Uddannelsesprogram. For fælles Introduktionsuddannelse i. Intern medicin. Medicinsk afdeling, Hospitalsenheden Midt Viborg. Målbeskrivelse 2013

Transkript

1 Uddannelsesprogram For fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin Medicinsk afdeling, Hospitalsenheden Midt Viborg Målbeskrivelse 2013 Godkendt den 23. oktober 2014 af DRRLV

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Uddannelsens opbygning Præsentation af uddannelsens ansættelsessted, herunder organisering af faglige funktioner og læringsrammerne Kompetencer, lærings og kompetencevurderingsmetoder samt kurser og forskning Plan for kompetenceudvikling og kompetencegodkendelse Kort beskrivelse af læringsmetoder samt hvordan de anførte kompetencevurderingsmetoder skal anvendes på det enkelte ansættelsessted Obligatorisk kursus Uddannelsesvejledning Evaluering af den lægelige videreuddannelse Evaluer.dk Inspektorrapporter Regionale specialespecifikke uddannelsesudvalg Nyttige kontakter

3 1. Indledning Introduktionsuddannelsen er beskrevet i målbeskrivelsen ( hvor også speciallægeuddannelsen er beskrevet. Speciallægeuddannelsens introduktions uddannelsesforløb understøttes ved anvendelse af portefølje: ( Denne udleveres ved første ansættelse i forløbet. Den elektroniske udgave vil lægen blive introduceret til denne ved starten af ansættelsen. I porteføljen findes adgang til målbeskrivelse, relevante uddannelsesprogrammer, elementer der understøtter læringsprocessen, samt skemaer til dokumentation for godkendelse af de obligatoriske kompetencemål og kurser, der er betingelse for at opnå introduktionsuddannelsen. Specielle regionale forhold I Videreuddannelsesregion Nord er iht. bekendtgørelse fra Sundhedsministeriet etableret et tilbud om individuel karrierevejledning i forbindelse med den lægelige videreuddannelse. 3

4 2. Uddannelsens opbygning Introduktionsuddannelsen varer et år og det overordnede indhold er beskrevet i målbeskrivelsen. Dette uddannelsesprogram angiver hvordan forløbet udmøntes på Regionshospitalet Viborg og Regionshospitalet Skive (lungeambulatoriet). I løbet af den 1 årige ansættelse vil introduktionslægen rotere mellem de forskellige medicinske afdelinger og ambulatorier, inkl. akutafdelingen. Det er fordelt med 4 måneder på hjertemedicinsk afdeling, 4 måneder på lungeafdelingen og 4 måneder på afdelingen med flere specialer (nefrologi, gastroenterologi/hepatologi, endokrinologi og infektionsmedicin) Ved hver tilknytning vil der være ambulatorium funktion. Det er muligt at lave en individueluddannelsesplan sammen med vejleder og uddannelsesansvarligoverlæge, så man får længere tid på en ønsket afdeling, feks. 6 måneder på hjertemedicinsk afdeling På den selvstændige akutafdeling vil der hver måned være enkelte stuegangsdage. Endvidere er der planlagt et ophold i reumatologisk ambulatorium. Vagtarbejde indgår som en naturlig del, primært som mellemvagt og evt. senere som bagvagt. 2.1 Præsentation af uddannelsens ansættelsessted, herunder organisering af faglige funktioner og læringsrammerne Intern Medicin introduktionsuddannelse på Hospitalsenheden Midt, medicinsk afdeling Ansættelsesstedet generelt Regionshospitalet Viborg Skive er et af Region Midtjyllands 5 akut sygehuse, hvor den medicinske del er delt i selvstændige hjertemedicinsk og medicinske afdelinger, men med fælles yngre læge stab. Både i dagtid og i vagterne vil man arbejde på den selvstændige akutafdeling. Derfor vil introduktionslægen få en særdeles bred intern medicinsk uddannelse i (specielt) akutte og kroniske medicinske sygdomme, almindelige som sjældne, ved arbejde i afdelinger og ambulatorier, samt ved vagtarbejde, hvor man leder akut medicinsk kald og hjertestop kald. Der er god supervision af ældre kolleger og speciallæger, så de medicinske kompetencer opnås. Samtidig trænes kommunikation, samt samarbejde med alle personale grupper. Afdelingen har et godt uddannelses og undervisningsmiljø, og i den individuelle uddannelsesplan vil der blive tilbudt administrative og organisatoriske opgaver, eksempelvis sundhedsfremmende tiltag. Introlægen er under hele opholdet med til at vejlede og uddanne alle yngre kolleger og studenter. Organisation af specialer og faglige arbejdsfunktioner (funktionsbeskrivelse) Arbejdsfunktion: Under sin ansættelse varetager lægen i introduktionsuddannelsen (I lægen) kliniske funktioner i hjertemedicinsk og medicinsk afdeling, der varetager grenspecialerne: endokrinologi, gastroenterologi hepatologi, infektionsmedicin, lungemedicin, nefrologi og reumatologi ud over den brede interne medicin. Specialerne hvor I lægen har funktion er delt på 3 afdelinger: Akutafdelingen: 4

5 Selvstændig afdeling, hvor alle akutte medicinske patienter undtagen AKS indlægges. I lægen deltager i stuegang, modtagelse og gennemgang af patienter. Superviseret af akutlæger og speciallæger. Stuegang forudgået af konference med planlægning af patient forløb. Hjertemedicinsk afdeling: Selvstændig afdeling med stort akut indtag. I lægen deltager i stuegang, forud gået af tavlemøde og altid superviseret af speciallæge. Mulighed for bl.a. DC konvertering, Ekko kardiografi. I ambulatoriet superviseret af speciallæger og mulighed for at se pacemakeranlæggelse, KAG TTE og TEE. Videoklapkonferencer med Skejby. Medicinsk afdeling: Endokrinologisk, nefrologisk, gastroenterologisk og infektionsmedicinsk afsnit M 12: Stuegang forudgået af tavlemøde med hurtig patientgennemgang og speciallæge superviseret stuegang efterfulgt af middagskonference. Ved ambulatorium arbejde er der altid speciallæge tilstede tilmesterlære og supervision. Gastro amb og infektionmed. amb i forlængelse af afdelingen. Der er mulighed for at se/deltage i gastro og koloskopi. Nefrologisk amb.med posedialyse og hæmodialyse afsnit, hvor man kan blive tilkaldt i vagterne. Endokrinologisk amb er placeret ved Søndersø. Lungemedicinsk afsnit M 13: Struegang forudgået af tavlemøde. Altid speciallæge i afdelingen til supervision. Røntgen og middagskonferencer. Mulighed for at se Non Invasiv Ventilation (NIV), bronkoskopi, EBUS og ultralydsvejledt pleuracentese. Tværfagligvideokonference med lungeamb AUH. Ambulatoriet beliggende i Skive. Altid speciallæge tilstede og mulighed for mesterlære. Tæt samarbejde med sygeplejersker. Ser og vurdere lungefunktionundersøgelser, med DLCO, TGV og NO måling. Mulighed for at se provokationstest og allegivaccinationer. Endvidere regionalt center for TB behandling. Reumatologisk amb: Der afsættes 2 dage i ambulatoriet til akutte og kroniske gigtpatienter, fuld superviseret af speciallæge. I lægen opnår således et meget bredt kendskab til det intern medicinske speciale. Vagtfunktion: I lægen deltager i mellem og evt. bagvagtslaget (afhængig af kompetencer), der begge har tilstedeværelsesvagt. Dagvagter kl , med vagtkonference på Akutafdelingen A2 kl. 15 Aften/nat vagter kl , startende med vagtkonference på Akutafdelingen A2 Vagtarbejdet omfatter bl.a. modtagelse af akutte patienter sammen med akutlæge fra A2,intern medicinsk speciallæge og kardiolog (frem til kl.21). Visitation af ambulance EKG (primær PCI?), AMT (akut medicinsk traume) kald, og leder af hjetestopbehandling udefra og i huset. Som mellemvagt cirka 2 aften/nat vagter om måneden. Dagvagter varierer afhængig af afsnits tilknytning. Som bagvagt vil du have cirka 3 dagvagter og 3 aften/nat vagter pr. måned Hvis lægen i sit KBU forløbet ikke har haft akut medicin vil man oftest starte som forvagt den første periode. 5

6 Undervisning Konferencer og formaliseret undervisning: Den formaliserede undervisning i afdelingen omfatter: morgenkonference alle hverdage , (undtagen onsdag) Mandag og Torsdag kl undervisning, ved yngre læge, skemalgt Tirsdag internt yngre læge møde Onsdag staffmeeting eller fælles afdelingsundervisning Fredag grenspecialeundervisning Der forventes at introduktionslæger deltager aktivt i al afdelingens interne undervisning Kurser og kongresser Ud over det obligatoriske kursus i Vejledning, kan man søge speciale relaterede kurser, der er til gavn for uddannelsen og afdelingen. Forskning På afdelingen er der mulighed for at deltage i forskning. Der er en forskningsansvarlig overlæge og yngre læge. Der er fokus på forskning i afdelingen, med ønske om at hjælpe alle, der ønsker det videre eller i gang med forskningsaktivitet. Der er flere forskningsgrupper i afdelingen, og et ph.d forum på hospitalet. Der er flere forskningsansvarlige overlæger i afdelingen, der gerne hjælper med enten at opstarte ny forskning eller få yngre læger der ønsker det, med forskningsprojekt. Der er forskningsansvarlig yngre læger, der orienterer nærmere om mulighederne i afdelingen, og der lægges forskningsplan med den enkelte ved udarbejdelse af uddannelsesplan. Der henvises i øvrigt til forskningsberetning på hjemmesiden. Studenterundervisning i afdelingen: Afdelingen varetager undervisning af medicinske studenter ved Århus Universitet i bachelor på 2. Semester og i kandidatuddannelsen på og 6. semester. Der må påregnes, at introduktionslægen deltager i undervisningen af studenterne som en del af det daglige arbejde. 6

7 3. Kompetencer, lærings og kompetencevurderingsmetoder samt kurser og forskning 3.1 Plan for kompetenceudvikling og kompetencegodkendelse Kompetencemålene, der skal vurderes og godkendes, er anført i målbeskrivelsen, hvor der angives forslag til læringsmetoder for hver enkelt kompetencevurdering. De beskrevne kompetencekort findes på under fanen Uddannelse og obligatoriske DSIM kurser CHECKLISTE Målnummer og kompetencemål I.1 Varetage diagnostik, behandling, profylakse af de almindelige medicinske sygdomsmanifestationer, herunder kunne afgøre om patienten skal henvises til andet speciale. Konkretisering af mål Læringsmetoder Kompetencevurderingsmetode Medicinske ekspert, sundhedsfremmer 1. Brystsmerter 2. Åndenød 3. Bevægeapparatets smerter 4. Feber 5. Vægttab 6. Fald & Svimmelhed 7. Ødemer 8. Mavesmerter og afføringsforstyrrelser 9. Den terminale patient 10. Bevidsthedspåvirkning og/eller fokale neurologiske udfald 11. Væske og elektrolytforstyrrelser 12. Det abnorme blodbillede 13. Forgiftningspatienten 14. Den chokerede patient Selvstudier og klinisk erfaring Konferencefremlæggelse og diskussion Iagttage andres arbejde (herunder epikriseskrivning) Undervise Udarbejde instrukser Udarbejde undervisningsmateriale Case baserede diskussioner. Opnåelse af kompetencen vurderes ved hjælp af generisk kompetencekort I1 til brug for Introduktionsuddannelse. I.2 Kommunikator Identificere gode rolle 360 graders evaluering 6 8 mdr. 7 Tidspunkt for forventet kompetencegodkendelse (mdr.)

8 Varetage god kommunikation I.3 Samarbejde med kollegaer, andre personalegrupper, patienter og pårørende I.4 Agere professionelt Indhente information fra patienter og pårørende eksempelvis stille relevante spørgsmål, lytte og forstå, og give plads til samtalepartneren. Videregive og indhente information ved tværfaglige møder, ved stuegang og konferencer og i journalnotater og epikriser, eksempelvis både mundtligt og skriftligt kunne fremstille en problemstilling kortfattet og struktureret, samt formulere en konklusion Samarbejder Samarbejde med andre faggrupper, eksempelvis planlægge sit eget arbejde under hensyntagen til andre personalegrupper og pårørende, vejlede og supervisere ved behov, overholde aftaler. Samarbejde indenfor egen faggruppe eksempelvis være opmærksom på fælles arbejdsforpligtigelser, vejlede og supervisere ved behov, gøre fornuftigt brug af andres viden og erfaring. Professionel Forholde sig etisk til en problemstilling, eksempelvis omtale patienter, kolleger og samarbejdspartnere respektfuldt, og overveje det etiske i en mulig behandling. Forholde sig til egne evner og begrænsninger, eksempelvis søge hjælp ved behov, kende egne læringsbehov, planlægge egen uddannelse, følge med modeller Opsøge feedback Identificere gode rollemodeller Opsøge feedback Vejleder kursus Identificere gode rollemodeller Opsøge feedback 360 graders evaluering 360 graders evaluering 6 8 mdr 6 8 mdr. 8

9 I.5 Lede og organisere I.6 Gennemføre stuegang I.7 Varetage vagtarbejde I.8 Sikre den gode udskrivelse i specialets udvikling, vedligeholde videnskabelig viden, forholde sig til egne karrieremuligheder Leder og administrator Administrere sin egen tid, eksempelvis at blive færdig til tiden med stuegang/ambulatorie/vagtarbejde, samtaler, med andre opgaver og bevare overblikket over opgaverne også i pressede situationer. Lede og fordele arbejdsopgaver, eksempelvis lede et vagthold, fordele opgaver i forbindelse med stuegang herunder vide hvilke opgaver lægen bør bede andre varetage. Leder og administrator, samarbejder, kommunikator, medicinsk ekspert Påtage sig lederrollen, demonstrere samarbejdsevne i relation til plejepersonale, patienter og pårørende og udvise den nødvendige medicinske ekspertkompetence jf. mål nr. 1 Leder og administrator, kommunikator, samarbejder, medicinsk ekspert Påtage sig lederrollen, demonstrere samarbejdsevne i relation til plejepersonale, patienter og pårørende og udvise den nødvendige medicinske ekspertkompetence jf. mål nr. 1 Leder og administrator, samarbejder, kommunikator, medicinsk ekspert I samarbejde med det tværfaglige team Identificere gode rollemodeller Opsøge feedback Identificere gode rollemodeller Opsøge feedback Refleksion over gode og dårlige stueg Identificere gode rollemodeller Opsøge feedback Klinisk erfaring Læsning af journaler, refleksion over patientforløb i forbindelse med 360 graders evaluering Direkte observation 360 graders evaluering Casebaseret diskussion m generisk kompetencekort Audit af egne udskrivelsesnotater/ epikriser 6 8 mdr. 7 9 mdr. 4 6 mdr. : Casebaseret diskussion 6 8 mdr. : 360 graders evaluering 3 6 mdr. 9

10 I.9 Udviser vilje og evne til kontinuerligt at opsøge ny viden, vurdere og udvikle egen ekspertise samt bidrage til udvikling af andre og faget generelt sikre adækvat plan (plejeforanstaltninger, genoptræning, udredning) for patient, der udskrives. Formidle planen, således at det er klart for patient, hjemmepleje, praktiserende læge og evt. ambulatorielæge, hvad formål og plan for det ambulante forløb er. Akademiker, Professionel Med rutine kunne anvende databaser, fx Pubmed, videnskabeligt bibliotek eller andre tilgange til en evidensbaseret litteratursøgning Formidle et videnskabeligt budskab til kolleger og andet personale ved hjælp af forskellige hjælpemidler som overhead, grafiske ITprogrammer og lign. Angive struktur i en præsentation. epikrise skrivning, træne epikrise skrivning Afdelingsundervisning og Udarbejde EBM opgave og fremlægge resultaterne heraf Refleksion over og diskussion af arbejdsfunktioner sammen med daglig klinisk vejleder Hjælpeskema I8, Bedømmelse af opgave og præsentation. Kompetencekort til brug for vurderingen I9A Kompetencekort til brug ved stuegang I9B EBM opgave 6 8 mdr. I øvrigt 8 10 mdr. I vagtfunktion, på stuegang eller i ambulatoriet: Identificere faglige problemstillinger som kræver personlige studier (lærebøger, litteratursøgning, guidelines mv.) Identificere faglige problemstillinger som kræver kvalitetssikring, herunder gældende retningslinjer og videnskabelig evidens Problematisere, kondensere og fremlægge en sygehistorie 10

11 3.2 Kort beskrivelse af læringsmetoder samt hvordan de anførte kompetencevurderingsmetoder skal anvendes på det enkelte ansættelsessted Læringsmetoder Klinisk arbejde, vejledning og feedback Mesterlære bygger på et arbejdsbaseret praksisfællesskab, dvs. at mindre erfarne arbejder sammen med mere erfarne og lærer gennem iagttagelse af andres arbejde, opsøgning af gode rollemodeller, refleksion og diskussion. Der er således ikke blot tale om den mindre erfarnes imitation af en mere erfaren. Alle kliniske situationer kan i fornødent omfang udnyttes til uddannelsesmæssige formål. Ved oplæring i diagnostik og behandlingsprocedurer sker der struktureret oplæring og supervision af mere erfarne kolleger. Det er vigtigt at være opsøgende og udnytte de mange læringssituationer bl.a. ved at efterspørge feedback. Stuegang, vejledning og feedback: Samarbejde med andre faggrupper i afdelingen er et væsentligt element i uddannelsen. Sygeplejerskerne er vigtige samarbejdspartnere, som bidrager til oplæring f.eks. ved stuegang og i vagtfunktionen. Det forventes, at den uddannelsessøgende læge diskuterer patientforløb med de kliniske vejledere som er tilknyttet afdelingen og deltager i teamkonference i sengeafsnittet. Skrivning af epikriser i forbindelse med udskrivelse giver mulighed for refleksion over indlæggelsesforløb og er således et vigtigt aspekt af stuegangsfunktionen. Epikriseskrivning opøves ved iagttagelse af kollegaers epikriser og træning ud fra afdelingens instruks med umiddelbar mulighed for feedback fra speciallæge i afdelingen. Mundtlig præsentation og feedback: Medvirken i afdelingsundervisningen har stor betydning i læreprocessen. Under ansættelsen fremlægges case baseret eller teoretisk undervisning og EBM opgave. Feedback gives af de kliniske vejledere og/eller hovedvejlederen, og der er udarbejdet et skema hertil. Mundtlig fremlæggelse af kliniske problemstillinger med mulighed for umiddelbar feedback opøves dels ved afdelingens morgenkonferencer med gennemgang af udvalgte indlagte patienter fra det forløbne døgn, dels ved fælles middagskonference, hvor patienter fra stuegangen præsenteres. Kursus: som minimum det generelle obligatoriske vejledningskursus. Selvstudium: Det er nødvendigt at uddannelseslægen ved selvstudier tilegner sig teoretisk viden. Det er vigtigt at være orienteret i afdelingens instrukser (e dok) og løbende at læse faglitteratur, både inden for afdelingens hovedfunktioner og områder, der dækker de øvrige minimumskompetencer. Afdelingen har adgang til bibliotek med relevant speciallitteratur. Der er fri elektronisk adgang til en række tidsskrifter og medicinske opslagværker, hvorfor det forventes at lægen orienterer sig inden for de største medicinske tidsskrifter samt tidsskrifter relevante for grenspecialet. Planlægning heraf kan ske ved udfærdigelse af den individuelle uddannelsesplan. Læringsdagbog. Går ud på at den yngre læge skriver notater til brug for egen analyse og refleksion i forbindelse med udvalgte temaer. En læringsdagbog kan efter aftale med vejleder indgå i den personlige uddannelsesplan. Heri opsamles også de forskellige patientforløb, der skal anvendes til evalueringerne, med egne kommentarer til forløbet Kompetencevurderingsmetoder Kompetencevurdering skal gennemføres løbende i forbindelse med det kliniske arbejde. Der anvendes forskellige kompetencevurderingsmetoder som baggrund for såvel den formative som den summative kompetencevurdering og godkendelse af mål. Godkendelse af de fleste delmål under medicinsk ekspert rolle kræver, at man kan fremvise godkendt generisk kompetencekort udarbejdet på basis af case baseret diskussion med refleksion og 11

12 dokumenteret klinisk funktion fra stuegang, vagtarbejde eller ambulatorium. Ved vurderingen af andre kompetencemål anvendes f.eks. audit af epikriser, 360 feedback eller specifikke kompetencekort. 360 feedback afholdes, når 2/3 af forløbet er gennemført. På afdelingen gennemføres 360 feedback i elektronisk udgave med afsluttende samtale med en af afdelingens 360 feedbackfacilitatorer. Der udarbejdes en skriftlig handleplan for opfølgning, som indgår i de efterfølgende samtaler med hovedvejlederen, og som kan efterspørges i det videre uddannelsesforløb. Der kan efter aftale med den uddannelsessøgende læge gennemføres 360 feedback tidligere i forløbet. I den daglige arbejdssituation har hver ansat læge et ansvar som vejleder. En læge der er senior i forhold til den uddannelsessøgende er en klinisk vejleder. Efter uddelegering fra den uddannelsesansvarlige overlæge kan den daglige kliniske vejleder kompetencevurdere og attestere opnåelsen af enkeltkompetencer for de uddannelsessøgende læger. Afdelingens fysiske rammer er velegnede til at opnå alle kompetencer, som anført i målbeskrivelsen. Erhvervelsen af kompetencer afhænger i høj grad af den enkelte uddannelsessøgende læges motivation, interesse og engagement i faget. I alle funktioner (stuegang, ambulatorium, vagt) er kliniske vejledere (oftest på speciallægeniveau) dagligt til stede og kan supervisere og vejlede den uddannelsessøgende læge. Uddannelseslægen har ansvar for og tager initiativ til løbende kompetencevurdering og dokumentation i logbogen i samarbejde med de kliniske vejledere, således at den daglige feedback/evaluering ved de kliniske vejledere og samtalerne med hovedvejleder anvendes formativt. De kliniske vejledere med en højere charge end uddannelseslægen kan underskrive delmål og er ansvarlige for godkendelse af delmål i forbindelse med det kliniske arbejde. Strukturerede vejledersamtaler gennemføres med hovedvejlederen. Der henvises til afsnit 4 om uddannelsesvejledning for supplerende beskrivelse. Tidspunkt for opnåelse af kompetencerne fremgår af ovenstående skema 3.3 Obligatorisk kursus I introduktionsuddannelsen er der et obligatorisk kursus: Vejledningskursus som er placeret i 2. halvår dag, externat. Egen tilmelding på: og 12

13 4. Uddannelsesvejledning For Regionshosptalet Viborg og Regionshospitalet Skive, medicinsk afdeling Organisering af den lægelige videreuddannelse Den uddannelsesansvarlige overlæge (UAO) har det daglige ansvar for, at uddannelse fungerer. UAO tilbyder sin deltagelse i alle samtalerne, og er ellers til rådighed for at hjælpe med afklaring af spørgsmål. UAO skal have referat af alle vejledersamtale til gennemsyn og arkivering. Den introduktionsansvarlige YL har ansvaret for introduktionen af nye læger (sammen med UAO). Introduktionen forløber segmentært over ca. 14 dage og er obligatorisk. Indeholder bl.a. udvidet hjertestopkursus som skal gennem føres i man starter i vagterne som er forudgået af 2 følgevagter. Afdelingens undervisning koordineres af den undervisningsansvarlige og uddannelseskoordinerede YL. Den sidste deltager i de månedlige møder i uddannelses rådet for hospitalet. Herudover er der EPJ/IT ansvarlig YL, NIP/DRG ansvarlig YL, Tillidsrepræsentant, forskningsansvarlig YL, stud. med ansvarlig YL, patientsikkerhedsansvarlig YL og faglig fyrtårn x 2. Inden starten modtages materiale med navn på hovedvejleder som er hovedudannelses eller speciallæge. Alle samtaler holdes med hovedvejlederen Ale speciallæger og læger med højere charge er kliniske vejledere og kan godkende kompetencer. Rammer for uddannelsesvejledning Samtaleskemaer findes på Viborgs e dok under lægelig uddannelse og vejledning og de er også med udsendt materiale. Ved ansættelsen udsendes introduktionsprogram, hvori der fastlægges introduktionssamtale med hovedvejleder i løbet af de første 2 uger. Afdelingen har samtaleark (Der er introduktions, midtvejs, slutevalueringsskemaer og desuden justeringssamtaleskemaer som bruges mellem de 3 hovedsamtaler.) til alle samtaler, der giver skabelon for samtalens indhold og forløb (uddannelsesmappen). Udarbejdelse af uddannelsesplan Der findes en genereluddannelsesplan på e dok under introduktionsuddannelse, forløbet er planlagt. Alle vejledersamtaler skal ende med en uddannelsesplan for den kommende tid: Hvilke kompetencer skal der arbejdes med, hvem er daglig vejleder på disse, hvornår skal de være godkendt, og hvornår skal næste vejledersamtale finde sted. Den uddannelsessøgende skal skrive referat af samtalen, og når vejleder og uddannelsessøgende er enige om referatet sendes det til UAO til gennemsyn og arkivering. Uddannelsesplanen må ikke stå i vejen for sund fornuft. Hvis man har en patient med en særlig sygdomsmanifestation medtager man naturligvis også denne patient i sin portefølje, selvom det ikke var forud var aftalt at arbejde med dette emne. 13

14 Evidence Based Medicine (EBM) opgave med efterfølgende mundtlig fremlæggelse til afdelingsundervisning mandag eller torsdag. Opgaven består i en struktureret kort og fokuseret litteratursøgning på basis af en konkret faglig klinisk problemstilling, se skema. Planlægges med hovedvejleder tidligst muligt, så der er god tid til at lave den. Supervision og klinisk vejledning i det daglige arbejde Uanset hvilken funktion, man arbejder i, vil der være en speciallæge som daglig vejleder. Den uddannelsessøgende informerer om, hvilke kompetencer, der aktuelt arbejdes med, og speciallægen vil lægge vægt på, at der ved konferencer og ved sidemandsoplæring arbejdes med disse kompetencer efter kompetencevurderingsmetoderne. Ofte vil dele af vejledningen blive delegeret til næsten speciallæger der mestrer kompetencen, specielt i vagterne, så også de får yderligere træning i vejledning. Kun speciallæger kan give den endelige godkendelse af hovedforløbslægens/introduktionslægens opnåede kompetencer. Konferencer og møder Konferencer: Morgenkonferencen for alle læger starter kl i medicinsk konference rum. Alle hverdage undtagen onsdage med staff meeting, da Vagtrapporten består af et eller to spændende cases fra vagten og hvordan vagten i øvrigt har været. Efter undervisningen mødes man i specialerne og planlægger stuegang og forstuegang. I ambulatorierne er der planlagt program med god mulighed for speciallægesupervision. Der er ikke samlet middags eller røntgenkonference, men alle specialerne har deres egne konferencer incl. billeddiagnostisk konference, videokonference, middagskonference og lignende. Endvidere tværfaglig konferencer på afdelingerne. Undervisning: Casefremlæggelse: Mandag og torsdag undervisning min efter morgenkonf. Går på skift mellem specialerne 1 uge ad gangen. Alle uddannelsessøgende deltager med en case fra afdelingen, nye retningslinjer, egen forskning etc. Planlægges af den undervisningsansvarlig YL Onsdagundervisning: Lidt bredere og dybere undervisning ved special eller yngre læge. Eventuel ekstern underviser. Planlægges et semester ad gangen af uddannelseskoordinerende YL Fredage: efter morgenkonference speciale specifik undervisning. Eftermiddage ofte undervisning for sygeplejerske hvor uddannelseslæger kan deltage Akut uger: hvert semester 1 uge, mandag til fredag efter morgen konference undervises i akutte problemstillinger. Alle tilstedeværende YL deltager og underviser. Hvert semester en undervisningsseance i KRAM faktorer og forebyggende tiltag. Der inviteres regelmæssig til Journal Club. Fra efteråret 2013: 3 timers uddannelsesmøde for alle YL på medicinsk afdeling / år 14

15 Kompetencerne leder/administrator og akademiker kan delvis opnås ved deltagelse i revision og nydannelser af e dok dokumenter. 360 graders evaluering: Elektronisk og startes via e mail. Lægen inviterer 15 personer: 5 speciallæger, 5 uddannelses læger og 5 fra plejegruppen. Feedback gives af facilitator, evt. sammen med uddannelsesansvarlig overlæge. Audit af journaler. Udvalgte journaler (5 stk) (YL) fra vagt, ambulatorier eller stuegang. Se kompetencekortet for videre vejledning Aftal emne og type med hovedvejleder, samt tidspunkt for audit gennemførelse med hovedvejleder i den angivne periode. Skemaet udleveres til den kliniske vejleder, der laves aftale med om audit. Dokumentation Logbog. Når et mål er evalueret som værende endeligt opfyldt, attesterer vejlederen med sin underskrift, dato og stempel i logbogen at målet er opnået. De kompetenceskemaer, som har været anvendt til evalueringen, kan herefter smides ud eller om ønsket opbevares af introduktionslægen. Det er underskriften i logbogen der efterfølgende gælder som dokumentation. Ved afrejse vil afdelingen tilbyde at opbevare en kopi af logbogen i P mappen i 10 år. Kursusbevis for det obligatoriske kursus. Der udleveres separat dokumentation i form af underskrevet kursusbevis. Dette skal sidde i uddannelsesmappen. 15

16 5. Evaluering af den lægelige videreuddannelse Det fremgår af Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr af om de regionale råd for lægers videreuddannelse 1, at de regionale råd for lægers videreuddannelse skal sikre høj kvalitet i den lægelige videreuddannelse (kap. 1, 2). Til løsning af denne opgave har Rådet flere redskaber, nemlig brugertilfredshed via yngre lægers evaluering af afdelingerne på evaluer.dk og inspektorrapporter for alle afdelinger. Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord 2 (DRRLV) vil løbende følge disse evalueringer, ligesom det forventes, at de diskuteres i de regionale specialespecifikke uddannelsesudvalg 3, hvor specialets postgraduate kliniske lektor (PKL) er formand Evaluer.dk Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse offentliggør yngre lægers evalueringer af uddannelsesstederne elektronisk via system på evaluer.dk. Den enkelte uddannelsessøgende læge skal ved afslutning af hvert delforløb evaluere sit ophold, både hvad angår uddannelsesprogram, herunder uddannelsesplan samt uddannelsesstedet og dets læringsrammer. Evalueringen foregår via evaluer.dk, hvortil den yngre læge modtager log in via mail fra Videreuddannelsessekretariatet. Alle de uddannelsessøgende lægers evalueringer af uddannelsesstederne kan følges via hjemmesiden Den enkelte læges evaluering er anonym og dermed ikke offentligt tilgængelig. Derimod offentliggøres et gennemsnit for alle evalueringer på den uddannelsesgivende afdeling. Uddannelsesansvarlige overlæger har adgang til at se enkeltevalueringer og prosatekst om uddannelsesstedet. For afdelingen er denne prosatekst oftest den mest givende og udviklende del af evalueringerne, mens pointevalueringerne mere tjener til sammenligning på tværs af afdelinger, specialer og hospitaler. Afdelingerne vil løbende anvende disse evalueringer i arbejdet på at forbedre den lægelige videreuddannelse. 5.2 Inspektorrapporter Sundhedsstyrelsen 5 står for inspektorordningen og udsender inspektorer til alle uddannelsesgivende afdelinger ca. hvert 4. år, samt udsender rapporter fra inspektorernes besøg. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr af om de regionale råd for lægers videreuddannelse (kap. 2, 7), at DRRLV løbende skal vurdere den enkelte afdelings egnethed som uddannelsessted på baggrund af inspektorrapporterne. Ordningen er et væsentligt element i kvalitetsopfølgningen af den lægelige videreuddannelse på de enkelte hospitaler og afdelinger. Inspek nord.dk/det+regionale+r%c3%a5d 3 nord.dk/postgraduat+klinisk+lektor/uddannelsesudvalg 4 nord.dk/postgraduat+klinisk+lektor

17 torrapporterne fremlægges løbende på møder i DRRLV, som via den Postgraduate Kliniske Lektor i de enkelte specialer følger op på inspektorrapporternes konklusioner og anbefalinger i samarbejde med ledelserne på afdelingerne og de uddannelsesansvarlige læger. 5.3 Regionale specialespecifikke uddannelsesudvalg 6 Uddannelsesudvalgene for de enkelte specialer har til formål at drøfte spørgsmål om specialets videreuddannelse på samtlige uddannelsessteder i Videreuddannelsesregionen, herunder at bidrage til sikring af en ensartet høj kvalitet i den lægelige videreuddannelse på alle uddannelsessteder for specialet. Uddannelsesudvalgene bør derfor løbende drøfte de enkelte afdelingers evalueringer og inspektorrapporter og følge op på disse via PKL i specialet, som også informerer DRRLV. 6 nord.dk/pkl/uddannelsesudvalg 17

18 6. Nyttige kontakter Uddannelsesansvarlig overlæge Michael Skov Jensen Medicinsk afdelingen Lungemedicinsk afsnit Regionshospitalet Viborg og Skive Mobilnr e mail: michael.skov.jensen@viborg.rm.dk Postgraduat klinisk lektor for denne uddannelse Oversigt findes på hjemmesiden for Center for Medicinsk Uddannelse Specialeselskabets hjemmeside Sundhedsstyrelsen Den lægelige videreuddannelse Regionale sekretariater for lægelig videreuddannelse Videreuddannelsesregion Nord: nord.dk Videreuddannelsesregion Syd: syd.dk Videreuddannelsesregion Øst: Andre Lægeforeningens karriererådgivning (Karrierecoaching) 18