Tværnational undersøgelse af unge intellektuelt handicappedes arbejdsindsættelse

Transkript

1 Tværnational undersøgelse af unge intellektuelt handicappedes arbejdsindsættelse Project N IT03-KA Transnational Network promoting Innovative Models in Education, Work Inclusion DK Co-funded by the European Union 1

2 Output:01-01 Et ERASMUS+projekt Nøgleaktion: Samarbejde om innovation og udveksling af god praksis. Denne tværnationale rapport er produceret af det EU-støttede Projektet er koordineret af Consorzio Astir, Prato Italy, og involverer de følgende partnere: IVAS fra Valencia, Spanien RIC fra Novo Mesto, Slovenien APCC fra Coimbra, Portugal Aarhus Social- og Sundhedsskole, Danmark Fondatsia Prevention for Health, Blagoevgrad, Bulgarien Associatia Prolmpact 21, Timisoara, Romanien Pistes-Solidaires, Pau, Frankrig Rapporten Tværnational undersøgelse af unge intellektuelt handicappedes arbejdsindsættelse er baseret på nationale undersøgelser fra slovenske, spanske, portugisiske, bulgarsk, italienske og danske partnere, og færdigbehandlet af: Partner 4 Aarhus Social- og Sundhedsskole A. Generel evaluering af de indsamlede data; B. Komparativ evaluering af den dokumentariske undersøgelse (fælles aspekter og væsentligste forskelle på landene); C. Komparativ evaluering af spørgeundersøgelserne (sammenligning af data fra interviews med professionelle og virksomhedsrepræsentanter). 2

3 Indhold Ad A. Generel evaluering af de indsamlede data Datakvalitet Kvaliteten af de data som er indsamlet i de nationale dokumentariske undersøgelser Kvaliteten af de data som er indsamlet i spørgeundersøgelserne...4 Ad B. Komparativ evaluering af den dokumentariske undersøgelse Definitioner og generel tilgang til intellektuelle handicaps Definitioner og generel tilgang til intellektuelle handicaps Definitioner i lovgivning og anvendelse blandt professionelle Fællestræk og hovedforskelle på definitioner og generelle tilgange til intellektuelle handicaps Antallet af unge mennesker med intellektuelle handicaps Lovgivning Uddannelsespolitik Beskæftigelsespolitik Socialpolitikker Tendenser inden for lovgivning Hvilken rolle spiller lovgivningen? Strategier og politikker Tendenser inden for strategier og politikker Hvilke veje vælger de unge intellektuelt handicappede i dag? Tendenser på tværs af landene Inputs til udfordringer Erfaringer som skal tages i betragtning i udformningen af spørgeundersøgelserne Vigtige spørgsmål...35 Ad C. Komparativ evaluering af spørgeundersøgelserne Grunde til at ansætte - etik og viden Forhindringer, muligheder og fremtiden Vigtige nationale resultater Holdninger til kvotesystemer Idéer til lovgivning og programmer Centrale indsigter fra de nationale undersøgelser Spørgeundersøgelse for professionelle Inddragelse og samarbejde Hvorfor ansætter virksomheder de professionelles synspunkt Forhindringer og muligheder Individuelle veje til beskæftigelse på tværs af landene Vurdering og evaluering af kompetencer Aktivt medborgerskab Holdninger til kvotesystemer Idéer til lovgivning og programmer Centrale indsigter fra spørgeundersøgelsen Sammenligning af de generelle resultater fra spørgeundersøgelsen Meningsforskelle Fælles synspunkter

4 Ad A. Generel evaluering af de indsamlede data 1. Datakvalitet 1.1 Kvaliteten af de data som er indsamlet i de nationale dokumentariske undersøgelser De nationale bidrag er generelt meget grundige. De besvarer alle sammen de opgaver som er beskrevet i skabelonen. Der er nogle generelle forskelle på, hvad der er blevet sat fokus på i bidragene. Nogle bidrag har stort fokus på lovgivning og beskrivelser af, hvordan lovgivningen udmønter sig i virkeligheden, mens andre i højere grad fokuserer på, hvordan livet udformer sig for personer med intellektuelle handicaps. Dette kan ses som en svaghed for resultaterne i rapporten, men det kan faktisk også være en fordel for rapporten. Det viser hvor forskellige indsatserne er på tværs af landene og giver en masse inputs til det fremtidige arbejde i projektets arbejdspakker. Landene er forskellige og det samme er deres lovgivning og strategier. Det betyder at det er svært at sammenligne situationen i forskellige lande, men tendenserne inden for strategier og metoder kan give værdifuld indsigt og inspirere til nye måder at arbejde med jobskabelse Kvaliteten af de data som er indsamlet i spørgeundersøgelserne RIC Novo Mesto fra Slovenien besluttede sig for, udover at gennemføre spørgeundersøgelser med virksomheder og professionelle, også at interviewe unge med intellektuelle handicaps. Det har givet en interessant indsigt, som er værdifuld for projektets fremtidige udvikling. Når en deltager i et interview har valgt to eller flere svarmuligheder, fordi han/hun ikke kunne prioritere, er alle besvarelser blevet inkluderet. I Spanien har Instituto Valenciano de Acción Social tilføjet et ekstra spørgsmål til spørgeundersøgelsen til virksomheder. I Bulgarien har New Bulgarian University i Sofia tilføjet tre ekstra spørgsmål til spørgeundersøgelsen til de professionelle. RIC Novo Mesto fra Slovenien har tilføjet et ekstra spørgsmål til både spørgeundersøgelsen til virksomheder og spørgeundersøgelsen til de professionelle. De mange besvarelser og interviews giver os mulighed for at identificere nogle vigtige forskelle og fællespunkter på tværs af grænser og mellem professionelle og virksomheder. 4

5 Ad B. Komparativ evaluering af den dokumentariske undersøgelse 2. Definitioner og generel tilgang til intellektuelle handicaps 2.1 Definitioner og generel tilgang til intellektuelle handicaps Samfundets og mediernes opfattelse Spanien I Spanien er det en generel opfattelse, at intellektuelt handicappede er lige så meget værd som alle andre. De fleste spanske borgere har en positv opfattelse af borgere med handicaps. Der er kun enkelte grupper som ikke har en positiv opfattelse af handicaps, en opfattelse af integrering og forskellighed. Distinktionen mellem funktionsnedsættelse (positivt begreb) og handicap (barriere) er endnu ikke udbredt i det spanske samfund. Det betyder at spanierne mener, at intellektuelt handicappede skal inkluderes på arbejdsmarkedet og børnene skal gå i almindelige skoler. I det spanske samfund er der ligeledes en opfattelse af, at handicappede skal integreres og dækkes af det spanske sundhedssystem. Slovenien Attituden over for intellektuelt handicappede er under forandring i Slovenien. De skjules ikke længere for offentligheden og de optræder oftere i medierne. Der er et generelt fokus på at integrere gruppen i samfundet og i livet så vidt muligt. Afinstitutionaliseringsprocessen er et af de store skridt mod aktivt medborgerskab for mennesker med intellektuelle handicaps. Der kommer flere og flere uddannelsesmæssige, kulturelle og humanitære begivenheder for mennesker med intellektuelle handicaps, hvor alle borgere kan deltage. Generelt er der medfølelse og vilje til at hjælpe intellektuelt handicappede. Der er dog stadig tegn på diskrimination af mennesker med intellektuelle handicaps og deres familier. Danmark Begrebet mentalt handicappet er mest udbredt i den danske offentlighed. Mentalt retarderet bruges også af nogle, og den gamle betegnelse åndssvag høres stadig, men kun sjældent. 5

6 Eftersom der er kovarians mellem forskellige typer af autismespektrumforstyrrelser (ASF) og mental retardering, er ASF ofte en del af den offentlige debat om intellektuelt handicappede. Der er stor debat om graden af inklusion i daginstitutioner og folkeskoler. Der er en politisk tendens til at forsøge at inkludere så mange som muligt i almindelige daginstitutioner og skoler, men på den anden side er der forældre, pædagoger og lærere som udtrykker skepsis over for, hvorvidt de kan passes ind i almindelige rammer. Når gruppen nævnes i de danske medier er det ofte i positive historier, som handler om mennesker med intellektuelle handicaps, der er kommet i beskæftigelse. Alle kommuner i Danmark er forpligtet til at have handicapråd, hvor de handicappedes interesser kan blive ført ind i de kommunale systemer. Derudover er der nogle meget stærke interesseorganisationer. Samlet set betyder det, at gruppen har en stærk stemme i den offentlige debat. Der er også en stor årlig festival for handicappede, som sætter fokus på handicappedes ret til et normalt liv. Endeligt findes der mange dokumentarfilm om intellektuelt handicappede. Især dokumentarfilmen Er jeg da helt gak mor? øgede opmærksomheden omkring gruppens ret til et normalt liv i starten af 1990 erne. Tv-programmer lavet af intellektuelt handicappede på TV Glad og SMIL TV har også bidraget positivt til den offentlige debat og til de intellektuelt handicappedes velbefindende. Italien Tidligere blev intellektuelle handicaps opfattet som sundheds- eller samfundsproblemer, og derfor blev de set som værende en del af velfærdspolitikken. Ændringer i lovgivning og professionelle definitioner har ført til forandringer. Men selv om et nyt sprog og nye ord nu bruges af massemedierne (funktionsnedsættelse, alternativt begavet), bliver intellektuelt handicappede ofte repræsenteret som mennesker med behov for pleje, eller som mennesker med specielle kvaliteter. Disse fremstillinger bestyrker stereotypen på en patologisk lidelse, eller et individuelt problem for den handicappede. Blandt almindelige mennesker opfattes handicaps grundlæggende som bevægelsesbegrænsninger, selvom intellektuelle handicaps er mere udbredte. Bulgarien I Bulgarien er det mest almindeligt at tale om intellektuelt handicappede som mennesker med mentale eller intellektuelle handicaps. Nogle mennesker bruger stadig begreber som oligofrenisk, skør, og menneske med psykiske problemer. Der er stadig fordomme i samfundet mod intellektuelt handicappede og der er ikke nok viden om og forståelse af ICF-definitionen. Gruppen er oftest repræsenteret i medierne i ferierne eller i reklamer for europæiske projekter. Der er også tv-stationer som viser temaprogrammer om sindslidendes problemer, men de er for generaliserende og berører kun almindelige sociale problemer, og 6

7 ikke specifikke problemer for unge med intellektuelle handicaps og de muligheder/problemer de har i forbindelse med inklusion på arbejdsmarkedet Definitioner i lovgivning og anvendelse blandt professionelle Bulgarien I Bulgarien er der ingen klar forståelse af definitionen på intellektuelt handicappede, og ICF-definitionen bruges mest i forbindelse med videnskabelige konferencer, interne møder og diskussioner. I de senere år er der sket en ændring i den officielle terminologi omkring intellektuelt handicappede, selvom nogle professionelle og samfundet generelt stadig bruger de gamle begreber. Der er blevet indført en hel del lovgivning som vedrører handicappede. Det inkluderer antidiskrimationsforanstaltninger, erhvervsuddannelse, statstilskud til beskæftigelse af mennesker med handicaps, en generel lov om inklusion af mennesker med handicaps, en lov som forpligter større virksomheder til at ansætte mennesker med handicaps, og endelig, en lov som forpligter afdelinger i den offentlige sektor og virksomheder med mere end 300 ansatte til at afholde workshops for mennesker med handicaps. De ovenstående love er ikke bredt kendt og de anvendes ikke af arbejdsgivere. De handicappede selv kender ikke de tilgængelige, omend ikke særlig omfattende, lovgivningsrammer, som støtter op om deres sociale inklusion. Lovgivningens kerne lader til at være bygget om omkring den ældre medicinske fremstilling af handicaps, som har fokus på begrænsninger, og det er ikke fuldt ud tilpasset ICF-klassifikationens fokus på kompetencer. Danmark I Danmark bruges der forskellige definitioner. Nyere lovgivning bruger ICF-definitionen, mens ældre lovgivning bruger ICD-10-definitioner. Den omfattende Lov om social service bruger den bredere term mennesker med nedsat psykisk funktionsevne, som refererer til ICF-systemet. Termen bruges ca. 75 gange i loven, hvor den definerer gruppens standarder og rettigheder. På den anden side er der den ældre lovgivning, som ikke er blevet tilpasset de nyere definitioner, men primært er baseret på ICD-10-systemet. I Danmark bruger de professionelle som arbejder med intellektuelt handicappede primært ICD-10-systemet, men ICF begynder at blive brugt oftere. Selvom de ældre medicinske definitioner bruges bredt, er der en stærk bevidsthed om vigtigheden af de aspekter fra ICF-definitionen, som tager et bredere holistisk 7

8 perspektiv. Derudover er der nogle danske psykologer og psykiatere som bruger det amerikanske diagnosesystem DSM-lll. Der findes således ikke en fælles definition af intellektuelt handicappede, som bruges på professionelt og lovgivningsmæssigt plan i Danmark. Slovenien Den samme række af definitioner bruges i Slovenien, selvom det lader til at der er større fokus på sociale og udviklingsmæssige aspekter i praksis end i Danmark. I slovensk lovgivning defineres mennesker med intellektuelle handicaps som mennesker med mentale udviklingsforstyrrelser. For at give større gennemsigtighed vil termen mennesker med intellektuelle handicaps blive brugt fremover. Mennesker med intellektuelle handicaps opfattes som en del af gruppen af handicappede. Kriterierne for at blive defineret som handicappet er: en vedvarende sygdom, eller vedvarende fysiske eller mentale funktionshæmninger; problemer som påvirker ens mulighed for at arbejde; og problemer med integrering i det psykiske miljø. Nogle af de grupper som falder inden for denne definition er: blinde og svagtseende; døve og svagthørende: fysisk handicappede; og intellektuelt handicappede. I Slovenien henholder de professionelle sig til, hvad der er blevet fremhævet i senere definitioner. Især FN s konvention om handicappedes rettigheder (2010): Personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. 1 Denne definition hænger godt sammen med ICF-klassifikationen fra WHO, hvor der er fokus på individets kompetencer i forhold til omgivelserne. Definitionerne fra American Association of Intellectual and Developmental Disorders (2013) bruges også. De inkluderer forstyrrelser som påvirker intellektuel funktion og tilpasningsadfærd. Disse indtræffer oftest inden 18-årsalderen og kommer til udtryk i indlæringsevne, beslutningstagning, forståelse, og problemløsning. Problemer med tilpasningsadfærd kommer til udtryk i daglige rutiner som kommunikation, interaktion med andre og især egenomsorg. Disse rammer og definitioner kan aflæses i ændringer blandt de professionelle. Der er sket en ændring fra en medicinsk model, som fokuserede på sundhedspleje til mennesker med intellektuelle handicaps og glemte deres holistiske udvikling, til en social model. Den såkaldte sociale model, som har erstattet den medicinske, repræsenterer et nyt paradigme i behandling og pleje af mennesker med intellektuelle handicaps. Dette 1 UN Convention on the Rights of Persons with Disabilities (2010), article 1. 8

9 paradigme inkluderer et perspektiv på læring som livslang læring. Det nye paradigme indebærer også at man identificerer individuelle styrker og tilbageværende evner som skal udvikles. Individerne skal ikke længere tilpasse sig omgivelserne, og omgivelserne skal se individerne med alle deres forskellige behov og behandle dem som ligeværdige medlemmer af samfundet. Det er for nyligt blevet en udbredt holdning at mennesker med intellektuelle handicaps skal opmuntres til at påtage sig en aktiv rolle i deres liv, såkaldt empowerment. Intellektuelle handicaps opfattes i dag ikke som individets endelige status, men som en tilstand der afhænger af den intellektuelt handicappedes interaktion med venner og omgivelser. Konsekvensen af dette syn på målgruppen er en anden tilgang, som ikke fokuserer på den enkeltes intellektuelle udvikling, men på hvor meget hjælp han/hun har brug for inden for et eller flere tilpasningsområder. Spanien Spanien er det førende land inden for tilpasning til ICF. I Spanien er al relevant lovgivning blevet tilpasset ICFdefinitionen, og blandt professionelle på handicapområdet er det almindeligt at bruge ICF-definitionen som standard. I forfatningen står der at offentlige myndigheder er forpligtede til at forsøge at integrere mennesker med alle former for handicaps. Kongressen har eksplicit anerkendt at handicappede har de samme rettigheder som andre og at myndighederne er forpligtede til at garantere at rettighederne overholdes. Derfor indeholder nye spanske love en ny definition af pleje. Opfattelsen af handicappede har ændret sig fra mennesker med behov for omfattende social beskyttelse til mennesker med borgerrettigheder, og målet er at øge deres deltagelse i beslutningsprocesser. Derudover er der blevet iværksat antidiskriminations- og støtteforanstaltninger i lovgivningen. Et eksempel er at handicappede børn følger den samme undervisningsplan i almindelige skoler som de andre børn, hvis de har mulighed for det. Et andet eksempel er at skolerne skal tilpasse undervisningen til det enkelte handicappede barn, for at sikre at han/hun realiserer så mange målsætninger som muligt. I Spanien er der en lang række love som omhandler mennesker med intellektuelle handicaps, og generelt er spansk lovgivning tilpasset tankegangen i ICF-definitionen. Professionelle som arbejder med handicappede udformer en opmærksomhedsmodel som har fokus på personen; hans/hendes kompetencer, begrænsninger og behov for hjælp. De bruger modellen til at evaluere personens livskvalitet ved hjælp af godkendte skalaer. Blandt professionelle bruges begrebet mennesker med handicaps stadig oftest, men de fleste professionelle forstår og italesætter begrebet på en positiv 9

10 måde. De professionelle er også bevidste om at målgruppen for dette projekt (mennesker med intellektuelle handicaps) kan integreres på arbejdsmarkedet. Italien ICF er standard i Italien og har ført til et skifte fra en medicinsk/individuel model, som så mennesker med handicaps som syge og handicappede og med behov for social beskyttelse og omsorg, til en biologisk/psykologisk/social model, hvor handicappedes vilkår er baseret på respekt for menneskerettigheder. Indførelsen af den nye rettighedsbaserede tilgang i overensstemmelse med ICF og indførelsen af Konventionen om handicappedes rettigheder (CRPD) har ikke haft stor indflydelse på den lange række af politikker og praksisser på handicapområdet. Der er dog en del lovgivning, som omhandler for eksempel hjælp og understøttende foranstaltninger, der har fokus på inklusion. Dette inkluderer udvikling af kompetencer og indsatser for at få det bedste match med arbejdspladser. Blandt professionelle har termen intellektuelle handicaps for nylig erstattet brugen af mental retardering. Termen mental retardering blev erstattet fordi den er stigmatiserende og har negative konnotationer; intellektuelle handicaps blev opfattet som mere passende og specifik i relation til intellektuelle funktioner, og termen lader til at være mere velegnet til at belyse de mange forskellige former handicaps kan manifestere sig i. De kulturelle nyskabelser som er blevet introduceret i ICF og CRPD møder stadig forhindringer på grund af den medicinske models overlevelse. 2.2 Fællestræk og hovedforskelle på definitioner og generelle tilgange til intellektuelle handicaps Der er en general udvikling hen imod et tiltagende mere positivt syn på intellektuelt handicappede. Mennesker med intellektuelle handicaps opfattes generelt som ressourcestærke og som en del af samfundet. Ikke overraskende lader der til at være en positiv sammenhæng mellem udviklingen af professionelle definitioner, brugen af definitionerne i lovgivning, omfanget af mediernes dækning, og den generelle holdning i befolkningen. De største forskelle er, i hvor høj grad der er et positivt syn på mennesker med intellektuelle handicaps, og i hvor høj grad ICF-definitionerne er blevet inkluderet i lovgivningen og i de professionelles arbejde. Der er stadig stor forskel på hvilke definitioner de professionelle bruger i de enkelte lande, men der er også nogle som er foran på dette område. For at opnå målet om at skabe flere veje til beskæftigelse, kunne det være en god idé at skabe større opmærksomhed omkring definitioner og metoder i ICF. Denne indsats skulle primært 10

11 rettes mod professionelle, men det ville også gøre det nemmere at nå målet, hvis der kom større politisk opmærksomhed i lovgivningen. ICF-definitionen bruges i alle partnerlande, men i forskelligt omfang. Nogle lande har indføjet definitionen i al relevant lovgivning, andre har kun indføjet den i ny lovgivning, og i nogle tilfælde bruges definitionen slet ikke i lovgivningen. 3. Antallet af unge mennesker med intellektuelle handicaps Det er forskelligt hvor mange unge mennesker man har estimeret eller registreret som intellektuelt handicappede. Det tal som er interessant for dette projekt er antallet af unge intellektuelt handicappede, som er imellem den alder hvor man færdiggør folkeskolen og 25 år. Det har ikke været muligt at få data som er fuldstændig sammenlignelige. Antallet spænder fra en andel på 0,5 % til en andel på 2,4 % af befolkningen. Samtlige data stammer fra de nationale rapporter. Figur: Unge intellektuelt handicappede i alderen mellem folkeskolen og 25 år Spanien Slovenien Italien Danmark Bulgarien Andel?? 1% 1 0,7% 2 1-2% 3 0,5% 4 Tallene afhænger af landenes brug af de forskellige definitioner, og der kan også være forskel på de metoder, som er blevet brugt til at indsamle data. Det vigtigste er dog det faktum, at intellektuelt handicappede rent faktisk udgør en væsentlig del af befolkningen og af den potentielle arbejdsstyrke. Det er vigtigt at sikre de rigtige værktøjer til at forbedre deres livskvalitet og det er en vigtig økonomisk udfordring at mindske deres afhængighed at offentlige velfærdsydelser. 1 Der findes ingen officiel statistik om intellektuelt handicappede i Slovenien. Nogle af de forskellige institutioner, som arbejder med intellektuelt handicappede, laver deres egne statistikker, men andre gør ikke, fordi de mener det er diskriminerende (især for de mennesker, som har milde intellektuelle handicaps). Vi vurderer at der ca. er 1 % intellektuelt handicappede (indsamlede tal: ca børn og unge med milde, moderate og svære intellektuelle handicaps som bor på plejeinstitution; 5000 som bor hjemme, fordi der ikke er plads på en plejeinstitution; andre som kommer på forskellige pleje- og arbejdscentre). 85 % af de intellektuelt handicappede har et mildt handicap (IQ på 51-70), 10 % har et moderat handicap (IQ på 36-50), 3-4 % har et svært handicap (IQ på 21-31) og 1-2 % har et meget svært handicap (IQ på under 21). 2 Andel af unge fra år. 3 I Danmark er der ingen statistik over antallet af unge med intellektuelle handicaps. Registreringen af intellektuelt handicappede stoppede i Danmark i Siden da er der kun foretaget skøn baseret på forskellige faktorer. Det skønnes generelt at 1-2 % af befolkningen er intellektuelt handicappede. Det skønnes at ca. 85 % af de intellektuelt handicappede (dvs. IQ på under 70), har en IQ mellem 50 og Tallet er andelen af intellektuelt handicappede i den generelle befolkning. 11

12 4. Lovgivning 4.1. Uddannelsespolitik Alle landene har specifikke bestemmelser i lovgivningen som omhandler uddannelse for handicappede. Systemerne præsenteres i det følgende. Bulgarien Bulgarien har en Lov om erhvervsuddannelse. Loven sætter rammer for erhvervsuddannelse for elever med specielle uddannelsesmæssige behov og/eller kroniske sygdomme, elever som er fjernet fra hjemmet, elever som er mærket af manglende forældreomsorg, og elever med afvigende adfærd. Loven sikrer at elever med specielle behov kan få en professionel uddannelse, afhængig af deres funktionsnedsættelse. Elever med intellektuelle handicaps har ret til professionel uddannelse, så de kan gennemføre det første trin i en erhvervskompetence. Danmark Danmark har et meget omfattende uddannelsessystem med mange forskellige muligheder for unge intellektuelt handicappede. Der er ingen typisk vej igennem grundskolen (0.-9. klasse) for intellektuelt handicappede. Mange går i specialskole, men det er blevet mere normalt at de mest velfungerende går i almindelig folkeskole. I Danmark er det et generelt mål at 95 % skal færdiggøre en ungdomsuddannelse, og alle har ret til at tage en ungdomsuddannelse. Efter grundskolen er der som udgangspunkt tre veje til yderligere uddannelse for unge intellektuelt handicappede. Som det er tilfældet med alle andre ungdomsuddannelser i Danmark, er de uddannelser, som nævnes i det følgende, gratis. Derudover er det en generel regel at elever med særlige behov har ret til specialundervisning eller støtte i overensstemmelse med de regler som gælder for den enkelte uddannelse. Loven om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov sætter rammerne for den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU). STU er en uddannelse som potentialt er åben for unge som har normal intelligens, men som har andre andre problemer der reducerer deres intellektuelle evner. Der kunne for eksempel være tale om unge som ligger inden for autismespektret. Formålet med STU er at unge intellektuelt handicappede, og andre unge med særlige behov, kan opnå personlige, sociale og professionelle kompetencer, som gør dem i stand til at beherske en uafhængig og aktiv deltagelse i voksenlivet, og måske 12

13 komme i yderligere uddannelse og beskæftigelse. Uddannelsen er for unge som ikke kan gennemføre andre uddannelsesprogrammer. Kommunerne er ansvarlige for at informere de unge om STU i deres hjemkommune, og kommunale medarbejdere bestemmer hvor vidt den unge er berettiget til at starte på STU, eller skal tage en anden ungdomsuddannelse. Den unge skal være under 25 år når han/hun starter på uddannelsen. STU er individuelt tilrettelagt og kan bestå af undervisningselementer fra en lang række skoler og institutioner samt praktisk undervisning og virksomhedspraktik. Alt afhængig af uddannelsens indhold og den unges ressourcer, kan der være mulighed for ansættelse eller yderligere uddannelse efterfølgende. Loven bruges i stort omfang, og for nogle af de unge åbner den individuelle uddannelse op for muligheden for et liv, hvor de kan opnå de kompetencer, som gør dem i stand til at leve et mere uafhængigt liv og blive aktive deltagere i voksenlivet. Det lader til at flere og flere af de unge opnår de kompetencer som er nødvendige for at komme i beskæftigelse efter de har gennemført uddannelsen. Nogle af de mere velfungerende unge med intellektuelle handicaps kan vælge andre uddannelsesveje end STU, for eksempel erhvervsgrunduddannelsen (EGU), som er rammesat i loven om erhvervsgrunduddannelse, og har fokus på praktik. Formålet med EGU er at de unge kan opnå personlige, sociale og professionelle kompetencer, som giver dem adgang til yderligere erhversuddannelse og en basis for fremtidig beskæftigelse. EGU er for unge under 30 som ikke er klar til at starte på en anden erhvervsuddannelse. En EGU tager 2 år og skoledelen er på mellem 20 og 40 uger i alt. Den kan bestå af elementer fra forskellige skoler. Når man har gennemført uddannelsen kan man fortsætte med en anden erhvervsuddannelse med mulighed for merit. Den sidste vej til en ungdomsuddannelse for de mest velfungerende unge med intellektuelle handicaps er produktionsskolerne, som er rammesat i loven om produktionsskoler. Formålet med produktionsskolerne er at tilbyde undervisning som fokuserer på praktisk arbejde og produktion den teoretiske undervisning skal så vidt muligt integreres i det praktiske arbejde. Undervisningen skal styrke elevernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på det ordinære arbejdsmarked, inklusiv ansættelse på særlige vilkår (med løntilskud). Det er en vigtig del af undervisningen at eleverne opnår kvalifikationer, som kan klæde dem på til gennemføre en erhvervsuddannelse. Produktionsskolerne er for unge under 25 år og undervisningen strækker sig over maks. et år. Slovenien I Slovenien er det loven om uddannelsesorganisering- og finansiering, som regulerer uddannelsessystemet. Et af de overordnede mål i det slovenske uddannelsessystem er, ifølge loven, at Sørge for en optimal udvikling for den enkelte, uafhængig af køn, social baggrund, kulturel identitet, religion, race og etnisk eller 13

14 national oprindelse, og uanset fysisk og psykisk beskaffenhed eller invaliditet. Mere specifikt står der i loven, at uddannelse af børn og unge med særlige behov kun kan tilbydes som en offentlig service. Loven regulerer det overordnede indhold i de forskellige uddannelsesprogrammer, for eksempel navn, mål og principper, metoder til udvikling og gennemførelse, arbejdsformer, varighed, osv. Loven om placering af børn med særlige behov regulerer uddannelsesplaceringen af børn, unge og voksne med særlige uddannelsesbehov og bestemmer undervisningsmetoder- og former. Loven gælder for mennesker med en lang række forskellige handicaps, heriblandt mennesker med intellektuelle handicaps, som har brug for tilpassede undervisningsprogrammer, specialundervisningsprogrammer eller ekstra professionel hjælp med særlig implementering af undervisningsprogrammer. Bestemmelserne i loven gælder også for de voksne mellem 21 og 26 år, som løbende har modtaget skræddersyet erhvervsundervisning med tilsvarende uddannelsesstandard og/eller har fulgt et specielt rehabiliteringsprogram. Desuden gælder loven for de mennesker som har deltaget i undervisningsprogrammet for voksne og været en del af et specialprogram for børn med moderate, svære eller gennemgribende intellektuelle handicaps. Loven definerer uddannelsesformål- og principper for børn med særlige behov. Børn med intellektuelle handicaps kan ikke blive inkluderet i den almindelige undervisning i folkeskolen. Hvis barnet vurderes som mildt, moderat, svært eller gennemgribende intellektuelt handicappet, kan han/hun ikke følge undervisningen i en almindelig folkeskole, heller ikke selvom skolen har adgang til ekstra professionel hjælp. Spanien I Spanien er retten til uddannelse en del af den generelle lov om handicappedes rettigheder og sociale inklusion (ratifikationen af den internationale konvention om rettigheder for personer med handicaps). Loven omfatter retten til lige muligheder og behandling, og handicappedes reelle og effektive udøvelse af rettigheder på lige fod med den resterende del af befolkningen igennem støtte til personlig autonomi, bedre adgangsforhold, adgang til beskæftigelse, inklusion i lokalsamfundet, uafhængig livsførelse, og udryddelse af alle former for diskrimination. I artikel 36, som hedder Ligebehandling, står der at ligebehandling betyder at der hverken foregår direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap i ansættelse, arbejdsmæssig oplæring, forfremmelse og arbejdsvilkår. I Spanien kan familier få legater og gratis adgang til gymnasier og erhvervsuddannelser. Der tilbydes specifikke psykologisk-pædagogiske services i gymnasierne og der er centre som har specielle inklusionsklasser. De fleste handicappede børn i Spanien går i almindelig skole med specifik støtte (44 %) og 14

15 30 % går i normal skole uden støtte. På den anden side er der kun få som går i specialskole (18 %). 33 % af de handicappede under 16 år gennemfører ikke uddannelsesprocessen. 10 % af dem er analfabeter og kun 20 % får en professionel uddannelse efter folkeskolen. Italien I Italien lever man op til handicappedes ret til uddannelse ved at integrere dem i skolerne. Skoleintegrationen indebærer at staten er forpligtet til at tilbyde den tilstrækkelige støtte med bidrag fra lokale organisationer og det offentlige sundhedsvæsen. Derfor er det skolesamfundet og lokale organisationer som er ansvarlige for at tage hånd om den handicappedes uddannelse og hans/hendes samlede udvikling fra de første leveår. Det kollektive engagement har et klart mål: at skabe betingelser for at den handicappede kan deltage fuldt ud i det sociale liv ved at fjerne alle eventuelle fysiske og kulturelle forhindringer, og barrierer mellem social deltagelse og den handicappedes liv. Ved slutningen af folkeskolen skal de unge handicappede vælge om de vil fortsætte i gymnasiet (indtil de fylder 18) eller starte på en erhvervsuddannelse. I Italien hører erhvervsuddannelserne ind under regionerne. Derfor hænger den handicappedes valg sammen med de muligheder som tilbydes i de forskellige regioner. Oftest fortsætter de unge handicappede på gymnasiet og starter derefter på en erhvervsuddannelse, eller - i de tilfælde hvor der er tale om svære handicaps - på et dagcenter eller lignende. Erhvervsuddannelserne tilbyder forskellige løsninger. Der er undervisningsforløb som er rettet mod en bestemt profession; undervisningsforløb som er rettet mod at opnå kompetencer som er nyttige for at kunne præstere i forskellige arbejdskontekster (kommunikation, relationsdannelse, osv.); og ESF-forløb som normalt er rettet mod at fremme inklusion på arbejdsmarkedet. Normalt veksler alle disse uddannelsesmuligheder mellem skole og praktik. Handicappede har ret til at deltage aktivt i universitetslivet og det enkelte institut er ansvarlig for at udnytte den handicappede studerendes potentiale. Universiteterne tilbyder forskellige former for hjælp til de unge handicappede: dispensationer, legater, osv. Alle universiteter skal have tilknyttet en person som har til opgave at skaffe logi til de handicappede studerende, og tutorer som tilbyder støtte til at overvinde problemer med organisering og indlæring. 15

16 Portugal I Portugal er der lovgivning som giver mulighed for specialstøtte i børnehaven, folkeskolen og gymnasiet, og i den offentlige sektor, den private sektor og andelssektoren. Formålet med lovgivningen er at give børn og unge med særlige uddannelsesbehov adgang til uddannelse i en inkluderende kontekst. Lovgivningen bestemmer støtten i børnehaven, folkeskolen og gymnasiet, og i den offentlige sektor, den private sektor og andelssektoren. Støtten er rettet mod at muliggøre at den etablerede uddannelsessektor kan rumme de særlige uddannelsesbehov som findes hos studerende med væsentlige begrænsninger i forhold til aktivitet og deltagelse i et eller flere livsdomæner. Lovgivningen indebærer et program om særlig uddannelsesstøtte, som har til hensigt at sikre inklusion af den studerende med særlige behov i den normale undervisning. Til dette formål tilbyder man specialiseret støtte, som kan være tilpasning af strategier, ressourcer, indhold, processer, fremgangsmåder og værktøjer, samt brugen af understøttende teknologier. Det er muligt for elever op til 24 år, som går i specialskole, at modtage en særlig statsstøtte. Statsstøtten skal kompensere for de udgifter, som er forbundet med at gå i specialskole eller lignende. Der er et generelt fokus på livslang-læringsprogrammer i Portugal. Det er også et emne som berører mennesker med intellektuelle handicaps. Et af programmerne prøver at sikre de akademiske og professionelle kvalifikationer ved at attestere de kompetencer som allerede er udviklet. Et andet program, som specifikt omhandler handicappede, er Program for beskæftigelse og kvalificering af handicappede. Målet med dette program er at hjælpe handicappede med (re)konstruktion af deres professionelle projekt, udvikling af akademiske og professionelle kompetencer, og professionel (re)integration. 4.2 Beskæftigelsespolitik Spanien I Spanien er retten til uddannelse en del af den generelle lov om handicappedes rettigheder og sociale konklusion (ratifikationen af den internationale konvention om rettigheder for personer med handicaps). Loven omfatter retten til lige muligheder og behandling, og handicappedes reelle og effektive udøvelse af rettigheder på lige fod med den resterende del af befolkningen igennem støtte til personlig autonomi, bedre adgangsforhold, adgang til beskæftigelse, inklusion i lokalsamfundet, uafhængig livsførelse, og udryddelse af alle former for diskrimination. 16

17 Loven indeholder flere bestemmelser som omhandler beskæftigelse af unge intellektuelt handicappede. Artikel 17 sikrer at handicappede i den arbejdsduelige alder har ret til erhversmæssig og professionel rehabilitering, jobfastholdelse og tilbagevenden til deres arbejde. Artikel 35 sikrer handicappedes ret til at arbejde under forhold, hvor princippet om ligebehandling gælder. Ligebehandling er defineret som ingen direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap i ansættelse, arbejdsmæssig oplæring, forfremmelse og arbejdsvilkår. I artikel 37 bliver typerne af beskæftigelse for handicappede beskrevet som: a) ordinær ansættelse i virksomheder og offentlige administrationer, inklusiv støttet beskæftigelse; b) beskyttet beskæftigelse i særlige beskæftigelsescentre eller arbejdsenklaver; og c) status som selvstændig erhvervsdrivende. Loven giver lovskraft til forskellige typer af understøttelse, heriblandt statstilskud- eller lån til rekruttering, tilpasning af jobs, fjernelse af barrierer, osv. Loven giver også den offentlige beskæftigelsessektor ansvar for at hjælpe med vejledning og placering af handicappede arbejdere, samt pligt til at registrere de handicappede arbejdere. I loven indgår også et kvotesystem, som omhandler job i den offentlige sektor, der skal varetages af handicappede. Derudover muligør loven at der oprettes særlige beskæftigelsescentre, som har fokus på handicappedes inklusion på arbejdsmarkedet. Centrene producerer varer eller services, deltager jævnligt i markedstransaktioner og har til formål at sikre lønnede jobs til handicappede. Slovenien I Slovenien er den primære lov, som vedrører beskæftigelse af unge intellektuelt handicappede, loven om beskæftigelsesrehabilitering og beskæftigelse af handicappede. Loven regulerer retten til erhvervsrehabilitering og andre områder, som vedrører beskæftigelse af handicappede. Loven bestemmer også andre former for, og befordringer til, beskæftigelse, samt finansieringsmetoder. Formålet med loven er at øge beskæftigelsesmulighederne for handicappede, og skabe betingelser for ligebehandling på arbejdsmarkedet, ved at fjerne barrierer og skabe lige muligheder. Loven omfatter også antidiskriminationsforanstaltninger, samt en beskrivelse af, hvem man definerer som handicappet og dermed omfattet af loven. Handicappede som får tilbudt erhvervsrehabilitering har også ret til økonomisk understøttelse, alt afhængig af tilbuddets omfang og varighed; det inkluderer gratis offentlig transport, delvis betaling af husleje, og et økonomisk tilskud på ca. 30 % af minimumslønnen under erhvervsrehabiliteringen. Loven bestemmer også at handicappede kan blive ansat på normale arbejdspladser, i beskyttede værksteder, og i støttede og beskyttede jobs, som matcher deres kompetencer. Arbejdsgiverne skal tage hensyn til den 17

18 internationale arbejdsorganisations adfærdskodeks for handicappede på arbejdspladsen, for at sikre de handicappede lige muligheder, også når det gælder ansættelse og arbejdsfastholdelse. Loven omfatter også et kvotesystem. Arbejdsgivere som har mindst 20 ansatte er forpligtede til at ansætte en bestemt procentdel handicappede. Kvoten kan variere alt efter arbejdsgiverens aktivitet, men den kan ikke være mindre end 2 % eller mere end 6 % af den samlede medarbejderstab. Derudover giver loven virksomheder økonomiske incitamenter når de ansætter handicappede. Det inkluderer blandt andet: tilskud til løn; tilskud til tilpasning af jobbet; fritagelse for betaling af pensionsbidrag og invalideforsikring; bonusser hvis de overstiger kvoten; og årlige priser der uddeles til arbejdsgivere for god praksis i beskæftigelsen af handicappede. I Slovenien er der også en lov om handicaporganisationer. Det som er mest interessant for denne rapport er, at loven giver mulighed for, at handicaporganisationer kan opstarte sociale virksomheder og institutioner. Danmark I Danmark er der flere forskellige love som regulerer beskæftigelsen af unge intellektuelt handicappede. Loven om social service giver mulighed for økonomisk støtte til køb af bil og arbejdsrelaterede hjælpemidler. Begge dele hænger sammen med den enkeltes situation og nedsættelse af funktionel kapacitet. Derudover sætter loven den juridiske ramme for beskyttet beskæftigelse af personer med væsentligt nedsat fysisk eller mentalt funktionel kapacitet, som ikke kan indgå på arbejdsmarkedet under normale betingelser og ikke kan benytte tilbuddene i anden lovgivning. Loven om aktiv beskæftigelsesindsats vedrører primært de forskellige veje til beskæftigelse. Loven indeholder bestemmelser som er relevante for intellektuelt handicappede, blandt andet retten til praktik i mindst 13 uger, og retten til beskæftigelse med løntilskud. Der er forskellige former for beskæftigelse med løntilskud, afhængig af den specifikke situation. Personer på førtidspension kan få adgang til skånejobs, mens andre kan få adgang til fleksjobs. Fleksjobs er for mennesker med varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, som ikke kan opnå eller fastholde et job på almindelige arbejdsmarkedsvilkår. Arbejdsevnen fastlægges af jobcentret og de laver en rehabiliteringsplan i samarbejde med borgeren. Et rehabiliteringsteam bestemmer om borgeren kan få bevilliget et fleksjob. Et fleksjob er et job hvor der er taget hensyn til den nedsatte arbejdsevne. Arbejdet organiseres på baggrund af borgerens behov, og jobcentret vurderer borgerens arbejdsevne, dvs. hvor mange timer om ugen han/hun kan arbejde og hvor stort hans/hendes skånebehov er. Fleksjobs bliver bevilliget for op til fem år ad gangen. Når man i en periode har haft et fleksjob, er der mulighed for at blive bevilliget et permanent fleksjob. Lønnen beregnes på baggrund af det arbejde der 18

19 udføres. Kommunen betaler et tilskud oven i lønnen. Tilskuddet beregnes ved hjælp af en specifik (men kompleks) metode. Loven om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet omfatter ligebehandlingsforanstaltninger, men den omfatter også en forpligtelse til at tilpasse sig til handicappede medarbejdere. Loven om kompensation til handicappede i beskæftigelse m.v. giver handicappede mulighed for at komme foran i køen, når der er jobs som skal besættes i det offentlige. Det betyder at arbejdsgiveren er forpligtet til at indkalde handicappede ansøgere til jobsamtale. Derudover er der nogle offentlige licenser som fortrinsvist gives til handicappede. Loven betyder også at handicappede har mulighed for personlig assistance, hvis de får brug for specifik hjælp med at håndtere et job på grund af et permanent og betydeligt intellektuelt handicap. Den handicappede kan også få støtte igennem sin uddannelse. Der kan bevilliges op til 20 timers hjælp om ugen. Hvis den handicappede har mere end ét handicap, eller en betydelig funktionshæmning, kan der, i overensstemmelse med en specifik vurdering, bevilliges op til 37 timer om ugen og i nogle tilfælde endda mere end det. Italien I Italien kan man finde de lovmæssige rammer for beskæftigelse i to love; Handicappedes ret til beskæftigelse og Assistance, social inklusion og handicappedes rettigheder, samt de efterfølgende love som relaterer sig til Assistance, social inklusion og handicappedes rettigheder. Formålet med loven Handicappedes ret til beskæftigelse er at promovere handicappedes inklusion og integration på arbejdsmarkedet igennem støttetilbud og målrettet beskæftigelse. Loven beskytter de handicappede arbejderes rettigheder og forbyder forskelsbehandling på arbejdspladsen. Udover at promovere handicappedes adgang til arbejdsmarkedet, ved hjælp af et tvungent kvotesystem, bekendtgør loven, at handicappede medarbejdere skal behandles på samme måde som alle andre arbejdere. Lovens vigtigste og mest innovative aspekt vedrører udviklingen af en målrettet placeringsservice. Denne service involverer en række tekniske værktøjer og støtte, som skal gøre det nemmere at lave en ordentlig vurdering af handicappedes arbejdsfærdigheder, så de kan blive placeret det rigtige sted på baggrund af en analyse af jobs; former for støtte; positive tiltag; og løsninger på de problemer, som hænger sammen med miljø, redskaber, og interpersonelle relationer på arbejdspladsen. Det kvotesystem som introduceres i loven, opfattes som et godt incitamentredskab til at ansætte handicappede. Selvom den økonomiske krise førte til, at et voksende antal virksomheder bad om at blive 19

20 midlertidigt eller permanent fritaget for ansættelsesforpligtelsen, er 22 % af de jobs som er reserveret til handicappede, endnu ubesatte. Loven om Assistance, social inklusion og handicappedes rettigheder lægger vægt på, at uddannelsesprocessen er det første redskab man skal forbedre, for at sikre tilstrækkelige beskæftigelsesmuligheder, og for at følge med de strukturelle ændringer i det økonomiske system. I lovens artikel 17 forventes der, at handicappede inkluderes i almindelig erhvervsuddannelse, udbudt af offentlige og private centre, som tilbyder særlige aktiviteter til de handicappede elever, som ikke er i stand til at tage en eksamen ved hjælp af normale læringsmetoder. En senere lov n.196/1997 tilføjer at erhvervsuddannelserne skal påtage sig opgaven med at integrere den grundlæggende forberedelse og jobplacering, for at øge ekspertisen i forhold til kvalitet og konkurrencedygtighed på arbejdsmarkedet. Rammeloven repræsenterede en essentiel forandring for handicappede i Italien på grund af dens fokus på socialpolitikker, som skabte forudsætningerne og betingelserne for fuld bekræftelse af handicappedes menneskerettigheder og deltagelse i det sociale liv. Lov n.196/1997 har givet mulighed for at matche udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet ved hjælp af lærepladser, arbejdstræningskontrakter, praktikophold, og forstærkning af undervisningsindholdet og skole-arbejde-relationerne, for at give eleverne bedre viden om arbejdsverdenen, og for at støtte op om deres karrierevalg. Bulgarien I Bulgarien er lovgivningen om beskæftigelse af unge handicappede spredt ud over flere forskellige love. Loven om Beskæftigelsesfremme etablerer programmer og foranstaltninger, som giver lige muligheder ved hjælp af socialøkonomisk integrering af underpriviligerede grupper på arbejdsmarkedet. Arbejdslovgivningen indeholder bestemmelser om særlig beskyttelse af visse kategorier af arbejdere, heriblandt handicappede. En del af arbejdslovgivningen er også, at arbejdsgivere med mere end 50 ansatte er forpligtede til årligt at finde jobs, som egner sig til at blive tilpasset til handicappede. Arbejdslovgivningen sætter også rammerne for særlige virksomheder og værksteder for mennesker med varige handicaps. Ministrene, departementscheferne, og de kommunale råd er forpligtede til at etablere særlige statslige (kommunale) virksomheder. Arbejdsgivere med mere end 300 ansatte er forpligtede til at etablere værksteder og andre tilbud til varigt handicappede. Et af målene med loven om inklusion af handicappede er at skabe lige muligheder for handicappede. Et andet mål er at integrere handicappede i arbejdsmiljøer. 20