Tværnational undersøgelse af unge intellektuelt handicappedes arbejdsindsættelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tværnational undersøgelse af unge intellektuelt handicappedes arbejdsindsættelse"

Transkript

1 Tværnational undersøgelse af unge intellektuelt handicappedes arbejdsindsættelse Project N IT03-KA Transnational Network promoting Innovative Models in Education, Work Inclusion DK Co-funded by the European Union 1

2 Output:01-01 Et ERASMUS+projekt Nøgleaktion: Samarbejde om innovation og udveksling af god praksis. Denne tværnationale rapport er produceret af det EU-støttede Projektet er koordineret af Consorzio Astir, Prato Italy, og involverer de følgende partnere: IVAS fra Valencia, Spanien RIC fra Novo Mesto, Slovenien APCC fra Coimbra, Portugal Aarhus Social- og Sundhedsskole, Danmark Fondatsia Prevention for Health, Blagoevgrad, Bulgarien Associatia Prolmpact 21, Timisoara, Romanien Pistes-Solidaires, Pau, Frankrig Rapporten Tværnational undersøgelse af unge intellektuelt handicappedes arbejdsindsættelse er baseret på nationale undersøgelser fra slovenske, spanske, portugisiske, bulgarsk, italienske og danske partnere, og færdigbehandlet af: Partner 4 Aarhus Social- og Sundhedsskole A. Generel evaluering af de indsamlede data; B. Komparativ evaluering af den dokumentariske undersøgelse (fælles aspekter og væsentligste forskelle på landene); C. Komparativ evaluering af spørgeundersøgelserne (sammenligning af data fra interviews med professionelle og virksomhedsrepræsentanter). 2

3 Indhold Ad A. Generel evaluering af de indsamlede data Datakvalitet Kvaliteten af de data som er indsamlet i de nationale dokumentariske undersøgelser Kvaliteten af de data som er indsamlet i spørgeundersøgelserne...4 Ad B. Komparativ evaluering af den dokumentariske undersøgelse Definitioner og generel tilgang til intellektuelle handicaps Definitioner og generel tilgang til intellektuelle handicaps Definitioner i lovgivning og anvendelse blandt professionelle Fællestræk og hovedforskelle på definitioner og generelle tilgange til intellektuelle handicaps Antallet af unge mennesker med intellektuelle handicaps Lovgivning Uddannelsespolitik Beskæftigelsespolitik Socialpolitikker Tendenser inden for lovgivning Hvilken rolle spiller lovgivningen? Strategier og politikker Tendenser inden for strategier og politikker Hvilke veje vælger de unge intellektuelt handicappede i dag? Tendenser på tværs af landene Inputs til udfordringer Erfaringer som skal tages i betragtning i udformningen af spørgeundersøgelserne Vigtige spørgsmål...35 Ad C. Komparativ evaluering af spørgeundersøgelserne Grunde til at ansætte - etik og viden Forhindringer, muligheder og fremtiden Vigtige nationale resultater Holdninger til kvotesystemer Idéer til lovgivning og programmer Centrale indsigter fra de nationale undersøgelser Spørgeundersøgelse for professionelle Inddragelse og samarbejde Hvorfor ansætter virksomheder de professionelles synspunkt Forhindringer og muligheder Individuelle veje til beskæftigelse på tværs af landene Vurdering og evaluering af kompetencer Aktivt medborgerskab Holdninger til kvotesystemer Idéer til lovgivning og programmer Centrale indsigter fra spørgeundersøgelsen Sammenligning af de generelle resultater fra spørgeundersøgelsen Meningsforskelle Fælles synspunkter

4 Ad A. Generel evaluering af de indsamlede data 1. Datakvalitet 1.1 Kvaliteten af de data som er indsamlet i de nationale dokumentariske undersøgelser De nationale bidrag er generelt meget grundige. De besvarer alle sammen de opgaver som er beskrevet i skabelonen. Der er nogle generelle forskelle på, hvad der er blevet sat fokus på i bidragene. Nogle bidrag har stort fokus på lovgivning og beskrivelser af, hvordan lovgivningen udmønter sig i virkeligheden, mens andre i højere grad fokuserer på, hvordan livet udformer sig for personer med intellektuelle handicaps. Dette kan ses som en svaghed for resultaterne i rapporten, men det kan faktisk også være en fordel for rapporten. Det viser hvor forskellige indsatserne er på tværs af landene og giver en masse inputs til det fremtidige arbejde i projektets arbejdspakker. Landene er forskellige og det samme er deres lovgivning og strategier. Det betyder at det er svært at sammenligne situationen i forskellige lande, men tendenserne inden for strategier og metoder kan give værdifuld indsigt og inspirere til nye måder at arbejde med jobskabelse Kvaliteten af de data som er indsamlet i spørgeundersøgelserne RIC Novo Mesto fra Slovenien besluttede sig for, udover at gennemføre spørgeundersøgelser med virksomheder og professionelle, også at interviewe unge med intellektuelle handicaps. Det har givet en interessant indsigt, som er værdifuld for projektets fremtidige udvikling. Når en deltager i et interview har valgt to eller flere svarmuligheder, fordi han/hun ikke kunne prioritere, er alle besvarelser blevet inkluderet. I Spanien har Instituto Valenciano de Acción Social tilføjet et ekstra spørgsmål til spørgeundersøgelsen til virksomheder. I Bulgarien har New Bulgarian University i Sofia tilføjet tre ekstra spørgsmål til spørgeundersøgelsen til de professionelle. RIC Novo Mesto fra Slovenien har tilføjet et ekstra spørgsmål til både spørgeundersøgelsen til virksomheder og spørgeundersøgelsen til de professionelle. De mange besvarelser og interviews giver os mulighed for at identificere nogle vigtige forskelle og fællespunkter på tværs af grænser og mellem professionelle og virksomheder. 4

5 Ad B. Komparativ evaluering af den dokumentariske undersøgelse 2. Definitioner og generel tilgang til intellektuelle handicaps 2.1 Definitioner og generel tilgang til intellektuelle handicaps Samfundets og mediernes opfattelse Spanien I Spanien er det en generel opfattelse, at intellektuelt handicappede er lige så meget værd som alle andre. De fleste spanske borgere har en positv opfattelse af borgere med handicaps. Der er kun enkelte grupper som ikke har en positiv opfattelse af handicaps, en opfattelse af integrering og forskellighed. Distinktionen mellem funktionsnedsættelse (positivt begreb) og handicap (barriere) er endnu ikke udbredt i det spanske samfund. Det betyder at spanierne mener, at intellektuelt handicappede skal inkluderes på arbejdsmarkedet og børnene skal gå i almindelige skoler. I det spanske samfund er der ligeledes en opfattelse af, at handicappede skal integreres og dækkes af det spanske sundhedssystem. Slovenien Attituden over for intellektuelt handicappede er under forandring i Slovenien. De skjules ikke længere for offentligheden og de optræder oftere i medierne. Der er et generelt fokus på at integrere gruppen i samfundet og i livet så vidt muligt. Afinstitutionaliseringsprocessen er et af de store skridt mod aktivt medborgerskab for mennesker med intellektuelle handicaps. Der kommer flere og flere uddannelsesmæssige, kulturelle og humanitære begivenheder for mennesker med intellektuelle handicaps, hvor alle borgere kan deltage. Generelt er der medfølelse og vilje til at hjælpe intellektuelt handicappede. Der er dog stadig tegn på diskrimination af mennesker med intellektuelle handicaps og deres familier. Danmark Begrebet mentalt handicappet er mest udbredt i den danske offentlighed. Mentalt retarderet bruges også af nogle, og den gamle betegnelse åndssvag høres stadig, men kun sjældent. 5

6 Eftersom der er kovarians mellem forskellige typer af autismespektrumforstyrrelser (ASF) og mental retardering, er ASF ofte en del af den offentlige debat om intellektuelt handicappede. Der er stor debat om graden af inklusion i daginstitutioner og folkeskoler. Der er en politisk tendens til at forsøge at inkludere så mange som muligt i almindelige daginstitutioner og skoler, men på den anden side er der forældre, pædagoger og lærere som udtrykker skepsis over for, hvorvidt de kan passes ind i almindelige rammer. Når gruppen nævnes i de danske medier er det ofte i positive historier, som handler om mennesker med intellektuelle handicaps, der er kommet i beskæftigelse. Alle kommuner i Danmark er forpligtet til at have handicapråd, hvor de handicappedes interesser kan blive ført ind i de kommunale systemer. Derudover er der nogle meget stærke interesseorganisationer. Samlet set betyder det, at gruppen har en stærk stemme i den offentlige debat. Der er også en stor årlig festival for handicappede, som sætter fokus på handicappedes ret til et normalt liv. Endeligt findes der mange dokumentarfilm om intellektuelt handicappede. Især dokumentarfilmen Er jeg da helt gak mor? øgede opmærksomheden omkring gruppens ret til et normalt liv i starten af 1990 erne. Tv-programmer lavet af intellektuelt handicappede på TV Glad og SMIL TV har også bidraget positivt til den offentlige debat og til de intellektuelt handicappedes velbefindende. Italien Tidligere blev intellektuelle handicaps opfattet som sundheds- eller samfundsproblemer, og derfor blev de set som værende en del af velfærdspolitikken. Ændringer i lovgivning og professionelle definitioner har ført til forandringer. Men selv om et nyt sprog og nye ord nu bruges af massemedierne (funktionsnedsættelse, alternativt begavet), bliver intellektuelt handicappede ofte repræsenteret som mennesker med behov for pleje, eller som mennesker med specielle kvaliteter. Disse fremstillinger bestyrker stereotypen på en patologisk lidelse, eller et individuelt problem for den handicappede. Blandt almindelige mennesker opfattes handicaps grundlæggende som bevægelsesbegrænsninger, selvom intellektuelle handicaps er mere udbredte. Bulgarien I Bulgarien er det mest almindeligt at tale om intellektuelt handicappede som mennesker med mentale eller intellektuelle handicaps. Nogle mennesker bruger stadig begreber som oligofrenisk, skør, og menneske med psykiske problemer. Der er stadig fordomme i samfundet mod intellektuelt handicappede og der er ikke nok viden om og forståelse af ICF-definitionen. Gruppen er oftest repræsenteret i medierne i ferierne eller i reklamer for europæiske projekter. Der er også tv-stationer som viser temaprogrammer om sindslidendes problemer, men de er for generaliserende og berører kun almindelige sociale problemer, og 6

7 ikke specifikke problemer for unge med intellektuelle handicaps og de muligheder/problemer de har i forbindelse med inklusion på arbejdsmarkedet Definitioner i lovgivning og anvendelse blandt professionelle Bulgarien I Bulgarien er der ingen klar forståelse af definitionen på intellektuelt handicappede, og ICF-definitionen bruges mest i forbindelse med videnskabelige konferencer, interne møder og diskussioner. I de senere år er der sket en ændring i den officielle terminologi omkring intellektuelt handicappede, selvom nogle professionelle og samfundet generelt stadig bruger de gamle begreber. Der er blevet indført en hel del lovgivning som vedrører handicappede. Det inkluderer antidiskrimationsforanstaltninger, erhvervsuddannelse, statstilskud til beskæftigelse af mennesker med handicaps, en generel lov om inklusion af mennesker med handicaps, en lov som forpligter større virksomheder til at ansætte mennesker med handicaps, og endelig, en lov som forpligter afdelinger i den offentlige sektor og virksomheder med mere end 300 ansatte til at afholde workshops for mennesker med handicaps. De ovenstående love er ikke bredt kendt og de anvendes ikke af arbejdsgivere. De handicappede selv kender ikke de tilgængelige, omend ikke særlig omfattende, lovgivningsrammer, som støtter op om deres sociale inklusion. Lovgivningens kerne lader til at være bygget om omkring den ældre medicinske fremstilling af handicaps, som har fokus på begrænsninger, og det er ikke fuldt ud tilpasset ICF-klassifikationens fokus på kompetencer. Danmark I Danmark bruges der forskellige definitioner. Nyere lovgivning bruger ICF-definitionen, mens ældre lovgivning bruger ICD-10-definitioner. Den omfattende Lov om social service bruger den bredere term mennesker med nedsat psykisk funktionsevne, som refererer til ICF-systemet. Termen bruges ca. 75 gange i loven, hvor den definerer gruppens standarder og rettigheder. På den anden side er der den ældre lovgivning, som ikke er blevet tilpasset de nyere definitioner, men primært er baseret på ICD-10-systemet. I Danmark bruger de professionelle som arbejder med intellektuelt handicappede primært ICD-10-systemet, men ICF begynder at blive brugt oftere. Selvom de ældre medicinske definitioner bruges bredt, er der en stærk bevidsthed om vigtigheden af de aspekter fra ICF-definitionen, som tager et bredere holistisk 7

8 perspektiv. Derudover er der nogle danske psykologer og psykiatere som bruger det amerikanske diagnosesystem DSM-lll. Der findes således ikke en fælles definition af intellektuelt handicappede, som bruges på professionelt og lovgivningsmæssigt plan i Danmark. Slovenien Den samme række af definitioner bruges i Slovenien, selvom det lader til at der er større fokus på sociale og udviklingsmæssige aspekter i praksis end i Danmark. I slovensk lovgivning defineres mennesker med intellektuelle handicaps som mennesker med mentale udviklingsforstyrrelser. For at give større gennemsigtighed vil termen mennesker med intellektuelle handicaps blive brugt fremover. Mennesker med intellektuelle handicaps opfattes som en del af gruppen af handicappede. Kriterierne for at blive defineret som handicappet er: en vedvarende sygdom, eller vedvarende fysiske eller mentale funktionshæmninger; problemer som påvirker ens mulighed for at arbejde; og problemer med integrering i det psykiske miljø. Nogle af de grupper som falder inden for denne definition er: blinde og svagtseende; døve og svagthørende: fysisk handicappede; og intellektuelt handicappede. I Slovenien henholder de professionelle sig til, hvad der er blevet fremhævet i senere definitioner. Især FN s konvention om handicappedes rettigheder (2010): Personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. 1 Denne definition hænger godt sammen med ICF-klassifikationen fra WHO, hvor der er fokus på individets kompetencer i forhold til omgivelserne. Definitionerne fra American Association of Intellectual and Developmental Disorders (2013) bruges også. De inkluderer forstyrrelser som påvirker intellektuel funktion og tilpasningsadfærd. Disse indtræffer oftest inden 18-årsalderen og kommer til udtryk i indlæringsevne, beslutningstagning, forståelse, og problemløsning. Problemer med tilpasningsadfærd kommer til udtryk i daglige rutiner som kommunikation, interaktion med andre og især egenomsorg. Disse rammer og definitioner kan aflæses i ændringer blandt de professionelle. Der er sket en ændring fra en medicinsk model, som fokuserede på sundhedspleje til mennesker med intellektuelle handicaps og glemte deres holistiske udvikling, til en social model. Den såkaldte sociale model, som har erstattet den medicinske, repræsenterer et nyt paradigme i behandling og pleje af mennesker med intellektuelle handicaps. Dette 1 UN Convention on the Rights of Persons with Disabilities (2010), article 1. 8

9 paradigme inkluderer et perspektiv på læring som livslang læring. Det nye paradigme indebærer også at man identificerer individuelle styrker og tilbageværende evner som skal udvikles. Individerne skal ikke længere tilpasse sig omgivelserne, og omgivelserne skal se individerne med alle deres forskellige behov og behandle dem som ligeværdige medlemmer af samfundet. Det er for nyligt blevet en udbredt holdning at mennesker med intellektuelle handicaps skal opmuntres til at påtage sig en aktiv rolle i deres liv, såkaldt empowerment. Intellektuelle handicaps opfattes i dag ikke som individets endelige status, men som en tilstand der afhænger af den intellektuelt handicappedes interaktion med venner og omgivelser. Konsekvensen af dette syn på målgruppen er en anden tilgang, som ikke fokuserer på den enkeltes intellektuelle udvikling, men på hvor meget hjælp han/hun har brug for inden for et eller flere tilpasningsområder. Spanien Spanien er det førende land inden for tilpasning til ICF. I Spanien er al relevant lovgivning blevet tilpasset ICFdefinitionen, og blandt professionelle på handicapområdet er det almindeligt at bruge ICF-definitionen som standard. I forfatningen står der at offentlige myndigheder er forpligtede til at forsøge at integrere mennesker med alle former for handicaps. Kongressen har eksplicit anerkendt at handicappede har de samme rettigheder som andre og at myndighederne er forpligtede til at garantere at rettighederne overholdes. Derfor indeholder nye spanske love en ny definition af pleje. Opfattelsen af handicappede har ændret sig fra mennesker med behov for omfattende social beskyttelse til mennesker med borgerrettigheder, og målet er at øge deres deltagelse i beslutningsprocesser. Derudover er der blevet iværksat antidiskriminations- og støtteforanstaltninger i lovgivningen. Et eksempel er at handicappede børn følger den samme undervisningsplan i almindelige skoler som de andre børn, hvis de har mulighed for det. Et andet eksempel er at skolerne skal tilpasse undervisningen til det enkelte handicappede barn, for at sikre at han/hun realiserer så mange målsætninger som muligt. I Spanien er der en lang række love som omhandler mennesker med intellektuelle handicaps, og generelt er spansk lovgivning tilpasset tankegangen i ICF-definitionen. Professionelle som arbejder med handicappede udformer en opmærksomhedsmodel som har fokus på personen; hans/hendes kompetencer, begrænsninger og behov for hjælp. De bruger modellen til at evaluere personens livskvalitet ved hjælp af godkendte skalaer. Blandt professionelle bruges begrebet mennesker med handicaps stadig oftest, men de fleste professionelle forstår og italesætter begrebet på en positiv 9

10 måde. De professionelle er også bevidste om at målgruppen for dette projekt (mennesker med intellektuelle handicaps) kan integreres på arbejdsmarkedet. Italien ICF er standard i Italien og har ført til et skifte fra en medicinsk/individuel model, som så mennesker med handicaps som syge og handicappede og med behov for social beskyttelse og omsorg, til en biologisk/psykologisk/social model, hvor handicappedes vilkår er baseret på respekt for menneskerettigheder. Indførelsen af den nye rettighedsbaserede tilgang i overensstemmelse med ICF og indførelsen af Konventionen om handicappedes rettigheder (CRPD) har ikke haft stor indflydelse på den lange række af politikker og praksisser på handicapområdet. Der er dog en del lovgivning, som omhandler for eksempel hjælp og understøttende foranstaltninger, der har fokus på inklusion. Dette inkluderer udvikling af kompetencer og indsatser for at få det bedste match med arbejdspladser. Blandt professionelle har termen intellektuelle handicaps for nylig erstattet brugen af mental retardering. Termen mental retardering blev erstattet fordi den er stigmatiserende og har negative konnotationer; intellektuelle handicaps blev opfattet som mere passende og specifik i relation til intellektuelle funktioner, og termen lader til at være mere velegnet til at belyse de mange forskellige former handicaps kan manifestere sig i. De kulturelle nyskabelser som er blevet introduceret i ICF og CRPD møder stadig forhindringer på grund af den medicinske models overlevelse. 2.2 Fællestræk og hovedforskelle på definitioner og generelle tilgange til intellektuelle handicaps Der er en general udvikling hen imod et tiltagende mere positivt syn på intellektuelt handicappede. Mennesker med intellektuelle handicaps opfattes generelt som ressourcestærke og som en del af samfundet. Ikke overraskende lader der til at være en positiv sammenhæng mellem udviklingen af professionelle definitioner, brugen af definitionerne i lovgivning, omfanget af mediernes dækning, og den generelle holdning i befolkningen. De største forskelle er, i hvor høj grad der er et positivt syn på mennesker med intellektuelle handicaps, og i hvor høj grad ICF-definitionerne er blevet inkluderet i lovgivningen og i de professionelles arbejde. Der er stadig stor forskel på hvilke definitioner de professionelle bruger i de enkelte lande, men der er også nogle som er foran på dette område. For at opnå målet om at skabe flere veje til beskæftigelse, kunne det være en god idé at skabe større opmærksomhed omkring definitioner og metoder i ICF. Denne indsats skulle primært 10

11 rettes mod professionelle, men det ville også gøre det nemmere at nå målet, hvis der kom større politisk opmærksomhed i lovgivningen. ICF-definitionen bruges i alle partnerlande, men i forskelligt omfang. Nogle lande har indføjet definitionen i al relevant lovgivning, andre har kun indføjet den i ny lovgivning, og i nogle tilfælde bruges definitionen slet ikke i lovgivningen. 3. Antallet af unge mennesker med intellektuelle handicaps Det er forskelligt hvor mange unge mennesker man har estimeret eller registreret som intellektuelt handicappede. Det tal som er interessant for dette projekt er antallet af unge intellektuelt handicappede, som er imellem den alder hvor man færdiggør folkeskolen og 25 år. Det har ikke været muligt at få data som er fuldstændig sammenlignelige. Antallet spænder fra en andel på 0,5 % til en andel på 2,4 % af befolkningen. Samtlige data stammer fra de nationale rapporter. Figur: Unge intellektuelt handicappede i alderen mellem folkeskolen og 25 år Spanien Slovenien Italien Danmark Bulgarien Andel?? 1% 1 0,7% 2 1-2% 3 0,5% 4 Tallene afhænger af landenes brug af de forskellige definitioner, og der kan også være forskel på de metoder, som er blevet brugt til at indsamle data. Det vigtigste er dog det faktum, at intellektuelt handicappede rent faktisk udgør en væsentlig del af befolkningen og af den potentielle arbejdsstyrke. Det er vigtigt at sikre de rigtige værktøjer til at forbedre deres livskvalitet og det er en vigtig økonomisk udfordring at mindske deres afhængighed at offentlige velfærdsydelser. 1 Der findes ingen officiel statistik om intellektuelt handicappede i Slovenien. Nogle af de forskellige institutioner, som arbejder med intellektuelt handicappede, laver deres egne statistikker, men andre gør ikke, fordi de mener det er diskriminerende (især for de mennesker, som har milde intellektuelle handicaps). Vi vurderer at der ca. er 1 % intellektuelt handicappede (indsamlede tal: ca børn og unge med milde, moderate og svære intellektuelle handicaps som bor på plejeinstitution; 5000 som bor hjemme, fordi der ikke er plads på en plejeinstitution; andre som kommer på forskellige pleje- og arbejdscentre). 85 % af de intellektuelt handicappede har et mildt handicap (IQ på 51-70), 10 % har et moderat handicap (IQ på 36-50), 3-4 % har et svært handicap (IQ på 21-31) og 1-2 % har et meget svært handicap (IQ på under 21). 2 Andel af unge fra år. 3 I Danmark er der ingen statistik over antallet af unge med intellektuelle handicaps. Registreringen af intellektuelt handicappede stoppede i Danmark i Siden da er der kun foretaget skøn baseret på forskellige faktorer. Det skønnes generelt at 1-2 % af befolkningen er intellektuelt handicappede. Det skønnes at ca. 85 % af de intellektuelt handicappede (dvs. IQ på under 70), har en IQ mellem 50 og Tallet er andelen af intellektuelt handicappede i den generelle befolkning. 11

12 4. Lovgivning 4.1. Uddannelsespolitik Alle landene har specifikke bestemmelser i lovgivningen som omhandler uddannelse for handicappede. Systemerne præsenteres i det følgende. Bulgarien Bulgarien har en Lov om erhvervsuddannelse. Loven sætter rammer for erhvervsuddannelse for elever med specielle uddannelsesmæssige behov og/eller kroniske sygdomme, elever som er fjernet fra hjemmet, elever som er mærket af manglende forældreomsorg, og elever med afvigende adfærd. Loven sikrer at elever med specielle behov kan få en professionel uddannelse, afhængig af deres funktionsnedsættelse. Elever med intellektuelle handicaps har ret til professionel uddannelse, så de kan gennemføre det første trin i en erhvervskompetence. Danmark Danmark har et meget omfattende uddannelsessystem med mange forskellige muligheder for unge intellektuelt handicappede. Der er ingen typisk vej igennem grundskolen (0.-9. klasse) for intellektuelt handicappede. Mange går i specialskole, men det er blevet mere normalt at de mest velfungerende går i almindelig folkeskole. I Danmark er det et generelt mål at 95 % skal færdiggøre en ungdomsuddannelse, og alle har ret til at tage en ungdomsuddannelse. Efter grundskolen er der som udgangspunkt tre veje til yderligere uddannelse for unge intellektuelt handicappede. Som det er tilfældet med alle andre ungdomsuddannelser i Danmark, er de uddannelser, som nævnes i det følgende, gratis. Derudover er det en generel regel at elever med særlige behov har ret til specialundervisning eller støtte i overensstemmelse med de regler som gælder for den enkelte uddannelse. Loven om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov sætter rammerne for den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU). STU er en uddannelse som potentialt er åben for unge som har normal intelligens, men som har andre andre problemer der reducerer deres intellektuelle evner. Der kunne for eksempel være tale om unge som ligger inden for autismespektret. Formålet med STU er at unge intellektuelt handicappede, og andre unge med særlige behov, kan opnå personlige, sociale og professionelle kompetencer, som gør dem i stand til at beherske en uafhængig og aktiv deltagelse i voksenlivet, og måske 12

13 komme i yderligere uddannelse og beskæftigelse. Uddannelsen er for unge som ikke kan gennemføre andre uddannelsesprogrammer. Kommunerne er ansvarlige for at informere de unge om STU i deres hjemkommune, og kommunale medarbejdere bestemmer hvor vidt den unge er berettiget til at starte på STU, eller skal tage en anden ungdomsuddannelse. Den unge skal være under 25 år når han/hun starter på uddannelsen. STU er individuelt tilrettelagt og kan bestå af undervisningselementer fra en lang række skoler og institutioner samt praktisk undervisning og virksomhedspraktik. Alt afhængig af uddannelsens indhold og den unges ressourcer, kan der være mulighed for ansættelse eller yderligere uddannelse efterfølgende. Loven bruges i stort omfang, og for nogle af de unge åbner den individuelle uddannelse op for muligheden for et liv, hvor de kan opnå de kompetencer, som gør dem i stand til at leve et mere uafhængigt liv og blive aktive deltagere i voksenlivet. Det lader til at flere og flere af de unge opnår de kompetencer som er nødvendige for at komme i beskæftigelse efter de har gennemført uddannelsen. Nogle af de mere velfungerende unge med intellektuelle handicaps kan vælge andre uddannelsesveje end STU, for eksempel erhvervsgrunduddannelsen (EGU), som er rammesat i loven om erhvervsgrunduddannelse, og har fokus på praktik. Formålet med EGU er at de unge kan opnå personlige, sociale og professionelle kompetencer, som giver dem adgang til yderligere erhversuddannelse og en basis for fremtidig beskæftigelse. EGU er for unge under 30 som ikke er klar til at starte på en anden erhvervsuddannelse. En EGU tager 2 år og skoledelen er på mellem 20 og 40 uger i alt. Den kan bestå af elementer fra forskellige skoler. Når man har gennemført uddannelsen kan man fortsætte med en anden erhvervsuddannelse med mulighed for merit. Den sidste vej til en ungdomsuddannelse for de mest velfungerende unge med intellektuelle handicaps er produktionsskolerne, som er rammesat i loven om produktionsskoler. Formålet med produktionsskolerne er at tilbyde undervisning som fokuserer på praktisk arbejde og produktion den teoretiske undervisning skal så vidt muligt integreres i det praktiske arbejde. Undervisningen skal styrke elevernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på det ordinære arbejdsmarked, inklusiv ansættelse på særlige vilkår (med løntilskud). Det er en vigtig del af undervisningen at eleverne opnår kvalifikationer, som kan klæde dem på til gennemføre en erhvervsuddannelse. Produktionsskolerne er for unge under 25 år og undervisningen strækker sig over maks. et år. Slovenien I Slovenien er det loven om uddannelsesorganisering- og finansiering, som regulerer uddannelsessystemet. Et af de overordnede mål i det slovenske uddannelsessystem er, ifølge loven, at Sørge for en optimal udvikling for den enkelte, uafhængig af køn, social baggrund, kulturel identitet, religion, race og etnisk eller 13

14 national oprindelse, og uanset fysisk og psykisk beskaffenhed eller invaliditet. Mere specifikt står der i loven, at uddannelse af børn og unge med særlige behov kun kan tilbydes som en offentlig service. Loven regulerer det overordnede indhold i de forskellige uddannelsesprogrammer, for eksempel navn, mål og principper, metoder til udvikling og gennemførelse, arbejdsformer, varighed, osv. Loven om placering af børn med særlige behov regulerer uddannelsesplaceringen af børn, unge og voksne med særlige uddannelsesbehov og bestemmer undervisningsmetoder- og former. Loven gælder for mennesker med en lang række forskellige handicaps, heriblandt mennesker med intellektuelle handicaps, som har brug for tilpassede undervisningsprogrammer, specialundervisningsprogrammer eller ekstra professionel hjælp med særlig implementering af undervisningsprogrammer. Bestemmelserne i loven gælder også for de voksne mellem 21 og 26 år, som løbende har modtaget skræddersyet erhvervsundervisning med tilsvarende uddannelsesstandard og/eller har fulgt et specielt rehabiliteringsprogram. Desuden gælder loven for de mennesker som har deltaget i undervisningsprogrammet for voksne og været en del af et specialprogram for børn med moderate, svære eller gennemgribende intellektuelle handicaps. Loven definerer uddannelsesformål- og principper for børn med særlige behov. Børn med intellektuelle handicaps kan ikke blive inkluderet i den almindelige undervisning i folkeskolen. Hvis barnet vurderes som mildt, moderat, svært eller gennemgribende intellektuelt handicappet, kan han/hun ikke følge undervisningen i en almindelig folkeskole, heller ikke selvom skolen har adgang til ekstra professionel hjælp. Spanien I Spanien er retten til uddannelse en del af den generelle lov om handicappedes rettigheder og sociale inklusion (ratifikationen af den internationale konvention om rettigheder for personer med handicaps). Loven omfatter retten til lige muligheder og behandling, og handicappedes reelle og effektive udøvelse af rettigheder på lige fod med den resterende del af befolkningen igennem støtte til personlig autonomi, bedre adgangsforhold, adgang til beskæftigelse, inklusion i lokalsamfundet, uafhængig livsførelse, og udryddelse af alle former for diskrimination. I artikel 36, som hedder Ligebehandling, står der at ligebehandling betyder at der hverken foregår direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap i ansættelse, arbejdsmæssig oplæring, forfremmelse og arbejdsvilkår. I Spanien kan familier få legater og gratis adgang til gymnasier og erhvervsuddannelser. Der tilbydes specifikke psykologisk-pædagogiske services i gymnasierne og der er centre som har specielle inklusionsklasser. De fleste handicappede børn i Spanien går i almindelig skole med specifik støtte (44 %) og 14

15 30 % går i normal skole uden støtte. På den anden side er der kun få som går i specialskole (18 %). 33 % af de handicappede under 16 år gennemfører ikke uddannelsesprocessen. 10 % af dem er analfabeter og kun 20 % får en professionel uddannelse efter folkeskolen. Italien I Italien lever man op til handicappedes ret til uddannelse ved at integrere dem i skolerne. Skoleintegrationen indebærer at staten er forpligtet til at tilbyde den tilstrækkelige støtte med bidrag fra lokale organisationer og det offentlige sundhedsvæsen. Derfor er det skolesamfundet og lokale organisationer som er ansvarlige for at tage hånd om den handicappedes uddannelse og hans/hendes samlede udvikling fra de første leveår. Det kollektive engagement har et klart mål: at skabe betingelser for at den handicappede kan deltage fuldt ud i det sociale liv ved at fjerne alle eventuelle fysiske og kulturelle forhindringer, og barrierer mellem social deltagelse og den handicappedes liv. Ved slutningen af folkeskolen skal de unge handicappede vælge om de vil fortsætte i gymnasiet (indtil de fylder 18) eller starte på en erhvervsuddannelse. I Italien hører erhvervsuddannelserne ind under regionerne. Derfor hænger den handicappedes valg sammen med de muligheder som tilbydes i de forskellige regioner. Oftest fortsætter de unge handicappede på gymnasiet og starter derefter på en erhvervsuddannelse, eller - i de tilfælde hvor der er tale om svære handicaps - på et dagcenter eller lignende. Erhvervsuddannelserne tilbyder forskellige løsninger. Der er undervisningsforløb som er rettet mod en bestemt profession; undervisningsforløb som er rettet mod at opnå kompetencer som er nyttige for at kunne præstere i forskellige arbejdskontekster (kommunikation, relationsdannelse, osv.); og ESF-forløb som normalt er rettet mod at fremme inklusion på arbejdsmarkedet. Normalt veksler alle disse uddannelsesmuligheder mellem skole og praktik. Handicappede har ret til at deltage aktivt i universitetslivet og det enkelte institut er ansvarlig for at udnytte den handicappede studerendes potentiale. Universiteterne tilbyder forskellige former for hjælp til de unge handicappede: dispensationer, legater, osv. Alle universiteter skal have tilknyttet en person som har til opgave at skaffe logi til de handicappede studerende, og tutorer som tilbyder støtte til at overvinde problemer med organisering og indlæring. 15

16 Portugal I Portugal er der lovgivning som giver mulighed for specialstøtte i børnehaven, folkeskolen og gymnasiet, og i den offentlige sektor, den private sektor og andelssektoren. Formålet med lovgivningen er at give børn og unge med særlige uddannelsesbehov adgang til uddannelse i en inkluderende kontekst. Lovgivningen bestemmer støtten i børnehaven, folkeskolen og gymnasiet, og i den offentlige sektor, den private sektor og andelssektoren. Støtten er rettet mod at muliggøre at den etablerede uddannelsessektor kan rumme de særlige uddannelsesbehov som findes hos studerende med væsentlige begrænsninger i forhold til aktivitet og deltagelse i et eller flere livsdomæner. Lovgivningen indebærer et program om særlig uddannelsesstøtte, som har til hensigt at sikre inklusion af den studerende med særlige behov i den normale undervisning. Til dette formål tilbyder man specialiseret støtte, som kan være tilpasning af strategier, ressourcer, indhold, processer, fremgangsmåder og værktøjer, samt brugen af understøttende teknologier. Det er muligt for elever op til 24 år, som går i specialskole, at modtage en særlig statsstøtte. Statsstøtten skal kompensere for de udgifter, som er forbundet med at gå i specialskole eller lignende. Der er et generelt fokus på livslang-læringsprogrammer i Portugal. Det er også et emne som berører mennesker med intellektuelle handicaps. Et af programmerne prøver at sikre de akademiske og professionelle kvalifikationer ved at attestere de kompetencer som allerede er udviklet. Et andet program, som specifikt omhandler handicappede, er Program for beskæftigelse og kvalificering af handicappede. Målet med dette program er at hjælpe handicappede med (re)konstruktion af deres professionelle projekt, udvikling af akademiske og professionelle kompetencer, og professionel (re)integration. 4.2 Beskæftigelsespolitik Spanien I Spanien er retten til uddannelse en del af den generelle lov om handicappedes rettigheder og sociale konklusion (ratifikationen af den internationale konvention om rettigheder for personer med handicaps). Loven omfatter retten til lige muligheder og behandling, og handicappedes reelle og effektive udøvelse af rettigheder på lige fod med den resterende del af befolkningen igennem støtte til personlig autonomi, bedre adgangsforhold, adgang til beskæftigelse, inklusion i lokalsamfundet, uafhængig livsførelse, og udryddelse af alle former for diskrimination. 16

17 Loven indeholder flere bestemmelser som omhandler beskæftigelse af unge intellektuelt handicappede. Artikel 17 sikrer at handicappede i den arbejdsduelige alder har ret til erhversmæssig og professionel rehabilitering, jobfastholdelse og tilbagevenden til deres arbejde. Artikel 35 sikrer handicappedes ret til at arbejde under forhold, hvor princippet om ligebehandling gælder. Ligebehandling er defineret som ingen direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap i ansættelse, arbejdsmæssig oplæring, forfremmelse og arbejdsvilkår. I artikel 37 bliver typerne af beskæftigelse for handicappede beskrevet som: a) ordinær ansættelse i virksomheder og offentlige administrationer, inklusiv støttet beskæftigelse; b) beskyttet beskæftigelse i særlige beskæftigelsescentre eller arbejdsenklaver; og c) status som selvstændig erhvervsdrivende. Loven giver lovskraft til forskellige typer af understøttelse, heriblandt statstilskud- eller lån til rekruttering, tilpasning af jobs, fjernelse af barrierer, osv. Loven giver også den offentlige beskæftigelsessektor ansvar for at hjælpe med vejledning og placering af handicappede arbejdere, samt pligt til at registrere de handicappede arbejdere. I loven indgår også et kvotesystem, som omhandler job i den offentlige sektor, der skal varetages af handicappede. Derudover muligør loven at der oprettes særlige beskæftigelsescentre, som har fokus på handicappedes inklusion på arbejdsmarkedet. Centrene producerer varer eller services, deltager jævnligt i markedstransaktioner og har til formål at sikre lønnede jobs til handicappede. Slovenien I Slovenien er den primære lov, som vedrører beskæftigelse af unge intellektuelt handicappede, loven om beskæftigelsesrehabilitering og beskæftigelse af handicappede. Loven regulerer retten til erhvervsrehabilitering og andre områder, som vedrører beskæftigelse af handicappede. Loven bestemmer også andre former for, og befordringer til, beskæftigelse, samt finansieringsmetoder. Formålet med loven er at øge beskæftigelsesmulighederne for handicappede, og skabe betingelser for ligebehandling på arbejdsmarkedet, ved at fjerne barrierer og skabe lige muligheder. Loven omfatter også antidiskriminationsforanstaltninger, samt en beskrivelse af, hvem man definerer som handicappet og dermed omfattet af loven. Handicappede som får tilbudt erhvervsrehabilitering har også ret til økonomisk understøttelse, alt afhængig af tilbuddets omfang og varighed; det inkluderer gratis offentlig transport, delvis betaling af husleje, og et økonomisk tilskud på ca. 30 % af minimumslønnen under erhvervsrehabiliteringen. Loven bestemmer også at handicappede kan blive ansat på normale arbejdspladser, i beskyttede værksteder, og i støttede og beskyttede jobs, som matcher deres kompetencer. Arbejdsgiverne skal tage hensyn til den 17

18 internationale arbejdsorganisations adfærdskodeks for handicappede på arbejdspladsen, for at sikre de handicappede lige muligheder, også når det gælder ansættelse og arbejdsfastholdelse. Loven omfatter også et kvotesystem. Arbejdsgivere som har mindst 20 ansatte er forpligtede til at ansætte en bestemt procentdel handicappede. Kvoten kan variere alt efter arbejdsgiverens aktivitet, men den kan ikke være mindre end 2 % eller mere end 6 % af den samlede medarbejderstab. Derudover giver loven virksomheder økonomiske incitamenter når de ansætter handicappede. Det inkluderer blandt andet: tilskud til løn; tilskud til tilpasning af jobbet; fritagelse for betaling af pensionsbidrag og invalideforsikring; bonusser hvis de overstiger kvoten; og årlige priser der uddeles til arbejdsgivere for god praksis i beskæftigelsen af handicappede. I Slovenien er der også en lov om handicaporganisationer. Det som er mest interessant for denne rapport er, at loven giver mulighed for, at handicaporganisationer kan opstarte sociale virksomheder og institutioner. Danmark I Danmark er der flere forskellige love som regulerer beskæftigelsen af unge intellektuelt handicappede. Loven om social service giver mulighed for økonomisk støtte til køb af bil og arbejdsrelaterede hjælpemidler. Begge dele hænger sammen med den enkeltes situation og nedsættelse af funktionel kapacitet. Derudover sætter loven den juridiske ramme for beskyttet beskæftigelse af personer med væsentligt nedsat fysisk eller mentalt funktionel kapacitet, som ikke kan indgå på arbejdsmarkedet under normale betingelser og ikke kan benytte tilbuddene i anden lovgivning. Loven om aktiv beskæftigelsesindsats vedrører primært de forskellige veje til beskæftigelse. Loven indeholder bestemmelser som er relevante for intellektuelt handicappede, blandt andet retten til praktik i mindst 13 uger, og retten til beskæftigelse med løntilskud. Der er forskellige former for beskæftigelse med løntilskud, afhængig af den specifikke situation. Personer på førtidspension kan få adgang til skånejobs, mens andre kan få adgang til fleksjobs. Fleksjobs er for mennesker med varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, som ikke kan opnå eller fastholde et job på almindelige arbejdsmarkedsvilkår. Arbejdsevnen fastlægges af jobcentret og de laver en rehabiliteringsplan i samarbejde med borgeren. Et rehabiliteringsteam bestemmer om borgeren kan få bevilliget et fleksjob. Et fleksjob er et job hvor der er taget hensyn til den nedsatte arbejdsevne. Arbejdet organiseres på baggrund af borgerens behov, og jobcentret vurderer borgerens arbejdsevne, dvs. hvor mange timer om ugen han/hun kan arbejde og hvor stort hans/hendes skånebehov er. Fleksjobs bliver bevilliget for op til fem år ad gangen. Når man i en periode har haft et fleksjob, er der mulighed for at blive bevilliget et permanent fleksjob. Lønnen beregnes på baggrund af det arbejde der 18

19 udføres. Kommunen betaler et tilskud oven i lønnen. Tilskuddet beregnes ved hjælp af en specifik (men kompleks) metode. Loven om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet omfatter ligebehandlingsforanstaltninger, men den omfatter også en forpligtelse til at tilpasse sig til handicappede medarbejdere. Loven om kompensation til handicappede i beskæftigelse m.v. giver handicappede mulighed for at komme foran i køen, når der er jobs som skal besættes i det offentlige. Det betyder at arbejdsgiveren er forpligtet til at indkalde handicappede ansøgere til jobsamtale. Derudover er der nogle offentlige licenser som fortrinsvist gives til handicappede. Loven betyder også at handicappede har mulighed for personlig assistance, hvis de får brug for specifik hjælp med at håndtere et job på grund af et permanent og betydeligt intellektuelt handicap. Den handicappede kan også få støtte igennem sin uddannelse. Der kan bevilliges op til 20 timers hjælp om ugen. Hvis den handicappede har mere end ét handicap, eller en betydelig funktionshæmning, kan der, i overensstemmelse med en specifik vurdering, bevilliges op til 37 timer om ugen og i nogle tilfælde endda mere end det. Italien I Italien kan man finde de lovmæssige rammer for beskæftigelse i to love; Handicappedes ret til beskæftigelse og Assistance, social inklusion og handicappedes rettigheder, samt de efterfølgende love som relaterer sig til Assistance, social inklusion og handicappedes rettigheder. Formålet med loven Handicappedes ret til beskæftigelse er at promovere handicappedes inklusion og integration på arbejdsmarkedet igennem støttetilbud og målrettet beskæftigelse. Loven beskytter de handicappede arbejderes rettigheder og forbyder forskelsbehandling på arbejdspladsen. Udover at promovere handicappedes adgang til arbejdsmarkedet, ved hjælp af et tvungent kvotesystem, bekendtgør loven, at handicappede medarbejdere skal behandles på samme måde som alle andre arbejdere. Lovens vigtigste og mest innovative aspekt vedrører udviklingen af en målrettet placeringsservice. Denne service involverer en række tekniske værktøjer og støtte, som skal gøre det nemmere at lave en ordentlig vurdering af handicappedes arbejdsfærdigheder, så de kan blive placeret det rigtige sted på baggrund af en analyse af jobs; former for støtte; positive tiltag; og løsninger på de problemer, som hænger sammen med miljø, redskaber, og interpersonelle relationer på arbejdspladsen. Det kvotesystem som introduceres i loven, opfattes som et godt incitamentredskab til at ansætte handicappede. Selvom den økonomiske krise førte til, at et voksende antal virksomheder bad om at blive 19

20 midlertidigt eller permanent fritaget for ansættelsesforpligtelsen, er 22 % af de jobs som er reserveret til handicappede, endnu ubesatte. Loven om Assistance, social inklusion og handicappedes rettigheder lægger vægt på, at uddannelsesprocessen er det første redskab man skal forbedre, for at sikre tilstrækkelige beskæftigelsesmuligheder, og for at følge med de strukturelle ændringer i det økonomiske system. I lovens artikel 17 forventes der, at handicappede inkluderes i almindelig erhvervsuddannelse, udbudt af offentlige og private centre, som tilbyder særlige aktiviteter til de handicappede elever, som ikke er i stand til at tage en eksamen ved hjælp af normale læringsmetoder. En senere lov n.196/1997 tilføjer at erhvervsuddannelserne skal påtage sig opgaven med at integrere den grundlæggende forberedelse og jobplacering, for at øge ekspertisen i forhold til kvalitet og konkurrencedygtighed på arbejdsmarkedet. Rammeloven repræsenterede en essentiel forandring for handicappede i Italien på grund af dens fokus på socialpolitikker, som skabte forudsætningerne og betingelserne for fuld bekræftelse af handicappedes menneskerettigheder og deltagelse i det sociale liv. Lov n.196/1997 har givet mulighed for at matche udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet ved hjælp af lærepladser, arbejdstræningskontrakter, praktikophold, og forstærkning af undervisningsindholdet og skole-arbejde-relationerne, for at give eleverne bedre viden om arbejdsverdenen, og for at støtte op om deres karrierevalg. Bulgarien I Bulgarien er lovgivningen om beskæftigelse af unge handicappede spredt ud over flere forskellige love. Loven om Beskæftigelsesfremme etablerer programmer og foranstaltninger, som giver lige muligheder ved hjælp af socialøkonomisk integrering af underpriviligerede grupper på arbejdsmarkedet. Arbejdslovgivningen indeholder bestemmelser om særlig beskyttelse af visse kategorier af arbejdere, heriblandt handicappede. En del af arbejdslovgivningen er også, at arbejdsgivere med mere end 50 ansatte er forpligtede til årligt at finde jobs, som egner sig til at blive tilpasset til handicappede. Arbejdslovgivningen sætter også rammerne for særlige virksomheder og værksteder for mennesker med varige handicaps. Ministrene, departementscheferne, og de kommunale råd er forpligtede til at etablere særlige statslige (kommunale) virksomheder. Arbejdsgivere med mere end 300 ansatte er forpligtede til at etablere værksteder og andre tilbud til varigt handicappede. Et af målene med loven om inklusion af handicappede er at skabe lige muligheder for handicappede. Et andet mål er at integrere handicappede i arbejdsmiljøer. 20

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Handicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab

Handicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab Handicappolitik 2013-16 Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab 1 Indhold Forord... 3 Vision... 4 Indledning... 5 Værdier og principper... 6 FN s handicapkonvention... 8 Mål for handicappolitikken...

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning:

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning: 1 Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18 Tilgængelighed Tilgængelighed skal sikres for alle Der skal være fysisk tilgængelighed så alle borgere med handicap kan bruge boliger

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere I slutningen af 1999 iværksatte European Agency for Development in Special Needs Education

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk T E L E F O N D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A F @ H U M A N R I G

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

at undgå diskrimination

at undgå diskrimination GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige

Læs mere

Arbejds- og ansættelsesret

Arbejds- og ansættelsesret Arbejds- og ansættelsesret Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Advokat Morten Ulrich 2 Handicap-begrebet - definition (1) De forenede sager C-335/11 og C-337/11 samt sag C-13/05 En begrænsning

Læs mere

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik Det gode liv for alle Sønderborg Kommunes handicappolitik Et godt liv for alle Det er en stor glæde at præsentere Sønderborg Kommunes handicappolitik. Den handler om at fremme det gode liv for alle. Bag

Læs mere

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTORALE RETNINGSLINJER TIL AT TACKLE VOLD BEGÅET AF TREDJEPART OG ARBEJDSRELATERET CHIKANE EPSU, UNI

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTORALE RETNINGSLINJER TIL AT TACKLE VOLD BEGÅET AF TREDJEPART OG ARBEJDSRELATERET CHIKANE EPSU, UNI EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTORALE RETNINGSLINJER TIL AT TACKLE VOLD BEGÅET AF TREDJEPART OG ARBEJDSRELATERET CHIKANE EPSU, UNI europa, ETUCE, HOSPEEM, CEMR, EFEE, EuroCommerce, CoESS (I) INTRODUKTION

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Handicap- og Psykiatripolitik

Handicap- og Psykiatripolitik Social- og Sundhedssekretariatet Dok. nr. 306-2009-1889037 Handicap- og Psykiatripolitik Funktionsnedsættelsen i sig selv gør ikke den enkelte handicappet. Handicappet opstår først, når det omgivende samfund

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Min baggrund. Helen@jobrehab.dk marts 2013 1

Min baggrund. Helen@jobrehab.dk marts 2013 1 Min baggrund Helen@jobrehab.dk marts 2013 1 Social Rehabilitation service Afklar borgerens ressourcer og begrænsninger samt udarbejde en rehabiliteringsplan. Værkstedet Pilevej Være med at træne borgeren

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret.

Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret. Nyhedsbrev Ansættelsesret, maj 2013 Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret. Begrebet handicap er udvidet, idet det nu er slået fast,

Læs mere

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob 14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob (Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Handicappedes offerrolle

Handicappedes offerrolle 1 Handicappedes offerrolle Den danske beskæftigelsespolitik handler for tiden mest om at vi skal have færrest muligt på passiv forsørgelse og flest muligt i arbejde. Alligevel trives et menneskesyn, hvor

Læs mere

Plads til alle. Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen. Plads til alle - mangfoldighedspolitik for

Plads til alle. Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen. Plads til alle - mangfoldighedspolitik for Plads til alle Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen Plads til alle - mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen I Frederikshavn Kommune ønsker vi at tilbyde vores ansatte de bedste

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ÆNDRINGSFORSLAG 23-34

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ÆNDRINGSFORSLAG 23-34 EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 2008/0140(CNS) 19.12.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 23-34 Udkast til udtalelse Amalia Sartori (PE415.287v01-00) Gennemførelse af

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S AC s høringssvar vedr. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Arbejdsgivers pligter på arbejdsmarkedet

Arbejdsgivers pligter på arbejdsmarkedet Arbejdsgivers pligter på arbejdsmarkedet 23 Indhold Side Indledning 5 Loven Forbuddet mod forskelsbehandling 6 Direkte og indirekte forskelsbehandling 7 Chikane og instruktion 8 Forbud mod repressalier

Læs mere

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1 Fra ung til voksen Information om overgange for unge med særlige behov Ishøj Kommune 1 18 år og hvad så? Tillykke med din 18 års fødselsdag - nu er du i juridisk forstand myndig. Det betyder, at dit forhold

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Handicap - tilpasningsforpligtelsen

Handicap - tilpasningsforpligtelsen Handicap - tilpasningsforpligtelsen Advokat Finn Schwarz 18. april 2013 Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med

Læs mere

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN ADVOKAT METTE ØSTERGÅRD RETSSAGSAFDELINGEN ØRGSMÅL 3 TIL EU DOMSTOLEN r reduktion af arbejdstiden blandt de foranstaltninger,

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov

Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov Kære forældre For et menneske er livet fyldt med spændende overgange. Man starter i børnehave, går fra børnehave til skole og

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

1.7 Kontaktperson Du vil få tilknyttet en rådgiver i Myndighedsafdelingen i

1.7 Kontaktperson Du vil få tilknyttet en rådgiver i Myndighedsafdelingen i Kvalitetsstandard Beskyttet beskæftigelse (serviceloven 103) 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Beskyttet beskæftigelse 1.1 Lovgrundlag Lov om social service 103 1.2 Politiske målsætninger Det er Haderslev

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er sket for

Læs mere

Professionshøjskolen UCC's handicappolitik for studerende

Professionshøjskolen UCC's handicappolitik for studerende Professionshøjskolen UCC's handicappolitik for studerende Ledelsessekretariatet Februar 2014 Ref.: KAHO FUNDAMENTET FOR UCC'S HANDICAPPOLITIK UCC's handicappolitik bygger på de 4 grundprincipper, som er

Læs mere

Velkommen til mit oplæg om Omveje i Ungdomslivet

Velkommen til mit oplæg om Omveje i Ungdomslivet Velkommen til mit oplæg om Omveje i Ungdomslivet v/ UU-Vejleder (grundskoler) Specialvejleder (specialskoler) STU-vejleder (efter 10. klasse) Dorthe Elly Johansen Tlf. 72 36 61 47 dorjo@holb.dk UU Ungdommens

Læs mere

International deklaration om arbejder kooperativer

International deklaration om arbejder kooperativer International deklaration om arbejder kooperativer Godkendt af ICA s generalforsamling I Cartagena, Colombia d. 23. september 2005 Denne erklæring skal tilpasses verdens forskellige sprog, idet de forskellige

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Fokus på socialøkonomiske virksomheder Bilag 1: Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder BAGGRUND Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til?

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? "Virksomhedernes indsats for at fastholde medarbejderne i beskæftigelse og samspillet med det offentlige"

Læs mere

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258 53 A. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 25.119-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 Heraf refusion -60-60 -60-60 Jordforsyning 0022 276-979 276-979 276-979 276-979

Læs mere

Hvem har ansvaret hvornår?

Hvem har ansvaret hvornår? Høje-Tåstrup Gymnasium - inspirationsdag om sårbare unge tirsdag d.3.juni 2014 Hvem har ansvaret hvornår? Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Opgaven lød Hvem har ansvaret hvornår?

Læs mere

DEMO UDKAST! Wanek & Myrner. Dagpenge

DEMO UDKAST! Wanek & Myrner. Dagpenge Borgerinformation ydelser Dagpenge Hvis du er medlem af en a-kasse, kan du modtage dagpenge, når du bliver ledig. Du kan være enten fuldtids- eller deltidsmedlem i en a-kasse, og du har forskellige muligheder

Læs mere

NORDFYNSLISTENS SVAR:

NORDFYNSLISTENS SVAR: DH-Nordfyn valgmødet d. 15. oktober 2013 kl 19.00 21.00, Tingstedet på Søndersø Rådhus. www.nordfynslisten.dk NORDFYNSLISTENS SVAR: Generelt i forhold til handicappolitik Føler I som politikere arbejdet

Læs mere

Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton

Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Place de Bleu designer, producerer og sælger bl.a. boliginteriør Opkvalificerer og beskæftiger

Læs mere

SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I LOLLAND KOMMUNE (Gældende fra 1. januar 2014) ANSVARLIGT SEKTOROM- RÅDE

SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I LOLLAND KOMMUNE (Gældende fra 1. januar 2014) ANSVARLIGT SEKTOROM- RÅDE Lov om social pension Udvidet helbredstillæg, udskrivning af helbredskort Borgerservice Beslutning om overgang til behandling på det foreliggende grundlag Beslutning om overgang til behandling efter reglerne

Læs mere

Projekt nyspecialisering og inklusion Eksisterende fagligheder i nye samarbejdsrelationer

Projekt nyspecialisering og inklusion Eksisterende fagligheder i nye samarbejdsrelationer Projekt nyspecialisering og inklusion Eksisterende fagligheder i nye samarbejdsrelationer Ingen faglært håndværker vil mene, at han kan bygge et parcelhus effektivt alene, hjemme på eget værksted. Det

Læs mere

HANDICAP OG LIGEBEHANDLING

HANDICAP OG LIGEBEHANDLING HANDICAP OG LIGEBEHANDLING - ET REFLEKSIONSPAPIR DET CENTRALE HANDICAPRÅD UDGIVER DET CENTRALE HANDICAPRÅD BREDGADE 25 SKT. ANNÆ PASSAGE, OPG. F, 4. SAL 1260 KØBENHAVN K TELEFON 33 11 10 44 TELEFAX 33

Læs mere

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap 2015-2018 område 618 Psykiatri og Handicap Indledning område 618 Psykiatri og Handicap omfatter udgifter til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Området omfatter udgifter til følgende:

Læs mere

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan JOCENTER REILD LOV OM EN AKTIV ESKÆFTIGELSESINDSATS eskæftigelsesmedarbejder /virksomheds 21 b stk. 3 5 Jobcentret skal ved første samtale pålægge en person der er omfattet af 2 nr. 12 eller 13 at søge

Læs mere

alderdom Handicap og en socialpolitisk modsætning? Konference: Handicap og aldring

alderdom Handicap og en socialpolitisk modsætning? Konference: Handicap og aldring Handicap og alderdom en socialpolitisk modsætning? Konference: Handicap og aldring København 21.maj 2014, Professor Institut for Statskundskab Aalborg universitet Introduktion Forlænget levetid og aldrende

Læs mere

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe 02/02/06 page 1 Hvad er dette? Det er uddannelsesmateriale. Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe Det fortæller dig om diskrimination (uretfærdig behandling) på arbejdet. 02/02/06

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis?

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? Workshop nr. 120 AM 2010 Mandag den 8. november kl. 11.00 12.30 Dagens temaer Lovgivning Krav om sygesamtalen indenfor 4 uger Fastholdelsesplan

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på

Læs mere

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304 Page 1 of 6 1-11-212 Forside Nyheder Dokumenter Registrering Statistik Log af Jobcenterstatistik Borgerliste Om statistikken Fra dato og til dato er valgfrie. Man kan nøjes med at angive én dato. Hvis

Læs mere

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Handicaprådet Referat Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Pkt. Tekst Side 11 Orientering om den ny reform vedr. fleksjob og førtidspension 1 12 Godkendelse af referat 4 13 Indkommet post 4 14

Læs mere

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner Hovedoversigt til budget 28 Regnskab 2006 Budget 2007 Budget 2008 Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) miljøforanstaltninger......................... 13.459

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er

Læs mere

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE Kilde: jobindsats.dk Fleksjob: og Fleksjob - 2008 www.finkelstein.dk Hele landet 2004 2005 2006 2007 37.101 36.146 44.197 42.969 49.416 47.996 53.449 51.924 Anm.: Et tæller med, blot det har været i gang

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil.

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil. Henstilling nr. 193 vedrørende fremme af kooperativer Generalkonferencen for den Internationale Arbejdsorganisation, der er blevet sammenkaldt i Genève af Styrelsesrådet for Det Internationale Arbejdsbureau,

Læs mere

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber I. Formålet med en kodeks for adfærd og etik i denne sektor Sektoren for private vagtselskaber består af næsten 10 000 virksomheder, som beskæftiger

Læs mere