F R E D N I N G S V Æ R D I E R

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R SOFIEBADET KØBENHAVNS KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: 11. september 2013 Besigtiget af: Københavns Ejendomme, Rikke Tønnes Journalnummer: / Kommune: Københavns kommune Adresse: Sofiegade 15A Betegnelse: Sofiebadet Fredningsår: 2000 Omfang: Badeanstalten (1909 af stadsarkitekt Hans Wright). BYGNINGSBESKRIVELSE Badeanstalten ligger i en karré på Christianshavn og er mod sydøst sammenbygget med en naboejendom, mens den mod nordvest er for bundet med den tidligere Dronningensgades skole gennem en muret portbue. Bygningen er en elleve fag lang længebygning i to etager med delvis kælder. Den er opført på et granitfundament og står derover i rød blankmur med skifertækket sadeltag og fire skorstene. Gadefacaden er symmetrisk opbygget i et enkelt formsprog. Stueetagen er udstyret med en indgangsdør i hver side én til herrebadet og én til damebadet. Derimellem findes syv originale højtsiddende vinduer, der er rundbuede, seksdelte og grønmalede udvendigt. Vinduerne er sammenbundet med en sålbænksgesims. Omkring dørene findes desuden nogle mindre vinduer. Begge døre er grønmalede fyldingsdøre prydet med kommunens monogram. Over indgangene er byvåbnet desuden indmuret i røde formsten. Den høje stueetage og førstesalen adskilles af en kraftig kordongesims med savsnitforbandt. Førstesalens vinduer er af korsposttype med kitfals og gamle beslag samt murede øjenbryn i let relief ovenover. Facaden afsluttes med en hovedgesims. Gårdfacaden minder meget om gadefacaden. Stueetagens store vinduer er dog sammenknyttet i to grupper med henholdsvis 3 og 4 vinduer, og den nederste del af murværket har rødglaserede sten. I forbindelse med dameafdelingen ses en indgangsdør i et lille femkantet vindfang med udmuret bindingsværk og kobbertag. Midt på gårdsiden findes desuden en nyere aflang ottekantet tilbygning i træ med pladetag. Stueetagen rummer to badeafdelinger med forrum delt i midten af et nyindrettet afsnit med et moderne fællesbad og en korridor med trappe til et lavloftet rum med tekniske installationer over fællesbadet. I hver gavl findes desuden en trappe til de øvrige etager og et mindre

3 3 rum. Begge forrum har lyse terrazzogulve med en omløbende mørkere bort og et smalt mosaikbånd. Størstedelen af væggene er beklædt med blågrønne og hvide fliser. Dørene til toiletter o. lign. er traditionelle fyldingsdøre og nyere pladedøre. Fra forrummene er der adgang til selve baderummene gennem en stor rundbuet åbning, der i herreafsnittet er blevet udstyret med en moderne dobbeltfløjet glasdør. Også baderummene har terrazzogulve og flisebeklædte vægge. De fylder hele husets bredde og er belyst fra to sider. Kvindeafdelingens baderum er to vinduesfag langt, mens herreafdelingen har tre vinduer i hver side. I begge rum er bevaret en række kabiner med bruseniche eller badekar og omklædningsrum. Adskillelsen består af halvvægge i marmor med messingknager til ophængning af tøj. Den sydøstlige trappe er af spindeltype med trætrin og står i forbindelse med badeanstalten. Den fører op til en lejlighed på førstesalen. Trappen i nordvest er til gengæld adskilt fra badeanstalten og adgangen sker fra en udvendig dør i gården. Trappen er en toløbstrappe med granittrin, smedejernsrækværk og håndliste i træ. Ved reposen mellem stueetagen og førstesalen findes en grønmalet hylde med udskårne knægte. Trappen leder op til nogle ungdomsboliger med moderne indretning. BYGNINGSHISTORIE Sofiebadet er opført 1909 som offentlig badeanstalt efter tegninger af Københavns stadsarkitekt, Hans Wright. I stueetagen rummede den oprindelig to badeafdelinger til henholdsvis herrer og damer adskilt med et kedelrum, hvortil der kun var adgang fra herreafdelingen. Til hver badeafdeling hørte et større forrum, hvor brugerne kunne vente, med adgang til et toilet og et mindre rum til badeanstaltens personale. I kvindeafdelingen fandtes seks brusebade og to karbade, mens herreafsnittet havde fjorten brusebade. Brusebadsnicherne i marmor var todelte med et omklædningsrum og selve badet, der havde forsænket gulv og en forhøjet afløbsanretning, som muliggjorde fodbad. I den ene ende af førstesalen havde bademesteren tidligere sin bolig, mens den modsatte side var indrettet til skolekøkken for Dronningensgade Skole med en selvstændig opgang fra skolegården. Sofiebadet blev oprettet som led i et kommunalt renlighedsprojekt for den københavnske arbejderbefolkning, der boede i boliger uden bad. Inspirationen fik politikerne omkring 1900 fra udenlandske varmtvandsbadeanstalter. Hensigten var at forbedre befolkningens almene sundhed gennem personlig renlighed. Det drøftedes, om badeanstalterne skulle drives i kommunalt eller privat regi, men da der ikke var privat interesse for projektet, valgte kommunen selv at bygge den første badeanstalt i Saxogade i Snart fulgte flere badeanstalter rundt om i byen, herunder badeanstalten i Sofiegade. Sofiebadet var i funktion som kommunal badeanstalt indtil 1997, hvorefter den blev

4 4 overtaget af en forening, der har videreført den som et bade- og sundhedshus. Badeanstalten blev opført vinkelret på den daværende Dronningensgade Skole (Christianshavns Beboerhus), der var opført 1894 og lå på hjørnet af Dronningensgade og Sofiegade. Stadsarkitekten valgte derfor at tegne en badeanstalt, der stilistisk nøje fulgte skolens arkitektur. Badeanstalten har kun undergået mindre ændringer. I det ydre drejer det sig især om en ny tilbygning på gårdsiden. Indenfor handler det væsentligst om nyindretningen af det tidligere kedelafsnit med en tyrkisk inspireret hammam, nye opvarmningsfaciliteter og en korridor med adgang til begge badeafdelinger samt udgang til den ny ottekantede tilbygning. Derimod er baderummene ret velbevarede med originale gulve, vægfliser, døre, nicher, riste og en del armaturer bevaret. Enkelte dele er dog genskabt efter originalen, og der er tilføjet nye badekar og et dampbad. Trapperne er også velbevarede, mens det tidligere skolekøkken på førstesalen er helt ombygget til moderne ungdomsboliger. KILDER Københavns Stadsarkiv: Artikel om københavnske badeanstalter: nstalt Tegninger, Københavns Kommune MILJØMÆSSIG VÆRDI Den miljømæssige værdi ligger i badeanstaltens sammenhæng med den tidligere Dronningensgade Skole, som den fysisk er knyttet sammen med gennem en portbue, hvis overkant med zigzagforbandt er en fortsættelse af såvel skolen som Sofiebadets kordongesims mellem stueetagen og 1. sal. Også i materialer, etagehøjder og dekorative detaljer følger badeanstalten skolens arkitektur. KULTURHISTORISK VÆRDI Sofiebadets kulturhistoriske værdi knytter sig især til de bevarede dele af badeanstalten, der vidner om det 20. århundredes øgede fokus på renlighed som en vej til bedre sundhed. Badeanstalten fortæller også, om de levevilkår mange mennesker levede under med boliger uden bademuligheder i den ældre og dårligere del af boligmassen, især i byens arbejderkvarterer. Den udtrykker tillige udbredelsen i samtiden af nye bekvemmeligheder, som den tekniske udvikling hav-

5 5 de muliggjort såsom praktiske brusebade med rent rindende og varmt vand i hygiejniske omgivelser takket være en stabil vandforsyning fra byens vandværk, moderne kedler til opvarmning af vandet og hygiejniske rengøringsvenlige materialer, moderne armaturer, ventilationssystemer m.m. Gennem badeanstalten blev disse bekvemmeligheder udbredt til alle samfundslag, og den kan derfor også ses som et tidligt velfærdsbyggeri for de socialt dårligere stillede borgere. Sofiebadet har også betydning som den ene af kun to bevarede kommunale københavnske badeanstalter fra de første tiår af 1900-tallet. Endelig vidner badeanstaltens oprindelig skarpe opdeling mellem mænd og kvinder med separate indgange og uden gennemgangsmulighed i bygningen - heller ikke for personalet - om datidens kønsmoral, der fordrede en skarp adskillelse af kønnene i forbindelse med badning. I det ydre er Sofiebadet udtryk for et historicistisk byggeri med vægt på det rationelle ved udformningen og karakteristiske materialer som blankmur med dekorative detaljer i mønstermuring, skifertag, et tidstypisk arkitekturmotiv som vindfanget i bindværk foruden indføjede symboler for kommunen i form af monogrammer og byvåben, der udtrykker den kommunale stolthed ved badeanstalten. Kendetegnende for tiden er også valget af mørke farver til døre og vinduer udvendigt. Udover badeanstalten rummer også trappeopgangen i den nordvestlige ende af huset fine og tidstypiske træk med sine brandsikre trin i granit, sit smedejernsrækværk og hylden med udskårne knægte. Såvel i det ydre som inden døre i selve badeanstalten fremtræder bygningen autentisk og velbevaret med mange originale bygningselementer, mens nye dele er genskabt efter eller i stil med det originale udtryk. ARKITEKTONISK VÆRDI Den arkitektoniske værdi knytter sig til det enkle bygningsvolumen, den symmetriske gadefacade med horisontal accentuering gennem gesimserne og de større vinduer placeret på række og geled, men også med en mere funktionel placering af de mindre vinduer i siderne. I gavlen gælder det den ubrudte murflade med de gennemløbende gesimser, mens gårdfacaden karakteriseres ved brugen af de samme arkitekturelementer som på gårdfacaden, men her i højere grad placeret efter funktionelle behov. Af betydning er også relieffet i facaderne tilvejebragt gennem gesimserne samt dør- og vinduesnicherne. Gennem farver og materialevalg med granitfundament, rødt murværk og mørkt skifertag udtrykker bygningen også soliditet.

6 6 En ganske anderledes virkning gør sig gældende i badeanstaltens indre med de store, høje gennemlyste baderum, de overvejende lyse farver og de glatte, blanke rengøringsvenlige materialer. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til bygningens afsluttede form med sadeltag og skorstene, den symmetriske gadefacade, gavlens ubrudte murflade, det blanke murværk med mønstermuring, den regelmæssige fordeling af vinduer, de udvendige fyldingsdøre med monogram, de originale vinduer med beslag og vindfanget samt de originale materialer og farver. I det indre knytter fredningsværdierne sig til den tidligere badeanstalt i stueetagen med de to forrum og to baderum, herunder gulvbelægning og flisebeklædning, badekabiner, fyldingsdøre og ventilationsriste samt farveholdningen. Dertil kommer bygningens traditionelle materialeholdning samt trapperummet i den nordvestlige ende af bygningen med rækværk, fyldingsdøre og hylde. ANBEFALINGER Det anbefales at bevare portbuen mellem Sofiebadet og den tidligere Dronningensgade Skole, da den er væsentlig for forståelsen af den arkitektoniske sammenhæng mellem de to bygninger.