VISIONER FOR HAVNE. Kanonbådsvej København K. Telefon Fax

Transkript

1 VISIONER FOR HAVNE 1 Kanonbådsvej København K. Telefon Fax fonden@loa-fonden.dk.

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Visioner for havne Indledning... s. 3 Nye muligheder. s. 3 Havnetyper s. 3 Havnens særlige rum. s. 4 Havnens brugere... s. 4 Særlige forhold... s. 5 - Det offentlige areal - Trafikken - Vejrliget - Kapacitet - Områdeopdelingen - Samspil - Indretning Idræts- og kulturaktiviteter... s. 6 - Vandorienterede aktiviteter - Landorienterede aktiviteter - Kulturaktiviteter Inspiration udefra... s. 7 Tidsfaktoren... s. 7 Hidtidige fondstiltag... s. 7 2

3 VISIONER FOR HAVNE Bornholm har 27 havne 2 fortsætter sandsynligvis som erhvervshavne. Til gengæld er der gode muligheder for byudvikling af de 25 resterende havne på Bornholm, hvor der kan skabes attraktive og rekreative miljøer med en blanding af lystbåde, kontorer og beboelse. (Bornholms Tidende 12-13/2-2005) Alle taler meget om at skabe liv i havnene, men der handles ikke særlig meget derefter. Der er ikke ret mange, der tænker på, hvordan man kan skabe byliv, og på hvordan man kan gøre byliv til en ressource, der kan øge kvaliteten af områderne på lang sigt. For hvis områderne bliver for homogene, så sker der ingenting, og på lang sigt er det ikke attraktivt. (Nicolai Carlberg og Søren Møller Christensen, etnologer, Tribune No 03, 2005) NYE MULIGHEDER Havnen har tidligere været en arbejdsplads for industri og transport en banegård til vands med rå børster, lettilgængelige kvinder, rotter og tjære på tøjet med andre ord ikke et sted man sådan opholdte sig. Byen har derfor ofte et andet centrum en struktur med et andet epicenter. Alligevel ligger havnene tæt på centrum og repræsenterer et oplagt sted at udvide byen, når de industrielt orienterede havnefunktioner mere eller mindre er indstillet, og de gamle siloer, pakhuse og andre eksisterende havnebygninger og kajanlæg ligger ubenyttede eller tilfældigt benyttede hen. Her er et potentiale for den moderne by på grund af: - den centrale beliggenhed i byen - den attraktive beliggenhed ved vandet og - den eksisterende bygningsmasse (gamle siloer, pakhuse, toldbygninger etc.), der for mange står som en ekstra attraktion. HAVNETYPER På Bornholm er alle havne regnet med i deres undersøgelser ikke alle havnene er dog erhvervshavne. Der er små og større lystbådehavne, naturhavne og erhvervshavne. I denne forbindelse handler det om erhvervshavnene der ikke længere fungerer som sådanne. Af dem er der to principielt forskellige typer: 1. Havnene med et havneløb der hvor havnen ligger på hver sin side af fjorden, sundet, floden eller kanalen og 2. havnebassinet, der med moler og kajarealer omfavner et vandbassin og sikrer læ. Typisk er sidstnævnte placeret ud mod åbent hav. Kanonbådsvej København K. Telefon Fax fonden@loa-fonden.dk. 3

4 Disse to typer eksisterer i mange udformninger. Med flere opdelinger i bassinet, kanalagtige havneløb, brede havneløb og havneløb der både har kajplads langs løbet og udgravede bassiner. HAVNENS SÆRLIGE RUM I kraft af havnens tidligere funktion som transportstation er det ikke ualmindeligt, at der til havnene er ført togskinner og store vejanlæg. Denne infrastruktur adskiller ofte havnen fra resten af byen. Det medfører en ikke uvæsentlig fysisk barriere mellem havn og by, som kan være problematisk når der ønskes et sammenhængende forløb imellem havn og eksisterende centrum. Uanset om havnen former sig om et bassin eller et havneløb bliver bevægelsen altid lineær. Udover det rumligt anderledes og i visse sammenhænge udflydende byrum, der nogen gange næsten synes at mangle en væg, vil bevægelsen i byrummet primært blive frem og tilbage langs vandet. I modsætning hertil er der i andre byrum, som torve og pladser, mulighed for at bevæge sig på kryds og tværs og at lave balancerede centre. Havnen kræver derfor en disponering af et helt (langstrakt) forløb, med variation og rumlig divergens i hele udstrækningen. Det fordrer også en stillingtagen til bevægelsen efter havnerummet, dvs. en disponering der rækker udover selve havnerummet. Hertil kommer de ofte meget brede kajarealer, der giver nogle særlige rumlige muligheder og plads til aktiviteter der fylder også i bredden. HAVNENS BRUGERE På havnen kommer der både de lokale, byens øvrige brugere og de der målrettet gør brug af en eller flere af havnens faciliteter. De lokale kan være beboere eller folk der arbejder i havnen. Byens øvrige brugere er den store gruppe der måske måske ikke, slår et slag omkring byen ikke nødvendigvis i et særligt ærinde men som har havnen som en del af det samlede offentlige bevægelsesrum. De målrettede brugere kommer planlagt og med et ærinde for øje. Det kan være de der har klubhus i havnen, de der skal bade, ro eller dykke. De der skal besøge en særlig udstilling eller de der har en bestemt butik for øje. De kommer alt efter hvilke faciliteter der er og derfor vil en central overvejelse være, hvad bydelen skal huse af faciliteter eller nærmere, hvilken form for liv, der ønskes i den nye bydel. Skal det være en supplering af byens butiks- og handelsliv, eller er det funktioner, byen hidtil har manglet, der skal til havnen? Skal det være en offentlig havn, eller skal den primært være attraktiv for dem, der bor eller arbejder på stedet? 4

5 SÆRLIGE FORHOLD Det offentlige areal: Hvis kajarealerne skal invitere byens borgere på besøg, skal de gives en offentlig karakter også således, at det ikke mest tilhører nogen. Rækkehuse med haver grænsende op til en sti langs vandet indbyder til privathed og fornemmelsen af at overskride privat ejendom for den udefrakommende. Boligområdet risikerer desuden at blive meget sårbart overfor uønskede elementer, når det lægger sig i zonen mellem offentlighed og helst-privat. Trafikken: Motoriseret trafik placeres om muligt - væk fra vandet. Gående og anden blød trafik placeres langs vandet. Vejrliget: I Danmark er det koldt mange måneder om året og det blæser ved vandet hvilket ikke gør havnen til det mest attraktive sted størstedelen af året. Det skal derfor sikres at havnen enten rummer nok helårsduelige attraktioner, eller kan gå i vinterhi, dvs. indrettet så den fortsat kan være et flot/råt sted at bevæge sig uden at virke øde. Kapacitet: Byen og havnen skal balanceres proportionsmæssigt. Hvis ikke der er opland nok til at holde gang både i butikker på gågaden (i den eksisterende by) og ved havnen, risikeres utilsigtet butiksdød og deraf følgende øde byrum. Omgivelsernes indretning har stor indvirkning på hvem der kommer, hvornår de kommer og hvorfor. Vinterlukkede butiksfacader, persienneafblænde boligblokke, indadvendte kontorindretninger eller indkig til P-huse er ikke en hyggelig scenografering af turen langs vandet. Man skal søge en indretning af området der kan stå alene dvs. ikke fordrer andre mennesker for at være rart at færdes i, noget smukt, spændende, relevant (maritimt) at kigge på. F.eks. opholdsarealer både i form af havneparker og i mindre omfang som pauser med siddearrangementer der fungerer uafhængigt af eventuelle cafeer/restauranter. Områdeopdelingen: Hvis der ønskes forskellige former for aktivitet f.eks. cafeliv og fysisk aktivitet kan det være en god ide at arbejde med adskillelser/zoneopdelinger i form af f.eks. forskellige belægninger, niveauer og/eller i form af pladsdannelser ind i mellem bygningerne. Samspil: Man bør være opmærksom på hvem det er, der skal skabe liv og på hvilke tidspunkter. Ønskes et leben af alle generationer skal der også være tilbud til alle aldre. Maritimt orienterede faciliteter har den store fordel at de oftest ikke er aktivitetsmæssigt afhængige af, om der i øvrigt er aktivitet omkring egen facilitet: Med andre ord, en havkajak-klub s succes afhænger ikke nødvendigvis af at der også er en sejlklub. 5 Kanonbådsvej København K. Telefon Fax fonden@loa-fonden.dk.

6 Idrætsfaciliteter på land, der er mere byorienterede end egentlig vandorienterede, kan være gode at anlægge på havnen. Der er typisk mere plads og færre traditionsbestemte begrænsninger. Indretning: Aktivitetsarealer på land kan understøttes f.eks. i form af overfladebelægninger, der egner sig til alsidig bevægelse og sikrer et varieret forløb. Aktivitetsarealer ved vand faciliteres f.eks. i form af lavere liggende broer langs kajen med tæt kontakt til vandoverfladen og pontoner der kan supplere aktiviteterne på land evt. blot i sæsonen. Adgang til vandet kan etableres f.eks. ved en bearbejdning af kajkanten i form af trapper, ramper og broer. IDRÆTS- OG KULTURAKTIVITETER Vandorienterede aktiviteter: Aktivitet med robåde, kanoer, kajakker, sejljoller og vandcykler kan faciliteres med udsætningssteder opmagasineringsmuligheder væresteds- og klubfaciliteter og værkstedsfaciliteter Badning, herunder vinterbadning, dykning og vandpolo kan støttes af: vandkulturhuse, der kombinerer muligheden for badning i opvarmet bassinvand og i hav(ne)vand havnebade vandhusbåde badebroer omklædningsfaciliteter saunaer/dampbade Andre vandorienterede aktiviteter er: Leg med modelbåde Lystfiskeri osv. Landorienterede aktiviteter: Aktiviteter som løb, gang, rulleskøjteløb, dans, break, cykling, tai chi og lignende bevægelsesformer kan faciliteres ved egnede belægninger og markerede områder niveauspring til adskillelse af aktiviteter træningsinstallationer læfyldte, evt. overdækkede nicher og rum 6

7 Kulturaktiviteter: Udstilling af skulpturer der kan modstå vind og vejr Udstillinger i fritstående kuber, der har fordel af det særligt lineære bevægelsesforløb Kunstneriske forsøg med belægninger og pladsdannelser, der gives særegne præg, bibringer forløbet karakter og pauser. Adgang til brætspil evt. med mulighed for overdækning Forestillinger og events behøver ikke nødvendigvis egne pladser, men pladsdannelserne kan måske tage hensyn til ønsket om ofte tilbagevendende koncerter, børneteatre etc. Her kan tillagte pontoner o.a. flydende faciliteter også supplere og bringe fokus mod vandet. Udstillinger der understreger og underbygger ønsket om et flow af besøgende kan også faciliteres ved flytbare flydebroer og ved udstillingsmontre, der skaber et bevægelsesforløb parallelt med f.eks. evt. butiksstrøgs bevægelsesrute og stiforløb INSPIRATION UDEFRA Havnebyer har forskellig størrelse, så inspiration, der alene hentes fra Barcelonas, Amsterdams eller Hamborgs havne, er derfor ofte mindre relevant end inspiration og viden fra havne af sammenlignelig størrelse. Det gælder både havnens fysiske størrelse, strøm, solorientering, dybden i bassinet, afstand til evt. modsatte kajkant og det potentielle brugergrundlag. Også inspiration hentet fra strande skal tages med forbehold, idet forholdet mellem land og vand her er væsensforskelligt ligesom traditionerne for brugen af arealerne. Havnen er det urbane møde med vandet hvor stranden i højere grad er karakteriseret ved at være det naturlige lands møde. TIDSFAKTOREN Omdannelsen af en eksisterende erhvervshavn til en havn med andet primært formål tager tid. Typisk er enkelte bygninger rømmet, mens nogle endnu har år tilbage på lejekontrakten. En havn vil sjældent blive udbygget i en omgang til forskel fra mange nye bydelsudvidelser, der kan planlægges på bar mark. HIDTIDIGE FONDSTILTAG Som svar på de ofte langvarige planmæssige afklaringer på havneområderne har fonden fået lavet skitser til en vandhusbåd. En stor fordel ved vandhusbåden er at den skaber liv uden at kræve langtidssikrede planmæssige afklaringer den kan med andre ord lægges til kaj mens borgerinddragelsen forløber, og mens lokalplanforslag, arkitektkonkurrencer etc. står på. Kanonbådsvej København K. Telefon Fax fonden@loa-fonden.dk. 7

8 Herudover har fonden hidtil taget initiativ til en ny måde at organisere sig på ved vandet et arkitektonisk nyt bud på en klubhusbebyggelse ved vandet Det Maritime Ungdomshus. Herudover har fonden medvirket til at overføre badeanstaltstraditionen fra en arkitektur og en adfærd med rødder i det 18. og 19.århundrede til det ny årtusind med et arkitektonisk bud der radikalt bryder med tidligere bindinger og som samtidigt indholdsmæssigt matcher en nutidig brug. Se i øvrigt Fondens inspirationsdatabase, 8