Facebook. For nylig sad hele regeringen for eksempel klar på Facebook til at besvare dan- skernes spørgsmål. Således øges tovejskommunikationen og vi får et øget samtaledemokrati. På den anden side er samfundet også ved at udvikle sig til et konkurrencedemokrati med partiernes kamp om

8 Side 8 af 8 Samfundsfag A eksamen Bastian Emil Jørgensen 3z 01 vælgernes gunst og embedsmændenes og eksperternes stadigt større indflydelse i de politiske proces- ser. Det kan altså konkluderes, at man ved at undersøge de unges politiske adfærd kan beskrive en række udviklingstendenser i samfundet, der omhandler både parti- og vælgeradfærd. De unge er den vælger- gruppe, der er flittigst til at bruge de nye medieformer, som er ved at forandre dansk politik - måske for altid. I det senmoderne samfund spiller enkeltsager en stadigt større rolle, og da unge har en ten- dens til først at vælge, hvem de vil stemme på, umiddelbart inden valgdagen, bliver enkeltsager stadigt vigtigere for partierne. At de unge ikke selv er aktive i politiske grupper og i fagforeninger kan umid- delbart udgøre et demokratisk problem og en bekymring lig Sokrates. Men udviklingen er ikke ude- lukkende drevet frem af de unge selv. Også samfundets strukturer, medialiseringen af den politiske kommunikation og konkurrencedemokrati- tendensen spiller en stor rolle. Notehenvisninger: i Den Digitale Håndbog til Samfundsfag Tabel 5.1: Større dagblades oplagstal - hverdag ii Den Digitale Håndbog til Samfundsfag Tabel 10.14: Alder og beslutning om partivalg ved fol- ketingsvalget 2007 iii Den Digitale Håndbog til Samfundsfag Figur 5.3: Valgkampens betydning for partivalg

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Side 1 af 4 Samfundsfag A Bastian Emil Jørgensen 3z, oktober 2013

Side 1 af 4 Samfundsfag A Bastian Emil Jørgensen 3z, oktober 2013 Side 1 af 4 Samfundsfag A Bastian Emil Jørgensen 3z, oktober 2013 5 elevtimer De Konservative 1. Sammenlign de forklaringer på De Konservatives krise, som kommer til udtryk i bilag B1, B2, B3 og B4. Besvarelsen

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Velfærdssamfundet under afvikling?

Velfærdssamfundet under afvikling? Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution VUC Skive-Viborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Samfundsfag C Line Lee Horster vdh7sac Oversigt

Læs mere

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier Notat 01 I 2004 Radikale vælgere Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen Radikale vælgere en sammenfatning

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Danskerne må give op før pensionsalderen

Danskerne må give op før pensionsalderen Danskerne må give op før pensionsalderen De fleste under 45 år regner ikke med at kunne arbejde så længe, som det bliver nødvendigt, hvis efterlønnen afskaffes. Det viser undersøgelse foretaget for Ugebrevet

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2010 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag B Lærer(e) Peter Hansen-Damm

Læs mere

Kristian Thulesen Dahl:
Danskere skal arbejde flere år fremfor at give plads 10-09-2015 til flygtninge 22:00:45 - UgebrevetA4

Kristian Thulesen Dahl:</br>Danskere skal arbejde flere år fremfor at give plads 10-09-2015 til flygtninge 22:00:45 - UgebrevetA4 PARTILEDERRUNDE : Danskere skal arbejde flere år fremfor at give plads til flygtninge Af Gitte Redder @GitteRedder Mette Lauth @mettela Fredag den 11. september 2015, 05:00 Del: Uden en effektiv grænsekontrol,

Læs mere

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Online-appendiks til Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Jens Olav Dahlgaard, Jonas H. Hansen, Kasper Møller Hansen

Læs mere

Gallup til BT om. den royale familie. Gallup til BT om. TNS Dato: 31. maj 2013 Projekt: 59328

Gallup til BT om. den royale familie. Gallup til BT om. TNS Dato: 31. maj 2013 Projekt: 59328 den royale familie den royale familie Feltperiode: Den 29.-31. maj 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Assembly Voting. valget er dit. et interaktivt demokratirollespil til folkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelser.

Assembly Voting. valget er dit. et interaktivt demokratirollespil til folkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelser. Assembly Voting valget er dit et interaktivt demokratirollespil til folkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelser. Valget er dit Et demokratirollespil til folkeskolens ældste klasser og til ungdomsuddannelser,

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

QK3a STILLES HVIS "STEMTE", KODE 1 I QK1 - ANDRE GÅ TIL QK3b

QK3a STILLES HVIS STEMTE, KODE 1 I QK1 - ANDRE GÅ TIL QK3b QK Valget til det europæiske parlament blev afholdt d. 7. juni 009. Af den ene eller anden grund stemte nogle danskere ikke ved valget. Stemte du selv ved det seneste valg til det europæiske parlament?

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

Interessen for frie markedskræfter stiger med

Interessen for frie markedskræfter stiger med KLASSEKAMP Opbakningen til den danske model skrider blandt de velstillede Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. maj 2015, 05:00 Del: Sagen om Ryanair har placeret den danske model i valgkampen.

Læs mere

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Kan det ikke være ligegyldigt? -

Læs mere

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon +45 20928440 August 2015 Et flertal af befolkningen er positivt indstillet overfor en række reformer. De fleste vælgere siger ja til f. eks. større valgfrihed

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Tættere på stueren end nogensinde

Tættere på stueren end nogensinde Tættere på stueren end nogensinde Hver femte vælger, som stemte på V eller K ved seneste valg, mener nu, at Dansk Folkeparti (DF) skal have ministerposter. Kristian Thulesen Dahl er favorit og slår Pia

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution IBC Fredericia Middelfart Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Euraffex Insight analyse:

Euraffex Insight analyse: Euraffex Insight analyse: Hvem har vundet i udvalgs-lotteriet? Det nyvalgte Europa-Parlament har nu mødtes i Strasbourg for første gang efter valget, for at konstituere sig. Udvalgsposterne blev fordelt

Læs mere

Gallup om juridisk abort

Gallup om juridisk abort TNS 16. december 2013 Projekt: 59662 Feltperiode: Den 10.-15. dec. 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune. Kommunalvalg. TNS November 2013 Projekt: 59557

Ringkøbing-Skjern Kommune. Kommunalvalg. TNS November 2013 Projekt: 59557 Kommunalvalg TNS November 2013 Projekt: 59557 Gallup om kommunalvalg i 2013 Feltperiode: Den 1.-10. november 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: En kombination

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 TNS Gallup A/S

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004

Læs mere

Rejsevaner. Rejsevaner. TNS 16. december 2013 Projekt: 59662

Rejsevaner. Rejsevaner. TNS 16. december 2013 Projekt: 59662 TNS 16. december 2013 Projekt: 59662 Feltperiode: Den 10.-15. december 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds - UgebrevetA4.dk 17-06-2015 22:00:51 GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 Del: Der er

Læs mere

Faglige faner i front

Faglige faner i front 14.09.09 Faglige faner i front Side 1 af 8 Notat fra Cevea, 11/9-2009 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk Mere end et forsikringsselskab. Folket ønsker

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

DUF Fakta. Demokrati Unges demokratiske kompetencer

DUF Fakta. Demokrati Unges demokratiske kompetencer DUF Fakta Oktober 213 Demokrati Unges demokratiske kompetencer Danske elever er sammen med finske elever de mest kompetente demokrater i verden. Det viser en international undersøgelse af elevernes samfundsfaglige

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven Til lovforslag nr. L 39 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 27. november 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven (Regelforenkling

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport

IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk Website

Læs mere

Side 1 af 6 Samfundsfag A årsprøve 23. maj 2013, 9.00-15.00 Bastian Emil Jørgensen 2z, Elevnr. 1. Hverken positiv eller negativ

Side 1 af 6 Samfundsfag A årsprøve 23. maj 2013, 9.00-15.00 Bastian Emil Jørgensen 2z, Elevnr. 1. Hverken positiv eller negativ Side 1 af 6 Samfundsfag A årsprøve 23. maj 2013, 9.00-15.00 Bastian Emil Jørgensen 2z, Elevnr. 1 Samfundsfag A årsprøve 2.g Den globale verden Fælles del 1a Tabel 1: Erhvervsgruppernes opfattelse af globaliseringens

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent.

Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent. SF Grethe Referat af generalforsamling 03.03.13 Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent. Stemmeudvalg blev nedsat Formandens beretning: Inge kommenterer den skriftlige

Læs mere

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000 Løbenr. LIGHED - ULIGHED? Aalborg Universitet November 2000 Sådan udfyldes skemaet Inden De besvarer et spørgsmål, bedes De læse både spørgsmål og svarmuligheder igennem. De fleste af spørgsmålene besvares

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater.

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater. #medlem15 hvordan anvender medlemsorganisationer sociale medier i? OVERBLIK Vi har i undersøgt 348 medlemsorganisationers brug af sociale medier. Undersøgelsen sætter fokus på deres strategi, daglig brug,

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Politrådets Socialundersøgelse

Politrådets Socialundersøgelse Politrådets Socialundersøgelse Sommer 2013 Den typiske politstuderende er en mand på 20 år, som er opvokset øst for Storebælt, og enten er ikke troende eller er kristen. Hans far tilhører socialgruppe

Læs mere

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015 t Påskemåling - Detektor 0 DR. mar 0 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLDSFORTEGNELSE. Frekvenser.... Kryds med alder.... Kryds med køn.... Kryds med Partivalg.... Om Undersøgelsen...

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

EU stemmehensigt og holdning til FN-mandat

EU stemmehensigt og holdning til FN-mandat EU stemmehensigt og holdning til FN-mandat Prepared for Prepared by Job Number Date Ny Agenda Synovate Denmark 15180 Oktober, 2007 Indhold Metode Spørgeskema Tabeller Metode Metode Spørgeskema Tabeller

Læs mere

Aarhus Kommune. Kommunalvalg 2013. Aarhus Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59557

Aarhus Kommune. Kommunalvalg 2013. Aarhus Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59557 Kommunalvalg 2013 TNS November 2013 Projekt: 59557 Gallup om kommunalvalg i 2013 Feltperiode: Den 1.-10 november 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere I på 18 eller derover Metode: En kombination

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1sac15e 0814 sa

Undervisningsbeskrivelse for: 1sac15e 0814 sa Undervisningsbeskrivelse for: 1sac15e 0814 sa Fag: Samfundsfag C, HFE Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Samfundsfag C enkeltfag Termin: Juni 2015 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e):

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Lyngallup om kongehuset. Dato: 15. december 2010

Lyngallup om kongehuset. Dato: 15. december 2010 Lyngallup om kongehuset Dato: 15. december 2010 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om kongehuset Dato: 15. december 2010 TNS Gallup A/S Kontaktperson Camilla Kann Fjeldsøe

Læs mere

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over Arbejdsmarkedsudvalget L 153 - Bilag 11 Offentligt Til lovforslag nr. L 153 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

INDLÆG TIL. FAGBEVÆGELSEN MOD UNIONENs KONFERENCE DEN 30-11-2000 VED HANS JENSEN, FORMAND LO ***********************************

INDLÆG TIL. FAGBEVÆGELSEN MOD UNIONENs KONFERENCE DEN 30-11-2000 VED HANS JENSEN, FORMAND LO *********************************** Den 29. november 2000 INDLÆG TIL FAGBEVÆGELSEN MOD UNIONENs KONFERENCE DEN 30-11-2000 VED HANS JENSEN, FORMAND LO *********************************** I LO s love har vi en formålsparagraf. Den siger bl.a.,

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Årstid/årstal

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Årstid/årstal Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere