Formandens tale ved Kommunalpolitisk Topmøde 2017

Transkript

1 Formandens tale ved Kommunalpolitisk Topmøde 2017 (DET TALTE ORD GÆLDER.) Vi er klar til det teknologiske Big Bang Der var engang, hvor teknologisk udvikling og robotter var beskrevet i et skræmmende science-fiction-univers. I dag er vi midt i et teknologisk Big Bang, som udvikler sig med ubegribelig hastighed. Vi har svært ved at forestille os, hvordan verden vil se ud om bare få år. Det er umuligt at sige på forhånd, hvor udviklingen fører hen. Men vi ved, at den udfordrer vores måde at tænke og arbejde på. Teknologispring og digital udvikling vil give nye muligheder, og udviklingen vil føre en bølge af forandringer og omvæltninger med sig. Det er de nye muligheder, vi skal forme fremtidens kommuner efter. Vores evne til at udnytte teknologier og digitalisering bliver helt afgørende for Danmarks konkurrenceevne. Og for mulighederne for at skabe job i fremtiden. Det vil ændre arbejdsmarkedet, og når jobbene bliver anderledes, vil det stille krav om helt nye kompetencer også i kommunerne. Det er en udvikling, der vil have konsekvenser for de beslutninger, kommunalbestyrelserne træffer. Og som kræver politisk lederskab. Vi ved også, at den teknologiske udvikling kan være med til at indfri helt centrale behov i vores samfund. Det er en udvikling, som vi i kommunerne er helt klar til at møde. Når vi forandrer, skal vi gøre det klogt Når vi forandrer, skal vi gøre det klogt. Og vi skal anerkende, at det tager tid. I kommunerne er vi vant til grundlæggende forandringer og til at få det bedste ud af dem. Det er kommunalreformen et tydeligt eksempel på. Med den tegnede vi en ny offentlig sektor. Vi gik fra 273 mindre enheder til 98 nye stærke kommuner. Vi skabte det nye danmarkskort. Kommunerne overtog de fleste af de borgerrettede opgaver. Og det lokalpolitiske arbejde fik større albuerum. Vor tids største reform af den offentlige sektor er en succes!

2 Vi kan med stolthed se på de resultater, vi har opnået. Vi har sammen skabt 98 kompetente og ambitiøse kommuner, som hver eneste dag danner en velfungerende ramme om danskernes liv. Vi er stadig i gang med at udvikle kommunerne. Og vi gør det sammen med de mange dygtige og dedikerede medarbejdere, som er en afgørende forudsætning for, at vi lykkes. De næste ti år vil vi opleve omvæltninger, der er meget større og går langt hurtigere end dem, som kommunalreformen satte i gang. Det er OK! For kommunerne er forandringsparate og klar til at møde en verden i konstant bevægelse. Beskæftigelse: Vi er klar til at tage stafetten op Ét af de områder, der i den grad har fortjent en grundlæggende forandring, er beskæftigelsesområdet. Regeringen har inviteret os til at komme med forslag til, hvordan vi kan forenkle beskæftigelsesområdet. Ligesom vi kom med forslag til modernisering af planloven. Vi har takket ja til invitationen. Området har i årevis lidt under en lag-på-lag-udvikling, der har medført et uendeligt og uoverskueligt lovkompleks. Da man startede på at snakke om at forenkle beskæftigelsesområdet, havde man i omegnen af siders lovtekst. Nu er vi vist ved at være tættere på sider. Det kunne selvfølgelig godt have været værre. Man kunne fx være helt oppe på sider. Der er virkelig brug for en pragmatisk kommunal tilgang til området. Og en ny lov med en helt anden type regler, som har et klart og entydigt mål. Der skal være fokus på, at borgerne får fodfæste på arbejdsmarkedet. Men vores medarbejdere bruger i dag 45 minutter af hver time på at administrere reglerne. Her ved vi jo så med sikkerhed, at det trods alt ikke kan blive værre end 60 minutter i timen! Men det ville da være langt bedre, hvis man faktisk brugte tiden på at skaffe borgerne arbejde og virksomhederne arbejdskraft i stedet for at udfylde meningsløse skemaer. Vi er klar til at tage stafetten op, og vi glæder os til at drøfte resultatet med regeringen. Slut med svigt alle unge skal med Vi skal selvfølgelig have en aktiv beskæftigelsesindsats. Men vi skal i lige så høj grad sætte ind tidligt over for de borgere, der helt forudsigeligt vil ende i ledighed, hvis vi ikke gør noget for dem. Én af 2

3 de rigtig store udfordringer i Danmark er, hvordan vi tager hånd om den store gruppe af unge, som vi lige nu svigter. Dem, der ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse, dem, der ikke kommer i job. En gruppe på omkring unge! Det tal er alt for højt. Det skal vi gøre noget ved. Vi skal gøre det for de unges skyld. Og vi skal gøre det, fordi vi har brug for dem i vores samfund og på arbejdsmarkedet. Den opgave vil vi gerne påtage os i kommunerne. Med de rette betingelser og redskaber. Vi skal have et overskueligt og effektivt system, der kan få de unge godt igennem. Ikke som det, vi kender i dag, der er en ren jungle af tilbud uden tilstrækkelige resultater. Der er et udtalt behov for at rydde op i de mange forberedende uddannelsestilbud, som kræver stort kørekort i forkortelser: EGU, STU, KUU, AVU, FVU, OBU osv., osv. Vi skal arbejde fokuseret med at løse denne opgave: Vi skal sætte ind allerede i vores dagtilbud og folkeskolen. Vi skal udvikle samarbejdet med forældrene. Og vi skal have et mere entydigt kommunalt ansvar for den gruppe af unge, der så upoetisk er blevet betegnet restgruppen. Det er godt, at regeringen er enig med os i, at dette er et afgørende fokusområde, der skal tages action på nu! Regeringens ekspertudvalg er også enig med os i, hvor opgaven skal ligge. Den skal ligge i kommunerne. Det er os, der skal have ansvaret for indsatsen! Systemet skal forenkles til én uddannelse, én lov, én visitation. Og det hele er med ét klart formål: Den unge skal videre i en erhvervsuddannelse eller i job! Det er klart, at ansvaret og økonomien skal følges ad. Kommunerne skal derfor have bedre styringsmuligheder over for uddannelsesinstitutionerne. For det er altid et sundt princip, at det er den samme, som bestiller, bestemmer og betaler! Vi har en stor opgave her. Det er indlysende, hvad vi skal. Vi skal have alle med! 3

4 Skolen skal have arbejdsro, og Folketinget skal tage ansvar Folkeskolen er fundamentet for et godt uddannelses- og arbejdsliv. Den er en grundpille i vores velfærdssamfund. Det er helt afgørende for os, at vi har et godt skolevæsen, som alle har adgang til uanset økonomisk formåen. Danmarks folkeskole har gennem generationer skabt livsmuligheder for børn og unge. Vi har brug for en stærk folkeskole. Den er en afgørende ingrediens i den lim, der binder vores samfund sammen på tværs af sociale skel og forskelligheder. Med skolereformen ændrer vi folkeskolen grundlæggende. Det er et kæmpestort projekt, der tager tid og kræfter. I kommunerne leverer vi i den grad. Tallene peger i den rigtige retning: Trivslen er høj. Niveauet i de nationale tests er stabilt. Vi klarede os historisk godt i de seneste PISA-målinger. Men det er blevet alt for nemt og almindeligt at tale skolen og reformen ned. Især, underligt nok, på Christiansborg. Der, hvor reformen i sin tid blev vedtaget. Der, hvor man mere end noget andet sted burde stå op for den og holde godt fast i dens ambition og intentioner. Kommunerne har ansvaret for at føre reformen ud i livet. Og det står vi naturligvis ved. Men vi vil fastholde Folketinget på, at ansvaret for reformen er deres! Vi har ikke brug for forstyrrende og forvirrende forsøg og ændringer i grundlaget for reformen. Vi har ikke brug for en misforstået frihed, der sætter skolerne så fri, at vi får små joller, der sejler hver deres retning. Vi kan kun levere, hvis vi får arbejdsro til at få reformen helt i hus. Det er det, Christiansborg har lovet os. Vi skal sammen skabe den bedste skole. Vi skal ikke med negativ retorik jage befolkningen væk fra vores folkeskole og over i privatskolerne. Vi skal have ro til at gøre arbejdet færdigt! 4

5 Der er stadigvæk noget, der mangler at blive gjort Én af de store ambitioner bag kommunalreformen var at skabe bedre helhed og sammenhæng til gavn for borgerne. I kommunerne gør vi en stor indsats for at leve op til den ambition. Vi står tit centralt i opgaven med at binde sammen på tværs af sektorer. Men der er stadig nogle dagsordener, som vi sammen mangler at få løst i den offentlige sektor. Sundhedsområdet står helt centralt her. Det er klogere at opruste på sammenhæng end kun at køre produktionsmaskiner Ligesom folkeskolen er sundhedsområdet helt afgørende for sammenhængskraften i vores samfund. Vores sundhedssystem skaber sundhed og tryghed på tværs af sociale skel. Det er et grundlæggende vartegn for vores velfærdssamfund. Det er et ufravigeligt krav, at borgerne har et sundhedsvæsen, der hænger sammen med løsninger på tværs af sektorerne. Vi har i de seneste 15 år haft fokus på specialisering og aktivitet i sundhedsvæsenet. Hvilket er vigtigt. Men vi mangler fortsat en afgørende dimension. En sammenhæng til alt det, der skal foregå uden for sygehusene. Vores fælles ambition må være, at borgerne kommer igennem de rigtige forløb, hvor de får tilbudt de nødvendige næste skridt. Et system uden huller i køreplanen. Og det er i forhold til behandling, rehabilitering, bolig, uddannelse, arbejdsmarked. Alt det, kommunerne kan tilbyde. Vi skal sammen skabe det gode og sammenhængende borgerforløb med udgangspunkt i den enkeltes behov. Det er klogere at opruste på sammenhæng end kun at køre videre med sygehusenes produktionsmaskiner. Dét er i den grad i borgernes interesse. Og det er også sundhedsfagligt og økonomisk klogt. Dén dagsorden skal regeringen i højere grad tage ansvaret for. Botilbud: Problemet er opstået i psykiatrien og skal løses i psykiatrien Ét af de virkelig alvorlige eksempler på, hvad der kan ske, når sektorerne ikke tænker i sammenhæng, er det, vi har set i flere kommunale botilbud i de seneste år. Fem kommunale medarbejdere har i løbet af fire år mistet livet, mens de har passet deres arbejde på botilbud for mennesker med psykisk sygdom. Det er en konsekvens af de nedskæringer i psykiatrien, som har presset en gruppe 5

6 meget udadreagerende borgere ud i de kommunale tilbud. Vi har gentagne gange gjort opmærksom på, at de borgere hører til i psykiatrien. Og ikke i vores botilbud. Det kan siges meget kort: Problemet er opstået i psykiatrien, og det skal løses i psykiatrien. Psykiatrien må tage ansvaret på sig. Og det skal ske nu. Vores dygtige og engagerede medarbejdere skal kunne gå trygt på arbejde. Vi vil ganske enkelt ikke længere acceptere, at de skal frygte for deres liv. Vi skal rydde op på erhvervsfremmeområdet Erhvervsfremmeområdet er i øjeblikket som en smuk gul blomstereng. Der ved nærmere eftersyn desværre viser sig at være en kornmark, der er ved at blive kvalt i mælkebøtter. Der er opstået alt for meget bureaukrati og alt for mange aktører omkring virksomhederne. Det gør det besværligt og uoverskueligt for dem at agere. Det risikerer at kvæle den erhvervsudvikling, som er helt afgørende for vores vækst. Vores ambition er at fjerne unødigt og forsinkende bureaukrati og at udnytte de offentlige midler bedre. Antallet af aktører skal reduceres vi skal have mere gennemsigtighed på området. Vi skal ikke bruge tid og penge på uendelig lange redegørelser og rapporter. Vi skal yde reel og effektiv bistand til virksomhederne. Det er kommunerne, der er den naturlige indgang for virksomhederne. Det er os, der kan skabe den nødvendige sammenhæng, fx ved at bringe beskæftigelse, uddannelse og planlov i overensstemmelse med erhvervslivets behov. Vores klare synspunkt er, at et stærkt erhvervsliv i vækst bor i kommunerne, og det er der, arbejdet skal gøres! Vi vil kæmpe for det økonomiske råderum Som altid når vi mødes her på Topmødet, står vi på tærsklen til de årlige økonomiforhandlinger. Sidste år indledte vi processen med, at Jacob Bundsgaard og jeg rejste rundt i landet og tog en snak med jer om temaerne for årets forhandlinger. Det vil vi gøre igen i år. Alle kommunalpolitikere er inviteret. Og vi ser meget frem til at mødes med jer og få jeres bidrag. Derefter kan vi lægge os endeligt fast på den række af temaer, vi vil gå til forhandlingerne med. Der er dog ingen tvivl om, at vi igen i år kommer til at kæmpe 6

7 benhårdt for det økonomiske råderum i kommunerne. Kommunerne står med et kraftigt stigende udgiftspres på mange områder, fx på det specialiserede socialområde og ældreområdet. Vi er også nødt til at tage et grundigt kig på opgaveglidningen på sundhedsområdet. Under sidste års forhandlinger var fronterne trukket hårdt op: Kommunerne ville af med omprioriteringsbidraget. Og vi lykkedes. I stedet aftalte vi moderniserings- og effektiviseringsprogrammet. Vi forventer, at regeringen med det giver os større frihed gennem afbureaukratisering og bedre styringsmuligheder. De to helt centrale temaer i dette års økonomiforhandlinger bliver nok anlægsinvesteringer og finansieringstilskuddet. Fordi udvikling og forandring koster penge. Hvis man vil tage den til næste niveau, skal der investeres. Med den hast, den teknologiske udvikling løber nu og i fremtiden, er det ikke rettidig omhu at bremse hårdt op i investeringerne. Og hvis vi samlet set skal kunne levere de ønskede og nødvendige forandringer, skal alle felter på danmarkskortet være med. Økonomien i mange kommuner hænger udelukkende sammen på grund af finansieringstilskuddet. Som derfor vil have en helt central placering i forhandlingerne. Der er en vis sammenhæng mellem finansieringstilskuddet og den debat, vi skal have senere i dag. Debatten om tilskuds- og udligningssystemet fylder i kommunerne. Den er både legitim og nødvendig. Vi ser forskelligt på det, men det er en debat, vi kan rumme. Vi skal bare holde os for øje, at det her ikke er noget, vi kan eller skal blive enige med hinanden om. Det har sådan set aldrig været meningen med det kommunale fællesskab. Det er regeringen, der skal levere et solidt fagligt grundlag. Så Folketinget kan vurdere kommunernes finansieringsmuligheder og behovet for eventuelle justeringer. Jeg håber, at vi sammen i dag kan sende en kraftig appel til regeringen og Folketinget om at påtage sig dette ansvar. Der er nok en del af jer, som husker, at vi engang blev beskyldt for at jamre. Jeg kan også love jer for, at vi kommer til at jamre over de mere end 3 mia. kr. i restancer, der er forsvundet i det 7

8 store, sorte skattehul. Nu har SKAT i årevis siddet på den her opgave uden at løse den. Uden at udnytte de muligheder, der var for at hente restancen ind, fx ved at bruge et simpelt redskab som at tilbageholde løn. For et år siden indgik vi en forståelse med regeringen om at forbedre inddrivelsen af kommunale restancer. Men vi har stadig ikke set en krone. Sandet er snart løbet igennem timeglasset. Og vi vil ikke acceptere en reduktion i det beløb, der tilkommer os, bare fordi det er blevet for sent at inddrive. Kommunerne og samfundet i al almindelighed kan ikke leve med, at så store summer forsvinder imellem hænderne på os. I kommunerne er vi lidt mere vedholdende end SKAT i forhold til at inkassere. Skatteministeren kan godt regne med jævnlige besøg af KL, hvor vi kommer til at jamre højlydt, indtil vi får vores penge. Regeringen må og skal nu komme med en løsning på problemet, så der kommer penge ind, der kan bruges i kommunerne. Vi skal også tale om beredskabsområdet til sommer. Kommunerne har leveret en ny beredskabsstruktur, men siden er forudsætningerne ændret. Da omlægningerne af de kommunale beredskaber blev aftalt med regeringen, var det også hensigten, at nogle af de statslige opgaver og midler skulle overdrages til kommunerne. Så kommunerne var sikret finansiering og synergi i fremtiden. Dette udestår stadig! Når storme raser over landet, løser det kommunale beredskab 90 % af de lokale indsatser. Terror er kommet endnu mere på dagsordenen, og det kræver, at vi styrker beredskabet. Vi er derfor nødt til at drøfte, hvordan vi sikrer et beredskab, der skaber den nødvendige tryghed for borgerne. Det kræver samarbejde mellem stat og kommuner og bedre rammebetingelser. Økonomien er voldsomt presset, og mange steder er der skåret helt ind til benet i beredskabet. Det er vi nødt til at tale om. Og det samme gælder kystsikring. Her efterspørger vi en national plan for kystsikringsopgaven, så vi kan sætte forebyggende ind dér, hvor der er behov for det. Der bliver rigeligt at tale om, når vi om kort tid mødes rundt om i landet. Jeg ser frem til en livlig og engageret drøftelse, som skal være det gedigne afsæt for os i forhandlingerne. 8

9 Afslutning Vi kan være stolte af det kommunale demokrati. Det er omgærdet af borgernes tillid. Det er effektivt og gennemsigtigt. Det leverer sammenhæng, helhed og udvikling hver eneste dag. Samtidig er vi i konstant bevægelse. Vi står hele tiden på nye tærskler til forandring. Vores opgave er at forandre klogt og altid med fokus på borgerne. Vi tror på fremtiden og er klar til at gribe og skabe den. Tak for ordet. 9