(Hertil Tavle 12). Indledning.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "(Hertil Tavle 12). Indledning."

Transkript

1 Br~c.hiopoderne. i Faxe. Af K. BRUNNICH NIELSEN. (Hertil Tavle 12)..I. Indledning. Fa~e Kalkbrud er for Tiden nok værd. at t~ge. i. øjesyn.. Brydningen af Kalk skrider rask frem, og der er blottet en Mængde meget lange Profiler, enkelte, som endog strække sig gennem hele Bruddets Længde. Da Koralkalken er den hyppigst forekommende, er der blottet flest Profiler i denne Kalkart, men ogsaa Bryozokalken er mange Steder let' tifgængelig og viser ofte ejendommelige Forhold, navniig i den vestlige Del af Bruddet, hvor Docent RAVN for nylig bar konsfateret en vældig, i Istiden løsreven og flyttet Kalkmasse (se delte Hefte S ). I denn~ Ende af Bruddet staar et meget højt Profil, der naar lige' fra Bunden i Bi:~ddet til dets øverste Top, hovedsagentlig bestaaende af Bryozokalk, der.. nedadtil viser det Forhold, der ellers kun sparsomt er kendt i Faxe, at have regelmæssige graalige Flintlag, ganske som i det øvrige Danien. I Sammenligning med tidligere Tid maa Bruddet i Øjeblikket siges at. være ganske ideelt for Undersøgelser... I j I

2 600 K. BRUNNICH NIELSEN: Brachiopoderne i Faxe. II. Historisk Oversigt over Brachiopodfaunaeti Faxe. Med Hensyn til det foreliggende Emne kan jeg med dele følgende om tidligere Fund af Brachiopoder i Faxe. FORcHHAMMER nævner i sin Afhandling:,»Danmarks geognostiske Forhold«, 1835, 4 Arter fra Faxe, nemlig: Rhynchonella flustracea, Terebratulina striata, Terebratulci lens, fallax. I»Amtlich~r Bericht ueber die 24. Versammlung Deutscher Naturforseher und Aerzte. Kiel 1846«findes kun nævnt 3 Brachiopodarter fra Faxe, nemlig: Rhynchonella flustracea, Terebratula lens, fallax. FISCHER BENZON nævner 1866 i sin Afhandling:»Ueber das relative Alter des Faxekalkes«7 Arter, nemlig: Rhynchonella incurva, flustracea, faxensis,' Terebralulina striala, Terebratula lens, fallax, Mobergi. I 1894 var Artsantallet vokset til 10, idet POSSELT i»brachiopoderne i den danske Kridtformation«, Danmarks geni. Unders.' II. R. Nr. 4, foruden de tidligere nævnte tillige anfører: Crania Iransversa, Terebratula faxensis, Argiope faxens is.. Ved Gennemgangen af Mineralogisk Museums Behold-

3 Medd. fra Dansk geo!. Forening. Nr. 17. Kbhvll [Bind 3]. 601 ning af Brachiopoder fra Faxe fandt jeg i 1909 foruden de af POSSELT nævnte tillige:.. Crania ignabergensis.- Brachiopodfaunaen var nu naaet til 11 Arter,. et stort Tal,. naar man ved, at hele Danien'eis Brachiopodfauna. ku~ indeholdt 22 Artel~. Den nævnte Liste forekom mig '\ fyldig og syntes at være ret fuldstændig; stor var derfor min Overraskelse, da jeg urider Trykningen af»brachiopoderne i Danmarks Kridtaflejringer«(Kgl. Danske Vid. Selsk. Skr. 7. R. Naturv.-mathem. Afdl. VI ) af Lærer PINDBORG til Gennemsyn modtog en Samling Smaaformer fra Brybzokalk i Faxe og herimellem fandt nogle Arter,. som dels var hidtil ukendte fra dette Sted, og" dels viste sig at være nye Arter. Der fandtes: Crania comosa, Argiope acula, DalJidsoni, en ny Argiopearl og. en ny Thecidium. Da det ikke var muligt at skaffe Oplysninger om, hvor den Bryozokalk fandtes, hvorfra".disse Former stammede, gjorde jeg i den følgende Tid en Del Indsamlinger fra Bryozokalken paa alle de Steder, :hvor dertil egnet Bryozokalk fandtes, og Resultatet af disse Undersøgelser er det, som ligger til Grund for nærværende Arbejde. Det lykkedes at genfinde alle PIND BORGS Arter og foruden disse fandtes endnu flere for Stedet nye Arter af ikke ringe Interesse. Der fandtes: Crania luberculala i. typisk Form, Terebralula Ciplyensis, Argiope Posselti, Ravnii, scabricula, en ny Crania-Art, en ny Terebralula~"

4 602 K. BRUNNICH NIELSEN: Brachiopoderne i Faxe. Der' kendes' saaledes nu fra Faxe ialt 23 forskellige Former af Brachiopoder henførte til 20 Arter, hvorved Brachiopodfaunaen, i' Danienet er forøget med 5,Former til iah 27 Former: Der' er nu kun fire Brachiopod~r Da~ienet; som ikk.e kendes fra Faxe, nemlig: Crania barbata" [arva, Argiope Johnstrupi og Thecidium Gronwalli. III. De enkelte Findesteder. Med Hensyn' til de Steder i Kalkbruddet, hvorfra der er"bleven gjort 'Indsamlinger, kan fremhæves, at der kun er eet Koralkalklag, som kunde 'benyttes i Modsætning til Bryozokalken, der kunde anvendes fra 13 Steder. Vedføjede Kort (Fig. 1), der velvilligst er mig overladt af Directionen for Faxe Kalkbrud, hvorfor herved bringes min bedste Tak, viser Bry.dningen, som den var i Sommeren // N. 1 Faxe Kallbrud... _C,4t... ~.. 1J.e.fo.. ~?«d<k.t i 1' arlzff- ~I"_fo"tU.llÅ:~lt. Sm.4ø.1J7""ci.: 186J. Fig. 1.

5 Medd. fra DaIiskgeol. Forening. Nr. 17. Kbhvn [Bind 3] Tillige er. indtegnet efter JOHNSTRUPS Kort fra 1864 de Steder, hvor Brydningen den Gang foregik: Her- 1- ved ses let, hvilken uhyre Forskel der er mellem da og nu. A. Koralkalk. Koralkalken i Faxe er som Regel saa stærkt hærdet, at det ikke lønner sig at gennemsøge den for Smaaformer, da saadanne kun meget vanskelig kunne opdages og ikke kunne isoleres fra den omgivende Kalkmasse. Der findes dog et Sted, hvor der mellem de haarde Lag Hndes blødere med meget, ikke hærdet Slam mellem Koralgrenene. 1 denne Kalkvarietet findes talrige Forsteninger af en overorde~t1ig velbevaret Karakter, saaledes en forholdsvis stor Rigdom paa Smaasnegle og velbevarede Koralskeletter. 1 denne Kalk,der iøvrigt omtales baade af J. P. J. RAVN i»moiluskerne i Danmarks Kridtaflejringer 111«, KgI. Danske Vid. Selsk. Skr. 6. R. Naturv.-mathem. Afd!. XL 6., og V. MILTHERS i»kortbladet Faxe og Stevns«, Danmarks geoi. Unders~ I. R. Nr., 11, og er beliggende i det fremspringende Parti midt i Bruddet, findes forskellige velbevarede Brachiopoder, af hv.ill,e dog kun een er ejen-. dommelig for dette Sted, nemlig RhyndlOnella iricurva varie/as faxensis. Kalken er paa Kortet mærket»ko.«. B. Bry<Jzokalk. De Steder. ere afsøgte, hvor der fandtes,bryozokalk i oftest hvidlige, Varieteter med blødere, til Slemning egnede Lag. Af saadanne fandtes:. I. (Kortet»Bry 1«). En conglomeratagtig Kalk, tagen i den. sydligste Del af Rundingen, umiddelbart Syd for Viadukten over den gamle Adgangsvej til Bruddet. Kalken bestaar' af smaa haarde' Kalkbrudstykker med rigelige. Bryozorester. Disseere ofte fintknuste, men omslutte jævnlig. Forsteninger, der ere overordentlig velbevarede. II. (Kortet»Bry 11«). En Bryozok~lk, tagen i Run~ I!

6 604 K. BRUNNICH NIELSEN: Brachiopoderne i Faxe. dirigen Syd for Viadukten. Kalken bestaar af Bryozoer med rigelig mellemliggende Slam, øjensynlig aflejret under rolige Forhold: III. (Kortet»Bry 111«). En Bryozokalk, tagen i Skrænten umiddelbart Nord for. Viadukten. Kalken er ganske som Bry II. Af Faunaen fremhæves Fundet af en enkelt Crania tuberculata. IV. (Kortet»Bry IV «). En conglomeratagtig Bryozokalk, omtrent som Bry I, tagen i Nordvæggen af Bruddet fra et fremspringende Parti lidt Vest for den midt i Bruddet staaende Koralkalkrest. V. (Kortet»Bry V«).. En Bryozokalk som Bry II, tagen i Nordvæggen paa det Sted, hvor den øverste Terrasse ender.. VI.. (Kortet»Bry VI«). En Bryozokalk, tagen i den mod øst vendende Skrænt under det gamle Krudthus. Kalk,:m er dannet af ualmind~lig velbevarede Bryozoer med meget rigeligt fint Slam. VII. (Kortet»Bry VII«). En Bryozokalk af sædvanlig Art, tagen lidt Vest for det midt i Bruddet staaende Koralkalkparti, i en øst til Vest, gaaende Skr~nt, ad hvilken man' kommer ned i Bunden af Bruddet. : j VIII. (Kortet»Bry VIII«). En blød'nryozokalk med meget Slam, oplagt langs' Skinnerne noget Vest for det gamle Krudthus ; hvor den staar fast, har ikke kunnet oplyses; den svarer nærmest til Bry XI. IX. (Kortet»Bry ix«).. En noget knust Bryozokalk, tagen 'lige. i den smalle, mod. Nord vendende Pynt ved hid gangen til den store vestligste Grube. Der fandtes ingen Brachiopoder. X. (Kortet»Bry X«). En conglomeratagtig Bryozokalk, ofte med meget stærkt knuste Bryozoer og haardere Kalkbrokker åf forskellig Størrelse, men iøvrigt med meget velbevarede Forsteninger; saaledes kendes for Eksempel herfra ikke faa Exemplarer af Terebratula lens med velbevaret Brachhllapparat. Af Faunaen fremhæves talrige. Crania luberculata og Argiope' acuta.

7 II i Medd. fra Dansk geol. Forening. Nr. t 7. Kbhvn; [Bind 3]. 605 XI. (Kortet»Bry XI«). En ret 'stærkt knust Bryozolwlk, tagen i den mod Nord' vendende Pynt c. 5 Alen over Grubens Bund. ' XII. (Kortet»Bry XII«). En almindelig Bryozokalk fra den dybeste Afdeling af Bruddet, kun lidt over Bunden. XIII. (Kortet»Bry XIII«). En almindelig Bryozokall{, tagen i den dybeste Afdeling af Bruddet ved Sydvæggen, noget vestligere end Bry XII. ) IV. Bemærkninger om Arterne., Crania ignabergensis, RETZIUS. Arten forekommer ret hyppigt i de sædvanlige Smaa~ former fra 1 1 /2 til 5 Millimeters Diameter og med Ribbeantal fra Forekomst: Bry I (1 Ekspl.)j Bry IV' (10 Ekspl.); Bry 'V (1 Ekspl.); Bry X (9 Ekspl., nogle meget tykskallede); Bry XI (2 Ekspl.);' Bry XIII (6 Ekspl.). Crania luberculala, NILSSON. Tavle 12, Figur 1. Arten er meget hyppig forekommende i visse af Lagene. Den findes dog ikke i saa veludviklede Eksemplarer som f. Eks. i Herfølges øverste Lag, mell. Formen og Skulpturen er umiskeiidelig. ' ' Forekomst: Bry IV (1 lille Ekspl.) j Bry X (meget talrig). Crania luberculala, NILSSON. val'. lransvej'sa, LUNDGREN Tavle 12, Fig. 2.,, Arten er ikke sædig almindelig, men forekommer dog i mange af Lagene. Enkelte Steder afviger den fra den sædvanlige Type ved at være meget tykskallet. I enkelte (3) Tilfælde er det lykkedes at finde' Eksemplarer med begge Skaller samlede. Forekomst: Bry I (2 Ekspl.); Bry III (1 Ekspl.); Bry.IV (1 Ekspl.); Bry X (meget talrige, tykskallede Eksemplm'er); Bry XIII (c. 30 Ekspl.). n.nsl< geoi. Foren. Bd

8 GOG K llnunnlch NIELSEN: llrachiopoderne i Faxe. Crania comosa, BOSQuET. Tavle 12, Fig Det afbildede Eksemplar er. foruden de af PJNDDORG samlede. det. eneste fundne; det stammer fra Bry XL Crania faxensis, n. sp. Tavle:12, Fig Fra en enkelt Bryozokalk (Bry IV) er der fundet en ret betydelig Mængde Eksemplarer af en Crania-Art, som afviger fra alle hidtil. kendte. Den hører til Gruppen med radialstribel Yderside, men afviger fra de øvrige til denne Gruppe hørende ved at 'have Unibo liggende meget tæt ved Bagranden af Skallen, i Modsætning til Crania ignabergensis, hvor begge Skallers Umbo ligger omtrentpaa Midten. Oversl,allen er. lavthueformet med Umbo liggende lodret over Bagranden. Omridset er.aflangffirkantet med afrundede Hjøriler. De bagerste Adductorindtryk ere de største,. nyreforrp.ede med Convexiteten mod Midtlinien. De forreste AdductOl~indtryk ligge lidt bagved. Midten af Skallen, hvor de næsten naa sammen. i Midtlinien, gaa et Stykke skraat udad bagtil, danne derefter en skarp 'Vinkel og gaa et lille Stykke udad fortil. løvrigt er Skulphiren i Overskallen kun lidet udtalt. Linibus er smal, næsten glat, skyder sig bagtil en lille Sumle ind mellem de 2 bagerste Muskelindtryk. Udvendig er Skallen prydet med fra 28 til 50 svagt fremtrædende Ribber,der.fra.Unibo strække sig. ud til Randen,hvor.de i.reglen ende, men i enkelte Tilfælde ses Ribberne rage frem over.randen'" som smaa Torne. Underskallen er aflang-firkantet med størst Bredde fortil og afrundede Vinkelspidser. Skallen er flad. De bagerste Divaricatorindtryk er ovale, ret store, liggende langt bagtil. De forreste Occlusorindtryk er smaa, ovale, liggende' paa hver sin Side af det meget. lidet fremtrædende Septums Spids.. Det. trekantede Adjustatorindtryk er tydeligt fremtrædende til. Siderne for de bagerste Mu-

9 Medd. fra Dansk geol. Forening. Nr. 17. Kbhvn [Bind 3]. 607 { skelindtryk. Limbus er smal, kun utydeligt granuleret, dariner intet Fremspring foran Adjustatorindtrykket, men... mellem de 2 bagre' Indtryk dannes et bredt Fremspring, der er stærkest paa Siderne og derved faar en bueformet Begrænsning mod Inderfladens bagerste Del. Inderfladen er glat, viser hyppigt digitate Impressioner og spydspidsformet Figur foran det lave Septum.. Udvendig danner Umbo, der er beliggende ved Bagranden, et lille knudeformet Fremspring,,hvorfra detfilrige svage Ribber udspringe i et Antal af ca. 50. Ogsaa paa. Underskallen findes undertiden det' Forhold, at Ribberne springe frem over Randen som smaa Torne. Størrelse. Længde: 4 mm, Bredde: 4 mm. Forekommer i Faxe meget talrigt i etbest~mt Bryozokalklag (Bry IV), hvorfra haves 49 Eksemplarer. Tillige kendes den fra Bry XII (2 Ekspl.). RhyncllOnella incurva, SCHLOTHEI~I. Arten er sjældent forekommende i Faxe. Mineralogisk Museum besidder 2 Eksemplarer.. I de her omtalte Bryozokalklag er den endnu ikke funden. RhyncllOnella incllrva, SCHLOTHEIlII, var. {axensis, POSSELT. Tavle'12, Fig Denne Art er heller ikke almindeligt forekommende. Den kendes ikke fra et eneste af de her omtalte Bryozokalklag, men forekommer ret hyppig i Koralkalken fra det fremspringende Parti midt i Bruddet (Kortet Ko), Størrelsen er kun ringe (10 mm bred; 12 mm lang; 7 mm tyk). Den ligner meget Eksemplarer fra Stem s og Kagstrup, men adskiller sig fra disse ved sin svagere udtalte Sinus. Navnlig paa unge Individer er Sinus næsten ikke eller endog slet' ikke paaviselig~ Forekomst: Ko (14 Ekspl.). 43'"

10 608 K BnuNNIcll NIELSEN: Brnchiopodernc i Faxe. RhyncllOnella flustmcea, SCIILOTHEIM. Tavle 12, Fig Denne Art er sikkert den hyppigst, forekommende Forstening i Faxe. Den forekommer baade i Koralkalken og i Bryozokalken. Fra Koralkalken i det fremspringende Parti midt i Bruddet forekommer den som beskrevet af POSSELT med Ribber. Sinus er altid skævtsiddende, men desuagtet gaa de stærkeste Ribber altid til Midten af Sinus. Ofte er det saaledes, at disse de stærkeste Ribber i Midten af Sinus have 12 svagere paa den ene Side og 20 paa den anden Side. Fra Bryozokalken i Hvedeland (Bry X) findes den meget hyppig, men afviger fra den foregaaende Form ved. at have færre Ribber, kun 20-30, ved at være mindre i Størrelse og ved at have en mindre dyb Sinus, der dog ogsaa altid er skævtsiddende. Undertiden, særligt hos smaa Individer, kan Sinus mangle. Fra Koralkalk ved Annetorp er Arten beskrevet af LUNDGREN. Ved Dr. MALLINGS Velvilje har jeg set nogle Eksemplarer herfra og de stemme ganske overens med. dem fra Bryozokalken i Faxe. Forelwmst: Ko (80 Ekspl.); Bry VII (3 Ekspl.); Bry VIn (50 Ekspl.); Bry X (20 Ekspl.). Terebratulinu siriala, WAHLENBERG. Arten findes overalt i de undersøgte Lag, baade i de meget almindelige Smaaformerog i velvoksne Eksemplarer.. Forekomst: Ko. (2 Ekspl.); Bry I (4 Ekspl.); Bry III (14 Ekspl.); Bry IV (6 EkspI.); Bry VI (1 Ekspl.); Bry VII (15 Eksplo); Bry VIII (4 Ekspl.); Bry X (3 Ekspl.); Bry XI (1 Ekspl.); Bry XII (3 Ekspl.); Bry XIII (1 EkspI.). Terebralula lens, NILSSON. Arten forekommer i mange af de undersøgte Bryozokalklag, men er kun hyppigt forekommende' i de vest-

11 ~ l Med(\' fra Dansk geoj. Forening. Nr. 17. I\:bhvn [Bind 3], GOg ligste Lag' (Bry X). Her findes meget kraftige Eksemplarer, som ofte ere hule og have' Brachialapparatet velbevaret. Forekomst: Bry I (1 Fkspl.); Bry III (2 Ekspl.); Bry IV (1 Ekspl.); Bry X (43 Ekspl.)., TerebraillIa fallax, LUNDGREN Arten er' en sjælden Gæst i de her undersøgte Bryozokalldag. Fra Hvedeland (Bry X) findes 3 Eksemplarer i Brudstykker, som ikke tillade nærmere Bestemmelse af Varieteten. At den imidlertid ikke er sjælden andre Steder i Bruddet, derom vidner den store Mængde Eksemplarer, der findes i Mineralogisk Museum. Museets Eksemplarer minde meget' om de ved Stevns Klint fundne af Varieteten faxensis, men fra hvilke Lag i Bruddet de stamme, har jeg- ikke kunnet faa oplyst. Forekomst: Bry X (3 Ekspl.); Bry XII (1 Ekspl.); Bry XIII (1 Ekspl.). Terebraillia Mobergi, LUNDGREN. Denne Art er heller ikke funden i de her undersøgte Lag, men er aabenbart hyppigt forekommende andre St~der i Bruddet, naar man tager Hensyn til det, store Antal Eksemplarer, Mineralogisk Museum besi<;lder. Terebratula Ciplyensis, v. HANsTEIN. Arten er fundet i 2 Eksemplarer. Forekomst: Bry IV (2 Ekspl.). f I TerebrailIla cincla, n. sp., Tavle 12, Fig. 16--'19. Fra Hvedeland (Bry X) findes en lille Terebratel, der adskille~' sig fra alle andre TerebratIer ved sin,ydre Skulptur. Ventralskallen er stærkt buget, ov~l med nogen Til-,

12 II , l{, BnUNNICH NIELSEN: Brachiopodcrne i Faxe. spidsning mod Rostrum, der kun er kort, svagt krummet og i Spidsen har et efter Skallens Størrelse stort Forarnen. Deltidiet er ikke iagttageligt. Det, der giver Skallen sit Særpræg, er den Maade, hvorpaa Tilvækstlinjerne træde frem. De ere meget talrige, følge hurtigt paa hverandre og ere meget fremtrædende, saa Profilen viser en stærkt savtakket Figur. Dorsalskallen er fladere. Den ydre Skulptur er som paaventralskallen. Det indre er ikke iagttaget. Størrelse. Længde: 6 mm; Bredde: 4 mm; Tykkelse: 3mm. Forekomst: Bry X (1 Ekspl.; fra PINDBORGS Samling tillige 1 Ekspl.); Bry XI (1 Ekspl.). Argiope acula, POSSELT. Argiope acula, der ellers kun kendes fra faststaaende Lag i Herfølge (et enkelt Eksemplar fra Kalkbunkerne paa Saltholmen) findes i store Mængder i Hvedeland (Bry X) i Lag sammen med erania luberculata. Forekomst: Bry X (36 Expl.); Bry XI (7 Expl.). Argiope faxensis, POSSELT. Arten forekommer i de fleste af de undersøgte Lag og findes bande i den lille, faaribbede Varietet og i den større. Forekomst: Bry I (1 Ekspl.); Bry III (34 EkspI.); Bry VII (11 Ekspl.); Bry X (6 Ekspl.); ~ry XII (1 Ekspl.). i' Argiope Posselti, Bil.. NIELSEN, kendes fra enkelte af Bryozokalklagene. I» Brachiopoderne i Danmarks Kridtaflejringer«S. 173 er N avnet fejlagtigt trykt AR. POSSELT, hvilken Fejl herved rettes. Forekomst: Bry VI (2 Ekspl.); Bry VII (7 Ekspl.).

13 l l Medd. fra Dansk geo!. Forening. Nr. 17. Kbhvn [I3ind,3]. 611,Argiope Ravnii, Bn. NIELSEN. Et enkelt Eksemplar er fundet i Bry II. Argiope scabricula, v. KOENEN.. Tavle 12, Fig Argiope scabricula, A. v. l{oenen: Ueber eine Paleoc1ine Fauna von Kopenhagen. Side 105. Tavle V Fig. 8 a, b, e. Argiope scabricula, BR. NIELSEN: Om det ved Knippelshro fundne yngste Danien. Medd.. fra Dansk geol. Forening. Nr. 16, S: 468. Denne Form, der første Gang er beskrevet af v. KOENEN i Afhandlingen om Faunaen i Paleocenet ved Vestre Gasværk i København er ikke særlig godt kendt. Der fandtes fra Vestre Gasværk kun et Brudstykke af DorsalskalIen af et lille Individ. Det udmærkede sig ved sin afrundede Form og de fra Umbo til Randen sig' stærkt formerende Ribber. Ydersiden er noget ru,' viser tydeligt den' punkterede Struktur af Skallen. Den store Area er svagt krummet. Der' er et. Forarnen, som omtrent indtager l/s af Hængselranden. Forarnen, er adskilt fra Rummet under Umbo, ved en tyk, concav Plade, der paa begge Sider hænger sammen med Forarnens Rande. Dette er det hidtil eneste Eksemplar af en Argiope fra Paleocenet i Danmark, men fra Paleocenet ved Lellinge findes paa Zoologisk Museum et El{semplar af en Brachiopod, der ligger med Rostrum gemt i Stenen og kun fremviser. Ydersiden af sin VentralskaI. Denne viser' imidlertid en karakteristisk punkteret Skulptur og dens Ribb.er forholde sig ganske; som v. KOENEN har beskrevet det ved Argiope scabricllla l ). I Kalken ved Knippelsbro er der fundet 1 Eksemplar, der ganske svarer til det fra LeJlinge og et Brudstykke af en Dorsalskal af samme Art, visende et tydeligt niidtstillet Sepfum. 'Ganske sva- /. I) DeUe Eksemplar er det, som nævnes af MøReR i Fortegnelse over Forsteninger i Grønsandsdannelsen ved LeIlinge som Terebralella pul-, cheila og omtales af POSSELT i»brachiopoderne i den danske Kridtformation«som Terebralulina gracilis, hvad let forstaas, naar man lænder hans daarlige Materiale.

14 612 I{. BnUNNICH NIELSEN: Brachiopodernc i Faxe. rende til disse findes nu fra Faxe i Bryozokalken i Hvedeland (Bry X) enkelte Eksemplarer,. som tillade Afbildning og. nærmere Beskrivelse. Formen af Ventralskallen er nærmest kredsrund med nogen Tilspidsning mod Rostrum, der er kort, kun lidet krummet. Skallen er noget hvælvet., Af Ribber er der ca. 30 ved Randen, kun c. 12 ved føi'ste Tilvæxtlinje. Forøgelsen sker ved uregelmæssig Indskyden af en ny Ribbe mellem 2 ældre. Der er ingen Sinus. Area er bred. Forarnen stort med den af v. KOENEN omtalte udhulede Plade som Begrænsning mod Rummet under Umbo; Dorsalskallen er let hvælvet, stærkest lige ved Umbo. Antallet af Ribber som paa Ventralskallen, ca. 30 ved Randen. Indvendig findes et spidst, midlstillet Septum. Størrelse. Længde: 5 mm; Bredde: 4 mm; Tykkelse: 2 mm. Forekomst: Bry X (3 Ekspl.); Bry XI (4 Ekspl.); Bry XII (1 Ekspl.)... Argiope Pindborgi, n. sp. Tavle 12, Nr Arten er mærkværdigvis fundet baade i Koralkalken midt i Bruddet (Ko) og i Bryozokalken, der findes øverst i Gruben Hvedeland (Bry XI). Arten hører til Gruppen med 1 Septum i Dorsalskallen og udmærker sig ved sine stærkt bugede Skaller. Formen af Ventralskallen er afrundet femkantet med et stort, kun lidt krummet Rostrum. Der findes en dyb, midtstillet Sinus, som deler Skallens Yderside i 2 Sidelapper. Disse ere undertiden delte ved en Fure, saa der bliver 4 brede Folder. Area dannes af en smal Strimmel paa hver Side af det meget store Forarnen, igennem hvilket ses Begyndelsen af det store, midtstillede Septum. Dorsalskallen er afrundet firkantet med en dyb, midtstillet Sinus, ganske svarende til Ventralskallen.

15 Medd. fra DaIisk geo!. Forening. Nr. 17. Kbhvn [Bind 3]. 613 Arten adskiller sig fra alle andre ved sin Mangel paa egentlige Ribber og sin tolappedeform. Forekomst: Ko (5 EkspL); BryXI (c. 50 Ekspl.). Argiope Davidsoni, BOSQUET. Tavle 12, Fig. 27~30. Ganske svarende til Eksemplarer fra Ciply med brede flade Ribber og stort, kuli svagt krummet Rostrum findes i Faxe Eksemplarer af denne Art, der adskiller sig fra alle andre ved at have 3 Septa i Dorsalskallen. Forekomst: Bry IV (3 Ekspl.); Bry Xl (1 ~kspl.). Thecidillm daniclll11, n. sp. Tavle 12, Fig '[hecidillm danicllm er en ganske liden Art, der mærkeligt nok ikke tidligere har været kendt, skønt den forekommer i ret betydelig Mængde i Faxe,. baade i Bryozokalk og Koralkalk. Den er som oftest fasthæftet til andre SImller, Koraller, Bryozoer og andet.. Ventralskallen er næsten pæreformet med den tilspidsede Del bagtil, hvo~ det store, glatte, trekantede Deltidium findes. Skallen er adhærent med en slor Del-af sin Overflade, saa hele Dyret kun hæver sig svagt - fra Underlaget: Den fast~æftede Del af Ydersiden har Form efter den. Genstand, hvortil Dyret har været fæstet. Den frie Del er glat med svage Tilvækstlinjer..Indvendig ses som ellers hos Thecidier en Tredeling af Rummet bag Dellidiet. Det indvendige af selve Skalhulheden er glat, kun Randen er let radialt stribet. Dorsalskallen er afrundet firkantet med en ret bred Limbus, der er forsynet med radialt forløbende Rækker af Smaaknuder. Septum er kun lavt, hæver sig noget bagtil, hvor det staar med en skarp Rand, deler Skrilhulheden i 2 Dele, i hver af hvili{e der findes et enkelt i oval Figur forløben de Kalkblad.

16 614 K. BRUNNICH NIELSEN: 13rachiopoderne i Faxe. Ydersiden er ujævn, noget korn:et, med svage Tilvæksflinjer, let udadhvælvet med fremspringende Umbo. Størrelse. Længde: 1 1 /2 mm; Bredde: Ph mm; Højde: l mm. Forekomst: Ko (6 Ekspl.); Bi'y III (9 Ekspl.); Bry IV (4 Ekspl.); Bry V (1 Ekspl.); Bry VI (5 Ekspl.); Bry VII (14 EkspL); Bry VIII (57 Ekspl.); Bry XI (2 Ekspl.). Tabel 1. Oversigt over de i Faxe fund ne Brachiapoder. Cranici ignabergensis..... x.,.. X X X X.. X X tuberculata ".. X "., X "...,... - var. transversa., X ", X X X ".. X X com osa faxensis. '".... Rhynchonellaincurva.... var.... x x... x X faxensis X "..., ,....., X flustracea.... X... X X X "..., X Terebratulina sfriata X X.. X X :. X X X X X X X X Terebratula lens X.. XX....X... X fallax......x.. XX X lifobergi..., X Ciplyensis X... cincia ;..,.... X X.. Argiope acufa...:...,"..... : X X.. faxensis... ".... X.. X... ' X'.. X " X., X Posselti X X... X..... Raunii X.... scabricllla ','......,.... X X X.,... Pindborgi X ,....., X.... Davidsoni X...,.,..., X..., Thecidillm danicum X... X X.. X X X..

17 Ældre Danien Tabel 2. Yngre Danien Brachiopoder, fra Faxe Ældre Bryozokalk Saltholmskalk Yngre Bryozokalk Craniakalk Salt- Stevns I Kagstrup I Frederiks' Thors- Rejs- Herfølge I Herfølge I Københolmen holm lunde trup 1) havn Crania ignabergensis... X X X X X X. X. lubereulala X X -. - var.lransversa X X X X X X X X. - eomosa..... X "... Rhynehonella. ineurva X X?.. X X -. - var. faxensis X X ,... Terebralulina siriaia... X X X X X X X X. Terebralula lens X X X X. X X - fallax... X X X X X X. X. lifobergi ".... X " \ Ciplyensis X... X " X Argiope aellla.... ".... X. X - faxensis X.... X X... - Posselti... X X ".... Ravnii X ".... seabrieula..... X.... X - Davidsoni X X.. Thecidium danicum..... ~. II I X.... 1) Brachiopodfaunaen i Kalken fra Rejstrup ved Nyborg (se: Meddel. Dansk geol. Forening Nr , S. 33) er ikke tidligere omtalt i Literaturen. Materialet skyldes en Indsamling fra Foraaret 1910 og findes i Forfatterens Samling.

18 616 K. BRUNNICH NIELSEN: Braehiopoderne i Faxe. V. Stratigrafiske Betragtninger. Faxe har alle.dage - faunistisk set - været stillet ret isoleret imellem Danienets Aflejringer, idet Faxes meget righoldige Fauna skyldtes Dyregrupper, hvis ringe Bevaringsevne udelukkede deres Tilstedeværelse i andre Danienaflejringer. Saaledes stod den store Muslinge- og Sneglefauna som. et isoleret. Fænomen, der udelukkede Sammenligning med det øvrige Danien. Krabberne og Blæksprutterne vare ogsaa særegne for Faxe og kunde derfor heller ikke benyttes til nogen Sammenligning. Bryozoerne ere for Tiden kun bearbejdede for Faxes Vedkommende og kunne derfor heller ikke benyttes. Hvad der iøvrigtkendes af Faxes Fauna, er kun spredt åg ufuldstændigt undtagen for Brachiopodernes Vedkommende, og det kan derfor maaske have nogen Interesse at se, hvor de forskellige. Arter findes i Danienet udenfor Faxe og maaske ad, den Vej komme til et Resultat med Hensyn til Lagenes relative Alder. Følgende Arter ere hidtil kun fundne i Faxe: Crania faxensis, Rhynchonella flustracea, Terebralula cinda, Argiope Pindborgi. De' øvrige Arter fordele sig i Danien'et saaledes, som' det ses af Tabel 2, Side 615. Udtrykt med Tal viser det sig, at af de her omtalte 22 Former genfindes i ældre Danien 7, i yngre Danien 10 og i Craniakalken 10. Taget urider eet ses det, at disse Lag rent talmæssigt har større Fællesskab med yngre Danien og Craniakalk end med ældre Danien. Tages hvert Findested i Bruddet for sig, kan følgende Liste opstilles:

19 " l Medd. fra Dunskgeol. Forening. Nr. 17. Kbhvn [Bind 3]. 617 Antal af Fa'Iles ltied FæIles m~d Fælles med Arter ældre D. yngre D. Crulliak. Ko Bry l Bry II O O Bry III... (l" BryIV... 8 "3 6 5 Bry V O Bry VI O Bry VII O Bry VIII O Bry X Bry Xl Bry XII Bry XIII.. ; Af denne Liste fre mgaar klart, at de fleste Findesteder i Kalkbruddet sikkert maa regnes til det yngre Danien og enkelte af dem endog til Zonen med Crania tllbereulala. " " Dette el: navnlig Tilfældet med Bryozokalken Nr. X, der er beliggende vestiigst i Bruddet. De 11 Brachiopodarter, der ell~rs ere kendte fra Craniakalk, genfindes alle med Undtagelse af Crania larva. Foruden de her omhandlede Bryozokalln'arieteler findes i Faxe sikkert ogsaa Lag med ældre Bryozokalk, hvad Mineralogisk Museums store Beholdning af Tercbl'atula {allax val'ietas faxensis og Tercbralula Mobcl'gi tydeligt "iser, men h"or disse Lag findes i Bruddet, vides for Øjeblikket ikke, nien det er dog sikkert tilstræk-. keligt til at vise, at Kalkaflejringen ved Faxe har omfattet hele Tidsrumillet fra det ældste til det yngste D an iel1- I

20 618 K. BRUNNICH NIELSRN: Brachiopodcrne Faxe. Forklaring 'til Tavle 12. Fig.Lerania tuberculata, NILSSON. Underskai, Inderside. 4/S. Bry X var. iransuersa, LUNDGREN. Eksemplar med begge Skaller set i Profil. 4/3. Bry X. 3. erania faxensis, n. sp. Underskai, Inderside. 8/S. Bry IV. 4. Yderside. 8/S. 5. Overskai, Inderside. 8/S. 6. Yderside. 8/3. 7. set i Profil. 8/S. _ 8. erania comosa, BOSQUET. Overskai, Inderside. 8/3. Bry XI. 9. Yderside. 8/S Rhync1lOnclla incllrva, SCHLOTH. var. faxej1sis, POSSELT. Underside. 4/S Ko Overside. 4/S. Ko.. ~ 12. Rhynchonclla {lusiracea, SCHLOTH. Overside. 4/S Ko l TerebratIIla cincia, n. sp. ' Underside. 4/S Overside. 4/S Bry VIII. Underside. 4/S. Underskai, Yderside. 4/S. Bry X. Underside. B/3 Pindborgs Samling. Overside. B/3. set I Profil. B/ Argiopc scabricllla, v. l{oenen. Overside. '/3. firy X Underside. 4/ set i Profil.. 4/3-23. Argiope Pindborgi, n. sp. Overside. 4j,. Bry XI Underside. 4/, set i Profil. 4 j, Overskai, Inderside. 4/,. BryXI Argiope Dauidsoni, BOSQUET. Overside. 4/,. Bry V Underside. 4j, set i Profil. 4/t Oversl,al, Inderside. BjS. Pindb. SmJ ThecidiuIll daniclllll, Il. sp. Overside. 4j,. Bry VIII set i Profil. 4j, Undel'skal, fastsiddende paa Bryozo. 4j,. Bry VIII Oversk~l, Ind~rside. 4/t. B ry. VIII., Originalerne tilhøre Universitetets mineralogiske Mnseum. Til Fremstilling af Tegningerne hal' jeg fra Carlsbergfondet modtaget en Understøttelse, for hvilken herved bringes min hjærteligste Tak.

21 Dansk geo!. Forening. Medd. Nr. 17. Bd. 3. Tavle 12. l \ I ;) 6 7 1(; ti, J.S Il. V. Westergaard del. Fototypi. Pacht"" Grone.

Om Mellemoligocænets Udbredelse

Om Mellemoligocænets Udbredelse Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse

Læs mere

Inddelingen af Danien'et

Inddelingen af Danien'et Inddelingen af Danien'et i Danmark og Skaane. Af K. Briinnich Nielsen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 19. =r : ;.- -, -»d, 1920 Indledning. Et Spørgsmaal, hvis Løsning jeg tidligere

Læs mere

Nogle Echiniderester. Danmarks Senon og Danien.

Nogle Echiniderester. Danmarks Senon og Danien. Nogle Echiniderester fra Danmarks Senon og Danien. Af K. Brunnich Nielsen. (Hertil en Tavle). v^._ ' -» Æ? Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 6. Nr. 29. JS? > :^=* 1925 Ansvaret for Afhandlingernes

Læs mere

Argic>pe-Arterne -. i Danmarks senone, daniske og paleocæne Aflejringer.

Argic>pe-Arterne -. i Danmarks senone, daniske og paleocæne Aflejringer. Argic>pe-Arterne -. i Danmarks senone, daniske og paleocæne Aflejringer. Af K. Brlinnich NielstlIl. (Hertil TavIe IV og V.). English Summarry. I n d l e d n i n g. Brachiopodslægten Argiope forekommer

Læs mere

KRISTIAN BRÜNNICH NIELSEN

KRISTIAN BRÜNNICH NIELSEN t KRISTIAN BRÜNNICH NIELSEN 25. Xvbr. 1872 20. Marts 1942. (Mindeord ved Mødet d. 20. April 1942.) Som De vel alle ved, døde Dr. BRÜNNICH NIELSEN kort før Paaske. Paa Grund af den store Betydning, som

Læs mere

Om det i Københavns Havn ved Knippelsbro fundne Yngste Danien.

Om det i Københavns Havn ved Knippelsbro fundne Yngste Danien. Om det i Københavns Havn ved Knippelsbro fundne Yngste Danien. Af K. BRUNNICH NIELSEN. JL/a der i Sommeren og Efteraaret 1909 foretoges Uddybningsarbejder ved Vestsiden af den nye Knippelsbro i København,

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark.

Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark. Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark..Af E. M. Nørregaard. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 12. 1917. Oom alle Lande, der er opbyggede af Sediment-Bjergarter, er Danmark fattigt paa

Læs mere

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard".

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: Dansk Fjerkræstandard. Den oprindelige standardbeskrivelse af Danske Landhøns J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard". Udgivet af De samvirkende danske fjerkræforeninger, 1908. Gamle danske vægtenheder: 1 kvint = 5 g

Læs mere

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen

Læs mere

Om nogle ny Findesteder for Tertiærforsteninger

Om nogle ny Findesteder for Tertiærforsteninger Om nogle ny Findesteder for Tertiærforsteninger i Jylland. Af.T. P..T_ RAVN. Trods den store Udbredelse, T erti æra fl ej ringern e har paa den jydske Halvø, kendte man indtil den senere Tid dog kun forholdsvis

Læs mere

c. MALLING. De Jespersenske Buelag i Lias paa Bornholm.

c. MALLING. De Jespersenske Buelag i Lias paa Bornholm. De Jespersenske Buelag i Lias paa Bornholm. Af c. MALLING. BLANDT de Systemer, som fhv. Overlærer M. JESPERSEN I opstillede i sin Inddeling af de kulførende Dannelser paa Bornholm, havde han ogsaa 'nogle,

Læs mere

Nye Bidrag til Forstaaelsen af Ristinge Klints Opbygning.

Nye Bidrag til Forstaaelsen af Ristinge Klints Opbygning. Nye Bidrag til Forstaaelsen af Ristinge Klints Opbygning. Ved ALFRED ROSENKEANTZ. I August Maaned 1944 foretog Dr. phil. V. NORDMANN og Forfatteren en Inspektion af det klassiske Profil i Ristinge Klint

Læs mere

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør Om fossile Terebellide-Rør fra Danmark. Af J. É J. RAVN. BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør J. ROSENBERG, Kongsdal Cementfabrik, for en Del Aar siden indsendte til Mineralogisk Museum fra Skrivekridtet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

yderst til venstre og paa Fig. 3 til højre. Bag ved Hor*

yderst til venstre og paa Fig. 3 til højre. Bag ved Hor* ILDBUK 633 Endnu en oval Aabning har der været i Væggen, som Bruddet gaar igennem. Det ses paa Fig. 1 i Randen yderst til venstre og paa Fig. 3 til højre. Bag ved Hor* Fig. 1. Skaar af Ildbuk fra N. Nebel.

Læs mere

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning. Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje i dans]{e Indsøer. l) Af C. WESENBERG-LuND. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.. Da jeg i Aaret 1897 kunde gøre mig Haab om i en nær Fremtid mere indgaaende

Læs mere

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm.

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm. Et gelgisk Pfil langs Vellengsaa paa Brnhlm. Af ' KAJ HANEN. I Beskrivelsen til det gelgiske Krtblad Brnhlm) har GEN- WALL (Fig. 10, ide 141) tegnet et Pfil langs Vellengsaa eller tampeaa, sm han kalder

Læs mere

Undergrundens tektoniske Forhold i København og nærmeste Omegn.

Undergrundens tektoniske Forhold i København og nærmeste Omegn. Qwnteei, l^ecc/tæa Undergrundens tektoniske Forhold i København og nærmeste Omegn. En foreløbig Meddelelse. Af Alfred Rosenkrantz. ^ =t ^7. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 6. Nr. 26. 1925.

Læs mere

Cerithiumkalken i Stevns Klint.

Cerithiumkalken i Stevns Klint. Cerithiumkalken i Stevns Klint. Af K. Briinnich Nielsen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 7. Trykkes tillige som Danmarks geologiske Undersøgelse. IV. R. Bd. 1. Nr. 7. 1917. Indledning..

Læs mere

Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste

Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste OlU Skurestriber i, Danmark og' beslægtede Fænomener. Af O. B. BØGGILD. (Hertil Tavle 2.) Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste og fineste Midler, man har that bestemme, ikke blot

Læs mere

om de store Terebratler

om de store Terebratler Nogle Bemærkninger om de store Terebratler i Danmarks Kridt- og Danienaflejringer. Af K. Briinnich Nielsen. Mit einer Zusammenfassung in deutscher Sprache. *= >.- Meddelelser fra Dansk geologisk Forening.

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien

Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien Af Henrik S. Jensen (alle fotos, forfatteren) Sangstrup Klint set fra Fornæs-siden På kyststrækningen mellem Fornæs Fyr og Sangstrup

Læs mere

forekomst af kaolin og ildfast ler ved Dydland nær Flekkefjord.

forekomst af kaolin og ildfast ler ved Dydland nær Flekkefjord. En forekomst af kaolin og ildfast ler ved Dydland nær Flekkefjord. HaNB li,subon. Sirelven munder ud som en omtrent 4 km. lang fjord paa grænsen mellem Stavanger og Nedenes amt. 5 km. i ny. derfor gaar

Læs mere

4. Fakse kalkbrud. Revkompleks bestående af Bryozo- og Koralkalk med en rig fossil fauna og den eneste lokalitet med blottet koralkalk i Danmark

4. Fakse kalkbrud. Revkompleks bestående af Bryozo- og Koralkalk med en rig fossil fauna og den eneste lokalitet med blottet koralkalk i Danmark Figur 14. Bryozokalken i Fakse kalkbrud. Den øverste del af bryozokalken er opknust på grund af, at en iskappe i sidste istid overskred området. 4. Fakse kalkbrud Revkompleks bestående af Bryozo- og Koralkalk

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

FRA KRYSTALOVERFLADE R

FRA KRYSTALOVERFLADE R Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. Matematisk-fysiske Meddelelser. I, 2. FORDAMPNIN G FRA KRYSTALOVERFLADE R A F MARTIN KNUDSEN KØBENHAVN HOVRDKOMMISFIONIER : ANDR. FRED. HØST & SØN, KGL. HOF-ROGIIANDEL

Læs mere

Anmeldelser og Kritiker. Svar paa Prof. Rørdams Bemærkninger",

Anmeldelser og Kritiker. Svar paa Prof. Rørdams Bemærkninger, Anmeldelser og Kritiker. Svar paa Prof. Rørdams Bemærkninger", Af K. A. GRONWALL. SI tacuisses, I Meddel. Dansk geol. Forening Nr. 14, Side 149-156, gør Prof. Kr. RØRDAM Indsigelse mod en Bemærkning, som

Læs mere

Micro-Trains #1021/#1022 Lav, kort kobling

Micro-Trains #1021/#1022 Lav, kort kobling Micro-Trains #1021/#1022 Lav, kort kobling Lav, kort kobling for lokomotiver og vogne med begrænset plads, 2 par til (1021) Life-Like E8A banerømmer eller Bachmann 4-8-4 banerømmer. #1021 til lokomotiver

Læs mere

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande:

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande: BKI nr 228 af 21/06/1933 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 63.D.31. Senere ændringer til forskriften BKI nr 8 af 27/01/1986 BKI

Læs mere

Smaabidrag til Danmarks Geologi.

Smaabidrag til Danmarks Geologi. Smaabidrag til Danmarks Geologi. 1-8 Ved ALFRED ROSENKRANTZ. Gennem Aarene har jeg lejhghedsvis anstillet geologiske Iagttagelser, som det har været vanskeligt at passe ind i en større Sammenhæng, dels

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Erosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade.

Erosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade. Erosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade. Af KELD MILTHBES. Det er ejendommehgt, at tre af de fire Nedisninger har kunnet passere Midtjylland og dog paa mange Steder kun har efterladt sig nogle faa

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Prækvartær-Profilet Nyborg Sprogø Korsør.

Prækvartær-Profilet Nyborg Sprogø Korsør. Prækvartær-Profilet Nyborg Sprogø Korsør. HILMAR Af ØDFM.- I den geologiske Litteratur har der i en Aarrække foreligget Oplysninger om højtliggende Prækvartær omkring Nyborg (VICTOE MADSEN, J. P. J. RAVN

Læs mere

Mjølner Verk. - Moduler. Endeprofiler

Mjølner Verk. - Moduler. Endeprofiler Endeprofiler bestaar at 4 moduler, og det er kun de 2 yderste ende profiler der skal være kompatibel med FREMO. De 6 interne ende profiler fremstilles saa de passer til sporforløbet og landskabet paa Mjölner

Læs mere

Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter.

Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter. Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter. Af Hans Clausen. Lerarterne er i Forhold til andre Bjergarter karakteriserede ved deres større eller mindre Plasticitet. Bestanddelene i forskellige Lerarter

Læs mere

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses..

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses.. Jordskælvet i det østlige Sjælland den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. Om Jordrystelsen paa Sj ælian den 21. Maj 1881 har J. F. JOHNSTRUP. indsamlet en lang Række af Beretninger, gennem.hvilke Udbredelsen

Læs mere

Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«.

Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«. Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«. Paa et' Møde i Dansk geologisk Forening d. 30. April 1923 har stud. polyt. ALFRED ROSENKRANTZ rettet et personligt Angreb imod mig for mit Forhold til

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

De københavnske Grønsandslag og deres Placering i den danske Lagrække.

De københavnske Grønsandslag og deres Placering i den danske Lagrække. De københavnske Grønsandslag og deres Placering i den danske Lagrække. Med et Skema over det danske Paleocæn. af Alfred Rosenkrantz. i Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 6. Nr. 23. j&7 --. "^s.

Læs mere

En Fauna i Bornholms Lias.

En Fauna i Bornholms Lias. En Fauna i Bornholms Lias. Af C. MALLING og K. A. GRONWALL. (Hertil Tavle 10 og 11.) Indledning. Fra Bornholms Lias har man alt længe kendt en marin Fauna, der ogsaa er blevet bestemt og beskrevet paa

Læs mere

AF de her behandlede Former tilhører de allerfleste Formgruppen

AF de her behandlede Former tilhører de allerfleste Formgruppen . Medd. fra Dansk geo!. Forening. 16. Jan. 1918. OVERSIGT OVER DE VIGTIGSTE FORMER AF ARTEN HOMO SAPIENS L. S01\l TRÆFFES I DE FOSSILFØRENDE LAG PAA LOKALITETEN GEOLOGISK FORENING. AF de her behandlede

Læs mere

'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910. 'JlCrøX-

'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910. 'JlCrøX- O L 'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910 'JlCrøX- l l i l i "Ksi-nx GRAFISK KUNSTNERSAMFUNDS UDSTILLING .. S.Clod Svensson: Frisk Kuling. Radering LIDT OM GRAFISK KUNST Det Kunstværk,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Bemærkninger om det østsjællandske Daniens Stratigrafi og Tektonik.

Bemærkninger om det østsjællandske Daniens Stratigrafi og Tektonik. Bemærkninger om det østsjællandske Daniens Stratigrafi og Tektonik. Fremsat i Mødet d. 22. Marts 1937. Af ALFRED ROSENKRANTZ. A. En Boring gennem Danienet i Fakse Bakke. Fakse Bryggeri, der er beliggende

Læs mere

Beklædning af skelettet efter G-SOF metoden Del 1. SOFbyg skin1

Beklædning af skelettet efter G-SOF metoden Del 1. SOFbyg skin1 Beklædning af skelettet efter G-SOF metoden Del 1. SOFbyg skin1 Når skellettet er klar til beklædning, dvs. skelettet er høvlet så der ikke er nogle skarpe kanterskelettet er lakeret med fortyndet lak

Læs mere

Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge

Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge Anledning af Dr. GRaNWALL'S Angivelser herom. Af K. RØRDA~I. I >Sparker Du, sagde Skrædereu osv." November 1908 udkom et meget interessant

Læs mere

Om de saakaldte Bløddyræg fra vore. Kridtaflejringer.

Om de saakaldte Bløddyræg fra vore. Kridtaflejringer. .. ' Om de saakaldte Bløddyræg fra vore. Kridtaflejringer. Af J.P. J. RAVN. I forskellige af vore Kridtaflejringer finder man af og til nogle ganske ejendommelige Forsteninger, om h vis Oprindelse man

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Barakker Boligforhold Brandforsikring Byraadet Ejendomme og Inventar Ejendomme og Inventar i Almindelighed Forsikring Kommunale Beboelseshuse Taksation Udvalg

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

Om de løse BloklresBetydning for Kendskabet til Danmar]rs Geologi.

Om de løse BloklresBetydning for Kendskabet til Danmar]rs Geologi. Om de løse BloklresBetydning for Kendskabet til Danmar]rs Geologi. Af KARL A. GRONWALL. De løse Sten, der findes paa Jordoverfladen, har altid tiltrukket sig Opmærksomhed, saavel de kæmpemæssige Fly t

Læs mere

Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport

Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport J. nr.: MNS50228 Esrum P-plads Matr. nr.: 4a, Esrumkloster, Esbønderup SLKS j. nr.: 16/00661 Af: mus. insp. Tim Grønnegaard Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

20. Falster åskomplekset

20. Falster åskomplekset Figur 98. Åsbakken ved Brinksere Banke består af grus- og sandlag. 20. Falster åskomplekset 12 kilometer langt åskompleks med en varierende morfologi og kompleks dannelseshistorie Geologisk beskrivelse

Læs mere

paa Sjælland. J. P. J. RAVN.

paa Sjælland. J. P. J. RAVN. Om Kildekalken ved Vintremøllerne paa Sjælland. Af J. P. J. RAVN. I November Maaned 1893 fik nu afdøde Professor J. F. JOHNSTRUP Underretning om, at man ved Vintre m øllerne atter havde begyndt at bryde

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

En ny københavnsk Lokalitet. forsteningsførende Paleocæn.

En ny københavnsk Lokalitet. forsteningsførende Paleocæn. En ny københavnsk Lokalitet for forsteningsførende Paleocæn. (En foreløbig Meddelelse). Af Alfred Rosenkrantz. ^ *- ' " -» _ ^ Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 20. é=r «- -^ ; ; "^

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

~ ~ ~ ~ ~ ~ ca.22 ) Naturskifertag. Blikkenslagerarbeidet. --- --- --- T agvinduer af Støbejern eller Zink leveres og henlægges i det forlangte Antal.

~ ~ ~ ~ ~ ~ ca.22 ) Naturskifertag. Blikkenslagerarbeidet. --- --- --- T agvinduer af Støbejern eller Zink leveres og henlægges i det forlangte Antal. Konstruktioner Tage Tagdækning Skifer og Kunstskifertage i 3 34 348 348.2 348.2 Blad l \ \ -\\ --- \ --- ---

Læs mere

Oversvømmelsens Etablering. Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI.

Oversvømmelsens Etablering. Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI. Oversvømmelsens Etablering Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI. Afskrift ved: John Damm Sørensen john (at) hovedpuden.dk Kilde: Rigsarkivet Personale. Kommandoet ved

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

KOLDING SKIBET. Af de optagne Dele, der alle tydede paa at stamme fra et svært bygget Fartøj, var af særlig Interesse bl. a.

KOLDING SKIBET. Af de optagne Dele, der alle tydede paa at stamme fra et svært bygget Fartøj, var af særlig Interesse bl. a. KOLDING SKIBET FORELØBIG MEDDELELSE OM FUND AF MIDDELALDERSKIB Af KNUD E. HANSEN I juni Maaned 1943 blev af Fiskere ilandbragt et godt 4 m langt Sideror af svære Dimensioner, fundet i den inderste Del

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Guldfundet paa Lydum Hede.

Guldfundet paa Lydum Hede. Guldfundet paa Lydum Hede. I Foraaret 1937 gik Gaardejer Johannes Højs Karl, Harry Mortensen fra Lydum, og harvede paa et Stykke nybrudt Hedejord ude paa Lydum Hede, hvor der for første Gang var saaet

Læs mere

Afgørelser - Reg. nr.: Fredningen vedrører: Limfjord - Bad - Afvist. Domme. Taksatio nskom miss io nen.

Afgørelser - Reg. nr.: Fredningen vedrører: Limfjord - Bad - Afvist. Domme. Taksatio nskom miss io nen. 00530.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00530.00 Fredningen vedrører: Limfjord - Bad - Afvist Domme Taksatio nskom miss io nen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 16-11-1936 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Marinarkæologisk forundersøgelse. i forbindelse med uddybning i. Nakskov Havn. NMU j.nr Jørgen Dencker

Marinarkæologisk forundersøgelse. i forbindelse med uddybning i. Nakskov Havn. NMU j.nr Jørgen Dencker Marinarkæologisk forundersøgelse i forbindelse med uddybning i Nakskov Havn Jørgen Dencker Marinarkæologisk forundersøgelse i forbindelse med uddybning i Nakskov Havn. Jørgen Dencker Vikingeskibsmuseet,

Læs mere

Rapport. over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og 10.-11. juni 1996.

Rapport. over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og 10.-11. juni 1996. Sorø Amts Museum Al'IuøaIogllkAtlIslng ftiiiundaiii""tt. 5110. 4220Korør M.: 5S Rapport over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og

Læs mere

Tørring. Materialelære. Friluftstørring og lagring. stabling:

Tørring. Materialelære. Friluftstørring og lagring. stabling: Tørring Friluftstørring og lagring Stabling Stabling af træ har overordentlig stor betydning for opnåelse af en god og ensartet ovntørring. Ved stablingen bør det tilstræbes at opbygge træstablen på en

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Nogle tektoniske iagttagelser fra Færøerne.

Nogle tektoniske iagttagelser fra Færøerne. Nogle tektoniske iagttagelser fra Færøerne. (Mindre meddelelser om Færøernes geologi nr. 5). af AKNE NOE-NYGAAED. Gjogverne paa Færøerne har fra tidlig tid tiltrukket sig opmærksomheden som det markante

Læs mere

k ' s 1 \ I > i 1 B *** * 1 '#-"' 71 %%« , % - l?..1 % -al **" - Bl '' ; ' %Ai^. % -*** E&, ' P -"Is -W * ' 4T * ->'' ;^^'^K

k ' s 1 \ I > i 1 B *** * 1 '#-' 71 %%« , % - l?..1 % -al ** - Bl '' ; ' %Ai^. % -*** E&, ' P -Is -W * ' 4T * ->'' ;^^'^K ' E B *** * Bl '' ; ' 1 '#-"' k ' s -W * ' 4T * E&, ' P -"Is I > i 1, % - l?..1 % -al **" - J *.' ;^ 1 \ I fe- 71 %%«->'' ;^^'^K ^^^^-^-jffitok^^fe^,;^^k ^ ^ %Ai^. % -*** AD. CLEMENT. 4. Aug. 1860 16.

Læs mere

Horsens Gasværk horsens, den

Horsens Gasværk horsens, den Horsens Gasværk horsens, den 9-1 1913 Hrr. Gasværksbestyrer cand. polyt Ing. Th. Kofoed Vejle I besvarelse af Deres Forespørgsel af 30. f.m. skal jeg meddele, at jeg for Ingeniørarbejdet med Ombygningen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Arkæologisk Forundersøgelse

Arkæologisk Forundersøgelse Arkæologisk Forundersøgelse KNV00163, Gørslev Voldsted Sogn: Gørslev Herred: Bjæverskov herred Amt: Roskilde Amt, (Tidligere Præstø Amt) Stednr.: 050103 Sb.nr.: 1 Indholdsfortegnelse Abstract Undersøgelsens

Læs mere

F ormerne hos danske Kalkspatkrystaller.

F ormerne hos danske Kalkspatkrystaller. F ormerne hos danske Kalkspatkrystaller. Af. H a n s C l a u s e n.. With a ~ummary of the Contents. De Kalkspatkr;ystaller, som her skal omtales, stammer. dels fra Sjællands Kridt-og Tertiærdannelser,

Læs mere

Forhøjninger i landskabet

Forhøjninger i landskabet Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?

Læs mere

Spaltedale i Jylland.

Spaltedale i Jylland. Spaltedale i Jylland. Af V. Milthers. Med en Tavle. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 3. Trykkes tillige som Danmarks geologiske Undersøgelse. IV. R. Bd. i. Nr. 3. 1916. Indledende Oversigt.

Læs mere

N ogle praktiske' bemærkninger angaaende lysbrydningsmaalinger efter dispersionsmetoden.

N ogle praktiske' bemærkninger angaaende lysbrydningsmaalinger efter dispersionsmetoden. N ogle praktiske' bemærkninger angaaende lysbrydningsmaalinger efter dispersionsmetoden. Af HANS PAULY. Abstract. Some remarks on the determination of refractive indices of minerals by the dispersion method.

Læs mere

Prædiken til 3. S. i Fasten

Prædiken til 3. S. i Fasten En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

HVAD DU SOM DOMMER SKAL VÆRE

HVAD DU SOM DOMMER SKAL VÆRE HVAD DU SOM DOMMER SKAL VÆRE S:\SDM\Dommere\Kursus - Beeing a judge DANSK.doc OPMÆRKSOM PÅ Bedømmelse af unge og ældre køer - kunsten at tilgive - Prioritering af egenskaber hos den unge og ældre ko Den

Læs mere