Risiko for fosfortab ved reetablering af vådområder?
|
|
- Gerda Kjærgaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Risiko for fosfortab ved reetablering af vådområder? Vurdering af effekten af reetablerede vådområder kræver viden om geokemiske og hydrologiske forhold. Er vi klædt godt nok på til denne opgave eller kan vi forsvare ikke at foretage denne vurdering, når vi i de kommende år reetablerer vådområder for at sikre vandmiljøet? Denne artikel fokuserer på problemstillingen med de ofte store mængder fosfor der findes i ånære lavbundsarealer, samt de vurderingskriterier der er relevante ved risikovurdering af fosfortab. Charlotte Kjærgaard, Carl Christian Hoffmann, Lisa Heiberg, Hans Christian B. Hansen, Henning Jensen & Mogens H. Greve I ådalene udgør lavbundsarealer grænsefla dearealer mellem dyrkede højbundsjorde og det nærliggende vandmiljø. I naturlige vandløbssystemer fungerer disse vandløbsnære-area ler som bufferzoner, der omsætter de næ ringsstoffer der tilføres via overflade- og/ eller grundvand. Dyrkede lavbundsarealer er typisk afvandede via rørdræn eller grøfter, og herved hindres den naturlige bufferfunktion. I virkemiddelsrapporten der ligger til grund for vandplanerne peges på at ekstensivering af landbrugsdriften i ådalene og reduceret afvanding der tillader periodiske oversvømmelser af de nærliggende lavbundsarealer, vil medvirke til tilbageholdelse af vandløbsvandets indhold af partikelbundet fosfor (P) samt en omsætning af kvælstof /1/. Mange dyrkede lavbundsjorde har dog akkumuleret store mængder af fosfor /2/, og rapporten peger således også på at der ved reetablering af vådområder på landbrugsjord med betydelige akkumulerede fosforpuljer, kan være risiko for øget udvaskning af fosfor. Dette kan påvirke kvaliteten af nedstrøms beliggende søer og fjorde, og dermed modvirke indsatsen for at forbedre vandmiljøet. Dette rejser naturligt en række spørgsmål som: Hvor og på hvor mange arealer kan vi forvente risiko for tab af fosfor ved reetablering af vådområder?, Figur 1. Udbredelsen af lavbundsarealer i georegioner. De fire kortudsnit viser fordelingen af okkerklasser for to vestjyske vandløb Skjern Å (Ringkøbing Fjord) og Storåen (Nissum Fjord), to østjyske vandløb Nørreåen og Gudenåen (Randers Fjord), samt Litorinafladen (Limfjorden). 58 Vand & Jord
2 Hvor meget fosfor kan tabes og over hvor lang tid?, Hvilke kriterier/værktøjer kan bruges til at vurdere risikoen for fosforfrigi velse? og Hvilke tiltag kan bruges til at mini mere risikoen for fosfortab ved reetablering af vådområder?. VMPIII forskningsprojektet BUFFALO-P har de sidste tre år haft fokus på blandt andet disse spørgsmål og udvalgte re sultater fra denne forskning udgør grundlaget for denne artikel. Danske ådale og lavbundstyper Ånære lavbundsarealer er naturlige udstrøm ningsområder for grundvand til overflade re ci pienten og derfor vil geokemien i ådalssedi mentet ofte afspejle kemien i det grundvand der gennemstrømmer lavbundsarealet. Ek sempler på dette ses bla. i forbindelse med okkerkortlægningen, hvor forekomsten af okker er resultatet af pyrit oxidation i grundvandssedimentet (Figur 1). Geologiske dannelsesforhold og grundvandspåvirkninger betyder at der er meget store georegionale forskelle mellem danske lavbundsjorde. Lav bundsarealers geokemi har stor betyd ning ikke kun for arealernes evne til at til ba geholde fosfor, men også i forhold til de processer der foregår i ådalssedimentet efter reetablering af vådområder. Fosfor i ådalsjorde Den landbrugsmæssige udnyttelse af ådalenes lavbundsjorde har bevirket at mange af disse arealer i dag indeholder meget betydelige mængder akkumuleret fosfor (Tabel 1). Va ri ationen i fosforindhold afspejler foruden dyrkningsbetingede forskelle også de forskel lige lavbundsjordes evne til at tilbageholde fosfor. Fosfor tilbageholdes i ådalssedimentet primært ved binding til jern- og aluminium oxi der/2/. I jorden findes forskellige typer af jern- og aluminiumoxider, og metaloxidernes krystallinitet har afgørende betydning for hvor god jorden er til at binde fosfor. Dårligt krystallinske (amorfe) oxider kan pr. masse enhed binde op til tre gange så meget fosfor som de krystallinske oxider (Boks 1). En un dersøgelse af 3600 danske lavbundsjorde viser at indholdet af såvel amorfe jern- og alumini umoxider samt fosfor bundet til disse varierer meget betydeligt mellem lavbundsarealer (Figur 2). Undersøgelsen viser også at de amorfe jernoxider generelt udgør den kvanti tativt dominerende fosforbindingsfraktion. I knap 1/3 af de undersøgte lavbundsjorde bi dra ger aluminium til >50% af fosforbindingskapaciteten, men for disse arealer gælder at bindingskapaciteten generelt er væsentligt lavere sammenlignet med jorde, hvor bin dingskapaciteten domineres af jernoxider. Figur 2. Variation i indholdet af fosfor bundet til amorfe jern- og aluminiumoxider for 3600 undersøgte danske lavbundsarealer (Kjærgaard, C. og Greve, M., Upublicerede data). Risiko for fosforfrigivelse ved reeta blering af vådområder Det er veldokumenteret at reetablering af vådområder på tidligere landbrugsjord kan medføre en risiko for frigivelse af fosfor /3/. Risikoen for fosforfrigivelse afhænger dog af en lang række forhold, herunder hvordan fos for er bundet i jorden samt stabiliteten heraf. Når drænede lavbundsjorde omdannes til våd områder kan der opstå iltfrie (anaerobe) forhold i jorden. I forbindelse med anaerobe mikrobielle respirationsprocesser reduceres ferri-jern (FeIII) til opløst ferro-jern (FeII). Samtidig med at jern-oxiderne går i opløsning frigives også jernbundet fosfor til jordvandet. Jorden kan altså miste en større eller mindre del af bindingskapaciteten, når der opstår anaerobe forhold. Dette kan illustreres ved ændring i jordens fosforbindingsevne udtrykt i form af P-sorptionsisothermer /4/ (Figur 3). Vådområders evne til at tilbageholde fosfor ved sorption er bestemt af sedimentets lige vægts P-koncentrationen (EPC0), der angiver den fosfatkoncentration hvor fosfatbinding er i samme størrelsesorden som fosfatfrigivelse. Det betyder i praksis at hvis fosfatkoncentra tionen i det vand der gennemstrømmer lav bundsarealer er lavere end sediments EPC0, så vil jorden frigive fosfat til vandet. Lavbunds sedimenter tilbageholder således kun fosfat ved sorption, hvis fosfatkoncentrationen i det gennemstrømmende vand er højere end EPC0. Som det fremgår af figur 3 forøges EPC0 markant under anaerobe forhold, og der er altså en stor risiko for frigivelse af fosfor fra Figur 3. P-sorptionsisothermer for tre danske lavbundsjorde under aerobe (grå firkanter) og anaerobe (sorte cirkler) forhold. Ligevægtskoncentrationen (EPC0) er punktet hvor kurven krydser x-aksen. Det ses at EPC0 er forøges ved ændring fra aerobe til anaerobe forhold /4/. 17. årgang nr. 2 maj
3 Q2 Vandløb Kilde Q2 dybere jordlag og dermed ikke gennemstrøm mer den fosforberigede jordmatrice. Q1 Moræneler Smeltevandssand Ådalsmagasin Q4 Q1 Strømningsveje Q1 Diffus Q2 Overflade Q3 Direkte Q4 Dræn og grøfter Q3 Figur 4. Principskitse for strømningsveje igennem ådalsmagasinet. disse jorde. Risikoen for fosfortab kan dog minimeres hvis fosfor kan readsorberes til an dre bindingsfaser (f.eks. aluminiumoxi der og lermineraler) der ikke påvirkes af jordens ilt(redox)forhold. Endelig kan de geo kem iske forhold i sedimentet tillade fældning af fosfor, fx i form af calciumfosfater eller vivia nit (Fe3(PO4)2 8H2O), hvorved risikoen for fosfor tab også kan reduceres (Boks 2). Hvad betyder hydrologien i reetable rede vådområder? Ånære lavbundsarealer er ofte kendetegnet ved en kompleks hydrologi hvor såvel typen af vand der strømmer til arealet samt vandets strømningsvej igennem lavbundsarealet varie rer afhængigt af stedspecifikke geologiske forhold. Lavbundsarealer kan modtage vand i form af (i) nedbør, (ii) overfladevand fra tilgrænsende højbundsarealer, (iii) lokalt grundvand, (iv) regionalt grundvand, og/ eller (v) vandløbsvand ved oversvømmelsessituationer. Vandets kemi og næringsstofkon centration og dermed også betingelserne for stofomsætning varierer afhængigt af typen af vand der tilstrømmer. Samtidig er der flere muligheder for vandets passage igennem lavbundsarealet (Figur 4). Ved diffus strøm ning (Q1) passerer grundvand (lokalt og/ eller regionalt) igennem det (ofte) biologisk aktive lavbundssediment. Herved fremmes de reduktions og oxidations (redox) processer, der gør, at ånære arealer virker som buffer zone. Ved afstrømning på overfladen (Q2) el ler ved direkte tilstrømning via vandløbsbun den (Q3) opnås mindre eller begrænset kon takt med det biologisk aktive sediment, mens afstrømning via drænrør/grøfter (Q4) ikke tillader omsætning eller tilbageholdelse af næringsstoffer. Ved reetablering af vådområder sløjfes dræn og/eller grøfter og de hydrologiske forhold ændres fra en situation med overve jende drænafstrømning (Q4) til enten diffus gennemstrømning igennem lavbundssedi mentet (Q1) eller overfladeafstrømning (Q2). Hydrologien i det reetablerede vådområde 60 Vand & Jord har stor indflydelse på de biogeokemiske pro cesser, som medvirker ved omsætning og tilbageholdelse af næringsstoffer. Ved diffus gennemstrømning er vandets strømningsvej og opholdstid bestemt af sedimentets hy draulisk ledningsevne og trykgradienten over lavbundsarealet. Hydraulisk ledningsevne for lavbundssedimenter varierer betydeligt og af hænger af teksturen, og for tørvejorde også af tørvens omsætningsgrad. Hydraulisk ledning sevne for tørv kan variere fra ca til 10-6 m/s for svagt omsat tørv til 10-6 til 10-8 m/s for stærk omsat og komprimeret tørv. Lednings evnen for sandede sedimenter er væsentligt højere fra ca 10-2 til 10-6 m/s, mens ler og gytje er lav permeable sedimenter med lednings evne i størrelsesorden 10-7 til 10-9 m/s. Når våd områder reetableres på lavbundssedimen ter med lav hydraulisk ledningsevne vil den diffuse strømning være begrænset eller ikke eksisterende og vandet vil i stedet strømme overfladisk (Q2) eller direkte til vandløbet via dybere jordlag (Q3) afhængigt af stedspeci fikke geologiske forhold. Vandets strømning igennem lavbundsarealet har afgørende be tydning for stofomsætningen /3/. Generelt, vil fosfortilbageholdelsen øges ved øget kontakt med fosforbindende mineraler i sedimentet, men i tilfælde hvor der i lavbundssedimentet er akkumuleret en stor fosforpulje vil diffus gennemstrømning i det reetablerede vådom råde markant øge risikoen for tab af fosfor til vandmiljøet sammenlignet med en situation hvor vandet strømmer overfladisk eller via Kan vi forudsige risikoen for fosforfrigivelse? Når vådområder reetableres på landbrugsjord tilstræbes en genskabelse af vådområdets na turlige hydrologi og evne til at omsætte næringsstoffer ved ådalarealernes naturlige biogeokemiske processer. Dette er dog langt fra altid umiddelbart muligt da mange års dræ ning og dyrkning ofte har påvirket sedi mentets hydrologiske egenskaber samt are al ernes potentiale for at omsætte næringsstof fer. Der findes i den internationale litteratur pt ingen modeller der kan beskrive fosforom sætning og kvantificere risikoen for fosfortab ved reetablering af vådområder på fosforberi gede landbrugsjorde. I VMPIII-projektet BUFFALO-P har laborato rieundersøgelser haft til formål at belyse, hvil ke geokemiske nøgleparametre der bedst kan bruges til at kvantificere risikoen for P-frigiv else ved reetablering af vådområder. For tør vejorde har de foreløbige resultater vist at jor dens indhold af BD-ekstraherbart jern (FeBD) er den parameter der bedst kan be nyt tes til at beskrive reduktionen af FeIII til opløst FeII (Boks 1). Resultaterne viser samtidig at Pfrigivelsesraten kan beskrives på basis af jor dens FeBD:PBD-forhold (Figur 5). Det betyder ganske logisk at jo mere mættede jernoxi d er ne er med fosfor, jo mere fosfor kan der fri gives når jernoxiderne opløses under anae ro be forhold. Potentielt kan næsten al FeBD-bun det fosfor frigives ved langvarige anaerobe forhold. Imidlertid er det i mange danske ådale langt mere almindeligt med pe riodisk vandmætning, hvor der kun sker en delvis reduktion af sedimentets jernpulje. Den empiriske sammenhæng mellem P-frigiv elsesraten og jordens FeBD:PBD-forhold giver mulighed for at identificere lavbundsarealer med en høj risiko for P-frigivelse på basis af målinger af jordens indhold af BD-ekstraher bart jern og fosfor. Der kan på basis af den empiriske P-frigiv Tabel 1. Variation i total fosforindhold (TP/kg pr. ha i 1 m) i tørv og mineral jorde fra udvalg te ådale. Georegion Lokalitet Opland Tørvejorde kg/ha Mineral jorde* kg/ha Nord Lindholm Å / St. Vildmose Limfjorden Øst Gudenå Randers Fjord Øst Nørreå Randers Fjord Ingen data Vest Skjernå Ringkøbing Fjord Vest Storåen Nissum Fjord Ingen data *Gennemsnitligt indhold af total P i minerogene højbundsjorde er ~5000 kg/ha
4 Figur 5. Potentiel P-frigivelsesrate under anaerobe forhold som funktion af jordens jern:fosfor-forhold (FeBD:PBD-molforhold) elsesmodel (Figur 5) laves beregnings-eksem pler for potentiel P-frigivelse (Figur 6). Kur verne i figur 6 viser beregnede potentielle P-frigivelsesrater for tørv med lav (100 kg/m3) og moderat (500 kg/m3) volumenvægt. Jor dens volumenvægt har stor betydning for de arealbaserede potentielle tabsstørrelser. Punk terne angiver beregnede P-frigivelser på basis af målte jern:fosfor-forhold for udvalgte danske tørv jorde. Det fremgår af beregnin gerne af den potentielle P-frigivelse for de un dersøgte jorde ligger i størrelsesorden < 0,01 til 25 kg/ha/år. Af de 38 undersøgte jorde har 47% estimerede potentielle P-frigivelsesrater på 5 kg/ha/år, mens 18% har estimerede po tentielle P-frigivelsesrater på 10 kg/ha/år. Hvis det antages at den mobile fosforpulje udgør mellem mg P /kg jord (Figur 2) så svarer dette afhængigt af volumenvægt Figur 6. Beregnede årlige arealbaserede potentielle P-frigivelser (kg/ha/år) som funktion af målte FeBD:PBD-molforhold for 38 undersøgte lavbundsjorde. til kg P/ha i de øverste 0,5 m. Med en konstant P-frigivelsesrate på 5-10 kg P/ha/ år, så vil reetablerede vådområder lække fos for til vandmiljøet i de næste år. Usikkerheder, videnshuller og per spektiver Det er væsentligt at understrege at bereg ningerne af potentiel P-frigivelse er baseret på laboratorieforsøg, hvor der ikke er aktivt strømmende vand, og i beregningerne an tages endvidere en konstant årlig frigivelses rate. Det må forventes at P-frigivelsesraten vil ændres som funktion af tid og ændring af jordens jern- og fosforpuljer, men der fin des pt. ingen viden herom. Det er således også usikkert, i hvor mange år et vådområde etableret på et kritisk kildeområde vil kunne frigive fosfor til vandmiljøet. Igangværende Boks 1: Der kan benyttes forskellige kemiske ekstraktionsmetoder til at kvantificere størrelsen af jordens metaloxidfraktioner samt af jern- og aluminiumbundet fosfor. Citrat-bicarbonat-dithionit (CBD) benyttes til ekstraktion af såvel krystallinske og amorfe oxider, mens oxalat (ox) er nogenlunde selektiv for amorfe oxider af både jern (Fe) og aluminium (Al). Oxalat er dog ikke specifikt overfor jern- og aluminiumbundet-p, da oxalat også opløser calciumbundet P. Jordens fosforbindingskapacitet beskrives ofte ved summen af Feox og Alox, og en ofte anvendt model til beregning af jordens fosforbindingskapacitet (Pads) er den hollandske model hvor: Pads = 0.5 ([Feox]+[Alox]), hvor Fe og Al angives i mmol/kg. En ekstraktionsmetode der ofte benyttes i jorde hvor der forekommer anaerobe, reducerende forhold er ekstraktion med bikarbonat-dithionit (BD) som reagens /5/. Ved denne ekstraktionsmetode reduceres og opløses den reducerbare jern-fraktionen (FeBD) og den fosfor (PBD) der sidder bundet hertil. forsøg hvor fosfordynamikken undersøges i jordkolonner med konstant vandgennem strømning under forskellige hydrologiske og geokemiske forhold tyder imidlertid på at ovennævnte P-frigivelsesrater ikke er ureali stiske. Vådområder er meget komplekse dynami ske systemer som følge af årstidsvariationer i hydrologiske og redox kemiske forhold. En lang række forhold kan være afgørende for om et lavbundsareal med en stor mobil fos forpulje også ender med at blive et kritisk kil deareal. Hydrologien er en nøglefaktor hvor ikke kun vandets strømningsvej, men også vandets og sedimentets kemi f.eks. forekom sten af oxidanter (O2, NO3-, SO42-) eller reduk tanter (kulstof, FeS2), kan være afgørende for om fosfor forbliver i jorden eller om det ud vaskes til vandmiljøet. Fældning af opløst fosfat i form af vivianit kan forekomme under anaerobe forhold (Boks 2). Jordprofilkarakteriseringer indike rer at vivianit er forekommende i danske lav bundsjorde (Figur 7), og et igangværende pi lotforsøg ser netop nu på om fældning af fos fat i form af vivianit kan sætte en øvre grænse for fosforkoncentrationen i jordvan det under anaerobe forhold. Årstidsvariationer i jordens redox-forhold med skiftevis anaerobe og aerobe forhold kan være afgørende for fosfordynamikken, her un der både biologiske mineraliserings- og immo biliserings-processer, optag i vegetation, samt de redox processer der medvirker til frigivelse eller tilbageholdelse af fosfor. Ende lig kan vertikale redox-gradienter bevirke at jern og fosfor der mobiliseres i dybere anae ro be jordlag kan bindes i det iltrige overflade 17. årgang nr. 2 maj
5 sediment og dermed sætte en øvre grænse for fosfortab til vandmiljøet. Vi har generelt en begrænset viden om kring en lang række af de forhold der kontrol lerer fosforsdynamikken i reetablerede våd om råder. I det nystartede strategiske forsk ningsrådsprojekt MONITECH forskes blandt andet i betydningen af redoxgradienter og hydro-kemiske vekselvirkninger på fosforfluxe i reetablerede vådområder. Reetablering af vådområder er et centralt virkemiddel i be stræbelserne på at forbedre det danske vand miljø, og i de kommende år vil det danske landskab igen ændre form og funktion. I lyset af vores eksisterende viden samt de usikker he der der er omkring virkemiddelseffekter, er der et stort behov for fortsat at forbedre vi densgrundlaget for vurdering af effekter og managementmuligheder, samt at sikre doku mentationen for det store eksperiment der nu igangsættes når de danske vandplaner skal implementeres. Referencer Figur 7. Tørvejordsprofil med udfældning af jernoxider (orange) i det drænede aerobe jordlag og vivianit (hvide pletter) i det vandmættede anaerobe gytjelag. Boks 2 Under anaerobe forhold øges koncentrationen af FeII og fosfat i jordvæsken, og oftest ses også en stigning i ph. Under sådanne forhold kan der dannes FeII fosfater, f.eks. mineralet vivianit (Fe3(PO4)2 8H2O). Vivia nit er faktisk almindelig kendt fra lavbundsjorde og søsedimenter, hvor det ofte kan ses som hvide eller blå pletter (Figur 7). Det store spørgsmål er om vivianit fældninger er en naturlig del af lavbundsjordes kemi, og dermed kan begrænse fosfatfrigivelsen. Man kan beregne, at hvis ph er 7 og FeII koncentrationen i jordvæsken omkring 15 mg/l så vil den maximale fosfatkoncentration i tilstedeværelse af vivianit være 10 mikrogram/l, altså under den kritiske koncentration for eutrofiering. Hvis denne mekanisme fungerer bør selv stærkt anaerobe jorde kunne tilbageholde opløst fosfat. AKTUELT Verdens bedste søforskere findes i DMU - Hædret med to Nobelpriser Forskerne i sektionen for søøkologi ved Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, fandt champagnen frem fornylig. Søgruppen er som team og sammen med professor Erik Jeppesen i spidsen tildelt den højeste udmærkelse inden for limnologien, dvs. videnskaben om naturforhold i fersk- og brakvand. Dermed kommer DMU s søforskere ind i et lille eksklusivt selskab af fremragende 62 Vand & Jord forskere. Og det skulle naturligvis fejres prompte. Det er International Society of Limnology (SIL), der for første gang hædrer både et hold og en enkeltperson med limnologiens nobel pris, Naumann-Thienemann-medaljen for store videnskabelige landvindinger inden for feltet. Søgruppen og professor Erik Jeppesen, der er en del af DMU s ferskvandsøkologiske afdeling i Silkeborg, får overrakt hædersbevis ningen ved selskabets kongres i august 2010 i Cape Town i Sydafrika. MH Redaktørskift på Vand & Jord Der er sket en række ændringer i Vand & Jords redaktion. Louise Schlüter og Inga Sø rensen er udtrådt og Charlotte Kjærgaard er /1/ Schou, J.S., Kronvang, B., Birr-Pedersen, K., Jensen, P.L., Rubæk, G.H., Jørgensen, U. og Jacobsen, B.H Virkemidler til realisering af målene i EU s Vand rammedirektiv. Udredning for udvalg nedsat af Finansministeriet og Miljøministeriet: Langsigtet indsats for bedre vandmiljø. Faglig rapport fra DMU nr /2/ Kjaergaard, C., Hoffmann, C.C., Greve, M.H Fosforstatus, binding og tabsrisiko fra danske organo gene lavbundsjorde. I: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand. DFFE-projekt under VMPIII. /3/ Hoffmann, C.C., Kjaergaard, C., Uusi-Kämppä, J., Han sen, H.C.B. og Kronvang, B Phosphorus reten tion in riparian buffers: Review of their efficiency. J. Environ. Qual. 38:1-14. /4/ Heiberg, L., Pedersen, T.V., Jensen, H.S., Kjaergaard, C., Hansen, H.C.B A comparative study of phosphate sorption in lowland soils under oxic and anoxic conditions. J. Environ. Qual. 39: /5/ Paludan, C & HS Jensen 1995: Sequential extraction of phosphorus in freshwater wetland and lake sedi ments. Significance of humic acids. Wetlands 15(4): Charlotte Kjærgaard og Mogens H. Greve er seniorforskere ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF), Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Aarhus Universitet. C.Kjaergaard@agrsci.dk Henning S. Jensen er lektor i økologi og Lisa Heiberg er PhD studerende ved Biologisk Institut, Syddansk Universitet. Hans Christian Bruun Hansen er professor i Miljøkemi ved Det Biovidenskabelige Fakultet, Institut for Grundviden skab og Miljø, Københavns Universitet. Carl Christian Hoffmann er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Ferskvandsøkologi, Aarhus Universitet. indtrådt. Louise har været redaktør siden 2003 og har et ydet en stor indsats både som redaktør og gennem at fremskaffe mange gode artikler om havet omkring Danmark samt tilstødende vandmasser. Selskabet for Vand & Jord takker Louise for det store arbejde hun har ydet. Inga Sørensen, Vand & Jords geolog, er også udtrådt af redaktionen. Hun har også deltaget siden 2003 og har løst en lang række specialopgaver for bladet. Selskabet for Vand & Jord takker Inga for det store arbejde hun har ydet. Heldigvis har vi fået en ny redaktør ind i gruppen. Charlotte Kjærgaard fra Forsknings center Foulum. Hun har allerede præget bladet kraftigt, bl.a er nærværende nummer organiseret af Charlotte. MH
RISIKOVURDERING AF FOSFORTAB FRA LAVBUNDSJORDE
RISIKOVURDERING AF FOSFORTAB FRA LAVBUNDSJORDE Seniorforsker, ph.d. Charlotte Kjærgaard Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Aarhus Universitet ATV MØDE PRINCIPPER
Læs mereUDPEGNING AF RISIKOOMRÅDER FOR FOSFORTAB TIL OVERFLADEVAND
UDPEGNING AF RISIKOOMRÅDER FOR FOSFORTAB TIL OVERFLADEVAND Seniorforsker, ph.d. Hans Estrup Andersen Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet ATV MØDE PRINCIPPER FOR MILJØGODKENDELSER AF HUSDYRBRUG
Læs mereErfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale
Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang 1, Charlotte Kjærgaard 2, Carl C. Hoffmann 1, Hans Thodsen 1 & Niels B. Ovesen 1 1 Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mereErfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale
Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang Danmarks Miljøundersøgelser (1. juli 2011 Institut for BioScience), Aarhus Universitet Også stor tak til Naturstyrelsen
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING
Læs mereFosforfiltre i. landskabet. Der er behov for nytænkning i forhold til en målrettet indsats for at reducere fosforbelastningen af vandmiljøet
Dræn, der forbinder marker med en høj fosforstatus direkte med recipienten, øger risikoen for tab af fosfor. Foto: Charlotte Kjærgaard Fosforfiltre i landskabet Der er behov for nytænkning i forhold til
Læs mereHVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?
Plantekongres 2010, Herning HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Forsknings Professor Brian Kronvang Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet
Læs mereVurdering af øget fosfortilførsel til jorden
Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience
Læs mereJordens egne nanopartikler og fosformobilitet
Jordens egne nanopartikler og fosformobilitet Hans Christian Bruun Hansen Institut for Grundvidenskab og Miljø Dias 1 P ophobning i landbrugsjorde Fosfor-overskudet øges gennem 20. århundrede (toppen omkring
Læs mereDRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE
DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE Hvad ved vi om konstruerede vådområder? Charlotte Kjærgaard 1, Carl Chr. Hoffmann 2, Bo V. Iversen 1, Goswin Heckrath 1 Aarhus Universitet, Jordbrugsproduktion
Læs mereViborg Kommune Gørup Enge Vådområdeprojekt
Viborg Kommune Gørup Enge Vådområdeprojekt SUPPLERENDE FOSFORUNDERSØGELSE Viborg Kommune Gørup Enge Vådområdeprojekt SUPPLERENDE FOSFORUNDERSØGELSE Rekvirent Viborg Kommune Prinsens Allé 5 8800 Viborg
Læs mereHelhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima
Bioscience AARHUS UNIVERSITET Helhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima Carl Christian Hoffmann, Institut for Bioscience Aarhus Universitet Vandløbs restaurering Retablering af vådområder
Læs mereKortlægning af sårbarhed for N udledning
Kortlægning af sårbarhed for N udledning 1. N-reduktion: Hele landet 2. Nationalt N retentionskort 3. N retention i ferskvand Vandløb, søer, oversvømmelse og vådområder 4. Dræning i sandjordsoplande 1.
Læs mereMiljøeffekt på lavbund
Miljøeffekt på lavbund Miljøeffekt på lavbund Af Camilla Lemming og Flemming Gertz August 212 INDHOLD Sammendrag... 4 1. Introduktion og metoder... 5 2. Resultater og diskussion... 11 3. Konklusion...
Læs mereDokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning
Læs mereMiljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb
Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb Brian Kronvang Sektion for vandløbs- og ådalsøkologi Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet BKR@DMU.DK
Læs mereEFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
EFFEKTEN AF RANDZONER Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Vores hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser men kun hvis deres
Læs mereKonstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand
Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand Charlotte Kjaergaard Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet MÅLRETTET REDUKTION AF DRÆNTAB (N, P) Fakta om dræn og dræntab
Læs mereKORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND
KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND HANS ESTRUP ANDERSEN, ÅRHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF BIOSCIENCE HANS ESTRUP ANDERSEN 4 JANUARY 2019 HEAD OF SECTION, SENIOR RESEARCHER
Læs mereInformation om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for
Læs mereNotat om kvantificering af fosfortab fra projektområdet
1 Notat om kvantificering af fosfortab fra projektområde, side 1-11. Tekstbilag 13.0 Notat om kvantificering af fosfortab fra projektområdet Indholdsfortegnelse....1 Jordprøvetagning Udlægning af prøvefelter
Læs mereAtt: Teknik & Miljø Lemvig Kommune Rådhusgade Lemvig Lemvig
Att: Teknik & Miljø Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Lemvig 18.06.2019 Ansøgning om til etablering af minivådområde hos Jens Knudsen Troldborg, Engbjergvej 2, 7620 Lemvig, cvr 20085649 Den første
Læs mereNæringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereFastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark
Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereMiljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser
Læs mereDrænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab
Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab Seniorforsker Charlotte Kjærgaard Aarhus Universitet, Videnskab og Teknologi, Institut for Agroøkologi SUPREME-TECH, Det Strategiske Forskningsråd,
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereFigur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.
Workhop for miljørådgivere den 14. maj 2013 Kontrolleret dræning Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience, Orbicon A/S, Wavin A/S og Videncentret for Landbrug gennemfører
Læs mereLAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER
LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER Søren Munch Kristiansen - Med hjælp fra Brian Kronvang, Institut for Bioscience, OPGAVEN Fortæl om lavbundsområder og jords fysiske rammer før, nu og fremover
Læs mereØget opsamling af næringsstoffer på næringsrig humusjord umiddelbar miljøforbedring og højere naturpotentiale på sigt
Øget opsamling af næringsstoffer på næringsrig humusjord umiddelbar miljøforbedring og højere naturpotentiale på sigt Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og Anna Bodil Hald, Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereVådområder til kvælstoffjernelse
Vådområder til kvælstoffjernelse Carl Christian Hoffmann A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi Temadag på SDU: Fosforfældning,bassiner,vådområder? Ådale og andre Vandløbsnære
Læs mereA4: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jens Petersen, DJF
Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark A4: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jens Petersen, DJF Foto: DJF Indarbejdning eller direkte nedfældning, som alternativ til slangeudlægning på jordoverfl
Læs mereFosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10
Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs
Læs mereNy viden til forbedring af retentionskortlægningen
Plantekongres, 15.-16. januar 2019, Herning Session 67. Forbedret kortlægning af kvælstofretentionen Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De Nationale Geologiske
Læs mereVelkomst og introduktion til NiCA
NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 AARHUS
Læs mereDiffus vs direkte grundvands tilstrømning og nitrat til Holtum å
Diffus vs direkte grundvands tilstrømning og nitrat til Holtum å Mads Steiness, Peter Engesgaard, Søren Jessen, Sofie Gyritia, Francesca Parnanzone, Mattia Spitilli, Anker L. Højberg, Niklas Petersen and
Læs mereÅdalshydrologi. Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC
Ådalshydrologi Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC 1 Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC Disposition Vandets vej til ådalen Ådalstyper Strømningsvarianter Grundvandsafhængige
Læs mereAnalyse af skyggepris på fosfor med udgangspunkt i omkostninger ved at reducere fosfortabet til vandmiljøet Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Analyse af skyggepris på fosfor med udgangspunkt i omkostninger ved at reducere fosfortabet til vandmiljøet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2012 Document
Læs mereUndersøgelse af fosfor, jern og aluminium i sedimentet fra Søllerød Sø og Vejle Sø april 2009
Undersøgelse af fosfor, jern og aluminium i sedimentet fra Søllerød Sø og Vejle Sø april 2009 Delundersøgelse i LIFE-projekt: Re-establishing a natural water flow level in the river system Mølleåen (LIFE07
Læs mereNitrat retentionskortlægningen
Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,
Læs mereDen forventede udvikling frem til 2015
Den forventede udvikling frem til 2015 Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet VMP III aftalens enkelte elementer Målsætning 2015: Reduktion af fosforoverskud
Læs mereHvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?
at måle afstrømningen detaljeret Institut for BioScience Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelserne? Gitte Blicher-Mathiesen, Institut for BioScience, Aarhus Universitet Data fra drænmålinger
Læs mereB5: Arealændringer i risikoområder
Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B5: Arealændringer i risikoområder Ekstensivering af landbrugsdriften kan sammen med egentlige vandløbsrestaureringer eller ophør af vandløbsvedligeholdelsen
Læs mereVandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE 1 OG GEOSCIENCE 2 VANDLØB OP AD BAKKE 2016 Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2 FAKTORER SOM
Læs mereSTYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET
AARHUS STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET Christen Duus Børgesen Seniorforsker Aarhus universitet, Institut for Agroøkologi. Majken Deichnann. Institut for Agroøkologi, AU,
Læs mereProjektbeskrivelse for projekter under Vandmiljøplan III
Projektbeskrivelse for projekter under Vandmiljøplan III i henhold til Fødevareministeriets aktstykke166 af 17. maj 2004, tiltrådt af Finansudvalget den 26. maj 2004 1. Projektets titel Udpegning af risikoområder
Læs mereEffekt af vådområder på kort og lang sigt
Effekt af vådområder på kort og lang sigt Brian Kronvang og Carl Christian Hoffmann Bioscience, Aarhus Universitet BKR@BIOS.AU.DK AARHUS AU UNIVERSITET DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI PLANTEKONGRESSEN
Læs mereKvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø
Kvælstoftransport og beregningsmetoder Kvælstoftransport Landscentret Kvælstoftransport - søer Nitratklasse kort: Som generel værdi for kvælstoffjernelsen i søer er anvendt 30 % af tilførslen, hvilket
Læs mereVejen Kommune Natur & Landskab Højmarksvej Holsted
Vejen Kommune Natur & Landskab Højmarksvej 20 6670 Holsted 30-07-.2019 Ansøgning om til etablering af minivådområde hos Egil Miang, Rundkærvej 2 6630 Rødding, CVR-nr.: 25770927 Den første februar 2018
Læs mereHvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet?
Målrettet regulering - hvor, hvordan, hvorfor? Mandag den 31. oktober, Frederiksberg Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet? Seniorforsker Anker
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereKvantificering af fosfortab fra N og P vådområder
Kvantificering af fosfortab fra N og P vådområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2013 Carl Chr. Hoffmann, Brian Kronvang og Hans Estrup Andersen Institut for Bioscience
Læs mereKvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention
Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Model for beregning af minivådområdernes effektivitet i tilbageholdelse af kvælstof fra vandmiljøerne
Læs mereOpskalering og potentiale for implementering
TReNDS afslutningsseminar, 29. november 2018, Aarhus Opskalering og potentiale for implementering Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De National Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereWETHAB HYDROLOGISK FORUNDERSØGELSE. April Marts Jacob Birk Jensen og Rikke Krogshave Laursen 17. Marts 2016
WETHAB HYDROLOGISK FORUNDERSØGELSE April 2015 - Marts 2016 Jacob Birk Jensen og Rikke Krogshave Laursen 17. Marts 2016 FORMÅL OG UDFØRELSE Forbedre forhold for Habitat naturtyperne: 2190: Fugtige klitlavninger
Læs mereBeregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz
Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner
Læs mereBestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.
Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Nitrat reduktion i undergruden Nitrat kan fjernes naturlig ved reduktion
Læs mereAlternative virkemidlers rolle i vandplanerne
Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Indhold 1. Status for udledninger og påvirkninger 2. Hvordan er vi kommet hertil? 3. Alternative/supplerende
Læs mereVandplaner - belastningsopgørelser og overvågning
18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til
Læs mereA5: Driftsmæssige reguleringer
Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark A5: Driftsmæssige reguleringer Risikoen for tab af fosfor reduceres, når man ikke tilfører fosfor via gødskning og undlader at mobilisere fosfor via
Læs mereFosfortransport og risikovurdering
Fosfortransport og risikovurdering Diplomuddannelse i arealforvaltning, marts 2009 Goswin Heckrath Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereAnvendelses- muligheder for GOI typologien
Anvendelses- muligheder for GOI typologien Igangværende projekt financieret af By- og Landskabsstyrelsen Mette Dahl, GEUS Klaus Hinsby, GEUS Jette Vindum, Kolding Kommune ATV møde om Grundvand/overfladevand-interaktion
Læs mereNæringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland
Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov. 2016 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland Disposition Generelt om vådområder Vilsted Sø Proportioner
Læs mereBilag 7: Sammenhænge mellem simple jordegenskaber GEUS: Jim Rasmussen
Bilag 7: Sammenhænge mellem simple jordegenskaber GEUS: Jim Rasmussen Hensigten med dette bilag er at illustrere de vigtigste almindeligt kendte sammenhænge mellem simple jorddata, som kan eftervises med
Læs mereSeminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion
Seminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion Seniorforsker Anker Lajer Højberg, GEUS Indhold Relevans
Læs mereplaner om by, og bestårr af Å mod øst og Nikkelborgsøernee mod sess i figur 1..
Sk kive e En ngee Forundersøgelsen i en sam mmenskrevet kort version Indledning og baggrund For att opfylde målene i EU s Vand ndrammedirektiv, skabe mer re natur og redur ucere kvæ ælstoftilførslen til
Læs merePunktkildernes betydning for fosforforureningen
6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret
Læs mereEmpiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde)
Eutrofieringsmodeller Empiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde) Plan & Miljø Empiriske modeller Empiri = erfaring På baggrund af data opstilles model (oftest linær)
Læs mereNorddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER
Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Rekvirent Norddjurs Kommune Teknik & Miljø Kirkestien 1 8961 Allingåbro Rådgiver Orbicon A/S Jens
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om retentionsforhold i vandløbsnære områder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat om retentionsforhold i vandløbsnære områder DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug NaturErhvervstyrelsen
Læs mereVejen Kommune Teknik og Miljø Rådhuspassagen Vejen
Vejen Kommune Teknik og Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen 11.07.2019 Ansøgning om tilladelse til etablering af minivådområde hos Per Solgaard, Granhøjgårdvej 3, Veerst, 6600 Vejen. CVR nr.: 17829483. Den
Læs mereOphobning og tilgængelighed af fosfor i gødning fra ræv og mink sammenlignet med kvæggødning
Ophobning og tilgængelighed af fosfor i gødning fra ræv og mink sammenlignet med kvæggødning Undersøgelsen viste, at vandopløseligt fosfor i gødning fra mink og ræv kun udgør 26-28 pct. af indholdet af
Læs mereKolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Landbrug og Lokaludvikling
Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Landbrug og Lokaludvikling Nytorv 11 6000 Kolding 18.07.2019 Ansøgning om tilladelse til etablering af minivådområde hos Søren Hansen, Frørup Landevej 23,
Læs mereKvælstofomsætning i mark og markkant
Kvælstofomsætning i mark og markkant Kursus for Miljøkonsulenter 2013 Kristoffer Piil 28/11-2013 Introduktion Udvaskning Processer i jord og vand Intelligente randzoner Minivådområder Kontrolleret dræning
Læs mereOrganogene lavbundsjorde Fosforstatus, binding og tabsrisiko
Organogene lavbundsjorde Fosforstatus, binding og tabsrisiko Charlotte Kjærgaard Intern afrapportering af delprojekt under VMPIII Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand Institut for
Læs mereB4: Arealændringer i risikoområder
Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B4: Arealændringer i risikoområder Foto: Martin Søndergaard Foto: Sten Porse Søer er økosystemer, der naturligt tilbageholder næringsstoffer (fosfor
Læs mereDen findes jo knap endnu Hvad tænker den nye Kommune om sig selv som miljømyndighed over for landbruget. Jakob Bisgaard Ringkøbing-Skjern Kommune
Den findes jo knap endnu Hvad tænker den nye Kommune om sig selv som miljømyndighed over for landbruget Jakob Bisgaard Ringkøbing-Skjern Kommune byvåben Samarbejdspartner Myndighed Den nye Kommunes udfordringer:
Læs mereEffekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Læs mereTalmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb
Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og
Læs mereBassiner og effektiv fosforfjernelse. Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU
Bassiner og effektiv fosforfjernelse Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU Hvorfor fokusere på bassiner og fosfor (P)? P er ofte begrænsende for algevæksten i søer og fjorde I forbindelse med sørestaurering
Læs mere0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
NaturErhvervstyrelsen Vedrørende drænvandsundersøgelser i vinterhalvåret 2011/12 DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 8. maj 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk
Læs mereUniversity of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012
university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereKristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?
Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?
Læs mereFosfor i åer og dale: Kilde eller filter?
Fosfor i åer og dale: Kilde eller filter? Fosfor fra brinkerosion, betydning af randzoner og vigtigheden af fosfor-ådale er emner som har været til diskussion i forbindelse med Vandmiljøplan III, Grøn
Læs mereC1: Miljøforvaltning i risikoområder Foto: Carl Chr. Hoffmann
Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark C1: Miljøforvaltning i risikoområder Foto: Carl Chr. Hoffmann Foto: Carl Chr. Hoffmann Overrisling af engarealer med dræn- eller grøftevand vil kunne
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereUdvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 145 Bilag 12 Offentligt
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 L 145 Bilag 12 Offentligt DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER OG DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET NOTAT Effekt på fosforudledning af 10
Læs mereUdvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats
Læs mereDe nye fosforregler. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer
De nye fosforregler Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer Ny husdyrregulering fra 1. august 2017 Baggrunden for den nye fosforregulering Ny husdyrregulering: arealer er ikke længere en del af miljøgodkendelsen
Læs mereKort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU.
19. juni 2017 Kort gennemgang af: IFRO-rapport nr. 258, Landbruget og vandområdeplanerne: Omkostninger og implementering af virkemidler i oplandet til Norsminde Fjord Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU
Læs mereKlimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser
Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 117 Offentligt Klimaforandringer Dansk og europæisk perspektiv med fokus på vand fremtidens vigtige ressource Forskningschef Kurt Nielsen Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereBiologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord
5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.
Læs mereVirkemidler til opfyldelse af vandplanerne
Kompetencegivende efteruddannelse for akademiske medarbejdere i miljøsektoren Efterårssemesteret 2011 Virkemidler til opfyldelse af vandplanerne Syddansk Universitet Campusvej 55 5230 Odense M Tlf. 65
Læs mereMulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?
Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.
Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.
Læs mere