FDF NÆSTVED 100 år 1. Oktober

Transkript

1 FDF NÆSTVED 100 år 1. Oktober Vi vil i Spunk og på kredsens hjemmeside frem til vores 100 års jubilæum skrive lidt om, hvad der er sket i FDF Næstved igennem de sidste 100 år. De fleste oplysninger har vi hentet i jubilæumsskrifter for 25, 50 og 75 år, de sidste 25 år har vi hentet fra spunk og folk, som har været med i arbejdet. FDF Næstved blev til på den måde at pastor Kildeby, der var sekretær for KFUM dengang, havde oparbejdet en stor ungdomsafd. og da han skulle forlade byen, mente man, at det blev lettere at holde sammen på drengene ved, at man startede FDF. Man havde rundt omkring hørt og set, hvordan FDF arbejdede og man var glade for hele formen og for det grundlag, man gik ud fra. Man henvendte sig til FDF s stifter arkitekt Holger Tornøe, og i 1907 begyndte man så at uddanne delingsførere, musikere og sektionsførere. Det meste af 1908 gik med dette arbejde. Officielt lagde vi så ud om efteråret. Det første bestyrelsesmøde i Frivilligt Drenge Forbund i Næstved blev holdt den 1. oktober De drenge og unge mænd, man havde uddannet, blev stammen i det hele. I den første bestyrelse sad trikotagehandler Ø. Øvlisen, som var formand (1908 og til 1925), lærer Chr. Larsen var kredsfører ( ), detailhandler Chr. Nielsen, urmager Vilh. Johansen og sparekassedirektør Carl Stüwing. I de første love stod der, at alle i bestyrelsen skulle være medlem af KFUM og, at bestyrelsen supplerede sig selv. Den første indsamling blev foretaget i efteråret 1908 og den indbragte 600 kr. Udgifterne ved det første havde været 100 kr. Samme efterår købte man en brugt tuba og en brugt kornet for henholdsvis 40 kr. og 24 kr. af 4. Dragonregiment. Stiftfysikus Boeg uddannede det første ambulancehold, og overlærer Beldring forærede FDF en 4 årers robåd. På bestyrelsesmødet den 26. marts 1909 blev der udnævnt følgende delingsførere: V. Johansen, Strüwing, Ølivesen, Hans Jensen og Søren Larsen. 1

2 Samtidig blev det besluttet at foråret 1909 indbød man så Der blev delt trykte opråb ud holdt møde i Industribygningens Kobberhjørnet nu ligger). Der forældre. Carl Hansen Man, Fotograf fik 114 drenge Knudsen blev holdt i Missionshusets var lavt til loftet og ikke megen være der. anskaffe en fane. Henad drengene til at melde sig. og arkitekt Holger Tornøe lille sal, (Der, hvor var helt fuldt af drenge og ved start. De første møder lokaler i kælderen, hvor der plads, så det kneb med at Man flyttede ned på Missionshotellet, indtil KFUMs bygning i Jernbanegade blev rejst. Da de begyndte med FDF arbejdet, mærkede de, at man havde byen med sig. Alle interesserede sig for arbejdet, da det var helt nyt dengang, og det var forholdsvis let at få drengene med. De store begivenheder dengang var storturene. Den første de havde, gik til Nordsjælland. Den varede fra den 17. juli til 25. juli Der deltog 96 drenge og 4 førere. Turen fik et aldeles glimrende forløb. Man blev gæstfrit modtaget overalt og hjemkomsten til Næstved var en uforglemmelig dag for dem, der var med. Det meste af byen var ude for at hente dem, det var en festdag, som deltagerne aldrig vil glemme. I 1912 overtog daværende sekretær i KFUM Blicher-Hansen posten som kredsfører. Det samme år begyndte KFUM s sin nybygning i Jernbanegade, og der skulle bruges mange penge, så under ledelse af stabstrompeter Hansen blev der arrangeret en større koncert i Ridehuset, hvor FDF Næstved og Frederiksberg orkestre indspillede 1000 kr. til byggefonden. I holdtes der sommerlejr på Glænø hos gårdejer Peter Jørgensen, der havde indrettet sovesal og spisesal i hans lade. Det var ret interimistisk, men det var et ypperligt sted at holde lejr. Der var drenge med på disse lejre. I 1914 var der stortur til Fyn under ledelse af Blicher-Hansen. I nypudsede sko og med stivede hvide bluser (de skulle holde i omtrent 14 dage) marcherede de ned til motorbåden Svend, der skulle sejle dem til Nakskov. Forældrene stod ved kajen og vinkede, til båden forsvandt ude bag ved drejningen ved fattiggården (Kanalgården) 2

3 Den første del af turen gik med at spise frokost og drikke røde sodavand, som Fortuna Jensen havde givet dem med. Glade og forventningsfulde sejlede de ud gennem kanalen og ud i Smålandshavet. Det havde blæst en del, men de var ikke klar over, at dønningerne var så store, som de var. Der var ikke gået mere end et kvarters tid, før mange af drengene blev søsyge. Men da også matrosen, der var med, begyndte at ofre til havguderne, blev de lidt ængstelige. Et godt stykke ude gik motoren i stå, og der lå den lille nøddeskal hjælpeløs med 88 Næstveddrenge ombord. Det ene vandbjerg efter det andet væltede indover båden, men til alt held var det vist kun førerne, der havde overblik over, hvor farlig situationen var. Det lykkedes at få maskineriet i gang igen, men ikke for at sejle til Nakskov. De vendte næsen hjemad. Da de kom til Karrebæksminde, hørte de, at lodsbåden havde været ved at gå ud efter dem. Blicher-Hansen gik i land og bestilte 88 Il-togbilletter til middagstoget, og med det dampede de så af sted fra Næstved. Som den kloge general Blicher-Hansen var, skulle han ikke gøre ophold i byen efter denne tur. Turen gik over Langeland, Ærø og Sydfyn til Odense. De sidste dage på turen skulle blive mere alvorlige 1. verdenskrig var i gang. Den sidste nat overnattede man på en herregård ved Nyborg. De fik ordre på ikke at klæde sig helt af, da de gik til ro. Støvlerne skulle stå i halmen lige ved siden af dem. Midnat blev de vækket, og førerne kom med sagte stemme og sagde, at de skulle skynde sig at klæde sig på, for de skulle hurtigst muligt til Næstved. I nattens mulm og mørke drog de ind til Nyborg. På sømandshjemmet fik de en kop kaffe og ved 4 tiden kom de så med en ekstra færge til Korsør. I store margarinebiler fra Korsør kørte de så hjem til Næstved. Delingsfører Niels Juel Petersen, der var dreng på turen, huskede den som en meget uhyggelig, men spændende tur. I efteråret 1914 blev tømrermester Frederik Nielsen kredsfører. Han har så at sige været med i arbejdet, omtrent fra dets start. I de første år var møderne og turene nok til at binde det hele sammen. FDF blev tvunget ind på nye veje og metoder.de første famlende forsøg på det, som senere blev til Væbneridræt. De begyndte med Stokkeslag og Signalering, men arbejdet manglede fast form og logik. I 1918 kom så væbneridrætten. I årene blev der spillet julekomedie. Det første julespil handlede om Hans og Grethe Der var bygget et rigtigt pandkagehus i KFUMs festsal. Den første systematiske terrænleg kom også i gang her. Grundlaget var, at Gøngehøvdingen med sine tapre gønger skulle forsøge at trænge igennem til 3

4 Svenskehæren, der lå på linie ved Gavnø-Rettestrup Plantage. (Det kender vi i dag som løb og temaer vi tager op.) Søndag den 25. marts 1917 overtog Ingeniør Sparle roret som kredsfører. Sparle kendte ikke så meget til FDF, men var gammel sportsmand og gymnast, og havde fået en god militær uddannelse. Det første spejderarbejde startede, mens han var kredsfører. Drengene blev uddannet i signalering med flag og lys efter morsesystemet, samaritkundskab, i tovværksarbejde osv. I maj 1919 foreslog Sparle at købe tre telte, der kostede det eventyrlige beløb af 400 kr. (I 1933 kunne man få det samme antal telte for 100 kr.) I disse år var det også svært at få førere(ledere), men der var to sektionsførere, som tog meget stor del i FDF arbejdet nemlig, Niels Juel Petersen og Kai Johansen, uden dem var det ikke gået. Sparle fik en kredsførerassistent ved navn C.W. Gørgens. Han overtog posten som kredsfører i Både han og hans bror havde kikket langt efter de hvid bluser, når FDF gik gennem gaderne. Hans bedstemor forærede ham en bluse, og så kom han med i FDF. Gørgens fortæller i sin beretning, at han var med på stortur til Frederiksborg og Fredensborg i Den første dag gik fra Næstved til Skibby i Hornsherred. (Det skal man ikke byde Børn i 2007.) Under ledelse af Gørgens var de på en stor Jyllandstur til Himmelbjerget. Der var også lejre i Gumperup. (Det er det, som i dag hedder Klinteby.) I april 1921 blev det vedtaget at holde en FDF uge med fakkeltog, festgudstjeneste, opvisning og gymnastik, og til den opvisning fyldte FDF teatersalen for første gang. Spørgsmålet om fast sommerlejr havde der været arbejdet på lange tider. Endelig i foråret 1922 indsendte førerne et forslag til bestyrelsen om at få rejst en fast lejr. Det blev taget til efterretning, hvilket kom til at betyde skrinlæggelse. til at præge FDF videre I efteråret 1923 overtog tømremester Frederik Nielsen igen posten som kredsfører. Denne post holder han frem til I 1925 fik man dannet forældreforeningen, som blev bindleddet mellem FDF arbejdet og hjemmene. Forældrene fik ikke direkte indflydelse på arbejdet, og førerne stod uafhængige af foreningen, men alligevel kom dannelsen af en forældreforening på mange områder til at præge FDF s videre vækst. Det var også i 1925, at vi fik overrakt en ny fane af FDF s mødre. Årets sommerlejr foregik på Jomsborg. Da landsforbundet fastholdt sit krav om 1,50 kr. pr. dreng i kontingent, påtænkes det alvorligt at melde ud og søge korps oprettet sammen med KFUM. I 1926 deltog væbnerne i den store landslejr i Marselisborg under ledelse af delingsfører Sabroe. Hvidbluserne deltog i sommerlejr på Klinteborg. I 1927 havde kredsen sin egen sommerlejr på Enghaveborg ved Sejrøbugten. 4

5 Igen i 1927 dukker spørgsmålet om egen sommerlejr op. Denne gang er man kommet spørgsmålet et Hanefjed nærmere, idet man endog foreslår, at den skal ligge ved Bisserup var der sommerlejr på Jomsborg var hvidbluser på Enghaveborg og væbnerne på vandretur på Fyn. I 1930 gik turen igen til Himmelbjerget, den samme som ti år før, dog begyndte man i Århus og gik den anden vej. Da man nåede Nyborg Strand, sluttede de turen med et festmåltid. Pinselejrene for hvidblusserne i disse år forgik hos Skovfoged Folkersen i Christiansholm Plantage. Forældreforeningen forærede i februar 1931 FDF 150 kr. til anskaffelse af et lysbillede apparat. Bestyrelsen vedtog den 28. maj 1931 at tage ud og se forholdene ved Christiansholms Plantage for muligvis at få erhvervet fast lejrplads, hvorpå der kan bygges en lejrbygning. En indsamling gav godt 600 kr. I 1932 blev hotelejer A. Jacobsen, Missionshotellet, kredsfører, efter Frederik Nielsen trådte tilbage efter 24 år i FDF, Hvor han i de mange år har arbejdet med en kærlighed og nidkærhed i FDF arbejdet. Formanden pastor Knudsen rejste fra byen og den. 24. februar 1932 blev tandlæge H. Biering Sørensen FDF Næstveds nye formand. 5

6 I 1933 kunne man så fejre FDF Næstveds 25 års jubilæum. Efter en parade på Axeltorvet, hvor FDF stifter Holger Tornøe talte og overrakte en sølvplade til fanestangen, hvorefter man marcherede til Sct. Peders kirke, hvor provst Joensen prædikede. Derefter march gennem byen med fuld musik og om aftenen fest på bygningen. Efter der var budt velkommen, holdt arkitekt Holger Tornøe festtalen, og derefter fulgte sang, lysbilleder, sketch, orkestermusik. Musikdirektør Eriksen overraktes en sølvbeslået taktstok, som tak for mange års trofast arbejde for FDF. At FDF har haft og fremdeles har sin mission, vil vist ingen af de mange, der har haft føling med denne forening benægte. Der har været lavet mange møder og ture med både små og store oplevelser. At dens stiftere ikke har kunnet vælge noget bedre motto og valgsprog end:,,med Gud for Danmarks ungdom og,,ret ryggen og tal sandhed På vegne af pr. udvalget: Birger Larsen. 6