NOTAT. Økonomiaftale 2017 og konsekvenser for Helsingør Kommune

Transkript

1 NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme Økonomiaftale 2017 og konsekvenser for Helsingør Kommune Den 10. juni 2016 blev der indgået aftale mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for Aftalen beskriver rammerne for den samlede kommunale økonomi, udgiftslofter for service og anlæg samt en række fokusområder, som regeringen og KL er enige om at fokusere på i den kommende budgetperiode. Økonomi og Planlægning Stengade Helsingør Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Specialkonsulent Tlf mobil: tlj11@helsingor.dk I dette notat gengives hovedelementerne i aftalen samt de estimerede konsekvenser for Helsingør Kommune. Notatet bygger på selve aftaleteksten, egne beregninger og KL s fremstillinger af aftalen. Rammerne for den kommunale økonomi 2017 Tre ting har haft særligt fokus for KL i forhandlingerne: omprioriteringsbidraget, det særlige finansieringstilskud og anlægsniveauet i kommunerne. Nedenfor beskrives resultatet af forhandlingerne samt øvrige emner af betydning for de økonomiske rammer. Omprioriteringsbidraget Omprioriteringsbidraget vil blive afskaffet fra og med 2018, hvor det erstattes af et moderniserings- og effektiviseringsprogram. I 2017 er omprioriteringsbidraget på 2,4 mia. kr., men kommunerne får lov at beholde de 2,2 mia. kr. De resterende 0,2 mia. kr. vil blive sendt tilbage til kommunerne i forbindelse med finansloven for Det betyder, at Helsingør Kommune får lov at beholde ca. 24,2 mio. kr. af de 26,4 mio. kr., der var reserveret til omprioriteringsbidraget. Hvor meget kommunen får tilbage ved finansloven afhænger af, hvordan midlerne øremærkes og fordeles mellem kommunerne. Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet I 2018 erstattes omprioriteringsbidraget af et moderniserings- og effektiviseringsprogram. Her er det aftalt, at der i alt skal frigøres 1 mia. kr. årligt i den kommunale sektor, hvoraf 500 mio. kr. får lov at blive i kommunerne og de resterende 500 mio. kr. fordeles bredt i den offentlige sektor. For Helsingør Kommune betyder det, at kommunen skal effektiviserer for ca. 11 mio. kr. årligt fra 2018 og frem, men får lov at beholde halvdelen. Konsekvensen er illustreret i nedenstående figur:

2 SIDE 2 Effektiviserings- og moderniseringsprogram: Effektiviseringkrav i Helsingør Kommune Millioner kr. 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0, Bliver i kommunen Skal afleveres Som en forløber for moderingsprogrammet er det aftalt, at kommunerne skal aflevere i alt 300 mio. kr. i 2017 til staten via en mere effektiv administration. Dette medfører et effektiviseringskrav for administrationen i Helsingør Kommune på 3,3 mio. kr. i Det ekstraordinære finansieringstilskud Det ekstraordinære finansieringstilskud eller likviditetstilskuddet, som det også omtales bevares i samme form som i aftalen for Dvs. at det samlede tilskud på i alt 3,5 mia. kr. deles op, så 2 mia. kr. fordeles til kommuner med højt strukturelt underskud og/eller lavt beskatningsgrundlag, og 1,5 mia. kr. fordeles på baggrund af befolkningsandel. I 2016 fik Helsingør Kommune kun andel i de 1,5 mia. kr. og modtog 16,3 mio. kr. Center for Økonomi og Ejendomme forventer, at kommunen vil modtage et tilsvarende beløb i Udover det særlige finansieringstilskud er det også aftalt, at der afsættes en lånepulje på 500 mio. kr. til kommuner med lav likviditet, samt at puljen til kommuner med særlige økonomiske vanskeligheder forhøjes til 300 mio. kr. i Anlæg Anlægsniveauet for alle kommunerne er aftalt til 16,3 mia. kr. i Dette er 300 mio. kr. mindre end i I 2017 er der fastsat et reelt loft over anlægsudgifter, og 1 mia. kr. af bloktilskuddet er gjort betinget af overholdelse af loftet i de kommunale budgetter. Der er ikke aftalt en regnskabssanktion, men i aftaleteksten lægges der stor vægt på, at loftet også overholdes i regnskaberne. Der er ikke lavet en fordeling af loftet kommunerne imellem, men hvis man bruger Helsingør Kommunes befolkningsandel, udgør kommunens anlægsloft ca. 179 mio. kr. Med et anlægsniveau på 160 mio. kr. (som vedtaget i den økonomiske politik)

3 SIDE 3 anvender Helsingør Kommune fortsat en mindre del af anlægsudgifterne, end befolkningsandelen tilsiger. Der udmøntes i 2017 som i tidligere år 2 mia. kr. fra kvalitetsfondspuljen til prioritering af de fysiske rammer i folkeskolen, dagsinstitutioner og ældreområdet. For Helsingør Kommune svarer det svarer til 2,2 mio. kr. i Midlerne udbetales via bloktilskuddet. Derudover afsættes der en lånepulje på 650 mio. kr. til investeringer med effektiviseringspotentiale. Helsingør Kommune fik låneadgang på 6 mio. kr. til projektet vedr. arealoptimering fra puljen i 2016, hvor der var afsat 200 mio. kr. Omlægning af puljer til bloktilskud De to puljer til mere pædagogisk personale i dagtilbud og klippekort til ekstra hjemmehjælp på henholdsvis 250 og 150 mio. kr. omlægges til bloktilskud i I 2016 modtager Helsingør Kommune 2,3 og 1,8 mio. kr. fra disse to puljer. Efter omlægning til bloktilskud forventes kommunen at modtage ca. 4,4 mio. kr. Altså lidt mere end hvad kommunen tidligere har modtaget. Derudover skal der ikke længere ansøges om midlerne, ligesom der ikke skal aflægges regnskab. Tilskud til skattenedsættelser Som i de foregående år oprettes der en pulje med tilskud til kommuner, der ønsker at sætte skatten ned. Puljen udgør 150 mio. kr., svarende til skattenedsættelser for i alt 200 mio. kr. Kommuner, der ønsker at sænke skatten, vil kunne få tilskud til provenutab på 75 pct. det første år, 50 pct. i år 2 og 3 og 25 pct. i år 4. Serviceudgifter Med ovenstående ændringer indarbejdet forventes kommunernes samlede serviceudgifter at udgøre 242,2 mia. kr. i Hertil kommer ændringer i medfør af DUT. 3 mia. kr. af bloktilskuddet er betinget af, at servicerammen overholdes i budgetterne. Derudover vil der være en sanktion, hvis den aftalte ramme ikke overholdes i regnskabet. Det er endnu ikke muligt at opgøre servicerammen for Helsingør Kommune. Midtvejsregulering af bloktilskuddet for 2016 Som en del af aftalen for 2017 indgår også en aftale om at foretage en midtvejsregulering af bloktilskuddet for Behovet for en midtvejsregulering skyldes, at bloktilskuddet er sat for højt som følge af et for højt skøn for overførselsudgifterne. Den foreløbige prognose for overførselsudgifter viser, at kommunerne samlet set kompenseres med ca. 2,9 mia. kr. mere, end de reelle udgifter tilsiger. I aftalen er man dog blevet enige om, at kommunerne skal betale 1,5 mio. kr. tilbage i For Helsingør Kommune svarer det til ca. 17 mio. kr., der vil blive modregnet i udbetalingen af bloktilskuddet i årets tre sidste måneder.

4 SIDE 4 Nedlæggelse af boligsocial pulje Sideløbende med økonomiforhandlingerne har regeringen fremsat forslag om, at den boligsociale pulje ( 17) nedlægges. Forslaget er fremsat med den begrundelse, at midlerne ofte tilfalder storbykommuner, der har sociale udfordringer, men ikke nødvendigvis økonomiske udfordringer. Forslaget er netop blevet vedtaget, og Helsingør Kommune kan derfor ikke søge om midler fra denne pulje i Kommunen har modtaget i omegnen af 10 mio. kr. årligt, siden puljen blev oprettet i Da puljen er delvis finansieret via hovedstadskommunerne, vil Helsingør Kommunes årlige finansieringsbidrag på ca. 4 mio. kr. årligt også forsvinde. Puljen udgjorde i 2016 ca. 420 mio. kr., hvoraf kommunerne finansierede ca. 126 mio. kr. Ifølge lovforslaget skal statens andel af puljen på ca. 295 mio. kr. stadig blive i kommunerne og udmøntes i forbindelse med finansloven for Oversigt Nedenfor ses ændringerne som følge af økonomiaftalen for såvel hele landet som Helsingør Kommune: Estimeret effekt af aftale for 2017 ( i mio. kr.) Ændringer Alle kommuner Helsingør Nedlæggelse af boligsocial pulje estimeret nettovirkning Omprioriteringsbidrag ,2 Effektiv administration ,3 Omlægning af puljer til bloktilskud 0 0,3 Nettovirkning ,2 Som det ses af tabellen forventes økonomiaftalen og nedlæggelse af den boligsociale pulje at have en negativ effekt for Helsingør Kommune på ca. 11,2 mio. kr. i Heri er dog ikke medregnet, at de resterende 200 mio. kr. fra omprioriteringsbidraget, og midlerne fra den nedlagte boligsociale pulje vil blive fordelt til kommunerne i forbindelse med økonomiaftalen. Det forventes, at Helsingør Kommune vil få andel i disse midler, men størrelsen på andelen er endnu ukendt og derfor ikke medtaget i ovenstående regnestykke. Til trods for den negative effekt forekommer aftalen en del bedre end forventet. Fokusområder Udover rammerne for den kommunale økonomi beskriver aftalen også en række områder, som KL og regeringen er enige om at fokusere på. I aftalen for 2017 er der udelukkende tale om aftaler om fokus og analyser af bestemte emner. Der følger dermed ikke penge med i tilknytning til de enkelte fokusområder. Flygtninge

5 SIDE 5 De mange nytilkomne flygtninge og det udgiftspres, det indebærer, har været et stort tema i årets økonomiforhandlinger. Med aftalen anerkender regeringen, at flygtningetilstrømningen for den enkelte kommune kan indebære usikkerhed i forhold til såvel den praktiske som den økonomiske planlægning. Regeringen og KL er derfor enige om at følge udviklingen tæt med henblik på at drøfte status i starten af Folkeskolen Regeringen og KL er enige om, at folkeskolereformen er på rette spor, men der er tale om en betydelig og langvarig omstillingsproces, indtil alle reformens elementer er udrullet på de enkelte skoler. Parterne følger udviklingen tæt. Regeringen og KL er enige om, at arbejdet med at skabe inkluderende læringsmiljøer skal tage udgangspunkt i det enkelte barn frem for en overordnet målsætning at inkludere 96 pct. af eleverne. Regeringen og KL vil nedsætte en arbejdsgruppe, som skal undersøge mulighederne for at understøtte og styrke den fortsatte kompetenceudvikling af skoleledere. Gruppen vil afrapportere inden udgangen af Det specialiserede socialområde Regeringen og KL er enige om, at de økonomiske rammer nødvendiggør, at kommunerne fortsat har fokus på at styre udgiftsudviklingen, og regeringen vil arbejde for at understøtte kommunernes styringsmuligheder. En række kommuner er aktuelt i gang med at udvikle initiativer, der understøtter en effektiv og helhedsorienteret indsats for borgere med sammensatte og komplekse behov. Regeringen og KL er enige om, at erfaringerne fra dette arbejde skal drøftes med henblik på at understøtte rammerne for kommunernes indsats. KL og regeringen har desuden aftalt at styrke indsatsen mod voldsepisoder på botilbud. Et sammenhængende sundhedsvæsen Fokus på at udvikle det nære og sammenhængende sundhedsvæsen fortsætter bl.a. via det allerede igangsatte udvalgsarbejde, som forventes afrapporteret i Regeringen og KL er enige om at målrette den kommunale medfinansiering af sundhedsområdet fra 2018, så ordningen aldersdifferentieres og derved i højere grad afspejler de kommunale muligheder for forebyggelse der, hvor kommunerne i forvejen har kontakt med borgerne.

6 SIDE 6 Regelforenkling, styring og effektivisering KL har med udgangspunkt i bl.a. det fælleskommunale styrings- og effektiviseringsprogram identificeret en række forenklingsforslag, der dækker velfærdsområderne bredt. Regeringen og KL er enige om at undersøge forslagene nærmere med henblik på drøftelse i efteråret Regeringen og KL er enige om at gennemføre en gennemgribende forenkling af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med afsæt i 12 konkrete anbefalinger fra en foranalyse aftalt i beskæftigelsesreformen. Målet med gennemskrivningen er at gøre loven enklere at administrere for kommunerne og lettere at forstå for borgerne. Vækst og erhvervsfremme Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om, at det er vigtigt at understøtte en effektiv og sammenhængende erhvervsfremmeindsats. Som led heri skal overlap mellem forskellige aktører mindskes. Regeringen vil i andet halvår af 2016 tage initiativ til at drøfte, hvordan man sikrer en mere enkel og fokuseret indsats til gavn for danske virksomheder. Manglende inddrivelse af restancer Der er iværksat en analyse af de økonomiske konsekvenser som følge af SKATs manglende inddrivning af kommunale restancer. En evt. kompensation i form af afkøb af gæld skal bl.a. undersøges. Analysen forventes færdig i efteråret Ejendomsvurderinger KL og regeringen vil arbejde for bedre data som grundlag for ejendomsvurderinger, bl.a. i form af en forbedring af BBR (Bygnings- og Boligregisteret). Kommunernes plangrundlag skal desuden søges digitaliseres og indarbejdes i det kommende system til ejendomsvurderinger for at kunne udarbejde mere retvisende ejendomsvurderinger