International mobilitet (IT)

Transkript

1 International mobilitet (IT) Formål Der er masser af gode grunde til at tage til udlandet på et praktikophold. To af disse grunde er den sprogindlæring og " interkulturelle kompetenceudvikling, der som oftest er resultatet af et praktikophold i udlandet. Et andet vigtigt aspekt er den personlige udvikling, en elev opnår herigennem, og de evner vedkommende får ift. at tilpasse sig nye omstændigheder, udvikle initiativ, tolerance og modenhed. Det er en måde at opnå selvtillid og selvstændighed, og det øger ofte elevens fremtidige karrieremuligheder på den globale arbejdsmarked. Endelig er et ophold i udlandet nok den bedste og mest underholdende måde at lære om andre kulturer på. Hvis elever med særlige behov skal inkluderes og være en del af den internationale mobilitet, er det nødvendigt, at de får muligheden for at opnå succes med udlandserfaring. Det er ligeledes nødvendigt, at unge med handicap lettere får adgang til arbejdsmarkedet og dette kan fx ske gennem udenlandsophold; her får de nemlig lov til at vise, at mangfoldighed er berigende og gavnligt for alle arbejdspladser. Denne viden om handikappede skal udbredes og nå ud til kunder, således, at der kan udvikles nye produkter og services. Et sådan ophold med konkret tilknytning til det eksisterende arbejdsmarked gør det desuden nemmere for alle unge at få adgang til arbejdsmarkedet fremadrettet, og fremmer aktiv deltagelse under overgangen fra skole til voksenlivet. Hvem og hvor mange involverer metoden? Internationale mobilitetsaktioner og udveksling involverer i udgangspunktet organisationer og organer i den studerendes hjemland, der tilbyder muligheder for den slags, samt værtsorganisationer/agenturer, der leverer den nødvendige støtte og service i værtslandet. Det kan dog også være skolen eller uddannelsesinstitutionen selv, der laver aftaler med organisationer og agenturer i udlandet om international mobilitet for studerende, for på denne måde, at øge elevernes deltagelse i mobilitetsaktioner i udlandet. Professionel sammenhæng

2 EUD institution Erhvervspolitik Testperiodens varighed: Ca. en måned for elever med særlige behov (kunne være en længere periode for andre). Beskrivelse af metoden: Internationale studerendes mobilitet anses ofte som en stor mulighed for den studerende, der kan lære/forbedre et fremmedsprog, knytte bånd med andre institutioner over hele verden, øge beskæftigelsesudsigter, og udvikle færdigheder som omstillingsparathed, motivation og håndtering af forandringer. Ud over disse fordele, er erfaringen, at den studerende i denne periode opbygger uafhængighed og tillid til andre, alt imens sociale kompetencer udvikles. Den studerende lærer med andre ord en masse ikke mindst om sig selv. At tage til udlandet, enten i forbindelse med uddannelse eller arbejde, kan det være svært at organisere. Virksomhedspraktikken foregår i et autentisk arbejdsmiljø, hvor der ikke findes nogen kunstigt skabte situationer. Derfor stilles der nogle specifikke krav til den studerende, der får en deltagende aktiv rolle i og involveres i konkrete arbejdsprocesser i virksomheden, selvom det kun er for en tidsbestemt periode. Virksomhedspraktikken kræver at den studerende har en form for erhvervserfaring, dvs., at vedkommende skal have deltaget i eller gennemført sin uddannelse helt eller delvist dette er med andre ord adgangsbilletten. Dette skyldes bl.a., at virksomhedspraktikken ikke er under tilsyn af uddannet pædagogisk personale, hvorfor eleven bør have en vis erfaring og viden med sig ind i erhvervspraktikken. Hertil kommer det, at praktikken ikke foregår blandt medstuderende, men blandt et bredt spektrum af kolleger i forskellige positioner, der alle har et job at passe. Dette må eleven indstille sig på. De internationale mobilitetsaktioner koordineres af to organisationer: nationale formidlingsorganisationer, der har direkte kendskab til det lokale miljø og har kontakter med lokale virksomheder, der er indstillet på virksomhedspraktik, og som gerne vil indgå et samarbejde omkring et lokalt praktikophold. I hjemlandet er erhvervsuddannelsesinstitutionen ofte ansvarlig for og yder bistand til de studerende, der planlægger at rejse til udlandet på udveksling, som en del af et mobilitetsprogram. EUD-institutioner har mulighed for at benchmarke deres kursusindhold og sammenligne og matche deres undervisningscurriculum

3 med andre lande. Normalvis er det uddannelsesinstitutionen, der i denne sammenhæng ansøger om en forhåndsgodkendelse og hjælper den studerende med at koordinere erhvervspraktikudvekslingen. I den forberedende periode er det vigtigt, at den unge har en mentor, som støtter op omkring den unge og hjælper til med at udforme en kontrakt med den virksomhed i udlandet, som den unge skal på udveksling til. Det kræver, at mentoren (læreren/vejlederen/udvekslingsvejlederen) indgår et tæt samarbejde med den pågældende virksomhed og sikrer sig, at alt er som det skal være, inden den unge rejser hertil. De formidlende organisationer samler de unge, der ønsker at tage til udlandet, og de virksomheder, som er villige til at modtage studerende fra udlandet. Den kontraktmæssige side af praktikken udgør et af de vigtigste spørgsmål og bør derfor overvejes. Det er vigtigt, at der er fokus på de aspekter, der regulerer forholdet mellem deltageren og værtsvirksomheden; disse bør være klart defineret. Ligeledes bør ansvar og pligter for alle berørte parter ved potentielle problematiske aspekter ved udvekslingen defineres klart (fx arbejdsgivernes ansvar, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, arbejdstid mv.). Dette er særligt vigtigt i forhold til unge med særlige behov, hvor der er langt højere krav til virksomheden mht. støtte osv. i disse tilfælde skal et endnu tættere samarbejde mellem værtsvirksomhed, uddannelsesinstitution og studerende etableres. Det er vigtigt, at der er en slags tutor i værtsvirksomheden, som kan tackle og håndtere eventuelle problematiske situationer mht. unge, der har særlige behov. Den studerende med særlige behov kræver en højere fleksibilitet i udførelsen af opgaverne og en reduceret arbejdstid. Desuden er der et større behov for en målrettet vejledning og bistand. Denne tutor (apprentice trainer) udpeges af virksomhedens leder, der ligeledes indvier tutoren i det forestående arbejde med den unge studerende; her med særligt fokus på betingelserne for arbejdet og arbejdsmiljøet. Denne tutor overvåger således den unge og noterer sig dennes resultater og vækst i erhvervspraktikperioden. Den unge studerende forpligter sig til at overholde disciplinen og arbejdstiden på arbejdspladsen, og på at respektere de regler og lovbestemmelser om tavshedspligt, der måtte forelægge i den pågældende virksomhed. Udstyr: afhænger meget af arbejdets art. Yderligere krav, såsom medbringelse af egne sikkerhedssko mm. aftales i forløbet op til udvekslingsperioden.

4 Risici og faldgrupper ved metoden Flere risici kan identificeres (nogle af dem fælles med andre studerende i mobilitetsforløb): Vanskeligheder med integration, også på grund af sproglige barrierer. Mulig stress på grund af mange nye input og situationer, som kan være svære at håndtere når man er alene i udlandet. Opfølgning/evaluering: Ikke forventet. Vurdering / evaluering: Arbejdspladsen udpeger en tutor, der er ansvarlig for evaluering af den studerendes arbejde. Under og efter praktikken, vil tutor og den studerende sammen vurdere de opgaver, der er blevet udført samt resultaterne af praktikopholdet ved hjælp af en skriftlig praktikrapport, der desuden sendes med eleven hjem til uddannelsesinstitutionen i hjemlandet. Yderligere evaluering vil ske på uddannelsesinstitutionen i hjemlandet mellem elev og lærer/vejleder. Evt. også sammen med repræsentanter fra formidlingsorganisationen, hvis en sådan er blevet brugt. Referencer: Best practice case No. 9, Interesting Case No 27. Videnskabelige referencer: Gürüz, K. (2011), International Student Mobility in the Global Knowledge Economy, State University of New York Press, Albany Verbik, L. et al (2007), International Student Mobility: Patterns and Trends, The Observatory on bordless higher education. CSCS and partners (2010), Europemobility Guidebook. Work placements abroad.

5 Konsulenter/kontaktpersoner: Dorota Zabdyr /Reelika Parve