Miljø og Teknik - Natur Laksetorvet 8900 Randers C. Naturstyrelsen, Kronjylland Att.: Kjeld Lundager Jørgensen Vasevej Randers NV

Transkript

1 Naturstyrelsen, Kronjylland Att.: Kjeld Lundager Jørgensen Vasevej Randers NV Miljø og Teknik - Natur Laksetorvet 8900 Randers C Telefon Telefax pih@randers.dk marts 2013 / 12/ Dispensation til anlæg af to delstrækninger af Hørningstien inden for 3 beskytte mose og eng, gennembrud af beskyttet dige samt tilladelse efter vandløbslovens 47 til etablering af spang over 3 grøfter Du får hermed dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 (beskyttede naturtyper), museumslovens 29a (beskyttede sten- og jorddiger) samt vandløbslovens 47 stk. 1 til at anlægge to afsnit af en trampesti (Hørningstien), som er en del af det statslige vådområdeprojekt Alling Ådal. Stien etableres på nordsiden af Alling Å, mellem Præstedalsvej og Nybro. I den vestlige ende går stien via et spang gennem mose og eng og over 3 grøfter mellem matr. nr. 5e Mygind By, Mygind og 3k, 6d og 6h Hørning By, Hørning. Stien i den østlige ende anlægges på et spang gennem mose på matr. nr. 48 Hørning By, Hørning og over et dige i sydlige skel af matr. nr. 8d Hørning By, Hørning. Dispensationen er meddelt i medfør af naturbeskyttelseslovens 65, stk. 3, museumslovens 29j, stk. 2 samt tilladelsen efter vandløbsloven meddelt i medfør af 7 stk.1 jf. 2 stk. 1. Der er lavet en samlet tilladelse, da kun matr. nr. 5e Mygind By, Mygind er beliggende i Syddjurs Kommune, de resterende berørte områder er beliggende i Randers Kommune../. Beliggenheden fremgår af vedlagte to kortbilag. Ansøgers oplysninger Dispensationen og tilladelse er givet på grundlag af oplysningerne i Deres ansøgning af 11. november 2012 samt fælles besigtigelse den 29. juni I ansøgningen beskrives projektet således: I forbindelse med det statslige vådområdeprojekt i Alling Ådal, der strækker sig fra Robdrup til V. Alling, er der planlagt stiforløb flere steder langs med og på tværs af projektområdet. Formålet er at give offentligheden bedre adgang til oplevelser af naturen og landskabet i ådalen. Der er herunder indgået aftaler med private lodsejere om offentlig adgang ad en ca m. lang sti, med et forløb på nordsiden af åen fra Nybro i retning mod øst frem til Præstedalsvej. Stien følger på de første ca. 330 m. tæt langs åen og går derfra vinkelret ind i land ca. 250 m. Herfra forløber stien ca m. langs med projektområdet delvist ad eksisterende markvej og i den østlige ende ad et nyanlagt stispor. Stien forbindes til Præstedalsvej ad eksisterende markvej på ca. 440 m. Der gives herudover mulighed for alternative stipassager fra eksisterende markvej langs projektområdet ad korte markveje, der via Tustrupvej fører frem til Præstedalsvej. Der gives herved mulighed for at færdes ad

2 12/ Side 2 stisløjfer fra og til udgangspunktet. Den aftalte sti tinglyses med offentlig adgang på de berørte matrikler i 3 m. bredde. Der gives adgang for gående og færdsel på egnede cykler. Stien frahegnes eventuelle græssende dyr på den øvrige del af matriklen. Stien anlægges som udgangspunkt uden fast belægning, dog med udlægning af drænende materiale fx muslingeskaller i passager på blød bund. Desuden anlægges spang ved overgang af grøfter. Spang vil som min. være 3 m bredde, udføres robinie på jordankre og belagt med fiberdug i bunden. Stien vil blive vedligeholdt ved slåning. Der vil blive opsat oplysende skilte, og stien markeres på oversigtskort ved formidling af projektområdet. Det forudsættes, at det ansøgte udføres som beskrevet i ansøgningsmaterialet og evt. efterfølgende brevveksling. Besigtigelse Vi har lavet en fælles besigtigelse med ansøger den 29. juni Eng, mose og vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 De berørte moser og enge er i forbindelse med dispensation til vådområdeprojekt Alling Ådal af den 1. juni 2012, endelig udpeget som omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Område A Nybro Hvor stien begynder i vest ligger den slåede sti langs den nordlige brinken af Alling Å. Der anlægges tre spang over tre grøfter for at forbinde stien over mose/engområdet langs åen (se kortbilag). Disse anlægges i mose/eng omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 jf. tilladelse af 1. juni Det vestlige spang ønskes 5 m langt, de to øst herfor 3 m lange. Den vestligste grøft er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 og målsat B3 (karpefiskevand) i henhold til Regionplan I stykket nærmest Alling Å domineres disse mose- og engområder (51 Alling Å eng 2, l en og mo) af høj sødgræs og andre planter der tåler oversvømmelse i længere tid hvert år. Ved besigtigelse den 29. juni 2012 blev der fundet følgende stjernearter: skov-angelik og sump-forglemmigej, derudover følgende mose/engplanter: rørgræs, lådden dueurt, stor nælde, kær-tidsel, almindelig mjødurt, kruset skræppe og kryb-hvene. Området l en indeholder tillige ekstremrigkær, dette er dog beliggende mere end 50 m nord for åen, og vil således ikke blive berørt. Moserne og engen er hhv. A -målsat eller ikke målsat i kommuneplan Område B vest for Præstedalsvej Hvor stien fra vest når det vestligste hjørne af matr. nr. 8 d Hørning By, Hørning, går stien fra at være på en eksisterende markvej ned over skrænten/det markerede dige til mosen og løber langs kanten af mosen (l mo) i en strækning på ca. 45m. Ned over diget laves en slidske, ved at skære hjørnet af diget og flytter jorden ned i og forlænge stien som en slidske. Slidsken stabiliseres med stabilgrus eller muslinger og tilsås med rød svingel. Anlægget betyder at maks. 10 x 2m af mosen vil blive berørt af slidsken. Efter nedstigningen fra diget, ryddes strækningen så der fremkommer en 3 m bred sti. Der laves en 5 x2 m spang hen over den fugtigste del af mosen.

3 12/ Side 3 Ved besigtigelserne af dette stykke blev der fundet følgende stjernearter for mose: dynd-padderok, samt følgende karakteristiske moseplanter: høj sødgræs, fløjlsgræs, almindelig mjødurt, gul fladbælg, mose-bunke, eng-nellikerod. Fra mosen er der tillige fundet følgende stjernearter ved en besigtigelse den 23. juni 2012: skovangelik, krybende baldrian, eng-forglemigej, sump-forglemmigej, kær-høgeskæg, eng-kabbeleje, sumpkællingetand, kær-snerre, almindelig star, knold-star, top-star, kær-svovlrod, kær-tidsel, tormentil, trævlekrone, muse-vikke og tykbladet ærenpris. Mosen er B-målsat i kommuneplan Arealerne er i Kommuneplanerne (2009) målsat hhv. A, B og ikke målsat Det betyder, at mindre indgreb i naturen i særlige tilfælde kan godkendes efter konkret vurdering. Et af arealerne har ingen målsætning. Det skal understreges, at det medsendte kort kun viser 3 registrerede arealer på de ovenfor nævnte arealer. Det betyder, at der andre steder på ejendommen kan være områder, der er beskyttede, selv om områderne ikke fremgår af kortet. Det er naturtilstanden på arealet, der afgør, om der er tale om et beskyttet naturområde. Det er altid lodsejerens ansvar, at der ikke sker indgreb i beskyttede områder. Kommunernes vurdering naturbeskyttelseslovens 3 samlet vurdering Ifølge naturbeskyttelseslovens 3 gælder et forbud mod tilstandsændringer i beskyttede naturtyper. Anlægning af Hørningstien på de to delstrækninger medfører tilstandsændringer på de ovennævnte naturtyper. Kommunalbestyrelserne kan dog i helt særlige tilfælde meddele dispensation (tilladelse) til projekter der medfører tilstandsændringer. Disse særlige tilfælde er f.eks. Hvis projektet har en overordnet samfundsmæssig økonomisk konsekvens Hvis projektet samlet set virker naturforbedrende Hvis projektet øger offentlighedens adgang til naturen De to nævnte anlæg betyder tilstandsændringer af beskyttet eng og mos, men der er tale om mindre indgreb, som dog har en varig karakter. Hørningstien i sig selv øger offentlighedens adgang til naturen, og den giver en helt unik mulighed for at opleve naturen i ådalen og for på nogle stræk at komme helt ned til Alling Å. Da Hørningstien er en del af det statslige vådområdeprojekt Alling Ådal vurderes konsekvenserne i den samlede helhed. Der er med dette projekt ikke tale om overordnede samfundsmæssige økonomiske interesser. Det er dog helt centralt for dette projekt, at det samlet set virker naturforbedrende, og yderligere kommer der med projektet enkelte steder en øget adgang til naturen for offentligheden. Formålet med projektet er primært at reducere kvælstofudledningen til Grund Fjord og Randers Fjord ved at genskabe naturlig hydrologi, men desuden skal projektet fremme vandløbsflora og fauna. Projektets overordnede naturforbedrende effekter ses da af formålet med projektet, som netop er kvælstoffjernelse og naturforbedringer, og en formindsket udvaskning af kvælstof til Randers Fjord og Grund Fjord på ca. 62 tons N/år. Den formindskede belastning med næringsstoffer vil gavne bevaringsstatus for de marine naturtyper samt fuglelivet knyttet til vandplaner og bundfauna i marine områder.

4 12/ Side 4 Restaureringstiltagene i vandløbene vil forbedre gydemulighederne for ørred, havlampret og flodlampret i vandløbene, ligesom ændring i grødeslåningspraksis vil påvirke plante- og dyreliv i positiv retning, idet en mere udbredt plantevækst vil resultere i flere levesteder for smådyr og dermed bedre fødesøgningsmuligheder for fiskearterne. På alle arealer er der indgået lodsejeraftale om den fremtidige drift. Dette betyder i store træk at arealerne i fremtiden ikke må gødskes, omlægges og sprøjtes. Disse aftaler er tinglyst på ejendommen og vil medvirke til en naturforbedring af de enkelte arealer samt hele området som helhed. Ved projektet vil der blive skabt mulighed for ca. 300 ha ny natur ud fra arealer der i dag er i omdrift som agerjord og vedvarende græs. På baggrund af dette, vurderer Syddjurs og Randers Kommune at projektet er overordnet naturforbedrende og giver øget adgang til offentligheden, og der meddeles derfor tilladelse til det ansøgte. Forhold vedr. diget Diget er beskyttet af museumslovens 29a (sten- og jorddiger), da det fremgår af det seneste reviderede 4cm kort forud for 1. juli Museumslovens 29 a indeholder en generel beskyttelse af sten- og jorddiger og lignende. Der må således ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger og lignende uden dispensation fra kommunen. Der kan kun dispenseres i særlige tilfælde. Baggrunden for denne beskyttelse er, at en meget stor del (ca. 70 %) af de diger, der eksisterede i slutningen af 1800-tallet, er fjernet i de følgende ca. hundrede år, og denne udvikling ville kunne forventes fortsat bl.a. som følge af sammenlægninger af landbrug til større enheder. Diger er vigtige elementer i kulturlandskabet, idet de dels viser tidligere tiders arealudnyttelse, ejendomsforhold og administration, dels fungerer som levesteder og spredningskorridorer for dyr og planter, dels bidrager til et afvekslende landskab. Beskrivelse af diget Af kort og besigtigelse ses det at der er tale om et muligt jorddige. Diget er ikke markeret på de historiske kort fra hhv samt Ifølge lodsejer Finn Vang Knudsen som kender området siden 1960-erne har der tidligere været en markvej, hvor diget er markeret. Af luftfoto fra årene 1974, 1979 og 1993 ses at der er en markvej langs diget. Det er sandsynligt at det er denne vejkant der er baggrund for at der på seneste 4cm kort forud for 1992 er markeret et dige. Ved besigtigelserne var det ikke tydeligt at erkende diget, der kan beskrives som øverste kant af den skrænt der topografisk adskiller engene/moserne fra de højere jorder eller en forhøjet vejkant. Kommunen er tvivlende over for om der er tale om et dige, men vælger at behandle sagen, som om der er tale om et beskyttet dige. Diget/vejkanten havde ved besigtigelse en fin flora for tør overdrevsvegetation. Således blev der fundet hvid snerre, alm. røllike, blåhat, vild kørvel etc. Det markerede dig har dermed en biologisk funktion som levested for dyr og planter, der er tilknyttet overdrevslignende områder. Diget har ikke nogen tilknytning til andre diger i området, og den nordgående tange som ses af kortet er ikke

5 12/ Side 5 beskyttet jf. seneste 4cm kort fra før Diget har ikke haft funktion som sogne - eller ejerlaugs dige. Selve anlægget kommer maksimalt til at berører diget på 10 m. Kommunes vurdering vedr. diget Som nævnt kræver det et særligt tilfælde at få lov til at ændre et dige. Imidlertid er der tale om et dige som ikke har nogen stor beskyttelsesværdi rent kulturhistorisk, ligeledes er indgrebet væsentlig smallere end åbninger i diget til gennemkørsler, som man i visse tilfælde giver tilladelse til. Med baggrund i dette og fordi formålet med anlægget og stien er at øge offentlighedens adgang til naturen vurderer Randers Kommune på den baggrund at der kan gives tilladelse til indgrebet. Kommunernes vurdering vedr. vandløb Da spangene kommer til at ligge oven på vandløbsprofilet, vil disse ikke påvirke vandløbenes vandføringsevne. De ville heller ikke komme til at fungere som spærring for dyrene i vandløbene og vil derfor ikke kræve nogen ekstra foranstaltninger for at sikre passage. Mht. åen som landskabselement, er det kommunernes vurdering at de tre spang ikke vil virke skæmmende i landskabet. De vil ligge i terrænnært og laves af materialer der med let falder i et med naturen. EF-habitatdirektivet I henhold til 7, 8 og 11 i bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen) skal kommunen i forbindelse med administrationen af naturbeskyttelseslovens 3 foretage en vurdering af, om det ansøgte kan: påvirke et Natura 2000-område væsentligt, beskadige yngle- eller rasteområder for dyrearter, der er optaget på EF-habitatdirektivets bilag IV eller beskadige plantearter, der er optaget på EF-habitatdirektivets bilag IV. Natura 2000-områder Hørningstien ligger ikke i et Natura 2000-område, men Alling Å-systemet afvander til Natura 2000-område nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Natura 2000-området består af: Habitatområde nr. 14 (Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord) og Fuglebeskyttelsesområde nr. 15 (Randers og Mariager Fjorde, Ålborg Bugt, sydlig del) og Ramsarområde nr. 15 (Dele af Randers og Mariager Fjorde med tilgrænsende havområde). Følgende naturtyper og arter er relevante for projektet: Marine naturtyper (1110 Sandbanke, 1130 Flodmunding, 1140 Vadeflade, 1150 Lagune, 1160 Bugt) på grund af påvirkning med næringsstoffer Havlampret, 1099 Flodlampret og 1103 Stavsild, der lever i marine områder, men trækker op i vandløb for at gyde Odder, der lever langs vandløb. En række andefugle på udpegningsgrundlaget, der er afhængige af de marine områders planteliv og bundfauna. En af de største trusler mod opnåelse af gunstig bevaringsstatus for de marine naturtyper er for stor belastning med næringsstoffer. Jævnfør detailprojekteringsrapportens afsnit 9.6 vil projektet resultere i en formindsket udvaskning af kvælstof til Randers Fjord og dermed til Ålborg Bugt på ca. 62 tons N/år. Den formindskede belastning med næringsstoffer vil gavne bevaringsstatus for de marine naturtyper samt

6 12/ Side 6 fuglelivet og bundfaunaen i de nævnte marine områder. Restaureringstiltagene i vandløbene vil forbedre gydemulighederne for havlampret og flodlampret i vandløbene, ligesom ændring i praksis for grødeslåning vil påvirke plante- og dyreliv i positiv retning, idet en mere udbredt plantevækst vil resultere i flere levesteder for smådyr og dermed bedre fødesøgningsmuligheder for fiskearterne. Da formålet med det statslige vådområdeprojekt Alling Ådal er kvælstoffjernelse og naturforbedringer, og da det ansøgte skal udføres i en afstand af ca. 13 kilometer opstrøms fra Natura 2000-område nr. 14, vurderes projektet samlet set ikke at få negativ effekt på de arter eller naturtyper, som Natura 2000-området er udpeget for at beskytte. Dyre- eller plantearter optaget på habitatdirektivets bilag IV I habitatdirektivets bilag IV er der opført en række dyre- og plantearter, som skal ydes streng beskyttelse overalt i deres naturlige udbredelsesområde, også uden for de udpegede Natura 2000-områder. For dyrearternes vedkommende indebærer dette, at yngle- og rasteområder ikke må beskadiges eller ødelægges. Der er ikke kortlagt bilag-iv plantearter, og det vurderes at være usandsynligt, at de kan forekomme inden for projektområdet. Inden for projektområdet er der formodet eller konstateret forekomst af følgende bilag IV-dyrearter: Arter af flagermus Odder Spidssnudet frø Stor vandsalamander Kommunerne har ikke kortlagt forekomsten af flagermus, men Naturstyrelsen vurderer, at Vandflagermus, Langøret Flagermus, Brun Flagermus og Syd Flagermus fouragerer området der dækkes af vådområdeprojekt Alling Ådal. Alle disse er vurderet ikke truet på den Danske Rødliste. Vandflagermusen er udbredt og almindelig i hele Danmark og opholder sig om sommeren i hule træer og en gang i mellem under broer. Om vinteren overvintrer de i kældre, kalkgruber, bunkers, hule træer m.v. Vandflagermusen tilbringer 95 % af sin jagttid over vandoverfladen på søer og vandløb, hvor den fanger insekter i eller lige over vandoverfladen. Langøret Flagermus er spredt over det meste af Danmark og opholder sig om sommeren i hule træer og bygninger. Om vinteren overvintrer den i bygninger, hule træer, kældre, kalkgruber m.v. Langøret Flagermus jager som regel i frodige kulturlandskaber med gårde, haver, parker, alléer og små løvskove. Brun Flagermus er udbredt og forholdsvis almindelig i det danske landskab og opholder sig i hule træer både sommer og vinter. Brun Flagermus jager tit over helt åbent agerland, søer og over træernes trækroner, skove, parker og gadelamper. Syd Flagermus er udbredt og forholdsvis almindelig i det danske landskab og opholder sig i bygninger både sommer og vinter. Syd Flagermus jager i mosaiklandskab med spredte løvskove, åbne marker, levende hegn,

7 12/ Side 7 enlige træer, parker, haver og gadelamper. Samlet set yngler og raster de forekommende flagermus dermed især i bygninger og hule træer. De er derfor især følsomme overfor fældning af hule træer og restaurering af bygninger, så bygningerne bliver utilgængelige. Herudover skal der afhængigt af arten desuden være søer, vandløb, skov eller anden naturtype i nærheden. Som nævnt anvender flere af de nævnte flagermusarter området til fouragering. Fourageringsmulighederne vil ikke blive ændret væsentligt som følge af projektet, idet der ikke ændres ved landskabets åbne præg, og der skabes større variation mellem våde og tørre naturtyper. Samlet set vurderer kommunerne, at flagermusenes yngle- og rasteområder ikke vil blive ødelagt, og at flagermusene ikke vil blive påvirket negativt af projektets gennemførelse. Odderen forekommer i det meste af Jylland, er i fremgang på Djursland og findes også langs Alling Å. Odderen er tilpasset et liv i og opholder sig en stor del af tiden i vand. Den findes i såvel rindende som stillestående vand og søer, samt moser med store rørskovsområder er særligt velegnede levesteder for arten. Odderen yngler og raster i uforstyrrede rørskove og krat ved søer og åer med gode fiskebestande. Den er hovedsageligt følsom overfor forstyrrelser på ynglepladsen. Det vurderes, at odderen vil få gavn af det overordnede statslige vådområdeprojekt Alling Ådal gennem et mere varieret forløb af vandløbet og dets omgivelser, hvilket vil resultere i bedre fødemuligheder og muligheder for skjul. I forhold til Hørningstien, vurderes det at den forventede begrænsede øgede færdsel langs strækningen ved Nybro på ca. 330 m ikke at påvirke Odderens yngle og rasteområder negativt. Spidssnudet Frø er vidt udbredt i Danmark og vil også potentielt forekomme i projektområdets vandhuller. Spidssnudet Frø yngler i vandhuller og er udenfor yngletiden afhængig af, at der er fugtige naturområder nær vandhullet. En gennemførelse af projektet vil resultere i en større variation i landskabet mellem våde og tørre områder og vil herigennem skabe forbedrede levemuligheder (fouragering) for Spidssnudet Frø. Dannelse af lavvandede søer kan skabe nye ynglemuligheder for arten. Stor Vandsalamander yngler og raster i rene vandhuller og har særligt gavn af lysåbne vandhuller. Uden for yngletiden er den afhængig af skov eller krat indenfor ca. 100 meter fra vandhullet. Stor Vandsalamander er udbredt i det meste af landet og forekommer potentielt i projektområdet og også på det berørte dige. Det vurderes, at projektet vil skabe uændrede eller bedre levevilkår for Stor Vandsalamander. Samlet vurdering Samlet set vurderes projektet dermed ikke at ville påvirke bilag IV-arter i væsentligt negativt omfang, ligesom projektet heller ikke vurderes at ødelægge yngle- og rasteområder for bilag IV-arter. På baggrund af ovenstående er det Syddjurs og Randers Kommunes opfattelse, at der kan gives dispensation til det ansøgte. Betingelser Dispensationen gives med følgende betingelser: at der under udførelsen tages hensyn til de beskyttede enge og moser og at disse berøres minimalt.

8 12/ Side 8 at anlæg af spang ikke har indflydelse på afstrømning eller miljømæssige forhold, at frihøjden er i niveau med terræn og at der ikke hænger emner ned, som kan spærre for vandets frie løb. at spangene vedligeholdes så der til stadighed er frit løb under disse. at spangene fjernes såfremt de bliver overflødige. Vandløbsmyndigheden kan ikke gøres ansvarlig for skader eller vedligeholdelse af spang, der kan henføres til dette projekt i både anlægsfasen og ved den fremtidige drift og vedligehold. Såfremt vandløbsmyndigheden skal overtage vedligeholdelsen af disse skal det ske særskilt aftale herom. Henstilling Hvis der under gravearbejdet dukker fortidsminder op af jorden i form af f.eks. lerkarskår, hvidbrændt flint eller redskaber af flint skal arkæologerne på Museum Østjylland straks kontaktes på tlf. nr Klagevejledning Dispensationen og tilladelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. ansøgeren ejeren af ejendommen offentlige myndigheder lokale foreninger og organisationer, som har væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, som har beskyttelse af natur og miljø eller rekreative interesser som formål En meddelelse om, hvorvidt arealer er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af ejeren af de berørte arealer. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af din klage, at du indbetaler et gebyr på 500 kr. Nævnet vil sende Dem en opkrævning på gebyret, når nævnet har modtaget klagen fra kommunen. Nævnet vil sende Dem en opkrævning på gebyret, når nævnet har modtaget klagen fra kommunen. Natur- og Miljøklagenævnet vil ikke påbegynde behandlingen af klagen, før gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Gebyret tilbagebetales, hvis De får helt eller delvis medhold i Deres klage. En eventuel klage skal være skriftlig og sendes til Randers Kommune, Miljø og Teknik. Klagen skal være Randers Kommune, Miljø og Teknik, i hænde senest den 19. april 2013 ved ekspeditionstidens ophør. Vi videresender klagen til klagemyndigheden. Dispensationen og tilladelsen må ikke udnyttes før klagefristens udløb. De vil straks få besked, hvis der modtages klage. I tilfælde af klage må dispensationen/tilladelsen ikke udnyttes, før sagen er afgjort af klagemyndigheden, med mindre denne bestemmer andet.

9 12/ Side 9 Hvis dispensationen ikke udnyttes inden 3 år, bortfalder den. Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal det ske inden 6 måneder fra, du har modtaget dette brev. Tilladelsen vil blive offentliggjort på Randers Kommunes hjemmeside. Med venlig hilsen Hanne Henriksen Biolog/Teamleder Syddjurs Kommune Bjarne Laursen Biolog, Syddjurs Kommune Pia Boisen Hansen Biolog, Randers Kommune Kopi til: Ejere: Finn Vang Knudsen, Ebeltoftvej 28, 8960 Randers SØ Erik Egevang Hansen, Præstedalsvej 5, 8960 Randers SØ Torben Spliid Ludvigsen, Lykkeskovvej 8, 8960 Randers SØ Herdis Bæk, Lykkeskovvej 9, 8960 Randers SØ Niels Peter Louis-Hansen, Vedbæk Strandvej 480, 2950 Vedbæk

10 12/ Side 10 Syddjurs Kommune, Naturstyrelsen, Friluftsrådet, v/eske Thøgersen, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Naturfredningsforenings Randers, e- mail: Dansk Ornitologisk Forening, København, e- mail: DOF-Randers, e- mail: Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, e- mail: Museum Østjylland, Dansk Forening for Rosport, Dansk Sportsfiskerforbund, e- mail: Dansk Fritidsfiskerforbund, Kulturstyrelsen, Jørgen Mejlsø, Museum Østjylland, e- mail: Randers Sportsfisker Klub, Danmarks Naturfredningsforening, Lokalkomitéen for Syddjurs ] Dansk Ornitologisk Forening i Syddjurs Kommune [syddjurs@dof.dk]. Friluftsrådet [oestjylland@friluftsraadet.dk]. Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [dbf.oestjylland@gmail.com]. Dansk Kano og Kajak Forbund [miljo@kano-kajak.dk]