KAMPEN OM DAGSORDENEN

Transkript

1 KAMPEN OM DAGSORDENEN Interesseorganisationernes synlighed i valgkampen 2015 Big data analyse af Infomedia September 2015 Forfattere: Lasse Skjoldan, Senior Advisor Rune Stürup Hansen, Analyst Assistant

2 KAMPEN OM DAGSORDENEN Interesseorganisationernes synlighed i valgkampen 2015 Infomedia har på opdrag fra Dansk Kommunikationsforening lavet en undersøgelse af synligheden af emner og organisationer i den offentlige debat under valgkampen til Folketingsvalget, dvs. perioden fra valgets udskrivelse den 27. maj 2015 og frem til valgdagen den 18. juni Hensigten med undersøgelsen har været at lave baggrundsmateriale til Topmødet om politisk kommunikation, som Dansk Kommunikationsforening afholder den 30. september Datagrundlaget i denne analyse bygger på i alt medieomtaler, som er fremsøgt maskinelt fra udvalgte landsdækkende medier (se medielisten bagest i denne rapport) i Infomedias database. For alle disse omtaler gælder, at der skal have været specifik nævnelse af et opstillingsberettiget politisk parti eller politiker. Disse medieomtaler er efterfølgende blevet bearbejdet via avancerede søgestrenge, der mekanisk klassificerer omtalerne i 16 politiske emner og over danske organisationer. De 16 politiske emner og søgestrengene bag er blevet defineret i samarbejde mellem Infomedia og forskere fra Københavns, Aarhus og Aalborg Universitet i forbindelse med en omfattende analyse af Folketingsvalget Se mere på forskningsprojektets hjemmeside, Søgestrengene er siden blevet opdateret af Infomedia for at rumme nye sproglige udviklinger og begreber siden valget i De over organisationer, som indgår i analysen, er en del af Infomedias såkaldte taggingsystem. Tilsammen har den mekaniske bearbejdning af omtalerne gjort det muligt at arbejde elektronisk med enorme datamængder, som ellers skulle være manuelt behandlet. Til at illustrere: De oprindelige omtaler bliver ved hjælp af den mekaniske databehandling til i alt over klassificeringer af politiske emner og interesseorganisationer. Det er derfor, vi kalder det en Big data analyse. Validiteten af datamaterialet er afhængigt af søgestrengens præcision, der bygger på booleansk logik, som er en række kommandoer og operatorer. Disse kan bruges til at kombinere nøgleord, så de forvandles til meningsfulde fraser i Infomedias database. God fornøjelse med læsningen af denne analyse. Lasse Skjoldan, Senior Advisor & Rune Stürup Hansen, Analyst Assistant Infomedia September

3 Kan det betale sig at arbejde? Top 20: Alle interesseorganisationer og tænketanke. Angrebslystne 3F indtog førersædet under den nyligt overståede valgkamp.»vi vil ikke holde kæft om dagpengene,«lød det fra 3F på egen hjemmeside, da valget blev udskrevet i maj. Og selvom det særligt var kontanthjælpsdebatten, der stjal rampelyset, skulle udsagnet ikke vise sig helt usandt. 3F var nemlig den mest synlige blandt interesseorganisationer og tænketanke under valgkampen. Valget var knap nok skudt i gang, før 3F angreb Lars Løkkes kontanthjælpshistorie, og det var særligt Panoramamanden og Venstres mantra om, at det skal kunne betale sig at arbejde, der fik fagforeningen til at tage bladet fra munden. Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og LO, der også tog del i debatten, blev omtalt henholdsvist næst- og tredjemest. DA s andenplads skal blandt andet ses i lyset af, at Lars Løkke brugte DA-beregninger i en annonce, der proklamerede, at der kun var skabt 700 jobs til danskere under SR-regeringen på trods af en annoncekampagne fra Socialdemokraterne, som påpegede, at der under regeringens levetid var blevet skabt danske jobs. Ingen valgkamp uden udlændingedebat, og flere partiers asyl- og flygtningeudspil var medvirkende til, at Dansk Flygtningehjælp var femtemest citerede. TOP 20 INTERESSEORGANISATIONER OG TÆNKETANKE 1 3F 2 Dansk Arbejdsgiverforening 3 LO 4 Dansk Industri 5 Dansk Flygtningehjælp 6 Danske Regioner 7 CEPOS 8 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 9 Kommunernes Landsforening 10 Hizb ut-tahrir 11 FOA 12 FTF 13 Landbrug & Fødevarer 14 Kraka 15 AK-Samvirke 16 KORA 17 Danmarks Lærerforening 18 DJØF 19 Kaldet til Islam 20 Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) 3

4 En kamp om tal Top 5 Fagforeninger og top 5 Brancheorganisationer: 700, eller ? Blandt de faglige agenda-sættere handlede valgkampen om tal. Valgkampens første halvdel blev i vid udstrækning én lang matematiktime og en diskussion om tal. Regnestykket handlede om jobs og var så svært, at selv DR s Detektor måtte give fortabt i tal-krigen mellem de mange aktører, heriblandt fagforeningerne og brancheorganisationerne. Fagforeninger: Ikke overraskende toppede 3F også, når det kom til synlighed i medierne blandt de danske fagforeninger. Foruden at være først til at betvivle Lars Løkkes Panoramaeksempel var 3F dybt involveret i debatten om, hvorvidt der under SR-regeringen var skabt nye danske jobs eller kun 700, som Venstre havde regnet sig frem til i en annonce. LO var særligt synlig i forhold til to sager: Først støttede organisationen Thornings udmelding om, at Løkke inviterer millioner af lavtlønnede til Danmark, og senere imødekom LO Løkkes planer om trepartsforhandlinger efter et vundet valg, dog med det forbehold at nulvækst passer ikke sammen med trepartsforhandlinger. TOP 5 FAGFORENINGER 1 3F 2 LO 3 FOA 4 FTF 5 Danmarks Lærerforening TOP 5 BRANCHEORGANISATIONER 1 Dansk Arbejdsgiverforening 2 Dansk Industri 3 Landbrug & Fødevarer 4 AK-Samvirke 5 Dansk Erhverv Brancheorganisationer: Blandt brancheorganisationerne var Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri valgkampens helt store spillere. DA kastede sig ind i politikernes økonomiske regnestykker, mens DI opfordrede de folkevalgte til at stoppe den ligegyldige talkrig og snakke vækst i stedet. 4

5 Private aktører kæmpede om dagsordenen Top 10 private foreninger, top 5 virksomheder og top 5 tænketanke. Private virksomheder, organisationer og tænketanke i Danmark trak med egne mærkesager debatten i hver sin retning. Private foreninger og organisationer: Dansk Flygtningehjælp var den mest synlige aktør under valgkampen. Særligt i dens sidste fase, hvor flygtninge og udlændinge blev et brandvarmt emne. Det Jødiske Samfund i Danmark fik omtale, da daværende justitsminister Mette Frederiksen blev kaldt til samråd på valgkampens første dag og dermed for en stund genoplivede terror-debatten, mens Trykkefrihedsselskabets Folkemøde-invitation til den hollandske islamkritiker Geert Wilders for en kort stund blev en stor medie-raket. Begivenheden på Folkemødet forløb dog som bekendt roligt og uden større medie-ramasjang. Private virksomheder: Højdespringeren Novo Nordisk fik særligt omtale, da virksomhedens afdeling i Kalundborg blev inddraget i debatten om danskernes villighed til at tage arbejde i yderområderne. Danske Banks økonomer udtalte sig om forskellen på rød og blå bloks økonomiske politik, mens Saxo Bank ofte optrådte i sammenhæng med omtaler af Liberal Alliance. Tænketanke: Blandt tænketankene var CEPOS den mest synlige under valgkampen, og særligt når der var økonomi på programmet. Blandt andet roste tænketanken de Radikales skatteudspil samt konkluderede, at Venstres kontanthjælpsloft ville sænke mindstelønnen. AE, der sammen med Kraka fulgte lige efter, fandt frem til samme konklusion. To offentlige interesseorganisationer, Danske Regioner og KL, blandede sig under valgkampen med de private aktører. Her var kun Dansk Flygtningehjælp mere synlige end Danske Regioner, mens KL også måtte se sig slået af CEPOS og AE. TOP 10 PRIVATE FORENINGER OG ORG. 1 Dansk Flygtningehjælp 2 Hizb ut-tahrir 3 Kaldet til Islam 4 Det Jødiske Samfund i Danmark 5 Trykkefrihedsselskabet 6 WWF Verdensnaturfonden 7 Red Barnet 8 Danske Patienter 9 Dansk Kvindesamfund 10 Danske Gymnasieelevers Sammenslutning TOP 5 PRIVATE VIRKSOMHEDER 1 Novo Nordisk 2 Danske Bank 3 Saxo Bank 4 Danfoss 5 Carlsberg TOP 5 TÆNKETANKE 1 CEPOS 2 Kraka 3 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 4 KORA 5 Rockwool Fonden 5

6 Det handlede om penge Emner i valgkampen: Kontanthjælp og dagpenge, Løkkes nulvækst og Thornings 39 milliarder de økonomiske spørgsmål var højt på mediernes dagsorden under valgkampen.»skal vi fortsætte kursen eller vælge oppositionens eksperiment?«, spurgte Helle Thorning retorisk, da hun på baggrund af dugfriske økonomiske prognoser indledte valgkampen. Den økonomiske politik var også central i Lars Løkke og Venstres valgoplæg under titlen Det skal kunne betale sig at arbejde. Ikke overraskende var det derfor hverken klimadebatten eller udenrigspolitikken, der blev valgets varme kartoffel. I stedet fyldte debatten om den økonomiske politik godt 15 procent af mediedækningen. Det viser Infomedias analyse, som har taget udgangspunkt i de medieomtaler, hvor et opstillingsberettiget politisk parti og/eller politiker er blevet omtalt. Artiklerne er herefter blevet krydset med 16 politiske emner, som er defineret i et samarbejde mellem Infomedia og førende danske valgforskere i forbindelse med en analyse af valgkampen i På andenpladsen over politiske emner i valgkampen kom beskæftigelsespolitikken, der især handlede om dagpenge, kontanthjælp og danske arbejdspladser. Især fyldte beskæftigelsesdebatten meget i valgkampens første halvdel. Indvandrings- og integrationspolitik bed sig først for alvor fast i valgkampens sidste halvdel. Her kom den til gengæld stærkt igen og blev med syv procent det fjerdemest omtalte emne. EMNER I VALGKAMPEN 1. Økonomipolitik 15% 2. Beskæftigelsespolitik 14% 3. Uddannelsespolitik 7% 4. Indvandrings- og integrationspolitik 7% 5. Kriminalitet og retspolitik 6% 6. Sundhedspolitik 6% 7. Socialpolitik 6% 8. Kulturpolitik 5% 9. Skattepolitik 5% 10. Klima- og miljøpolitik 5% 11. Forsvars- og sikkerhedspolitik 5% 12. EU-politik 5% 13. Familiepolitik 4% 14. Trafikpolitik 4% 15. Kirkepolitik 2% 16. Fødevarer-, landbrugs- og fiskeripolitik 2% Uddannelses- og sundhedspolitikken fyldte også en væsentlig del af den politiske debat, blandt andet på grund af Venstres udspil, Alle unge godt fra start om inklusion og fremdriftsreform. Dertil fremlagde både Venstre og SR-regeringen omfattende sundhedsplaner, der ledte til heftig debat. Denne analyse er foretaget af Infomedia og bygger på i alt medieomtaler i valgkampen fra 27. maj til og med 18. juni fra udvalgte landsdækkende medier, ekskl. satire og navnestof mv. Alle omtaler i analysen indeholder specifik nævnelse af mindst ét opstillingsberettiget politisk parti eller politiker. Disse medieomtaler er efterfølgende blevet bearbejdet via avancerede søgestrenge, der mekanisk klassificerer omtalerne i 16 politiske emner og over danske organisationer. 6

7 *»Kom med ud i virkeligheden«top 10 aktører i Beskæftigelsesdebatten: 3F var mest synlig i de intense diskussioner om dagpenge, kontanthjælpsloft og arbejdspladser i landdistrikterne. Er danskerne for fine til at tage jobs i yderområderne? Er en arbejdsuge på 30 timer ikke bare sund fornuft? Og hvad er konsekvenserne af et moderne kontanthjælpsloft? I valgkampens beskæftigelsesdebat var spørgsmålene mange - og svarene endnu flere. Og blandt mere end danske organisationer var 3F dygtigst til at komme til orde, både når der skulle stilles spørgsmål og findes svar. 3F gjorde sig særligt bemærket i debatten om offentlige ydelser, der kredsede om kontanthjælp og dagpenge, samt deres betydning for danskernes incitament til arbejde. Men det kan altså betale sig at gå på arbejde, slog 3F fast, da Lars Løkke i valgkampens indledende fase inddrog sit Panorama-eksempel og påstod det modsatte. Også DA, der var næstmest citerede i beskæftigelsesdebatten, blandede sig i Løkkes regnestykke og kom frem til, at det hele kunne gå op, hvis der var tale om deltid. Ligeledes blev ydelserne en sag for LO, der meldte nej tak til nulvækst, men ja tak til Løkkes invitation til trepartsforhandlinger. til Af Infomedia Analytics Beskæftigelsesdebatten blev også en diskussion om arbejdspladser i de danske yderområder. Blandt andet kritiserede daværende økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) de arbejdsløse for ikke at være villige til at rejse langt nok for at arbejde. Udmeldingen fik 3F-formand Per Christensen til at invitere ministeren med ud i virkeligheden, nærmere bestemt på en tur til Novo Nordisk i Kalundborg. BESKÆFTIGELSESDEBATTEN: TOP 10 AKTØRER 1 3F 2 Dansk Arbejdsgiverforening 3 LO 4 Dansk Industri 5 CEPOS 6 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 7 Dansk Flygtningehjælp 8 FTF 9 FOA 10 Danske Regioner Jyllands-posten.dk, 28. maj

8 Den hårde tone : Danske jobs, asylstramninger og parallelsamfund Top 10 aktører i indvandrings- og integrationsdebatten: En flerstrenget debat betød taletid til adskillige aktører med meget forskellige interesser. Debatten om udlændinge var tydeligt delt i flere separate diskussioner. Først og fremmest rasede debatten om danske versus udenlandske jobs. Her stod erhvervsorganisationerne DA og DI over for fagforeningerne, særligt 3F og LO. Erhvervsorganisationerne kørte især på behovet for udenlandsk arbejdskraft for at sikre dansk økonomisk vækst, og advarede samtidigt mod tonen i valgkampen. Fagforeningerne var derimod især synlige i debatten om østarbejde, social dumping og truslen mod danske arbejdsvilkår. Alle fire organisationer blandede sig desuden på den ene eller anden måde i talkrigen mellem Socialdemokraterne og Venstre om, hvorvidt der var kommet eller 700 danskere i arbejde under SR-regeringen eller hvorvidt jobbene var gået til udlændinge. En anden del af udlændingedebatten handlede om flygtninge og asylansøgere, og særligt de syriske af slagsen. Her var nødhjælpsorganisationerne Dansk Flygtningehjælp og Red Barnet blandt de mest synlige, ofte som kommentatorer på politiske udspil om asylstramninger. Red Barnet kritiserede Venstres asyludspil for at bane vejen for fattige parallelsamfund, mens Dansk Flygtningehjælp forudsagde, at partiets planlagte asylstramninger ville have en tvivlsom effekt på flygtningestrømmen. I helvede med grundloven. Et tredje spor i udlændingedebatten tog udgangspunkt i danske muslimers integration eller mangel på samme. Især Hizb ut-tahrir og Kaldet til Islam fik sindene i kog, da de opfordrede danske muslimer til at holde sig fra stemmeurnerne og boykotte det danske valg. INDVANDRING OG INTEGRATION: TOP 10 AKTØRER 1 Dansk flygtningehjælp 2 Dansk Arbejdsgiverforening 3 Dansk Industri 4 Hizb ut-tahrir 5 3F 6 LO 7 Kaldet til Islam 8 CEPOS 9 Red Barnet 10 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 8

9 MEDIER I ANALYSEN Følgende medier er med i denne analyse: - 8 landsdækkende dagblade og deres tilhørende netavis: - Politiken - Berlingske - Jyllands-Posten - BT - Ekstra Bladet - Information - Kristeligt Dagblad - MetroXpress (KBH version) - P1, P3 og P4 Radioavisen kl. 8:00 - Radio 24/7 nyhedsudsendelsen kl. 8:00 - DR1 TV-Avisen kl. 18:30 og 21:30/21:00 (fre og søn) - TV2 Nyhederne kl. 19:00 og 22:00 (man-tors) KONTAKT Lasse Skjoldan, Senior Advisor, Infomedia Mobil: Mail: LS@infomedia.dk METODE Analysen omfatter alle artikler og indslag i medierne, som ved manuel og konkret gennemgang af Infomedia vurderes til at handle om Folketingsvalget I alt omtaler er analyseret. For alle disse omtaler gælder, at der skal have været specifik nævnelse af et opstillingsberettiget politisk parti eller politiker. Følgende typer af omtale er ikke med i analysen: Satire (fx ATS & Rokokoposten); Navnestof (fx jubilæer og fødselsdage); Listestof (fx programomtaler i TV); Quizzer mv. Alle medieomtaler er efterfølgende blevet bearbejdet via avancerede søgestrenge, der mekanisk klassificerer omtalerne i 16 politiske emner og over danske organisationer. De 16 politiske emner og søgestrengene bag er blevet defineret i samarbejde mellem Infomedia og forskere Københavns, Aarhus og Aalborg Universitet i forbindelse med en omfattende analyse af Folketingsvalget Se mere på forskningsprojektets hjemmeside, Søgestrengene er siden blevet opdateret af Infomedia for at rumme nye sproglige udvikler og begreber siden valget i De over organisationer, som indgår i analysen, er en del af Infomedias såkaldte tagging-system. 9