Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Kulturformidling, 2013-ordningen. Justeret 2015 og 2017

Transkript

1 Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Kulturformidling, 2013-ordningen Justeret 2015 og 2017 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

2 Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold, normering og placering Hjemmel Tilhørsforhold Normering og placering... 3 Kapitel 2. Studietekniske forhold Læsning af tekster på fremmedsprog Normalsidedefinition Stave- og formuleringsevne... 4 Kapitel 3. Faglig profil Bachelortilvalgets formål Kompetenceprofil for bachelortilvalget... 4 Kompetencebeskrivelse... 4 Kompetencemål... 4 Kapitel 4. Bachelortilvalgets struktur Bachelortilvalgets opbygning Bachelortilvalgets moduler... 5 Modul 1: Kulturformidling A... 5 Modul 2: Kulturformidling B... 8 Kapitel 5. Generelle prøveregler og bedømmelseskriterier Generelle prøveregler Bedømmelseskriterier Kapitel 6. Studieaktivitet og afslutning af uddannelsen Studieaktivitet Afslutning af uddannelsen Kapitel 7. Merit Merit Kapitel 8. Ikrafttræden, dispensation og godkendelse Ikrafttræden Dispensation Godkendelse

3 Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold, normering og placering 1. Hjemmel 2013-studieordningen for bachelortilvalget i Kulturformidling er fastsat med hjemmel i 24 i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 429 af 10. maj 2012 om ændring af samme. 2. Tilhørsforhold Bachelortilvalget i Kulturformidling hører under studienævnet for Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab og censorkorpset for Dansk. 3. Normering og placering Bachelortilvalget i Kulturformidling er del af en samlet 3-årig bacheloruddannelse, der er normeret til 180 ECTS-point, som omfatter tilvalg på i alt 45 ECTS-point samt et centralt fag på 135 ECTSpoint. Stk. 2. Den studerende skal have bestået 45 ECTS-point af det centrale fag før påbegyndelse af bachelortilvalget. Det anbefales desuden, at den studerende har bestået 120 ECTS-point af det centrale fag, før bachelortilvalget påbegyndes. Kapitel 2. Studietekniske forhold 4. Læsning af tekster på fremmedsprog Det forventes, at den studerende kan læse både primær- og sekundærtekster på engelsk. 5. Normalsidedefinition En normalside i forbindelse med tekstopgivelser og aflevering af hjemmeopgaver svarer til typeenheder inkl. mellemrum. Ved beregning af omfang af hjemmeopgaver indgår noter, men ikke forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag. Stk. 2. Billeder o.l., der indgår som illustrerende og/eller dokumenterende materiale i selve opgaveteksten (fx i de journalistiske artikler, den studerende selv har produceret), skal heller ikke regnes med i antal normalsider. Stk. 3. Audiovisuelle egenproduktioner (fx videospots), der indgår som en del af opgaven, tæller med i opgavens normalsider efter detaljeret aftale med eksaminator. Audiovisuelle optagelser m.v., som den studerende finder relevant at lægge ved som dokumentation, placeres i et selvstændigt bilag, der ikke tæller med i opgivelserne. Stk normalside i dramaopgivelser er på enheder. 1 normalside i lyrikopgivelser er på 480 enheder. 1 normalside i tekster, der gøres til genstand for indgående sproglig analyse, er på 480 enheder. Stk. 5. Alle andre teksttyper (lovtekster, journalistiske artikler, pr-materiale m.v.) omregnes så præcist som muligt til antal enheder og normalsider og tæller med i opgivelserne. Stk. 6. Skriftligt selvproduceret materiale indgår på linje med andet skriftligt materiale, dvs. 1 side = 1 normalside. Selvproduceret materiale i ikke-akademiske genrer må i skriftlige opgaver højst udgøre en tredjedel af en opgave. Dog må kulturformidlende tekster udgøre halvdelen af en opgave. 3

4 6. Stave- og formuleringsevne Ved bedømmelsen af skriftlige hjemmeopgaver skrevet såvel på dansk som på et fremmedsprog skal den studerendes stave- og formuleringsevne (som dokumenteret i den forelagte præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den pågældende præstation, idet det faglige indhold dog vægtes tungest. Hvis der er et særligt fokus på stave- og formuleringsevne, vil det fremgå af det enkelte fagelement i 10. Kapitel 3. Faglig profil 7. Bachelortilvalgets formål Formålet med bachelortilvalget i Kulturformidling er at supplere den studerendes faglige viden og færdigheder i forhold til det centrale fag på bachelorniveau samt grundlægge fagspecifikke teoretiske og metodiske kompetencer. Den studerende skal opnå selvstændighed og faglig fordybelse gennem fagområdets discipliner og metoder, herunder indføring i videnskabeligt arbejde og metode. 8. Kompetenceprofil for bachelortilvalget Kompetencebeskrivelse Bachelortilvalget i Kulturformidling giver en bred introduktion til kultur og kulturpolitik i Danmark, med særlig fokus på praksisforståelse og skriftlig kulturformidling. Målgruppen er studerende, som stiler mod ansættelse inden for den private eller offentlige kulturformidling, fx presse, radio, tv, forlag, biblioteker, teatre, museer, kulturhuse, kulturpolitisk forvaltning, kunstnerisk markedsføring, kulturel iværksættervirksomhed eller inden for forskellige undervisnings- og forskningsinstitutioner, hvor klar og tydelig formidling af kulturstof prioriteres. Kompetencemål Bachelortilvalget i Kulturformidling giver følgende specifikke kompetencer: Viden om og forståelse af kulturformidlingens opgaver, metoder, funktioner og kontekster den aktuelle kulturformidlings sammenhæng med eksisterende formidlingstraditioner inden for kulturlivets klassiske institutioner, kulturjournalistikken og det aktuelle kulturlivs iværksættermiljøer og netværk. Færdigheder i at anvende og udføre opgaver ud fra formidlingens og journalistikkens sproglige, stilistiske, kreative og redaktionelle betingelser og vilkår udrede de forskellige kulturområders institutionelle udfordringer og deres konkrete relationer til kulturpolitikken, kulturhistorien og den akademiske fagverden udrede og beskrive de forskellige faglige, økonomiske, politiske, juridiske og teknologiske forhold, der er gældende for kulturinstitutionel virksomhed og kulturel igang- og iværksættervirksomhed reflektere kulturinstitutionel og -journalistisk teori og praksis i hinanden og perspektivere på et kulturhistorisk og kulturvidenskabeligt grundlag. Kompetencer i kulturformidlingens teori og praksisformer at analysere og reflektere over ligheder og forskelle på institutionstyper, netværk, miljøer og aktører inden for kulturlivet, -politikken, -forvaltningen og -journalistikken eller andre felter, hvor kulturformidlingen fungerer i praksis analyse og kontekstualisering af de forskellige kulturområders institutionaliseringsprocesser og institutionstyper, herunder deres organiserings- og formidlingsformer 4

5 formidling af eget fag ud til andre fagområder eller en større offentlighed gennem forskellige genrer, medier og platforme praktisk organisering og realisering af kulturelle formidlingsprojekter tolkning af og refleksion over kulturformidlingens former og udtryk i politiske og historiske perspektiver. Kapitel 4. Bachelortilvalgets struktur 9. Bachelortilvalgets opbygning Bachelortilvalget i Kulturformidling består af moduler svarende til samlet 45 ECTS-point. Tilvalgets moduler kan ikke benyttes som enkeltstående tilvalg. Stk. 2. Minimum 30 ECTS-point af bachelortilvalget skal tages uden for det centrale fag. Stk. 3. Bachelortilvalget i Kulturformidling udbydes som tværhumanistisk tilvalg og kan tages af studerende med centralt fag i Dansk som tilvalg uden for eget centralfag. Stk. 4. Bachelortilvalget i Kulturformidling omfatter følgende moduler: Modul (uddannelsesdel) Fagelement Prøvebestemmelser 1: Kulturformidling A (tilvalg) 15 ECTS-point 2: Kulturformidling B (tilvalg) 30 ECTS-point Kulturjournalistik A 7,5 ECTS-point Aktivitetskode: HNOB15011E Kulturlivets institutioner A 7,5 ECTS-point Aktivitetskode: HNOB15021E Kulturjournalistik og Kulturlivets institutioner B 15 ECTS-point Aktivitetskode: HNOB15031E Praktisk kulturformidling 15 ECTS-point Aktivitetskode: HNOB15041E Aktiv undervisningsdeltagelse Intern ved én eksaminator Bestået/Ikke bestået Aktiv undervisningsdeltagelse Intern ved én eksaminator Bestået/Ikke bestået Fri skriftlig hjemmeopgave under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse Ekstern 7-trins-skalaen Portfolioprøve under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse Ekstern 7-trins-skalaen 10. Bachelortilvalgets moduler Modul 1: Kulturformidling A 15 ECTS-point Kompetencemål for modulet Modulet giver den studerende: Viden om og forståelse af kulturformidlingens opgaver, metoder, funktioner og kontekster den aktuelle kulturformidlings grundlæggende sammenhæng med eksisterende formidlingstraditioner inden for kulturlivets klassiske institutioner, kulturjournalistikken og det aktuelle kulturlivs iværksættermiljøer og netværk. Færdigheder i at 5

6 forstå formidlingens og journalistikkens sproglige, stilistiske, kreative og redaktionelle betingelser og vilkår belyse de forskellige kulturområders institutionelle udfordringer og deres konkrete relationer til kulturpolitikken, kulturhistorien og den akademiske fagverden udpege de forskellige faglige, økonomiske, politiske, juridiske og teknologiske forhold, der er gældende for kulturinstitutionel virksomhed og kulturel igang- og iværksættervirksomhed lokalisere kulturhistoriske og kulturvidenskabelige perspektiver. Kompetencer i kulturformidlingens teoretiske og praktiske grundlagsproblemer at belyse ligheder og forskelle på institutionstyper, netværk, miljøer og aktører inden for kulturlivet, -politikken, -forvaltningen og -journalistikken eller andre felter, hvor kulturformidlingen fungerer i praksis at vurdere de forskellige kulturområders institutionaliseringsprocesser og institutionstyper, herunder deres organiserings- og formidlingsformer at lokalisere de problemtyper, der følger med at skulle formidle eget fag ud til andre fagområder eller en større offentlighed gennem forskellige genrer, medier og platforme at lokalisere de praktiske problemtyper i kulturelle formidlingsprojekter at forstå og fortolke kulturformidlingens former og udtryk i politiske og historiske perspektiver. Kulturjournalistik A Cultural Journalism A 7,5 ECTS-point Aktivitetskode: HNOB15011E Faglige mål Undervisnings- og Arbejdsformer Prøvebestemmelser Eksaminanden kan (på grundlæggende niveau) beherske den skriftlige kulturformidlings teknikker og genrer gøre rede for de principper og genrekrav, der ligger bag en bestemt kulturformidlende tekst skrive et klart og prægnant dansk og vise evne til selvstændighed i sproglig udfoldelse reflektere over og karakterisere egne skriftlige arbejder, også ved at se dem i forhold til foreliggende teorier om de journalistiske genrer. Som udgangspunkt holdundervisning med aktiv inddragelse af de studerende; men da Kulturformidling trækker på mange forskellige kilder og metoder for at belyse praksis og udøve praksisrefleksion, vil der efter behov blive anvendt andre undervisnings- og arbejdsformer. Den studerende udarbejder reportager, portrætter, anmeldelser og andre artikeltyper på almindelige pressevilkår. Der vil i samspil med Kulturlivets institutioner A foretages institutionsbesøg og feltstudier. Prøveform: Aktiv undervisningsdeltagelse bestående af: Forberedelse til og aktiv deltagelse i min. 80 % af undervisningen. Deltagelse i min. 80 % af institutionsbesøgene. Aflevering af 3 journalistiske skriveøvelser. Syge-/omprøve: Bunden skriftlig hjemmeopgave. Bedømmelse: Ordinær prøve: Intern prøve ved én eksaminator bedømt Bestået/Ikke bestået. 6

7 Syge-/omprøve: Intern prøve ved én eksaminator bedømt Bestået/Ikke bestået. Eksaminationssprog: Dansk. Omfang: Ordinær prøve: ½-6 normalsider pr. skriveøvelse afhængigt af genre. Syge-/omprøve: 8-10 normalsider, og der gives 1 uge til besvarelsen. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Syge-/omprøve: En fortegnelse over anvendte kilder vedlægges besvarelsen. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Kulturlivets institutioner A The Practice of Cultural Institutions A 7,5 ECTS-point Aktivitetskode: HNOB15021E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Prøvebestemmelser Eksaminanden kan (på grundlæggende niveau) karakterisere de kulturelle institutioners historie og aktuelle struktur, herunder enkelt- og delinstitutioner i forhold til den samlede kulturpolitik og - historie karakterisere de anvendte formidlingsformer og deres formål under inddragelse af fx kulturpolitisk, institutions- og mediesociologisk teori placere de opgivne tekster i forhold til den samlede kulturformidling og kulturpolitik. Som udgangspunkt holdundervisning med aktiv inddragelse af de studerende; men da Kulturformidling trækker på mange forskellige kilder og metoder for at belyse praksis og udøve praksisrefleksion, vil der efter behov blive anvendt andre undervisnings- og arbejdsformer. I samspil med Kulturjournalistik A aflægges studiebesøg på forskellige kulturinstitutioner og andre institutionstyper (i blad- og forlagshuse, på museer og biblioteker, inden for film- og tv-produktion, kulturpolitisk forvaltning m.m.), som samtidig inddrages som showcases i faget og på tværs af kulturområderne. Prøveform: Aktiv undervisningsdeltagelse bestående af: Forberedelse til og aktiv deltagelse i min. 80 % af undervisningen. Deltagelse i min. 80 % af institutionsbesøgene. Aflevering af 3 institutionsanalytiske skriveøvelser. Syge-/omprøve: Bunden skriftlig hjemmeopgave. Bedømmelse: Ordinær prøve: Intern prøve ved én eksaminator bedømt Bestået/Ikke bestået. Syge-/omprøve: Intern prøve ved én eksaminator bedømt Bestået/Ikke bestået. Eksaminationssprog: Dansk. Omfang: Ordinær prøve: ½-1 normalside pr. skriveøvelse. Syge-/omprøve: 8-10 normalsider, og der gives 1 uge til besvarelsen. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. 7

8 Modul 2: Kulturformidling B 30 ECTS-point Kompetencemål for modulet Modulet giver den studerende: Viden om og forståelse af kulturformidlingens opgaver, metoder, funktioner og kontekster den aktuelle kulturformidlings sammenhæng med eksisterende formidlingstraditioner inden for kulturlivets klassiske institutioner, kulturjournalistikken og det aktuelle kulturlivs iværksættermiljøer og netværk. Færdigheder i at realisere konkrete og praktiske formidlingsopgaver ud fra formidlingens og journalistikkens sproglige, stilistiske, kreative og redaktionelle betingelser og vilkår udrede og sammentænke de forskellige kulturområders institutionelle udfordringer og deres konkrete relationer til kulturpolitikken, kulturhistorien og den akademiske fagverden udrede og beskrive de forskellige faglige, økonomiske, politiske, juridiske og teknologiske forhold, der er gældende for kulturinstitutionel virksomhed og kulturel igang- og iværksættervirksomhed reflektere kulturinstitutionel og -journalistisk teori og praksis i hinanden og perspektivere på et kulturhistorisk og kulturvidenskabeligt grundlag. Kompetencer i kulturformidlingens teorier og praksisformer og disses relation til den akademiske fagverden at analysere og reflektere over ligheder og forskelle på institutionstyper, netværk, miljøer og aktører inden for kulturlivet, -politikken, -forvaltningen og -journalistikken eller andre felter, hvor kulturformidlingen fungerer i praksis at beherske den skriftlige kulturformidlings teknikker og genrer og redegøre for de principper og genrekrav, der ligger bag en bestemt kulturformidlende tekst at skrive et klart og tydeligt dansk samt vise evne til selvstændighed i sproglig udfoldelse og refleksion over egne skriftlige arbejder, også ved at se dem i forhold til foreliggende teorier om de journalistiske genrer analyse og kontekstualisering af de forskellige kulturområders institutionaliseringsprocesser og institutionstyper, herunder deres organiserings- og formidlingsformer, samt i et vist omfang at kunne inddrage relevant formidlingsfaglig, kulturpolitisk, institutionstypologisk og mediesociologisk teori at relatere studierne i de enkelte institutioner, institutionelle miljøer og institutionsområder inden for kulturlivet til andre institutionstyper og institutionsområder formidling af eget fag ud til andre fagområder eller en større offentlighed gennem forskellige genrer, medier og platforme praktisk organisering og realisering af kulturelle formidlingsprojekter tolkning af og refleksion over kulturformidlingens former og udtryk i politiske og historiske perspektiver. 8

9 Kulturjournalistik og Kulturlivets institutioner B Cultural Journalism and the Practice of Cultural Institutions B 15 ECTS-point Aktivitetskode: HNOB15031E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Prøvebestemmelser Eksaminanden kan beherske den skriftlige kulturformidlings teknikker og genrer redegøre for de principper og genrekrav, der ligger bag en bestemt kulturformidlende tekst formidle på et klart og tydeligt dansk udfolde sig sprogligt selvstændigt reflektere over og karakterisere egne skriftlige arbejder, også ved at se dem i forhold til foreliggende teorier om de journalistiske genrer belyse og karakterisere de studerede institutionstyper og deres formidlingspraksis og i et vist omfang inddrage relevant formidlingsfaglig, kulturpolitisk, institutionstypologisk og mediesociologisk teori relatere studierne i de enkelte institutioner, institutionelle miljøer og institutionsområder til andre institutionstyper og institutionsområder perspektivere de studerede institutionstyper og institutionelle miljøer i forhold til mere overordnede spørgsmål af kulturinstitutionel, kulturpolitisk og kulturformidlende karakter placere fagets tekster i forhold til den samlede kulturformidling og kulturpolitik. Som udgangspunkt holdundervisning med aktiv inddragelse af de studerende; men da Kulturformidling trækker på mange forskellige kilder og metoder for at belyse praksis og udøve praksisrefleksion, vil der efter behov blive anvendt andre undervisnings- og arbejdsformer. Den studerende udarbejder reportager, portrætter, anmeldelser og andre artikeltyper på almindelige publiceringsvilkår; disse artikler udarbejdes i et vist omfang i direkte sammenhæng med de institutionsbesøg, der aflægges i samspil mellem de tre fagdiscipliner, Kulturjournalistik, Kulturlivets institutioner og Praktisk kulturformidling. Det må forventes, at visse af institutionsbesøgene må placeres uden for den skemalagte undervisning. Der indgår individuel vejledning hele vejen gennem kursusforløbet. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse. I opgaven skal indgå 2-4 kulturformidlende tekster skrevet af eksaminanden selv samt analytiske kommentarer. Hvis teksterne ikke kan integreres i projektet, vedlægges de som bilag, der tæller med i den samlede sideberegning. Den konkrete institutionsanalyse eller kulturinstitutionelle problemstilling skal være perspektiveret historisk og kulturpolitisk og være set i et aktuelt perspektiv. Aktiv undervisningsdeltagelse består af: Forberedelse til og aktiv deltagelse i min. 80 % af undervisningen. Deltagelse i min. 80 % af institutionsbesøgene samt research, oplæg til eller evaluering af besøgene samt andre studenterudførte opgaver. Syge-/omprøve: Bunden skriftlig hjemmeopgave. Bedømmelse: Ekstern prøve bedømt efter 7-trins-skalaen. Aktiv undervisningsdeltagelse godkendes af underviseren. Eksaminationssprog: Dansk. Omfang: 9

10 Ordinær prøve: normalsider, normalt fordelt med 50 % egenproducerede journalistiske og formidlende tekster og kommentarer hertil og 50 % opgavetekst med analyse, tolkning og perspektivering af kulturinstitutionelle og formidlingsfaglige emner. Ved gruppeprøve: 2 studerende: normalsider, normalt fordelt med 50 % til hver af teksttyperne. 3 studerende: normalsider, normalt fordelt med 50 % til hver af teksttyperne. Syge-/omprøve: normalsider, og der gives 10 dage til besvarelsen. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve (maks. 3 studerende) med individuel bedømmelse. Hvis flere studerende skriver sammen, skal hver enkelt deltagers bidrag være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50 %. Aktiv undervisningsdeltagelse vurderes individuelt. Syge-/omprøve kan kun aflægges individuelt. Prøve ved ikke-godkendt aktiv undervisningsdeltagelse: Prøveform: Bunden skriftlig hjemmeopgave. Syge-/omprøve: Samme som netop ovenfor. Bedømmelse: Ekstern prøve bedømt efter 7-trins-skalaen. Eksaminationssprog: Dansk. Omfang: normalsider, og der gives 10 dage til besvarelsen. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler må anvendes. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Praktisk kulturformidling The Practice of Cultural Dissemination 15 ECTS-point Aktivitetskode: HNOB15041E Faglige mål Eksaminanden kan beherske den skriftlige kulturformidlings teknikker og genre redegøre for de principper og genrekrav, der ligger bag en bestemt kulturformidlende tekst formidle på et klart og tydeligt dansk udfolde sig sprogligt selvstændigt reflektere over og karakterisere egne skriftlige arbejder og læringsmetoder. belyse og karakterisere de studerede kulturinstitutioner og deres formidlingspraksis ved brug af relevant historisk og teoretisk faglitteratur belyse de enkelte kulturinstitutioner, -miljøer og formidlingsformer på tværs af kultur- og kunstområder og i forhold til relevante uddannelsesmiljøer relatere de studerede formidlingsformer til bredere kulturhistoriske, kulturinstitutionelle og - politiske problemstillinger. 10

11 Undervisnings- og arbejdsformer Prøvebestemmelser Som udgangspunkt holdundervisning med aktiv deltagelse af de studerende. Da Kulturformidling trækker på mange forskellige kilder og metoder for at belyse og reflektere praksis, vil der efter behov blive anvendt andre undervisnings- og arbejdsformer. Den studerende udarbejder fortrinsvist skriftlige øvelser, som i et vist omfang kan relatere sig til institutionsbesøg/studieture. Studieture kan efter behov placeres uden for skemalagt undervisningstid. Transportudgifter i forbindelse med studieture betales af den studerende selv. Ekskursion kan, efter ansøgning til underviser, substitueres med afløsningsopgave, hvis man er forhindret i at deltage af økonomiske eller andre årsager. Der indgår vejledning hele vejen gennem kursusforløbet. Prøveform: Portfolioprøve under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse. Aktiv undervisningsdeltagelse består af: Fremmøde i min. 80 % af undervisningen. 2-5 bundne opgaver. De bundne opgaver kan have karakter af skriftlige afleveringer, mundtlige oplæg e.l., efter nærmere aftale med underviser. Der vil typisk blive stillet krav om, at mundtlige opgaver ledsages af et skriftligt produkt, fx i form af slides med noter. Det samlede omfang af skriftlige opgaver og skriftlige produkter i tilknytning til mundtlige opgaver skal være minimum 15 normalsider. Underviseren oplyser ved undervisningens start, hvad omfanget (angivet i normalsider) på de enkelte opgaver skal være, således at portfoliens omfangskrav kan opfyldes. Bedømmelse: Ekstern prøve bedømt efter 7-trins-skalaen. Aktiv undervisningsdeltagelse godkendes af underviseren. Eksaminationssprog: Dansk. Omfang: Portfolien består af 2-5 bundne opgaver, der i alt skal have et omfang på normalsider, inklusive evt. indledning og afslutning jf. Særlige bestemmelser. Omfang og art af evt. bilag fastlægges af underviseren.hjælpemidler: Alle. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt, men de bundne opgaver, der udarbejdes i løbet af semestret, kan udarbejdes i grupper på maksimalt 5 studerende. Omfanget af de bundne opgaver kan variere afhængigt af antal studerende og opgavernes karakter. Endeligt omfang ved gruppearbejde fastsættes af underviseren. Hvis de bundne opgaver udarbejdes i grupper i løbet af semestret, skal den studerende omarbejde og omskrive opgaverne til sin portfolio, så de overholder omfangskravene. Syge- /omprøve og prøve ved ikke-godkendt aktiv undervisningsdeltagelse: Prøveform: Fri hjemmeopgave og studierapport. Syge-/omprøve: Samme som netop ovenfor. Bedømmelse: Ekstern prøve bedømt efter 7-trinsskalaen. Studierapporten indgår i bedømmelsen med 1/3. Eksaminationssprog: Dansk. Omfang: Den fri hjemmeopgave baserer sig på 2-5 skriftlige opgaver, der i alt skal have et omfang på normalsider, inklusive evt. indledning 11

12 og afslutning jf. Særlige bestemmelser. Studierapport: 5-8 normalsider. De to besvarelser afleveres samlet. Hjælpemidler: Alle. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Særlige bestemmelser: De skriftlige opgaver og/eller skriftlige produkter i tilknytning til mundtlige opgaver, der er afleveret som del af den aktive undervisningsdeltagelse, kan indgå i den fri hjemmeopgave, med eller uden indarbejdet feedback. Omfangskravene er de samme som ved den ordinære prøve. Særlige bestemmelser For studerende, der ikke har taget eller bestået prøven, mister den godkendte aktive undervisningsdeltagelse sin gyldighed ved den pågældende eksamenstermins afslutning. Der gives feedback på de bundne opgaver, der udarbejdes som del af den aktive undervisningsdeltagelse i løbet af semestret. Feedbacken kan bestå i individuel og/eller kollektiv feedback fra underviser og/eller de øvrige holddeltagere. Den afsluttende portfolio består af et samlet sæt af de bundne skriftlige opgaver og/eller skriftlige produkter i tilknytning til mundtlige opgaver, hvor den studerende har haft mulighed for at indarbejde eventuel feedback, samt, hvis underviseren stiller krav om dette, en indledning og en afslutning på i alt 2-4 normalsider. Kapitel 5. Generelle prøveregler og bedømmelseskriterier 11. Generelle prøveregler Reglerne i bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser finder anvendelse ved prøverne på bachelortilvalget. Stk. 2. Regler om prøver, herunder om tilmelding og afmelding, fremgår af Stk. 3. Der afholdes syge- og omprøve i overensstemmelse med eksamensbekendtgørelsens regler. Stk. 4. Studienævnet fastsætter nærmere regler for syge- og omprøver og kan beslutte, at sygeeller omprøven afholdes som en anden prøveform end den ordinære prøve. Stk. 5. Studienævnet kan fastsætte nærmere regler om særlige prøvevilkår til studerende, der kan dokumentere behov herfor, fx på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Stk. 6. Den studerende er selv ansvarlig for, at mindst ⅔ (120 ECTS-point) af den samlede bacheloruddannelse er bedømt efter 7-trins-skalaen, og mindst ⅓ (60 ECTS-point) er bedømt eksternt. 12. Bedømmelseskriterier Ved bedømmelsen gives karakterer efter 7-trins-skalaen eller Bestået/Ikke bestået. De faglige mål for de enkelte fagelementer beskriver karakteren 12 (tolv). Stk. 2. En prøve er bestået, når karakteren 02 (to) eller bedømmelsen Bestået er opnået. Stk. 3. Alle prøver inden for den samlede bacheloruddannelses ramme af 180 ECTS-point, ekskl. evt. propædeutik, skal bestås, for at bachelorgraden opnås. 12

13 Kapitel 6. Studieaktivitet og afslutning af uddannelsen 13. Studieaktivitet Den studerende skal senest inden udgangen af 1. studieår efter studiestart have deltaget i prøver i et omfang af 60 ECTS-point ( førsteårsprøven ) for at kunne fortsætte uddannelsen. Førsteårsprøven består således af prøver i alle 1. og 2. semesters fagelementer. Stk. 2. Den studerende skal inden udgangen af 2. studieår efter studiestart have bestået samtlige prøver, der indgår i førsteårsprøven (i alt 60 ECTS-point), for at kunne fortsætte uddannelsen. Stk. 3. Indskrivningen kan bringes til ophør for studerende, der ikke opfylder fakultetets studieaktivitetskrav, som er fastsat i medfør af bacheloradgangsbekendtgørelsens 31. Gældende studieaktivitetskrav er at finde på Afslutning af uddannelsen Den studerende skal afslutte sin uddannelse, herunder bachelortilvalg, inden for maksimal studietid. Gældende maksimale studietider er at finde på Stk. 2. Hvis en studerende ikke opfylder betingelsen i stk. 1 eller 2, kan den studerendes indskrivning bringes til ophør. Kapitel 7. Merit 15. Merit Studienævnet kan efter ansøgning godkende, at beståede fagelementer fra en anden uddannelse på samme niveau træder i stedet for fagelementer i bachelortilvalget i Kulturformidling. Stk. 2. Fagelementer, der indgår i bachelortilvalget i Kulturformidling og ønskes aflagt ved andre uddannelser på samme niveau, skal forhåndsgodkendes af studienævnet. Kapitel 8. Ikrafttræden, dispensation og godkendelse 16. Ikrafttræden 2013-studieordningen for bachelortilvalget i Kulturformidling træder i kraft den 1. september 2013 og gælder for studerende, der påbegynder dette tilvalg den 1. september 2013 eller senere. 17. Dispensation Studienævnet kan dispensere fra de regler, som er fastsat i studieordningen af studienævnet, når der foreligger usædvanlige forhold. 18. Godkendelse Studieordningen er godkendt af studienævnet for Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab den 14. februar Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet den 18. juni

14 Studieordningen er justeret og godkendt af studienævnet for Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab d. 28. maj Studieordningen er godkendt af dekanen for Det humanistiske Fakultet den 26. marts Studieordningen er justeret og godkendt af studienævnet for Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab d. 12. maj Studieordningen er godkendt af dekanen for Det humanistiske Fakultet den 30. januar Ulf Hedetoft Dekan /Annette Moe Studiechef 14