HALVÅRSRAPPORT 2015 JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

Transkript

1 HALVÅRSRAPPORT 2015 JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk

2 Juristernes og Økonomernes Pensionskasse Dirch Passers Allé Frederiksberg Tlf.: CVR NR: JØP HALVÅRSRAPPORT 2015

3 Indhold Ledelsens beretning Overblik første halvår Ledelsesberetning 4 Investeringer 6 Resultat og balance 8 Forventninger til 2. halvår Risici og kapitalforhold 10 Påtegning Ledelsespåtegning 14 Halvårsregnskab 2015 Resultatopgørelse og totalindkomstopgørelse 15 Balance 16 Egenkapitalopgørelse 18 Noter 19 JØP HALVÅRSRAPPORT 3

4 Ledelsesberetning Overblik første halvår 2015 Fælles administration med DIP D. 18. juni 2015 etablerede DIP og JØP det fælles administrationsselskab P +, som skal varetage administrationen af begge pensionskasser. Administrationsfællesskabet har tilsammen medlemmer og en samlet formue på lidt over 100 mia. kr. Vækst i medlemsbidrag Stigning i medlemsbidrag på 4 pct. Omkostninger Pensionskassen har opgjort de årlige omkostninger i procent (ÅOP) for 2014 ÅOP blev på 0,58 et af branchens laveste nøgletal. Halvårets afkast Det samlede investeringsafkast blev 3,1 pct. før skat fordelt med 4,2 pct. i investeringsprofil 1 (afdeling 1 ikke omtegnede medlemmer), 5,0 pct. i investeringsprofil 2 (medlemmer af afdeling 2) og 3,5 pct. i investeringsprofil 3 (afdeling 1 omtegnede medlemmer samt ikke omtegnede medlemmer med lav grundlagsrente). Forrentning af pensionerne Ved indgangen til 2. halvår 2015 er kontorenterne uændret i forhold til 1. halvår Investeringsstrategi Bestyrelsen har besluttet at øge andelen i aktier og kreditobligationer i investeringsprofil 3 med hhv. 4,5 pct. og 3 pct. I første halvår 2015 kan pensionskassen vise fortsat vækst i medlemsbidragene på 4 pct. i forhold til samme periode i 2014, hvilket skyldes fortsat stigende tilgang af medlemmer. Afkastet blev samlet set på 3,1 pct. men dækker over meget forskellige resultater i de tre investeringsprofiler. Et flot aktieafkast på 10 pct. trak investeringsprofil 2 s afkast op på 5,0 pct., hvilket er det højeste blandt de tre investeringsprofiler og er tilfredsstillende. Investeringsprofil 3 s investeringsafkast på 3,5 pct. er lidt lavere pga. den lavere aktieandel i profilen. Bestyrelsen har besluttet at øge andelen af aktier og kreditobligationer i investeringsprofil 3 med hhv. 4,5 pct. og 3 pct. Du kan læse yderligere om bestyrelsens overvejelser i forhold til investeringssammensætningen i investeringsprofil 3 under afsnittet Investeringer. Investeringsprofil 1 fik et negativt afkast på 4,2 pct. pga. profilens renteafdækning. Administrationsfællesskab På generalforsamlingen i april kunne bestyrelsen fremlægge planerne for etablering af et administrationsfællesskab med Danske civil og akademiingeniørers Pensionskasse i daglig tale DIP. Administrationsfællesskabet mellem DIP og JØP blev endeligt etableret d. 18. juni Målet med fællesskabet er at udnytte stordriftsfordele og sikre høj kvalitet i ydelserne til medlemmerne i begge pensionskasser. 4 JØP HALVÅRSRAPPORT 2015

5 Det nye fællesskab er etableret under navnet P + Administrationsfællesskabet har tilsammen højtuddannede medlemmer og en samlet formue på lidt over 100 mia. kr. Samarbejdet mellem DIP og JØP har udviklet sig igennem de sidste mange år og er gradvist blevet tættere. Pensionskasserne valgte i 2013 at etablere en fælles investeringsafdeling, som varetager forvaltningen af pensionskassernes formue på lidt over 100 mia. kr., og i år har bestyrelserne i de to pensionskasser taget det fulde skridt og etableret en fælles administration. Hvad betyder det for medlemmerne DIP og JØP fortsætter med at være to selvstændige pensionskasser med hver deres bestyrelse, formue og medlemsidentitet. Et medlem af JØP vil derfor opleve samme service som før etablering af administrationsfællesskabet og have samme muligheder som før sammenlægningen. DIP og JØP har siden 2009 også samarbejdet om og implementeret medlemssystemet Schantz Life. Samme medlemssystem giver et solidt fundament for etableringen af den fælles administration, og er en væsentlig årsag til at administrationsfællesskabet kan etableres uden store omkostninger til konvertering af systemer. Samlingen af administrationerne i de to pensionskasser har medført, at en række overlappende stillinger i de to pensionskasser er blevet nedlagt, hvilket vil medføre en engangsomkostning i 2015 men vil være en omkostningsbesparelse fra og med Ændringer i pensionskassens ledelse På generalforsamlingen i april indtrådte Marianne Thyrring i bestyrelsen. Marianne Thyrring er udpeget af DJØF. Ved bestyrelsesvalget i juni blev følgende medlemmer valgt til bestyrelsen: Torben Huss, Peter Løchte Jørgensen, Martin Randrup Klintholm og Morten Wig Harboe Jepsen. Pensionskassens direktion udgøres efter d. 18. juni 2015 af adm. direktør Torben Visholm og direktør Søren Kolbye Sørensen. På lidt længere sigt er det naturligvis målet, at der skal høstes så mange stordriftsfordele som muligt i samarbejdet mellem de to pensionskasser, som på sigt skal det føre til faldende omkostninger for begge pensionskasser. Det vil medføre, at der bl.a. udvikles et fælles servicekoncept for begge pensionskasser. Stordriftsfordele Fællesskabet med DIP har allerede høstet store stordriftsfordele i den fælles investeringsafdeling, hvor den samlede større formue er brugt til at forhandle bedre aftaler med eksterne formueforvaltere. Fællesskabet har medført en årlig tocifret millionbesparelse i forvaltningen af den samlede formue.. JØP HALVÅRSRAPPORT 5

6 Investeringer Pensionskassen opnåede i første halvår 2015 et afkast på 3,1 pct. før skat. Afkastet blev trukket op af et flot aktieafkast på 10 pct., mens afkast på pensionskassens obligationer trak ned med et negativt afkast på 1,7 pct. I tabel 1 er afkastet for de forskellige investeringsprofiler vist. Tabel 1. Afkast samt formue pr opgjort pr. investeringsprofil Profil Formue i Afkast i pct. mio. kr. Investeringsprofil ,2% Investeringsprofil ,0% Investeringsprofil ,5% Egenkapital 983 2,0% Investeringsaktiver i alt ,1% Markedsudvikling Markedsudviklingen i første halvår 2015 var opdelt i to meget forskellige kvartaler. Pengepolitiske lempelser samt øget risikovillighed var medvirkende til, at aktier leverede tocifrede afkast i 1. kvartal. Den flotte udvikling holdt dog ikke, idet renten på obligationer med lang løbetid steg så kraftigt i løbet af 2. kvartal, at det sendte halvårets afkast på obligationer i minus. Aktiemarkedet blev også negativt påvirket af de kraftige rentestigninger, og sammen med usikkerheden omkring græsk euromedlemskab samt et kraftigt fald i de kinesiske aktier fik det aktiemarkedet bremset så meget, at det resulterede i et mindre negativt afkast i 2. kvartal. Afkast på aktivklasserne Aktivklassen Aktier gav i første halvår 2015 et afkast på 10,0 pct. en suveræn førsteplads i sammenligning med pensionskassens øvrige tre aktivklasser Obligationer, Kreditobligationer og Reale aktiver. De børsnoterede aktier gav et afkast på 10,2 pct., mens de illikvide private equity investeringer gav et lidt lavere afkast på 8,2 pct. Aktivklassen Obligationer består af stats og realkreditobligationer med høj kreditkvalitet og gav et negativt afkast på 1,8 pct. Det negative afkast skyldes primært kurstab som følge af rentestigningen i 2. kvartal. Investeringer i aktivklassen Kreditobligationer gav et afkast på 0,9 pct. I denne aktivklasse indgår bl.a. obligationer fra Emerging Markets, som fik et negativt afkast på 4,9 pct. Virksomhedsobligationer i form af senior banklån klarede sig noget bedre med et afkast på 3,5 pct. Investeringer i alternativ kredit fik et afkast på 0,2 pct. Aktivklassen Reale aktiver gav samlet set et afkast på 3,8 pct. Afkastet blev trukket op af afkastet på infrastruktur, ejen domme og indeksobligationer. Ændring i investeringsprofil 3 På generalforsamlingen i april fremlagde bestyrelsen sine tanker om at påbegynde arbejdet med at ændre på investeringsstrategien for investeringsprofil 3. Dette var begrundet i, at det store rentefald siden omtegningerne reducerer det forventede afkast af investeringer i obligationer. Da investeringsprofil 3 har en stor andel investeret i obligationer, vil forventningen til det samlede afkast i investeringsprofilen også være lavt. Det kan derfor på kort sigt være svært at leve op til afkastforudsætningerne, som ligger til grund for de udmeldte ikke garanterede pensioner. På bestyrelsesmødet i juni besluttede bestyrelsen at tage første skridt ved at øge benchmarkandelen i aktivklasserne Aktier fra 30,5 pct. til 35 pct. og Kreditobligationer fra 9 pct. til 12 pct. Tilsvarende er andelen af obligationer reduceret fra 44,5 pct. til 37 pct. Bestyrelsen fortsætter analysen i efteråret herunder overvejelserne om ensretning af investeringsprofil 2 og 3. De øvrige investeringsprofilers sammensætning har ikke ændret sig væsentligt i første halvår JØP HALVÅRSRAPPORT 2015

7 Tabel 2. Aktivfordeling og afkast før skat for aktivklasser Andel i profil 1 Andel i profil 2 Andel i profil 3 Afkast i pct. Aktier 0,0% 43,6% 34,0% 10,0% Børsnoterede aktier 0,0% 38,5% 31,3% 10,2% Unoterede aktier 0,0% 5,0% 2,7% 8,2% Obligationer 54,8% 29,8% 42,2% 1,7% Kreditobligationer 0,0% 11,3% 10,2% 0,9% Obligationer fra Emerging Markets 0,0% 2,4% 2,3% 4,9% Virksomhedsobligationer 0,0% 7,1% 6,8% 3,5% Alternativ kredit 0,0% 1,8% 1,2% 0,2% Reale aktiver 10,2% 15,3% 13,6% 4,0% Indeksobligationer 0,0% 6,1% 5,6% 3,4% Skov 0,0% 2,3% 0,4% 1,5% Infrastruktur 0,0% 1,2% 0,3% 16,0% Ejendomme 10,2% 5,8% 7,2% 4,5% Renteafdækning 35,0% 12,3% JØP HALVÅRSRAPPORT 7

8 Resultat og balance Resultat Halvårets resultat blev et underskud på 15 mio. kr. Det negative resultat skyldes negativt afkast på egenkapitalens egne aktiver som følge af stigende renter i første halvår. Medlemsbidrag Pensionskassen fik en positiv vækst i medlemsbidrag på 4 pct. i første halvår 2015 i forhold til samme periode i Herudover åbnede pensionskassen for muligheden for indbetaling til det nye produkt PensionUdland. Investeringsafkast og skat Investeringsafkastet for første halvår blev på mio. kr. efter investeringsomkostninger, hvilket svarer til et afkast i procent på 3,1 pct., som er lidt lavere end for samme periode i Der henvises til afsnittet om Investeringer. PAL skat Halvårets PAL skat blev på 277 mio. kr., hvoraf de 256 mio. kr. er individuel PAL beskatning. Pensionsudbetalinger Pensionsydelserne var på 780 mio. kr. i første halvår 2015, en stigning på 10 pct. i forhold til samme periode året før. Omkostninger Pensionskassen har opgjort de årlige omkostninger i procent (ÅOP) for 2014 ÅOP blev på 0,58 mod 0,51 i 2013 et af branchens laveste nøgletal. ÅOP er en opgørelse af de samlede direkte og indirekte omkostninger i pensionskassen. Pensionskassens indirekte investeringsomkostninger afholdes i de underliggende fonde mv. og fremgår således ikke af halvårsregnskabet. Der henvises i stedet til opgørelsen af ÅOK og ÅOP på hjemmesiden Alle investeringsomkostninger, både direkte og indirekte, er fragået i afkastnøgletallene og de tildelte kontorenter periode Faldet skyldes bl.a. faldende udgifter til afskrivning på medlemssystemet. Administrationsomkostningerne pr. medlem (N3) var 894 kr. i 2014, hvilket var tre år i træk med faldende omkostninger. Pensionskassen forventer, at omkostningerne i 2015 bliver lavere, og pensionskassen forventer yderligere fald i omkostningerne, når implementeringen af det nye administrationsfælleskab er færdigt. Balance Pensionskassens balance var per 30. juni 2015 på mio. kr., hvilket er mio. kr. højere end ved udgangen af Pensionskassens balance er påvirket af, at pensionskassen anvender derivater til aktiv styring af risikoen, bl.a. repoforretninger. Pensionskassens balance er forhøjet med 561 mio. kr. pga. af derivater. Aktiver Pensionskassens aktiver udgøres hovedsageligt af investeringsaktiverne. Pensionskassens investeringsaktiver udgør ved halvåret mio. kr., hvilket er en stigning på mio. kr. siden 31. december Pensionskassens udskudte skatteaktiv udgjorde ved halvåret mio. kr. Skatteaktivet er forudbetalt PAL skat som følge af omtegningerne og de store omtegningsbonusser i 2011 og Pensionsmæssige hensættelser Pensionskassen har hensat mio. kr. til pensionsmæssige hensættelser, hvilket er en stigning på mio. kr. i forhold til 31. december Heraf udgør mio. kr. de særlige bonushensættelser, som er en del af basiskapitalen. Administrationsomkostningerne i første halvår 2015 var på 21,7 mio. kr., hvilket er 2,9 mio. kr. lavere end i samme 8 JØP HALVÅRSRAPPORT 2015

9 Forventninger til 2. halvår 2015 Pensionsreguleringer Bestyrelsen fastsætter hvert år en foreløbig kontorente for det kommende år. Kontorenten kan reguleres op eller ned i løbet af året. Den fastsættes særskilt for hver af de kontributionsgrupper, som medlemmerne er inddelt i afhængig af deres grundlagsrente, afdeling og investeringsprofil, jf. tabel 3. Kontorentens størrelse afhænger af det forventede afkast samt den enkelte kontributionsgruppes konsolideringsgrad. Hvis afkastet viser sig at blive højere eller lavere end den udmeldte kontorente, dækkes forskellen ved henlæggelse eller træk på de kollektive reserver, og bestyrelsen kan vælge at give en enten højere eller lavere kontorente. Tabel 3. Kontributionsgrupper og foreløbig kontorente Afdeling Kontributions gruppe Investering s profil Foreløbig kontorent e 2 A (0,0%) 2 4,6% 1 H (0,0%) 3 4,4% 1 B (0,00 0,25%) 3 6,5% 1 C (0,25 1,25%) 3 6,5% 1 D (1,25 2,25%) 1 3,8% 1 E (2,25 3,25%) 1 3,5% 1 F (3,25 4,25%) 1 3,5% I afdeling 2 er kontorenten for 2015 fastsat til 4,6 pct. For omtegnede medlemmer i afdeling 1 er kontorenten for 2015 fastsat til 4,4 pct. efter skat. For ikke omtegnede medlemmer i afdeling 1 med høje grundlagsrenter, dvs. grundlagsrenter over 1,25 pct., er kontorenten fastsat til 3,5 pct., dog 3,8 pct. for medlemmer med grundlagsrenter i intervallet 1,25 2,25 pct. For de formue og medlemsmæssigt meget små kontributionsgrupper med gennemsnitlige grundlagsrenter i intervallet 0,0 1,25 pct. er kontorenten fastsat til 6,5 pct. Da disse grupper har en høj konsolideringsgrad, er der grundlag for en højere kontorente end det forventede afkast. Pensionisttillægget Pensionisttillægget i afdeling 1 er for foråret 2015 fastsat individuelt i forhold til kontributionsgrupperne B F, som omfatter medlemmer i afdeling 1, der ikke har omtegnet deres pensionsordning. Bestyrelsen fastsætter pensionisttillægget på basis af solvensoverskuddet i hver enkelt kontributionsgruppe, med det forbehold at pensionisttillægget helt eller delvist kan bortfalde, fx hvis den solvensmæssige situation skærpes. Per 30. juni 2015 fastholdes pensionisttillægget på 0 pct. for medlemmer i kontributionsgruppe E og F, hvilket skyldes de skærpede solvensregler. Risikoen for reduktion af pensionisttillægget blev varslet i forbindelse med omtegningerne i 2011 og For rentegruppe F er pensionisttillægget ved halvåret 6 pct. Rentegruppe D har et pensionisttillæg på 9 pct. I kontributionsgrupperne B C udgør tillægget pct., hvilket afspejler den væsentligt lavere solvensbelastning i disse medlemsgrupper, hvor grundlagsrenten er lav. Satserne fastsættes to gange årligt, og beløbet udbetales samlet for et halvår ad gangen pr. 1. januar og 1. juli. Pensionstillægget Pensionstillægget i afdeling 2 er indtil videre fastsat til 5 pct. Pensionstillægget fastsættes løbende og tager sigte på at udlodde de kollektive særlige bonushensættelser. Særlige bonushensættelser hæfter som egenkapital og kan eventuelt bortfalde, med den virkning at pensionstillægget nedsættes og eventuelt bortfalder. Investeringsafkast og resultat Afkastpotentialet for obligationer og indeksobligationer vurderes fortsat at være begrænset. Som følge deraf tilstræbes det at reducere eksponeringen til disse aktivklasser på bekostning af øget eksponering mod aktier, kreditobligationer samt ejendomme, såfremt attraktive købsmuligheder opstår. Aktiemarkedet har siden halvårsskiftet udvist stor volatilitet, og med især store fald på det kinesiske marked, som har haft afsmittende effekt på både amerikanske og europæiske markeder. JØP HALVÅRSRAPPORT 9

10 Risici og kapitalforhold Strategien i pensionskassen er simpel. Med livrenten som hovedprodukt fokuseres der på en enkel og gennemskuelig forretning med ensartede lave omkostninger og en effektiv organisation. Bestyrelsen har besluttet pensionskassens forretningsmodel og på baggrund af denne udarbejdet en kortlægning af de risikokilder, som pensionskassen kan påvirkes af. På denne baggrund har bestyrelsen fastlagt politikker og rammer for at styre disse risici. Resultatet af denne styring udmøntes i kapitalplanen, der sikrer, at pensionskassen har den tilstrækkelige kapital i forhold til strategi og forretningsmodel. Samlet risiko Diversifikation Operationelle risici Øvrige risici Markedsrisici Modpartsrisici Biometriske risici Rente og inflationsrisici Samlet risikovurdering Modparts risici Dødelighedsrisiko Aktierisici Afviklingsrisici Levetidsrisici Risikostyringsmiljø Bestyrelsen arbejder kontinuerligt på at sikre et stabilt og sikkert risikostyringsmiljø, hvor rollerne er klart fordelt og følger faste procedurer, og hvor bestyrelsen udstikker de overordnede retningslinjer for risikostyringsmiljøet. Kortlægning af risici Fundamentet for risikostyringen lægges med identificering af de risici, som pensionskassen er eksponeret overfor. Det er en fast årlig opgave for bestyrelsen at gennemgå, analysere og kortlægge risikoprofilen. Ejendomsrisici Valutarisici Kreditspændsrisici koncentrationsrisici Særlige risici Øvrige markedsrisici Likviditetsrisici Realisationsrisici Invaliditetsrisici Omkostningsrisici Livsforsikringsoptionsrisici Livsforsikringskatastroferisici Der er fem hovedrisikokilder i pensionskassen markedsrisici, modpartsrisici, biometriske risici, operationelle risici og øvrige risici. Markedsrisici er aktivernes og passivernes markedsværdiregulering som følge af bevægelser på de finansielle markeder. Det være sig på både kapital, rente, valuta og kreditmarkeder. Markedsværdiopgørelsen af pensionskassens hensættelser er følsomme over for bevægelser på de danske og europæiske rentemarkeder. Pensionskassen afdækker hovedparten af denne renterisiko for medlemmer med høje garantier ved brug af forskellige renteforsikringskontrakter. Modpartsrisiko er risikoen for, at pensionskassens modparter på især finansielle instrumenter går konkurs og som følge heraf ikke kan leve op til deres forpligtelser. Pensionskassen afdækker denne risiko ved at forlange sikkerhedsstillelse for store udestående fordringer. Figur 1. På figuren ses de risikokilder, som blev kortlagt ved den seneste gennemgang, og som indgår i opgørelsen af risikovurderingen Biometriske risici er risikoen for, at pensionskassens estimater for levetid og invaliditet undervurderer fremtidig udvikling i medlemmernes levetid og invaliderisiko. I det individuelle solvensbehov skal pensionskassen hensætte kapital til at imødegå en eventuel fremtidig ugunstig udvikling i medlemmers levetid og invaliditetsmønster. Der findes p.t. ikke noget effektivt marked til at afdække denne risiko. Operationelle risici er bl.a. risikoen for, at menneskelige fejl kan opstå i vores processer. Pensionskassen prøver at minimere risikoen ved at have effektive systemer og forretningsog arbejdsgange. 10 JØP HALVÅRSRAPPORT 2015

11 Øvrige risici er alle andre risici, som typisk er svære at kvantificere med et kapitalkrav. Dette kunne fx være risici, der opstår ved ændret politisk klima, skattesystem eller omdømmetab. Risikoappetit Målet med risikostyringsmiljøet er at understøtte vores langsigtede mål og strategier. Et eksempel; For at opnå høje konkurrencedygtige afkast er pensionskassen nødt til at påtage sig finansielle risici fx risiko for kursfald på kapitalmarkeder, ændringer i renteniveauet, fald i kreditkvaliteten på obligationer og lignende. Uden at tage risici, kan pensionskassen ikke forvalte formuen tilfredsstillende men risikostyringen skal sikre, at pensionskassen kun løber de risici, som bestyrelsen ønsker og inden for de rammer, som bestyrelsen er komfortabel med. Bestyrelsen har derfor fastlagt grænser for hver risikokilde. Fx i forhold til eksemplet ovenfor har bestyrelsen fastlagt grænser for, hvor meget aktie, rente, og kreditrisiko den enkelte risikoprofil kan påtage sig. Bestyrelsen gennemgår alle grænser i politikker og retningslinjer minimum årligt. Det individuelle solvensbehov Bestyrelsen har vedtaget at benytte Finanstilsynets standardmodel som udgangspunkt i opgørelsen af det individuelle solvensbehov med undtagelse af levetidsrisikoen, hvor pensionskassen benytter en partiel intern model. Da pensionskassen benytter en standardmodel til opgørelsen af det individuelle solvensbehov, er det væsentligt, at bestyrelsen forholder sig kritisk til metoderne bag standardmodellen og foretager en vurdering af anvendeligheden på pensionskassen Risikovurdering Bestyrelsen har derfor i løbet af 2014 udarbejdet og indberettet sin egen vurdering af risikoen til Finanstilsynet. I vurderingen indgår bl.a. en vurdering af de enkelte risikokilder og en vurdering af standardmodellens anvendelighed på pensionskassens risikoprofil. I denne vurdering er der taget udgangspunkt i den proces, som pensionskassen har etableret for at fastlægge faktiske risici, således at alle risikokilder identificeres og behandles. Den væsentligste konklusion på vores risikovurdering for 2014 er, at de forsigtige forsikringsbetingelser, som gælder over 90 pct. af de afgivne pensionstilsagn, sikrer, at der er tilstrækkelig frihed til at forfølge vores nuværende strategi herunder især vores investeringsstrategi. Konklusionerne for risikovurderingen i 2014 vurderes fuldt ud dækkende pr. 30. juni 2015 og de kommende seks måneder. Det er til gengæld vanskeligt at benytte de forsigtigt fastsatte betingede grundlagspensioner til at styre pensionskassen efter. Grundlagspensionerne er nemlig for langt fra de pensioner, som pensionskassen forventer at kunne udbetale, når vores medlemmer går på pension nemlig pensionsprognoserne. Pensionskassen tilpasser løbende pensionsprognoserne under hensyntagen til udviklingen i forventningerne til fremtidigt afkast, levetider og invaliditet. Det betyder, at medlemmernes pensionsprognoser og udbetalte pensioner kan ændre sig fra det ene år til det næste. Prognoserne er derfor ikke garanterede, og der er risiko for, at de kan falde, hvis udviklingen på de finansielle markeder er ugunstig. Bestyrelsen har derfor vedtaget, at det centrale i risikostyringen skal være styring af risikoen på de udmeldte pensionsprognoser. Andre modeller Opgørelsen af det individuelle solvensbehov kan ikke stå alene i vurderingen af risikoen ved forvaltning af en formue på 66 mia. kr. Pensionskassen benytter derfor en række andre interne modeller som supplement til det individuelle solvensbehov i den daglige risikostyring. Måling, rapportering og overvågning Det sidste element i vores risikostyring er rapportering og overvågning. Bestyrelsen modtager med fast frekvens rapportering om de væsentligste risici i pensionskassen, og denne rapportering danner grundlaget for vores løbende overvågning og kontrol med pensionskassen.. JØP HALVÅRSRAPPORT 11

12 Den daglige risikostyring af pensionskassen varetages af administrationen med udgangspunkt i retningslinjer vedtaget af bestyrelsen. Der foretages dagligt opgørelse af årets afkast, pensionskassens aktiver og passiver samt alle interne risikostyringsmodeller. Der foretages rapportering til alle væsentlige risikotagere og ledelsen i pensionskassen. Kapitalplanlægning Pensionskassen har opgjort pensionskassens individuelle solvensbehov til mio. kr. pr. 30. juni Det er et fald på 74 mio. kr. i forhold til ultimo Opgøres kapitalkravet med udgangspunkt i Finanstilsynet standardmodel, fås et kapitalkrav på mio. kr., som er 34 mio. kr. højere end bestyrelsens egen vurdering af risikoen. Det lovpligtige minimumskapitalkrav udgjorde mio. kr. pr. 30. juni Pensionskassens solvenskrav er det største af minimumskapitalkravet og det individuelle solvensbehov. Med en basiskapital på mio. kr. har pensionskassen en solid overdækning. Pensionskassen er i Finanstilsynets grønne lys ved udgangen af 1. halvår Solvency II De nye fælles europæiske regler for opgørelse af kapitalkrav i forsikringsselskaber er nu endeligt blevet vedtaget af Europakommissionen, og indføres i hele EU pr. 1. januar Solvency II reglerne er opdelt i tre søjler. Søjle 1 kvantitative kapitalkrav Regler for opgørelse af kapitalkrav for forsikrings og pensionsselskaber. Reglerne har i høj grad været førtidsimplementeret i Danmark, og pensionskassen har fortsat en solid overdækning i forhold til de kommende regler. Søjle 2 corporate governance Regler og krav til ledelse og organisering af forsikrings og pensionsselskaber, bl.a. krav til hvilke opgaver som er bestyrelsens ansvar og hvilke opgaver, som ligger under direktionen. Pensionskassen skal organiseres, så der mindst er følgende funktioner i selskabet: Aktuarfunktionen Risikofunktionen Compliancefunktionen Internal Audit Alle fire funktioner skal have en ansvarlig nøgleperson. Søjle 3 rapportering Regler for rapportering til Finanstilsynet og offentlig rapportering. Der ligger en omfattende kvantitativ tilsynsrapportering i Søjle 3 samt krav om udarbejdelse af en årlig offentlig kvalitativ risikorapport og en årlig kvalitativ risikorapport til Finanstilsynet. Forberedelse til Solvency II Pensionskassen og bestyrelsen har løbende arbejdet med Solvency II reglerne, og implementering af reglerne har haft stor fokus i pensionskassen. Søjle 1 Pensionskassen er i gang med at implementere et nyt værktøj til opgørelse af hensættelserne under det nye regelsæt, hvilket også kommer til at have effekt på opstilling og opgørelse af hensættelserne i årsrapporten for Implementeringen forløber planmæssigt. Pensionskassen har allerede et internt værktøj til opgørelse af solvenskravet implementeret, da det nuværende regelsæt for opgørelse af pensionskassens individuelle solvensbehov stort set er identisk med det kommende regelsæt. Søjle 2 Den endelige implementering af Sølje 2 kravene foreligger ved redaktionens lukning endnu ikke i høringsudkast. Pensionskassen har dog allerede indført en aktuar, risiko, og compliancefunktion. Internal audit funktionen er under implementering og forløber planmæssigt. 12 JØP HALVÅRSRAPPORT 2015

13 Søjle 3 Første indberetning under det nye regelsæt skal ske i maj måned 2016, mens den første årlige offentlige rapport og rapport til Finanstilsynet skal indsendes i maj Forberedelserne til den kvantitative tilsynsrapportering forløber planmæssigt.. JØP HALVÅRSRAPPORT 13

14 Ledelsespåtegning Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt halvårsrapporten for perioden 1. januar 30. juni 2015 for Juristernes og Økonomernes Pensionskasse. Halvårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med Lov om finansiel virksomhed samt pensionskassens vedtægter. Halvårsregnskabet og koncernregnskabet giver et retvisende billede af pensionskassens og koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling pr. 30. juni 2015 samt resultatet for perioden 1. januar 30. juni Ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i pensionskassens og koncernens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som pensionskassen og koncernen kan påvirkes af. Halvårsrapporten har ikke været genstand for revision eller review. Frederiksberg, den 25. august Direktion Torben Visholm Adm. direktør Søren Kolbye Sørensen Direktør Bestyrelse Anders Eldrup Lars Qvistgaard Tina Aggerholm Formand Næstformand Torben Huss Peter Løchte Jørgensen Martin Randrup Klintholm Marianne Thyrring Morten Wig Harboe Jepsen 14 JØP HALVÅRSRAPPORT 2015

15 Resultatopgørelse og totalindkomstopgørelse RESULTATOPGØRELSE OG TOTALINDKOMSTOPGØRELSE FOR PERIODEN 1. JANUAR 30. JUNI Koncern Pensionskassen (1.000 kr.) Note Medlemsbidrag Indtægter fra tilknyttede virksomheder Indtægter fra associerede virksomheder Indtægter af investeringsejendomme Renteindtægter og udbytter mv Kursreguleringer Renteudgifter mv Administrationsomkostninger i forbindelse med investeringsvirksomhed Investeringsafkast i alt Pensionsafkastskat Investeringsafkast efter pensionsafkastskat Udbetalte pensionsydelser Ændring i erstatningshensættelser Pensionsydelser i alt Ændring i pensionshensættelser Ændring i kollektivt bonuspotentiale Ændring i særlige bonushensættelser Bonus i alt Pensionsmæssige driftsomkostninger Overført investeringsafkast PENSIONSTEKNISK RESULTAT Egenkapitalens investeringsafkast RESULTAT FØR SKAT Pensionsafkastskat for egenkapitalen KONCERNRESULTAT Minoritetsinteressers andel af resultat PENSIONSKASSENS ANDEL AF RESULTAT PERIODENS TOTALINDKOMST JØP HALVÅRSRAPPORT 15

16 Balance AKTIVER (1.000 kr.) Note 30. juni 2015 Koncern 31. december 2014 Pensionskassen 30. juni december 2014 Software IMMATERIELLE AKTIVER Driftsmidler MATERIELLE AKTIVER Investeringsejendomme Kapitalandele i tilknyttede virksomheder Udlån til tilknyttede virksomheder Kapitalandele i associerede virksomheder Investeringer i tilknyttede og associerede virksomheder i alt Kapitalandele Investeringsforeningsandele Obligationer Indlån i kreditinstitutter Øvrige, renteswaptioner mv Andre finansielle investeringsaktiver i alt INVESTERINGSAKTIVER I ALT Tilgodehavender hos medlemmer Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder Andre tilgodehavender TILGODEHAVENDER I ALT Udskudt PAL aktiv ANDRE AKTIVER I ALT Tilgodehavende renter Andre periodeafgrænsningsposter PERIODEAFGRÆNSNINGSPOSTER I ALT AKTIVER I ALT JØP HALVÅRSRAPPORT 2015

17 PASSIVER (1.000 kr.) Note 30. juni 2015 Koncern 31. december 2014 Pensionskassen 30. juni december 2014 Grundkapital Overført overskud PENSIONSKASSENS ANDEL AF EGENKAPITAL Minoritetsinteresser EGENKAPITAL I ALT Garanterede ydelser Bonuspotentiale på fremtidige medlemsbidrag Bonuspotentiale på hvilende pensioner Pensionshensættelser i alt Erstatningshensættelser Kollektivt bonuspotentiale Individuelle særlige bonushensættelser Kollektive særlige bonushensættelser PENSIONSMÆSSIGE HENSÆTTELSER I ALT Gæld til kreditinstitutter Pensionsafkastskat Afledte finansielle instrumenter Anden gæld GÆLD I ALT PASSIVER I ALT Skyggekonto 8 Anvendt regnskabspraksis 9 JØP HALVÅRSRAPPORT 17

18 Egenkapitalopgørelse EGENKAPITALOPGØRELSE (1.000 kr.) Note 30. juni 2015 Koncern 31. december 2014 Pensionskassen 30. juni december 2014 Grundkapital Saldo pr Henlagt Grundkapital Overført overskud Saldo pr Periodens totalindkomst Pensionisttillæg Overført overskud Pensionskassens andel af egenkapital Minoritetsinteresser Saldo pr Andel af periodens resultat Minoritetsinteresser Egenkapital i alt Indregning af minoritetsinteresser skyldes, at ejerandel EMD Invest Danske aktier udgør 69,25%. Der henvises til note 8 for oplysning om skyggekonto. 18 JØP HALVÅRSRAPPORT 2015

19 Noter Koncern Pensionskassen (1.000 kr.) Renteindtægter og udbytter mv. Renter Renteindtægter, danske obligationer Renteindtægter, danske indeksobligationer Indeksregulering Renteindtægter, udenlandske obligationer Renteindtægter, andre I alt Udbytte af aktier mv. Børsnoterede danske aktier Børsnoterede udenlandske aktier Unoterede aktier I alt Renter og udbytter mv. i alt Kursreguleringer Investeringsejendomme Børsnoterede danske aktier Børsnoterede udenlandske aktier Unoterede aktier Investeringsforeningsandele Danske obligationer Indeksobligationer Udenlandske obligationer Indlån i kreditinstitutter Finansielle instrumenter, renteswaptioner, valutaafdækning og futures I alt Administrationsomkostninger Personaleudgifter Andre administrationsomkostninger Forvaltningsafgifter og handelsomkostninger I alt Administrationsomkostninger er fordelt på følgende måde: Administrationsomkostninger i forbindelse med investeringsvirksomhed Pensionsmæssige driftsomkostninger I alt JØP HALVÅRSRAPPORT 19

20 Noter Koncern Pensionskassen (1.000 kr.) Administrationsomkostninger (fortsat) Personaleudgifter specificeres således: Løn og vederlag Pensionsbidrag Andre udgifter til social sikring Lønsumsafgift I alt Gennemsnitligt antal beskæftigede Pensionsafkastskat Periodens pensionsafkastskat individuel Periodens pensionsafkastskat institut Periodens regulering af udskudt PAL aktiv Regulering af pensionsafkastskat for tidligere år Regulering af udskudt PAL aktiv for tidligere år I alt Skattesats 15,3% 15,3% 15,3% 15,3% I forbindelse med udlodning af omtegningsbonus i tidligere år blev der tilskrevet individuel PAL på medlemmernes depot. I 2015 er positiv institut PAL modregnet i udskudt PAL aktiv til egenkapitalen. Udskudt PAL aktiv pr Regulering af udskudt PAL aktiv for tidligere år Årets regulering af udskudt PAL aktiv Forrentning af udskudt PAL aktiv Udskudt PAL aktiv ultimo Pensionsydelser Alderspension Invalidepension Ægtefællepension Børnepension Engangsydelser ved død Udtrædelsesgodtgørelser Særlige bonushensættelser Forsikringspræmier I alt JØP HALVÅRSRAPPORT 2015

21 Noter (1.000 kr.) 6. Pensionshensættelser 30. juni 2015 Koncern 31. december juni 2015 Pensionskassen 31. december 2014 Pensionshensættelser specificeret efter rentegruppe: Rentegruppe A (0%) Garanterede ydelser Bonus på fremtidige medlemsbidrag Bonus på hvilende pensioner I alt Rentegruppe B (0% 0,25%) Garanterede ydelser Bonus på fremtidige medlemsbidrag Bonus på hvilende pensioner I alt Rentegruppe C (0,25% 1,25%) Garanterede ydelser Bonus på fremtidige medlemsbidrag Bonus på hvilende pensioner I alt Rentegruppe D (1,25% 2,25%) Garanterede ydelser Bonus på fremtidige medlemsbidrag Bonus på hvilende pensioner I alt Rentegruppe E (2,25% 3,25%) Garanterede ydelser Bonus på fremtidige medlemsbidrag Bonus på hvilende pensioner I alt Rentegruppe F (3,25% 4,25%) Garanterede ydelser Bonus på fremtidige medlemsbidrag Bonus på hvilende pensioner I alt Rentegruppe H (0%) Garanterede ydelser Bonus på fremtidige medlemsbidrag Bonus på hvilende pensioner I alt JØP HALVÅRSRAPPORT 21

22 Noter (1.000 kr.) 7. Kollektivt bonuspotentiale 30. juni 2015 Koncern 31. december juni 2015 Pensionskassen 31. december 2014 Kollektivt bonuspotentiale fordeles således: Rentegruppe A (0%) Rentegruppe B (0% 0,25%) Rentegruppe C (0,25% 1,25%) Rentegruppe D (1,25% 2,25%) Rentegruppe E (2,25% 3,25%) Rentegruppe F (3,25% 4,25%) Rentegruppe H (0%) Risikogrupper Omkostningsgrupper I alt Skyggekonto Skyggekonto fordeles på: Egenkapitalens andel Særlige bonushensættelsers andel Skyggekonto ultimo Skyggekonto fordelt på kontributionsgrupper: Rentegruppe E (2,25% 3,25%) Rentegruppe F (3,25% 4,25%) Risikogrupper Omkostningsgrupper Skyggekonto ultimo Skyggekontoen forventes fuldt ud at kunne tilbageføres til basiskapitalen. 9. Anvendt regnskabspraksis Generelt Halvårsrapporten er aflagt efter lov om finansiel virksomhed, Finanstilsynets bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser og pensionskassens vedtægter. Den anvendte regnskabspraksis for pensionskassen og koncernen er uændret og fremgår af årsrapporten for JØP HALVÅRSRAPPORT 2015