Ukiumoor tumik nalunaar ut. Årsrappor t

Transkript

1 Ukiumoor tumik nalunaar ut Årsrappor t 2008

2 Imarisai Indholdsfortegnelse Aqutsisut uppernarsaatitut oqaaseqaataat Ledelsespåtegning Kukkunersuisut uppernarsaatitut oqaaseqaataat Revisionspåtegninger Aningaasarsiornermi pisussat aamma Fondsbørsimut nalunaarutit Finanskalender og Fondsbørsmeddelelser Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiit aningaasaqarnikkullu inissisimaneq Det grønlandske samfund og økonomien GrønlandsBANKEN pillugu naatsumik Kort om GrønlandsBANKEN Ukioq 2008 pillugu aqutsisut nalunaarutaat Ledelsesberetning for året Ajutoorfiusinnaasunik nakkutiginninneq Risikostyring mi angusanut naatsorsuutit Resultatopgørelse for Ulloq oqimaaqatigiissitsineq Balance pr Ukioq 2008-mi aningaasaat nammineq pigisat naatsorsorneri Egenkapitalopgørelse for Ukioq 2008-mi akiliisinnaassuseqarneq aningaasaateqassutsimullu piumasaqaatit Solvens og kapitalkrav for Ukioq 2008-mi aningaasat kaaviiaarnerannut naatsorsuutit Pengestrømsopgørelse for Naatsorsuuseriaaseq atorneqartoq Anvendt regnskabspraksis Ukiumoortumik naatsorsuutinut nassuiaatit Noter til årsrapporten Kisitsisit pingaarnerit najoqqutassallu eqikkarlugit / Aqutsisut atuuffii ungalua takuuk Hoved- og nøgletal i sammendrag / Ledelseshverv se omslag

3 Kisitsisit pingaarnerit najoqqutassallu eqikkarlugit Kisitsisit pingaarnerit Ilanngaareerluni erniaatigut akitsuutitigullu isertitat Aningaasat nalinginik nalimmassaaneq Ingerlatsinermi isertitat allat Sulisunut allaffissornermullu aningaasartuutit Atortutut pigisanik nalikilliliineq atorunnaarsitsinerlu Ingerlatsinermi aningaasartuutit allat Taarsigassanik il.il. nalikilliliinerit Akileraannginnermi angusat Akileraarutit Ukiumi angusat Naleqqatiglissaarutit immikkut ittut Taarssigassarsisitsinerit Aningaasanik ikioqqaaneq Namminerisamik aningaasaatit Naleqqatigiissakkat katinneri Immikkut pisussaaffigisinnaasat Kisitsisit najoqqutaasut Akiliisinnaassutsip procent-ia 17,9 17,3 21,0 24,5 29,4 Aningaasaatit pingaarnerit procent-ia 17,3 16,7 19,9 23,4 29,4 Akileraannginnermi namminerisamik aningaasaatit erniaat 11,2 17,3 16,4 14,5 11,6 Akileraareerluni namminerisamik aningaasaatit erniaat 7,6 12,0 10,6 9,1 7,1 Aningaasartuutini koruunikkaartumik iluanaarutit 1,62 2,20 2,16 2,06 1,80 Erniatigut aarlerinaatit 2,2 4,0 4,9 5,8 3,4 Allamiut aningaasaasigut inissisimaneq 0,0 0,2 0,5 0,0 0,1 Taarsigassasisitsineq nalikillisaanerlu ikioraanermut naleqqiullugi 83,4 68,1 70,8 63,9 59,7 Namm. Aningaasaatinut naleqq. taarsigassarsitsineq. 4,3 3,4 3,1 2,6 2,5 Taarsigassarsisitsinerit ingerlanerat 19,7 13,0 20,5 23,1 17,0 Akiliisinnaaneq pillugu inatsisitigut piumasaqaat sillimaffiginiarlugu 165,3 256,2 331,6 340,0 378,9 Sammisat annertuut katinnerat 125,2 130,2 70,4 79,8 85,6 Nalikilliliinerup procent-ia 0,2-0,2 0,0 0,0 0,1 Aktiat ataasiakkaarlugit angusat 27,1 43,3 37,4 31,3 35,6 Akisat ataasiakkaarlugit nalingi Aktiat ataasiakkaarlugit iluanaarutit Aktiat ataasiakkaarlugit børsimi nalingi/inerneri 11,0 22,3 19,0 16,8 11,1 Aktiat ataasiakkaat Børsimi nalilerneri/nalingis 0,9 2,7 2,0 1,5 1,2 *) Naatsorsuutinik suliarinnittarneq pillugu malittarisassat 2005-imi malunnartumik allanngortinneqarput. Ukiunut 2008, 2007, 2006 aamma 2005-imut kisitsisit pingaarnerit najoqqutassallu nalunaarsorneri kiisalu 2004-mut kisitsisit oqimaaqatigiissaarutit aamma akileraarutit suleriaatsimut nutaamut naleqqussagaapput.

4 Hoved- og nøgletal i sammendrag Hovedtal Netto rente- og gebyrindtægter Kursreguleringer Andre driftsindtægter Udgifter til personale- og administration Af- og nedskrivninger på materielle aktiver Andre driftsudgifter Nedskrivning på udlån m.v Resultat før skat Skat Årets resultat Udvalgte balanceposter Udlån Indlån Egenkapital Balancesum Eventualforpligtelser Nøgletal Solvensprocent 17,9 17,3 21,0 24,5 29,4 Kernekapitalprocent 17,3 16,7 19,9 23,4 29,4 Egenkapitalforretning før skat 11,2 17,3 16,4 14,5 11,6 Egenkapitalforretning efter skat 7,6 12,0 10,6 9,1 7,1 Indtjening pr. omkostningskrone 1,62 2,20 2,16 2,06 1,80 Renterisiko 2,2 4,0 4,9 5,8 3,4 Valutaposition 0,0 0,2 0,5 0,0 0,1 Udlån i forhold til indlån 83,4 68,1 70,8 63,9 59,7 Udlån i forhold til egenkapital 4,3 3,4 3,1 2,6 2,5 Årets udlånsvækst 19,7 13,0 20,5 23,1 17,0 Overdækning i forhold til lovkrav om likviditet 165,3 256,2 331,6 340,0 378,9 Summen af store engagementer 125,2 130,2 70,4 79,8 85,6 Årets nedskrivningsprocent 0,2-0,2 0,0 0,0 0,1 Årets resultat pr. aktie 27,1 43,3 37,4 31,3 35,6 Indre værdi pr. aktie Udbytte pr. aktie Børskurs/årets resultat pr. aktie 11,0 22,3 19,0 16,8 11,1 Børskurs/indre værdi pr. aktie 0,9 2,7 2,0 1,5 1,2 *Reglerne for udarbejdelse af regnskaber blev ændret markant i Oversigten over hoved- og nøgletal for 2008, 2007, 2006 og 2005 samt balancetaltal og skat for 2004 er tilpasset ny praksis.

5 GrønlandsBANKEN pillugu paasissutissat Oplysninger om GrønlandsBANKEN GrønlandsBANKEN Imaneq 33 Postboks Nuuk Telefon: Telefax: AS-reg.nr GER.nr Hjemstedskommune: Nuuk / Kommuneqarfik Sermersooq Kommuneqarfik angerlarsimaffigisaq: Nuuk / Kommuneqarfik Sermersooq Siulersuit / Bestyrelse Pisortaq / Direktør Bent H. Jakobsen Siulittaasoq / Formand Pisortaq / Direktør Kristian Lennert Siulittaasup tullia / Næstformand Pisortaq / Direktør Frank Olsvig Bagger Pisortaq / Direktør Anders Brøns Pisortaq / Direktør Gunnar í Liða Sullitanik siunnersuisartoq / Kunderådgiver Helle Mark* Pisortaq / Direktør Jørn Skov Nielsen Sullitanik siunnersuisartoq / Kunderådgiver Inger Poulsen* Naatsorsuuserinermi ikiorti / Controller Jette Radich* * Sulisut sinniisaat * Medarbejderrepræsentanter Aqutsisut / Direktion Aningaaserivimmi pisortaq / Bankdirektør Martin Kviesgaard Kukkunersiuisut / Revision Deloitte Kukkunersuisoqarfik naalagaaffimmit akuerisaasoq / Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Imaneq 22, Nuuk Fotografer: Carsten Th. Pedersen, GrønlandsBANKEN Arc.pic.com: Carsten Egevang, Anders Skov Hansen, Ole G. Jensen, Jørgen Chemnitz istockphoto.com Layout og produktion: Refleksion.info

6 Aqutsisutut atuuffiit Ledelseshverv bestyrelse og direktion Ukiumoortumik naatsorsuusiorneq pillugu inatsisip 107-iat naapertorlugu ukiumortumik nalunaarusiaq aqutsisutut atuuffiit pillugit paasissutissanik imaqartussaavoq, aningaaseriviit børs-imut nalunaarsorsimasut siulersuisuinut ilaasortat danskit kalaallillu aktieselskab-iini allani ilaasortaaffii nalunaarsorlugit. Aningaasarsiornermik ingerlatallit pillugit inatsimmi 80, imm. 6 naapertorlugu aningaaserivik ukiumut ikinnerpaamik ataasiartumik atuuffiit pillugit paasissutissanik saqqummiussisartussaavoq, tassalu inuit siulersuisut akuerisimasaat, inatsit imaluunniit malittarisassat malillugit siulersuisunit atorfinitsinneqarsimasut, takuuk Inatsimmi 80, imm. 1. Pissutsit tamakku uani paasissutissiissutigineqarput: Piffissami ukiumoortumik nalunaarusiaq tamanut saqqummiunneqarnerani GrønlandsBANKEN-imi siulersuisunut ilaasortat aqutsisullu pillugit makku nalunaarutigineqarput: I henhold til Årsregnskabslovens 107, skal årsrapporten indeholde oplysninger om de ledelseshverv, som børsnoterede pengeinstitutters bestyrelses- og direktionsmedlemmer beklæder i andre danske og grønlandske aktieselskaber. I henhold til Lov om finansiel virksomhed 80, stk 6, skal banken mindst én gang årligt offentliggøre oplysninger om de hverv, som bestyrelsen har godkendt for personer, der ifølge lov eller vedtægter er ansat af bestyrelsen, jfr. Lovens 80, stk 1. Der bliver oplyst om disse forhold på Om bestyrelsesmedlemmerne og direktionen i GrønlandsBANKEN er følgende oplyst på tidspunktet for årsrapportens offentliggørelse: Direktør Bent H. Jakobsen Danske Andelskassers Bank A/S Inunngortoq 30. september april 2005 siulersuisunut ilaasortaangortoq Kingullermik 2007-imi qinigaaqqippoq Siulersuisut ilaasortaaffii: DSK A/S (siulittaasoq) Garanti Invest A/S (siulittaasoq) Sparinvest Holding A/S Sparinvest Fondsmæglerselskab A/S født den 30. september 1944 indtrådt i bestyrelsen den 6. april 2005 Senest genvalgt i 2007 Bestyrelsesmedlem i: DSK A/S (formand) Garanti Invest A/S (formand) Sparinvest Holding A/S Sparinvest Fondsmæglerselskab A/S Direktør Kristian Lennert INUPLAN A/S Inunngortoq 30. november april 2003 siulersuisunut ilaasortaangortoq Kingullermik 2008-mi qinigaaqqippoq Siulersuisut ilaasortaaffii: Nuna Consult A/S Ingeniørit Siunnersuisartut Royal Arctic Line A/S (siulittaasup tullia) født den 30. november 1956 indtrådt i bestyrelsen den 8. april 2003 Senest genvalgt i 2008 Bestyrelsesmedlem i: Nuna Consult A/S Ingeniørit Siunnersuisartut Royal Arctic Line A/S (næstformand) Direktør Frank Olsvig Bagger Ilulissat TV & Radio ApS Inunngortoq 22. april april 2008 siulersuisunut ilaasortanngortoq Greenland Glacier Seafood A/S-imi siulersuisuni ilaasortaallunilu pisortaavoq født den 22. april 1970 indtrådt i bestyrelsen den 2. april 2008 Bestyrelsesmedlem og direktør i: Greenland Glacier Seafood A/S Direktør Anders Brøns Polar Seafood Greenland A/S Inunngortoq 22. december april 1997 siulersuisunut ilaasortanngortoq Kingullermik 2008-mi qinigaaqqippoq Polar Seafood Trawl A/S-imi Polar Seafood Greenland A/S-imilu siulersuisuni ilaasortaallunilu pisortaavoq Siulersuisut ilaasortaaffii: Minikka A/S (siulittaasoq) Polar Raajat A/S (siulittaasoq) Polar Seafood Denmark A/S Imartuneq Trawl A/S Qalut Vónin A/S Great Greenland A/S (siulittaasoq) Upernavik Seafood A/S (siulittaasup tullia) Saattuaq A/S (siulittaasoq) Ilulissat Trawl A/S (siulittaasoq) ONC - Polar A/S (siulittaasoq) Sigguk A/S (siulittaasoq) Uiloq Trawl A/S (siulittaasoq) født den 22. december 1949 Indtrådt i bestyrelsen den 10. april 1997 Senest genvalgt i 2008 Bestyrelsesmedlem og direktør i: Polar Seafood Trawl A/S Polar Seafood Greenland A/S Polar Seafood Denmark A/S Imartuneq Trawl A/S Qalut Vónin A/S Great Greenland A/S (formand) Upernavik Seafood A/S (næstformand) Saattuaq A/S (formand) Ilulissat Trawl A/S (formand) ONC - Polar A/S (formand) Sigguk A/S (formand) Uiloq Trawl A/S (formand) Direktør Gunnar í Liða Tryggingarfelagið Føroyar P/F Inunngortoq 13. april april 2005 siulersuisunut ilaasortanngortoq Kingullermik 2007-imi qinigaaqqippoq P/F TF Holding-imi pisortaavoq TF Ognir P/F-imi aamma P/F 2. marts imi siulersuisuni ilaasortaavoq Siulersuisut ilaasortaaffii: Betri Pensjón P/F (siulittaasoq) P/F Hotel Føroyar (siulittaasoq) født den 13. april 1960 indtrådt i bestyrelsen den 6. april 2005 Senest genvalgt i 2007 Direktør i: P/F TF Holding Bestyrelsesmedlem og direktør i: TF Ognir P/F P/F 2. marts 2004 Bestyrelsesmedlem i: Betri Pensjón P/F (formand) P/F Hotel Føroyar (formand) Kunderådgiver Helle Mark GrønlandsBANKEN A/S Inunngorpoq 29. april marts 2007 siulersuisuni ilaasortanngorpoq Direktør Jørn Skov Nielsen, Råstofdirektoratet, Grønlands Hjemmestyre Inunngorpoq 27. april marts 2007 siulersuisuni ilaasortanngorpoq NUNAOIL A/S-ip siulersuisuini ilaasortaavoq født den 27. april 1960 indtrådt i bestyrelsen den 28. marts 2007 Bestyrelsesmedlem i NUNAOIL A/S Kunderådgiver Inger Poulsen GrønlandsBANKEN A/S Inunngortoq 25. august februar 2002 siulersuisunut ilaasortanngortoq Kingullermik 2007-imi qinigaaqqippoq født den 25. august 1954 indtrådt i bestyrelsen den 1. februar 2002 Senest genvalgt i 2007 Controller Jette Radich GrønlandsBANKEN A/S Inunngorpoq 26. januar marts 2007 siulersuisuni ilaasortanngorpoq født den 26. januar 1953 indtrådt i bestyrelsen den 28. marts 2007 Bankdirektør Martin Kviesgaard GrønlandsBANKEN A/S Inunngorpoq 23. maj 1966 Pisortaqarfimmi 1. marts 2006 aallartippoq Posthuset A/S-imi siulersuisut ilaasortaaffii født den 23. maj 1966 indtrådt i direktionen den 1. marts 2006 Bestyrelsesmedlem i Posthuset A/S Bestyrelsesmedlem i: Minikka A/S (formand) Polar Raajat A/S (formand) født den 29. april 1966 indtrådt i bestyrelsen den 28. marts 2007

7 Aqutsisut oqaaseqaataat Ledelsespåtegning 2 GrønlandsBANKEN A/S-imi siulersuisut pisortallu ukiumoortumik nalunaarusiaq 1. januar 31. december 2008-mut tunngasoq ullumi oqaluuseralugulu akueraat. Bestyrelse og direktion har i dag behandlet og godkendt årsrapporten for 1. januar 31. december 2008 for GrønlandsBANKEN A/S. Ukiumoortumik nalunaarusiaq aningaaserivinnik ingerlatsinermut inatsimmik, tamatumunnga ilanngullugu kreditinstitut-it aamma fondsmæglerselskab-it il.il. aningaasanut tunngasunik nalunaarusiortarnerat pillugu nalunaarut malillugu suliaavoq. Tamatuma saniatigut ukiumoortumik nalunaarusiaq aningaaserinermik ingerlatsiviit pappialanik nalilinnik niuerfinni nalunaarsorneqarsimasut ukiumoortumik nalunaarusiortarnerat pillugu danskit paasissutissiinissamut piumasaqaatigisartagaat malillugit suliaavoq. Pisortat nalunaarusiaat aningaaseriviup ingerlassaasa aningaasaqarnikkullu qanoq inissisimaneranik aamma ajutoorfiusinnaasut pingaarnerpaat, kiisalu aningaaserivimmut sunniuteqarsinnaasumik qularnartortaqarsinnaasut pillugit ajunngitsumik tikkuussisumik samminniffiusumillu imaqarpoq. Naatsorsuuseriaaseq toqqarneqarsimasoq taanna naleqquttutut isumaqarfigaarput, taamaaliornikkut ukiumoortumik nalunaarusiaq aningaaseriviup pigisaanik, akiitsuinik aningaasaqarnikkullu 31. december 2008-mi inissisimaneranik, kiisalu aamma aningaaseriviup suleriaaserisimasaani angusat aningaasallu kaaviiaarsimanerat pillugu mut ukiumoortumik naatsorsuusiornermi pissutsinik ajunngitsunik tikkuussimmat. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Årsrapporten er herudover udarbejdet i overensstemmelse med yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede finansielle selskaber. Ledelsesberetningen indeholder en retvisende gennemgang af udviklingen i bankens aktiviteter og økonomiske forhold samt en retvisende beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som banken kan påvirkes af. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af bankens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2008 samt af resultatet af bankens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Innersuussutigineqarpoq ukiumoortumik nalunaarusiaq ataatsimeersuartunit akuerineqassasoq. Nuuk, ulloq 11. februar 2009 / Nuuk, den 11. februar 2009 Pisortaqarfik / Direktion Martin Kviesgaard Siulersuisut / Bestyrelse Bent H. Jakobsen, siulittaasoq/formand Anders Brøns Jørn Skov Nielsen Kristian Lennert, siulittaasup tullia/næstformand Gunnar í Liða Inger Poulsen Frank Bagger Helle Mark Jette Radich

8 Kukkunersiuisut oqaaseqaataat Revisionspåtegninger 3 Namminerisamik kukkunersiuisut uppernarsaatitut oqaaseqaataat GrønlandsBANKEN A/S-ip ukiumi naatsorsuiffiusumi 2008-mi ukiumoortumik nalunaarusiaa kukkunersiorparput. Ukiumoortumik nalunaarusiaq aningaaseriveqarnikkut ingerlatsiviit pillugit inatsit naapertorlugu suliaavoq. Tamatuma saniatigut ukiumoortumik nalunaarusiaq aningaaserinermik ingerlatsiviit pappialanik nalilinnik niuerfinni nalunaarsorneqarsimasut ukiumoortumik nalunaarusiortarnerat pillugu danskit annertunerusumik paasissutissiinissamut piumaasaqaatigisartagaat malillugit suliaavoq. Kukkunersiuineq Kukkunersiuineq Finanstilsyn-ip aningaaserinermik ingerlatsivinni assigisaannillu kukkunersiuisarnermi periaasissat pillugit nalunaarutaa aamma danskit kukkunersiueriaatsimi assigiissaakkamik periaaserisartagaat naapertorlugit suliaavoq. Assigiissaakkamik periaatsini taakkunani piumasaqaatigineqartut malissagutsigit kukkunersiuinissatsinnut atatillugu pilersaarusiornitsinni suliarinnitsinnilu ukiumoortumik nalunaarusiap kukkusumik paasissutissiinernik pingaarutilinnik imaqannginnissaa qulakkeerniartariaqarsimavarput. Kukkunersiuineq ingerlanneqarpoq kukkunersiuinermi sulinerup qanoq agguataarneqarnissaa pillugu kukkunersiuisut avataaneersut isumaqatigiissuteqarfigalugit, kukkunersiuinermilu suliarineqartut tassaapput sulinermi periaatsit atorneqartut nammineerlunilu misissuinerit, tassunga ilaatillugit ajutoorfiusinnaasut eqqarsaatigalugit aqutseriaatsit pisortanit aaqqissorneqartut nalunaarusiortarnissami periaasissanut tunngatillugu niuernermilu ajutoorfiusinnaasunut tunngassuteqartut. Ukiumoortumik nalunaarusiami aningaasat amerlassusaat taakkartorneqartut paasissutissallu allat pingaaruteqassusiat aallaavigalugit misissugassatsinnik toqqartuisimavugut, tamatumanilu ilanngullugit paasissutissat ukiumoortumik nalunaarusiami aningaasat amerlassusaannut taakkartorneqartunut paasissutissanullu tunuliaqutaasut. Kukkunersuinermissaaq naatsorsuutinik suliarinneriaasissatut aqutsisunit atorneqartoq tulluartuunersoq isummerfigineqarpoq, naatsorsuutitigullu naliliineq tulluartuunersoq, kiisalu ukiumoortumik nalunaarusiap saqqummiunneqarnerani periaaserineqartoq naliliiffigineqarluni. Suliassaqarfiit ajutoorfiusinnaasortallit pingaaruteqartullu kukkunersiorneqarneranni peqataavugut, uagullu isumarput naapertorlugu kukkunersiuineq tunngavigalugu uppernarsaatissaalersut inerniliinissami tunngavissatut atussallugit tulluartuullutillu naammapput. Kukkunersiuineq nangaassuteqarnissamut pissutissaqalersitsinngilaq. Inerniliineq Isumaqarpugut suleriaatsit atorneqartut suliffeqarfiullu iluani nammineerluni misissueriaatsit, matumani ajutoorfiusinnaasut ilanngullugit eqqarsaatigalugit aqutsisut aqutseriaasissamissut aaqqissuussisimanerat, aningaaseriviup nalunaaruteqarnissamini periaaserisartagaanut niuernermilu ajutoorfiusinnaasunut sammitinneqartut naammaginartuusut. Taamatuttaaq isumaqarpugut ukiumoortumik nalunaarusiami aningaaseriviup pigisaannik, akiitsuinik aningaasaqarnikkullu ullormi 31. december 2008-mi qanoq inissisimaneranik ajunngitsumik ersersitsisoqartoq, taamatullu aamma ukiumi naatsorsuiffiusumi 2008-mi aningaaseriviup suliarisimasaani aningaasallu kaaviijaar- Intern revisions påtegning Vi har revideret årsrapporten for GrønlandsBANKEN, Aktieselskab for regnskabsåret Årsrapporten aflægges efter lov om finansiel virksomhed. Årsrapporten aflægges herudover i overensstemmelse med yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede finansielle selskaber. Den udførte revision Revisionen er udført på grundlag af Finanstilsynets bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder mv. samt finansielle koncerner og efter danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Revisionen er udført i henhold til den arbejdsdeling, der er aftalt med ekstern revision, og har omfattet vurdering af etablerede forretningsgange og interne kontroller, herunder den af ledelsen tilrettelagte risikostyring, der er rettet mod rapporteringsprocesser og væsentlige forretningsmæssige risici. Ud fra væsentlighed og risiko har vi stikprøvevis efterprøvet grundlaget for beløb og øvrige oplysninger i årsrapporten, herunder undersøgelse af information, der understøtter de i årsrapporten anførte beløb og oplysninger. Revisionen har endvidere omfattet stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Vi har deltaget i revisionen af de væsentlige og risikofyldte områder, og det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at de etablerede forretningsgange og interne kontroller, herunder den af ledelsen tilrettelagte risikostyring, der er rettet mod bankens rapporteringsprocesser og væsentlige forretningsmæssige risici, fungerer tilfredsstillende. Det er tillige vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af bankens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2008 samt af resultatet af bankens aktiviteter og pengestrømme for regnskabs-

9 Kukkunersiuisut oqaaseqaataat Revisionspåtegninger 4 nerinut tunngasut aningaaseriveqarnermik ingerlatsiviit pappialanik aningaasanik nalilinnik niuerfinni nalunaarsorneqarsimasut pillugu paasissutissiisarnissaat danskit annertunerusumik piumaasaqartigisartagaat naapertorlugit suliarineqarsimasoq isumaqarpugut. året 2008 i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed, samt i øvrigt i overensstemmelse med yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede finansielle selskaber. Hammershøj, ulloq 11. februar 2009 / Hammershøj, den 11. februar 2009 Jørgen Lautrup Kukkunersiuinermi pisortaq / Revisionschef Kukkunersiuisut arlaannut attuumassuteqanngitsut isummernerat GrønlandsBANKEN A/S-imi piginneqataasunut GrønlandsBANKEN A/S-ip ukiumoortumik naatsorsuusiorfiusumut 1. januar 31. december 2008-mut ukiumoortumik nalunaarusiaa kukkunersiorparput, tamatumanilu ilanngullugit pisortat isummernerat, pisortat nalunaarusiaat, naatsorsuuseriaaseq atorneqartoq, angusanik naatsorsuinerit, oqimaaqatigiissitsineq, namminerisamik aningaasaatit naatsorsorneqarnerat kiisalu aningaasanik kaaviiaartitsinermi naatsorsuutit aamma nassuiaatit. Ukiumoortumik nalunaarusiaq suliarineqarpoq suliffeqarfiit aningaasarsiornermik ingerlatallit pillugit inatsit naapertorlugu, tamakkununnga ilaallutik kreditinstitutit aamma fondsmæglerselskab-it il.il. aningaasarsiornikkut nalunaarusiortarnerat pillugu nalunaarut. Tamakku saniatigut ukiumoortumik nalunaarusiaq suliffeqarfiit aningaasarsiornermik sammisallit børs-imut nalunaarsorsimasut ukiumoortumik nalunaarusiornermi danskit paasissutissanik saqqummiussinissamut piumasaqaataat naapertorlugu suliaavoq. Ukiumoortumik nalunaarusiamut pisortat akisussaaffii Ukiumoortumik nalunaarusiap suliarineqarnissaa saqqummiunneqarnissaalu, suliffeqarfiit aningaasarsiornermik ingerlatallit pillugit inatsit naapertorlugu pisortat akisussaaffigaat, tassungalu ilaallutik kreditinstitut-it aamma fondsmæglerselskab-it il.il. aningaasarsiornikkut nalunaarusiortarnerat pillugu nalunaarut, kiisalu ingerlatsiviit aningaasarsiornermik ingerlatallit børs-imut nalunaarsorsimasut ukiumoortumik nalunaarusiornermi paasissutissiinissamik danskit piumasaqaataat malillugu. Akisussaaffimmut tamatumunnga aamma ilaapput ukiumoortumik nalu- Den uafhængige revisors påtegning Til aktionærerne i GrønlandsBANKEN, Aktieselskab Vi har revideret årsrapporten for GrønlandsBANKEN, Aktieselskab for regnskabsåret 1. januar december 2008 omfattende ledelsespåtegning, ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter. Årsrapporten aflægges efter lov om finansiel virksomhed, herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Årsrapporten aflægges herudover i overensstemmelse med yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede finansielle selskaber. Ledelsens ansvar for årsrapporten Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed, herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. samt yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede finansielle selskaber. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation.

10 Kukkunersiuisut oqaaseqaataat Revisionspåtegninger 5 naarusiap suliarineqarnerani saqqummiunneqarneranilu ilusilersornera, suliffimmi immini nakkutilliinerup atuutsinneqarnera atatiinnarneqarneralu ukiumoortumik nalunaarusiap suliarineqarneranut saqquimmunneqarneranullu attuumassuteqartut, paasissutissanik annertuunik kukkuneqanngitsumik eqqortumik takutitsisut, paasissutissat kukkusut peqqutigigaluarpagit peqquserluuteqarneq imaluunniit kukkuneqarsimaneq, kiisalu naatsorsuusioriaatsip toqqarneqartup atorneqartullu siunertaqarneri aammalu naatsorsuusiornikkut missingiinerit, pissutsit naapertorlugit naammaginartutut isigineqartut. Kukkunersiuisut akisussaaffii kukkunersiuinerlu ingerlanneqarsimasoq Uagut kukkunersiuinerput tunngavigalugu ukiumoortumik nalunaarusiaq pillugu isummernissarput akisussaaffigaarput. Danskit kukkunersiuinermut assigiissaarisarnerat naapertorlugu kukkunersiuinerput ingerlapparput. Assigiissaarissutit piumasaatigaat ileqqorissaarnissamut piumasaqaatit eqquutsissagigut, kiisalu kukkunersiuineq pilersaarusiorlugulu suliarissagipput ukiumoortumik nalunaarusiaq paasissutissanik kukkusunik annertuunik imaqannginnissaata qulakkeerluarnissaa siunertaralugu. Kukkunersiuinermut ilaapput ukiumoortumik nalunaarusiami aningaasat paasissutissallu ilanngunneqarsimasut kukkunersiuinikkut uppernarsaanissaq anguniarlugu iliuutsit. Iliuutsinut toqqarneqartunut kukkunersiuisut naliliineri apeqqutaapput, tamakkununnga ilaallutik ukiumoortumik nalunaarusiami paasissutissanik kukkusunik annertuunik aarlerinaateqarsinnaasunik naliliinerit, kukkusumik paasissutissanut peqquserluuteqarneq imaluunniit kukkusimaneq peqqutaagaluarpalluunniit. Aarlerinaatilinnik naliliinermi kukkunersiuisup suliffimmi misissuinerit aningaaseriviup ukiumoortumik nalunaarusiamik suliarinninnermut saqqummiussinermullu attuumassuteqartut eqqarsaatigisarpai, paasissutissat eqqortumik paasinnitsitsisut kukkunersiuisup iliuusissanik ilusilersuineranik siunertaqartumik, pissutsit malillugit tulluartutut isigineqartut taamaattorli ingerlatsiviup suliffimmi misissuinerani siunertaqartumik isummernissaannut siunertaqanngitsut. Kukkunersuinermuttaaq ilaapput isummernissat, pisortat naatsorsuusioriaaseq atorsimasaat tulluunnersoq, naatsorsuusioriaatsimi missingiinerit pisortanit atorneqarsimasut naammaginarnersut kiisalu ukiumoortumik nalunaarusiap saqqummiunneqarnerata ataatsimoortumik nalilerneqarnera. Isumaqarpugut kukkunersiuinermi uppernarsaatit saqqummiunneqarsimasut naammaginartut, isummernitsinnullu tunngavissatut tulluuttuusut. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for bankens udarbejdelse og aflæggelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af selskabets interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af bankens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2008 samt af resultatet af bankens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar 31. december 2008 i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed, herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. samt yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede finansielle selskaber. Kukkunersiuisut uparuaanissamut peqqutissaqarsimanngillat. Inerniliineq Isumaqarpugut ukiumoortumik nalunaarusiaq aningaaseriviup ulloq 31. december 2008-mi pigisatigut, akiitsutigut aningaasarsiornikkullu inissisimaneranik eqqortumik paasissutissiisoq, kiisalu ukiumi naatsorsuusiorfiusumi 1. januar 31. december 2008-mut aningaaseriviup sammisaani aningaasanillu kaaviaartitsinerani angusat ingerlatsiviit aningaasarsiornermik ingerlatallit pillugit inatsit malillugu ingerlanneqarsimasut, tamakkununnga ilaallutik kreditinstitut-inut aamma fondsmæglerselskab-inut il.il. aningaasarsiornikkut nalunaaruteqartarnerat pillugu nalunaarut kiisalu ingerlatsiviit aningaasarsiornermik ingerlatallit børs-imut nalunaarsorsimasut ukiumoortumik nalunaariusiornermi paasissutissiinissamut danskit piumasaqaataat allat naapertorlugit suliarneqarsimasut. Nuuk, ulloq 11. februar 2009 / Nuuk, den 11. februar 2009 Deloitte Kukkunersiuisoqarfik naalagaaffimmit akuerisaasoq Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Anders O. Gjelstrup og Ole Sonntag Kukkunersiuisut naalagaaffimmit akuerisaasut Statsautoriserede revisorer

11 Kukkunersiuisut oqaaseqaataat Finanskalender og Fondsbørsmeddelelser 6 Aningaasarsiornikkut 2009-mut pisussat / Finanskalender for 2009 Ukiumooortumik nalunaarusiaq 2008 / Årsrapport 2008 Nuummi ataatsimeersuarneq / Generalforsamling i Nuuk Kvartalimut nalunaarusiaq 1. kvartal 2009 / Kvartalsrapport for 1. kvartal 2009 Ukiup affaanut nalunaarusiaq 2009 / Halvårsrapport februar 25. marts 29. april 12. august kvartal 2009-mut nalunaarusiaq / Rapport for kvartal oktober 2008-mi fondsbørs-imut nalunaarutit / Fondsbørsmeddelelser i januar 13. februar 28. februar 11. marts 12. marts 03. april 30. april 13. august 13. august 07. oktober 29. oktober 05. november 21. november 24. november Annertuumik piginneqataasut nalunaarutaat Storaktionærmeddelelse Ukiumoortumik nalunaarusiaq 2007 Årsrapport 2007 GrønlandsBANKEN-imi aktianik nuutsitsinernik nalunaaruteqarneq / Indberetning af transaktioner med aktier i GrønlandsBANKEN Ileqquusumik ataatsimeersuarnissamut aggersaaneq / Indkaldelse ordinær generalforsamling GrønlandsBANKEN-imi aktianik nuutsitsinernik nalunaaruteqarneq Indberetning af transaktioner med aktier i GrønlandsBANKEN Ileqquusumik ataatsimeersuarnerup ingerlasimanera Forløb af ordinær generalforsamling Qaammatit pingasukkaartumik nalunaarusiaq 1. kvartal 2008 Kvartalsrapport 1. kvartal 2008 Ukiup affaanut nalunaarusiaq 2008 Halvårsrapport 2008 Aningaasarsiornikkut 2009-mi pisussat Finanskalender 2009 Qulakkiinermut isumaqatigiissut Garantiordning 2008-mi kvartal-imut nalunaarusiaq Rapport for kvartal 2008 GrønlandsBANKEN-imi aktianik nuutsitsinernik nalunaaruteqarneq Indberetning af transaktioner med aktier i GrønlandsBANKEN Piginneqataasunik isumaqatigiissusiorneq Aktionæraftale GrønlandsBANKEN-imi aktianik nuutsitsinermik nalunaaruteqarneq Indberetning af transaktioner med aktier i GrønlandsBANKEN

12 Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiit aningaasaqarnerlu Det grønlandske samfund og økonomien 7 Nunarsuaq tamakkerlugu aningaasarsiornikkut ajornartorsiorneq aamma Kalaallit Nunaannut sunniuteqarpoq Nunarsuaq tamakkerlugu aningaasarsiorneq piffissami kingullermi sivitsortumi ineriartornermigut kigaallakkiartornera malunnarsimavoq. Nunat tamalaat akornanni aningaasanik niueqatigiinnerup sanngiilliartornerata tamanna ersarissisippaa. OECD-p EU-kommissionillu siulittuutimini kingullerni USAmi, EU-mi Japan-imilu BNP-p appariartornissaa ilimagivaat, taamaammallu aningaasarsiorneq killormut ingerlalersutut oqaatigisariqarpoq. Ajornartorsiornerup kingunerisai suli tamakkiisumik malunniutinngillat. Nunani tamalaani Danmark-imilu akiliiisinnaajunnaartut suliffissaaruttullu malunnaatilimmik amerliartussapput, taamatullu illuuteqartuni allatigullu aningaasanik nalilinnik pigisalinni ajunaartoqarnissaa avaqqunneqarsinnaagunanngilaq. Aningaasarsiornikkut ajornartorsiorneq aamma Kalaallit Nunaannut sunniuppoq. Taamaattorli siunniutigisaa nunanut allanut naleqqiullugu annikinnerussasoq ilimagineqarpoq. Aningaasarsiornikkut ajornartorsiornerup aningaasanik atorniarneq akisunerulersillugulu pisariunerulersissavaa, ingammik nunani allani. Tamassuma inuinnaat, suliffeqarfiit kiisalu Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutaasa aningaasaqarnerat sunniuteqarfigisinnaavaa. Nunarsuaq tamakkerlugu aningaasarsiornikkut unikaallannerup aningaasat naleerukkiortornissaat kingunerissagaa naatsorsuutigineqarpoq. Pingaarnerusumik uuliap nerisassallu akiisa qaffannerisigut nunani Euro-qarfinni mi aasaanerani naleerukkiartornerup 4% anguaa, taamaammallu EBC-p anguniagaa, tassaasoq naleerukkiartornerup 2% qaangissanngikkaa, qulaanneqarpoq. Nunat tamalaat akornanni aningaasarsiornikkut nakkaattoornerup maannakkut aningaasat naleerukkiartornerat appariartortippaa mi aningaasat naleerukkiartornerat EU-mi 1% miss., Danmark-imilu 1½% miss. Iiimagineqarpoq. Aningaasarsiornikkut ajornartorsiornerup malitsissaasa ilagaattaaq ilaatigut Danmark-imi nunanilu allarpassuarni sanaartornikkut suliassaaleqilernissaq taamatullu sulisut ikilisartariaqarnissaat. Killormulli Kalaallit Nunaanni avataani sulisussarsiorneq pisariinnerulissaaq, sanaartornermullu atortussat akikinnerulissallutik. Aningaasarsiornikkut ajornartorsiornerup takutippaa Kalaallit Nunaanni aningaasarsiorneq nunat tamalaat akornanni ineriartornermut atalluinnartuusoq. Aatsitassarsiornikkut pilersaarutit arlallit unitsikkallarneqarsimapput, ineriartorneq kigaallappoq, nalorninerlu pisarnermit annertuneruvoq. Taamaattorli allatigut sunniuteqarpoq, soorlu ilaatigut suliffeqarfinni inuttassaaleqinerup annikillineratigut kiisalu aningaasat naleerukkiartornerisa appasinnerulernissaanut ilimagisat. Nunarsuaq tamakkerlugu aningaasarsiornerup ajalusoorneranut patsisaasut pingaarnerit ilagaat inissiat akiisa qaffariarsimanerujussui. Tassuunatigut Kalaallit Nunaat nunanit allanit amerlanernit pitsaanerusumik inissisimavoq. Finanskrisen og den globale udvikling påvirker også Grønland Prognoserne for den internationale økonomi har gennem længere tid peget på, at væksten har været under opbremsning. Krisen på de internationale finansielle markeder har forstærket dette billede. I sine seneste prognoser forventer både OECD og EU-Kommissionen faldende BNP i USA, EU og Japan i 2009 og økonomierne er dermed i recession. Konsekvenserne af krisen er således endnu ikke slået fuldt igennem. Antallet af konkurser og arbejdsløsheden vil stige betydeligt internationalt og i Danmark, og forsatte værditab på fast ejendom og andre aktiver kan ikke udelukkes. Finanskrisen har også konsekvenser for Grønland. Påvirkningen ventes dog at blive mindre end i de fleste andre lande. Finanskrisen betyder, at det bliver dyrere og sværere at få finansiering, særligt i udlandet. Det kan påvirke både almindelige husholdninger og virksomheder og de hjemmestyreejede aktieselskaber. Afmatningen i verdensøkonomien betyder, at inflationen ventes at falde. Især stigende oliepriser og fødevarepriser betød, at inflationen i euroområdet i sommeren 2008 nåede op på 4 pct., og den var dermed over ECBs mål om en inflation på under 2 pct. Recessionen i den internationale økonomi medfører nu faldende inflation. I 2009 ventes inflation på ca. 1 pct. i EU og 1½ pct. i Danmark. En anden konsekvens af finanskrisen er, at bl.a. byggebranchen i Danmark og i andre lande mangler ordrer og derfor har overkapacitet. Det gør det omvendt lettere for Grønland at rekruttere arbejdskraft udefra, og byggematerialer bliver billigere. Finanskrisen illustrerer, at Grønlands økonomi er afhængig af den internationale udvikling. En række mineralprojekter er indtil videre sat på stand by, væksten er reduceret, og usikkerheden er større end normalt. Men der er også afledte effekter i form af mindre pres på fx arbejdsmarkedet og udsigt til lavere inflation.

13 Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiit aningaasaqarnerlu Det grønlandske samfund og økonomien 8 Namminerisamik illuliorniarnerni aningaasanik atorniartarnerit sivisuumik akilerugassat aalajangersimasumillu ernialersukkat realkredit atorlugu pisrtallu aqqutigalugit akuerineqartarput. Tamassuma saniatigut realkredit aqqutigalugu aningaasanik atortitsisarneq taamaallaat illoqarfinni aningerusuni periarfissaavoq. Ukiuorpaalunni aggersuni illoqarfiit taakkorpiaat inunikkiartornissaat ilimagisariaqarpoq, taamaammallu inissiat akii atatinneqarsinnaassapput. Pisisussallu ilarpassui siullermeerlutik illusisussaassammata nalingi immikkut annertunerusumik qaffasinnissaat ilimagisariaqanngilaq. Naalagaafimmit tapiissutit ukiorpaalunngortuni annertunerusimik nikissimanngillat, inuiaqatigiillu isertitaasa sisamararterutaasa missaaniillutik. Ataavartumik annertuumillu tapiiffigineqartarnerup kinguneraa, ataatsimoortumik aningaasaqarnerup malunnarluartumik qaffakkiartussappat inuit namminneq aningaasarsiornerat annertuumik qaffattariaqartoq. Paarlattuanilli aalajangersimasumik tapiissutinik pisarneq aningaasarsiornikkut nakkariartornerit nalaanni patajaallisaasinnaavoq. Tamanna Kalaalit Nunaata aningaasorsiornerata nunani allani ajornartorsiornermut naleqqiullugu ima kassupillanneqannginneranut aamma peqqutaasorinarpoq Nunarsuaq tamakkerlugu aningaasarsiornikkut ajornartorsiornermi aningaaseriviit arlaleriarlutik ernianut kisitsit appartittarsimavaat. USAmi FED-ip 0,25%-imut appartissimavaa. Euro-qarfimmi EBC-p 2008-mi ukiakkulli arlaleriarluni appartittarsimavaa, kingusinnerpaamillu 2009-p aallartilaarnerani 2%-inngortillugu. Nationalbank-ip ernianut kisitsit (REPO) 3,00%- imut appartissimavaa, 2009-lu tamakkerlugu erniat appasissumiinnissaat ilimagisariaqarpoq. Aningaasarsiornikkut ajornartorsiulernerup kingunerisaanik aningaaserivinnut ikiorsiissutit aningaasanillu atortitsinissamut ikiorsiissutit Aningaasarsiornikkut ajornartorsiorneq peqqutaalluni naalagaaffiit aningaasanik niuertunut iliuuseqartariaqarsimapput. Tamanna Danmark-imi, taamatuttaaq nunani killerni amerlanerni pivoq. Kalaallit Nunaanni aningaasanik niuertut Danmark-imi Finanstilsyn-imit nakkutigineqarput, taamatullu aningaasarsior- Bristede bolig-prisbobler er én af hovedårsagerne til, at finanskrisen opstod i den internationale økonomi. På dette punkt er Grønland bedre stillet end de fleste andre lande. Låneformerne til privat boligbyggeri er baseret på lange fastforrentede realkreditlån og offentlige lån. Desuden ydes kun realkreditlån i de største byer. I mange år fremover må der ventes befolkningstilgang til netop disse byer, og det bidrager til, at boligernes værdi kan bevares. At mange er førstegangskøbere betyder endvidere, at priserne ikke er pustet væsentligt op af store friværdier. Bloktilskuddet fra staten har gennem mange år været konstant i faste priser og udgør godt en fjerdedel af samfundsindkomsten. Et stort, konstant bloktilskud betyder, at den private del af økonomien skal vokse meget, for at den samlede økonomi kan opnå høj vækst. Men et konstant bloktilskud betyder omvendt også, at den samlede økonomi er mere stabil i nedgangstider. Dette taler ligeledes for, at Grønlands økonomi ikke bliver påvirket så meget af krisen som mange andre lande. Krisen i verdensøkonomien har ført til, at centralbankerne har sat styringsrenterne ned i flere omgange. FED har i USA sænket renten til 0,25 pct. ECB har ad flere omgange siden efteråret 2008 sat renten i euroområdet ned og senest i begyndelsen af 2009 til 2 pct. Nationalbanken har sat REPO-renten ned til 3,00 pct., og et lavt renteniveau må forventes i hele Bankpakker og kreditpakker i kølvandet på finanskrisen Finanskrisen har nødvendiggjort statslige initiativer over for den finansielle sektor. Det gælder både i Danmark og i de fleste andre vestlige lande. Den finansielle sektor i Grønland er underlagt Finanstilsynet i Danmark, ligesom lovgivningen på det finansielle område stort set svarer til den danske. Det er en særdeles fornuftig konstruktion, særligt i krisetider. I oktober 2008 blev der indgået politisk aftale om sikring af finansiel stabilitet (bankpakken). Den danske stat garanterer herefter for alle indlån i danske pengeinstitutter, der tilsluttede sig

14 Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiit aningaasaqarnerlu Det grønlandske samfund og økonomien 9 nikkut inatsiseqarneq danskit inatsisaannut annertunertigut assingulluni. Tamanna aqqissuussineq isumatusaarneruvoq, ingammillu ajornartorsiornerup nalaani mi oktobarip qaammataani aningaasarsiornerup patajaatsumik ingerlanissaa siunertaralugu naalakkersuinikkut isumaqatigiissusiortoqarpoq (bankpakken). Tamassuma kinguneraa naalagaaffiup danskit aningaaseriviutai taamatut aaqqiinermut peqataarusuttut aningaasanik ikineqartartunik qulakkeerinera. Aaqqiinermut peqataaneq akisuvoq, aningaaseriviillu katillutik 35 mia. kr. akilertussaavaat. GrønlandsBANKEN taamatut aaqqiinermut peqataavoq. Aningaasarsiornikkut ajornartorsiornerup kingunerisaanik aningaaseriviit aningaasarsiornerannut peqataatitsiniarneq malunnaatilimmik killeqalersimavoq. Tamassuma aningaasanik taarsigassartitsineq ima killilersinnaatigaa, allaat suliffeqarfinnut inunnullu ataasiakkaanut taarsigassartitsisaneq unitsittariaqarluni, tamannalu aningaasarsiorneq ataatsimut isigalugu ajalusoortitsisussaavoq mi januar-ip qaammataani Danmark-imi naalakkersuinikkut isumaqatigiittoqarpoq aningaaseriviit realkreditinstitut-illu naalagaaffimmit aningaasanik atukkinneqarsinnaalerlugit, taamaaliornikkut akiliisinnaassusiat (kreditpakken) nukittorsaqqinneqarluni, pilersaarutinullu ilimanaateqartunut kingumut taarsigassarsitsi. Bankpakke-mik kreditpakke-millu taaneqartut kissaatigineqartutut kinguneqassanersut nalorninartorujussuuvoq, aammalu nunarsuaq tamakkerlugu aningaasarsiornikkut ajornartorsiornerup kingunerisaanik akiuutissanik pisortat tungaanniit iliuuseqartoqartariaqaqqinnissaa maannakkut oqaatigineqarsinnaanngikkallarpoq. Nunap iluani aningaasarsiorneq kigaallappoq Kalaallit Nunaanni aningaasaqarneq maannamut annertunerusumik Danmark-imit tapiissutinik immamilu pisuussutinik uumassusilinnik, raajanerusunik toqqammaveqarpoq. Tapiissutit imatut annertusiartunngillat, raajaqarneratigullu ikiliartortoqarluni. Ataatsimut isigissagaanni pissutsit atuuttut ineriartornissamut killiliingaatsiartorujussuupput, allaallu ineriartornerup unittoornissaanik oqariartuuteqarlutik. ordningen. Prisen for ordningen er høj og pengeinstitutterne skal i alt betale op til ca. 35 mia.kr. GrønlandsBANKEN deltager i ordningen. Som følge af den finansielle krise har bankerne fået langt sværere ved at tiltrække ansvarlig kapital. Det giver risiko for, at kreditpolitikken strammer så meget til, at udlån til virksomheder og husholdninger går i stå til skade for den samlede økonomi. Der er i januar 2009 indgået politisk aftale i Danmark om at tilbyde penge- og realkreditinstitutterne statslige lån, så de kan styrke solvensen (kreditpakken) og derved igen yde lån til sunde projekter. Om bankpakken og kreditpakken får den ønskede effekt er meget usikkert, og det kan ikke udelukkes, at der bliver behov for yderligere offentlige indgreb for at afbøde effekten af den internationale krise. Den indenlandske økonomi kommer ned i gear Økonomien i Grønland er fortsat baseret på primært bloktilskud fra Danmark og havets levende ressourcer, især rejer. Bloktilskuddet øges ikke realt, mens rejeressourcen er faldende. Overordnet set taler dette for yderst begrænset vækst eller nulvækst.

15 Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiit aningaasaqarnerlu Det grønlandske samfund og økonomien 10 Kalaallit Nunaanni aningaasarsiorneq 2008-mi ilimagisamik 1-1½%-mik qaffariarsimavoq mi qummut ammulluunniit nikinnissaa ilimagineqanngilaq. Nunarsuup sinnerani pissutsit saniatigut raajartassat appartinneri aningaasarsiornikkut ingerlatsinermut kigaallatsitsisussaapput, aningaasaqarnikkullu naalakkersuinikkut ingerlatsinerup sukkanerusumik ineriartortitsinissaa ilimanarpallaanngilaq. Ukiuni kingullernisut illoqarfinni anginerni pingasuni sisamaniluunniit aningaasarsiornikkut ineriartortoqarsinnaavoq, illoqarfinnilu allani isorliunerusunilu killormut ingerlasoqarsinnaalluni. Avataaniit suliartortorpassuit ilinniaqarsimasunik sulisussanik amigaateqarneq takutippaat. Tamanna sanaartornermi takuneqarsinnaavoq, kiisalu assersuutigalugit inunnik isumaginninnermi, peqqinnissaqarfimmi atuarfeqarnermilu sulisussanik ilinniarsimasunik amigaateqartoqarluni. Suliffissaarusimasut amerlanngikkaluartut tamanna ersarissumik allangortikkunanngilaa. Kalaallit Nunaanni aningaasat naleerukkiartornerat 2008-mi ukiup affaa siulleq annertusivoq, tamatumani peqqutaallutik nunarsuaq tamakkerlugu nerisassat akiisa qaffarnerat, Kalaallit Nunaanni akitsuutit qaffannerisigut kiisalu nunarsuaq tamakkerlugu nunamilu piginnaassutsikkut unamminerit. Aningaasat naleerukkiartupiloornerat unammillernissamut akornutaasarpoq, maannakkulli aningaasarsiornerup sanngiillinerani aningaasat naleerukkiartornerat unikaallattussaassaaq. Den økonomiske vækst i Grønland i 2008 har formentlig været i størrelsesordenen 1-1½ pct. I 2009 forventes der at blive nulvækst. Udover den internationale udvikling vil en lavere rejekvote bidrage til et aktivitetsfald, og finanspolitikken vil næppe bidrage til yderligere vækst. Der kan, som i de foregående år, blive økonomisk vækst i de 3-4 største byer, mens der kan komme negativ vækst i de øvrige byer og yderområderne. Et fortsat stort antal tilkaldte vidner om, at der er mangel på uddannet arbejdskraft. Det gælder faglærte inden for bygge- og anlægsbranchen, samt kvalificeret arbejdskraft inden for fx social-, sundheds- og undervisningsområdet. En svagt stigende ledighed vil næppe ændre afgørende på det forhold. Inflationen i Grønland steg i første halvår af 2008 i kølvandet på de globalt stigende fødevarepriser, engangsstigninger i afgifter i Grønland og kapacitetspres både internationalt og lokalt. Den høje inflation svækker konkurrenceevnen, men med den økonomiske afdæmpning vil inflationen falde. Mineraler, olie og aluminium Finanskrisen, den internationale konjunkturudvikling og faldende råvarepriser betyder, at aktiviteterne på mineralområdet bliver droslet ned. Nogle af de mest fremskredne råstofprojek- Samfundsindkomsten (real disponibel bruttonationalindkomst) Inuiaqatigiit isertitaat (Tunissiornikkut isertitat atorsinnaassat) Øvrige landbaserede erhverv 19% Turisme 2% Byggeri og fremstilling 8% Råstofudvinding 2% 2% 8% 2% 19% 17% 27% 25% Bloktilskud Ataatsimoortumik 27% tapiissutit Bloktilskud Pisortat susassaqarfii Offentlig sektor Aalisarnermik inuussutissarsiorneq Fiskerierhverv Aatsitassanik piiaaneq Råstofudvinding Samfundsindkomsten (Real disponibel bruttonationalindkomst) Inissialiorneq suliarinninnerlu Byggeri og fremstilling Takornariartitsineq Turisme Nunami inuussutissarsiutit allat Øvrige landbaserede erhverv Fiskerierhverv 17% Off. sektor 25%

16 Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiit aningaasaqarnerlu Det grønlandske samfund og økonomien 11 Aatsitassat, uulia aluminiulu Aningaasarsiornikkut ajornartorsiorneq, nunat tamalaat akornanni akiliisinnaanerup inissisimanera pisuussutillu akiisa appariartornerat aatsitassat eqqarsaatigalugit suliniutit kigaallassarneqarput. Aatsitassarsiornermili pilersaarutit ingerlallualereersimasut kingusinnerusukkut piviusunngortinneqarnissat ilimanarluni. Allatut oqaatigalugu aallartitsinernut piffissaliinissaq tassaavoq nalorninermut peqqutaanerpaaq, tamannalu nunat tamalaat akornanni akit sumut ingerlaneri apeqqutaalluinnarluni p naanerani Kujataani kuultisiorfiup Nalunap unitsikkallarnissaa aalajangerneqarpoq. Maniitsup eqqaani olivin-imik piiaavik tassaalerpoq Kalaallit Nunaanni aatsitassarsiorfik ingerlasutuaq, naak aamma tassanik suliat annikillineqarsimagaluartut. Maannakkorpiaq uuliamik gas-imillu misissueqqaarnissamut piianissamullu akuersissutit 13-iupput. Nunarsuaq tamakkerlugu uuliasiortuni suliffeqarfissuit annersaasa ilaat suleqataapput, Qeqertarsuullu avataani uuliamik ujarlerneq aallartinneqareersimavoq. Uuliamik pilersaarutit aningaasarsiornikkut ajornartorsiornermik kalluarneqarunanngillat, ukiummi arlallit misissueqqaarnerit ingerlanneqartussaammata. Naalakkersuisut Alcoa-lu akornanni Maniitsup eqqaani aluminiumik aatsitsiviliornissaq periarfissaqarnersoq misissorneqarallarpoq mi ukiakkut Naalakkersuisuni piginneqataanermut apeqqut aalajangiiffigineqarnissaa ilimagineqarpoq, pilersaarutaasullu piviusunngortinnissaa pillugu inaarutaasumik aalajangiineq 2010-mi pisussaalluni. Pilersaarut piviusunngortinneqassappat aningaasartuutissat mia. kr. missaaniissapput, tassaasut Kalaallit Nunaata BNP-ata marloriaatai. Erngup nukinganik innaallagissiorfiit sarfallu ingerlaarfissai, aluminiumik aatsitsivik tassanilu umiarsualivik, saniatigullu attaveqatigiinnermut inissianullu tamanut atugassianut aningaasaliisoqartussaassaaq. Allatut oqaatigalugu pilersaarut ima annertutigaaq pinngitsoorani nunap aningaasarsiornikkut ingerlaneranut sunniuteqartussaalluni p aasaaneranili nunarsuaq tamakkerlugu aningaasarsiornikkut ineriartornerup takutippaa aatsitassat akii piffissap sivikitsuinnaap ingerlanerani allanngoriasaarsinnaasut. Taamaammat Kalaallit Nunaata pilersaarummut taama annertutigisumut atatillugu pisariaqanngitsumik navianartorsiorsinnaanissaa pinaveersaartariaqarpoq. Aluminiumik suliffissuaqartitsinissap inaarutaasumik aalajangiiffiginissaa aammami aatsitassarsiornikkut pilersaarutit ilanngullugit naalakkersuinikkut piumasaqaatitaqarput. Tamatumani Kalaallit Nunaata annertunerpaamik pilersaarutigineqartunit pissarsisinnaanissaa qulakkeerniarlugu nutaaliortariaqassammat. Pingaarnerusumik sulisoqarnikkut piginnaaneqassutsikkut nunallu iluani nutsersinnaanissamut sulisussanik peqarnissaq qulakkeertariaqassaaq. Sulisussat suliassarsiorlutik nuuttariaqassappata piffinni qimataanni ingerlassat aamma annikillisartariaqassammata. Avataanit sulisussarsiornermi pisortatigoortumik akornutaasinnaasut atorfi- ter er dog veldokumenterede og vil sandsynligvis blive igangsat på et senere tidspunkt. Timingen for igangsætning er med andre ord den største usikkerhedsfaktor og helt afhængig af de internationale konjunkturer. Ved udgangen af 2008 blev det besluttet, at udvinding af guld fra Nalunaq-minen i Sydgrønland bliver sat i bero. Olivinminen ved Maniitsoq er således Grønlands eneste aktive mine, men også her er aktiviteten reduceret. Der er p.t. i alt 13 efterforsknings- og udnyttelsestilladelser vedrørende olie og gas. Nogle af verdens største olieselskaber er involveret, og der er igangsat olieefterforskningsaktiviteter ud for Disko. Olieprojekterne bliver antagelig ikke påvirket af finanskrisen, da der er tale om flerårige efterforskningsprojekter. Landsstyret og Alcoa undersøger fortsat mulighederne for at etablere aluminiumsindustri i Maniitsoq. Det forventes, at landsstyret træffer afgørelse om ejerskabsmodel i efteråret 2009 og tager endelig stilling til projektet i Såfremt projektet etableres, indebærer det en samlet investering på mia. kr., svarende til omkring 2 gange Grønlands BNP, idet der skal investeres i såvel vandkraftværker og transmissionslinier, en aluminiumssmelter med tilhørende havn samt i offentlig infrastruktur og boliger. Projektet er med andre ord så stort, at det vil få afgørende indflydelse på landets samlede økonomi. Udviklingen i verdensøkonomien siden sommeren 2008 viser, at råvarepriser kan ændre sig markant i løbet af kort tid. Det er derfor vigtigt, at Grønland ikke påtager sig unødige risici i forbindelse med et så stort projekt. En endelig beslutning om etablering af aluminiumsindustri og et eller flere store mineprojekter stiller store krav til det politiske system om at gennemføre reformer for at sikre, at Grønland får så meget som muligt ud af projekterne. Det gælder især tiltag der kan øge arbejdsudbuddet og sikre faglig og geografisk mobilitet. I det omfang arbejdskraften flytter efter de nye job, skal man kunne nedjustere aktiviteterne de steder, hvor borgerne flytter fra.