BLÅ VÆLGERE ER MEST SKEPTISKE OVER FOR EU

Transkript

1 NOTAT BLÅ VÆLGERE ER MEST SKEPTISKE OVER FOR EU Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen RESUME De danske vælgere positionerer sig ud fra samme højre- venstre akse i EU- spørgsmål, som kendetegner indenrigspolitikken. Det viser en ny gennemgang, som Tænketanken EUROPA har foretaget af et omfattende datamateriale. Den viser også, at vælgerne i blå blok generelt er lidt mere skeptiske end rød blok. Overordnet set er der stor dansk opbakning til et tæt EU- samarbejde, men ser man nærmere på fordelingen af røde og blå vælgere, er der signifikante højre- venstre skel. Røde vælgere prioriterer emner som miljø og fælles EU- regler om asyl- og indvandring. Blå vælgere er fortalere for frihandelsaftalen med USA. De to fløjes vælgere er derimod på linje, når det kommer til de helt overordnede EU- forhold, som medlemskabet i sig selv, det indre marked, og fremtiden for de danske EU- forbehold. Dermed er der grobund for en konstruktiv og indholdsbase- ret politisk drøftelse af EU i forbindelse med danske folketingsvalg. EU- spørgsmål har imidlertid ikke fået den vægt, de burde have i den danske valgkamp, og det er et demokratisk problem. EU betyder så meget for Danmark, at vælgerne bør vide, hvor partierne står i forhold til de store temaer i en kommende valgperiode. Det gælder f.eks. bankunionen, sociale ydelser til vandrende arbejdstagere og asylsamarbejdet. Tænketanken EUROPA 2015 kontakt@thinkeuropa.dk thinkeuropa.dk

2 HOVEDKONKLUSIONER: Generelt er danskerne på tværs af de politiske fløje store EU- tilhængere. Der er dog betydelige forskelle på EU- opbakningen blandt røde og blå vælgere, når det kommer til en lang række konkrete EU- politikker. Områder som EU s bankunion, energipolitik, asyl- og indvandringspolitik, frihandelsaftaler, vandrende arbejdstageres rettigheder og større fælles indsats for miljøet deler fløjene. Generelt er blå bloks vælgere lidt mindre EU- positive end rød blok. Det gælder dog ikke mht. til den såkaldte Dublin- forordning om tilbagesen- delse af asylansøgere og frihandelsaftalen TTIP, hvor blå bloks vælgere er mest positive. Derimod er der ingen statistisk signifikant forskel på de to vælgergrup- pers holdning til de overordnede linjer i samarbejdet, herunder selve EU- medlemskabet, det indre marked samt forsvars- og retsforbeholdet. Hvis de traditionelt EU- positive partier holder EU ude af valgkampen, fordi de forventer stor dansk euroskepsis, føler modvilje mod at skulle ud i endnu en sort- hvid debat om EU, eller forventer manglende interesse blandt vælgerne, så tager de fejl. Tænketanken EUROPAs gennemgang af danskerne holdninger til en række centrale EU- områder modbeviser disse forventninger. Danskerne er som udgangspunkt positive over for samarbejdet, og der er gode muligheder for blå og rød blok at positionere sig på specifikke poli- tikområder. Det er derfor et paradoks, at partierne ikke inddrager EU mere i valgkam- pen. 2

3 Valgkampen raser, og der er dødt løb mellem rød og blå fløj. Sundhedspakke, dagpengetal, udlændingepolitik, daginstitutioner, grøn omstilling og skattelettel- ser er nogle af de omdrejningspunkter, som partilederne sværmer omkring, i forsøget på at skille sig ud over for vælgerne. Med undtagelse af løsrevne debatter om flere EU- folkeafstemninger i Danmark og bådflygtningene i Middelhavet er den europæisk vinkel til at overse. Akkurat som ved valget i 2011, og ved valgene før det. Det er et problem, for EU har i stigende grad betydning for dansk politik, økonomi og velfærd. En ny regering vil bl.a. skulle sikre danske interesser i EU på helt afgørende områder som reformen af forordningen om vandrende arbejdstageres ret til sociale ydelser, frihandels- aftalen med USA, reform af reglerne for tilbagesending af asylansøgere til første EU- ankomstland, bank- og energiunionen samt klimamål. EU er imidlertid ikke en kampplads ved danske folketingsvalg. Hvorfor forholder det sig sådan, når vi ved, at EU har vidtrækkende betydning for Danmark? Måske skyldes det, at Danmarks mange EU- folkeafstemninger har gjort EU til noget særligt, noget som man enten stemmer ja eller nej til, og som derfor godt kan holdes adskilt fra resten af den politiske debat. Eller også holder de traditionelle ja- partier igen med EU- stoffet på grund af forventningen om stor dansk euroskepsis. En tredje forklaring kunne være en forventning om, at danskerne ikke har klare holdninger, når det kommer til EU- politikken. Dette notat viser imidlertid, at der ikke er belæg for nogen af disse forventninger. Tænketanken EUROPA har gennemgået et omfattende datamateriale, der afdækker, hvordan rød og blå fløjs vælgere ser på centrale EU- emner. Overord- net set er der bred EU- opbakning, men gennemgangen viser også, at der er klare forskelle på vælgerfløjenes opbakning, når det kommer til konkrete samarbejds- områder som f.eks. hvilke dele af retspolitikken, Danmark bør deltage i, energipolitik og handelsaftalen med USA. Disse EU- politikker mødes blandt vælgerne af en rød og blå skillelinje, som også kendetegner dansk politik. Derimod er rød og blå bloks vælgere helt på linje i deres opbakning til de grundlæggende EU- principper medlemskabet i sig selv, det indre marked, og forbeholdenes fremtid. Mens EU som sådan er ikke til diskussion, deler holdningerne sig i større grad, når det kommer til EU s konkrete tiltag og politikker. 3

4 Enighed om de store linjer Den klassiske skillelinje i dansk politik mellem såkaldt røde og blå holdnin- ger, er ikke udslagsgivende, når danskerne tager stilling til, om medlemskabet af EU er en fordel eller en ulempe. Hverken Tænketanken EUROPAs YouGov- måling fra april eller en Epinion- måling foretaget for lektor ved Aarhus Universitet Derek Beach i maj 2014 viser en signifikant forskel mellem de to blokke. I YouGov- målingen spørges vælgerne, om EU- medlemskabet er godt eller dårligt for Danmark. Her er 58 pct. af rød bloks vælgere positivt indstillede, mod 54 pct. blandt blå bloks vælgere. Forskellen er ikke statistisk signifikant. 1 I Epinion- målingen, hvor vælgerne spørges, om Danmark har flest fordele eller ulemper af sit EU- medlemskab, er der lidt flere blå end røde vælgere, der er positivt stemt, henholdsvis 59 og 55 pct. Der er med andre ord opbakning til selve EU- medlemsskabet på tværs af vælgerfløjene. Figur 1. Begge blokke er positive over for EU-medlemskab YouGov: Mener du, at det generelt er godt eller dårlig for Danmark at være med i EU? Epinion: Alt taget i betragtning, mener du så, at Danmark har haft flest fordele eller flest ulemper af sit EUmedlemskab?, pct Blå blok Rød blok Epinion (andel, der svarer "overvejende" eller "klart" flest fordele) YouGov (andel, der svarer "godt" eller "meget godt") Note: Svarene i YouGov af afgivet som meget godt, godt, hverken godt eller dårligt, dårligt, meget dårligt og ved ikke. I figuren er meget godt og godt lagt sammen. Svarene i Epinion er afgivet som klart flest fordele, overvejende flest fordele, hverken fordele eller ulemper, overvejende flest ulemper, klart flest ulemper og ved ikke. I figuren er klart flest fordele og overvejende flest fordele lagt sammen. Rød og blå blok bygger på, hvad respondenterne stemte ved sidste folketingsvalg. Kilde: YouGov april 2015 for Tænketanken EUROPA og Epinion maj Enigheden mellem fløjene gælder også spørgsmålet om, hvorvidt det er godt eller dårligt for Danmark at være en del af EU s indre marked. Her svarer 59 pct. 1 For denne artikel regnes med et 95 pct. konfidensinterval. 4

5 fra både rød og blå blok, at det indre marked er godt eller meget godt for Danmark. 2 Endelig er der enighed, når det kommer til rets- og forsvarsforbeholdet og spørgsmålet om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Her viser YouGov- målingen, at rød og blå bloks vælgere stort set er enige. Begge fløje er afvisende over for at afskaffe forsvarsforbeholdet, det gælder 40 pct. på rød fløj og 41 pct. på blå fløj 3, og begge er positive over for at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning. Det gælder mere præcist 51 pct. af røde vælgere og 48 pct. af blå vælgere (en forskel, der ikke er statistisk signifikant). 4 Danskerne er røde og blå på konkrete EU-områder Tænketanken EUROPA har også undersøgt danskernes holdning til en række konkrete EU- politikker og tiltag, herunder asyl- og indvandringspolitikken, frihandelsaftalen med USA, energi- og bankunionen, spørgsmålet om fælles EU- regler på en række områder og vandrende arbejdstageres adgang til sociale ydelser. På de fleste områder, er der generelt stor dansk opbakning til et EU- samarbejde. Men på alle disse specifikke samarbejdsområder er der samtidig en statistisk signifikant forskel mellem rød og blå fløjs vælgere. Det gælder EU s asyl- og indvandringspolitik. Et flertal af danskerne er klar til at deltage i store dele af denne, men det dækker over betydelige forskelle mellem røde og blå vælgere. 5 F.eks. viser YouGov- målingen fra april, at der på landsbasis er 40 pct., der er rede til et EU- samarbejde om familiesammenføring, men fordelt på røde og blå stemmer ved det sidste folketingsvalg er tallet 50 pct. for rød fløjs vælgere og 31 pct. for blå fløjs. Samme tendens med størst EU- appetit blandt rød fløjs vælgere gør sig gældende i forhold seks ud af de i alt otte samarbejdsområder inden for asyl- og indvan- dringspolitikken. Det gælder i forhold til familiesammenføring, finansiel støtte til 2 Spørgsmål: Mener du, at det generelt er godt eller dårligt for Danmark at være en del af EU s indre marked? Kilde: YouGov for Tænketanken EUROPA, april Spørgsmål: Danmark har siden 1992 haft forbehold over for deltagelse i EU s forsvarssamarbejde. Hvis der var folkeafstemning i morgen, ville du så stemme ja eller nej til at afskaffe Danmarks forsvarsforbehold? Kilde: YouGov for Tænketanken EUROPA, april Spørgsmål: Regeringen, SF, Venstre og Konservative foreslår at erstatte det danske forbehold over for EU s retlige og indre anliggender med en tilvalgsordning, hvor Folketinget fra sag til sag kan vælge, om Danmark skal deltage i samarbejdet eller stå uden for. Hvis der var folkeafstemning i morgen om at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning, hvordan ville du så stemme? Kilde: YouGov for Tænketanken EUROPA, april Danskerne klar til mere EU-samarbejde på retsområdet, Tænketanken EUROPA, ( 5

6 EU- lande, der oplever et pres på deres asylsystem, standarder for modtagefor- hold for asylansøgere, betingelser for at kunne få asyl og for at indvandrere kan få opholdstilladelse samt tiltrækning af højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft. De to undtagelser drejer sig for det første om den EU- forordning, der gør det muligt for Danmark at tilbagesende asylansøgere til det første EU- land, de indrejste i Dublin- forordningen. Her er der langt større opbakning til dansk deltagelse blandt blå vælgere (64 pct.) end blandt røde vælgere (46 pct.). For det andet er der i forhold til samarbejdet om at forhindre ulovlig indvandring lige høj opbakning på tværs af de to fløje: 76 pct. blandt røde vælgere og 78 pct. blandt blå vælgere. 6 TTIP samt bank- og energiunion deler fløjene Blå og rød blok deler sig også i spørgsmål om en række kommende EU- tiltag. Det gælder TTIP- forhandlingerne samt bank- og energiunion. TTIP er en ny frihandelsaftale, som netop nu forhandles mellem EU og USA. Her er danskerne ifølge den seneste Eurobarometer- måling varme fortalere, men der er 12 procentpoints forskel mellem opbakningen blandt højre- og venstrefløjens vælgere. På dette område er højrefløjen mest positivt stemt med 78 pct., der støtter en aftale. I dag hører det ellers i dag til sjældenhederne, at det er højrefløjen i Danmark, der vil have mest EU. De blå vælgere er da også mest forbeholdne, når det kommer til bankunionen, som er et af de få EU- tiltag, hvor et flertal af danskerne er imod Danmarks deltagelse. I rød blok er 30 pct. for, 49 pct. er imod. I blå blok er 22 pct. for, mens 60 pct. er imod. 7 Tendensen med flest skeptikere på højrefløjen bekræftes af Eurobarometer, der viser, at signifikant flere på højrefløjen end på venstrefløjen mener, at en bankunion ikke vil være effektiv. I forhold til en fælles energipolitik i EU, viser Eurobarometer, at opbakningen går fra 82 pct. på venstrefløjen til 74 pct. på højrefløjen. 8 6 Spørgsmål: Mener du, at Danmark skal tilslutte sig EU-samarbejdet om asyl- og indvandring på disse områder? Områder: 1) Tilbagesending af asylansøgere til det første land, som ansøgeren er rejst ind i, 2) Familiesammenføring, 3) Bekæmpelse af ulovlig indvandring. Kilde: YouGov for Tænketanken EUROPA, april Spørgsmål: Mener du, at Danmark bør deltage i EU s bankunion med blandt andet fælles banktilsyn og en fælles mekanisme til at afvikle nødlidende banker? YouGov for Tænketanken EUROPA, august Eurobarometer 82 spurgte i efteråret 2014 et repræsentativt udsnit af danskerne, om de mente, at følgende tiltag ville være effektivt eller ej: A central supervision of the banking system at EU level 6

7 Mindre opbakning til fælles regler hos blå vælgere I YouGovs måling spørges der også ind til danskernes holdning til fælles EU- regler på fem områder: pant på dåser og flasker, miljøkrav til virksomheder, selskabsbeskatning, indsats mod skadelige stoffer i fødevarer og indsats mod social dumping. På alle områderne er der tale om et absolut flertal af danskere, der er for fælles EU- regler, men samtidig gælder det også for alle områderne, at der er større modstand blandt vælgere i blå blok end i rød blok. F.eks. er over hver fjerde blå vælger imod fælles miljøkrav til virksomheder, mens det gælder for under hver sjette vælger på rød fløj. 9 Endelig viser gennemgangen, at der er forskel på rød og blå blok, når det kommer til hvorvidt EU- borgere, der bor og arbejder i Danmark, skal behandles på lige vilkår med danske statsborgere. Her svarer 30 pct. af danskerne, at det betyder, at de bakker mindre op om den fri bevægelighed. 10 Fordelt på fløjene, er der tale om 23 pct. af røde vælgere, og 38 pct. blandt de blå. Her er der altså også stor forskel på EU- opbakningen på tværs af fløjene. Partierne bør positionere sig på EU i valgkampen Forskellene på blå og røde vælgeres holdning til EU s politikker tyder på, at danskerne tager stilling til EU ud fra nogle af de samme parametre, som kendetegner dansk politik i øvrigt. EU er ikke en mystisk størrelse, som vælgerne vurderer uafhængigt af deres værdipolitiske ståsted. Vores analyse viser samtidig, at selv om der er signifikant forskel på fløjenes holdninger, når det kommer til konkrete samarbejdsområder, er danskerne på tværs af partifarve stort set enige om de overordnede spørgsmål, som EU- medlemskabet i sig selv, det indre marked og forbeholdenes fremtid. Generelt er (i.e. Banking Union). Derudover spurgte Eurobarometer ind til, om folk var for eller imod A free trade and investment agreement between the EU and the USA og A common energy policy among EU Member States. Eurobarometer undersøger ikke danskernes stemmeafgivning ved seneste folketingsvalg, men beder respondenterne placere sig på en venstre-højre skala, der løber fra 1 (yderste venstre) til 10 (yderste højre). I dette notat benyttes svarkategorierne 1-4 som udtryk for venstrefløjen, og svarkategorierne 7-10 som udtryk for højrefløjen. 9 Spørgsmål: Mener du, at det er i dansk interesse med fælles EU-regler inden for følgende områder? Område: Miljøkrav til virksomheder. Kilde: YouGov for Tænketanken EUROPA, april Spørgsmål: Hvilken betydning har det for din holdning til EU s princip om fri bevægelighed, at EUborgere, der bor og arbejder i Danmark, skal behandles på lige vilkår med danske statsborgere? Kilde: YouGov for Tænketanken EUROPA, april

8 danskerne på tværs af de politiske fløje store EU- tilhængere, både når det gælder de overordnede linjer og de specifikke politikområder. Derfor er det et paradoks, at EU ikke inddrages mere aktivt i valgkampen. Da statsminister Helle Thorning- Schmidt i en TV- duel med Venstres formand Lars Løkke Rasmussen på DR den 7. juni talte om at sætte ind over for social dumping, blev der udelukkende refereret til nationale tiltag. Men den kamp kunne med fordel tages på europæisk plan for at sikre størst mulig effekt. Hele 71 pct. af rød fløjs vælgere bakker op om fælles EU- regler mod social dumping, så hvorfor ikke inddrage EU mere i spørgsmålet om sociale dumping? Omvendt kunne blå blok gøre mere ud af, hvordan de vil sikre, at en frihandelsaftale med EU bedst kommer til at fremme danske interesser og arbejdspladser en sådan aftale støttes som nævnt ovenfor af hele 78 pct. af vælgerne på højrefløjen. Ser man nærmere på, hvor EU- skillelinjerne mellem højre og venstre går, er der noget, der tyder på, at venstrefløjens vælgere er på vej til at blive de største EU- fortalere i Danmark. Blå fløjs vælgere er typisk mere forbeholdne inden for de politikområder, som belyses her herunder når det gælder energi- og bankunionen, EU s asyl- og indvandringssamarbejde og ideer om fælles regler på en række EU- områder, herunder miljøkrav til virksomheder. Det er områder, som EU i stigende grad ventes at fokusere på i løbet af de næste fire år. Overordnet set er der grobund for en konstruktiv og indholdsbaseret politisk drøftelse om EU i forbindelse med danske folketingsvalg. Denne analyseserie om danskernes holdning til EU er støttet af Europa- Nævnet. 8