Varmeanlæg. Energieffektivisering og energibevidst projektering

Transkript

1 Varmeanlæg Energieffektivisering og energibevidst projektering Indholdsfortegnelse Varmeanlæg...2 Energieffektivisering...2 Temperaturen...2 Virksomhedens forskellige rum...2 Varmt brugsvand...3 Natsænkning...3 Fugt...3 Radiatortermostaten...3 Indstilling af radiatortermostaten...3 Udluftning...4 Isolering...4 Måleraflæsning...4 Om at undgå ubehagelige overraskelser...4 Energibevidst projektering...5 Krav til et energirigtigt varmeanlæg...5 Central varmekilde...5 Der skal ikke leveres mere varme end der er brug for...5 Varmen skal leveres hvor der er brug for den...5 Varmekilder...6 Elvarme...6 Fjernvarme...7 Naturgas...7 Biobrændsel...8 Solenergi...9 Mikrokraftvarme...10 Specielle varmeafgivende systemer...10 Strålevarme...10 Gulvvarme...11 Drivhuseffekten...12 Januar 2001

2 Varmeanlæg Autoforhandlere i Danmark anvender over halvdelen af deres energiudgifter til opvarmningsformål. I det følgende afsnit kan du læse om hvilke muligheder du har for at effektivisere dit nuværende varmeanlæg, og anvisninger på hvilke overvejelser du bør gøre dig, næste gang dit varme anlæg skal ændres. Indtil for få år siden var der ikke fokus på rumopvarmning, fordi udgiften blev opfattet som en forholdsvis lille fast omkostning. Men i 1998 er refusion på energi, der bruges til rumopvarmning, faldet bort. Samtidig har den stigende interesse for miljøet også medført fokus på energien til rumvarme. De almindeligste former for varmesystemer hos forhandleren, er et vandbåret system med radiatorer i salgslokaler og kontorer og varmluftblæsere i værksteder og lagerhaller. Disse varmeafgivere forsynes enten fra en central varmekilde eller fra et fyr der er sammenbygget med varmluftblæseren (varmluftsovn). Endvidere anvendes elvarme mange steder i perifere lokaler og til opvarmning af brugsvand, typisk i sommerperioden, så centralvarmeanlægget kan slukkes. Energieffektivisering Temperaturen I opholdsrum er en temperatur på 21 C passende for de fleste. For hver grad temperaturen forøges, stiger varmeforbruget 5-6%. Brug altid alle radiatorer i samme rum. Det er mere økonomisk at åbne alle radiatorer for svag varme også selvom en enkelt let kunne klare behovet. Den enkelte radiator skal helst være kold for neden. Radiatoren bør ikke tildækkes eller afskærmes. Hvis du bruger radiatorer rigtigt, kan varmeforbruget nedsættes med 25%. En fuldt åben radiator bruger lige så meget varme som 4, der "kører for kvart kraft". Mindst. Brug derfor alle radiatorer lige meget. Det giver en bedre og mere behagelig fordeling af varmen og udnytter energien mere effektivt. Virksomhedens forskellige rum Der må godt være forskel på temperaturen i de forskellige rum i bygningen, men ikke for meget. F.eks. er det måske nok med C i værkstederne. Hvis temperaturen i et rum holdes lavere end i andre rum bør døren være lukket. Kommer temperaturen ned under 14 C i et rum, som måske slet ikke bliver brugt, kan det skade bygningen. Det kan også trække varme fra andre rum og give fodkulde og evt. fugtproblemer. Sørg derfor for, at temperaturen i et rum altid er mindst 14 C. Side 2

3 Varmt brugsvand Temperaturen på det varme brugsvand bør ikke overstige 50 C. Ved en højere temperatur opstår der risiko for kalkdannelser i varmtvandssystemet og dermed tilstening af vandvarmeren. Det øger varmeudgiften. Der findes en god tommelfingerregel, der er værd at følge: Hvis du sænker temperaturen i et rum med 1 C, sparer du 5-6% på varmeforbruget. Det modsatte gør sig naturligvis gældende, når du skruer op for varmen. Natsænkning Natsænkning (tidsstyring) kan være en praktisk og energibesparende foranstaltning. Undlad at lukke helt for varmen om natten. Temperaturen bør ikke komme under 14 C. Er der cirkulationspumpe på varmtvandsforsyningen, vil en tidsstyring betyde både sparet el og varmeforbrug. Nogle fjernvarmeanlæg er udstyret med automatik, der styrer radiatoranlægget. Automatikken sikrer, at det vand, der sendes rundt i bygningens radiatorer ikke er varmere end udetemperaturen kræver. Automatikanlæg skal indstilles i overensstemmelse med anvisningerne, og man skal huske jævnligt at kontrollere, om anlægget fungerer tilfredsstillende. Selvfølgelig kan man skrue ned for varmen om natten og udenfor arbejdstid. Men ikke for meget. Er vægge og møbler først gennemkolde, koster det ekstra at varme op. Fugt Du kan undgå fugtproblemer ved at sørge for, at temperaturen aldrig kommer under ca. 14 C. Samtidig skal der være hyppig udluftning i rummet. Hvis der kommer dug i hjørnerne af termoruder, er der for fugtigt i rummet. Radiatortermostaten Hvis du ikke har det i forvejen, er det en god ide at få installeret radiatortermostater. Så udnytter man nemlig gratis varme fra solen, lamper, apparater og personer i rummet. Termostaten sørger automatisk for at der konstant er den ønskede temperatur i et rum. Hvis der f.eks. er mange mennesker i rummet, eller solen skinner, kan ventilerne lukke helt ned, selvom det er koldt udenfor. Hvis du derimod ikke kan opnå 21 C, selvom du åbner helt for alle radiatorer i et rum, er der noget galt. Føleren, der registrerer temperaturen, kan være indbygget i håndtaget eller sidde et helt andet sted. Føleren må derfor ikke tildækkes af eksempelvis tøj, håndklæder og klude. Indstilling af radiatortermostaten Brug et godt termometer, når du skal indstille termostaten. Du skal placere termometret på en indervæg i ca. 1,5 meters højde. Stil termostaten i en mellemstilling. Efter et par timer kan du kontrollere, om temperaturen er passende. Stil derefter termostaten lidt op eller ned indtil den ønskede temperatur er fundet. Men husk - der kan godt gå 1-2 timer før reguleringen kan mærkes. Når du har opnået den ønskede temperatur, kan du sætte en markeringsstreg på ventilen med en spritpind eller kuglepen. Side 3

4 Udluftning Vi trives bedst i frisk luft. Stillestående luft i rummet optager bl.a. fugt og bliver iltfattig, hvorfor der skal luftes ud flere gange om dagen. Den bedste måde at lufte ud på, er at skabe gennemtræk i minimum 3 minutter. Det giver den ønskede luftfornyelse uden at vægge og møbler afkøles. Er radiatorerne med termostatventiler skal ventilerne lukkes under udluftningen. Isolering Rigtig isolering sparer på varmeforbruget. Sørg derfor for, at varmtvandsrør, ydermure og lofter er godt isoleret. Vælg termoruder eller dobbeltruder. Check også at døre og vinduer er helt tætte. Se også i værktøjskassen under klimaskærm. Måleraflæsning Gør det til en god vane at holde øje med måleren. For varmeforsyningens samlede økonomi, og dermed for forsyningens prisfastsættelse, er det af største betydning, at fjernvarmevandet får en god afkøling hos forbrugerne. Afkølingen er forskellen mellem den temperatur fjernvarmevandet kommer ind med (frem) og den temperatur det forlader anlægget med (retur). I varmeperioden, oktober til april, skal det være muligt at afkøle mellem 30 og 40 C. Aflæs måleren for en sikkerheds skyld! Et fjernvarmeanlæg er normalt problemfrit, men en ventil kan blive defekt, en måler kan svigte, eller en utæthed kan opstå. Så selv om det er sjældent, der opstår problemer med et varmeanlæg, som kan berøre det økonomiske mellemværende mellem varmeforsyningen og forbrugeren, er det absolut anbefalelsesværdigt, at forbruget kontrolleres regelmæssigt. Mindst en gang om ugen bør måleren aflæses. Skulle der opstå problemer omkring et forbrug, er det kun det førte aflæsningskort, der kan dokumentere uregelmæssigheden. Om at undgå ubehagelige overraskelser Det er en god idé løbende at kontrollere energi- og vandforbruget i virksomheden. Det kan man gøre ved regelmæssigt at aflæse målerne for naturgas/olie, el og vand m.m. På den måde undgår man ubehagelige overraskelser, når regningen skal betales. En regelmæssig aflæsning vil desuden afsløre eventuelle fejl eller skader som fx defekter i olierør, vandinstallationer (sprængt vandrør, løbende haner eller toiletter) eller ødelagt isolering. Se også hjemmesidens afsnit om energistyring. Side 4

5 Energibevidst projektering Hvis virksomheden står overfor at skulle opføre nye bygninger eller renovere/ombygge det eksisterende, skal du, så tidlig i projekteringsfasen som muligt, undersøge mulighederne for at etablere et varmeanlæg der er så energieffektivt som muligt. Du kan her læse om hvilke krav der er til det energirigtige varmesystem, samt om de forskellige typer varmekilder der findes på markedet. Endvidere kan du læse om de specielle muligheder der ligger i stråle- og gulvvarme. Krav til et energirigtigt varmeanlæg Central varmekilde Et centralt fyr er mere rentabelt i drift end flere decentrale varmluftsovne, idet stordriftsfordelene kan udnyttes i den centrale løsning. Det er heller ikke muligt at trække varme fra varmluftsovnene til andre varmluftblæsere. Det betyder at varmefordelingen i lokalet bliver ringere. Der skal ikke leveres mere varme end der er brug for Da rumtemperaturen sjældent skal være højere end 22 C vil det være tilstrækkeligt at benytte C varmt fremløbsvand i systemet. Et sådan lavtemperatur-system (60-40 system) stiller dog krav om et større radiatorareal end ved højere fremløbstemperaturer. Ved renovering og nyanlæg bør radiatoranlægget derfor planlægges som lavtemperatur-system. Det bør ligeledes overvejes, om der er mulighed for at etablere gulvvarme, idet dette varmesystem kan køre med meget lave fremløbstemperaturer (25-40 C). Derudover bør varmeafgivelsen styres på både temperatur og tidspunkt. Dvs. etablering af termostater, rumfølere, natsænkning, zoneopdeling og samstyring med ventilationsanlægget. Varmen skal leveres hvor der er brug for den I lavloftede kontor og udstillingslokaler med lille luftskifte, stilles der ikke de store krav til det varmeafgivende system. Anderledes vanskeligt er det at opvarme højloftede værkstedshaller med kraftig ventilation og hyppige portåbninger. Den mest almindelige opvarmningsform med varmluftblæsere eller varmluftovne er hurtigvirkende men alligevel ikke optimal. Dels hvirvles støv rundt i lokalet og dels skal den varme luft, i strid med de termiske love, presses ned i opholdszonen hvor den forstyrrer rumventilationen. Er virksomheden beliggende i naturgasområde bør gasfyret strålevarme overvejes. Denne form for varmeafgivning er meget direkte og flytter ikke luften. Da det er en hurtigtvirkende varmeform vil der hurtigt blive genetableret komforttemperatur i opholdszonen efter portoplukning. Derimod vil den være dårligere til at opvarme skyggeområder, dvs. arealerne under lifte m.v. som ligger i stråleskygge af de løftede biler. Side 5

6 Strålevarme baseret på vand er for svag en varmekilde til at klare de store kuldeindtag der forekommer ved portåbninger. Derimod vil det være en velegnet løsning til lagerområder. Varmekilder Elvarme Med udviklingen i elafgifter og grønne afgifter er det blevet dyrere at bruge elvarme. Med de stigende grønne afgifter og manglende mulighed for afgiftsrefusion, er det blevet meget dyrt at fyre med strøm. Der vil som regel være god økonomi i at udskifte det med (konvertere) en anden opvarmningsform, fx naturgas, fjernvarme, oliefyr, biobrændselsfyr eller mikrokraftvarme. Denne konvertering kræver en del investeringer, bl.a. i et nyt radiatorsystem, men udgiften til dette skal måles i forhold til den årlige besparelse på elregningen. Ofte er der tale om tilbagebetalingstider på et til tre år. Elvarmekonvertering Ofte er der tale om tilbagebetalingstider på et til tre år Elvarme er samtidig den dyreste opvarmningsform - både for den enkelte forbruger og for samfundet som helhed. Fjernvarme og naturgas belaster ikke miljøet så meget og er samtidig billigere. De årlige varmeudgifter med fjernvarme ligger typisk på godt det halve af udgifterne ved elvarme, selv om der er store variationer varmeværkerne imellem. Ved at skifte fra elvarme til f.eks. fjernvarme og naturgas kan en elvarmekunde begrænse CO 2 -udslippet med % og samtidig få en billigere opvarmning. Der er her taget højde for, at de tidligere elvarmeforbrugere normalt forøger deres varmekomfort med 15%, når de får billigere varme i form af fjernvarme eller naturgas. Ligger virksomheden i et område med naturgas eller fjernvarme, såkaldt kollektivt forsynet område, yder Energistyrelsen tilskud hvis der konverteres til en af disse opvarmningsformer. Se hjemmesidens afsnit om tilskud. Der er dog visse betingelser der skal være opfyldt før der kan indhentes tilskud: Det opvarmede areal skal være imellem 100 og 5000 m 2. Der må ikke etableres strålevarme-anlæg. Konverteringen må ikke omfatte varme til procesformål. Tilskuddet er på op til 26% af udgifterne til radiatorsystem, montering og fjernvarmeunit/- naturgaskedel (dog ikke stikledning, måler eller tilslutningsafgift). Side 6

7 Fjernvarme Fjernvarme bruges til rumopvarmning og til det varme brugsvand, vi får fra hanerne. Fjernvarme kalder vi kollektiv varmeforsyning. I stedet for at hver husstand har sin egen varmekilde, f.eks. oliefyr; har flere forbrugere "fælles fyr" på varmeværket. I princippet kan alle typer af brændsler bruges til fjernvarme. I perioden fra 1950 til starten af 1970'erne fyrede de fleste fjernvarmeværker med olie, fordi det var et meget billigt råstof dengang. I dag er vi som samfund meget opmærksomme på, at vores energiforbrug skal forurene mindst muligt. Så nu fyrer de fleste fjernvarmeværker med miljørigtige brændsler som naturgas, træ, halm og affald, eller får overskudsvarme fra kraftværk eller industri. Ca. 90% af landets samlede energiforbrug kommer fra de såkaldte fossile brændsler, dvs. olie, kul og naturgas. Det er energi, der er lagret i naturen gennem millioner af år. Et stort problem med de fossile brændsler er, at de ved afbrænding udsender store mængder af kuldioxid (C0 2 ). Kuldioxid er ikke i sig selv et skadeligt stof, men i for store mængder kan det måske øge drivhuseffekten, og det kan få meget uheldige konsekvenser for vores miljø. Langt den største del af den fjernvarme, der fremstilles i dag, produceres som kraftvarme. Kraftvarme vil sige, at varme og el produceres samtidig. Derved udnytter man den restvarme, der opstår ved fremstilling af el, så resultatet bliver, at man bruger mindre brændsel end, hvis man producerede varme og el hver for sig. Hvis virksomheden ligger i et område hvor der er eller kommer fjernvarme, er det værd at overveje at skifte til denne varmeform. Det er en nem og energirigtig energikilde der, mange steder i landet, er billigere end andre energiformer. Der er dog et par forhold der skal afklares inden beslutningen tages. Hvis der er krav om høje temperaturer i fremløbsvandet, til f.eks malekabine eller lignende, er det ikke sikkert at fjernvarmen kan anvendes. Fremløbstemperaturen på fjernvarme ligger sædvanligvis på men kan svinge alt efter årstid og virksomhedens beliggenhed på fjernvarmeledningen. Det er derfor vigtigt af få oplyst en garanteret minimumstemperatur fra fjernvarmeværket. Fjernvarme kører med højt tryk, ofte 8-10 bar. Det er ikke sikkert at det eksisterende varmesystem kan klare det. Specielt ved ældre radiatorsystemer er der risiko for sprængning og lækager på grund af det høje tryk. Dette kan dog undgås ved at indsætte en varmeveksler imellem de to systemer. Naturgas Naturgas er et forholdsvis rent brændsel og har, i forhold til olie og kul, en mindre udledning af CO 2 pr. energienhed. Endvidere har naturgasfyr sædvanligvis en bedre virkningsgrad end oliefyr, dvs. at fyret er bedre til at omsætte den energi der er i brændslet til brugbar varme. På grund af naturgassens renhed er det muligt at kondensere røggassen fra fyret. Dvs. at røgen afkøles så meget at dens indhold af vanddamp kondenseres og omdannes til vand på væskeform. Herved kan opnås meget høje virkningsgrader. Dette princip kan (endnu) Side 7

8 ikke anvendes i oliefyr hvor der er for mange sodpartikler i røggassen som vil danne løbesod ved kondensering. Prisen på kondenserende naturgaskedler ligger ca. 25 % højere end konventionelle naturgaskedler. Energistyrelsen yder tilskud på i alt kr. Som erhvervsvirksomhed er der en række muligheder for at få tilskud fra Energistyrelsen til energibesparende foranstaltninger. Også projekter, der fører til mindre forurening med CO 2 og SO 2, fx. ved brændselsomlægning til naturgas, kan få tilskud. I den forbindelse har Energistyrelsen udarbejdet en oversigt over standardløsninger, der er godkendt som tilskudsgivende. Biobrændsel Biobrændsel er en fællesbetegnelse for brænde, affaldstræ, savsmuld, halm, flis, træpiller og rapsolie. Fælles for disse brændsler er, at de er CO 2 -neutrale, dvs. at der ved afbrænding ikke udledes mere CO 2 end der blev optaget da de groede på marken eller i skoven. Endvidere skal der ikke betales grønne afgifter, hvis disse brændsler benyttes. Nu er biobrændsler også blevet interessante for virksomheder, idet erhvervslivets muligheder for at få refunderet dele af CO 2 -afgiften og energiafgifterne på fossile brændsler anvendt til rumvarme er bortfaldet. Alt i alt er det blevet væsentligt dyrere at bruge fossile brændsler til rumopvarmning. Du bør overveje biobrændsler som alternativ energikilde, hvis din virksomhed har et stort energiforbrug til rumvarme. har plads til opbevaring af biobrændsler - evt. ved opsætning af lagersilo. ønsker en "grønnere" profil. Det er ikke relevant, hvis din virksomhed er placeret i et område med kollektiv energiforsyning. Din virksomhed kan spare op til 50% af varmeudgifterne ved at skifte den traditionelle varmekilde ud med biobrændsler som træpiller og træflis. I de fleste tilfælde vil en omstilling til biobrændsler fra traditionel opvarmning på olie eller el kunne tjene sig hurtigt hjem. Tilbagebetalingstiden forventes typisk at ligge på 2-6 år. Selvom et biobrændselsanlæg kræver nye investeringer, mere plads og lidt flere ressourcer i den daglige drift, tjener investeringen sig typisk hjem inden for 2-6 år. Tilbagebetalingstiden er naturligvis afhængig af virksomhedernes individuelle forhold. Vurderingen af den typiske tilbagebetalingstid på 2-6 år bases på modelberegninger med udgangspunkt i gennemsnitlige brændsels- og anlægspriser i Fyring med træ og halm kræver en del arbejde i forbindelse med den daglige indfyring, og det beslaglægger også væsentlige arealer til opbevaring af brændslet. Disse brændsler er derfor ikke oplagte at anvende for en automobilforhandler. Savsmuld, flis og træpiller kan derimod opbevares i siloer og håndteres maskinelt med snegletransportører eller ved blæsning. Disse teknologier er nu så udviklede at de kræver et minimalt forbrug af arbejdstid. Det er forholdsvis dyrt at etablere disse fyrings- og opbevaringsanlæg ( kr.), mens selve brændselspris (på grund af afgiftsfritagel- Side 8

9 sen) er billigere end de fossile brændsler. Af samme grund kræver det derfor et varmeforbrug af en vis størrelse, før det er rentabelt at bruge disse brændsler Rapsolie opbevares og håndteres som fyringsolie. Pga. rapsolien meget højere viskositet (Træghed imod at flyde) kræves det at der installeres en anden brænder til fyret samt en olieforvarmer og en kompressor. Til virksomheder der ligger i områder uden kollektiv forsyning (fjernvarme eller naturgas) yder Energistyrelsen tilskud til godkendte fyringsanlæg og varmesystemer. Tilskuddets størrelse afhænger af biobrændselsfyrets effektivitet og kan ses i listen over typegodkendte biobrændselskedler. Se hjemmesidens afsnit om tilskud. Så meget kan virksomheden spare Hvis virksomheden bruger oliefyr eller elvarme, vil følgende oversigt give dig et hurtigt skøn over besparelsesmulighederne ved at omstille til biobrændsler. Nuværende varmeforsyning Så mange pct. kan virksomheden spare på udgifterne til brændsel Stort oliefyr (over 500 kw) 40-60% Lille oliefyr (under 500 kw) 35-50% Elvarme 75-85% Solenergi Solenergien er den reneste og naturligste energiform, der findes. Den forekommer overalt på jorden, og der er så rigeligt med solindfald på kloden - også i Danmark - at vi forureningsfrit kan forsynes os selv med energi i langt større mængder end det er tilfældet i dag. På 1 m 2 dansk jord indstråler solen energimængde der svarer til over 100 l fyringsolie hvert år. Udnyttelse af solenergi er dyr i anlægsomkostninger, men billig i drift og ekstremt miljøvenlig. Solvarme fra solfangere kan levere store mængder varme i sommerperioden. Dvs. at solvarme hovedsagelig benyttes til opvarmning af brugsvandet i sommerperioden, men det kan udnyttes som supplement til rumopvarmningen i forårs- og efterårsperioden. Dette kræver at radiatorsystemet er dimensioneret som lavtemperatur-anlæg. I Danmark udgør den indfaldende solstråling op til kwh pr. m 2, på en flade der vender mod syd med en hældning på 45 fra vandret. Det mest almindelige er omkring kwh pr. m 2. En moderne solfanger kan under optimale forhold opfange 80% af denne energi. Den typiske ydelse for et mellemstort solvarmeanlæg til opvarmning af brugsvand ligger på ca. 600 kwh pr. m 2. Der er visse forudsætninger for, hvornår det er hensigtsmæssigt at udføre et anlæg og der er nogle situationer, der er specielt værd at udnytte: Stort varmtvandsforbrug om sommeren. Dyr varme dvs. el, olie eller gas. Side 9

10 Udskiftning eller renovering af varmtvandsbeholder, kedler eller tag. Nybyggeri. Et solvarmeanlæg omsætter solens energi til varme i et enkelt og lukket kredsløb uden at udsende CO 2 eller andre skadelige stoffer til atmosfæren. Anlægget består udendørs af en eller flere solfangere, som forbindes med varmtvandsbeholderen inde i huset. Solfangeren indeholder vand med frostvæske, som varmes op af solens stråler og pumpes herfra til varmtvandsbeholderen. Her afgiver det sin varme og løber retur til solfangeren. Et solfangeranlæg kræver vedligeholdelse i beskedent omfang og driftsudgifterne begrænser sig til el til cirkulationspumpen. Der gives op til 26% af anlægsudgifterne i tilskud fra staten. Læs mere om tilskudsmulighederne på hjemmesiden. Mikrokraftvarme Mikrokraftvarmeanlæg (MKV-anlæg) er kort fortalt et generatoranlæg, der udover at producere strøm til forbrug, også udnytter den udviklede varme til forbrug. At anlæggene er i mikrostørrelse betyder, at de kan stå helt ude hos slutbrugeren og producere til dennes forbrug. Herved undgås det tab der altid er ved at transportere varme (og el) over længere afstande. Der har igennem flere år været produceret MKV-anlæg i Europa, men på grund af den særlige pris- og afgiftsstruktur på energi i Danmark, har disse anlæg ikke været konkurrencedygtige - først og fremmest fordi disse anlæg er baseret på udelukkende at styres af det lokale varmeaftag, uden skelen til det lokale el-aftag. Den el der produceres på disse anlæg leveres hovedsagelig ud på el-nettet, hvilket i Danmark er en meget dårlig forretning. De seneste år er der imidlertid blevet udviklet MKV-anlæg med et andet og bedre driftskoncept. MKV-anlæggene er udviklet specielt med henblik på de særlige danske forhold. Driften er reguleret af det aktuelle forbrug, både el og varmeforbruget. Det betyder, at der aldrig produceres mere el end der aktuelt forbruges på opstillingsstedet. Der leveres altså ikke el ud på nettet. Dette driftskoncept muliggør en profitabel drift af anlæggene her i landet. Ved at lade anlæggene indgå i samdrift med en varmepumpe, forbedres driften yderligere. Det kræver et vist forbrug af el og varme i virksomheden før MKV-systemerne kan opnå en rentabel drift. For en typisk DAF forhandler vil det være et varmebehov der er større end liter olie/år, og et elforbrug større end kwh/år Du kan læse mere om tilskud til MKV-standardløsning på hjemmesiden. Specielle varmeafgivende systemer Strålevarme Varmeafgivelsen fra en almindelig radiator sker hovedsagelig ved at luften omkring radiatorfladen opvarmes og stiger til vejrs. Denne varme opstigende luftstrøm fordeler sig Side 10

11 herefter i rummet. Strålevarme er i princippet en radiator der er ophængt under loftet, og hvor varmen udlukkende afgives som varmestråling. Når strålevarmen er i drift, udsendes varmebølger, der i lighed med solstråler passerer gennem luften uden energitab. Først når strålen rammer en masse, omsættes den til varme, på samme måde som solstrålen opvarmer jordoverfladen, der så igen afgiver varmen til luften. For de mest brugte bygnings- og indretningsmaterialer gælder, at ca % af strålingsenergien absorberes, hvorved de opnår højere overfladetemperaturer end ved brug af luftbårne opvarmningssystemer. Hvis der i et lokale er store sammenhængende arealer, hvor det ikke er muligt at rette stråler imod, f.eks. store arealer med højlagerhylder, hvor reolerne skygger for hinanden og forhindrer strålerne i at ramme gulvet, kan det være nødvendigt at opvarme disse arealer på en anden måde. Hvis der køres i døgndrift, varierer temperaturen sædvanligvis kun med 0,5-1,0 C mellem skyggeområder og bestrålede områder. Forklaringen skal findes i døgndriften, absorption og refleksion. I bygninger med strålevarmeanlæg (IR-anlæg) er temperaturforholdene væsentlig anderledes end i bygninger med traditionelle luftbåret opvarmeanlæg (konvektions-varme). Ved anvendelse af strålevarme i lokaler kan den gennemsnitlige lufttemperatur sænkes, hvilket giver mindre transmissions- og ventilationstab. Temperaturgradienten bliver også mindre, pga. at mindre mængder varm luft stiger mod taget. For at undgå asymmetri i fordelingen af varme og stråling anbefales strålevarme i haller med en lofthøjde på over ca. 4 m. Ligeledes anbefales det, at lofthøjden ikke overstiger ca. 20 m. Temperaturforskellen mellem gulv og loft varierer kun med 2-3 C, og temperaturen i lokalet svinger med ±1 C. Kolde emner opnår hurtigt samme temperatur som rummet. Et strålevarmeanlæg har følgende arbejdsmiljøfordele i forhold til et luftbåret varmeanlæg: Mindre støj. Mindre luftbevægelser og dermed mindre træk i rummet. Mindre træk fra porte til det fri pga. højere tilsyneladende temperatur. Efter lukning af porte genoprettes hurtigt den operative temperatur. Højere overfladetemperatur på gulve, borde, maskiner mv. Der kan opnås energibesparelser ved anvendelse af strålevarme til halopvarmning på op til 36% ved direkte sammenligning med opvarmning vha. kaloriferer (konvektion). Gulvvarme Det er i dag almindeligt anerkendt, at gulvvarme giver den størst mulig komfort uden træk og med lavest mulige energiforbrug. Det gamle udtryk: Når fødderne er varme, fryser du ikke gælder fortsat. Rummet føles varmere, selv om den målte temperatur er den samme. Eller sagt på en anden måde: Du kan sænke temperaturen, spare energi og stadig føle den samme eller bedre komfort med gulvvarme. I et rum opvarmet med radiator vil der under loftet være f.eks. 27 mens der ved gulvet, hvor der er mest brug for varmen, kun er 17. Med det gulvopvarmede gulv forholder det sig modsat. Side 11

12 Drivhuseffekten Det er drivhusgasserne i atmosfæren, der er årsag til, at vi kan holde varmen her på Jorden, for det er dem, der sørger for, at vi får glæde af solens varme. Det kaldes for den naturlige drivhuseffekt. Kun 0,4 % af den samlede atmosfære udgøres af drivhusgasserne, men ikke desto mindre er de årsagen til, at der findes liv på Jorden. Jorden modtager dag ud og dag ind kolossale mængder varme med solens stråler, og jorden afgiver samme mængde varme igen til universet som infrarød varmestråling. Men drivhusgasserne formår at holde på noget af varmen. Altså sendes de infrarøde stråler ikke direkte tilbage til verdensrummet, men optages i stedet af atmosfærens drivhusgasser og "genindstråles" til jordens overflade, så at sige en slags "genbrug", før varmen slipper ud i universet. Jorden ville være ubeboelig uden drivhuseffekten. Hvis de vigtigste naturlige drivhusgasser vanddamp og kuldioxid ikke fandtes i atmosfæren, ville Jordens middeltemperatur være 33 lavere end i dag. Sollyset opvarmer kloden, og drivhusgasserne holder på varmen, så den ikke slipper ud i rummet på samme måde som glasset i et drivhus. Vort forbrug af fossile brændstoffer har imidlertid medført, at vi er ved at få drivhuseffekt i overmål. Ved afbrænding af kul, olie og gas frigives drivhusgassen kuldioxid til atmosfæren. Det er menneskenes udledning af drivhusgasser, der er årsag til bekymringerne. I løbet af de seneste to århundreder er atmosfærens indhold af drivhusgasser steget markant blev det varmeste år, siden de globale temperaturmålinger af den blev startet i 1860 Kuldioxid er langt den vigtigste af de menneskeskabte drivhusgasser. Udslippene af CO 2 skyldes især forbruget af kul, olie og naturgas. Kulfyring medfører den største udledning af CO 2 målt pr. anvendt energienhed, derefter følger olie og så naturgas. Ved brug af naturgas er CO 2 udslippet ca. 40 % mindre, end når man fyrer med kul. Side 12