NORDDJURS KOMMUNES. Idékatalog Forslag til Handlinger koblet til Energi og klimapolitik

Transkript

1 NORDDJURS KOMMUNES Idékatalog Forslag til Handlinger koblet til Energi og klimapolitik 1

2 FRA POLITIK TIL HANDLING ENERGI OG KLIMAPOLITIKKENS OPBYGNING OG FORUDSÆTNING I Norddjurs har vi nogle særlige forudsætninger for at understøtte både problemløsning og idéudvikling. Vi er gode til at samarbejde, vi har engagerede borgere og erhvervsdrivende, og vi har pladsen til at gennemføre nye ideer, som alle, der bor og arbejder her, måtte komme med. Det handler bare om at komme i gang. Energi- og klimapolitikken sætter rammen for det fremtidige samarbejde med erhvervet og borgere om at finde de bedste løsninger for os. Vi ønsker med denne politik at se forandringerne som en rigtig god grund til at tænke kreativt. Som en driver, der kan videreudvikle vores erhvervsliv og lokalområder. Til energi og klimapolitikken er koblet dette dynamiske idékatalog, som viser hvorledes politik bliver til handling. FRA POLIITK TIL HANDLING Energi- og klimapolitikken er defineret i fem løsningsorienterede spor med fokus på det, vi har mulighed for at opnå, frem for entydigt at fokusere på de problemer, vi står over for. Sporene tager udgangspunkt i kommunens vision, samt i de globale og lokale dagsordner og vilkår. Politikken sætter rammerne for de konkrete strategier, planer og handlinger, som vi sammen kan realisere for at skabe den nødvendige udvikling. Det første spor, De aktive samarbejder, definerer tilgangen til at arbejde med de øvrige fire spor. De aktive samarbejder er en ny holdning til borgerinddragelse, beslutningsrækkefølge og samarbejde om vores fælles udfordringer på energi og klimaområdet. FN s verdensmål, EU s og Danmarks klimamål Norddjurs Kommunes vision og strategi DE AKTIVE SAMARBEJDER OM: Et robust Norddjurs Grøn transport Byer og land i udvikling Grøn erhvervsvækst STRATEGI OG HANDLING Idékataloget indeholder flere steder ( * ). Dette betyder at udsagnet stammer fra et høringssvar via dialogportalen på hjemmesiden. 2

3 DE AKTIVE SAMARBEJDER - understøtte de aktive initiativer i fællesskabet Mange projekter med traditionelle borgerinvolverende løsninger; borgermøder, høringer. Projekter med involvering via webbaserede løsninger DN-aftale EU Borgmesterpagt EU LIFE projekt C2C CC ESCO samarbejder (garanteret energibesparelse, ellers kompensation) POGI - (partnerskab for offentlige grønne indkøb) Vejledning ved kommunen Dialog med lokalområdernes ildsjæle Skabe projekterne i samarbejder Opret et klima og energisekretariat i kommunen, til kommunikation, råd og vejledning* Workshops om energi og klima. Tidlig læring for børn. Inddragelse af skoletjenesten. Aftenskoler Stærke samarbejder med forsyninger og virksomheder Stærke samarbejder med foreninger Indgåelse af nye aftaler fx DN klimaplus kommune, og udvidet EU Borgmesterpagt Smartere dialogformer med lokalområder, foreninger, virksomheder mv. 3

4 ET ROBUST NORDDJURS - det klimatilpassede samfund Håndtering af skybrudsproblematikker ved samarbejde med Aqua Djurs ved traditionelle løsninger, regnvandsbassin og større rør; Tangkæret Klimatilpasning i byfornyelsesprojekter og lokalplaner; Voldby, Bakkesvinget, Porsbakkerne Gennemførte planer; Klimatilpasningsplanen og Risikostyringsplanen C2C CC projekter i Randers Fjord og Grenåens opland Stærke samarbejder om Anholt kystsikring Anlæg vejbede, permeable belægninger og klimagrøfter Samarbejder om skybrudshåndtering i Auning og Grenaa for projekter med merværdi og flere bundlinjer Samarbejder om stormflodssikring i Allingåbro og Grenaa LAR løsninger. Gør rekreative området til LAR-områder Indarbejdelse af klimatilpasning på tværgående emner i kommuneplanen Samarbejder om stormflodssikring i Allingåbro og Grenaa Ikke bosætning i oversvømmelsestruede områder Brug af landbrugsjorde til bufferområder til periodiske oversvømmelser Varslingssystemer for højvandsvarsling Nye måder at stormflodssikre by og sommerhusområder Nye måder at bygge sluser i særligt naturbeskyttede områder Samtænke klimatilpasning, natur og turisme 4

5 GRØN TRANSPORT - den gode infrastruktur skaber basis for udvikling Cykel kampanger Mobilitetsstrategi Vaneændringer Auning trafikknudepunkt Udbygning af den kommunale flåde med hybridbiler og elbiler med forbedret rækkevidde Effektiv ruteplanlægning af kommunens interne transport Fælles arrangeret samkørsel til rådhusene hjemmeside/app Gratis p-pladser med ladestandere til el biler på byernes p-pladser Reklame for mulighederne i flextaxa Samkørsel og delebiler i lokalområderne, byens bil Shuttlebusser til letbanen/trafikknudepunkter Flexpladser for rådhuspersonale, så der kan veksles mellem rådhuse, i forbindelse med tilsyn og lign. Sattelit- fælles hjemmekontorer i landsbyer Arbejdspladsbusser samler medarbejdere op og kører dem på arbejde Lokal lovlig Uberløsning Elcykler man kan leje Flere og bedre cykelstier i det åbne land Færger på gas og biobrændsel Smart transport bestilling med apps Effektive busser og busruter, der passer til behov i antal passagerer, mindre busser Fleksibel og bedre offentlig transport Udvidet cykel-sti-netværk til dagsdags brug Udvidet brug af videomøder sparer tid og kommunal transport Intelligente veje med sensorer, besparer vintertjeneste 5

6 BYER OG LAND I UDVIKLING - det gode sted at bo Beregnet projekt for Anholt nærvarme Beregnet projekt for borgerrettet kampagne for energirenovering, omstilling af varmeforsyning Lokalplaner for klimatilpasning af Porsbakkerne, Voldby, Bakkesvinget Helhedsplanlægning for lokalområder, der indarbejder klimatilpasning og energieffektivisering Lokalplaner der rummer klimatilpasning og energieffektivisering og energiproduktion Etabler solceller på kommunale ejendomme Ansæt lokal energikonsulent/rådgiver til private Kommunale arealer kan vurderes om egnet til energiparker Facilitere projekter for nærvarme - varmeanlæg i mindre samfund, der ikke er omfattet af eksisterende varmeforsyningsområde Varmeplaner, nye og udvidede varmeforsyningsområder, levering af procesvarme fra varmeværker, tilslutningspligt, reduktion af ledningstab ved smart drift, selskaber ejer og drifter decentrale varmepumper. Individuel fjernvarme* Sortering af affald Skabe rammerne for de kreative og innovative projekter for ny byggestil der er klimavenlig Lokalsamfund i vækst ved egne energiparker Kommunens eget byggeri kan med fordel fremadrettet vurderes økonomisk rentabelt ved bæredygtigt byggeri eller brug af materialer der producerer energi Kommunale bygninger kan forsynes med energiproducerende anlæg Energirenovering af kommunal bygningsmasse* Udlægge rammer til opførsel af alternativt bæredygtigt byggeri. Større genanvendelse. Passiv jordvarme mm.* Udnyttelse af potentiel geotermisk energi (dybe boringer) 6

7 GRØN ERHVERVSVÆKST - erhvervet og landbruget som aktiv medspiller Strategisk energiplan for Grenaa Dialog med varmeværkerne ved omstilling til vedvarende energiformer Omfartsvej til industriområde i Grenaa for tung trafik DN aftale EU Borgmesterpagt Samarbejder om brug af hinandens overskudsvarme i industrien Energirenoveringer i kommunale bygninger Kommunen som virksomhed bør have ansvarlige og grønne udbud og indkøbsstrategier Indgå fornyet DN aftale, evt. som KlimaPlus Kommune Indgå fornyet EU Borgmesteraftale (Compact of Mayors) Ansøg om Green Leaf City ved EU Samarbejder med varmeværker om udbygning af deres forsyningsområder til ansvarsområder i det åbne land Udarbejdelse af strategisk energiplan for hele Norddjurs Kommune Naturgasledning til Grenaa, forsyning af industri, proces og fjernvarme, tung transport, samt fordeling af biogas. Omstilling af kul/olieforbrug, rensning og opgradering af biogassen* Udlæg af større arealer til solcelleparkerr* Udnyttelse af industriens overskudsvarme Nye metoder til grøn omstilling i landbruget, de er en ressource Støtte til innovative private initiativer Facilitering af strategi for cirkulær økonomi og genanvendelse Plan for større energianlæg på land Udarbejdelse af strategisk energiplan for hele Norddjurs Kommune* Etabler bæredygtig energiproduktion i stedet for passive vådområder på vandlidende arealer. Bæredygtigt afkast i landbruget i stedet for tilskud* Energipil dyrkning. Biomasse fra tangdyrkning Decentral lagring af energi. Energi fra gyllekøling. Energi fra varmepumper i spildevandsanlæg 7

8 8