Entreprise. 7. udgave. Med kommentarer af Erik Hørlyck. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Transkript

1 Entreprise 7. udgave Med kommentarer af Erik Hørlyck Jurist- og Økonomforbundets Forlag

2 Entreprise Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed

3 Af samme forfatter: CIVILRETLIG DOKUMENTSAMLING (1967) AKTIESELSKABER (1974) DANSK ANDELSRET (1. udg. 1980, 3. udg. 2000) TOTALENTREPRISE (1. udg. 1981, 3. udg. 2011) SYN OG SKØN (1. udg. 1982, 4. udg. 2011) AKTIE- OG ANPARTSSELSKABER (1985) INTERESSENTSKABER OG KONSORTIER (1. udg. 1989, 2. udg. 1996) ENTREPRISERETLIGE NOTER (1990) HOVEDREGISTER TIL KENDELSER OM FAST EJENDOM (sm. m. E. M. Basse og O. Friis Jensen) (1992) ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER (1994) TILVIRKNINGSKØBET (1996) EU-UDBUD (1997) ENTREPRENØRVEDERLAGET (2002) TILBUDSLOVEN (1. udg. 2002, 3. udg. 2013)

4 Erik Hørlyck Entreprise Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed med kommentarer 7. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2014

5 Erik Hørlyck Entreprise Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed 7. udgave, 1. oplag 2014 by Jurist- og Økonomforbundets Forlag Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er ifølge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forlagets skriftlige samtykke eller aftale med Copy-Dan. Omslag: Bo Helsted Tryk: Narayana Press, Gylling Printed in Denmark 2014 ISBN Jurist- og Økonomforbundets Forlag Gothersgade København K Telefon: Telefax: forlag@djoef.dk

6 Forord Forord Forord I de 40 år, der er forløbet siden denne bogs 1. udg. fra 1973, har entrepriseretten udviklet sig kolossalt. Før 1973 var den for dette retsområde helt afgørende voldgiftspraksis ikke offentliggjort, og de ganske få teoretiske fremstillinger havde derfor en meget oversigtsmæssig karakter. Den seneste samlede fremstilling var Axel H. Pedersens Entreprise fra 1952 med kommentarer til almindelige betingelser fra Der er siden 1973 fremkommet adskillige indgående behandlinger af entrepriseretten såvel samlede fremstillinger som specialafhandlinger med udgangspunkt i løbende offentliggørelse af den væsentligste voldgiftspraksis på området. Men et levende retsområde bliver aldrig færdigbehandlet, og det må konstateres, at selv om der forud for nærværende 7. udg. er sket behandling af området i seks udgaver, hvoraf den seneste udkom i 2009, har der ved udarbejdelsen af 7. udg. været behov for omfattende nuancering og uddybning af en række afsnit navnlig på grundlag af ny retspraksis. Bogens mange brugere har gjort mig den glæde løbende at orientere om praktiske erfaringer. Jeg modtager gerne fortsat henvendelser fra brugerne. Aarhus, marts 2014 Erik Hørlyck (erik.horlyck@dk.maqs.com) 5

7 Indhold Indhold Indhold Forord... 5 Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed AB 92 A. Aftalegrundlaget 1. Almindelige bestemmelser Entrepriseretten som kontraktretlig disciplin Entrepriserettens retskilder AB s anvendelsesområde, navnlig med henblik på leverancer Terminologi Byggearbejder anlægsarbejder Offentligt byggeri privat byggeri Særligt om totalentreprise Entreprenør- og leverandørrådgivning Partnering International entrepriseret Fravigelse af AB Moms Arbejdsdage Udenlandske parter Bygherrens udbud Bygherrens udbud Udbudsmaterialets indhold entydighedskravet Sikkerhedsstillelse for udbudsmaterialet Tilbuddets form og indhold Enhedspriser Entreprenørens tilbud Tilbudsudregning. Tilbudsafgivelse Delpriser og enhedspriser

8 Indhold Tilbudsgrundlaget Acceptfrist (vedståelsesfrist) Ikke antagne tilbud Betaling for tilbudsafgivelse Entrepriseaftalen Entrepriseaftalens indgåelse, bestanddele og fortolkning Stempelloven Overdragelse af rettigheder og forpligtelser m.v Entreprenørtransporter Fordelingsfuldmagt og fordelingstransport Undertransport og videretransport Bygherrens betalingsforpligtelser Entreprenørtransporters prioritetsstilling Omstødelse af entreprenørtransporter Transport på byggelån Kontraktoverdragelse underentrepriser Springende regres (direkte ansvar) Underentreprenørens betalingskrav B. Sikkerhedsstillelse og forsikring 6. Entreprenørens sikkerhedsstillelse Kravet om sikkerhedsstillelse Sikkerhedens art Udbetaling af sikkerheden Nedskrivning og ophør Bygherrens sikkerhedsstillelse Behovet for sikkerhedsstillelse Kravet om sikkerhedsstillelse Udbetaling og ophør Forsikring Bygherrens forsikringspligt Særligt om offentligt byggeri All risk-forsikringer Entreprenørens forsikringspligt

9 Indhold C. Entreprisens udførelse 9. Arbejdsplan og afsætning Arbejdsplan Afsætninger Entreprenørens ydelse Ydelsens kvalitet Ydelsens omfang. Biydelser. Naturalopfyldelse Tillægsvederlag uforudsete omkostninger (»offergrænse«) Særligt om tillægsvederlag inden for fastprisordningen Rettigheder over materialer og leverancer Byggeleveranceklausulen leverandøransvar Projektgennemgang, dokumentation og prøver Kvalitetssikring Særligt om prøveudtagning Kontrol med præfabrikation Kassation kassationspligt Arbejdets forringelse m.v. Vedligeholdelse Risikoens overgang Bygherreleverancer Risikoovergang ved ibrugtagning Entreprenørers gensidige skadeforvoldelse Udgravningsskader m.v Særligt om byggelovens Forhold til myndigheder Myndighedsgodkendelser Ændringer i arbejdet Merydelser og mindreydelser Grænsen mellem kontraktarbejde og ekstraarbejde Stiftelsen af betalingskrav for ekstraarbejde Vinterbyggeri Opgørelse af betalingen for ekstraarbejder Mindreydelser

10 Indhold 15. Uklarheder, hindringer eller lignende forhold Projektfejl fejlagtige oplysninger Entreprenørens underretningspligt i anledning af projektfejl Entreprenørens underretningspligt om uforudsete forhold Risikoen for uforudsete vanskeligheder Bygherrens afbestillingsret Fortidsminder Fortidsminder og andre fund i grunden. Genanvendelse Bygherrens tilsyn Bygherrens tilsyn Tilsynets beføjelser og forpligtelser Entreprenørens arbejdsledelse Entreprenørens arbejdsledelse Arbejdsmiljø Byggemøder Byggemøder og byggemødereferater Spilddage Samvirke med andre entreprenører Samarbejdspligt Tilkaldelse af bygherren og entreprenøren Parternes ophold i udlandet Tilkaldepligt Ophold i udlandet D. Bygherrens betalingsforpligtelse 22. Betaling Betalingsregler Regningsarbejde Acontobegæringer Forskudsbetaling for materialer Betalingsplan Betaling for ekstraarbejder Betalingsregulering som følge af pris- og lønændringer

11 Indhold Indeksregulering Entreprenørens slutopgørelse Forfaldstid og forrentning Uenighed om en opgørelse Betaling til entreprenørens ansatte Entreprenørens ret til at standse arbejdet Entreprenørens standsningsret E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse 24. Entreprenørens ret til tidsfristforlængelse Forlængelse af tidsfristerne Ændring af arbejdet Forsinkelse af andres leverancer eller ydelser Bygherrens forhold i øvrigt Force majeure Usædvanligt vejrlig Offentlige pålæg Entreprenørens forholdsregler forcering Entreprenørens hæftelse ved forsinkelse Entreprenørens forsinkelsesansvar Bygherrens forsinkelsesbeføjelser Opgørelse af dagbøder. Adgangen til nedsættelse Overskridelse af mellemfrister og delfrister Bygherrens erstatningskrav Bygherrens reklamation og kravsfremsættelse Bygherrens ret til tidsfristforlængelse Bygherrens ret til tidsforlængelse Bygherrens hæftelse ved forsinkelse Bygherrens forsinkelsesansvar Entreprenørens godtgørelseskrav Entreprenørens erstatningskrav Særligt om bygherrens ansvarsfraskrivelse Entreprenørens reklamationsforpligtelser

12 Indhold F. Arbejdets aflevering 28. Afleveringsforretningen Afleveringsforretning og aflevering Bygherrens afvisningsret Manglende indkaldelse til afleveringsforretning Afsnitsvis og fagvis aflevering Afleveringsprotokol Afleveringsforretningens gennemførelse og afleveringsprotokollen G. Mangler ved arbejdet 30. Mangelsbegrebet Mangelsansvaret Mangelsbegrebet ansvarspådragende mangler Funktionskrav entreprenørprojektering Særligt om materialeansvaret Garanti og tilsikring Flere skadevoldere. Egen skyld Mangler påvist ved afleveringen Afhjælpningspligt og afhjælpningsret Mangler påvist efter afleveringen Mangelsansvar efter afleveringen Bygherrens reklamationspligt Erstatningskrav for mangler Bortfald af entreprenørens afhjælpningspligt m.v Offergrænse for afhjælpningsarbejder Bygherrens ret til afslag i entreprisesummen Afslagsbeføjelsen Opgørelsen af afslag Entreprenørens ansvar for følgeskader Følgeskader Indirekte tab

13 Indhold 36. Mangelsansvarets ophør Mangelsansvarets tidsmæssige udstrækning Ansvar efter 5-års perioden Særligt om anlægsarbejder Forældelse og reklamation H. 1- og 5-års eftersyn års eftersyn års eftersyn års eftersyn års eftersyn Fælles regler for eftersyn Gennemførelse af eftersyn I. Særligt om ophævelse 40. Bygherrens hæveret Ophævelse af entreprisekontrakter Forsinkelsens omfang og virkning Forgæves advarsel Ophævelse grundet mangler Kan der hæves med hensyn til udført arbejde Entreprenørens hæveret Entreprenørens hæveret Konkurs, betalingsstandsning, tvangsakkord m.v Entreprenørens konkurs Bygherrens konkurs Parternes insolvens i øvrigt En parts død Dødsfald som hævegrund Aftaleoverdragelse efter dødsfald Fælles regler om ophævelse Fremgangsmåden ved ophævelse

14 Indhold Benyttelse af entreprenørens materialer og materiel Hæveopgørelsen J. Tvister 45. Syn og skøn Adgangen til at begære syn og skøn Betydningen af syn og skøn Sagkyndig beslutning om stillet sikkerhed m.v Begrebet sagkyndig beslutning Fremgangsmåden ved sagkyndig beslutning Indholdet af en sagkyndig beslutning Voldgift Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed Voldgiftsaftalen og voldgiftsrettens kompetence Bilag Bilag 1 Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i byggeog anlægsvirksomhed (AB 92) Bilag 2 Almindelige betingelser for totalentreprise (ABT 93) Bilag 3 VBA-voldgiftsregler Bilag 4 VBA-forenklet voldgift Bilag 5 VBA skønsregler Bilag 6 Regler om sagkyndig beslutning om stillet sikkerhed m.v. ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed Bilag 7 Regler om foregreben tvisteløsning ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed Bilag 8 Cirkulære om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder m.v Bilag 9 Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder i perioden 1. november til 31. marts Forkortelser Litteratur Domsregister og afgørelsesregister Stikordsregister

15 Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed AB 92 A. Aftalegrundlaget Almindelige bestemmelser 1 Almindelige betingelser finder anvendelse på aftaler om arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed. Stk. 2. Ved leverancer skal»bygherren«forstås som køberen og»entreprenøren«som sælgeren. Ved underentrepriseforhold skal»bygherren«forstås som hovedentreprenøren og»entreprenøren«som underentreprenøren. Stk. 3. Fravigelse af betingelserne gælder kun, når det tydeligt og udtrykkeligt angives, på hvilke punkter fravigelse skal ske. Stk. 4. Medmindre andet er angivet, indbefatter beløbsangivelser ikke merværdiafgift (moms). Stk. 5. Hvis ikke andet er bestemt, forstås ved arbejdsdage alle mandage til og med fredage, der ikke er helligdage. Stk. 6. Alle dokumenter affattes på dansk, og alle betegnelser med hensyn til mønt, mål og vægt er danske. Forhandlinger, herunder på byggemøder, skal foregå på dansk. Hvis der tillige udfærdiges dokumenter på et andet sprog, og der er uoverensstemmelse i forhold til den danske tekst, gælder den danske tekst. Stk. 7. Retsforholdet skal i det hele behandles efter dansk rets regler. 15

16 1 Entrepriseretten som kontraktretlig disciplin I de teoretiske fremstillinger indtil Axel H. Pedersens bøger i slutningen af fyrrerne og begyndelsen af halvtredserne fremstilledes de kontraktretlige regler om bygge- og anlægsvirksomhed i sammenhæng med andre kontrakttyper, hvor ydelsespligten gik ud på tilvejebringelse af et bestemt resultat, under fællesbetegnelsen: Værksleje. Axel H. Pedersen rettede en stærk kritik mod anvendelsen af dette begreb og gjorde sig til talsmand for en selvstændig behandling af bygge- og anlægsvirksomhedens kontraktret, jf. navnlig Entreprise s Axel H. Pedersens synspunkt har siden vundet tilslutning hos andre forfattere, jf. Lund Christiansen, UfR 1960B.138 og Bengtsson: Avtalstyper s. 103 f. Transportkontrakterne, der tidligere blev henført under værkslejebegrebet, behandles nu altid selvstændigt, hvilket hænger sammen med, at det eneste fællestræk er, at en transportør ligesom en entreprenør i en vis forstand påtager sig at tilvejebringe et resultat. Da såvel retsreglerne som de i praksis foreliggende problemstillinger er vidt forskellige, kan dette ikke bære en fælles behandling. Derimod viser entrepriseretten betydelige lighedspunkter med det, der i køberetten sædvanligvis betegnes bestillingskøb, altså tilvirkning og bearbejdning af løsøre til opfyldelse af et særskilt behov, i forretningsmæssig sammenhæng oftest betegnet ordreproduktion. Det kunne for så vidt overvejes at behandle entrepriser vedrørende fast ejendom sammen med løsøreentrepriser, men når dette i praksis ikke sker, hænger det sammen med, at det retskildemæssige udgangspunkt er forskelligt, navnlig som følge af anvendelsen af forskellige standardvilkår. Jeg har derfor foretrukket at behandle løsøreentrepriserne særskilt i bogen Tilvirkningskøbet. De omstændigheder, der begrunder nødvendigheden af en selvstændig behandling af bygge- og anlægskontrakterne hvilket hensigtsmæssigt kan ske under den af Vilh. Meyer (UfR 1933B.17) foreslåede betegnelse: Entrepriseret kan i korthed angives således, jf. herved AB.Bet. s. 11 f: AB er den dominerende retskilde inden for entrepriseretten. I et meget stort antal tilfælde vedtages AB som en del af entreprisekontrakterne, og dette medfører yderligere en tendens til, at de udfyldende retsregler udvikler sig i overensstemmelse med AB s regler inden for entrepriseretten. Også på anden måde har entrepriseretten sine egne retskilder. Navnlig må fremhæves, at retspraksis inden for området i vid udstrækning er voldgiftspraksis siden AB 1972 kendelser afsagt af Voldgiftsretten for bygge- og an- 16

17 1 lægsvirksomhed i stedet for domspraksis. Dette skyldes, at de forskellige versioner af AB alle har indeholdt en voldgiftsklausul. Dernæst har problemerne om mangler og mangelsansvar et særligt udgangspunkt inden for entrepriseretten, nemlig de gennem århundreder udviklede kutymer for, hvad der er god håndværksskik eller fagmæssigt korrekt. Endvidere er den centrale mangelsbeføjelse afhjælpning og ikke erstatningskrav. I denne forbindelse må fremhæves, at en entreprenør efter kontraktens indhold påtager at tilvejebringe et bestemt arbejdsresultat, hvilket naturligvis smitter af på mangelsbedømmelsen, jf. nærmere nedenfor s. 137 f. Bl.a. herved adskiller entreprisekontrakter sig fra arkitekt- og ingeniørkontrakter, jf. Sandvik, 27. NJM 1975 s. 332 og Bilag 10 s. 9 f. Problemet om risiko for skader har en særlig karakter derved, at entreprenørens arbejde udføres på en fremmed arbejdsplads, nemlig byggepladsen, som den enkelte entreprenør i forvejen har intet eller kun et begrænset kendskab til, og hvor mange andre også har adgang. Bl.a. som følge heraf adskiller entreprisekontrakten sig fra den kontrakttype, som den i øvrigt ligner mest, nemlig skibsbygningskontrakten. Hertil kommer, at opfyldelsen af en entreprisekontrakt er karakteriseret derved, at der er tale om et langvarigt kontraktforhold, der typisk indebærer betydelige investeringer såvel fra bygherrens som fra entreprenørens side investeringer, der som regel ikke kan tilbagetages, såfremt byggeriet kuldsejler. Som noget særegent for entreprise må dernæst fremhæves, at der meget ofte er tale om et tvungent samvirke mellem»sammenbragte børn«, nemlig de enkelte fagentreprenører. Dette sidstnævnte forhold indebærer et specielt koordineringsproblem, idet erlæggelsen af den enkelte entreprenørs ydelser er afhængig af de øvrige entreprenørers. Dette koordineringsproblem påhviler det bygherren at løse, hvor der er tale om traditionel fagentreprise, jf. AB 24, stk. 1, nr. 2, og 27. Bygherren er nemlig den part, der i så fald kontraherer med alle entreprenørerne og må sørge for, at vilkårene hænger sammen. I en hovedentrepriseorganisation påhviler det tilsvarende koordineringsansvar hovedentreprenøren i forhold til underentreprenørerne. Nødvendigheden af samarbejde mellem byggeprocessens parter såvel bygherren og entreprenører/leverandører som entreprenører og leverandører indbyrdes understreger på en særlig måde kravet om loyalitet over for de øvrige parter. Hertil kommer som noget meget væsentligt, at problemet om bristende forudsætninger i entrepriseretten har karakter af et spørgsmål om korrektion 17

18 1 af kontraktvilkår og ikke som det ellers er tilfældet i formueretten et spørgsmål om tilbagetræden fra kontrakten, jf. nærmere nedenfor s Dette viser sig i AB s regler tydeligst i 24 og 26 om korrektion af de tidsmæssige vilkår. Men også med hensyn til betalingsvilkårene er der ofte grundlag for korrektion, når forholdene udvikler sig anderledes, end det kunne forudses, jf. navnlig AB 15, stk. 1 og stk. 2, om projektfejl og mangelfuldt projekt og 14 om ændringer i entreprisen. Se Hørlyck: Entreprenørvederlaget. Hvis man skal sammenligne, sker dette mest nærliggende med skibsbygningskontrakter, men udgangspunktet for disse er købeloven og ikke AB, jf. Brunsvig: Konstruksjonsansvar s. 177 f. Også på andre punkter er der forskelle. Entrepriserettens retskilder Der findes ikke i de skandinaviske lande nogen lovgivning om entreprise. Det hænger utvivlsomt i første række sammen med, at der i stedet er udarbejdet almindelige kontraktsvilkår under deltagelse af repræsentanter for de implicerede parter. De nugældende danske almindelige betingelser for arbejder og leverancer er udfærdiget af Boligministeriet den på grundlag af et forslag, der blev afgivet i januar 1992 af et nedsat udvalg sammensat af repræsentanter for bygherrer og de projekterende og udførende parter. Udvalgets betænkning er offentliggjort som Betænkning nr (1993). De tidligere gældende almindelige betingelser var udfærdiget i 1972, og disse betingelser afløste igen almindelige betingelser fra Se om tidligere gældende almindelige betingelser Axel H. Pedersen: Entreprise s og AB.Bet. s. 5. AB 92 er også grundlaget for de entreprisevilkår, der gælder på Færøerne og i Grønland. Begge steder er AB 92 vedtaget med en række korrektioner. På Færøerne betegnes vilkårene ABF 06 og på Grønland AP 95 (kan findes ved at google). I Norge har Standard Norge i 2004 og 2008 udfærdiget Norsk bygge- og anleggskontrakt (NS 8405), og i Sverige har Byggandets Kontraktskommitté i 2004 vedtaget Almänna Bestämmelser för byggnads-, anläggnings- och installationsentreprenader (AB 04). Nordisk Ministerråd tog initiativ til udarbejdelse af fællesnordiske standardvilkår for entreprisekontrakter, idet professor Tore Sandvik i 1975 på rådets foranledning har udarbejdet»utkast til Nordiske Kontraktsbetemmelser for bygge- og anleggsarbeider«, Nordisk Utredningsserie 1986:22, jf. herom Hørlyck, UfR 1977B Disse fællesnordiske standardvilkår har ikke haft nogen betydning. 18