Skovdyrkeren MIDT. Sekretariatet flytter Afbrænding af kvas Råvildt i ubalance. Nr. 45 Marts 2017

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skovdyrkeren MIDT. Sekretariatet flytter Afbrænding af kvas Råvildt i ubalance. Nr. 45 Marts 2017"

Transkript

1 Skovdyrkeren Nr. 45 Marts 2017 MIDT Sekretariatet flytter Afbrænding af kvas Råvildt i ubalance

2 Effektiv rådgivning om juletræer med Mark Online Mark Online er et af de mest brugte styringsprogrammer inden for planteavl i Danmark. Skovdyrkerne Midt har valgt at implementere brugen af Mark Online, for at kunne tilbyde et bedre produkt i rådgivningen af medlemmer som dyrker juletræer. Programmet sikrer en mere overskuelig formidling af de tiltag, som vi anbefaler. Samtidig er Mark Online udgangspunktet for det videre arbejde på de enkelte bedrifter: Via en app (Farm Tracking) kan den enkelte juletræsdyrker logge ind på sin telefon, og på telefonen kan han registrere oplysninger om bevoksningen for eksempel at der er en stor koloni af gederams i det ene hjørne, som han skal være opmærksom på de kommende år. Desuden kan der tilkøbes adgang til at registrere de anvendte mængder af sprøjtemidler og gødning på hver enkelt mark. Systemet bruges i stor stil af landmænd og maskinstationer, der på den måde blandt andet får lavet deres sprøjtejournaler uden brug af papir, og registreringen er udført, inden man kører ud fra marken igen. Det er især relevant for GlobalG.A.P.-certificerede juletræsproducenter. Det er ikke alle medlemmer, som vil opleve afrapportering i Mark Online allerede i år. Det vil være en løbende proces at få alle juletræsdyrkende medlemmer med i systemet. Du kan læse mere om Mark Online og Farmtracking på farm-tracking. Sådan får du dit læhegn til at give penge og gøre gavn I mange plantninger, plantet under den kollektive læplantningsordning, benyttes ammetræer, oftest rødel. Disse ammetræer har en gavnlig effekt på beplantningen de første år, men efter en årrække får de en negativ effekt på hegnet. Træerne står for tæt og udvikler ikke ordentlige kroner, og samtidig skygges busklaget så meget, at det ikke skaber den ønskede læ i bunden. En pleje af hegnene kan sikre en gunstig udvikling, så hegnet skaber den ønskede læeffekt og er til gavn for vildtet, både i form af skjul og bær. Skovdyrkerne Midt har et setup til at foretage den nødvendige pleje, og vi har ofte flere plejeprojekter på samme egn. Ved en koordinering af projekter bliver udgifterne til maskiner og oparbejdning mindre for den enkelte ejer. Derfor gennemføres den type projekter oftest med et positivt økonomisk resultat til ejeren. Højsæsonen for skovning og hugning af læhegn er i august og september måned. Der er dog ikke kapacitet til at betjene alle medlemmer i denne korte periode, og derfor arbejder vi også med løsninger, hvor der friholdes en 5 meter bræmme langs hegnet i perioden august til marts. Projektet gennemføres i denne periode, og arealet kan derefter tilsåes med en forårsafgrøde. Kontakt din lokale skovfoged, hvis du har hegn eller småbevoksninger som trænger til pleje. Skovfoged Casper Pleidrup registrerer i Mark Online ved en af vores juletræsproducenter. Foto: Kristian Løkke Kristensen Ved at pleje dit levende hegn kan du både tjene penge og få de gavnlige effekter. Foto: Chresten Møller Pedersen 2 Skovdyrkeren

3 Motionsrum og pensionsopsparing Når dyrkning af juletræer kan kombinere hobby, pensionsopsparing og den daglige motion, bliver der virkelig slået flere fluer med ét smæk. Skovdyrkeren har denne gang besøgt Jørgen Mølgaard Jensen, Buderupholm i Himmerland. Jørgen Mølgaard Jensen i juletræerne. Graden af skrotning overvejes, da der ikke er plads til den store i midten. Med udsigt til storslået natur i syd og rullende byudvikling i nord dyrker Jørgen Mølgaard Jensen sammen med sin familie juletræer i fritiden. Vi befinder os ved Buderupholm Hovedgård og det gamle Buderupholm Statsskovdistrikt. For de knapt så stedkendte er det mellem Rold Skov og Støvring Danmarks hurtigst voksende by målt i procent. Det samlede areal er på i alt 19 hektar med juletræer, skov, krat og reservat. Skovdyrkeren

4 Jørgen begyndte at plante nordmannsgran i starten af 1990 erne. Arealet var på 4,4 hektar, og dyrkningsmodellen var mere eller mindre plantning, sprøjtning, lidt tvegeklipning, gødskning og endelig høst. Det var før form- og vækstreguleringens tid. Proveniensen var efter alt at dømme tyrkisk. Træerne groede godt alt for godt og mange træer endte i den billige sortering. Den, hvor svigermor kan ses gennem træet. Jørgen erkendte, at han havde brug for hjælp til afsætning af træerne og sikkerhed for betalingerne. Interessen lå i dyrkningen og oparbejdningen. Hermed var samarbejdet med Skovdyrkerne en realitet. Jørgen i gang med fældning og udslæbning af skrottræer. Siden starten på medlemskabet har Jørgen trukket på rådgivning indenfor provenienser, jordbund, sprøjtemidler, gødning, vækstregulering, formregulering, skadedyr og svampe. Der er stort set ikke det emne, der ikke har været berørt gennem tiderne. I 2003 blev yderligere 6 hektar tilkøbt, og i 2006 blev der etableret driftsfællesskab med svigerforældrenes ejendom. I dag driver Jørgen 7 hektar, 7 hektar er lejet ud til juletræsproduktion, men kommer løbende tilbage og de sidste 5 hektar består af nåleskov, eng, åbne arealer og krat. Målet er at have en jævn aldersklassefordeling med nordmannsgran i produktion, svarende til nyetablering af 1,5 hektar om året. Ældre nordmannsgraner. De gule til venstre står på kalkbund, mens dem til højre står på muldjord. Grænsen er knivskarp i terrænet. Ud over at være en hobby og en afveksling fra arbejdet på kontoret er juletræsproduktionen også en pensionsopsparing og det, der skal holde Jørgen i gang, når han ikke længere skal møde på arbejde fra Og skulle det vise sig, at opgaverne bliver for mange og uoverskuelige, har han skovdyrkerne i baghånden til at hjælpe med den praktiske udførelse. Fordeling af arbejdsopgaver Jørgen laver selv alt håndarbejde sammen med sin familie. Påsken er som regel plantesæson, hvor der lejes en god, kraftig plantemaskine, og datteren har kommandoen. Hustruen hjælper til med formklipning og arbejdet med fuglepinde, og ved høsten er det sønnen, der er Vue ud over det ene juletræsareal. De fældede træer i midten skal bruges til flis i hustruens skovhave. Til venstre og i baggrunden ses arnesteder for Neonectria.

5 i gang. Ud over marksprøjte og netmaskine findes der ingen store dyre maskiner i virksomheden. En lokal entreprenør løser opgaverne, hvor der kræves pallepakker, tågesprøjte, gødningsspreder og portaltraktor. Udfordringer i driften Jordbunden i de forskellige kulturer er af meget varierende karakter. Fra fattig hedejord over god sandblandet ler til punktvise kridtbakker. De forskellige dyrkningsforhold gør, at udtagning af jordprøver ved kulturens start og inden høst er fast standard. På kridtbakkerne, hvor der nærmest ikke kan gro nordmannsgran grundet det høje reaktionstal, prøver Jørgen forsøgsmæssigt at punktgødske gennem hele rotationen med en gødningsblanding, som blandt andet indeholder svovlsur ammoniak. Dette, selv om den lokale skovfoged flere gange har luftet tanken om at lade kridtbakkerne ligge brak. Men det vil jo være en sejr at få noget ud af det umulige. Det er ikke altid lige let at omstille sig fra en markedssituation til en anden. Jørgen mener selv, at han kunne have øget udbyttet, hvis han lidt før var slået ind på hårdere fældning af skrottræer og hårdere formklipning og vækstregulering. Et af Jørgens juletræsarealer har nærtliggende udtjente nordmannsgrankulturer som nabo. I 2007 var der døde skudspidser i nordmannsgranerne, og i 2011 var det helt galt. Det var dog først i 2011, at man fandt ud af, at det var svampen Neonectria, der var synderen. Mange træer var angrebet, og man påbegyndte et stort saneringsarbejde med at fjerne alle de døde skudspidser fra kulturen. Naboen gik også med til at sanere de gamle nordmannsgraner, og udbruddet af Neonectria blev meget mindre i de følgende år. I 2016 kom der dog en opblusning, og en ny sanering og fjernelse af angrebet materiale var nødvendig. Der er stadig overgemte nordmannsgraner på naboarealerne, selv om de fældes løbende. De er klart arnested for svampen. Mange juletræsdyrkere har været gennem forskellige provenienser. Efter de første tyrkiske provenienser har Jørgen haft Ambrolauri Tlugi og er nu endt op med Tversted. Tversted udvikler sig godt på arealerne, men kræver effektiv topskudsreduktion for ikke at gro helt i skyerne. Nord-Østjylland Jørgen Mølgaard Jensen, Buderupholm Medlem af Skovdyrkerne Ejendommen Buderupholm i Himmerland er en fritidsejendom på 19 hektar fordelt på tre adresser. Jordbunden varierer fra hedesand til god sandblandet ler og lidt kridtbakker. Ejendommen rummer 7 hektar nordmannsgran juletræer, 7 hektar som er lejet ud til juletræer, men på vej hjem til egen drift og 5 hektar med nåleskov, eng, åbne arealer og krat. Hvad laver du selv? Alt håndarbejde ved juletræerne inklusiv oparbejdning. Har ingen store dyre maskiner selv. Hvorfor er Skovdyrkerne vigtige for jer? Har været medlem i 20 år og trækker på rådgivning, planteindkøb, salgsorganisationen og ERFA-gruppe indenfor juletræsdyrkning. Hvad betyder skoven for dig? Skoven er rammen om min hobby, mit motionsrum og min pensionsopsparing. Skovdyrkeren

6 ERFA-gruppe I 2015 blev Jørgen en del af en ERFA-gruppe for juletræsproducenter. Gruppen faciliteres af foreningens juletræskovfoged og holder 4 møder om året. Et godt udbytte i en sådan gruppe kræver ærlighed og respekt for følsomme oplysninger. Det nytter ikke kun at vise og prale med sine sejre. Fiaskoerne lærer man mindst lige så meget af. ERFA-gruppen er et godt forum til inspiration til egen dyrkning. Fremtidsprojekt Ud over at dyrke juletræer skal den gamle skov også i drift. Den gamle skov er faktisk overvejende en gammel, mørk og overgemt, men sund nordmannsgrankultur grænsende ned til bygningerne fra den ene side. Den gamle skov skal nu tyndes for første gang og fortsætte som vedproducent og ramme om nye tiltag, hvor herlighedsværdien får en stor betydning. Reservat og naturpleje Som nabo til den nordligste del af det gamle Buderupholm Statsskovdistrikt i dag hedder det Naturstyrelsen Himmerland og med Lindenborg Å løbende gennem engarealerne, er der et rigt og varieret dyreliv og planteliv i området. Det er derfor naturligt at tænke på naturpleje. Et areal på cirka 2 hektar tæt på bygningerne skal i samarbejde med Skovdyrkerne omdannes til et reservat for dyr og planter og til glæde for øjet. Der fiskes og jages kun til eget forbrug. inkl. fotos) Nyd din skov og dyrk den med Skovdyrkerne Følg os på

7 Når indmaden i et nordmannsgranfrø ikke svarer til varedeklarationen Et usælgeligt træ og et godt træ. Begge proveniens FP Jeg går og føler mig snydt godt gammeldags snydt. Ikke at nogen har taget mig ved næsen eller prakket mig noget nyt og revolutionerende på. Næ, jeg har selv valgt varen, været tidligt ude og stået i kø et helt efterår for at sikre mig de små guldklumper fra en knap ressource. Det var i efteråret Planter fra den første kommercielle frøhøst i nordmannsgran frøplantage FP. 259 Silkeborg Nordskov var klar i planteskolerne. Erfaringerne fra dens forældre i Tversted var gode. En fantastisk god plantning med proveniens Tversted fra 2005 med ONtræer fra ende til anden lovede godt for afkom af FP. 259, som endda skulle kunne give 1-3 % flere ON-træer. Sådan gik det bare ikke, og det er ikke de seneste års vigende markeds skyld. Planterne har simpelthen ikke den forventede genetik. Hvad er der sket? Har en skruppelløs frøhandler blandet noget `gulvopfej i frøposen for at strække den efterspurgte vare, eller har planteskolen blandet plantepartiet op med planter af anden oprindelse. Nej ingen snyd her naturen har spillet os et pus. Skovdyrkeren

8 Ved den første kommercielle frøhøst i 2006 var forældretræerne i Silkeborg Nordskov ikke så gamle og dermed ikke så potente. For alle træer gælder det, at de skal have en vis alder, inden frugtsætningen er rigtig god. Antallet af hanblomster var ikke overvældende, så pollenskyen i bevoksningen under bestøvning af hunblomsterne var ikke videre tyk. Fremmed pollen fra almindelig ædelgran har fundet vej ind i bevoksningen, og hybrider mellem nordmannsgran og almindelig ædelgran er blevet resultatet. Og så mange i antal at det ikke er en vare, man burde betale ekstra for. Ved den næste frøhøst i 2009 var der dog en betydelig frøsætning i bevoksningen, og det viser sig også, at plantematerialet fra denne høst tegner væsentligt bedre. Helt fri for hybrider bliver man dog aldrig under naturlige forhold, og ret meget længere ned end 1 % hybrider kan vi ikke forvente. En typisk vækstkraftig, fladnålet og uregerlig nordmannsgranædelgranhybrid. Er det så kun frøet fra Silkeborg Nordskov, der har skuffet? Her er svaret et rungende nej. Vi ser i disse år kulturer af Tversted oprindelse, hvor der virkelig er mange hybrider og kosteskafter imellem. Træer der, lige meget hvor flittig man er med saksen og topskudsreducering, ikke bliver til juletræer. Der er Ambrolauri provenienser fra samme periode, som ikke ligner noget, vi har set fra disse kanter før. Her er det dog sværere at afvise, at der ikke er blandet noget skidt i frøposen efterfølgende. En konklusion på miseren er, at det er forbundet med usikkerhed at springe på det første tog med nye lovende frøplantager. Det er en god idé lige at lade dem komme over teenageårene og komme i god produktion. Yderligere er det vigtigt at vælge frø fra et godt frøår med betydelig frøsætning og koncentrerede pollenskyer. Det giver en god sikkerhed for et homogent frømateriale. Vi må dog stadig huske, at vi har med natur at gøre og afhængig af, om vinden blæser fra øst eller vest i bestøvningsperioden, vil resultatet variere derefter. inkl. fotos) Den oprindelige Tversted giver også hybrider. 8 Skovdyrkeren

9 Hvad betyder mærkerne på træerne? Mærker på stående træer er et kommunikationsmiddel. Mærkerne kan for de nostalgiske laves med ridsekniv, men det mest almindelige i dag er nu mærkespray. Mærkerne laves normalt i mandshøjde. Mærkning af fremtidstræ med vandret mavebælte og tyndingstræer med lodret streg. Det mest brugte mærke i skoven er den lodrette eller næsten lodrette streg. Mærket betyder at træet er udvist til hugst. Ved at lade stregen hælde lidt er det muligt at se stregen fra en større vinkel. For større træer sættes der flere streger rundt om træet, så udvisningsmærket kan ses fra alle sider. I hugst af stort, værdifuldt løvtræ bruger nogle skovfogeder at tildele træerne et nummer, så skoveren ved, hvor mange træer der skal fældes, og om han har fået dem alle med. Rundt om i Europa bruges et kryds også som udvisningsmærke. Når der udvises til skovningsmaskine, skal mærket af naturlige grunde vende ud mod sporet, men ikke vinkelret på dette, da chaufføren skal kunne se træet, inden han er ud for det. Fremtidstræer mærkes med et vandret mavebælte rundt om hele træet. Mavebæltet har to funktioner. Dels skal det lokalisere de rette, finkvistede og vækstkraftige træer, så træerne kan findes, når den aktive skovdyrker skal ud og opstamme sine træer. Og dels skal det advisere skovens folk om, at dette træ under ingen omstændigheder må skades. Det er ikke denne vej skoveren skal fælde andre træer med risiko for barkskrab. Et nyt mærke i skoven er trekanten. Trekanten mærkes på træer, der skal skånes og bevares til naturligt henfald Mærkning af biodiversitetstræ til naturlig død og henfald. Skovdyrkeren

10 grundet deres biologiske værdi. Det kan være en gammel kroget eg, en bøg hvor toppen er blæst af eller en tyk, grovgrenet gran, som spætterne kan få lov til at hakke i. Mærkning af faste kørespor med pile. Også pile lavet med to streger er en forholdsvis ny markering i skoven. Mærkerne > < sættes ved starten af et fast kørespor med pilespidsen ind mod midten af sporet, så skoveren og udkøreren kan se, at her og kun her må de køre. Inde på sporet i bevoksningen suppleres med vandrette streger, som sættes i højde med chaufføren i maskinen. Spormærkerne findes mest i offentlige skove og i skove, der er certificerede eller overgået til naturnær skovdrift. Hvilken farve er så den bedste til at mærke træerne med. En kontrastfarve er nødvendig, og den røde går man sjældent fejl af, med mindre skovarbejderen er rød-grøn farveblind dem har jeg faktisk mødt flere af. Ved træer med mørk bark kan den hvide farve også være god. Bogstaver kan være farlige at bruge, hvilket et eksempel fra den virkelige verden viser. Da skovbruget begyndte at efterlade træer i bevoksningerne til naturlig død og henfald, markerede en skovmand de træer, der skulle blive tilbage på arealet med et F. Han tænkte selvfølgelig at F betød fredet. Da hans kollega kom forbi, spurgte han, om det kun var træerne med F, der skulle fældes. Det er ikke uden grund at store knaster og buler måles fra på kævler. Der gemmer sig mere inde bagved end man tror. På bedet en askekævle. I mindre løvtræ, hvor der kan laves småkævler, har jeg selv udvist med bogstaverne K, J og B. K for kævler, J for Juncker gulvtræ og B for brænde. Så har skoveren en fornemmelse af, hvad han skal aflægge træet i. Ved opmåling og salg af kævler bruges der primært to markeringer. Kapmærket, som er en streg med et kryds på hver side af stregen. Kævlen skal skæres over i stregen og viser, hvor kævlen ikke længere er brugbar. Det andet mærke viser framåling og udføres ved to tværgående streger forbundet med en skråstreg. Mærket viser den del af et sår eller en stor knast på kævlen, som køber ikke skal betale for. Mærket bruges hvor der sidder et godt stykke træ overfor den store knast. Man må endelig ikke save i en framåling. Framåling af gammelt barkskrab med orange farve. På kævlen nedenunder anes resterne af kapmærket efter kapning. inkl. fotos) 10 Skovdyrkeren

11 Rester af bål ved afbrænding af rødgrankvas. Foto: Steen Skieller Afbrænding af hugstaffald Der kom en ny bekendtgørelse omkring afbrænding den 10. december Bekendtgørelsen har nr. 1339, og hvis man vil læse dens fulde ordlyd hedder den: Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding af halm m.v. samt en vejledning hertil. Af skovfoged Steen Helms Skieller, Skovdyrkerne Øerne I denne bekendtgørelse er der i 5 medtaget noget om hugstaffald i skove. Her gælder særlige regler for både landbrug og skovbrug. Forskellen er, at der for skovbruget ikke er krav til at bålet skal være afsluttet senest 1 time efter solnedgang. Derimod skal der være opsyn indtil det vurderes, at der ikke længere er risiko for, at der kan opstå en brand. Man skal være opmærksom på, at denne vurdering er subjektiv, og derved måske anderledes for en myndighed end den vurdering en skovdyrker måtte komme frem til. Det er imidlertid den ansvarlige for afbrændingen, som alene har ansvaret, hvis der alligevel opstår en brand. Og det er myndigheden, som bestemmer, om man er hjemfalden til en bøde, hvis denne myndighed finder, at tingene ikke er i orden. Skovdyrkeren

12 Kvasskubber monteret på bæltegraver. Kan kun bruges til at skubbe hugstaffald, da den mangler overfaldsgreb. Anvendes til at skubbe hugstaffaldet i ranker. Foto: Ulrik Kragh Hansen. Hugstaffald skubbet i ranker men ikke brændt af. Hvis man havde ønsket det, kunne hugstaffaldet nok godt være blevet brændt sikkert af. Foto: Steen Skieller Følgende påbud anføres vedrørende afbrænding: Brandfare skal minimeres, og der skal sikres gode rednings- og slukningsmuligheder Der skal sikres passende opsyn Røg med mere må ikke være til gene for omgivelserne. Herunder specielt veje og bebyggelser Afbrænding må ikke foretages under dårlige vindforhold (blæst) og forkert vindretning. Der er særlige afstandsregler, som står beskrevet i en særlig vejledning: Bygninger med fast tag 30 m Bygninger med strå, lyng og lign. 100 m Tørre brændebunker, halmstakke og lign. 100 m Nåletræsbevoksninger 30 m Letantændelig markafgrøde 60 m Diverse selvkørende maskiner 30 m Hvis bålet er over 100 m 2, skal alle afstande være mindst 100 meter. I vindens retning fordobles afstande. Underret altid politi og brandvæsen En vigtig uskreven regel er at underrette både politi og brandvæsen hver eneste dag, hvor der afbrændes. Ellers er der meget stor risiko for, at brandvæsenet bliver tilkaldt af en forbikørende bilist eller en skovturist. Brandvæsenet slukker da omgående bålet, og der vil undertiden kunne findes nogle forhold, som kan kritiseres. Hvilket igen kan betyde bøderisiko. Og under alle omstændighder vil bålet så være slukket, og det kan kun vanskeligt antændes igen. Politi og brandvæsen kender ikke de specifikke regler, der gælder for afbrænding af hugstaffald, og de spørger normalt efter en tilladelse. Her er man nødt til at orientere dem om, at skovbruget har særlige regler, således at vi ikke skal have nogen tilladelse. Det samme gælder også med hensyn til årstidsreglerne. Havereglernes tider gælder ikke i skovene. I princippet må man brænde af hele året, hvis man overholder de generelle regler om påpasselighed med mere. Praktisk omkring afbrændingen Lad være med at afbrænde hele ranker af gangen. Det er ukontrollabelt. Noget brænder slet ikke, og nogle gange kan man slet ikke styre forløbet. Det samme gælder naturligvis fladeafbrænding. Lav i stedet konkrete bål. Benyt gerne en form for gravemaskine bedst med jernbælter, der ikke kan skades af varmen. Bedst er det at forsyne maskinen med en kvasgrab. Det vil sige, at der er nogle tænder forneden på skovlen, der så bærer på kvaset med et overfald til at holde på bunken. 12 Skovdyrkeren

13 Start med at lave et meget lille bål med noget tørt kvas. Hertil anvender man normalt noget dieselolie og eventuelt en lille sjat benzin. Så tænder det med det samme. Man fylder ganske langsomt lidt kvas på af gangen i starten. Dette for ikke at kvæle bålet. Samtidig kan man passende rydde hele vejen rundt om bålet, for at sikre, at bålet ikke kan brede sig ud i området. Undertiden er man nødt til at løfte lidt i kvaset for at få ilt ind til flammerne, hvis man har fyldt for meget på for tidligt. Ellers starter man selve rydningen i den ene side og skraber sig igennem stykket ved at samle en vold, som man bliver ved med at flytte. Når volden bliver for stor tager maskinen en hel mundfuld og drejer sig 180 grader, og lægger det således cirka 15 meter længere tilbage. Det kan så være oppe i bålet, hvis dette er i nærheden. Når man starter bål nummer 2, tager man en bid af bålet og bærer over til det sted, hvor næste bål ønskes. Dette bål starter meget hurtigt, så det er klogt at have ryddet rundt om bålstedet i forvejen. Vigtigt er det at anvende en entreprenør med en ansvarsforsikring. Hvis uheldet er ude, og ilden løber, så kan skaden hurtigt løbe op i mange penge. Når man skal afbrænde kvas, skal man sørge for at gøre det på tidspunkter, hvor der ikke er fare for at ilden løber. Ikke fordi det er ulovligt. Det er nemlig tilladt i skov at brænde bål af hele året. Men det er direkte dumt at brænde af, når det er meget tørt i skoven normalt om sommeren. Omvendt er det også for dyrt at brænde af når alt er pladdervådt. Marts og april samt oktober og november er normalt de bedste måneder til opgaven. Skovens Dag Søndag den 7. maj 2017 Selv om de fleste danskere kender og elsker skoven, så er det ikke mange, der ved, hvad skovdrift betyder for skovens udseende, naturen, miljøet og samfundet generelt. Skovbruget må selv sørge for at fortælle om skovenes herligheder, gavn og muligheder. Det kan du gøre på Skovens Dag ved at afholde et arrangement i netop din skov. Er du interesseret, eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Alex Møllbach, Dansk Skovforening på Læs mere på Foto: Søren Paludan Foto: Søren Fodgaard

14 Råvildt i ubalance Råvildtbestanden har vokset sig så stor, at den er til fare for sig selv (og til gene for skovdyrkeren). Foto: Gunnar Creutz, Wikimedia Commons Gennem mange år steg råvildtbestanden konstant i stort set hele Europa. Alle var glade flere fik mulighed for at betragte eller jage dette elegante hjortedyr, og ikke et læhegn eller en vildtremise var for lille til at huse en rå med lam. Med råvildtsygen på Fyn og områder med små og skravlede rålam er der ikke tvivl om, at råvildtbestanden har vokset sig så stor at den er til fare for sig selv. Hertil kommer skovdyrkerens ærgrelse over, at foryngelse af flere af skovens træer kun er mulig under hegn. Hvor meget råvildt er der på terrænet? Altid mere end man regner med. I Bayern har man fundet ud af, at hvis man går en time og ser 5 stk. råvildt, svarer det til 40 stk./100 hektar, og ser man 12 stk. på en time, er bestanden i omegnen af 70 stk./100 hektar. Et eksempel fra et engelsk militært øvelsesterræn på 364 hektar giver også et fingerpræg. Vildtforvalteren på stedet anslog, at terrænet husede 35 stk. råvildt. Efterfølgende foretog man en tælling fra helikopter og gentog flyvningen i 6 år, og her viste bestanden sig at ligge på mellem 180 og 200 dyr. Kan man fodre sig ud af problemet? Nej, det kan man ikke. Hverken foderautomater eller fodermarker skaber balance i en råvildtbestand eller afholder råvildtet fra at æde skovens træer og buske. Et rådyr æder dagligt 2000 knopper og skud, og har man 50 dyr i skoven, og det er vinter i 120 dage, er behovet 12 millioner knopper, og så rækker de 500 ege fra forårsplantningen ikke langt. Råvildt kan ikke leve af tilskudsfoder, men har behov for at gå og nippe af knopper og skud. Fodring kan udskyde pinen ved at øge den tilgængelige fodermængde, men problematikken med overbelægning og øget smittetryk fra parasitter kan den ikke løse. 14 Skovdyrkeren

15 Kan man skyde sig ud af problemet? Ja, det kan man faktisk godt, men der skal radikale metoder til, og det skal ske inden, der går sygdom i bestanden. Har man først en råvildtbestand, hvor dyrene er små, råen har et eller måske to lam, så skal afskydningen øges voldsomt, for at indgrebet har sin virkning. En forøgelse af afskydningen på % ændrer intet på bestanden, da den øgede overlevelse blandt lammene straks lukker dette hul. Skal en råvildtbestand i ubalance gå mod balance, skal afskydningen øges med 100, 300, 500 % over en årrække, før det ændrer noget. Årlig tilvækst Antal rådyr Figur 1: Ved konstant areal, variation i årlig tilvækst som funktion af antal dyr i en råvildtpopulation. Er der fare for at skyde bestanden væk? Næppe. Råvildt øger reproduktionen, når fødegrundlaget øges, og leveforholdene bedres, ved at bestanden mindskes. Fra at råen får 1-2 lam, vil den i stedet få 2-3 lam. Figur 1 viser, at ved et konstant areal vil en lille og sund bestand på 60 dyr have samme reproduktion som 140 dyr i en stor og ringe bestand. En lille og sund bestand er til fordel for både jægeren og skovejeren. Tilvæksten i råvildtbestanden sker som store sunde dyr, som er noget sjovere at få på vildtparaden end de små, svagelige dyr, som den store bestand kaster af sig. Ligeledes er bidskaderne mindre ved den lille bestand, da der er færre munde at mætte. Pejlemærker for råvildtbestandens vitalitet og sundhed En råvildtbestands vitalitet og sundhed kan måles på vægt, vækst og fertilitet. Vil du følge din råvildtbestand, er det en god idé at føre statistik over de nedlagte dyrs vægt, længde på underkæben og antal gule legemer i råens æggestokke. Jo større vægt, jo længere underkæbe og des flere gule legemer, des stærkere er din råvildtbestand. Hvilken jagtform skal man så vælge? Skal råvildtbestanden minimeres på en effektiv og human måde, er trykjagt den oplagte jagtform. Et antal jægere placeres i hochsitzer rundt om i skoven. En hundefører bevæger sig stille og roligt rundt i skoven med vinden i ryggen, så råvildtet får tidlig fært af hundeføreren og stille og roligt bevæger sig væk fra forstyrreren. Råvildtet kommer således for jægerne som gode mål, og forstyrrelserne på vildtet er ganske begrænset. Det er stort set umuligt, og forbundet med megen stress for vildtet, at nedbringe råvildtbestanden ved traditionel drivjagt med skytte- og driverkæder. Jægernes ansvar Med dagens landskab som passer råvildtet godt og med begrænsede naturlige fjender, er der kun jægerne til at sikre en sund råvildtbestand i Danmark. Artiklen er skrevet på baggrund af bogen: Cervidés et forêt Retablir une harmonie af Francis Roucher. Hvis råbildtbestanden skal minimeres, er trykjagt en effektiv og human måde at gøre det på. Foto: Peter Lassen Skovdyrkeren

16 Hvad blev der af asken? Tvangshugning af ask grundet angreb af asketoptørre er godt i gang med at fjerne asken fra de danske skove. Kun en ganske lille del af askene er modstandsdygtige over for svampen, og håbet er, at disse sunde træer på sigt kan videreføre de oprindelige aske i Danmark. Men hvor har de huggede aske endt deres dage. Er de alle røget i brændeovne, endt i fliskedlerne på fjernvarmeværkerne, eller er de brugt til noget ædlere. Læsning af ask i containere. Containerne tømmes med kæde og gummiged. Indtryk fra et stort råvarelager i Kina. 16 Skovdyrkeren

17 Svaret får vi i Asien ironisk nok samme verdensdel, hvor svampen, der forårsager asketoptørren, stammer fra. Sidst i 1990 erne var der en stor eksport af bøgefinérkævler til Asien og specielt Kina. Det var en givtig tid for skovene, for prisen var høj og efterspørgslen enorm. Bøgeeventyret stoppede dog brat, da markedet ændrede sig omkring årtusindskiftet. Men den erfaring i handel og logistik, som var opbygget hos råtræhandlerne kom skovene til gode, da vi nogle år senere stod med en stor mængde ask, som bare stod og sygnede hen. Den danske efterspørgsel på askekævler havde gennem en årrække været begrænset for i dag at være helt væk. Kina var nærmest umættelig, men også Vietnam købte danske askekævler. Her skal siges, at asken i mængde er en lille træart i Danmark og Europa. Samtidig bevæger asketoptørren sig frem i Europa med nogle hundrede kilometer om året, så udbuddet af askekævler har ikke været voldsomt og pludseligt set med verdensmarkedets briller. Hugsten af syge ask i Europa foregår i nogenlunde god ro og orden. I starten aftog Kina op mod 90 % af de danske askekævler, mens Vietnam aftog de sidste 10 %. Transporten foregår i skibscontainere og er forholdsvis billig, da containerne skal tilbage til Østen for igen at fyldes op med tegnestifter, fuglepinde, fjernsyn med mere. Panikken blandt skovfolk var dog ved at melde sig for fire år siden, da Kina indførte importforbud på askekævler. Kineserne anførte svampen som årsag til importforbuddet nogle mener dog at svampen var en undskyldning for at lukke for importen. Efter lidt uro aftager Vietnam nu hovedparten af vores askekævler. Indien og andre lande tager også nogle partier, og efterspørgslen er stadig god. Hovedparten af askekævlerne bliver skåret op på savværk og brugt til møbler. Den traditionelle anvendelse af ask til skafter, grundet askens gode styrkeegenskaber, finder også sted. En mindre mængde ask er anvendt til gulve, finér og andet. Mon ikke det glæder de fleste skovfolk, at vores syge ask trods alt bliver brugt højt oppe i værdikæden og ikke bare brændes af. At der så er eksempler på at europæisk træ bliver brugt til at lave kopimøbler af danske møbelarkitekter er selvfølgelig en streg i regningen. Tak til Carsten Tolderlund, Atlas Timber & Hardwood for fotomateriale og input til artiklen. Savning af ask: Det er ikke sikkerhedsudstyret, der springer i øjnene. Reklameskilt med Y-stolen fanget i Kina. Designet af Hans J. Wegner. Stolen er næppe lavet på licens. Skovdyrkeren

18 Safterne stiger og nogle af dem kan udnyttes Birketræernes saft har været udnyttet i århundreder. Den kan tappes fra medio marts til slutningen af april. Tapningen er enkel, og den giver ganske stort udbytte. Læs mere om dette her. Der er ingen grund til at bore for langt ind det er i træets levende splintved, at saften findes. I Dansk Urtebog fra 1648 skriver Simon Pauli: Dersom man om foråret vil bore bullen af dette træ [birken] igennem med et bor, da drypper og rinder et klart vand ud deraf, hvilket har en ikke uliflig smag. Birkens saft har altså været kendt og anvendt i Danmark i århundreder. Nok mest i gæret form, hvor den beskrives som `en ganske god og læskende sommerdrik eller som `en mousserende, lidt syrlig og tørststillende vin. Ikke alle var dog lige begejstrede; således skriver St. Steensen Blicher, at den er vel så som så går ned, når ej anden vin er at få. Birkesaft kan bruges til mange ting, og et enkelt træ kan give op mod liter i døgnet, hvis vejret er godt. Endnu mere udbredt har anvendelsen været i vore nordiske broderlande som Sverige og Finland, i Baltikum og i Rusland. Altså landene med de store birkeskove. 18 Skovdyrkeren

19 Hvad anvender man birkesaft til? Af birkens saft er % rent vand. De sidste 1-2 % er fortrinsvis sukkerstoffer samt små mængder af salte og mineraler. Når den drikkes direkte fra træet smager den også som en mineralvand med en lille smule sødme. Frisk birkesaft har en holdbarhed på cirka 5 dage i køleskab. Saften er også meget velegnet til nedfrysning, således at man kan nyde birkesaft hele året. Saften kan indfryses i plastikdunke eller bag-in-box-poser. Efter optøning er holdbarheden som ved frisk birkesaft. Saften kan også bruges ved bagning, til is, i madlavning og til ølbrygning. Brød bagt med birkesaft synes at hæve mere end andet brød og får en delikat smag. Birkesaft kan også indkoges til en tyktflydende sirup, som kan anvendes i desserter og saucer (10 liter saft bliver til 1 dl sirup på 5-6 timer. Kan eventuelt sødes med rørsukker). Ved brug i madlavning har den en smagsforstærkende virkning. Prøv at tilsætte lidt birkesaft under tilberedningen af for eksempel en gullasch, stuvning eller lignende. Det samme gør sig gældende ved sorbetis på frugtpure, hvor smagen af bærrene bliver mere nuanceret. Samtidig bliver sorbeten blødere over et lavere temperaturniveau end normalt. Tapning Birkesaft kan tappes fra det tidspunkt, safterne i birketræet begynder at stige. Det vil efter en typisk vinter sige cirka fra midten af marts frem til træernes udspring i april. Hvis man i første omgang kun er interesseret i begrænsede mængder saft, kan man kappe en fingertyk gren og binde en flaske fast omkring grenen. Den vil hurtigt være fuld. Men hvis man er ude efter lidt større mængder, borer man hul i selve stammen. Vælg gerne et midaldrende træ med en diameter på mindst centimeter. Der bores et hul i stammen cirka centimeter over jordoverfladen. Boret skal passe til den studs eller den slange, man har til rådighed, for eksempel millimeter. Der bores lidt skråt opad, cirka 8 centimeter ind i træet, dog højst til midten af træet. Derefter renses hullet eventuelt med varmt vand. Den yderste del af træet er det levende splintved, der fører saften op i træets krone. I det midterste kerneved er karrene lukkede, så der er ingen grund til at bore for langt ind. I hullet monteres herefter en slange eller tappestuds, der forbindes med en spand eller dunk ved foden af træet. Man bør tilse safttapningen ved det enkelte træ en til to gange om dagen, da der i godt vejr kan tappes op til liter per træ i døgnet. Der kommer mest saft i de tidlige morgentimer. Efter endt tapning bankes en trædyvel ind i hullet. Den slås helst i niveau med veddet og ikke med barken, så hullet lettere overvokses. Inden flytning af udstyr til et andet træ bør udstyret vaskes grundigt. Studser og slanger bør yderligere steriliseres i kogende vand en gang hver dag, specielt i lunt vejr. Man bør kun tappe fra det samme træ hvert 2. eller 3. år for ikke at svække træet. Brug aldrig samme hul igen, da hullet fra tidligere tapninger kan være inficeret med svampebakterier med mere. Og lav ikke det nye hul i samme højde som det gamle for at undgå, at træet knækker i storm. I hvert fald to firmaer sælger færdige sæt med slanger, studser, dunke og dyvler: og inkl. fotos) Kommercielle produkter lavet på birkesaft På den lille isfabrik på Skarø er birkesaft en grundingrediens i al deres is. Saften skulle efter sigende give en god konsistens. En dansk fabrikant begyndte i et samarbejde med Ørbæk Mosteri på Fyn at sælge en økologisk læskedrik, Sealand Birk. Da hans danske leverandør ikke kunne følge med, køber han nu saft i Finland. Sidste år solgte han en million liter af læskedrikken. 90 % går til eksport til blandt andet Sydkorea og USA. På Systembolaget i Sverige kan man købe en mousserende vin a la Champagne lavet på birkesaft af et lille bryggeri i Jämtland, `Sav Sparkling. 333 SEK per flaske. Samme firma laver også snaps på basis af birkesaft. Skovdyrkeren

20 Skovdyrkernes Hus Skovdyrkernes hovedbestyrelse besluttede for nylig at flytte Skovdyrkernes sekretariat fra København til Ry i Midtjylland. Beslutningen fulgte en indstilling fra skovridere og sekretariatschef. Parallelvej 9a i Ry huser blandt andet Skovdyrkerne Midt og Skovdyrkernes eget eksportselskab Green Product A/S. Fremover vil bygningen ligeledes huse Skovdyrkernes sekretariat, som efter 33 år i hovedstaden flytter fra Skovenes Hus på Frederiksberg. Foto: Kristian Løkke Kristensen Skovdyrkerne fik et fælles sekretariat ved dannelsen af De Danske Skovdyrkerforeninger i I begyndelsen var det deltidsbetjent af en af foreningernes skovridere og havde i mange år til huse hos skovrider Kjeld Ramsing i Skanderborg. Men sekretariatet fik i 1979 sit eget personale, og siden 1984 for 33 år siden har man haft til huse i Skovenes Hus på Amalievej 20, Frederiksberg C. 20 Skovdyrkeren

21 Huset ejes af Dansk Skovforening og har gennem tiden ud over Dansk Skovforening selv været adresse for en lang række organisationer og firmaer med tilknytning til dansk skovbrug. Blandt andet Skovteknisk Institut, skovbrugets arbejdsgiverforening, skovfogedernes fagforening, Danske Juletræer (tidligere Juletræsdyrkerforeningen) og altså De Danske Skovdyrkerforeninger. Man har gennem årene haft glæde af den tætte kontakt med disse øvrige aktører i skovbruget. Både vedrørende det praktiske samarbejde, og (måske især) vedrørende det politiske område, hvor den nære kontakt med Skovforeningen har været en fordel. Ændrede opgaver Sekretariatet har imidlertid i de senere år i stadig større udstrækning fokuseret på foreningernes drift ved fælles projekter omkring forretningsudvikling, it-udvikling, konceptudvikling med videre. Dette tættere samarbejde blev muligt, da foreningerne for godt fem år siden fik forhandlet nye vedtægter med Konkurrencestyrelsen, hvorved vi nu betragtes som en konkurrenceretlig koncern. I den situation er beliggenheden i København blevet mere unaturlig og samtidig besværlig i forhold til det praktiske samarbejde. Beslutningen er taget i lyset af, at den nuværende sekretariatschef Svend J. Christensen har valgt at lade sig pensionere til sommer, og man derfor skal finde en ny sekretariatschef. Ry i Midtjylland er vurderet som den mest optimale placering. Her har Skovdyrkerne Midt deres egen bygning, hvor der er fin plads til sekretariatet, og her bor i forvejen det fællesejede aktieselskab Green Product, der står for Skovdyrkernes eksport af juletræer og klippegrønt. Bygningen har allerede internt fået navnet `Skovdyrkernes Hus. Sekretariatets rolle Sekretariatets mission er at sikre Skovdyrkernes fremtid ved at lede udviklingen og gennemførelsen af den fælles strategi, som den er fastlagt af hovedbestyrelsen, samt iværksætte de fælles beslutninger i skovridergruppen og fremme det tværgående samarbejde. Sekretariatschefen har med reference til hovedbestyrelsen ansvar for følgende: Implementering af og opfølgning på den fælles strategi Overvågning af foreningernes lokale strategier og opfølgning på disse Implementering af fælles handlingsplaner Den fælles markedsføring Den fælles personalepolitik Kontakt til pressen, til resten af det skovbrugsfaglige erhverv og til det politiske system med mere. Sekretariatets vigtigste opgaver er i det daglige at være omdrejningspunkt for følgende: Videnopsamling om relevant lovgivning, tilskudsordninger og lignende Arbejdet med videndeling internt i organisationen Den fælles markedsføring og information, inklusiv hjemmeside, nyhedsmails og nærværende medlemsblad Konceptudvikling og innovation i øvrigt Intern statistik og benchmarking Administrative ydelser i form af tryksager, fælles rabatordninger, forsikringer med videre. Grundlæggende er det en del af sekretariatets opgave at sikre, at foreningerne og deres tilbud til medlemmerne holdes på et højt niveau. Sekretariatets opgaver finansieres af lokalforeningerne efter en af hovedbestyrelsen vedtaget fordelingsnøgle. Flytningen vil yderligere bringe sekretariatet tæt på Skovdyrkernes driftsmæssige aktiviteter. Og det vil understøtte integrationen mellem foreningerne med mulighed for en stærkere fælles udvikling. Der vil samtidig blive en forbedret logistik, idet mødefaciliteterne i Ry kan nås fra alle de nuværende fem foreningskontorer på omkring en time. Skovdyrkernes udlandsvirksomhed i selskabet Danish Forestry Extension A/S forbliver i København. Skovdyrkeren

22 Alt i naturen følger en årsrytme. De fleste aktiviteter er derfor årstidsafhængige. Det bedste tidspunkt for selve udførelsen kan som regel fastlægges ganske nøje. Noget andet er den planlægning, der går forud. Her opsummeres de næste par måneders vigtige gøremål. Årets gang i skoven... Marts og april måned i skoven... Foråret nærmer sig, så tjek grøfter og overkørsler, inden vandet kommer. Nåletræ, der skoves nu, skal helst ikke ligge for længe i skoven af hensyn til opformering af barkbiller. Det kan være aktuelt at behandle træet for at undgå, at stakkene tjener som opformeringssteder. Begynd klargøring af kulturarealerne, knusning, jordbearbejdning, hegnssætning mv. Der skal bestilles planter hjem, hvis det ikke allerede er gjort. Det samme gælder materialer til hegning og reparation af veje. Hvis foråret kommer tidligt, kan plantning påbegyndes allerede sidst i marts. Plantesække skal opbevares mørkt og køligt. Skal der være hegn om kulturerne, så sæt det før plantning. Deadline for ansøgninger til en række tilskudsordninger ligger typisk i 2. og 3. kvartal. Snak med din skovfoged, om der er noget, du skal have søgt. I marts og april laver de fleste deres brænde. Hvis det kløves umiddelbart og stables på et solbeskinnet sted med god vindbevægelse, kan det være tørt allerede i juni-juli. I april kommer snudebillerne. Tjek dine nåletræskulturer, når det bliver varmt i vejret.... i juletræerne og grøntet... Jordmidler udbringes på fugtig jord. Planteværnsmidler med bladeffekt udbringes 8-10 dage før træernes udspring. Spørg din skovfoged til råds, og følg anvisningerne for produkterne på etiketten. Behovsbestemt gødskning udbringes gerne delt i to med nogle ugers mellemrum. Hold øje med forekomst af galmider i nordmannsgranerne og store brune ædelgranlus (også kaldt stammelus) på topskuddene. Specielt i perioder med varmt vejr. Endvidere skal der holdes øje med eventuelle angreb af snudebiller i unge planter i skovkulturer og på nobilistræer. Foretag bekæmpelse efter behov. Fuglepinde sættes på for at beskytte topskuddene.... og hos vildtet I marts er den naturlige føde sparsom, så hvis man har fodret vildtet henover vinteren, er det vigtigt at fortsætte nu. Det er netop nu, at det er allervigtigst at fodre agerhøns og fasaner. Jo bedre huld hønen er i forud for ynglesæsonen, des bedre resultat. Krager og husskader kan reguleres efter forudgående ansøgning frem til medio april. En indsats her kan forøge ynglesuccessen hos terrænets øvrige fugle. Planlæg den kommende sæsons vildtagre nu. Placeringen afhænger af mange faktorer. Udnyt gerne kiler og lignende ukurante landbrugsarealer til vildtagre. Og husk, at hvis man overholder nogle få simple betingelser, bevares grundbetaling på arealerne, og man behøver ikke anmelde vildtagrene særskilt. Og så er det plantetid for læhegn og remiser. Husk, at få sat hegn om de nye beplantninger eller på anden måde afværge vildtskader. Eventuelt ved sprøjtning med Trico. Karsten Raae, Kenneth Klausen, Asbjørn Hellesøe-Jensen 22 Skovdyrkeren

23 Benyt en del af skovningsindtægten til at vedligeholde skovens vejnet Foreningen skover for øjeblikket meget træ hos medlemmerne. Når der sælges råtræ fra skoven, er det vigtigt at vejen, som træet lægges ved, kan klare tung trafik. Det er nødvendigt, at vejen kan bære under alle normale vejrforhold altså også perioder med længere tids nedbør. Gennemførelsen af et skovningsprojekt er en god lejlighed til at vedligeholde skovens vejnet. Dels for at sikre at træet faktisk kan afhentes, dels fordi indtægterne fra skovningen normalt giver mulighed for at bruge lidt penge på vejvedligeholdelse. Du kan læse mere om kravene til bilfaste veje i vores faktaark og artikler på vores hjemmeside, ved at søge på `krav til bilfast vej. Markvandring: Oplev hvad en skovrejsning kan udvikle sig til Vil du gerne opleve, hvordan en skovrejsning på kort tid skaber natur og øger herlighedsværdien på en ejendom? Kom med på Skovdyrkerne Midts markvandring hos Poul Henning Elkjær, hvor du får viden om tilskudsmulighederne, hvilke krav der stilles til en plantning med tilskud, samt et indtryk af hvad en skovrejsning kan udvikle sig til. For de interesserede er der mulighed for at køre cirka 10 kilometer til en ældre skovrejsning, hvor der netop er foretaget den første gennemhugning. Tid: Torsdag den 6. april kl Mødested: Høgdalvej 36, 8632 Lemming Salg af materialer Skovdyrkerne Midt sælger en lang række produkter især til juletræsproduktionen. Du kan finde sortiment og prisliste på vores lokale hjemmeside: Bestilling kan ske ved at sende en mail til eller ved at kontakte til din skovfoged. Priserne er eksklusiv moms og ab lager på Parallelvej 9a, 8680 Ry. Husk også, at vi har en rabatordning hos HD2412, hvor du som medlem af Skovdyrkerne Midt får 10 % rabat, når du handler i butikken i Viborg. Skræmmedrage Bestillingsstørrelse Pris Skræmmedrage med 10 meter teleskopstang og jordspyd med drejefunktion < 4 stk stk stk kr./stk kr./stk kr./stk. Skovdyrkeren

24 Skovdyrkerkalenderen Magasinpost MMP ID- nr Tirsdag den 6. april kl Markvandring: Oplev hvad en skovrejsning kan udvikle sig til. Hos Poul Henning Elkjær, vi mødes Høgdalvej 36, 8632 Lemming. Onsdag den 14. juni kl Årets skovudflugt til Linå Vesterskov. Oplev nogle af landets største grantræer. Mere information i næste nummer af Skovdyrkeren. Skovdyrkerforeningen Midt Medarbejdere Skovrider Henrik Buhl mobil Forstfuldmægtig Kristian Løkke Kristensen mobil Skovfoged Kai Boisen mobil Skovfoged Simon Kortnum Fabricius mobil Skovfoged Lars Hedegaard mobil fax Skovfoged Kristian A. Larsen mobil Skovfoged Henrik Dodensig Larsen mobil Skovfoged Klaus Lindhardtsen mobil fax Skovfoged Niels Dalby Nielsen mobil Skovfoged Bent W. Nielsen mobil Skovfoged Christoffer Nikolajsen mobil Skovfoged Casper Pleidrup mobil Skovfoged Henning Post mobil fax Skovfoged Peter Sejr mobil Administration Anette Stenner Juhl - Pia Fredslund Hansen - Birte Kalstrup - Kontor Skovdyrkerforeningen Midt Parallelvej 9 A, 8680 Ry tlf Udgiver: De Danske Skovdyrkerforeninger Amalievej Frederiksberg C Ansvarshavende redaktør: Per Hilbert Redaktør: Tine Nordentoft Thorsen Gæsteredaktør: Ulrik Kragh Hansen Tryk: PE offset A/S - ISSN X Forsidefoto: Kristian Løkke Kristensen. Skovdyrkernes hovedbestyrelse besluttede for nylig at flytte Skovdyrkernes sekretariat fra København til Ry i Midtjylland.

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at Nyd din skov og dyrk den med Skovdyrkerne Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at renovere dine læhegn med overskud øge din ejendoms herlighedsværdi

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Lidt om bål. Bålregler

Lidt om bål. Bålregler Natur/teknik Lidt om bål Side 1 Lidt om bål Bål er varme. Bål er mad. Bål er lys og gløder. Lige fra urgamle tider har ilden været en vigtig del af menneskets liv. Det at kunne lave ild gav varme og magt.

Læs mere

Retningslinier for afbrænding

Retningslinier for afbrænding ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Retningslinier for afbrænding af halm, kvas, haveaffald og bål m.v. Februar 2003 Århus Brandvæsen Kirstinesmindevej 14, 8200 Århus N - Tlf. 8676 7676 Fax : 8676

Læs mere

Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding i det fri af halm, kvas, haveaffald og bål m.v.

Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding i det fri af halm, kvas, haveaffald og bål m.v. BEK nr 679 af 14/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin., Beredskabsstyrelsen, j.nr. 2013/029887 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Beredskabet Slagelse Landevej 3, 4220 Korsør. TLF. 58 57 97 00 E-mail: beredskab@slagelse.dk

Beredskabet Slagelse Landevej 3, 4220 Korsør. TLF. 58 57 97 00 E-mail: beredskab@slagelse.dk Regulativ for afbrænding i Slagelse Kommune August 2009 Beredskabet Slagelse Landevej 3, 4220 Korsør. TLF. 58 57 97 00 E-mail: beredskab@slagelse.dk 1 1. GENERELT...3 Brandhensyn...3 Miljøhensyn...3 Hvad

Læs mere

Afbrænding. af haveaffald, sankthansbål, halm, kvas m.v., brug af grill og ildsteder i Aalborg Kommune

Afbrænding. af haveaffald, sankthansbål, halm, kvas m.v., brug af grill og ildsteder i Aalborg Kommune Afbrænding af haveaffald, sankthansbål, halm, kvas m.v., brug af grill og ildsteder i Aalborg Kommune Februar 2015 Beredskabscenter Aalborg Brand & Sikkerhed Thomas Boss Gade 6 Postboks 529 9100 Aalborg

Læs mere

Grill, bål og ukrudtsbrænder. - med omtanke

Grill, bål og ukrudtsbrænder. - med omtanke Grill, bål og ukrudtsbrænder - med omtanke Læs, hvordan du håndterer grill, bål og ukrudtsbrændere, så hverken du eller andre kommer til skade. Sund fornuft, forsigtighed og hensynsfuldhed er nøgleordene.

Læs mere

Retningslinier ved. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Afbrænding af haveaffald, Sct. Hans bål, halm, kvas m.v. Forebyggende afdeling. 1.

Retningslinier ved. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Afbrænding af haveaffald, Sct. Hans bål, halm, kvas m.v. Forebyggende afdeling. 1. Forebyggende afdeling Retningslinier ved Afbrænding af haveaffald, Sct. Hans bål, halm, kvas m.v. 1. udgave Juli 2009 Vagtcentral (døgnåben) Ådalsvej 52, 2970 Hørsholm. Telefon 4580 3355 Telefon 4580 3355

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Brancheindsats mod Neonectria

Brancheindsats mod Neonectria Brancheindsats mod Neonectria Skovplanteringens årsmøde 2014 Gunnar Friis Proschowsky Overblik Indledning: En brancheindsats, hvorfor står jeg her? Hvad er Neonectria? Lidt Historik Vi ved kun lidt smitteveje,

Læs mere

ukrudtsbrænder VIDSTE DU, AT:

ukrudtsbrænder VIDSTE DU, AT: VIDSTE DU, AT: Brandvæsenet rykker ud til ca. 100 brande om året i Danmark pga. uhensigtsmæssig adfærd i forbindelse med anvendelse af grill? Brandvæsenet rykker ud til ca. 200 brande pga. afbrænding i

Læs mere

Informationsblad. Birkesaft og Birkevin

Informationsblad. Birkesaft og Birkevin Informationsblad Birkesaft og Birkevin Kan man drikke birkesaft? Ja, og man kan ligefrem blive forfalden til det. Mindst to familiemedlemmer er allerede blevet det! Tapning af birkesaft er en gammel tradition

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Regler for afbrænding

Regler for afbrænding Regler for afbrænding af halm, kvas, haveaffald og bål m.v. Gældende for erhverv og private 3. udgave juni 2013 HAR DU TILLADELSEN I HUS? Miljøhensyn Enhver afbrænding af affald udenfor dertil godkendte

Læs mere

Regler for afbrænding i Skive Kommune. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK

Regler for afbrænding i Skive Kommune. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK Regler for afbrænding i Skive Kommune Skive det er RENT LIV SKIVE.DK Afbrænding af affald er som hovedregel kun tilladt på dertil godkendte anlæg. Det betyder som udgangspunkt, at private borgere ikke

Læs mere

De Danske Skovdyrkerforeninger har opnået en status som. paraply-organisation under den skovcertificeringsordning, som hedder PEFC.

De Danske Skovdyrkerforeninger har opnået en status som. paraply-organisation under den skovcertificeringsordning, som hedder PEFC. Øst Nr. 7 Maj 2007 Skovdyrkerforeningerne PEFC-certificeret Læhegn Skovnings- og plantesæsonen vel overstået Igen tilskud til skovrejsning Forretningsbetingelser Sommerferieplanen 2007 Skovdyrkerforeningerne

Læs mere

Bål. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse

Bål. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse Bål Indholdsfortegnelse Brændeværdier... 2 Båltænding... 3 BÅLSTART... 3 Båltyper... 4 KOGEBÅL... 4 GLØDEBÅL... 4 Gammelmandsild... 5 Jægerild... 6 Nying ild... 7 Pagodebålet... 8 Pyramidebålet... 9 Stjernebål...

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v.

Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v. 545 af 12/07 1991 ; Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v. Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v. Indholdsfortegnelse: Miljømin. Bek. nr. 545 af 12. juli 1991 Ændringer

Læs mere

Øst. Råtræ og skovning

Øst. Råtræ og skovning Øst Februar 2010 nr. 1 Indhold: Råtræ og skovning Brænde og varme Juletræerne og klippegrøntet Nogle skovtilskud indberettes via fællesskemaet Dyrkningsaktuelt - Natur og vildt Læsning af bøg i containere

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Guide: Sådan tænder du et bål

Guide: Sådan tænder du et bål Guide: Sådan tænder du et bål Af: Henrik Vang Christensen, indehaver af www.børninaturen.dk Hvad bruger du som tænd kilde til at få gang i bålet? Hvor lang tid går der, inden du kan lave snobrød? Hvad

Læs mere

Vejledning om regler for afbrænding i Slagelse Kommune

Vejledning om regler for afbrænding i Slagelse Kommune Vejledning om regler for afbrænding i Slagelse Kommune Vejledning om regler for afbrænding i det fri af halm, hugstaffald, kvas, lyng, siv og rør, haveaffald og bål m.v. Center for Beredskab Slagelse Landevej

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

REGULATIV FOR AFBRÆNDING AF HAVEAF- FALD

REGULATIV FOR AFBRÆNDING AF HAVEAF- FALD REGULATIV FOR AFBRÆNDING AF HAVEAF- FALD 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Lovgrundlag... 3 2 Gyldighedsområde... 3 3 Definitioner... 3 4 Formål... 3 5 Afgrænsninger... 4 6 Vilkår for afbrænding... 6 7 Klager...

Læs mere

IPM bekæmpelse af honningsvamp

IPM bekæmpelse af honningsvamp IPM bekæmpelse af honningsvamp Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Honningsvamp er en skadevolder, som er knyttet til skovjord. Bekæmpelse

Læs mere

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies v/ Ulrik Kragh Hansen og Michael Rasmussen, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Program Velkomst Neonectria neomacrospora (ædelgrankræft) Præsentation

Læs mere

Inspiration fra Pharmakons køkken

Inspiration fra Pharmakons køkken Inspiration fra Pharmakons køkken Maj 2014 Maj måneds inspiration fra køkkenet har overskriften Du skønne rabarber. Vi har lavet 4 dejlige opskrifter, hvor rabarber indgår. Rabarber-cava med ingefær Rugboller

Læs mere

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

Skadevoldere i nordmannsgran

Skadevoldere i nordmannsgran Skadevoldere i nordmannsgran Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Venche Talgø, Bioforsk Kvalitetsnedsættende skader Skader på nåle Typisk svampeangreb, bladlus

Læs mere

Vejledning om regler for afbrænding i Slagelse Kommune

Vejledning om regler for afbrænding i Slagelse Kommune Vejledning om regler for afbrænding i Slagelse Kommune 2015 Vejledning om regler for afbrænding i det fri af halm, hugstaffald, kvas, lyng, siv og rør, haveaffald og bål m.v. Center for Beredskab Slagelse

Læs mere

R e g u l a t i v f o r a f b r æ n d i n g a f h a v e a f f a l d

R e g u l a t i v f o r a f b r æ n d i n g a f h a v e a f f a l d R e g u l a t i v f o r a f b r æ n d i n g a f h a v e a f f a l d 1 Lovgrundlag 1.1 Dette regulativ er udarbejdet med hjemmel i: Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1634 af 13. december 2006 om affald.

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...

Læs mere

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Beskæring af vejens træer. - en vejledning Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt

IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Burresnerre er en vanskelig ukrudtsart, som især er

Læs mere

PRISLISTE. Langtømmer løftes over på afkortebord

PRISLISTE. Langtømmer løftes over på afkortebord PRISLISTE ENGROS FEBRUAR 2014 Langtømmer løftes over på afkortebord Lager af granrafter med bark Lundum Savværk ApS Torpvej 59, Lundum 8700 Horsens Tlf. 7565 42 58 Fax 7565 49 44 www.lundumsavvaerk.dk

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Hvad brændestablen gemte.

Hvad brændestablen gemte. Hvad brændestablen gemte. Af: Magnus Gammelgaard Min lillebrors familie har en sommerhushave på Djursland. Ikke en grund som de andre sommerhusejere, der gør hvad de kan for at få det hele til at se ordentligt

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Fremtidens Puls. i Skovdyrkerne Nord-Østjylland SkovdyrkerforeningenNord-Østjyllanda.m.b.a.

Fremtidens Puls. i Skovdyrkerne Nord-Østjylland SkovdyrkerforeningenNord-Østjyllanda.m.b.a. Fremtidens Puls i Skovdyrkerne Nord-Østjylland 2016-2017 SkovdyrkerforeningenNord-Østjyllanda.m.b.a. Marsvej 3, Paderup 8960 Randers SØ Danmark CVR-nr. 35 50 41 17 tlf. 86 44 73 17 fax 86 44 81 87 sno@skovdyrkerne.dk

Læs mere

Klima-postkort til en politiker. En klimaopfindelse. Hvad skal du bruge. Sådan gør du. Hvad skal du bruge

Klima-postkort til en politiker. En klimaopfindelse. Hvad skal du bruge. Sådan gør du. Hvad skal du bruge En klimaopfindelse Vi kan gøre noget ved de klimaforandringer. Mange mennesker er allerede i gang. Du kan være med. Få en god ide. Tegn, tænk, byg og opfind en klima-løsning. KOPIARK 1 Klima-postkort til

Læs mere

Sæson 2014 Evaluering og analyser. Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt

Sæson 2014 Evaluering og analyser. Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt Sæson 2014 Evaluering og analyser Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt Juletræer 2014 - opstart Efterspørgsel efter standard-træer til kæderne forløb normalt kvalitet/sortering kontra

Læs mere

Danske Juletræer. 1. Kaukasus er hovedkilden til nordmannsgranfrøet og vil være det en rum tid endnu.

Danske Juletræer. 1. Kaukasus er hovedkilden til nordmannsgranfrøet og vil være det en rum tid endnu. Danske Juletræer Temadage 2014 Oplæg: 1 Kaukasus er hovedkilden til nordmannsgranfrøet og vil være det en rum tid endnu 2 Nye regler på vej for herkomstkontrollen med importeret nordmannsgranfrø 0 Hvor

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

Vejledning om afbrænding i det fri

Vejledning om afbrænding i det fri Vejledning om afbrænding i det fri Afbrænding af affald giver anledning til miljøgener. Derfor er afbrænding kun tilladt i et begrænset omfang, og i miljølovgivningen er der fastsat regler for hvad der

Læs mere

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier Øst August 2007 Indhold Tilskud til grøn driftsplan og skovdrift Grøn driftsplan Tilskud til foryngelse Tilskud til særlig drift Skovdyrkernes grønne driftsplaner i praksis Tilskud til grøn driftsplan

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Sådan tegner du marker til fællesskema udgivet oktober 2016

Sådan tegner du marker til fællesskema udgivet oktober 2016 Sådan tegner du marker til fællesskema 2017 - udgivet oktober 2016 Du kan begynde på dine markkort i god tid før fællesskemaet åbner 1. februar 2017. I denne guide kan du læse, hvad du skal være opmærksom

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1) Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød

Læs mere

Nye penge til skovrejsning

Nye penge til skovrejsning Nye penge til skovrejsning S-SF-R regeringen og støttepartiet Enhedslisten er enige om, at der skal rejses mere skov, herunder bynær skov, og at EU's landdistriktsmidler i højere grad skal målrettes mod

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet.

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet. Stormstabilitet 2: Lær at læse en bevoksnings stormstabilitet Af dr.agro Christian Nørgård Nielsen, Skovbykon Præsentation af to former for stabilitet: Enkelttræ-stabilitet skabes når det enkelte træ kan

Læs mere

Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik.

Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik. Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik. Annette Rosengaard Holmenlund* Berit Kiilerich** Mons Kvamme*** *Agronom, Sheep and Goat Consultant. **Fårehyrde, Lystbækgaard. ***Botaniker,

Læs mere

Aarhus Brandvæsen 2015. Vejledning om

Aarhus Brandvæsen 2015. Vejledning om Aarhus Brandvæsen 2015 Vejledning om Afbrænding af bål og grill m.v. Formål Formålet med denne vejledning er at informere om gæl- dende bestemmelser om afbrænding i Aarhus Kommune. Denne vejledning er

Læs mere

Læbælter. Dybdepløjet / reolpløjet. Antal Rækker. Alm. pløjet Renhold Ingen renhold. 1a 3 x x. 1c 3 x x. 1d 3 x x. 1f 6 x x x.

Læbælter. Dybdepløjet / reolpløjet. Antal Rækker. Alm. pløjet Renhold Ingen renhold. 1a 3 x x. 1c 3 x x. 1d 3 x x. 1f 6 x x x. Læbælter Læbælter - nr. 1 på demonstrationsarealet Der er en meget lang tradition for at plante læbælter i Danmark. Rundt omkring står der stadig rester af de første enkeltrækkede læbælter af sitka- eller

Læs mere

Holbækgård Gods Jagtkonsortie Kortmateriale 2016

Holbækgård Gods Jagtkonsortie Kortmateriale 2016 Holbækgård Gods Jagtkonsortie Kortmateriale 2016 11 i siv 1 2-1 12 2-3 2-2 12A 2 2A 13 14 3 7 8 15 4 5 10 9 6 39 33A 40B 41B 34 40 35B 37 33B 32B 35A 32A 32C 31 17 41A 18 38 16 40A 19 30 36 29 Anbefalet

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Sæson 2013 evaluering og analyser. Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt

Sæson 2013 evaluering og analyser. Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt Sæson 2013 evaluering og analyser Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt Juletræer 2013 - afvikling og reklamationer Forsigtig opstart af indkøb grundet konkurs (Praktiker) og leverandørskift

Læs mere

I denne opgave arbejder vi med følgende matematiske begreber:

I denne opgave arbejder vi med følgende matematiske begreber: I denne opgave arbejder vi med følgende matematiske begreber: En meter: 1 m. En kvadratmeter: 1 m. 1 m 2 1 m. En kubikmeter: 1 m 3 Radius-beregning af træet Find omkredsen af træet, mål i brysthøjde. Ca.

Læs mere

Vejens digte. Inger Jakobsen

Vejens digte. Inger Jakobsen Vejens digte Inger Jakobsen Caminoen i Spanien, maj 2011 EN LILLE VEJ En lille vej Hvid og lysende Med grønt græs i midten Og 1000 blomster oh -bare jeg skulle ned af den. Jeg kan næsten ikke dy mig VEJEN

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle!

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Kender du det lille private skovområde Råen i Vetterslev? I den sydligste del af Ringsted Kommune, lidt øst for Vetterslev findes

Læs mere

Afbrænding brug af grill, ukrudtsbrændere mv.

Afbrænding brug af grill, ukrudtsbrændere mv. Afbrænding brug af grill, ukrudtsbrændere mv. Afbrændning af bål Al afbrænding af affald, herunder haveaffald og lignende, er forbudt, med mindre kommunen i et regulativ for husholdningsaffald giver tilladelse.

Læs mere

Håndtering af overgreb på kommunale træer og bevoksninger Hvordan tackler vi det?

Håndtering af overgreb på kommunale træer og bevoksninger Hvordan tackler vi det? Håndtering af overgreb på kommunale træer og bevoksninger Hvordan tackler vi det? EKSEMPLER FRA HORSENS KOMMUNE NATURAFDELINGEN PARKER, SKOVE, GRØNNE OMRÅDER, VEJBEPLANTNING Eksempel 1 2013 Virksomhed

Læs mere

Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden.

Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden. ERFA 2014 Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden. Situationen i 2014. hvor meget blev høstet? Vi laver en lille statistik i gruppen Hvor

Læs mere

Naturplan Granhøjgaard marts 2012

Naturplan Granhøjgaard marts 2012 1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af

Læs mere

Mosehuset. Velkommen til Mosehuset! Foreningen Mosehuset byder dig indenfor, uanset om det er første besøg eller en tilbagevendende begivenhed.

Mosehuset. Velkommen til Mosehuset! Foreningen Mosehuset byder dig indenfor, uanset om det er første besøg eller en tilbagevendende begivenhed. Velkommen til! Foreningen byder dig indenfor, uanset om det er første besøg eller en tilbagevendende begivenhed. I denne mappe kan du/i finde nyttige vejledninger og informationer vedrørende dit/jeres

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen. Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Varsling af generalforsamling

Varsling af generalforsamling Øst Nr. 10 September 2007 Varsling af generalforsamling Plant for vildtet - Tilskud til vildtplanter Ny ansøgningsrunde om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Marjatta og Bredeshave

Læs mere

FSC skovcertificering

FSC skovcertificering FSC skovcertificering Offentligt resume af årlig overvågning Fredericia Kommune 1. OVERVÅGNING OG EVALUERING Som et led i FSC-certificeringen af Fredericia Kommune har PEFC/FSC ansvarlig i kommunen Carsten

Læs mere

SKOVEN, PUBLIKUM OG VILDTET PÅ KOLLISIONSKURS?

SKOVEN, PUBLIKUM OG VILDTET PÅ KOLLISIONSKURS? SKOVEN, PUBLIKUM OG VILDTET PÅ KOLLISIONSKURS? Forskningsprojekter i St. Hjøllund Vildtvenlig skovforyngelse uden hegn Forsøg med midlertidig hegning, elhegn og elektronisk vildtafværgning Publikums

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer

Læs mere

ER DU I TVIVL, OM HALMEN VIL BLIVE GODKENDT? Halmkvalitet på Fynsværket. Læs om kriterierne for godkendelse af halmballer

ER DU I TVIVL, OM HALMEN VIL BLIVE GODKENDT? Halmkvalitet på Fynsværket. Læs om kriterierne for godkendelse af halmballer ER DU I TVIVL, OM HALMEN VIL BLIVE GODKENDT? Halmkvalitet på Fynsværket Læs om kriterierne for godkendelse af halmballer Formål og afvisningskriterier Formål Fynsværket har fyret med halm siden 2009, og

Læs mere

BERETNING 2011-12. De Danske Skovdyrkerforeninger f.m.b.a. tel +45 33 24 42 66 fax +45 33 24 18 44 info@skovdyrkerne.dk www. skovdyrkerne.

BERETNING 2011-12. De Danske Skovdyrkerforeninger f.m.b.a. tel +45 33 24 42 66 fax +45 33 24 18 44 info@skovdyrkerne.dk www. skovdyrkerne. BERETNING 2011-12 De Danske Skovdyrkerforeninger f.m.b.a Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Denmark CVR- nr. 82 28 90 11 tel +45 33 24 42 66 fax +45 33 24 18 44 info@skovdyrkerne.dk www. skovdyrkerne.dk

Læs mere

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen En sikker vej til gode naturoplevelser hvad du kan og må i naturen Gode råd om færdsel Naturen skal opleves! Og det er der heldigvis rigtig gode muligheder for i Danmark. Både fordi vi har en masse spændende

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Fra istid til bøgetid Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit Fra istid til bøgetid Henrik Sell og Anne Rosendal, Naturhistorisk

Læs mere

Kan fåreavlere leve af at lave aftaler med kommuner og naturstyrelse?

Kan fåreavlere leve af at lave aftaler med kommuner og naturstyrelse? Kan fåreavlere leve af at lave aftaler med kommuner og naturstyrelse? 13/02/17 Anette Rosengaard Holmenlund Sheep and Goat Consult www.hyrdetimer.dk, 24 85 99 17 1 Skrev Hyrdetimer håndbog i fårehold og

Læs mere

Best Practice Neonectria ædelgrankræft

Best Practice Neonectria ædelgrankræft Best Practice Neonectria ædelgrankræft S e n i o r r å d g i v e r I b e n M. T h o m s e n I n s t i t u t f o r G e o v i d e n s k a b o g N a t u r f o r v a l t n i n g ( I G N ) F o r s k e r Ve

Læs mere

Beer Machine Q/A. minutter. Herefter er monteringen nemmere Pensel evt. lidt madolie på indersiden af holderne

Beer Machine Q/A. minutter. Herefter er monteringen nemmere Pensel evt. lidt madolie på indersiden af holderne Beer Machine Q/A Samling og test Problem Den store firkantede pakning hopper op i hjørnerne Holderne kan være svære at montere efter pakningen er monteret Beer Machine holder ikke trykket Beer Machine

Læs mere

Introduktion til færdighedsmærker Spejdere med færdighedsmærket bål kan følgende:

Introduktion til færdighedsmærker Spejdere med færdighedsmærket bål kan følgende: Bål Bål er en af de ting de allerfleste forbinder med at være spejder. Vi bruger bålet til madlavning og til hygge. Når vi laver mad på bål, er det en del af det at kunne klare sig uden de teknologiske

Læs mere

Gode råd og vejledning om kompost.

Gode råd og vejledning om kompost. Kompost Gode råd og vejledning om kompost. Hvad er kompost? Kompostering er en helt naturlig proces, der sker i naturen hele tiden. Alt organisk materiale bliver efterhånden omdannet til muld. Organisk

Læs mere

træplejesystem Gulvbehandling indendørs

træplejesystem Gulvbehandling indendørs træplejesystem Gulvbehandling indendørs Grund- og færdigoliering Vælg produkt Med Junckers GulvOlie plejer du ikke alene dit gulv på allerbedste måde, du tilfører også gulvet glød, dybde og slidstyrke

Læs mere

Rødding Giv mig Gud, 31 Til himlene, 508 Bryd frem, 802 Når vinterstorme hærger, 438 Hellig, Nadversalme, 731 Nu står der skum

Rødding Giv mig Gud, 31 Til himlene, 508 Bryd frem, 802 Når vinterstorme hærger, 438 Hellig, Nadversalme, 731 Nu står der skum Tekster: Ez 18,1-4a, Åb 3,7-13, Luk 13,1-9 Salmer: Lihme 9.00 4 Giv mig Gud, 508 Bryd frem, 802 Når vinterstorme hærger, 731 Nu står der skum Rødding 10.30 4 Giv mig Gud, 31 Til himlene, 508 Bryd frem,

Læs mere

DEN SEJE. Niveau 2 Grønsmutter. Årstid Hele året. Forløbets varighed 3 trin + en eftermiddag/ aften BÅLMAGER

DEN SEJE. Niveau 2 Grønsmutter. Årstid Hele året. Forløbets varighed 3 trin + en eftermiddag/ aften BÅLMAGER Niveau 2 Grønsmutter Årstid Hele året Forløbets varighed 3 trin + en eftermiddag/ aften Formål Bålmager niveau 2 fokuserer på kogebålet. Grønsmutterne skal lære at lave mad over et bål. Et godt kogebål

Læs mere

Røde nåle i nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Ulrik Braüner Nielsen

Røde nåle i nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Ulrik Braüner Nielsen Røde nåle i nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Ulrik Braüner Nielsen 2012 - Det hidtil værste år Udbuddet påvirket med 2-4 % Værst: op mod 50% af salgsklare træer ramt Egne registreringer: 25-35%

Læs mere

Afsætning m. m Kaj Østergaard. Dansk Juletræsdyrkerforening

Afsætning m. m Kaj Østergaard. Dansk Juletræsdyrkerforening Afsætning m. m. 2010 Kaj Østergaard Juletræer - sæson 2010 generelt Opstart af sæson i en positiv stemning Forventning om prisstigninger men hvor meget? - noget nølende udspil. Prisforskel før og efter

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Snart 10 år efter orkanen i 1999 og 90 ernes skovrejsninger. Selvom det måske ikke er umiddelbart indlysende, er der en fællesnævner for overskriftens

Snart 10 år efter orkanen i 1999 og 90 ernes skovrejsninger. Selvom det måske ikke er umiddelbart indlysende, er der en fællesnævner for overskriftens Øst Nr. 4 Juni 2008 Snart 10 år efter orkanen i 1999 - og 90 ernes skovrejsninger Røn Sommerferieplan ØST Billedet: Skovrejsning fra 1996. Både løvtræet og nåletræet står umiddelbart overfor en første

Læs mere