Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing.

Transkript

1 Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing. Skat og rentes rente har stor betydning for det endelige afkast når man investerer over lang tid. Det giver anledning til nogle overvejelser om hvad der bedst betaler sig i længden. Skal man forsøge at udskyde skatten mest muligt, skal man huske at realisere mest muligt til den lave takst eller skal man bare lade være med at tænke over det. Svaret er ikke så enkelt da det afhænger meget af porteføljestørrelse, tidshorisont og det løbende afkast. Jeg har derfor valgt at kigge på tre forskellige strategier, og sammenligne via nogle eksempler hvor jeg ændrer på ovennævnte faktorer. Først en præsentatation af de tre investorer hr. Grå, hr. Grøn og hr. Brun. Hr. Grå er den rene køb og hold investor. Udbytteaktier fravælges, da han ikke ønsker at få sine egne penge udbetalt og blive beskattet af dem. Alt afkast er altså i form af kursstigninger, og intet realiseres før han sælger alt efter x antal år. Han udnytter rentes rente effekten mest muligt, men bliver til gengæld beskattet med den høje takst (42%) af næsten hele afkastet. Hr. Grøn vil ikke betale 42% i skat hvis han kan slippe med 27%. Han sørger derfor for at få udbytter og realisere kursgevinster eller tab så han rammer præcist på beløbet 48600/97200 hvert år. Alt geninvesteres efter fradrag af skat. Han er klar over værdien af rentes rente effekten, og er køb og hold investor. Bortset fra de årlige strategiske salg realiseres intet før han afvikler hele depotet efter x antal år. Hr. Brun er den aktive investor. Han tager sine gevinster og betaler hvad det koster i skat. Han tænker ikke på skatten, men hans hyppige handler har dog den sidegevinst at han hvert år får realiseret mest muligt til den lave takst. Men efterhånden som porteføljen og afkastet vokser kommer han også til at betale 42% af en del af det årlige afkast, hvilket går ud over rentes rente effekten. Også han geninvesterer det der er tilbage efter skat. Hele porteføljen afvikles samlet efter x antal år. Jeg har konstrueret et regneark til brug for de følgende eksempler. Jeg ændrer kun på de beløb der er vist øverst i skemaerne, derefter udregnes resten af Excel. De beløb der vises under tallene er det beløb investor får udbetalt efter skat. Det er altså ikke den egentlige porteføljeudvikling, da tallene først fremkommer hvis porteføljen afvikles efter det viste antal år. Det viser dermed hvad investorerne har øget det indskudte beløb til, og da ingen af dem har trukket noget ud undervejs i forløbet, er det et godt sammenligningsgrundlag. Procenterne efter hver række viser gevinsten i forhold til startbeløbet, først samlet efter 20 år, dernæst den gennemsnitlige gevinst efter skat pr år. Regnearket tager højde for de gældende skatteregler ved alm. fri opsparing, men ikke for handelsomkostninger. Men det kan altså ikke bruges i forbindelse med pension eller investering via selskab hvor der gælder helt andre regler.

2 Startbeløb % 5,16% % 5,11% % 5,11% % 5,04% % 4,99% % 4,55% Startbeløb % 5,02% % 5,02% % 4,09% Her er startbeløbet ændret. I første eksempel er der ikke den store forskel, da det meste af afkastet kan realiseres til 27%. Men ved større porteføljer begynder der at ske noget. Hr. Brun taber på sin manglende rentes rente effekt. Men det er nok mere overraskende at hr. Grøn kun vinder noget de første år, men faktisk taber over længere tid.

3 Afkast % 5, % 3,44% % 3,54% % 3,44% % 7,60% % 7,42% % 6,23% Afkast % 15, % 12,16% % 11,87% % 9,06% Nu er afkastet ændret. Det giver lidt samme billede som før, men forskellene accellererer hurtigere. Hr. Grå belønnes væsentligt mere end hr. Brun for at øge sit afkast. Igen opnår hr. Grøn en fordel i starten, men overhales af hr. Grå i længden.

4 Startbeløb % 7,59% % 7,58% % 5,84% Startbeløb Skattegrænse % 7,59% % 7,56% % 5,89% Nu blev de gift og fik hævet bundgrænsen. Det ændrer ikke meget, men hr. Brun får mest gavn af det. Og hr. Grøn taber lidt mere på sin strategi i længden. Startbeløb Afkast % 15,0 Skattegrænse % 12,15% % 12,13% % 8,73% Her har jeg hævet både startbeløb og afkast. Det indikerer bare at hr. Brun får det sværere sammenlignet med de to andre jo større beløb vi arbejder med.

5 Startbeløb % 7,59% % 7,58% % 5,84% Startbeløb Afkast % 13, % 10,30% % 10,27% % 7,58% Endelig er her en sammenligning der viser kravet til hr. Brun i forhold til de to øvrige hvis han vil belønnes for sin aktive strategi. Han opnår ca samme resultat efter skat med 13% som de andre opnår med 10%. Det lyder måske ikke af så meget, men at hæve sit gennemsnitlige afkast over en lang årrække med 30%, kan vist godt være en udfordring. Handelsomkostninger vil også trække fra i rentes rente effekten, og vil derfor belaste regnskabet med noget mere end de faktiske omkostninger over tid. I mine eksempler er der regnet med et startbeløb som ikke suppleres med yderligere investeringer i perioden. Det er nok atypisk i forhold til de fleste investorer, som løbende tilfører ekstra kapital. Det har dog ingen principiel betydning. Der er tilsyneladende ikke noget entydigt svar på mine indledende spørgsmål. Det jeg selv blev mest overrasket over var den nærmest ubetydelige forskel på grå og grøn i eksemplerne. Jeg ryger selv over grænsen alene p.g.a. udbytter. Yderligere udbytter eller kursgevinster vil altså bringe mig tættere på brun, så måske skal jeg til at holde igen med udbytteaktierne. Jeg mener dog ikke at ovennævnte betragtninger skal være afgørende for hvilken strategi man vælger. Det handler trods alt stadig om at skabe det størst mulige afkast på den strategi man har størst succes med. Men det er da alligevel værd at tænke over.