Ordinært møde. Mødetidspunkt: :30. Mødeafholdelse: 0.28 NB. Tilstede:

Transkript

1 Referat Sundhedsudvalget Ordinært møde Mødetidspunkt: :30 Mødeafholdelse: 0.28 NB. Tilstede: Fraværende: Anders Broholm (V) - Formand Irene Hjortshøj (A) Brian Kjær (A) Kristina Frandsen (V) Flemming Rasmussen (DF) Jytte Høyrup (V) Kenneth Bergen (A) Stedfortrædere:

2 Indholdsfortegnelse Sundhedsudvalget :30 1 (Åben) Nye kvalitetsstandarder sygeplejen (Åben) Godkendelse af Det fælleskommunale sundhedspolitiske rammepapir (Åben) Opsamling fra seneste møde i sundhedspolitisk dialogforum (Åben) Drøftelse af nuværende muligheder for økonomisk understøttelse af Frederikshavn Kommunes Sundhedspolitik (Åben) Drøftelse af den aktuelle lægesituation (Åben) Drøftelse af synergier i vagtlæge-ordningen (Åben) Orientering om program for møde med de frivillige (Åben) Orientering om statusrapport for nationale mål for sundhedsvæsenet (Lukket) Udvalgsformanden orienterer...23 Sundhedsudvalget :30 Side 2 af 24

3 1 (Åben) Nye kvalitetsstandarder sygeplejen 2017 Sags ID: EMN Sagsbehandler: Birgitte Kvist Ansvarligt center: Center for Sundhed og Pleje Beslutningskompetence SUU Sagsfremstilling Sundhedsudvalget fik i maj 2017 orientering om Sundhedsstyrelsens Kvalitetsstandard for akutfunktioner i hjemmesygeplejen og besluttede, at der skal udarbejdes et oplæg til nye standarder for sygeplejeydelser, som efterfølgende skal politisk godkendes Formålet er at frigive sygeplejeressourcer til de nye akutopgaver. Frederikshavn Kommune bruger fortsat mange ressourcer på at dosere medicin til borgerene. Der er registreret at 1390 borgere i eget hjem er visiteret til medicin dispensering, og kun 250 på dosisdispenseret medicin, svarende til 15,24% En opgørelse over brugt tid fra 1/1-30/ viser, at der brugt 4414,05 timer hvilket svarer til at 4,5 sygeplejersker er fuldtids beskæftiget med medicin dispensering. Kun 217 timer er brugt til borgere på dosisdispenseret medicin svarende til 4,7 % af tiden, hvilket klart viser, at der i den kommunale hjemmepleje/sygepleje vil kunne frigives ressourcer til andre opgaver, hvis flere borgere var visiteret til dosisdispenseret medicin. Frederikshavn Kommunes kvalitetsstandard tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Den tager udgangspunkt i, at borgeren er ansvarlig for sit eget liv og ønsker højeste grad af uafhængighed og selvbestemmelse. Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for den kommunale sygepleje, der tilbydes i Frederikshavn Kommune. Sygepleje ydes af kommunens sygeplejersker og social og sundhedsassistenter På baggrund af ovenstående er oplægget for den nye kvalitetsstandart for sygepleje i Frederikshavn Kommune: at kun borgere, der ikke kan overgå til dosisdispenseret medicin ud fra en lægelig vurdering, kan blive visiteret til medicindispensering. Der ydes stadig opfølgende besøg af sygeplejen til borgere på dosisdispenseret medicin min. Hver 3. måned jvf. Instruks for dosisdispensering. I kvalitetsstandarden for sygepleje præciseres det: At sygeplejen som udgangspunkt ydes i sygeplejeklinik, men efter en sygeplejefaglig vurdering kan leveres i borgerens hjem. At sygeplejen ikke har mulighed for at hente medicin eller aflevere prøver for borgeren. At det forventes at borgeren samarbejder, ellers vil hjælpen kunne afsluttes hvis f.eks. borgeren udebliver/ikke er hjemme til aftalte besøg. At sygepleje og behandling foregår i samarbejde med borgeren og egen læge/ hospitals læge Hvilket betyder, at borgeren ved sin accept af at modtage Sundhedsudvalget :30 Side 3 af 24

4 sygepleje også giver samtykke til at sygeplejersken kommunikerer med læge eller sygehus om den aktuelle sygdom. Sendes efter Sundhedsudvalgets behandling til høring i Ældreråd og Handicapråd Indstilling Social, Sundheds- og Kulturdirektøren indstiller at Sundhedsudvalget: drøfter Kvalitetsstandard for den kommunal sygepleje i Frederikshavn Kommune sender Kvalitetsstandarden til høring i Ældreråd og Handicapråd Tidligere beslutninger: Udvalg: Sundhedsudvalget Dato: Sendes til høring i rådene. Fraværende: Jytte Høyrup og Flemming Rasmussen for Flemming mødte som stedfortræder Carsten Sørensen. Udvalg: Handicaprådet Dato: Handicaprådet hilser dosisdispenseringen særdeles velkommen, og har i øvrigt ingen bemærkninger. Fraværende: Jørgen Tousgaard, Dorte Svendsen, Betina Hansen, Rikke Bruus. Udvalg: Ældrerådet Dato: Ælderådet anbefaler den nye kvalitetsstandard for sygeplejen, herunder dosisdispenceret medicin. Herved får man dels anvendt sygeplejens ressourcer bedst muligt; men man opnår også en større sikkerhed omkring ophældning af medicinen, ligesom borgeren undgår, at der kommer til at stå større mængder medicinrester i hjemmet. Ælderådet er opmærksom på, at dosisdispenceret medicin udsendes hver 14. dag fra apoteket til borgeren. Dette vil formentlig medføre en øget udgift for borgeren til udbringning. Ældrerådet opfordrer derfor til, at man arbejder på at få ensrettet udbringningspriserne fra apotekerne. Beslutninger: Godkendt. Fraværende: Kenneth Bergen Bilag 1. Kvalitetsstandard for den kommunale sygepleje i Frederikshavn Kommune (DokID: EMN ) 2. Medicinadministration 2017 (DokID: EMN ) 3. Dosisdispensering 2017 (DokID: EMN ) 4. Medicingivning 2017.docx (DokID: EMN ) Sundhedsudvalget :30 Side 4 af 24

5 2 (Åben) Godkendelse af Det fælleskommunale sundhedspolitiske rammepapir Sags ID: EMN Sagsbehandler: Marianne Skrubbeltrang Ansvarligt center: Center for Sundhed og Pleje Beslutningskompetence SUU Sagsfremstilling Resume Sundhedspolitisk Dialogforum besluttede d. 14. oktober 2016 at udarbejde et fælleskommunalt sundhedspolitisk rammepapir. Ideen med rammepapiret er, at det skal fungere som en overlevering til nye kommunale politikere på sundhedsområdet efter valget i november Derudover skal rammepapiret være en del af det kommunale politiske input til arbejdet med udvikling af ny sundhedsaftale, som skal politisk godkendes i På Sundhedspolitisk Dialogforum 17. august 2017 blev det godkendt, at det fælleskommunale rammepapir sendes til godkendelse i de enkelte kommuner. Rammepapiret er derfor sendt til godkendelse i Sundhedsudvalget. Sundhedspolitisk Dialogforum Sundhedspolitisk Dialogforum besluttede d. 14. oktober 2016 at udarbejde et fælleskommunalt sundhedspolitisk rammepapir. Sundhedspolitisk Dialogforum har deltagelse af udvalgsformænd og næstformænd fra sundhedsområdet i alle 11 kommuner samt de kommunale medlemmer af Sundhedskoordinationsudvalg og Praksisplanudvalg. Herudover deltager alle øvrige KKR-udpegede politikere på sundhedsområdet i møderne. Fra administrationen deltager sundhedsdirektører og sundhedschefer fra de nordjyske kommuner. Formålet med møderne i Sundhedspolitisk Dialogforum er at skabe tættere kontakt mellem KKR, Sundhedskoordinationsudvalget og byrådene, at etablere en sparringsgruppe for medlemmerne af Sundhedskoordinationsudvalget og Praksisplanudvalget samt at skabe et politisk dialogforum med fokus på udviklingen af det kommunale sundhedsvæsen. Hvad er det fælleskommunale sundhedspolitiske rammepapir? Ideen med det fælleskommunale rammepapir er, at det skal fungere som en overlevering til nye kommunale politikere på sundhedsområdet efter valget i november 2017, men også at rammepapiret skal være en del af det kommunale politiske input til arbejdet med udvikling af ny sundhedsaftale, som skal politisk godkendes i Sundhedsudvalget :30 Side 5 af 24

6 Rammepapiret skal herudover medvirke til en drøftelse af sundhedspolitiske visioner på forkant med den nationale sundhedspolitiske dagsorden. På møde i Sundhedspolitisk Dialogforum d. 9. marts 2017 blev der fremlagt det første forslag til fælleskommunale fokusområder og efterfølgende er der arbejdet videre på baggrund af input fra medlemmerne af Sundhedspolitisk Dialogforum. Den endelige udgave af rammepapiret blev godkendt af Sundhedspolitisk Dialogforum d. 17. august Rammepapirets indhold Rammepapiret indledes med en overordnet vision for sundhedsarbejdet i de nordjyske kommuner. Den overordnede vision er kraftigt inspireret af visionen fra den nuværende politiske sundhedsaftale , men ordlyden er tilpasset en smule for at lægge vægt på borgerens aktive deltagelse og medansvar for at bidrage til egen sundhed. I rammepapiret er ulighed i sundhed fremhævet som et særligt pejlemærke for det kommunale arbejde på sundhedsområdet. Rammepapiret lægger desuden vægt på rehabilitering som en kommunal kerneværdi og som en grundlæggende tilgang for de kommunale indsatser på sundhedsområdet. Opgaveoverdragelse og fokus på opgaveflytning fra f.eks. region til kommuner bliver i rammepapiret derudover beskrevet som en væsentlig forudsætning for at kommunerne, også i fremtiden, kan løfte deres opgaver på sundhedsområdet på en fornuftig måde. Afslutningsvist præsenteres der i rammepapiret fire overordnede kommunale fokusområder: Fokusområde 1: Vi skal styrke børn og unges fysiske og mentale sundhed Fokusområde 2: Vi skal sammen styrke sundheden hos mennesker med psykisk sygdom Fokusområde 3: Vi skal bidrage til at sikre borgerens arbejdsmarkeds tilknytning Fokusområde 4: Vi skal styrke fokus på tilgængelighed til sundhedsydelser Der er forståelse for, at selvom vi kommunalt har samme mål, kan der være forskellige veje til målet og udviklingen tilpasses naturligt efter den enkelte kommunes udgangspunkt og muligheder. Proces- og tidsplan Efter behandling i de enkelte kommuner vil rammepapiret blive forelagt KKR til orientering d. 13. oktober Det fælleskommunale sundhedspolitiske rammepapir er benævnt: Sundhed i Nordjylland fælleskommunale fokusområder, og kan ses i vedhæftede bilag. Indstilling Sundhedsudvalget :30 Side 6 af 24

7 Social- og sundheds- og kulturdirektøren indstiller at rammepapiret Sundhed i Nordjylland Fælleskommunale fokusområder godkendes med henblik på anvendelse som: overlevering til de nye medlemmer af Sundhedspolitisk Dialogforum i 2018 det indledende kommunale input til drøftelserne vedr. Sundhedsaftalen Tidligere beslutninger:. Beslutninger: Godkendt. Fraværende: Kenneth Bergen Bilag 1. Sundhed i Nordjylland - Fælleskommunale fokusområder (DokID: EMN ) Sundhedsudvalget :30 Side 7 af 24

8 3 (Åben) Opsamling fra seneste møde i sundhedspolitisk dialogforum Sags ID: EMN Sagsbehandler: Marianne Skrubbeltrang Ansvarligt center: Sundhed og Pleje Beslutningskompetence SUU Sagsfremstilling Resumé Der har været afhold møde i Sundhedspolitisk Dialogforum den 17. august 2017 i Gigantium i Aalborg. Sundhedsudvalget orienteres her om opsamling fra mødet. Programmet Anders Broholm bød velkommen Oplæg ved professor Jakob Kjellberg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Debat om afrapporteringen fra det nationale udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Godkendelse af fælleskommunale fokusområder til videregivelse til kommende kommunale sundhedspolitikere Oplæg ved Jakob Kjellberg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Slides fra Jakob Kjellbers oplæg er vedlagt som bilag (del 1) Jakob Kjellbergs oplæg gav et overordnet billede af de udfordringer, som det samlede sundhedsvæsen står overfor. Store demografiske ændringer med et markant stigende antal ældre borgere presser sundhedsudgifterne op; i år 2000 var der således godt 4 borgere i den arbejdsdygtige alder for hver borger over 65 år, og i år 2036 vil dette tal være næsten halveret. For kommunerne er udgifterne til sundheds- og omsorgsydelser markant stigende med borgernes alder, og dermed lægger det stigende antal ældre pres på kommunernes økonomi. Derudover kan nævnes, at sygehusudgifterne presses i vejret af bl.a. nye dyre behandlingsformer. Samtidig er der selvskabte økonomiske incitamenter til aktivitetsforøgelse på sygehusene i en situation, hvor der er brug for, at borgere i mindre omfang håndteres på sygehusene, og i stedet, ud fra LEON-princippet, håndteres af kommuner og almen praksis. På trods af behovet for at mere løftes i regi af almen praksis, er der over de seneste år sket et fald i antallet af praksispersonale (eksempelvis sygeplejersker) pr. praktiserende læge, hvilket formentlig blandt andet kan henføres til økonomiloftet for de praktiserende læger. Samtidig er læger med almen medicin som speciale uhensigtsmæssigt fordelt, både ved at mange almen medicinere ikke er praktiserende læger og ved en skæv geografisk fordeling af disse. Sundhedsudvalget :30 Side 8 af 24

9 Fordi praksissektoren således er kapacitetsmæssigt udfordret (der køres eksempelvis stadigt færre sygebesøg) og færre borgere skal på sygehuset, løber presset over på kommunerne. Ud fra LEON-princippet giver det i vid udstrækning god samfundsøkonomisk mening, at mange opgaver løses af eksempelvis akutsygeplejersker i stedet for læger, men kommunerne kan naturligvis ikke finansiere deres indsats med samfundsøkonomiske gevinster. Der er dog lavet store investeringer i hjemmesygepleje, men store dele af denne investering går ikke til kommunale kerneydelser (herunder rehabiliterende indsatser), men primært til medicinhåndtering. Der skal således nødvendigvis gøres noget for at skabe holdbare løsninger på udfordringerne. I den forbindelse advarede Jakob Kjellberg mod at blive for kreative i løsningsforslagene. Eksempelvis har et stort anlagt dansk projekt ( Integrated Care ), hvor sundhedssektorerne skulle arbejde tættere sammen, vist uheldige resultater med øget forbrug af sundhedsydelser og forlænget sygefravær for målgruppen som konsekvens. I stedet skal der kigges strukturelt på problemer mellem sektorerne. Eksempelvis skal almen praksis have større kapacitet, fordi flere opgaver skal håndteres der. Men det kræver, at andet praksispersonale (sygeplejersker, fysioterapeuter etc.) aflaster de praktiserende læger. Derudover skal kommunerne blive bedre til at fokusere på kerneydelsen i form af hjemmesygeplejen og den rehabiliterende indsats, der skal ske. Kommunerne skal eksempelvis blive bedre til at stoppe en ydelse til borgerne, hvis der ikke længere er behov for den (f.eks. hvis borgeren bliver mere selvhjulpen). Og en yderligere del af løsningen kan være, at civilsamfundet i større grad inddrages i at løfte de opgaver, som kommunerne varetager. Paneldebat om afrapporteringen fra det nationale udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Slides fra Jacob Kjellbers oplæg er vedlagt som bilag (del2) Jakob Kjellberg lagde op til paneldebatten ved kort at redegøre for afrapporteringen fra det nationale udvalg samt hans syn på afrapporteringen. Det nationale udvalgs arbejde er sket under nogle snævre rammer, idet et af kriterierne for udvalgets afrapportering er, at anbefalingerne skulle være omkostningsneutrale. På den baggrund har udvalget ifølge Jakob Kjellberg lavet en fin problemidentifikation, men afrapporteringens 20 anbefalinger til løsninger indeholder minimalt nyt og anviser kun i minimalt omfang konkrete løsninger. Udvalget har således lavet en plan om en plan, som ikke bringer sundhedsvæsenet videre. Som opfølgning på Jakob Kjellbergs oplæg blev et panel bestående af regionsrådsformand Ulla Astman, folketingsmedlem Flemming Møller Mortensen og rådmand Mads Duedahl bedt om at give deres syn på det nationale udvalgs afrapportering. Ulla Astman tilsluttede sig, at afrapporteringen er en tynd kop te uden løsninger på de store udfordringer, som et presset sundhedsvæsen står overfor. Sundhedsudvalget :30 Side 9 af 24

10 Afrapporteringen indeholder dog ifølge Ulla Astman enkelte lyspunkter i form af bl.a. et fokus på psykiatri samt håndtering af hjælpemidler og behandlingsredskaber. Flemming Møller Mortensen var slemt skuffet over en uambitiøs afrapportering, og gav udtryk for, at ministeren og departementet ikke havde formået at få parterne i udvalget til at enes. Mange af afrapporteringens anbefalinger er ifølge Flemming Møller elementer, som burde fungere og blive afklaret pr. automatik uden at skulle indgå i en national afrapportering. Mads Duedahl tilsluttede sig de øvrige paneldeltageres skuffelse over afrapporteringen. Derudover fremhævede Mads Duedahl bl.a. KL s mindretalsudtalelser i afrapporteringen (der er således bl.a. brug for mindre opgaveglidning og mere planlagt opgaveoverdragelse), ligesom behovet for at kommunerne aflaster almen praksis blev fremhævet. Efter paneldeltagernes åbningsbemærkninger blev der åbnet for spørgsmål / kommentarer fra salen. I den debat fremkom bl.a. følgende: Dobbeltdiagnoser: Med udgangspunkt i afrapporteringens anbefaling 5 og 6 blev borgere med dobbeltdiagnoser (psykisk lidelse og samtidigt misbrug) debatteret. Det blev bl.a. bemærket, at borgere med dobbeltdiagnoser er et svært område, som strukturreformens opgavedeling ikke nødvendigvis har gjort lettere en del af ansvaret for områdets kompleksitet ligger således på Christiansborg. I forhold til lokale løsninger blev det bl.a. bemærket, at vi kommer langt med kommunikation og fleksibilitet mellem sektorerne, og der blev opfordret til at se på yderligere løsninger via sundhedsaftalen. Derudover blev det bemærket, at Aalborg Kommunes projekt VAMiS (vedr. udredning og strukturerede forløb til at afhjælpe misbrug hos borgere med nedsat psykisk funktionsniveau) eventuelt kunne bredes ud til andre kommuner. Praktiserende læger: Det blev igen bemærket, at den geografiske fordeling af praktiserende læger på landsplan er problematisk, men vi har ikke nu og her en løsning. I Nordjylland forventes ca. 1/3 af de praktiserende læger at gå på pension frem mod 2020, og der er derfor brug for snarlige løsninger. Der forsøges bl.a. med differentieret basishonorar til lægerne, og på Mors og i Hjørring har ministeriet givet dispensation til forsøg med delestillinger (sygehus/almen praksis). Der blev også udtrykt behov for at udvide kapaciteten i almen praksis via andet praksispersonale (sygeplejersker, fysioterapeuter, psykologer etc.). Økonomiloftet må i den forbindelse ikke stå i vejen for behandling af patienter, men for øjeblikket opleves det ikke, at økonomiloftet rammes, og derudover er loftet et nødvendigt styringsinstrument for budgetsikkerheden. Forebyggelse: Forebyggelse fylder for lidt og der er brug for at øge fokus på en tidlig og borgerrettet forebyggende indsats. Herunder kan der eventuelt ses på mulige gevinster ved at udbrede erfaringer fra store kommuner til mindre kommuner. Sundhedsudvalget :30 Side 10 af 24

11 Dialog mellem sektorerne: Der er brug for at kommuner og region hæver sig over kassetænkning. I Nordjylland er der et godt samarbejde mellem region og kommuner, men økonomidiskussioner bliver i for høj grad en skyttegravskrig mellem region og kommuner. Der burde i stedet samarbejdes om at sætte en fælles nordjysk dagsorden om nødvendigheden af flere midler til sundhedsområdet og nødvendigheden af et øget fokus på en økonomi indrettet efter løsning af sundhedsproblemer frem for økonomi indrettet efter ren aktivitet. Det blev dog i denne sammenhæng bemærket, at det i sidste ende er et nationalt ansvar at fastslå fordelingen af midler. Fælleskommunalt rammepapir På Sundhedspolitisk Dialogforum den 14. oktober 2016 blev det besluttet, at udarbejde et fælleskommunalt sundhedspolitisk rammepapir. På Sundhedspolitisk Dialogforum den 9. marts 2017 blev der fremlagt det første forslag til fælleskommunale fokusområder og efterfølgende er der arbejdet videre på baggrund af input fra medlemmerne af Sundhedspolitisk Dialogforum. Anders Broholm fremlagde hovedpunkterne i det reviderede udkast til rammepapiret: Ideen med rammepapiret er, at det skal fungere som en overlevering til nye kommunale politikere på sundhedsområdet efter valget i november Derudover skal rammepapiret være en del af det kommunale politiske input til arbejdet med udvikling af ny sundhedsaftale, som skal politisk godkendes i Rammepapiret indledes med en overordnet vision for sundhedsarbejdet i de nordjyske kommuner. Den overordnede vision er kraftigt inspireret af visionen fra den nuværende politiske sundhedsaftale , men ordlyden er tilpasset for at lægge vægt på borgerens aktive deltagelse og medansvar for egen sundhed. I rammepapiret er ulighed i sundhed fremhævet som et særligt pejlemærke for det kommunale arbejde på sundhedsområdet. Rammepapiret lægger desuden vægt på rehabilitering som en kommunal kerneværdi og som en grundlæggende tilgang for de kommunale indsatser på sundhedsområdet. Planlagt opgaveoverdragelse bliver i rammepapiret derudover beskrevet som en væsentlig forudsætning for at kommunerne kan løfte opgaver på sundhedsområdet på en fornuftig måde. I rammepapiret præsenteres fire kommunale fokusområder: 1. Vi skal styrke børn og unges fysiske og mentale sundhed. 2. Vi skal sammen styrke sundheden hos mennesker med psykisk sygdom. 3. Vi skal bidrage til at sikre borgerens arbejdsmarkedstilknytning. 4. Vi skal styrke fokus på tilgængelighed til sundhedsydelser. Der blev derefter lagt op til drøftelse af rammepapiret. Det blev bl.a. bemærket, at papiret er et godt redskab som overlevering til nye sundhedspolitikere, og der blev opfordret til at papiret sættes på dagsordenen til det første Sundhedspolitiske Dialogforum efter det Sundhedsudvalget :30 Side 11 af 24

12 kommende kommunalvalg. Papiret kan der danne basis for en kommunal drøftelse frem mod næste sundhedsaftale, ligesom de nye politikere kan drøfte, om der til den tid er mangler i papiret eller om der er elementer, som yderligere skal foldes ud og udbygges. Rammepapiret blev godkendt, og det blev aftalt, at papiret sendes til de enkelte kommuner med anbefaling om godkendelse. Derefter forelægges KKR rammepapiret til orientering på møde den 13. oktober På mødet vil hovedpunkterne i rammepapiret blive gennemgået. Evaluering af Sundhedspolitisk Dialogforum Afslutningsvis blev der lavet en kort evaluering af Sundhedspolitisk Dialogforum, og herunder hvorvidt der er ønske om at videreføre forummet i næste valgperiode. Det blev bl.a. bemærket, at forummet giver anledning til gode diskussioner og giver mulighed for at få kendskab til andre kommuners initiativer og syn på forskellige sager. For de politikere, som repræsenterer kommunerne i bl.a. Sundhedskoordinationsudvalget og Praksisplanudvalget, har forummet givet mulighed for at forbedre deres mandat til eksempelvis sundhedsaftaleforhandlinger; på den måde giver forummet kommunerne mulighed for at stå stærkere i kraft af de fælles drøftelser. Indstilling Social- og Sundheds- og Kulturdirektøren indstiller at Sundhedsudvalget tager opsamlingen fra til orientering. Tidligere beslutninger:. Beslutninger: Orienteringen tages til efterretning. Fraværende: Kenneth Bergen Bilag 1. Oplæg Jakob Kjellberg del 1 (DokID: EMN ) 2. Oplæg Jakob Kjellberg del 2 (DokID: EMN ) Sundhedsudvalget :30 Side 12 af 24

13 4 (Åben) Drøftelse af nuværende muligheder for økonomisk understøttelse af Frederikshavn Kommunes Sundhedspolitik Sags ID: EMN Sagsbehandler: Louise Pedersen Ansvarligt center: Center for Sundhed og Pleje Beslutningskompetence SUU Sagsfremstilling Frederikshavn Kommune oplever en stigenden interesse for at skabe mere samarbejde, opstarte fællesaktiviteter og samskabelsesprojekter de frivillige foreninger imellem men også mellem de frivillige foreninger og de kommunale sundhedstilbud til børn, unge, voksne og ældre. Frederikshavn Kommunes byråd har i 2017 godkendt en ny Sundhedspolitik Sundhed med lyst til livet, hvor et af pejlemærkerne er Exitstrategi. Frederikshavn Kommune ønsker at bidrage til, at de borgere, som ikke længere har brug for kommunal hjælp, bringes videre til fritidsklubber, organisationer m.v., så borgernes lyst til sundhed forankres i lokale netværk. Sundhedsudvalget skal derfor indlede en drøftelse om, hvordan vi med de nuværende tilskudsmuligheder såsom Servicelovens 18 tilskud til frivilligt socialt arbejde og Servicelovens 79 om tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte i dette tilfælde ældre- og handicapidræt, kan understøtte denne positive udvikling. Susanne Thaarup og Louise Pedersen deltager i mødet. Indstilling Social-, sundheds- og kulturdirektøren indstiller, at Sundhedsudvalget drøfter muligheder for økonomisk understøttelse af foreningernes tiltag. Tidligere beslutninger:. Beslutninger: Drøftet. Fraværende: Kenneth Bergen Bilag 1. Retningslinier for uddeling af 18 tilskud (DokID: EMN ) Sundhedsudvalget :30 Side 13 af 24

14 2. Retningslinjer for tilskud til ældreidræt (DokID: EMN ) 3. Retningslinjer for tilskud til handicapidræt (DokID: EMN ) Sundhedsudvalget :30 Side 14 af 24

15 5 (Åben) Drøftelse af den aktuelle lægesituation Sags ID: EMN Sagsbehandler: Marianne Skrubbeltrang Ansvarligt center: Center for Bibliotek og Borgerservice Beslutningskompetence SUU Sagsfremstilling Resumé Borgerens lægevalg ligger under Kultur og Fritidsudvalget, som på mødet den 7. september 2017 fik orientering om lægesituationen. Den aktuelle lægesituation I Frederikshavn Kommune er der i alt 21 lægepraksisser, hvoraf to har åbent for tilgang af patienter. Det fordeler sig således: I Skagen By og Ålbæk har en lægepraksis (Skovbrynet) ud af tre åben for tilgang. Ålbæk praksis er selektiv lukket for tilgang. I Sæby By, Dybvad og Østervrå er der i alt 6 praksisser, hvoraf en er åben for tilgang (lægerne Chrestensmindevej). Frederikshavn, Strandby og Kvissel har 12 praksisser, hvoraf ingen er åben for tilgang. For at afhjælpe situationen har Regionen imidlertid meddelt, at Falck Lægehuset i Frederikshavn den 31. august 2017 har åbnet for tilgang af patienter, så der i kommunen nu er 3 lægepraksisser med åbent for tilgang af patienter. På mødet vil der blive givet en orientering om, hvilke aktuelle tiltag, der i øvrigt arbejdes med. (Se vedhæftede notat) Sundhedsudvalget I lyset af den orientering Kultur- og Fritidsudvalget har modtaget fra Center for Bibliotek og Borgerservice vedr. borgerens mulighed for at få tildelt læge og mulighed for lægeskift, drøfter udvalget, hvad Sundhedsudvalget ønsker at drøfte med Kommunalt Lægeligt Udvalg på næstkommende møde. Hvilke muligheder ses der og kan der tænkes nye initiativer i forhold til det arrangement som blev afviklet i samarbejde med Læger på Toppen 20. maj 2017? Indstilling Social- og sundheds- og Kulturdirektøren indstiller at Sundhedsudvalget peger på emner til drøftelse med Kommunalt Lægeligt Udvalg på næstkommende møde. Sundhedsudvalget :30 Side 15 af 24

16 Tidligere beslutninger:. Beslutninger: Drøftet. Fraværende: Kenneth Bergen Bilag 1. Notat omkring lægesituation i Frederikshavn Kommune - til KFU 7. september 2017 (DokID: EMN ) Sundhedsudvalget :30 Side 16 af 24

17 6 (Åben) Drøftelse af synergier i vagtlæge-ordningen Sags ID: EMN Sagsbehandler: Marianne Skrubbeltrang Ansvarligt center: Center for Sundhed og Pleje Beslutningskompetence SUU Sagsfremstilling I regi af Det nære Sundhedsvæsen har de alment praktiserende læger og de sundhedsfaglige miljøer i Frederikshavn Kommune har allerede et godt samarbejde. Samarbejdet er forankret i Kommunalt Lægeligt Udvalg (KLU). I forlængelse af dette samarbejde drøfter Sundhedsudvalget mulighederne for at skabe synergi mellem sundhedsfaglige miljøer i Frederikshavn Kommune og vagtlægeordningen. Indstilling Social- og Sundheds- og Kulturdirektøren indstiller, at Sundhedsudvalget godkender, at emnet drøftes og behandles på næstkommende Kommunalt Lægeligt Udvalgs møde. Tidligere beslutninger:. Beslutninger: Drøftet. Fraværende: Kenneth Bergen Bilag Sundhedsudvalget :30 Side 17 af 24

18 7 (Åben) Orientering om program for møde med de frivillige Sags ID: EMN Sagsbehandler: Marianne Skrubbeltrang Ansvarligt center: Center for Sundhed og Pleje Beslutningskompetence SUU Sagsfremstilling Baggrund Sundhedsudvalget afholder to gange årligt dialogmøde med repræsentanter for de frivillige sociale foreninger i Frederikshavn Kommune. Møderne har til formål at anerkende, understøtte, og udvikle samarbejdet mellem de frivillige social foreninger og Frederikshavn Kommune. Møderne afholdes som temamøder med aktuelle emne af vigtighed for samarbejdet og samskabelse mellem de frivillige foreninger og kommunen. Møderne afholdes henholdsvis på Frivillighedscenteret eller et af de kommunale aktivitetscentre. Sundhedsudvalget afholder udgifterne til arrangementerne. Kommende dialogmøde Næste dialogmøde afholdes 3. oktober kl på Aktivitetscenter Bangsbo i Sydbyen i Frederikshavn. Tema for mødet vil være Frederikshavn Kommunes nye sundhedspolitik Sundhed med lyst til Livet! Programmet Velkomst v. Anders Broholm. Aftenens program og praktiske oplysning v. Susanne Thaarup. Fællessang. Sundhedspolitikken sættes i spil v. Søren Vestergaard Pedersen Overordet præsentation af sundhedspolitikken v. Anders Broholm Præsentation og politiske tanker omkring hver af sundhedspolitikkens 4 pejlemærke Tidlig indsat v.? Lige forudsætninger for sundhed v.? Sammen om sundhed v.? Exitstrategi v.? Kaffepause med præsentation af eksempler på exitstrategi i praksis v. foreninger. Videointerviews med borgere som oplæg til debat v. Susanne Thaarup. Debat omkring sundhedspolitikken herunder særligt med fokus på exitstrategien v. Anders Broholm og Susanne Thaarup. Sundhedsudvalget :30 Side 18 af 24

19 Afslutning v. Anders Broholm. Fællessang. Udvidet deltagerkreds Da temaet har bred relevans sendes der denne gang også indbydelse ud til repræsentanter for de frivillige ungdomsorganisationer under Frederikshavn Ungdoms Fællesråd (FUF) og Idrætssamvirket i Frederikshavn kommune (IS) Udvalget drøftet præsentationen af sundhedspolitikkens fire pejlemærker som et afsæt for dialogen med frivillige foreninger. Indstilling Social- og Sundheds- og Kulturdirektøren indstiller at Sundhedsudvalget orienteres om programmet for dialogmødet drøfter hvordan præsentation af sundhedspolitikkens 4 pejlemærker skal ske. Tidligere beslutninger:. Beslutninger: Orienteringen tages til efterretning. Fraværende: Kenneth Bergen Bilag Sundhedsudvalget :30 Side 19 af 24

20 8 (Åben) Orientering om statusrapport for nationale mål for sundhedsvæsenet Sags ID: EMN Sagsbehandler: Marianne Skrubbeltrang Ansvarligt center: Center for Sundhed og Pleje Beslutningskompetence SUU Sagsfremstilling Resumé Regeringen, Kommunernes landsforening (KL) og danske regioner lancerede for et år siden de otte nationale mål for sundhedsvæsenet som en del af Det Nationale Kvalitetsprogram. Ønsket var at skabe en ny og forbedret kvalitetsdagsorden med det formål at styrke kvaliteten og patientsikkerheden i sundhedsvæsenet. De otte nationale mål har i det forgangne år været et stærkt omdrejningspunkt i sundhedsvæsenet og har været med til at sætte en ambitiøs retning for en styrket kvalitet til gavn for patienten. Målene markerer sammen med de øvrige dele af Det Nationale Kvalitetsprogram begyndelsen til et vigtigt skifte væk fra proces- og registreringskrav til i højere grad at fokusere på mål og resultater. Ambitionen er løbende at udvikle indikatorerne under de nationale mål, så de kommer til at afspejle værdien, som sundhedsvæsenet skaber for den enkelte patient. I regioner og kommuner Regionerne anvender de nationale mål i ledelsesinformation og på sygehusene i forbindelse med deres arbejde med at højne kvaliteten. Også i kommunerne pågår et arbejde med at omsætte de nationale mål og indikatorer på sundhedsområdet og få arbejdet med kvalitetsforbedringer integreret i praksis. I det videre arbejde er det centralt at styrke arbejdet med den lokale forankring, herunder også i de nære sundhedstilbud. Det er derfor afgørende, at de gode erfaringer bringes videre i det fortsatte arbejde med at få forankret de nationale mål gennem lokalt definerede mål og indsatser både i regioner og kommuner og i samspillet mellem kommuner, almen praksis og sygehuse. Derfor skal vi bl.a. gennem gennemsigtighed, videndeling og brug af data fortsat styrke, at målene understøttes af lokale indsatser. Målene skal i endnu højere grad blive retningsgivende for kvalitetsarbejdet i det danske sundhedsvæsen, fx på sygehusafdelinger og i de kommunale sundhedstilbud, til gavn for borgeren. Fakta om de otte nationale mål: De nationale mål skal sikre, at alle sundhedsvæsenets aktører sygehusene, kommunerne og almen praksis arbejder i en tydelig, ambitiøs og fælles retning mod Sundhedsudvalget :30 Side 20 af 24

21 højere kvalitet og samtidig gøre det lettere at overskue, hvor der er behov for forbedringer. Målene er: Bedre sammenhængende patientforløb Styrket indsats for kronikere og ældre patienter Forbedret overlevelse og patientsikkerhed Behandling af høj kvalitet Hurtig udredning og behandling Øget patientinddragelse Flere sunde leveår Mere effektivt sundhedsvæsen Statusrapporten og dens resultater I juni 2017 udkom en statusrapport for arbejdet med de otte overordnede nationale kvalitetsmål. For hver af de nationale mål er der udvalgt en række indikatorer, f.eks. hjertedødelighed, forebyggelige indlæggelser for ældre og kræftoverlevelse, som konkretiserer de overordnede mål. Rapporten viser, at på de eksakte data, der ligger til grund for opgørelsen, er scoren fremgang på 2/3 af målepunkterne. Desuden viser de konkrete cases i rapporten, at de nationale mål bruges i den daglige ledelse og flere steder er blevet lokalt forankret helt ude på sygehusafdelinger og i de kommunale tilbud. Statusrapporten er vedhæftet som bilag. Resultaterne er let overskuelige. Der anvendes et "trafiklys" med farverne rød, gul eller grøn, der viser, hvorvidt der på overordnet plan er tale om en positiv eller negativ udvikling, og om niveauet ligger over eller under landsgennemsnittet. Resultaterne for Frederikshavn og øvrige kommuner i Region Nordjylland fremgår af vedhæftede bilag. En årlig statusrapport skal vurdere, om indikatorerne og dermed målene har udviklet sig i den ønskede retning. Det er tanken, at de nationale mål og indikatorer er dynamiske og kan justeres løbende i takt med, at der kommer fokus på nye områder, hvor kvaliteten halter. Indstilling Social- Sundheds- og Kulturdirektøren indstiller, at Socialudvalget tager orienteringen til efterretning. Sundhedsudvalget :30 Side 21 af 24

22 Tidligere beslutninger:. Beslutninger: Orienteringen tages til efterretning. Fraværende: Kenneth Bergen Bilag 1. Statusrapport Nationale mål for sundhedsvæsenet juni 2017 (DokID: EMN ) 2. Resultater for de nordjyske kommuner (DokID: EMN ) Sundhedsudvalget :30 Side 22 af 24

23 9 (Lukket) Udvalgsformanden orienterer Beslutninger: Orienteringen tages til efterretning. Fraværende: Kenneth Bergen Sundhedsudvalget :30 Side 23 af 24

24 Sundhedsudvalget :30 Side 24 af 24

25 Bilagsforside Dokument Navn: Dokument Titel: Kvalitetsstandard for den kommunale sygepleje i Frederikshavn Kommune.docx Kvalitetsstandard for den kommunale sygepleje i Frederikshavn Kommune Dokument ID: Placering: Emnesager/CSP Kvalitetsstandarder sygeplejen 2017/Dokumenter Dagsordens titel Nye kvalitetsstandarder sygeplejen 2017 Dagsordenspunkt nr 1 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 4

26 Kvalitetsstandard for den kommunale sygepleje i Frederikshavn Kommune Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Kvalitetsstandard Frederikshavn Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker højeste grad af uafhængighed og selvbestemmelse. Formålet med kommunens indsats er at understøtte dine handlemuligheder, så du opnår et så selvstændigt og meningsfyldt liv som muligt i alle livets faser. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i følgende: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem dig, dine pårørende og fagfolk. Formålet er, at du, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i din fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på din hele livssituation og mål og består af en koordineret, sammenhængende og videns baseret indsats. Kvalitetsstandard for kommunal sygepleje Denne kvalitetsstandard er en beskrivelse af det serviceniveau for den kommunale sygepleje, der tilbydes i Frederikshavn Kommune. Sygepleje ydes af kommunens sygeplejersker og social og sundhedsassistenter Om den kommunale sygepleje Den kommunale sygepleje i Frederikshavn Kommune er et tilbud til alle personer med behov for sygepleje, uanset alder. Sygepleje kan ydes døgnet rundt og udføres i en sygeplejeklinik eller i eget hjem. Det er sygeplejersken, der, ud fra en individuel og faglig vurdering, vurderer om behandlingen kan foregå på en sygeplejeklinik. Besøg af den kommunale sygepleje er gratis. Den kommunale sygepleje har et depot, der indeholdende de mest anvendte sygepleje artikler. Du skal selv betale for medicin, opstart af dosisdispensering, doseringsæsker til medicinadministration, cremer og salver mm. Der kan forekomme egenbetaling for visse specielle forbindsstoffer. Ved bevilling af sygepleje skal du acceptere, at der samtidigt etableres et nøglebokssystem, hvis det er nødvendigt for at sygeplejen kan komme ind døgnet rundt. En stor del af sygeplejerskens opgaver er at oplære dig eller din pårørende til selv at varetage opgaven. Sygeplejerskerne har desuden mulighed for at videredelegere opgaver til andre faggrupper i kommunen efter en konkret individuel vurdering af din helbredstilstand. Sådan får du kommunal sygepleje Sygepleje kan ydes til alle efter aftale med praktiserende læge, vagtlæge eller sygehus. Du vil blive kontaktet af en sygeplejerske for at afklare hvor hurtigt hjælpen skal gives. Det kan variere mellem 1 time og 1 uge, afhængigt af dine behov. Herudover har sygeplejen mulighed for at visitere besøg, hvis der er indikation for at hjælpe dig med sundhedsfremme eller forebyggelse. Hvad kan du få hjælp til? Tilbuddet om sygepleje er med til at skabe kontinuitet, kvalitet og sammenhæng i dit sygdomsforløb. Omfanget af sygeplejen vil afhænge af din konkrete situation og af sygeplejerskens faglige vurdering, og hvor meget du selv og/eller andre i husstanden kan udføre. Hvis der sker væsentlige forandringer i dit sygdomsforløb, vil hjælpen løbende blive tilpasset i forhold til dine ændrede behov. Den kommunale sygepleje skal medvirke til at helbrede og lindre følgerne af din sygdom, bevare og fremme din sundhed og livskvalitet samt tilbyde dig almen sundhedsvejledning. Sygepleje gives ved akut eller kronisk sygdom, eller hvis du har et vanskeligt

27 sygdomsforløb. Den gives også ved livets afslutning i form af terminal pleje. Pårørende tilbydes støtte og vejledning som en del af sygeplejeindsatsen. Sygeplejen kan omfatte følgende opgaver: Udførelse og tilrettelæggelse af pleje, behandling og observationer ved akut eller kronisk sygdom med henblik på sundhedsfremme og forebyggelse af indlæggelser Sårpleje Rådgivning, vejledning, støtte og oplæring af dig og dine pårørende i forhold til sygdom, medicinhåndtering, specielle plejeopgaver og håndtering af tekniske hjælpemidler f.eks. inhalationsapparater, kateter, sonder m.v. Tilrettelægning og koordinering af sygepleje og vejledning af øvrigt personale Lægeordinerede sygepleje- og behandlingsopgaver Medicingivning og medicinadministration, hvis du ikke er i et stabilt forløb. Lægen og sygeplejersken vil sammen vurdere, om du kan overgå til dosisdispenseret medicin. Sygepleje til alvorligt syge og døende Akut sygepleje efter henvendelse fra sygehus, vagtlæge, egen læge eller hjemmeplejen Koordinering af samarbejdet med tværfaglige kolleger og med egen læge, sygehus med videre Dokumentation patientsikkerhed og kvalitetssikring Sygepleje udføres med brug af hjælpemidler, hvis dette er nødvendigt enten af hensyn til dig eller af hensyn til personalet. Hvad kan du ikke få hjælp til? Du kan ikke få hjælp til følgende af den kommunale sygepleje: Ledsagelse til læge, speciallæge eller sygehus. Aflevering af urinprøver og lignende Afhentning af medicin transport til og fra sygeplejeklinik Hvem leverer hjælpen? Den kommunale sygepleje sker på sygeplejeklinikkerne og i dit eget hjem af kommunens sygeplejersker og socialog sundhedsassistenter. Som udgangspunkt leveres grundlæggende sygeplejeindsatser af kommunens social- og sundhedsassistenter. Hvad forventes af dig? Ved sygepleje på sygeplejeklinik forventes det, at: Du selv medbringer den ordinerede medicin, hvis hjælpen involverer medicin Du giver besked, hvis du ikke kan komme til et aftalt møde i klinikken. Hvis du udebliver mere end to gange uden gyldig grund, vil din hjælp eller behandling efter en faglig vurdering blive afsluttet hvis du ikke har afmeldt et aftalt besøg, og personalet ikke kan komme i kontakt med dig eller dine pårørende, kan personalet blive nødt til at tilkalde låsesmed for din regning. Ved sygepleje i dit eget hjem forventes det, at:

28 Du stiller nødvendige materialer til almindelig håndvask og bortskaffelse af affald til rådighed for personalet. Materialerne skal opfylde de gældende arbejdsmiljømæssige krav omkring arbejdets udførelse Du er hjemme, når sygeplejen leveres Hvis du er forhindret i at modtage sygepleje eller ikke har behov for hjælp den aftalte dag, giver du besked til sygeplejen i telefontiden hurtigst muligt fra eller hvis du ønsker aftalen flyttet til en anden dag, aftaler du det med sygeplejen Hvis du ikke er hjemme mere end to gange uden gyldig grund, vil din hjælp eller behandling efter en faglig vurdering blive afsluttet hvis du ikke har afmeldt et aftalt besøg, og personalet ikke kan komme i kontakt med dig eller dine pårørende, kan personalet blive nødt til at tilkalde låsesmed for din regning. Kvalitetsmål i forhold til den kommunale sygepleje Frederikshavn Kommune har som kvalitetsmål: At sygeplejen som udgangspunkt ydes i sygeplejeklinik, men kan ved konkret sygeplejefaglig vurdering leveres i dit eget hjem At tildeling af sygepleje sker på baggrund af en konkret individuel sygeplejefaglig vurdering At gældende Sundhedsaftale og Sundhedsstyrelsens faglige retningslinjer efterleves At der sikres en korrekt dokumentation af pleje og behandling At sygepleje og behandling foregår i samarbejde med dig og egen læge Hvilket betyder at du ved din accept af, at modtage sygepleje også giver samtykke til at sygeplejersken kommunikerer med læge eller sygehus om din aktuelle sygdom At sygeplejeydelser ved akutte behov leveres inden for 1time At sygeplejen som udgangspunkt skal leveres til tiden i forhold til aftalen om morgen, formiddag, eftermiddag eller aften. Hvis der kommer væsentlige forsinkelser, kontaktes du af sygeplejen Kvalitetsmål i forhold til dig Frederikshavn Kommune har som kvalitetsmål: At du oplever, at sygeplejen ydes med nærvær, tryghed og respekt At du oplever sammenhæng i sygeplejen og at sygeplejen tilpasser hjælpen til dine behov At du oplever, at din integritet og selvbestemmelsesret respekteres Hjemmet som arbejdsplads Når du modtagersygepleje, er dit hjem personalets arbejdsplads, og personalet er omfattet af arbejdsmiljøloven. Det betyder, at dit hjem som arbejdsplads bliver gennemgået, således at arbejdet kan udføres sikkerheds-og sundhedsmæssigt forsvarligt. Arbejdet skal i henhold til Arbejdsmiljølovens 42 udføres sundheds og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Enhver medarbejder er omfattet af arbejdsmiljøloven, når medarbejderen arbejder i borgerens eget hjem. For at hjælpen kan ydes, skal du medvirke til at arbejdsmiljøloven overholdes i hjemmet, således at arbejdet kan udføres sikkerheds og sundhedsmæssigt forsvarligt for personalet. Der kan derfor stilles krav om, at der er hensigtsmæssige adgangsforhold og at der foretages ændringer i boligens indretning. Medarbejderen skal kunne udføre opgaven fysisk og psykisk forsvarligt og uden påvirkning af støj og røg. Dette betyder, at der ikke må ryges i det tidsrum, hvor medarbejderen opholder sig i hjemmet. Ligeledes kan der stilles krav om, at husdyr skal være fjernet fra de rum, som medarbejderen passerer / opholder sig i eller hvor der udføres opgaver.

29 Arbejdsmiljøet skal være af en sådan karakter, at medarbejderen kan koncentrere sig om opgaven. Den Kommunale sygepleje er forpligtet til at overholde arbejdsmiljølovens regler herunder, at gennemføre den lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV) i borgeren hjem. Leverandøren skal sikre, at udførelsen af hjælpen sker i overensstemmelse med denne. Tavshedspligt Personalet er omfattet af tavshedspligt med hensyn til oplysninger, som de måtte blive bekendte med under udførelsen af arbejdet jf. Straffelovens 152, Forvaltningslovens 27 og bestemmelserne i Retssikkerhedslovens 43, stk. 2 og stk. 3. Aktindsigt: Sundhedsfagligt personale dokumenterer elektronisk televante oplysninger om dig. Du har ret til at få indsigt i oplysningerne jf. forvaltningslovens 9-18 og sundhedsloven 36, 37 og 38 Klageadgang Jf. bekendtgørelse af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet nr. 84 af 17/01/2017 og vejledning om hjemmesygepleje nr. 102 af 11/12/2006 kan der klages over: Den sundhedsfaglige behandling du har modtaget Tilsidesættelse af dine rettigheder som patient. Klagen skal sendes til Styrelsen for patientsikkerhed Kontakt information til Frederikshavn Kommunes sygepleje: Døgnnummer til den kommunale sygepleje: Telefontider til grupperne kl og kl Grupper i den kommunale sygepleje: Team Skagen Team Strandby Team Ingeborg og Fladstrand Team Bangsbo Team Sæby Dybvad og Østervrå Godkendelse: Kvalitetsstandarden er godkendt i Sundhedsudvalget den xxxxx. Skal revideres xxxx

30

31 Relateret document 2/4 Dokument Navn: Medicinadministration 2017.pdf Dokument Titel: Medicinadministration 2017 Dokument ID:

32 FREDERIKSHAVN KOMMUNE CENTER FOR SUNDHED OG PLEJE INSTRUKS MEDICINADMINISTRATION Formål: Instruksen må udføres af: At udføre medicinhåndtering på forsvarlig måde. Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter. Ansvarlig for at indstruksen Er kendt og tilgængelig. Plejecenterleder/gruppeleder Dosering af medicin: Sygeplejersken, social-og sundhedsassistenten (herefter SPL./SSA) doserer medicin i doseringsæsker og er ansvarlig for korrekt dosering i henhold til lægeordination. Sygeplejestuderende/SSA-elever varetager dosering i henhold til beskrevne retningslinjer i praktikuddannelserne. Opbevaring af medicin: Borgere og pårørende som selv administrerer medicin, er selv ansvarlig for dosering og opbevaring af medicin. Doseringsæsker og øvrig medicin opbevares som udgangspunkt i borgerens bolig. I specielle situationer kan det forekomme, at medicinen opbevares i aflåste medicinbokse eller skabe, og kun udleveres efter nærmere aftale med læge og borger. I fokusområde medicinhåndtering beskrives, hvor medicin opbevares og begrundelsen for evt. aflåst box/skab. Ikke aktuel medicin opbevares adskilt fra aktuel medicin. Medicinen mærkes IKKE AKTUEL MEDICIN. Mærkning: Medicinæskerne mærkes med navn og cpr.nr. Hvis der doseres til flere uger ad gangen, så skal det fremgå tydeligt på æskerne i hvilken rækkefølge, de skal bruges. 1

33 FREDERIKSHAVN KOMMUNE CENTER FOR SUNDHED OG PLEJE INSTRUKS Al anbrudt medicin, som ikke er doseret (f.eks. medicinske cremer, øjendråber og insulinpenne) skal udover navn og cpr.nr. være markeret med anbrudsdato. Modtagelse af medicinordination: Egen læge ordinerer medicin i FMK. Ordinationen overføres fra FMK til lokal medicinliste i Vitae. Ved ændringer og nye ordinationer dokumenteres i fokusområde medicinhåndtering. Revision af medicin: P.N. Medicin: Medicinlisten skal ajourføres efter behov. Dog skal SPL/SSA mindst en gang om året vurdere, om der er ændringer i borgerns sundhedstilstand, eller der har været så mange medicinændringer, at det fordrer en medicingennemgang af egen læge. Denne vurdering kan foretages i forbindelse med revurdering af helhedsbeskrivelsen. Vurderingen dokumenteres i journalen Det dokumenteres på medicinlisten hvornår, den er revideret. Alt P.N. medicin ordineres af lægen, hvor det klart og tydeligt skal fremgå: Hvad medicinen gives for. Hvor meget medicin, der må gives pr. gang Angivelse af max. dosis pr. døgn. Det noteres altid i den elektroniske journal, når der er givet P.N. medicin, og virkning evalueres. Ophældt P.N. medicin skal være doseret i én ordineret dosis og mærket med borgerens navn, cpr.nr., præparatets navn, styrke og dosis samt dato for ophældning. Ejendomsret/returmedicin/kassation: Medicinen er borgerens ejendom, udskrevet til borgerens brug og må ikke anvendes af andre. 2

34 FREDERIKSHAVN KOMMUNE CENTER FOR SUNDHED OG PLEJE INSTRUKS Medicin gennemgås løbende m.h.p. udløbsdato. Medicinrester skal kasseres. Dødsfald: Medicinbestilling: Medicinen tilhører boet, men vi tilbyder at være behjælpelige med destruktion. SPL/SSA rekvirerer vanlig medicin via elektronisk journal eller telefon. Modtagelse af medicin/udbringning: Afhentning af medicin varetages af pårørende eller på borgers regning. Ophældning af medicin: Medicindosering foregår som udgangspunkt i borgerens hjem. Hvis det ikke kan foregå uforstyrret og efter arbejdsmiljølovgivningen, kan det ske andre steder. Begrundelse dokumenteres i fokusområde medicinhåndtering. SPL/SSA skal sikre sig, at ugedagene passer. Doseringen foretages ud fra medicinlisten. SPL/SSA som har doseret registrerer medicinen som ophældt. Der må som hovedregel ikke efterdoseres. Ved eventuelle mangler i doseringen dokumenteres dette tydeligt både ved æsker samt i journal. Der skal være overensstemmelse mellem label fra apoteket på medicinen og den aktuelle ordination. Hvis der er ændret i ordinationen og det ikke er slået igennem på labels på medicinen tilføjer man på label: dato og ordinationsændring. Ved uoverensstemmelse rettes henvendelse til lægen. Medicinlisten opbevares sammen med medicinen. 3

35 FREDERIKSHAVN KOMMUNE CENTER FOR SUNDHED OG PLEJE INSTRUKS Tabletoptællingen udskrives. Ved stabile forløb skal borgeren overgå til dosisdispensering. (se instruks for dosisdispensering). Regler for håndhygiejne og handskeguide anvendes. Synonym præparater: Der skal være en skærpet opmærksomhed på synonympræparater. Synonympræparater kan altid kontrolleres på ( findes i Vitae, ved at klikke på genveje og medicin.dk.) Hvis der i løbet af en doseringsperiode skiftes til et præparat med et andet handelsnavn anføres dato for skift og det nye handelsnavn i bemærkningsfeltet på medicinlisten. Det vil så fremstå på medicinlisten med rød skrift. AK-behandling Der er en potentiel risiko ved for fejl ved Ak -behandling, da ordinationen ikke løber længere end til næste blodprøvetagning. For at sikre borgerens behov for behandling, må der doseres Marevan til 3 hverdage udover det, der er ordineret på det orange skema. Næste dosering skal altid lægges i disponeringen. Aftaler omkring kontrol og opfølgning på prøvesvar dokumenteres i mediciskemaet : Bemærkning medicinadministrator i det enkelte præparat 4

36 FREDERIKSHAVN KOMMUNE CENTER FOR SUNDHED OG PLEJE INSTRUKS Håndkøbsmedicin/ Naturmedicin: Personalet er i videst muligt omfang borgeren behjælpelig med at dosere og indtage håndkøbs- og naturmedicin. Efter skriftlig dokumentation fra egen læge kan præparatet oprettes manuelt i FMK og overføres til lokal medicinliste. Fejlmedicinering: Hvis personalet opdager fejlmedicinering: - Kontaktes sygeplejersken/ssa, som vurderer behov for lægekontakt. Der tages altid lægekontakt i tilfælde af: 1. Fejlmedicinering hvor der er risiko for påvirkning af bevidsthedsniveau, hjerterytme blodtryk eller respiration 2. Hvor der er givet givet anden borgers medicin. - Borgeren informeres. - Der dokumenteres i journalen. - Alle fejlmedicineringer indberettes som utilsigtede hændelser. Sikkerhed: Det påhviler den enkelte SPL/SSA at overholde de almindelige sikkerhedsregler i forbindelse med bortskaffelse af risikoaffald f.eks. kanyler på en sikkerhedsmæssig fuld forsvarlig måde for at undgå smitte og risiko for stikskader for andre. Gælder for: Center for sundhed og pleje Frederikshavn Version 5 Kommune Godkendt: 2017 Revideres:

37 Relateret document 3/4 Dokument Navn: Dosisdispensering 2017.pdf Dokument Titel: Dosisdispensering 2017 Dokument ID:

38 FREDERIKSHAVN KOMMUNE CENTER FOR SUNDHED OG PLEJE INSTRUKS DOSISDISPENSERING. Formål: Instruksen må udføres af: At øge sikkerheden ved medicinadministration. At begrænse udgifter til medicin At frigøre personalemæssige ressourcer. Sygeplejersker og social-og sundhedsassistenter Ansvarlig for at instruksen Er kendt og tilgængelig: Definition: Målgruppe: Hvem ordinerer: Hvem seponerer/afbestiller: Medicin, som ikke kan dosispakkes: Opstart: Plejecenterleder/gruppeleder Ved dosisdispensering forstås, at lægemidlerne via maskine er påfyldt en lille plastpose til den enkelte medicinbruger. Dette foregår på et apotek. Hver pose er mærket med: Cpr. nr. navn ugedag dato Tidspunkt for indtagning. Tabletternes navn, styrke og antal. Stabilt medicinerede borgere med behov for hjælp til medicinadministration. Egen læge. Egen læge. I tilfælde af dødsfald skal familien selv eller sygeplejersken/ssa afbestille det på apoteket. Nogle præparater kan ikke dosispakkes. Det fremgår af pro.medicin.dk hvilke præparater, der ikke kan dosispakkes. Dette medicinen vil så skulle doseres separat i doseringsæsker af SPL/SSA. Der sættes en seddel på æsken med dosispakket medicin, hvor der står: Husk medicin fra æske. Sygeplejersken/SSA og den praktiserende læge aftaler om, borgeren er egnet til dosisdispensering. Sammen gennemgår de borgerens medicin, herunder evt. vitaminer/kosttilskud. Lægen angiver, hvis medicinen ikke må substitueres.

39 FREDERIKSHAVN KOMMUNE CENTER FOR SUNDHED OG PLEJE INSTRUKS Sygeplejersken/SSA har forinden kontakten til den praktiserende læge, afklaret med apoteket, eller på pro.medicin.dk om medicinen kan dosisdispenseres. Sygeplejersken/SSA informerer borgeren om kommunens ordning med dosisdispensering. Der sendes koorespondance til apoteket vedhæftet medicin liste fra Vitae. Lægen udsteder recepter på medicinen, der skal dosisdispenseres og sender dem til apoteket. Sygeplejersken/SSA reviderer medicinliste i Vitae og sikrer, at det stemmer overens med apotekets doseringskort. Apotekets nyeste medicinkort skal altid forefindes ved medicinen Apoteket er ansvarlig for at kontakte recepthaveren med hensyn til receptfornyelse før recepten udløber. Udlevering: Ansvarlig for korrekt dosering: Ansvarlig for korrekt medicingivning: Medicinændringer: Akut medicinsk behandling: Seponering af medicin: Apoteket udleverer dosisdispenseringsposerne til 14 dage ad gangen. Apoteket. Den person, der udleverer medicinen til borgeren, skal kontrollere at Cpr. nr. navn dato og tidspunkt er korrekt, samt kontrollere, at antallet af tabletter stemmer overens, med det, der står på posen. Ordinerede medicinændringer skal formidles til apoteket via egen læge. Ved akut behandlingsbehov f.eks. penicillin doseres den akut ordinerede medicin i doseringsæsker af SPL/SSA. Den akut ordinerede medicin dokumenteres i journalen. Der sættes en seddel på æsken med dosispakket medicin, hvor der står: Husk medicin fra æske. Ved seponering af et præparat i den dosispakkede medicin: Hvis præparatet kan sikkert identificeres, fjernes det fra alle poser, medicinen hældes nu i doseringsæsker.

40 FREDERIKSHAVN KOMMUNE CENTER FOR SUNDHED OG PLEJE INSTRUKS MEDICNDOSERINGEN ER NU BLEVET VORES ANSVAR. Opfølgning: Sygeplejersken har opfølgning med patienten omkring medicin / virkning/ bivirkning m.m. hv. 3. måned. Ved ændring i borgerens tilstand vurderer sygeplejersken i samråd med egen læge, om der kan fortsættes med dosispakket medicin. Gælder for: Plejeboliger i Frederikshavn Kommune Version 3 Godkendt: 2017 Revideres: 2019

41 Relateret document 4/4 Dokument Navn: Dokument Titel: Medicingivning 2017.docx.pdf Medicingivning 2017.docx Dokument ID:

42 FREDERIKSHAVN KOMMUNE CENTER FOR SUNDHED OG PLEJE INSTRUKS MEDICINGIVNING Formål: Instruksen må udføres af: Ansvarlig for at instruksen er kendt og tilgængelig: At udføre medicingivning korrekt. Faglært sundhedspersonale og ufaglærte efter oplæring. Plejecenterleder/gruppeleder Forberedelse: Medicinen til borgeren kan enten være dosispakket fra apoteket eller doseret i æsker. Doseringsæsker: Tæl at der er det antal tabletter i æsken, som det fremgår af tabletoptællingslisten. Dosisposer: Tæl at der er det antal tabletter i posen, som der er angivet på posen. Hvis der ikke er det rigitge antal tabletter i æsken/posen, eller der andet man er i tvivl om kontaktes spl. eller SSA inden medicinen gives I handleplanen står anført, hvis der er specielle informationer om medicinen knusning m.v. Procedure: Tag altid den rette medicinpose/medicinæske til den rette person, den rette dag og det rigtige tidspunkt. Alle æsker skal være mærket med navn og cpr.nr. uanset om borgeren selv tager medicin af æskerne eller personalet giver af æskerne. Når borgeren har brug for hjælp til indtagelse af sin medicin SKAL MEDICINEN GIVES TIL BORGEREN OG INDTAGES UNDER OPSYN. Såfremt en borger ikke indtager alle piller, noteres dette i journalen.

43 FREDERIKSHAVN KOMMUNE CENTER FOR SUNDHED OG PLEJE INSTRUKS Miksturer, suppositorier, vagitorier og salver samt øjendråber kan gives af plejepersonalet efter instruktion. Personalet må ikke på eget initiativ ændre medicinen eller dens form. Knusning af tabletter/adskillelse af kapsler må udelukkende foretages efter vurdering af SPL/SSA. P.N. medicin: P.N. medicin må kun gives efter aftale med SPL/SSA. Det SKAL dokumenteres i journalen, hvorfor der er givet P.N. medicin, hvad der er givet, og effekten vurderes. SPL/SSA dokumenterer PN givning i medicinlisten. Andre personale grupper dokumenterer i aktuelt fokusområde. Du skal ALTID være opmærksom på: Læs altid medicinskema. Brugeren kan få flere typer medicin (tabletter, flydende, stikpiller, inhalation, fra doseringsæske og fra dosisdispenseret pakning). Vær opmærksom på at der kan være flere dosisposer. Medicinen skal altid gives fra æsken/emballagen må IKKE omhældes. Medicinen må IKKE gemmes i mad eller i drikkevarer. Medicinen opbevares forsvarligt. Ved symptomer på ændret sundhedstilstand hos borgeren, kontakts sygeplejersken/ssa ALTID. Brugere og pårørende som selv doserer medicin, er selv ansvarlige for indtagelse og opbevaring af medicinen, men du skal ALTID være opmærksom på, om der er symptomer på ændret sundhedstilstand hos borgeren. ER DU I TVIVL SKAL DU ALTID KONTAKTE EN SYGEPLEJERSKE/SSA. Hygiejniske principper: Procedure for håndhygiejne følges.

44 FREDERIKSHAVN KOMMUNE CENTER FOR SUNDHED OG PLEJE INSTRUKS Gælder for: Plejeboliger i Frederikshavn Kommune Version: 4 Godkendt: 2017 Revideres: 2019

45 Bilagsforside Dokument Navn: Dokument Titel: Sundhed i Nordjylland - Fælleskommunale fokusområder.pdf Sundhed i Nordjylland - Fælleskommunale fokusområder Dokument ID: Placering: Dagsordens titel Emnesager/Fælleskommunalt sundhedspolitisk rammepapir/dokumenter Godkendelse af Det fælleskommunale sundhedspolitiske rammepapir Dagsordenspunkt nr 2 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 1

46 Sundhed i Nordjylland - Fælleskommunale fokusområder Sundhedspolitisk Dialogforum 2017

47

48 Forord De senere år er der både kommunalt og regionalt arbejdet hårdt med at indfri Sundhedsaftalen og de mange initiativer, som er aftalt heri. Herudover er der lagt meget energi i en ligeværdig dialog og et tværgående samarbejde. I Nordjylland er vi godt med på de fleste områder, ikke mindst ift. initiativer på kronikerområdet, vedrørende den ældre medicinske patient, kommunale akutfunktioner mv. Der er blevet etableret en god politisk dialog mellem region og kommuner, og den skal styrkes. Det er vigtigt at have viden om hinandens rammer, muligheder og tilbud - det fremmer forståelsen, og dermed mulighederne for et samarbejde med substans. Vi har et godt afsæt og har indgået mange gode aftaler på tværs. På nuværende tidspunkt er det vurderingen, at der er behov for et særligt fokus på at forankre de mange nye initiativer på den bedst mulige måde og for at få realiseret de udviklingsinitiativer, som allerede er sat i søen. De mange gode initiativer skal implementeres fuldt ud, så de kan gøre gavn blandt borgere og bidrage til en positiv forskel for sundhedstilstanden i Region Nordjylland. I forbindelse med forankringen vil der være behov for at arbejde målrettet med organisationsudvikling og snitflader mellem alle instanser. Denne udvikling sker ikke af sig selv, men er et særligt indsatsområde. Gennem f.eks. et fokus på relationel koordinering, er det muligt at øge både kvalitet og effektivitet til gavn for regionens borgere. I denne valgperiode fra er der oprettet et nyt fælleskommunalt politisk forum på sundhedsområdet; Sundhedspolitisk Dialogforum. Formålet med dette forum er gensidig inspiration og erfaringsudveksling på politisk niveau mellem alle kommunerne i Region Nordjylland. Fokusområderne i dette notat er udarbejdet af Sundhedspolitisk Dialogforum i løbet af 2017 og er behandlet i KKR Nordjylland i efteråret Den overordnede vision samt fokusområderne vil fungere som en overlevering til de nyvalgte kommunalpolitikere efter valget i november 2017, og vil samtidig fungere som kommunernes baggrundsmateriale og indspark til den kommende dialog med regionen om ny sundhedsaftale for Dette arbejde forventes påbegyndt i 2018.

49 Den overordnede vision for det nære sundhedsvæsen i Nordjylland På baggrund af de indledende tanker præsenteres herunder den overordnede vision for sundhedsarbejdet i de nordjyske kommuner. Den overordnede vision er kraftigt inspireret af visionen fra den politiske sundhedsaftale Kommunerne har tidligere forpligtet sig til denne vision, og mener stadig at visionens budskab er meget relevant. Den fælleskommunale vision på sundhedsområdet lægger vægt på borgernes lige muligheder for et godt liv, men understreger samtidig borgerens medansvar for at bidrage til egen sundhed. I det følgende beskrives den ramme, som den kommunale sundhedsindsats er placeret i. Her er ulighed i sundhed et centralt pejlemærke for alle kommuner. Arbejdet for at reducere ulighed i sundhed og sikre alle borgeres lige adgang til sundhedsydelser og et godt liv er således et centralt mål for de kommunale indsatser. En væsentlig del af metoden til at nå dette mål er, at kommunernes arbejde på sundhedsområdet sker ud fra en rehabiliterende tankegang med fokus på borgerens evne til at håndtere deres egen sundhed og eget liv. Men den kommunale indsats på sundhedsområdet sker naturligvis i et samspil med andre aktører, og i kraft af en hastigt omskiftelig opgavefordeling på sundhedsområdet er en fornuftig opgaveoverdragelse mellem aktørerne på sundhedsområdet derfor en afgørende forudsætning for, at opgaver løses bedst muligt til gavn for de nordjyske borgere. Som udløb af dette præsenteres afslutningsvist fire fokusområder, som kommunerne vil have et særligt blik for i deres indsatser. På trods af det gode afsæt vi har i Nordjylland, anbefales en særlig indsats vedr. netop disse områder for at nå endnu et skridt på vejen til opfyldelse af den overordnede vision om mindre ulighed i sundhed. Vision: Et stærkt fælles sundhedsvæsen i Nordjylland, der understøtter og i samarbejde med borgerne bidrager til, at nordjyske borgere sikres lige muligheder for at have et godt liv med mange sunde og gode leveår.

50 Ulighed i sundhed som centralt pejlemærke Et centralt element i den overordnede vision er den lige adgang til sundhed og et godt liv. En grundlæggende opmærksomhed i de kommunale indsatser på sundhedsområdet er derfor ulighed i sundhed og arbejdet for at mindske denne. For at opnå den overordnede vision er der behov for at imødegå den væsentlige udfordring, som uligheden i sundhed er. Både sygdomme og sundhedsrisici er socialt skævt fordelt i samfundet. Det medfører, at jo dårligere borgerne er stillet socialt set, jo højere sygelighed og dødelighed har de statistisk set. Manglende tilgængelighed til sundhedsydelser er en drivkraft for social ulighed i sundhed. Derfor må de borgerrettede indsatser styrkes. Kommunerne bør have fokus på ligestilling i forebyggelse og rehabilitering, så alle borgere med behov kan rummes i kommunens tilbud.

51 Rehabilitering som kommunal kerneværdi En af de væsentligste grundforudsætninger for de kommunale indsatser på sundhedsområdet er begrebet rehabilitering. Rehabilitering skal støtte borgerne aktivt med de nødvendige redskaber, så alle får mulighed for at være længst og bedst muligt i eget liv; det giver mening både for den enkelte og for samfundet som helhed. I samarbejdet med borgeren åbnes der for nye handlemuligheder. Alle de præsenterede fokusområder i nærværende notat hviler på en rehabiliterende tankegang, og kan ikke adskilles herfra.

52 Opgaveoverdragelse som forudsætning for opgaveløsningen Opmærksomhed på overdragelse af opgaver fra regionen til kommunerne, er væsentligt for at vi fremadrettet kan udvikle sundhedsområdet. Den konstante udvikling på sundhedsområdet betyder en foranderlig opgavefordeling mellem sektorerne. Tidlig dialog mellem parterne i forbindelse med mulige opgaveflytninger, og opfølgning på eksisterende aftaler om opgaveoverdragelse bør fremmes, således at opgaveoverdragelse altid sker på bedst mulig vis. Det bør overvejes, om kommunerne i højere grad bør have en fælles tilgang til overtagelse af nye opgaver, og der bør indgås aftale om målretning af regionens udgående funktioner. Når det er hensigtsmæssigt for borgerne, er kommunerne klar til at overtage opgaver. Der skal dog sikres det økonomiske grundlag for at kommunerne kan løfte disse nye opgaver.

53 Fokusområde 1: Vi skal styrke børn og unges fysiske og mentale sundhed En stor og langsigtet gevinst kan opnås via en tidlig indsats for at styrke børn og unges fysiske og mentale sundhed via kommunale universelle og målrettede tilbud i samarbejde med regionale tilbud og almen praksis. En særlig indsats skal gøres i forhold til de psykisk sårbare unge. Kommunernes mål bør være at medvirke til at skabe robuste unge. Ny sundhedsprofil for børn og unge vil i 2017/18 give ny viden om den mentale og fysiske sundhed hos børn og unge i Nordjylland. Kommunerne vil arbejde med de særlige opmærksomhedspunkter, som profilen bringer frem i lyset.

54 Fokusområde 2: Vi skal sammen styrke sundheden hos mennesker med psykisk sygdom Kommunerne arbejder fortsat på en styrket sundhed hos borgere med psykisk sygdom. Der er behov for at øge livskvaliteten, forlænge levetiden og øge arbejdsmarkedstilknytningen hos borgere med psykisk sygdom. Der bør være særskilt fokus på ligestilling mellem somatikken og psykiatrien. Der er behov for at styrke arbejdsdelingen på tværs af sektorerne hvem/hvad tager henholdsvis kommuner og region sig af?

55 Fokusområde 3: Vi skal bidrage til at sikre borgerens arbejdsmarkedstilknytning Samspillet mellem sundhed og beskæftigelse skal øges, fordi tilknytning til arbejdsmarkedet kan være sundhedsfremmende i sig selv. Sundhed og beskæftigelse påvirker hinanden gensidigt. God sundhedspolitik er god arbejdsmarkedspolitik! Arbejdsmarkedstilknytning kan have betydning for sociale relationer, følelsen af mestring og dermed borgerens livskvalitet. Derfor er den væsentlig at fremme, også i et sundhedsperspektiv. For at styrke forholdet mellem sundheds- og arbejdsmarkedsområdet er det nødvendigt med godt samarbejde og en fælles forståelse mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet i kommunalt regi og med kommunernes samarbejdspartnere (herunder almen praksis).

56 Fokusområde 4: Vi skal styrke fokus på tilgængelighed til sundhedsydelser Kommunerne arbejder, bl.a. i lyset af den generelle udvikling på sygehusområdet, målrettet på at styrke samarbejdet med regionen om at sikre øget tilgængelighed og lige adgang til behandling for borgerne (f.eks. ift. praktiserende læger, speciallæger, vagtlæger, akutpladser mv.). Borgernes tilgængelighed til kommunale tilbud og relaterede regionale tilbud forstås både som fysisk tilgængelighed (geografi, ventelister o.l.), men også hvordan vi møder borgeren (brugerinddragelse centralt). Mulighederne ved ny teknologi bør udforskes som alternative løsninger for at imødekomme de aktuelle udfordringer med tilgængelighed til sundhedsydelser i regionen.

57

58 Bilagsforside Dokument Navn: Oplæg Jakob Kjellberg del 1.pptx Dokument Titel: Oplæg Jakob Kjellberg del 1 Dokument ID: Placering: Dagsordens titel Emnesager/Sundhedspolitisk dialogforum/dokumenter Opsamling fra seneste møde i sundhedspolitisk dialogforum Dagsordenspunkt nr 3 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 2

59 Det nære sundhedsvæsen / det sammenhængende sundhedsvæsen Prof. Jakob Kjellberg Aalborg 17. august 2017

60 Mest meningsfuldt at snakke om det sammenhængende sundhedsvæsen Fru. Hansens almen tilstand Indlagt elektivt (før) Indlagt (nu) Indlagt (før) Amb. udredning / behandling Indlagt akut (før) Indlagt (nu) (1) Præopgaver (2) Postopgaver (3) Opgaver under forløbet (2) Postopgaver

61 Udviklingen i brugen af sundhedsvæsenet selvskabt er indeks = Ambulante behandlinger (pr. indbyggere) Almen praksis i dagtid (pr. indbyggere) Indlæggelser (pr. indbyggere) Sengedage (pr. indlæggelser)

62 Kortvarige indlæggelser blandt 65+ årige DSR Analyse. NOTAT Flere korttidsindlæggelser blandt ældre patienter. Januar 2016

63 en trend som accelererer

64 Hvad er de faldende liggetider udtryk for? Fokus på kerneydelsen på hospitalet Man er ikke indlagt til kærlig omsorg og pleje! Danmark har få senge* og kort liggetid** Og mange sygehuskontakter *** Sygehuset er et overshoot for mange kontakter! 2 spørgsmål der presser sig på! Hvordan kommer mere behandling i hjemme i samarbejde med almen praksis? Er der behov for kommunerne skærper sit fokus på kerneydelsen? *EU Health Statistics. **OECD Health at a Glance 2016, ***

65 Det integrerede sundhedsvæsen under forandring

66 Ændret sygehusstruktur giver i sig selv nye opgaver koordineringsopgaver

67 Liggetider og koordination presser kommunerne

68 Sundhedsøkonomien er presset

69 Betydningen af demografi samt ny og mere behandling for væksten i sundhedsudgifterne Kilde: Danske Regioner. Prioritering.

70 Den økonomiske forudsætningen

71 2008: Praksiskommissionen Almen praksis som den primære indgang til sundhedsvæsenet Fokus på større lægehuse med mere personale, som overtager opgaver fra sygehuse Mere akutberedskab. Omdrejningspunkt for samarbejdsmønstre både internt i praksis og mellem almen praksis, kommune og sygehuset. Proaktiv behandling, praksispersonale mv. Henvisning af borgere til kommunale sundhedstilbud Deling af data med de øvrige sundhedsvæsen Alt det der ikke blev løst med de nye sygehuse

72 Den faste forbindelse blev et Femern-projekt Leve med færgedrift nogle år endnu Det kræver mere koordination Kræver klarhed over opgaven, og aftaler om hvem gør hvad. Uklart hvad forhandlingerne vil give af resultater PRESSET PÅ KOMMUNERNE VIL STIGE!

73 Praksissektoren er kapacitetsmæssigt udfordret Udgående teams men dyr løsning Sker opgaveglidningen også fra almen praksis til kommune Kompenserer akutteam, mobil lab mv. for færre hjemmebesøg fra almen praksis? I et LEON perspektiv måske fornuftigt men Forudsætter kvalitetsstandarder for kommunens ydelse, mere rammedelegering og økonomi. plan for det nære sundhedsvæsen

74 Det er kommunen de har omkostningerne ved de meget ældre Hjemmeplejen % øget behov % øget behov % øget behov % øget behov Med uændrede standarder Kilde: KORA & Ældresagen 2015

75 Med plejehjem, hjemmesygepleje, hjælpemidler

76 Der gøres meget, men Sundhedshuse Meget fornuft, men også fortsatte udfordringer med samarbejdet med AP Fremskudt visitation Kommunen har investeret i samarbejdet, men gevinsten tilfalder mest regionen Akuttilbud AP ikke altid deltagende Lab-bus

77 Brugerinddragelse/ PRO osv.! Aktivere patienters ressourcer mere generelt Kendt fra kommunernes arbejde med længst muligt i eget liv Mere til civilsamfundet

78 Samskabelse!!! Integrated Care Partnerskab mellem Odense Kommune og Region Syddanmark Almen praksis, sygehus og kommune Fagprofessionelle i tværsektorielle teams skulle give en koordineret og sammenhængende indsats til Ældre medicinske patienter Personer med stress, angst og depression.

79 KORA evaluering - Mange gode komponenter Fælles patientprogrammer Stratificering af relevante patienter Individuelle planer for den enkelte patient Fælles IT-understøttelse på tværs Tværsektoriel læring og fælleskonferencer Forskningsbaseret evaluering med feedback til projektet Kilde: Integrated Care-modellen slutevalueringens resultater og konklusioner Martin Sandberg Buch, Anne Petersen, Iben Bolvig og Jakob Kjellberg, KORA

80 IC i praksis Modellen kom aldrig op af flyve De ældre medicinske patienter fik et øget forbrug af sundhedsydelser Personer med stress, angst og depression fik forlænget sygefraværet.

81 Købte man katten i sækken? Reelt meget ringe viden!!! Ingen andre har dokumenteret lavere omkostninger som følge af IC interventioner NWL IC virkede heller ikke i NWL Nu Whole Systems Integrated Care Forløbskoordination gav heller ikke bedre koordination Opfølgende hjemmebesøg svært i praksis Er vi for hurtige til at købe løsninger på vores problemer

82 Hvad kommer der til at ske Flere spørgsmål end svar Presset på kommunernes sundhedsvæsen bliver særdeles stort Vi har brug for billigere løsninger Almen Praksis og Hjemmesygeplejen er kernen Pas på med at opfinde noget komplekst til et abstrakt problem..

83 Relateret document 2/2 Dokument Navn: Oplæg Jakob Kjellberg del 2.pptx Dokument Titel: Oplæg Jakob Kjellberg del 2 Dokument ID:

84 Hvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen Prof. Jakob Kjellberg Aalborg 17. august 2017

85 2 Kommissorium Afsæt i borgerens behov og ressourcer + LEON-princip Give forslag til Bedre samarbejde mellem sygehuse, kommuner og praksissektor. Rette kompetencer til rette opgaver Ensartet kvalitet over hele landet Bedre digital understøttelse og brug af data Udvalgets forslag skal baseres på den nyeste viden og evidens på området og et generelt krav om samlet set at være omkostningseffektivt og neutralt i forhold til de offentlige finanser Særlig fokus på Ældre medicinske patienter, Patienter med kroniske sygdomme, Patienter med psykiske lidelser, herunder dobbeltbelastede

86

87 Anbefaling 1 - Kommuner og regioner, herunder praksissektoren, skal afprøve og udbrede integrerende samarbejdsmodeller, eksempelvis fælles finansiering, ledelse og planlægning Anbefaling 3 - Kommuner og regioner, herunder praksissektoren, skal systematisk øge fokus på somatiske lidelser hos mennesker med psykiske lidelser og kognitiv funktionsnedsættelse Anbefaling 4 - Kommuner og regioner skal sikre forløbskoordination for relevante patienter med forløb på tværs af sygehuse, kommunale sundhedstilbud og almen praksis Anbefaling 6 - Det hensigtsmæssige i en ændret ansvarsfordeling for misbrugsbehandling af en mindre del af gruppen af mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug skal vurderes Anbefaling 8 - Reglerne om benyttelse af medhjælp skal understøtte klare og fleksible rammer for sygeplejefaglige opgaver i kommunerne samt et tydeligt ansvar Anbefaling 9 - Reglerne for hjemmesygeplejen skal afspejle hjemmesygeplejens centrale rolle i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Anbefaling 10 - Regionernes rådgivningsforpligtelse skal tilpasses udviklingen i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Anbefaling 11 - Kommuner og regioner skal løfte kompetencerne i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen med fokus på tidlig opsporing og koordinering samt understøttelse af komplekse patientforløb Anbefaling 13 - Sundhedsstyrelsen skal udvikle en national model for kvalitetsplanlægning i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Anbefaling 15 - Sundhedsvæsenet skal differentiere indsatserne ud fra patientens individuelle behov, ressourcer og målsætninger, blandt andet gennem involvering af patienten, egenmestring og en populationsbaseret tilgang Anbefaling 17 - Det tværsektorielle samarbejde om børn og unge med psykiske udfordringer skal styrkes Anbefaling 18 Digitale løsninger, der understøtter patientens mulighed for aktivt at tage del i egen behandling, skal udbredes til hele landet Anbefaling 19 - Patienter og relevante sundhedspersoner skal have adgang til relevante oplysninger på tværs af sygehuse, kommunale sundhedstilbud og praksissektoren Anbefaling 20. Der skal være synlighed om aktivitet og resultater for alle aktører på tværs af sundhedsvæsenet Gode intentioner men minimalt konkret nyt eller i bedste fald, at det skal man se nærmere på og ingen økonomiramme til opgaven

88 2. Håndtering af hjælpemidler og behandlingsredskaber skal forbedres Reglerne om hjælpemidler og behandlingsredskaber opdateres og tydeliggøres. Dette vil indebære, at det eksisterende afgrænsningscirkulære på området erstattes af en ny vejledning, der beskriver kommuner og regioners forpligtelser i forhold til at levere behandlingsredskaber og hjælpemidler efter sundhedsloven samt håndteringen af snitflader til andre områder, herunder hjælpemidler efter serviceloven. Godt og tiltrængt men et ret lille hjørne af sundhedsvæsenet...

89 Anbefaling 5 Regioner og kommuner skal forbedre brugen af planer, der sikrer koordination af indsatserne for mennesker med psykiske lidelser, herunder med samtidigt misbrug Kommuner skal kunne foreslå, at der udarbejdes en udskrivningsaftale eller koordinationsplan. Anbefaling 12 - Der skal etableres en specialuddannelse til en mindre gruppe sygeplejersker i kommuner og almen praksis målrettet borgere med forløb på tværs af sygehuse, kommuner og almen praksis Sundhedsstyrelsen er gået i gang med at beskrive en ny specialuddannelse for sygeplejersker.

90 Anbefaling 7 Sundhedsaftalesystemet skal fornys og sikre bedre rammer for, at regionerne og kommunerne laver forpligtende aftaler om opgaver på tværs af sygehuse, kommuner og almen praksis Bedre og mere præcise planer mv... Konkret skal kadencen for indsendelse af sundhedsaftalerne skal ændres snarest således, at disse skal indsendes senest 1. juli inde i kommunalbestyrelsernes og regionsrådets valgperiodes andet år.

91 Anbefaling 14! Almen praksis skal styrke og ensarte kvaliteten samt udvikles til at varetage flere opgaver fx i forhold til patienter med kroniske sygdomme Almen praksis skal i højere grad samarbejde med sygehuse og kommunale sundhedstilbud, så patienterne oplever et sundhedsvæsen, der hænger sammen. Almen praksis skal i højere grad organiseres i bæredygtige enheder med flere læger, der arbejder sammen og anvender sundhedspersonale til en faglig velunderbygget arbejdsdeling i klinikken...

92 Alt i alt En temmelig tynd kop te.

93 Bilagsforside Dokument Navn: Dokument Titel: Retningslinier for uddeling af 18 tilskud.pdf Retningslinier for uddeling af 18 tilskud Dokument ID: Placering: Dagsordens titel Emnesager/CSP drøftelse af de nuværende muligheder for økonomisk understøttelse af Fr.havn Kommunes Sundhedspolitik/Dokumenter Drøftelse af nuværende muligheder for økonomisk understøttelse af Frederikshavn Kommunes Sundhedspolitik Dagsordenspunkt nr 4 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 3

94

95 Retningslinjer for tilskud til frivilligt socialt arbejde efter servicelovens puljen 18 i Lov om Social Service har til formål at sikre et samarbejde mellem kommunen og den frivillige sociale indsats, der udføres i kommunen. Hensigten er, at de økonomiske barrierer mindskes for frivillige organisationer, således at de frivillige sociale organisationer opmuntres til at udbygge eksisterende sociale aktiviteter og udvikle nye. De økonomiske tilskud gives, så de frivillige organisationers selvbestemmelse ikke anfægtes. Derfor ydes støtten, uden at kommunen stiller detaljerede krav til organisering. Støtten ydes som støtte til aktiviteten i sin helhed og specificeres ikke til at dække bestemte udgiftstyper. De frivillige kan søge om støtte fra puljen to gange årligt. 1. nov. og 1. maj. Den økonomiske støtte retter sig mod den del af det frivillige sociale arbejde, hvor den frivillige indsats er den afgørende. Det er ikke primært et spørgsmål om kvantitet, men mere et spørgsmål om, at tilbuddet enten ikke kan eksistere eller på afgørende måde ville miste sin kvalitet, hvis den frivillige indsats ikke fandtes. Den frivillige indsats skal altså være kernen i projektet. Hvem kan opnå økonomisk støtte? Støtten fra 18-puljen kan gives til frivillige foreninger, organisationer, grupperinger eller enkeltpersoner, der er hjemmehørende i Frederikshavn Kommune, og som af egen drift og på eget initiativ gennemfører aktiviteter og yder en frivillig social indsats, der er til gavn for socialt udsatte borgere i Frederikshavn Kommune. Støtten kan ligeledes ydes til tværkommunale foreninger/organisationer, der ikke er hjemmehørende i Frederikshavn Kommune, men som yder frivilligt socialt arbejde, der er til gavn for socialt udsatte borgere i Frederikshavn Kommune. En frivillig organisation er en organisation med følgende karakteristika: Den er frivilligt grundlagt, dvs. at den ikke må være fastlagt i lovgivningen, og organisationen skal kunne beslutte at nedlægge sig selv Dens primære formål er ikke at skabe overskud (dvs. non-profit) og et eventuelt overskud må ikke udloddes til ejerne, f.eks. foreningens medlemmer Den frivillige indsats er en væsentlig del af organisationens grundlag. Mindstekravet er, at bestyrelsen yder en ulønnet, frivillig indsats Frivilligt arbejde er udtryk for aktivt medborgerskab det at engagere sig i samfundet og bidrage med det man kan, så lokalsamfundet kommer til at fungere så godt som muligt. Støtten fra 18- puljen retter sig imod den del af det frivillige sociale arbejde, hvor den frivillige indsats er afgørende. Det betyder at: Indsatsen udføres frivilligt Indsatsen ikke er lønnet Indsatsen udføres overfor andre end familie og slægt og skal være til gavn for andre Godkendt på Sundhedsudvalgsmødet d. 9. april 2013

96 Indsatsen skal være af formel karakter dvs. at den skal foregå inden for rammerne af en forening, organisation eller anden form for organisering, projekt mv. Det er vanskeligt at afgrænse det sociale område. Derfor er det også vanskeligt at afgrænse, hvornår en frivillig indsats har et socialt sigte. Frivilligt socialt arbejde kædes dog sammen med såvel det sociale som det sundhedsmæssige område, og der er tradition for at inkludere frivillig sundhedsindsats, når man taler om frivilligt socialt arbejde. Målgruppen for det frivillige sociale arbejde: Socialt udsatte borgere For at kunne modtage støtte fra 18-puljen skal målgruppen for det frivillige sociale arbejde være socialt udsatte borgere i Frederikshavn Kommune. Det vil sige, at aktiviteterne skal rette sig mod de målgrupper, som den sociale sektor traditionelt beskæftiger sig med. Dette er udsatte personer inden for alle aldersgrupper, personer med handicap samt udsatte eller vanskeligt stillede grupper i øvrigt. Målgruppen kan f.eks. udgøres af: Personer, der er udsat for flere ulykker i livet på én gang og som har svært ved selv at overkomme dagligdagen Personer, som (måske i perioder) er sårbare f.eks. på grund af besked om alvorlig sygdom, dødsfald, ulykke el.lign. og som har brug for hjælp til at komme videre i livet Personer, som er socialt isolerede/mangler socialt netværk (børn såvel som voksne) Personer, som har været udsat for traumatiserende ulykker (fx flygtninge og torturofre) Personer med misbrug Da det kan være svært præcist at definere, hvem der falder inden for målgruppen af socialt udsatte borgere, er det vigtigt, at der i ansøgningsskemaet gives en uddybende beskrivelse af målgruppen. Hvad kan støttes? Støtten gives efter servicelovens 18 til: 1. Drift af frivillige sociale foreninger og organisationer Tilskud til drift kan f.eks. dække driftsudgifter som kontorhold, frimærker, fotokopier og husleje. Der ydes primært støtte til drift i årets første ansøgningsrunde. 2. Frivillige sociale aktiviteter for socialt udsatte borgere i Frederikshavn Kommune, hvor aktiviteterne eksempelvis har hovedvægt på følgende: Rådgivning Besøgsvennetjenester Støtte og kontaktpersoner Ledsagerordninger Frivillighedsformidling Kontaktsteder Foreninger der organiserer selvhjælpsgrupper Forskellige former for aflastningstjenester for pårørende Telefonrådgivning Godkendt på Sundhedsudvalgsmødet d. 9. april 2013

97 Sociale cafeer Væresteder Støtte til frivillige projekter der er i en etableringsfase Grupper, foreninger eller enkeltpersoner, der udfører frivilligt socialt arbejde Støtte til grupper, foreninger eller organisationer der yder en indsats for at integrere socialt udsatte i en forening, nærmiljø eller lignende. Det prioriteres, at der i ansøgningerne ind tænkes sundhed og sundhedsfremme i en bred forståelse af begreberne, og med udgangspunkt i kommunens sundhedspolitik. Desuden prioriteres det i ansøgningerne, at de ansøgte midler anvendes til aktiviteter for målgrupperne i højere grad end til drifts- og lønudgifter. Efter ansøgning kan der gives støtte til aktiviteter, der er åbne for alle inden for aktivitetens målgruppe uden krav om medlemskab af en bestemt forening eller klub. Støtten vurderes i forhold til målgruppens størrelse. Der tildeles generelt max kr. til udflugter og max kr. til et socialt arrangement pr. år. Pensionistforeninger, kan efter budgetforhandling for 2010, ikke længere søge tilskud via servicelovens 79. I disse foreninger er brugergrupperne blandede i forhold til, at der både er ressourcestærke og ressourcesvage borgere, og opfylder derfor kriterierne for at søge 18 støtte, men med følgende begrænsning. Pensionistforeninger kan max. få bevilliget kr. pr år. Fordelt efter følgende: Max kr. til udflugter, Max kr. til arrangementer Max kr. til drift Hvilke foreninger og aktiviteter støttes ikke? Der ydes sædvanligvis ikke støtte til: Aktiviteter/formål, der på anden vis modtager støtte fra Frederikshavn Kommune Den frivillige indsats, der alene består af bestyrelsesmøder (f.eks. forplejning ved bestyrelsesmøder) Initiativer, der primært varetages af ansat personale. Eksempelvis personale ansat på dagcentre, i Leve-Bo-miljøer, på institutioner osv. Lovbestemte råd og nævn, såsom Bruger-pårørende-råd, Ældreråd og Handicapråd Idrætsaktiviteter Foreninger/lokalafdelinger, der har likvide midler over kr. Aktiviteter, der ligger inden for kommunens ansvarsområde, f.eks. almindelige fritidstilbud til børn og unge, idet det er kommunens ansvar at varetage disse områder Et evt. tilskud til foreningen/organisationen eller dennes aktiviteter må ikke tilfalde andre end foreningen/organisationen selv eller målgruppen for foreningens aktiviteter. Et eventuelt tilskud til lokalafdelinger må ikke videregives til lokalafdelingens hovedforening. Godkendt på Sundhedsudvalgsmødet d. 9. april 2013

98 Aktivitetsniveauet i de frivillige sociale organisationer og foreninger går ofte i bølger. Det vil sige, at en forening i nogle perioder kan være meget aktiv, mens den i andre perioder kan have langt færre aktiviteter. Dette vil også afspejle sig i tildelingen af støtte fra 18-puljen, idet midlerne tildeles de frivillige sociale foreninger/organisationer, hvis aktiviteter er til gavn for socialt udsatte borgere. De frivillige sociale foreninger/organisationer kan derfor ikke påregne at modtage tilbagevendende støtte fra 18-puljen. Hvordan og hvornår kan man søge om støtte? Der er ansøgningsfrist til 18-puljen 2 gange årligt. Den første ansøgningsfrist falder 1. november, hvor der uddeles ca. 2/3 af den samlede pulje. Disse midler udbetales i januar måned det førstkommende år, og betegnes derfor som årets første ansøgningsrunde. Det er primært i denne første ansøgningsrunde, at foreningerne kan søge om tilskud til drift. Der kan ligeledes søges om tilskud til aktiviteter i den første ansøgningsrunde. Dermed får foreningerne mulighed for at planlægge hovedparten af deres drift og aktiviteter for det kommende år. Nyoprettede foreninger, der ikke tidligere har modtaget tilskud fra puljen, kan også i den anden ansøgningsrunde søge om tilskud til drift, mens foreninger, der i den første ansøgningsrunde har søgt om tilskud til drift ikke kan ansøge om driftstilskud igen i anden ansøgningsrunde. Den anden ansøgningsrunde falder den 1. maj. I denne ansøgningsrunde udbetales den sidste tredjedel af puljen. I anden ansøgningsrunde udbetales der primært tilskud til aktiviteter. Der bliver annonceret omkring fristerne på og i lokalaviserne (Lokal avisen Frederikshavn, Sæby Folkeblad og Skagen Onsdag) De frivillige skal anvende et ansøgningsskema, der kan rekvireres på kommunens hjemmeside eller i det lokale borgerservicecenter i Skagen, Frederikshavn og Sæby. Ansøgningen skal være udfyldt med blokbogstaver, på skrivemaskine eller edb (via download fra kommunens hjemmeside). Ansøgningen skal vedlægges foreningens/organisationens seneste reviderede regnskab samt vedtægter. Herudover skal ansøgningen indeholde et forventet budget for de aktiviteter, der søges om tilskud til. I det nedenstående gives et eksempel på, hvordan sådan et budget kan se ud: Eksempel på budget for de formål, der søges tilskud til: Hvilke forventede udgifter er der forbundet med de formål, der søges om tilskud til? Forventede udgifter Lokaleleje Porto og forsendelse Udflugt Honorar til foredragsholder Forplejning til foredragsarrangement Annoncer Arrangement for frivillige Beløb, kr. XXX XXX XXX XXX XXX XXX XXX Godkendt på Sundhedsudvalgsmødet d. 9. april 2013

99 Samlet beløb, der ansøges om: Egenbetaling, ialt XX.XXX XXX Der gives skriftligt svar på ansøgningen. Eventuelle afslag begrundes. Frederikshavn Kommune offentliggør bevillingerne på kommunens hjemmeside. Dokumentation for anvendelse af midlerne Bevillinger til og med kr.: For bevillinger til og med kr. skal der ikke indsendes regnskab eller anden dokumentation for, at den bevilgede støtte er anvendt. Hvis en forening har fået udbetalt støtte til en aktivitet, som ikke gennemføres senest 6 måneder efter det tidspunkt, der er anført i ansøgningen, skal foreningen sende den udbetalte støtte tilbage til kommunen. Fristen for at sende beløbet tilbage er 14 dage. Med jævne mellemrum udtager forvaltningen et antal foreninger, som skal redegøre for den gennemførte aktivitet og dokumentere, at udgiften er afholdt. Sundhedsudvalget kan afgøre, at foreningen skal sende den udbetalte støtte tilbage til kommunen, hvis aktiviteten ikke er gennemført som ansøgt, og midlerne ikke er anvendt til det ansøgte formål. Bevillinger over kr.: For bevillinger over kr. skal der indsendes regnskab for den bevilgede støtte senest tre måneder efter det tidspunkt, der er anført i ansøgningen. Regnskabet skal være attesteret af foreningens valgte revisor. Sundhedsudvalget kan afgøre, at foreningen skal sende den udbetalte støtte tilbage til kommunen, hvis aktiviteten ikke er gennemført som ansøgt, og midlerne ikke er anvendt til det ansøgte formål. Uforbrugte midler sendes tilbage til kommunen. Fristen for at sende uforbrugte midler tilbage er 14 dage. Godkendt på Sundhedsudvalgsmødet d. 9. april 2013

100 Relateret document 2/3 Dokument Navn: Dokument Titel: Retningslinjer for tilskud til ældreidræt.pdf Retningslinjer for tilskud til ældreidræt Dokument ID:

101

102 Relateret document 3/3 Dokument Navn: Dokument Titel: Retningslinjer for tilskud til handicapidræt.pdf Retningslinjer for tilskud til handicapidræt Dokument ID:

103 Retningslinjer for tilskud til handicapidræt i Frederikshavn Kommune Januar 2017 Formål: Frederikshavn Kommune ønsker at støtte og fremme handicapidrætsforeningernes virke i kommunen, samt at støtte og igangsætte nye idrætstilbud for borgere med handicap. Målet er at skabe sammenlignelige og ensartede betingelser for at dyrke idræt uanset handicap, alder og idrætsgren. I forbindelse med de årlige budgetforhandlinger nedsætter Sundhedsudvalget en pulje til dette formål. Målgruppe: Handicapidrætsforeninger (kun for handicappede medlemmer) samt almene idrætsforeninger med tilbud til handicappede medlemmer i Frederikshavn Kommune Handicapidrættens Fællesråd: Handicapidrætsforeningerne i Frederikshavn Kommune har sammen etableret det formelle samarbejdsforum: Handicapidrættens Fællesråd. I Handicapidrættens Fællesråd er hver af de eksisterende handicapidrætsforeninger i kommunen repræsenteret med et medlem pr. forening. Der opnås ret til repræsentationsplads i Handicapidrættens Fællesråd, når antallet af udviklingshæmmede/syns -/ bevægelses-/psykisk-handicappede medlemmer i foreningen er minimum 15. Handicapidrættens Fællesråd har til formål: I samråd med Frederikshavn Kommune at fastsætte kriterier for opnåelse af økonomiske midler bevilget af Sundhedsudvalget til handicapidrætsforeninger/andre idrætsforeninger med tilbud om idræt for personer med handicap I samråd med Frederikshavn Kommune at forestå fordelingen af økonomiske midler bevilget af Sundhedsudvalget til handicapidrætsforeninger/andre idrætsforeninger med tilbud om idræt for personer med handicap. At fungere som det fælles talerør for handicapidræt i Frederikshavn Kommune i forhold til kommunale instanser, handicaporganisationer, andre idræts- og frivillighedsbaserede foreninger etc. Gennem etableringen af en udviklingspulje at støtte og igangsætte nye idrætstilbud for borgere med handicaps, samt sætte fokus på særlige forhold med betydning for handicapidrætten i Frederikshavn Kommune. Kriterier for opnåelse af midler fra puljen er udarbejdet i et samarbejde mellem Handicapidrættens Fællesråd og Frederikshavn Kommune, og evalueres og justeres årligt af samme parter. Grundtilskud og aktivitetstilskud pr. medlem: Handicapidrætsforeningerne i Handicapidrættens Fællesråd har krav på et grundtilskud pr. forening pr. år. Herudover opnår foreningerne et aktivitetstilskud pr. medlem på 25+ år på samme niveau, som de øvrige foreninger under Handicapidrættens Fællesråd. Almene Idrætsforeninger med tilbud om idræt for handicappede på 25+ år kan søge Handicapidrættens Fællesråd om aktivitetstilskud pr. medlem med handicap. Der kan ikke søges om grundtilskud. Dok nr

104 Det er dog muligt at dispensere fra medlemstal reglen, hvis særlige omstændigheder taler for det. Fordelingen af grundtilskud samt medlemstilskud foretages af Handicapidrættens Fællesråd efter de - i samarbejde med Frederikshavn Kommune - vedtagne kriterier. Senest marts måned indsender foreningerne deres godkendte regnskab for foregående år til Handicapidrættens Fællesråd. Grundtilskud samt aktivitetstilskud fordeles mellem foreninger 1 gang årligt i ca. april måned. Handicapidrættens Fællesråd forpligtiger sig til at motivere idrætsforeningerne. Motivationen skal fremme, at Sundhedsudvalgets samlede bevilling til handicapidræt giver de bedst mulige forhold i nuværende og kommende idrætstilbud for handicappede borgere i Frederikshavn Kommune. Det er dog den enkelte forening alene, der er juridisk ansvarlig for, at de bevilligede midler bruges i overensstemmelse med det grundlag, som er besluttet for tildelingen af midler fra puljen. Hvis Handicap Idrætsforeningerne har mere end kr. på bankkontoen og får overskud i det følgende år, skal overskuddet modregnes i næste års tilskud. Tilskud fra Udviklingspuljen: Minimum 10 % af den samlede pulje fra Sundhedsudvalget afsættes til en udviklingspulje, som kan søges af både handicapidrætsforeninger og almindelige idrætsforeninger, der ønsker at udvikle og iværksætte nye tiltag for borgere med handicap. Eventuelle økonomiske overskud, i forhold til bevilligede grundtilskud samt aktivitetstilskud, overføres desuden til Udviklingspuljen. Penge i Udviklingspuljen kan overføres fra det afsluttede regnskabsår til det kommende år. Udviklingspuljen administreres ligeledes af Handicapidrættens Fællesråd. Formålet med Udviklingspuljen er at støtte og motivere nytænkning omkring både aktuelle og fremtidige udfordringer for handicapidrætten. Det kunne f.eks. være projekter eller tiltag, som: Afprøver en anderledes organisering af foreningsbaserede idrætstilbud Opkvalificerer instruktører, ledere og hjælpere Støtter rekruttering af instruktører og ledere Udvikler/igangsætter idrætstilbud for børn og unge med handicap Udvikler/igangsætter idrætstilbud for handicapgrupper med et lille rekrutteringsgrundlag Virker sundhedsfremmende for borgere med handicap (f.eks. KRAM-projekter) Øger tilgængelighedsforholdene i relation til idrætsudøvelse Mv. Hvis beløbet i Udviklingspuljen overstiger 20 % af den samlede årlige bevilling, kræver det, at Handicapidrættens Fællesråd retter en ansøgning til Sundhedsudvalget, hvoraf en begrundelse for puljens størrelse fremgår. Evaluering og justering: En gang årligt afholdes et dialogmøde mellem Handicapidrættens Fællesråd og Sundhedsafdelingen, Frederikshavn Kommune. På dette møde vurderes eventuel optagelse af nye foreninger i Handicapidrættens Fællesråd. Der foretages i forlængelse af mødet eventuelle justeringer i retningsliner samt kriterier for uddeling af midler fra Handicapidrætspuljen. Hvert år ultimo maj aflægger Handicapidrættens Fællesråd desuden en årsberetning til Sundhedsudvalget, hvoraf det fremgår, hvilke foreninger og aktiviteter, der har modtaget støtte fra Handicapidrætspuljen. Dok nr

105 Ansøgningsfrister1: Ansøgning om grundtilskud samt aktivitetstilskud pr. medlem indsendes til Handicapidrættens Fællesråd senest 1. april hvert år. Ansøgning om aktivitetstilskud vedlægges opgørelse af antal medlemmer pr året før. Ansøgning om tilskud fra Udviklingspuljen indsendes til Handicapidrættens Fællesråd og vurderes løbende. Ansøgningsskema til Udviklingspuljen kan rekvireres på Frederikshavn Kommunes hjemmeside samt i afdelingen for Sundhedsfremme og Forebyggelse. Ansøgninger samt henvendelse vedrørende fordeling fra Udviklingspuljen sendes til: Handicapidrættens Fællesråd Hans Abildgaard Svangenvej 10, 9300 Sæby Tlf , mobil: Administration af udbetalinger fra puljen sker fra afdelingen for Sundhedsfremme og Forebyggelse. Henvendelse vedrørende konkrete udbetalinger kan ske til: Frederikshavn Kommune Sundhedsfremme og Forebyggelse Att.: Louise Pedersen Tlf lupe@frederikshavn.dk Dok nr

106 Bilagsforside Dokument Navn: Dokument Titel: Notat omkring lægesituation i Frederikshavn Kommune - til KFU 7. september 2017.docx Notat omkring lægesituation i Frederikshavn Kommune - til KFU 7. september 2017 Dokument ID: Placering: Dagsordens titel Emnesager/Lægesituation i Frederikshavn Kommune/Dokumenter Drøftelse af den aktuelle lægesituation Dagsordenspunkt nr 5 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 1

107 Notat Dato: 4. september 2017 Lægesituation i Frederikshavn Kommune Efter udfærdigelse af sagsfremstilling til møde i KFU 7. september 2017 omkring lægesituation i Frederikshavn Kommune (punkt 4) er der opstået følgende ændring: Sagsnummer: EMN DokId: Forfatter: Anette Ravnholt I sagsfremstillingen skriver Center for Bibliotek & Borgerservice (CBB), at 2 af kommunens 21 lægepraksisser har åbent for tilgang. Løbende kontakt med Region Nord (RN) har resulteret i, at Falck lægehusi Frederikshavn den 31. august 2017 har åbnet for tilgang af patienter, så der i kommunen nu er 3 lægepraksisser med åbent for tilgang af patienter. Desuden har Praktiserende lægers organisation (PLO) meddelt, at de praktiserende læger i Frederikshavn Kommune modtager patienter efter undtagelsesbestemmelsen i Overenskomsten, herunder nytilflyttere, samlevende (herboende, som ønsker at skifte til samlevers læge) mv. Så der bør være mulighed for, at alle nytilflyttere kan få tildelt en læge, også i Frederikshavn. I tilfælde, hvor der er ønske om lægeskift fra nuværende borgere i Frederikshavn Kommune, har RN bedt PLO om at finde en løsning derpå. PLO har ikke fået tidsfrist herfor, men RN følger op. CBB holder løbende RN orienteret om, hvor mange CBB har stående på venteliste, som ikke kan få effektueret et lægeskifte. Hvis PLO ikke kan løse denne opgave, har RN mulighed for at etablere en midlertidig lægeklinik, eventuelt på sygehuset. RN forventer, at etablering af en eventuel midlertidig klinik kan være klar i løbet af en måned. Hvis udfordringen ikke kan løses med en eventuel midlertidig klinik, skal det overvejes at bringe sagen ind i Praksisplanudvalget.

108 Bilagsforside Dokument Navn: Dokument Titel: Statusrapport Nationale mål for sundhedsvæsenet juni 2017.pdf Statusrapport Nationale mål for sundhedsvæsenet juni 2017 Dokument ID: Placering: Dagsordens titel Emnesager/Nationale mål for sundhedsvæsenet/dokumenter Orientering om statusrapport for nationale mål for sundhedsvæsenet Dagsordenspunkt nr 8 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 2

109

110 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET 2017

111 SAMMENHÆNG FOR PATIENTEN 3 DET NATIONALE KVALITETSPROGRAM 4 ET DYNAMISK SUNDHEDSVÆSEN ARBEJDET MED NYE INDIKATORER FORTSÆTTER 7 UDVIKLINGEN I MÅL OG INDIKATORER 8 FOKUSOMRÅDER 12 EKSEMPLER PÅ INDIKATORER 13 BRED FORANKRING OG LOKALT EJERSKAB 17 CASES PÅ LOKAL FORANKRING 19 REGIONERNE FØLGER UDVIKLINGEN PÅ TVÆRS 20

112 SAMMENHÆNG FOR PATIENTEN Da vi for et år siden lancerede de otte nationale mål for sundhedsvæsenet som en del af Det Nationale Kvalitetsprogram, satte vi os for at skabe en ny og forbedret kvalitetsdagsorden med det formål at styrke kvaliteten og patientsikkerheden i sundhedsvæsenet. De otte nationale mål har i det forgangne år været et stærkt omdrejningspunkt i sundhedsvæsenet og har været med til at sætte en ambitiøs retning for en styrket kvalitet til gavn for patienten. Målene markerer sammen med de øvrige dele af Det Nationale Kvalitetsprogram begyndelsen til et vigtigt skifte væk fra proces- og registreringskrav til i højere grad at fokusere på mål og resultater. Ambitionen er løbende at udvikle indikatorerne under de nationale mål, så de kommer til at afspejle værdien, som sundhedsvæsenet skaber for den enkelte patient. Regionerne anvender de nationale mål i ledelsesinformation og på sygehusene i forbindelse med deres arbejde med at højne kvaliteten. Også i kommunerne pågår et arbejde med at omsætte de nationale mål og indikatorer på sundhedsområdet og få arbejdet med kvalitetsforbedringer integreret i praksis. I det videre arbejde er det centralt at styrke arbejdet med den lokale forankring, herunder også i de nære sundhedstilbud. Det er derfor afgørende, at de gode erfaringer bringes videre i det fortsatte arbejde med at få forankret de nationale mål gennem lokalt definerede mål og indsatser både i regioner og kommuner og i samspillet mellem kommuner, almen praksis og sygehuse. Derfor skal vi bl.a. gennem gennemsigtighed, videndeling og brug af data fortsat styrke, at målene understøttes af lokale indsatser. Målene skal i endnu højere grad blive retningsgivende for kvalitetsarbejdet i det danske sundhedsvæsen, fx på sygehusafdelinger og i de kommunale sundhedstilbud, til gavn for borgeren. Ellen Trane Nørby Sundhedsminister Martin Damm Formand for KL Bent Hansen Formand for Danske Regioner 22. juni 2017 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET 3

113 DET NATIONALE KVALITETSPROGRAM ER ET LED I EN STØRRE OMSTILLING AF KVALITETSARBEJDET Det nye Nationale Kvalitetsprogram for sundhedsvæsenet består ud over de nationale mål af en større omstilling af kvalitetsarbejdet 1. Kernen i det nye Nationale Kvalitetsprogram er at skabe større værdi for patienten. Programmet skal understøtte en udvikling i sundhedsvæsenet, hvor der leveres bedre kvalitet i behandlingen og rehabiliteringen med fokus på de resultater, der har betydning for borgeren. Samtidig skal programmet understøtte, at der leveres mest mulig sundhed for pengene. De nationale mål og den lokale forankring heraf er blot ét element i Det Nationale Kvalitetsprogram, der også består af mange andre tiltag. For at understøtte kvalitets- og forbedringsarbejdet lokalt blev der i 2016 introduceret tre nye lærings- og kvalitetsteams inden for palliation (smertelindring), apopleksi og rationel anvendelse af antibiotika. De tre læringsog kvalitetsteams skal bidrage til, at de gode erfaringer med kvalitetsforbedringer spredes hurtigere fra fagperson til fagperson (eller medarbejder) til gavn for den enkelte patient. Flere lærings- og kvalitetsteams er undervejs, herunder teams, der også involverer kommunerne, hvor der er særligt fokus på det tværsektorielle arbejde. Det skal sikre sammenhæng i forløb, der går på tværs af sektorer, hvor der bliver taget hånd om borgeren på vejen gennem systemet. Det er de lokale ledelser, der i høj grad skal understøtte kvalitets- og forbedringsarbejdet lokalt. Derfor har vi iværksat et nationalt ledelsesprogram, der har til formål at styrke de lokale driftsledelsers kompetencer i forhold til kvalitets- og forbedringsarbejde. De første 40 ledere fra kommunerne og regionerne begynder den nationale ledelsesuddannelse i maj Der arbejdes nationalt og lokalt med et styrket fokus på systematisk patientinddragelse og indsamling af patientens egne oplevelser (PRO) i deres behandlingsog rehabiliteringsforløb. Samtidig investeres der i aktiv brug af sundhedsdata bl.a. gennem et nationalt Sundhedsdataprogram og via lokale indsatser i regioner og kommuner, herunder udvikling af Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram (RKKP), der bl.a. skal understøtte tidstro aktivitets- og kvalitetsdata for personalet på sygehusene og i de kommunale sundhedsindsatser og for borgerne. Der er endvidere aftalt forsøg med nye styrings- og afregningsmodeller i alle regionerne med afsæt i værdibaseret styring, hvor en effektiv behandling med høj kvalitet for patienten er i fokus. Alt sammen til gavn for borgerne. 1. Læs mere om det Nationale Kvalitetsprogram her: 4 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET

114 DET NATIONALE KVALITETSPROGRAM Nationalt ledelsesprogram Lærings- og kvalitetsteams Undersøgelser af den patientoplevede kvalitet Dialogpanel DE NATIONALE MÅL OG DEN LOKALE FORANKRING Patientinddragelse Systematisk inddragelse af patienterne ved PRO-data Patientansvarlig læge Bedre brug af data Værdibaseret styring NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET 5

115 NATIONALE MÅL : BEDRE KVALITET, SAMMENHÆNG OG GEOGRAFISK LIGHED I SUNDHEDSVÆSNET BEDRE SAMMEN- HÆNGENDE PATIENT- FORLØB STYRKET INDSATS FOR KRONIKERE OG ÆLDRE PATIENTER FORBEDRET OVERLEVELSE OG PATIENT- SIKKERHED BEHANDLING AF HØJ KVALITET HURTIG UDREDNING OG BEHANDLING ØGET PATIENT- INDDRAGELSE FLERE SUNDE LEVEÅR MERE EFFEKTIVT SUNDHEDS- VÆSEN INDIKATORER AKUTTE GENINDLÆGGEL- SER INDEN FOR 30 DAGE VENTETID TIL GENOPTRÆNING SOMATISK FÆRDIGBEHAND- LINGSDAGE PÅ SYGEHUSE AJOURFØRTE MEDICIN- OPLYSNINGER (PRAKTISERENDE LÆGE) AKUTTE INDLÆGGELSER PR. KOL/ DIABETES-PATIENT FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER BLANDT ÆLDRE DEMENS BRUG AF ANTI- PSYKOTIKA OVERBELÆGNING PÅ MEDICINSKE AFDELINGER 5 ÅRS OVERLEVELSE EFTER KRÆFT HJERTE- DØDELIGHED SYGEHUS- ERHVERVEDE INFEKTIONER OVERLEVELSE VED UVENTET HJERTESTOP OPFYLDELSE AF KVALITETSMÅL I DE KLINISKE KVALITETS- DATABASER INDLAGTE PATIENTER I PSYKIATRIEN, DER BÆLTEFIKSERES VENTETID TIL PLANLAGT SYGEHUS- OPERATION OG TIL PSYKIATRIEN SOMATISKE/ PSYKIATRISKE PATIENTER UDREDT INDEN FOR 30 DAGE KRÆFTPAKKE- FORLØB GENNEMFØRT INDEN FOR TIDEN PATIENT- TILFREDSHED PATIENTOPLEVET INDDRAGELSE MIDDELLEVETID DAGLIG RYGERE I BEFOLKNINGEN LIGGETID PR. INDLÆGGELSE PRODUKTIVITET PÅ SYGEHUSENE TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET REGIONALE / KOMMUNALE LOKALE DELMÅL 6 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET

116 ET DYNAMISK SUNDHEDSVÆSEN ARBEJDET MED NYE INDIKATORER FORTSÆTTER Indikatorerne under de nationale mål skal løbende udvikles, så de i højere grad kommer til at afspejle den ønskede retning for sundhedsvæsenet og værdien for den enkelte patient, fx i forhold til hele patient forløbet og i forhold til at styrke sammenhængen mellem specialer, indsatser og sektorer. Nogle af indikatorerne kan have en kortere tidsramme og kan derved justeres løbende i takt med, at der kommer fokus på nye områder og kvaliteten af data bliver bedre. Samtidig er det vigtigt, at det samlede antal indikatorer er overskueligt. Dette er af hensyn til en konsistent og sammenhængende udvikling af sundhedsvæsenet. Vi har i løbet af det sidste år udviklet fire nye indikatorer: Demens: Indikator for brugen af antipsykotisk medicin blandt mennesker med demens. Ny belægningsindikator: Indikator for andelen af sengedage, der har været overbelægningssengedage. Tilknytning til arbejdsmarkedet: Indikator for borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet efter indlæggelse for et sygdomsforløb. Overlevelse ved uventet hjertestop: Indikator for andelen af patienter, som overlever mindst 30 dage efter uventet hjertestop. Frem mod næste år vil vi arbejde med at udvikle indikatorer med fokus på det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Det er ambitionen, at der i næste års statusrapport indgår indikatorer, der favner udviklingen i almen praksis. Der arbejdes ligeledes videre med at udvide arbejdsmarkedsindikatoren til også at omfatte ambulante behandlingsforløb. I fællesskab vil vi sammen udvikle konkrete indikatorer, der er målrettet psykiatrien, og som sætter fokus på bedre sammenhæng på tværs af sektorer til gavn for de psykiatriske patienter. NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET 7

117 UDVIKLINGEN I MÅL OG INDIKATORER Vi følger udviklingen i de nationale mål. Det sker via en trafiklys-markering, hvor den enkelte region eller kommune kan se, hvor de bevæger sig hen i forhold til de otte forskellige nationale mål. Farven i trafiklyset giver regioner og kommuner et billede af, hvordan deres indsatser har bidraget til udviklingen af sundhedsvæsenet. Farverne angiver, hvordan regioner og kommuner har udviklet sig det foregående år, samt hvordan de er placeret ift. gennemsnittet. Det er hensigten, at både regionerne og kommunerne skal kunne følge indikatorerne og lære af bedste praksis. Ser man på den overordnede udvikling i forhold til sidste år, er det gået fremad hos både regionerne og kommunerne. Bl.a. sker der fremskridt i indsatsen for kronikere og ældre patienter, og patientsikkerheden er blevet bedre. Men der er også plads til for bedringer, eksempelvis ift. sammenhængende patient forløb og anvendelsen af tvang i psykiatrien. For at understøtte forbedringsarbejdet i regionerne, har Danske Regioner udarbejdet en version af nøgletallene for de nationale mål, som gør det muligt for den enkelte region at følge den løbende udvikling. Denne version findes her. 2 På side kan man se et nuanceret billede af udviklingen for udvalgte indikatorer for fokusområderne kvalitet, patientsikkerhed og det sammenhængende sundhedsvæsen. De enkelte markeringer betyder: Positiv udvikling og over landsgennemsnit Enten positiv udvikling og under landsgennemsnit/ eller negativ udvikling og over landsgennemsnit Negativ udvikling og under landsgennemsnit Positiv udvikling fra 2015 til 2016 Uændret udvikling fra 2015 til 2016 Negativ udvikling fra 2015 til NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET

118 Nyt patientadministrativt system medfører mangelfulde registreringer i Region Hovedstaden Region Hovedstaden har sammen med Region Sjælland investeret i et nyt centralt patientadministrativt system, EPIC/Sundhedsplat formen. Sundhedsplatformen implementeres på alle sygehuse og hospitaler i Østdanmark fra 2016 til slutningen af Herlev/Gentofte implementerede den nye Sundhedsplatform i maj 2016, og Rigshospitalet/ Glostrup implementerede i november Implementeringen af Sundhedsplatformen har haft konsekvenser for de løbende indberetninger til Landspatientregisteret. Det betyder, at en række af de nationale opgørelser for 2016 ikke er dækkende for den faktiske aktivitet, og opgørelserne skal dermed læses med forbehold for Region Hovedstaden. Der arbejdes frem mod sommer på et komplet datagrundlag. Når det ende lige datagrundlag for nationale mål foreligger, vil det blive opdateret på Sundheds- og Ældreministeriets hjemmeside og på esundhed.dk. NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET 9

119 TABEL 1 Oversigt over farvemarkering af indikatorer, udvikling fra MÅL INDIKATORER HELE LANDET NORDJYLLAND MIDTJYLLAND SYDDANMARK HOVEDSTADEN SJÆLLAND Akutte genindlæggelser indenfor 30 dage, pct. 1 6,6 5,3 6,9 3,5 6,9 9,7 Ventetid til genoptræning, dage Somatiske færdigbehandlingsdage på sygehusene, dage 1 6,0 2,7 3,0 2,3 13,5 2,6 BEDRE SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB Ajourførte medicinoplysninger (marts 2016-marts 2017), pct Fastholdelse af somatisk syge på arbejdsmarkedet, pct. 81,4 77,6 80,1 79,7 83,5 81,8 Fastholdelse af psykisk syge på arbejdsmarkedet, pct. 4 50,4 40,7 46,7 46,8 55,2 51,7 Akutte indlæggelser pr KOL-patient, antal Akutte indlæggelser pr diabetes type 2-patient, antal Forebyggelige indlæggelser pr ældre (65+), antal 1 61,6 50,3 53,6 59,1 74,2 61,8 STYRKET INDSATS FOR KRONIKERE OG ÆLDRE PATIENTER Overbelægning på medicinske afdelinger på de offentlige sygehuse, pct. 5 0,27 0,83 0,40 0,11 0,19 0,08 Andel borgere med demens, antipsykotika, pct års overlevelse efter kræft ( ), pct Hjertedødelighed ( ), dødsfald pr borgere Sygehuserhvervede infektioner bakteriæmier antal pr risikodøgn 1 7,7 8,6 6,2 8,9 7,8 7,0 FORBEDRET OVERLEVELSE OG PATIENTSIKKERHED Sygehuserhvervede infektioner clostridium difficile, antal pr borgere 65,2 54,1 56,4 54,1 84,6 61,5 Andel af patienter som overlever mindst 30 dage efter hjertestop, pct.* Opfyldelse af kvalitetsmål i de kliniske kvalitetsdatabaser, pct.* 60,2 59,9 66,1 63,0 54,4 53,8 Indlagte personer i psykiatrien, der bæltefikseres, pct. 6,3 6,4 9,0 6,5 5,0 5,8 BEHANDLING AF HØJ KVALITET 10 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET Kilde: Sundhedsdatastyrelsen. *Danske Regioner **Landsdækkende undersøgelse af patientoplevelse ***Danmarks Statistik ****Den Nationale Sundhedsprofil. 1. Implementering af Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden fra og med maj 2016 kan have indflydelse på opgørelsen. 2. Farvemarkering er alene foretaget på baggrund af placering ift. landsgennemsnittet. 3. Niveauet ligger relativt lavt og afspejler, at der fortsat er en del steder i almen praksis, hvor der sker begrænset ajourføring. 4. Indikator er opgjort fra Farvemarkering er alene foretaget på baggrund af udvikling fra Indikatoren har endnu ikke data for Region Hovedstaden, da regionen frem til 2017 brugte en anden opgørelsesmetode.

120 MÅL INDIKATORER HELE LANDET NORDJYLLAND MIDTJYLLAND SYDDANMARK HOVEDSTADEN SJÆLLAND Gennemsnitlig erfaret ventetid til planlagt sygehusoperation, dage Gennemsnitlig erfaret ventetid til psykiatrien børn, dage Gennemsnitlig erfaret ventetid til psykiatrien voksne, dage HURTIG UDREDNING OG BEHANDLING Somatiske udredningsforløb, hvor udredningsretten er overholdt, andel af alle udredningsforløb, pct.(4. kvt. 2016) 1, Psykiatriske udredningsforløb (børn og unge), hvor udredningsretten er overholdt, andel af alle udredningsforløb, pct. (4. kvt. 2016) Psykiatriske udredningsforløb (voksne), hvor udredningsretten er overholdt, andel af alle udredningsforløb, pct. (4. kvt. 2016) Pakkeforløb gennemført inden for angivne standardforløbstider for kræft, pct Patientoplevet tilfredshed (gennemsnitlig score 1-5)** 4,25 4,32 4,31 4,27 4,19 4,18 Patientoplevet inddragelse (gennemsnitlig score 1-5)** 3,76 3,75 3,87 3,73 3,70 3,66 ØGET PATIENT- INDDRAGELSE Middellevetid, år*** 80,8 80,7 81,3 81,0 80,7 80,1 Daglige rygere, pct. (2013)**** 17,0 17,0 17,0 19,2 15,0 18,1 FLERE SUNDE LEVEÅR Gns. liggetid pr. indlæggelse, dage 1 3,4 3,9 3,2 3,5 3,2 3,0 Produktivitet på sygehusene, indeks: hele landet = 100 (2015) MERE EFFEKTIVT SUNDHEDSVÆSEN Kilde: Sundhedsdatastyrelsen. *Danske Regioner **Landsdækkende undersøgelse af patientoplevelse ***Danmarks Statistik ****Den Nationale Sundhedsprofil. 1. Implementering af Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden fra og med maj 2016 kan have indflydelse på opgørelsen. 2. Farvemarkering er alene foretaget på baggrund af placering ift. landsgennemsnittet. NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET 11

121 FOKUSOMRÅDER Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om, at et sikkert og trygt sundhedsvæsen er en grundpille i vores fælles velfærdssamfund. Vi skal hele tiden gøre det bedre og på tværs af landet bygge oven på de resultater, der er skabt. For Danmark skal fortsat have et sundhedsvæsen, der sætter kvalitet og patientsikkerhed i centrum og med gode arbejdsvilkår for medarbejderne. Samtidig skal vi sikre mest mulig sundhed af høj kvalitet for pengene. Denne målsætning skal afspejle sig i den måde, vi indretter vores sundhedsvæsen på. Det er bl.a. også derfor, at vi skal sikre, at vores sundhedsvæsen hænger sammen, og patienterne ikke oplever at falde mellem to stole. Foruden arbejdet i regi af bl.a. sundheds aftalerne har vi sat øget fokus herpå i regeringens udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, Danske Regioners udspil Sundhed for alle vision for et bæredygtigt sundhedsvæsen samt KL s udspil Sammen om Sundhed. Vi har sammen sat en fælles retning for det danske sundhedsvæsen med fokus på kvalitet, patientsikkerhed og sammenhæng, som nu skal følges op med konkrete initiativer til gavn for borgerne også på den korte bane. De nationale mål afspejler vores fælles retning for udvikling af sundhedsområdet, og på de næste sider ser vi nærmere på en række udvalgte indikatorer, der afspejler udviklingen af kvaliteten, patientsikkerheden og sammenhængen i vores fælles sundhedsvæsen. 12 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET

122 EKSEMPLER PÅ INDIKATORER FIGUR 1 Udviklingen i fastholdelse af somatisk syge på arbejdsmarkedet, FIGUR 2 Fastholdelse af psykisk syge på arbejdsmarkedet set ift. landsgennemsnittet, FIGUR 3 Indlagte patienter i psykiatrien, der bæltefikseres, andel af alle indlagte, pct. Pct Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Betydelig positiv udvikling (over 2,5%) Positiv udvikling (0,01% til 2,5%) Neutral udvikling (0%) Negativ udvikling (0,01% til -2,5%)) Betydelig negativ udvikling (Under 2,5%) Over 54% 50,1% til 54% 50% (landsgennemsnit) 36% til 49,9% Under 36% Kilde til figur 1 og 2: DRG-grupperet Landspatientregister og DREAM Anm.: Økommunerne Fanø, Læsø og Samsø er ikke vist Kilde: Landspatientregisteret og Register over Anvendelse af Tvang i Psykiatrien, Sundhedsdatastyrelsen. NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET 13

123 FIGUR 4 Udvikling i forebyggelige indlæggelser blandt ældre (65+ år), FIGUR 5 Udvikling i akutte indlæggelser pr. diabetes-patient, FIGUR 6 Udvikling i akutte indlæggelser pr. KOL-patient, Betydelig positiv udvikling (Under -10%) Positiv udvikling (-10% til -0,01%) Neutral udvikling (0%) Negativ udvikling (0,01% til 10%) Betydelig negativ udvikling (over 10%) Ikke offentliggjort, da tallene vurderes at være påvirket af manglende indberetninger pga. Sundhedsplatformen. Kilde til figur 4, 5 og 6: Landspatientregistret, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Implementering af Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden fra og med maj 2016 kan have indflydelse på opgørelsen. 14 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET

124 FIGUR 7 Sygehusinfektioner (bakteriæmier), antal pr risikodøgn FIGUR 8 Sygehusinfektioner (clostridium difficile), antal pr borgere , , , , , , , , , ,6 68,8 57,8 36,4 51,8 102,6 73,6 57,6 41,6 56,6 116,9 67,0 45,9 40,6 60,8 101,5 67,0 61,5 50,3 60,2 88,6 65,2 54,1 56,4 54,1 84,6 Hele landet Region Nordjylland 80,8 68,0 58,6 60,8 61, , , , , , , , , , ,9 Kilde: HAIBA (Hospital-Acquired Infections databasen) pr. 22. marts 2017, Statens Serum Institut; befolkningstal (3. kvartal i året), Danmarks Statistik. Region Hovedstaden Region Sjælland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark pct. 90 FIGUR 9 Opfyldelse af kvalitetsmål i de kliniske kvalitetsdatabaser, pct , , , , , , , ,8 Region Hovedstaden , ,0 Region Sjælland Kilde: HAIBA (Hospital-Acquired Infections databasen) pr. 22. marts 2017, Statens Serum Institut Region Hovedstaden Region Sjælland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Nordjylland Hele landet Anm.: Implementering af Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden fra og med maj 2016 kan have indflydelse på opgørelsen. Grøn: positiv udvikling, Rød: negativ udvikling Kilde: RKKP og Danske Regioner. NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET 15

125 FIGUR 10 Ventetid, sygehusoperation, dage i gennemsnit Dage 70 FIGUR 11 Ventetid i det psykiatriske sygehusvæsen, børn og unge (0-18 år), dage i gennemsnit Dage 140 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Nordjylland Hele landet Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen Anm.: Implementering af Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden fra og med maj 2016 kan have indflydelse på opgørelsen Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. FIGUR 12 Ventetid i det psykiatriske sygehusvæsen, voksne (19+ år), dage i gennemsnit FIGUR 13 5-års overlevelse efter kræft, pct., Dage 70 Pct Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen Kilde: Cancerregisteret, Sundhedsdatastyrelsen pr. 4. oktober Anm.: 3-års perioder er årene for diagnose. Tallene er opgjort ekskl. anden hudkræft end modermærkekræft. Forskelle i brug af PSA-test ved prostatakræft i opgørelsesperioden samt indførelse af landsdækkende mammografiscreening for kvinder fra 2008 kan påvirke tallene (såkaldt lead time og length time bias), hvorfor sammenligninger over tid skal gøres med forbehold. Tallene er aldersstandardiserede. 16 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET

126 BRED FORANKRING OG LOKALT EJERSKAB Den lokale forankring af målene på de enkelte sygehusafdelinger, i de kommunale sundhedsindsatser og i praksis sektoren er helt central for at sikre et løft af kvaliteten for patienterne. Her skal de nationale mål omsættes til konkrete lokale delmål og indsatser, så de bliver en meningsfuld og integreret del af sundhedspersonalets arbejde. På den måde får personalet større frihed til at identificere de indsatser, der kan løfte kvaliteten for netop deres patienter. De nationale mål og aktiv brug af data skaber synlighed og transparens på tværs af regioner og kommuner og danner derigennem basis for benchmarking og gensidig læring, hvilket er til gavn for patienterne. Det kræver politisk fokus og ledelses- og medarbejder forankring. Den lokale forankring er et helt centralt omdrejningspunkt for arbejdet med de nationale mål. Det er derfor afgørende, at der fortsat er et stærkt fokus på at integrere arbejdet med kvalitets forbedringer i det daglige arbejde på sygehus afdelingerne, i de kommunale sundhedsindsatser m.v. Kvalitetsprogrammets Dialogpanel 3 bestående af relevante interessenter bl.a. Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd, patientforeninger osv. har bl.a. på peget, at det er vigtigt, at medarbejderne har kendskab til de nationale mål, så de med afsæt heri kan være med til at definere lokale mål og indsatser, der er med til at løfte kvaliteten i forhold til de lokale udfordringer. Det næste afsnit giver en række eksempler på, hvordan man lokalt i regioner og kommuner i det forgangne år har arbejdet med de nationale mål og skabt forbedringer af kvaliteten og dermed øge kvaliteten for borgeren. 3. Læs mere om Kvalitetsprogrammets Dialogpanel her: NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET 17

127 LOKAL FORANKRING MÅL MÅL MÅL MÅL MÅL MÅL MÅL MÅL INDIKATORER REGIONER KOMMUNER SYGEHUS PLEJECENTRE HJEMMEPLEJEN SYGEHUS SYGEHUS SUNDHEDSPLEJE SYGEHUS LOKALE DELMÅL 18 PRAKTISERENDE LÆGE SYGEHUS LOKALE DELMÅL NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET LOKALE DELMÅL LOKALE DELMÅL PRAKTISERENDE LÆGE LOKALE DELMÅL SOCIAL PSYKIATRI GENOPTRÆNING LOKALE DELMÅL LOKALE DELMÅL LOKALE DELMÅL

128 CASES PÅ LOKAL FORANKRING Regional forankring Regionerne anvender de nationale mål både i den enkelte regions kvalitetsarbejde og på tværs af regionerne. Danske Regioner udarbejder løbende nøgletal for udviklingen i de fem regioner, og Danske Regioners bestyrelse drøfter udvikling og resultater hvert kvartal. Læs mere herom på næste side. I budgetaftalerne for 2017 beskrives i alle fem regioner en bevægelse mod værdibaseret styring, og de nationale mål indgår eksplicit som centralt element heri alle steder. I hver enkelt region er de otte mål således sat sammen med de strategiske indsatser, der er politisk vedtaget. Målene integreres i styrings-modellernes strukturer for dialog og løbende opfølgning, hvor ambitionen er, at regionsråd og administrative niveauer har adgang til rettidig og beslutningsrelevant information om kvalitetsog serviceniveauer såvel som aktivitet og omkostninger. På de næste sider kan man læse mere om nogle af initiativerne i regionerne. Kommunal forankring Kommunerne samarbejder i de fem regioner om at opstille fælleskommunale mål for udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Desuden arbejdes der i de enkelte kommuner med mål og indikatorer bl.a. med afsæt i de mål og indikatorer, som er besluttet i regi af sundhedsaftalerne. Disse mål tager afsæt i de nationale mål og indikatorer og har til formål at skabe en fælles retning i samarbejdet med regionen og for et styrket nært sundhedsvæsen. De 98 kommuner arbejder med de nationale mål i forskelligt omfang. På side kan man læse mere om nogle af de kommunale initiativer. NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET 19

129 REGIONERNE FØLGER UDVIKLINGEN PÅ TVÆRS Danske Regioners bestyrelse har besluttet at drøfte udvikling og resultater hvert kvartal. Et af formålene med forankringen på politisk niveau er at se på, om der er mulighed for læring mellem regionerne og have fokus på, hvor regionerne kan hjælpe hinanden frem mod bedre resultater eller målopfyldelse, fx ved at have fokus på lægedækning i hele landet. Hver region har indarbejdet indikatorerne for de nationale mål i deres ledelsesinformation, som anvendes til opfølgning, både på politisk og administrativt niveau i regionen og på sygehuse og afdelinger. FAKTA Alle kvalitetsindikatorerne følges tværregionalt efter dette KPI-koncept Alle regioner arbejder med datadrevet forbedringsarbejde, som betyder at sygehuse og afdelinger har tilgængelig information om udvikling og resultater. En vigtig del af dette er ledelsesinformation, som klinikken kan handle på. Her har særligt overholdelse af patientrettigheder og kræftpakker været i fokus, eksempelvis med monitorering, early warning systemer mv. Early warning lister giver fx et overblik over patienter, der venter på udredning, hvor rød angiver, at ventetiden er overskredet, gul at patienten har ventet i mere end 15 dage, og grøn at patienten har ventet i mindre end 15 dage. Ventetid i voksenpsykiatri Dage Afstand fra bedste Prikstørrelse angiver volumen Dage Seneste måling Region Hovedstaden 17 Region Sjælland 20 Region Midtjylland 21 Region Syddanmark 23 Region Nordjylland 30 Hele landet 21 Grøn: Ønsket retning Afstand ml top og bund NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET

130 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET 21

131 TIDSTRO FEEDBACK FRA PATIENTER Standere med spørgsmål til patienter giver personalet løbende feedback fra patienterne og data på aktuelle lokale indsatser. I Region Hovedstaden indgår de nationale mål i regionens styring og konkrete initiativer er igangsat. Et eksempel på et af regionens indsatsområder er styrket patientinddragelse. På snart alle hospitaler i Region Hovedstaden bliver patienterne spurgt om deres oplevelser i forbindelse med deres besøg eller indlæggelse. Patienterne skal svare på fem spørgsmål. Målingen er fleksibel, så de enkelte sygehusafsnit selv kan vælge de spørgsmål, som de aktuelt ønsker at have fokus på. Resultaterne bruges direkte i afsnittenes forbedringsarbejde. Målingerne foregår hele tiden, og afsnittet kan løbende hente data ned. Det giver gode vilkår for en datadrevet udvikling at have viden om patienternes oplevelse af afsnittet lige her og nu. For at kunne følge patienternes tilbagemeldinger på tværs af afsnit og for hele regionen, er der også spørgsmål til den generelle tilfredshed. De lokale spørgsmål, der vælges i afsnittet, sikrer den nære, kliniske relevans. De generelle spørgsmål viser retning på de store linjer. 22 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET

132 TAVLEMØDER GIVER MULIGHED FOR AT KOORDINERE ARBEJDET MED KLINISK KVALITET På ugentligt tavlemøde for direktion og afdelingsledelser om klinisk kvalitet får de enkelte afdelinger kendskab til andres indsatser. Det giver mulighed for at koordi nere på tværs og gøre brug af hinandens kompetencer. Sydvestjysk Sygehus afholder tavlemøde om klinisk kvalitet for afdelingsledelserne og direktionen en gang om ugen. Alle de kliniske kvalitetsdatabaser, sygehuset indberetter til, har sin egen poster på tavlen, som indeholder: Resultatet fra seneste årsrapport vist med rødt og grønt Resultatet fra sidste opdatering i ledelsesinformationssystemet vist i rødt, gult og grønt. Kvalitets- og Forbedringsafdelingen sørger for generering af data, og den ansvarlige afdelingsleder redegør for egne resultater ved tavlemødet og fortæller om evt. udfordringer. Derved får afdelingerne et bevidst forhold til databaser i eget regi, og de enkelte afdelinger får kendskab til andres udfordringer og indsatser. NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET 23

133 DET MOBILE HOSPITAL LABORATORIUM Det Mobile Laboratorium er et samarbejde mellem Sjællands Universitetshospital, Køge og Køge Kommune, hvor borgere har mulighed for at blive undersøgt i eget hjem. Formålet med projektet er at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser eller genindlæggelser. Region Sjælland har integreret de nationale mål i ledelsesinformationen, og igangsat initiativer til at opnå bedre resultater fx inden for den styrkede indsats for mennesker med kronisk sygdom og ældre patienter. Et konkret eksempel på et initiativ, der har til formål at nedbringe de forebyggelige indlæggelser, er Det Mobile Laboratorium. Det Mobile Laboratorium er et projekt mellem Sjællands Universitetshospital, Køge og Køge Kommune. Projektet løber indtil september Det Mobile Laboratorium er et udekørende laboratorium, som er bemandet af en bioanalytiker fra Klinisk Biokemisk Afdeling og en akutsygeplejerske ansat af Køge Kommune. Det Mobile Laboratorium er fuldt udstyret med moderne apparatur til blod- og urinanalyser og kan analysere de hyppigst anvendte analyser. Derudover er der mulighed for at tage hjertediagram, måle iltindhold i blodet og udføre lungefunktionsundersøgelse. Mens sygeplejersken taler med borgeren tager, bio analy tikeren diverse prøver og analyserer prøverne. Når resultaterne foreligger, som regel efter mindre end 30 minutter, kan den praktiserende læge i fællesskab med akutsygeplejersken beslutte, om patienten skal indlægges eller behandles i eget hjem. Det første år har laboratoriet besøgt ca. 550 borgere. Samtlige praktiserende læger i Køge Kommune har benyttet ordningen, og af de første 550 tilsete borgere blev ca. 64% behandlet i deres eget hjem, 27% blev indlagt indenfor 24 timer, og 9% blev indlagt indenfor 7 dage. Det er ambitionen, at ordningen på sigt skal dække flere kommuner. Læs mere her: koegesygehus/afdelinger/klinisk-biokemisk-afdeling/ afsnit-og-funktioner/sider/mobil-laboratorium.aspx 24 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET

134 DE NATIONALE MÅL GØRES LOKALE FOR AT MÅLRETTE INDSATSERNE I Region Midtjylland nedbrydes de otte nationale mål til konkrete, synlige og håndterbare initiativer lokalt for at sikre fælles forståelse af strategier og fremme afdelingernes arbejde med målene. I Region Midtjylland er der opmærksomhed på at sikre, at de nationale mål, som i Region Midtjylland er overført til et regionalt målbillede, ikke blot skal være overordnede målsætninger. Der skal skabes en lokal mening og for ståelse af målene, så det er tydeligt for ledelse og med arbejdere, hvordan målene forstås, og hvordan der arbejdes med dem. Det er vigtigt, at denne mening skabes lokalt under hensyn til, hvad der er vigtigt for den konkrete patientgruppe. Et af værktøjerne til denne operationalisering er driverdiagrammer. I driverdiagrammerne nedbrydes målene først til strategier og derefter til konkrete handlinger. Med nedbrydningen bliver de overordnede målsætninger specificeret til konkrete handlinger, som afdelingen selv eller i samarbejde med administrationerne kan udfolde. Det tydeliggøres også, om handlingen er noget, der allerede gøres, noget der skal sættes i gang eller skal udvikles. I psykiatrien i Region Midtjylland betyder det fx, at målet om øget patientinddragelse bliver til handlinger. Driverdiagrammerne giver en fælles forståelse hos både klinik og administration af, hvordan der skal arbejdes med målene, og det bliver dermed klart, hvad der forventes. MÅL: Øget patientinddragelse, 2017 Strategier Handleplan Handlinger På patientens præmisser Støtte fra ligesindede Safewards tages i anvendelse Behandlingsplan Patientenstyrede indlæggelser Tidligere patienter bliver rådgivere og medundervisere Modellen implementeres Behandlingsplan udarbejdes sammen med patienten Implementering af konceptet Kursus og kompetenceudvikling for psykiatriens medarbejdere NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET 25

135 FORBEDRING I REGION NORDJYLLAND Forbedring i Region Nordjylland understøtter målopfyldelse ift. de nationale mål og indikatorer på de nordjyske hospitaler Forbedring betegner Region Nordjyllands arbejde med at skabe værdi for patienten gennem systematiske forbedringsindsatser. Forbedrings overordnede målsætning er at skabe værdi for patienterne i form af effektive og sikre patientforløb med respekt for patienternes tid. For at gennemføre strategiske mål arbejder Region Nordjylland systematisk med forbedringer. Det har regionen beskrevet i en model, der viser samspillet mellem de strategisk besluttede indsatser og det konkrete forbedringsarbejde i forskellige dele af organisationen Projektbølgerne kører tre gange om året et om foråret, et om efteråret og et om vinteren og hver projektperiode strækker sig over fire måneder. Tre gange om året mødes hospitalsledelsen og udvælger de projekter, som skal med i næste projektbølge. De indsatser, som regionen arbejder målrettet efter, kaldes politiske målsætninger. Indsatserne er forankret i de nationale mål inden for 1) Behandling (ventetider til operation og behandling) 2) Udredning og 3) Kræftpakker. Læs mere om indsatserne her: Udredningstid på Børne-ungeambulatoriet, Regionshospital Nordjylland Fast track for patienter med hoftenære brud 26 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET

136 Den Nordjyske Model Region Nordjylland Fælles indsatser Strategitavle Retning Indikatorer Mål Hospital Klinik Eksekvering Strategitavle Forbedringstavle Retning Indikatorer Mål Lokale mål Involvering PDSA Testede idéer til spredning Afsnit/ Speciale Forbedringstavle Lokale mål Involvering PDSA Forbedring Supportressourcer, Kompetenceudvikling, Værktøjer NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET 27

137 HVIDOVRE KOMMUNE SÆTTER FOKUS PÅ SAMMENHÆNGENDE FORLØB I Hvidovre Kommune har kommunalbestyrelsen som en del af budgetaftalen sat politisk fokus på sammenhængende patientforløb. Konkret har de iværksat initiativer rettet mod at bidrage til nedbringelse af somatiske færdigbehandlingsdage på sygehuse. Den strategiske indsats omfatter udvidelse af antallet af midlertidige døgnpladser fra 25 pladser til 46 pladser samt udvidelse af kapaciteten i kommunens udskrivningskoordination og øget bevillingskompetence til udskrivningskoordinatorerne. Den løbende opfølgning har synliggjort, at der er behov for øget fokus på kerneopgaver, koordinering og dialog i udskrivningsaksen. Indsatsen fokuserer på pladsstyring, der giver et samlet overblik over de midlertidige pladser, og borgere der venter på en midlertidig plads enten fra hospital eller fra eget hjem. Overblikket opdateres dagligt af udskrivningskoordinatorerne i visitationen og af ressourceperson på de midlertidige pladser. Herudover er der forstærket fokus på flow og kapacitetsudnyttelse på de midlertidige pladser. Det betyder, at der så tidligt som muligt træffes beslutning om varigheden af opholdet, og at der er styrket fokus på at involvere borgere og pårørende i borgerens individuelle plan. Hvidovre Kommune har efter en målrettet strategisk implementering af de nationale mål, reduceret i antallet af færdigbehandlingsdage i NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET

138 SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB MED AFSÆT I DATADREVET LEDELSE SILKEBORG KOMMUNE HAR FOKUS PÅ TIDLIG OPSPORING Halsnæs Kommune arbejder målrettet med at skabe sammenhængende patientforløb bl.a. på baggrund af datadrevet ledelse. Der er nedsat en tværgående arbejdsgruppe med repræsentanter fra relevante fagområder og økonomi, som mødes hver tredje måned og sætter fokus på det nære sundhedsvæsen. På møderne behandles en række temaer, herunder udviklingen af nationale indikatorer som fx færdigbehandlingsdage og genindlæggelser fordelt på aldersgrupper. På baggrund af ledelsesinformationen tematiseres emner, der har betydning for den forebyggende indsats. Det kan eksempelvis være kompetenceudvikling, ernæringsindsats, borgere i palliative forløb m.m. Supplerende til den generelle ledelsesinformation gennemføres brugertilfredshedsundersøgelser på en række rehabiliteringstilbud, herunder til KOL, Type2Diabetes, hjerte/kar-sygdomme og kræft. Resultaterne anvendes til at tilpasse indholdet i tilbuddene. I Silkeborg Kommune er de nationale mål bl.a. omsat ved systematisk at prioritere tidlig opsporing. I Silkeborg Kommune medvirker hverdagsobservationer til en tidligere iværksættelse af pleje og behandling af borgerne. Kvaliteten af omsorgen øges, hvilket afspejles i bl.a. forebyggelse af svære sygdomsforløb, reduktion i risiko for store funktionsnedsættelser og øget fokus på forebyggelse af både fysisk og mental sundhed. Den tidlige opsporing er en indsats, der bidrager til at undgå genindlæggelser. Der anvendes forskellige digitale værktøjer, der understøtter målgrupperne. NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET 29

139 TABEL 2 Oversigt over kommunernes resultater for udvalgte indikatorer, udvikling REGION HOVEDSTADEN AKUTTE GENIND LÆGGELSER INDENFOR 30 DAGE, PCT. VENTETID TIL GEN OPTRÆNING, DAGE SOMATISK FÆRDIG BEHANDLINGS DAGE PÅ SYGEHUSENE, DAGE FASTHOLDELSE AF SOMATISK SYGE PÅ ARBEJDS MARKEDET, PCT FASTHOLDELSE AF PSYKISK SYGE PÅ ARBEJDS MARKEDET, PCT. 1 AKUTTE INDLÆGGELSER PR KOL-PATIENT AKUTTE INDLÆGGELSER PR DIABETES TYPE 2-PATIENT FOREBYGGE LIGE INDLÆGGELSER PR ÆLDRE ANDEL BORGERE MED DEMENS, ANTI PSYKOTIKA, PCT. MIDDEL- LEVETID DAGLIGE RYGERE, PCT. (2013) ALBERTSLUND KOMMUNE 6,7 21 2,3 83,2 52, ,5 26,5 80,6 16,5 ALLERØD KOMMUNE 7,2 10 3,7 83,9 54, ,0 25,4 82,4 9,7 BALLERUP KOMMUNE 6,7 9 ** 82,8 50,5 ** ** ** 21,0 80,1 16,7 BORNHOLM KOMMUNE 6,8 14 0,8 80,1 46, ,2 34,9 79,5 15,8 BRØNDBY KOMMUNE 6,3 17 ** 83,7 54, ,9 23,8 79,5 19,4 DRAGØR KOMMUNE 5,8 18 ** 81,6 34, ,3 28,3 81,8 12,9 EGEDAL KOMMUNE 6,6 * ** 83,9 53,7 ** ** ** 18,4 82,1 12,8 FREDENSBORG KOMMUNE 8, ,0 84,9 51, ,1 29,1 81,5 13,8 FREDERIKSBERG KOMMUNE 7,1 13 ** 86,2 58, ,0 24,3 80,6 12,4 FREDERIKSSUND KOMMUNE 10,2 13 2,7 84,7 52, ,0 23,0 79,6 14,2 FURESØ KOMMUNE 4,9 7 ** 84,2 60,3 ** ** ** 17,4 82,4 10,6 GENTOFTE KOMMUNE 4,4 12 ** 86,3 51,2 ** ** ** 18,2 82,9 10,1 GLADSAXE KOMMUNE 7,2 20 ** 84,6 52,1 ** ** ** 19,9 79,8 16,2 GLOSTRUP KOMMUNE 6,5 12 6,1 82,6 50, ,7 30,0 80,4 14,5 GRIBSKOV KOMMUNE 9, ,9 83,4 51, ,2 28,6 80,2 17,5 HALSNÆS KOMMUNE 10, ,6 83,1 48, ,1 30,8 78,7 18,1 HELSINGØR KOMMUNE 9,2 35 6,7 81,8 47, ,0 24,0 80,4 16,6 HERLEV KOMMUNE 7,9 30 ** 85,2 54,7 ** ** ** 15,8 79,8 16,5 HILLERØD KOMMUNE 10, ,1 84,5 58, ,5 21,0 81,3 13,2 HVIDOVRE KOMMUNE 6,4 16 ** 83,4 46, ,8 22,2 80,2 17,0 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE 6,7 16 ** 82,7 53, ,1 26,1 79,9 18,6 HØRSHOLM KOMMUNE 7,3 8 0,9 84,9 58, ,9 27,9 82,4 10,4 ISHØJ KOMMUNE 6,7 15 1,1 80,1 48, ,4 22,8 78,7 18,8 KØBENHAVN KOMMUNE 6, ,4 82,2 51, ,9 20,4 78,3 16,3 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE 5,3 13 ** 86,2 47,5 ** ** ** 19,2 82,2 9,5 RUDERSDAL KOMMUNE 5,1 14 ** 85,0 47,8 ** ** ** 19,9 82,7 8,5 RØDOVRE KOMMUNE 6,6 14 ** 82,0 53,8 ** ** ** 26,9 79,7 17,1 TÅRNBY KOMMUNE 6, ,4 83,7 55, ,3 25,3 79,9 16,7 VALLENSBÆK KOMMUNE 6, ,3 86,1 56, ,8 25,4 81,2 13,7 30 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET * Data mangler, ** Ikke offentliggjort, da tallet vurderes at være for påvirket af manglende indberetninger pga. Sundhedsplatformen. 1 Farvemarkeringen er alene ift. placering ift. landsgennemsnittet

140 Forsat REGION MIDTJYLLAND AKUTTE GENIND LÆGGELSER INDENFOR 30 DAGE, PCT. VENTETID TIL GEN OPTRÆNING, DAGE SOMATISK FÆRDIG BEHANDLINGS DAGE PÅ SYGEHUSENE, DAGE FASTHOLDELSE AF SOMATISK SYGE PÅ ARBEJDS MARKEDET, PCT FASTHOLDELSE AF PSYKISK SYGE PÅ ARBEJDS MARKEDET, PCT. 1 AKUTTE INDLÆGGELSER PR KOL-PATIENT AKUTTE INDLÆGGELSER PR DIABETES TYPE 2-PATIENT FOREBYGGE LIGE INDLÆGGELSER PR ÆLDRE ANDEL BORGERE MED DEMENS, ANTI PSYKOTIKA, PCT. MIDDEL- LEVETID DAGLIGE RYGERE, PCT. (2013) FAVRSKOV KOMMUNE 8,6 9 0,6 78,7 52, ,5 22,8 81,7 17,8 HEDENSTED KOMMUNE 6,3 11 0,5 82,0 45, ,4 19,3 81,2 17,6 HERNING KOMMUNE 4,2 11 2,7 79,6 41, ,0 20,0 81,0 16,3 HOLSTEBRO KOMMUNE 4,8 17 0,6 82,5 41, ,3 25,4 80,9 18,5 HORSENS KOMMUNE 8,6 15 1,2 79,2 44, ,1 16,4 80,7 20,7 IKAST-BRANDE KOMMUNE 4,0 14 1,1 78,3 45, ,7 18,5 80,9 19,5 LEMVIG KOMMUNE 4,8 4 0,6 76,0 49, ,8 26,8 80,4 20,7 NORDDJURS KOMMUNE 9,8 13 0,1 76,9 37, ,3 22,4 79,4 19,4 ODDER KOMMUNE 6,1 15 4,6 80,3 48, ,6 17,1 81,3 16,8 RANDERS KOMMUNE 11,3 16 0,2 78,5 50, ,3 17,5 79,8 18,9 RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE 3,8 13 3,6 78,2 44, ,8 22,5 81,0 18,2 SAMSØ KOMMUNE 2,9 * 0,3 77,7 * ,7 * * 22,6 SILKEBORG KOMMUNE 7,9 13 0,3 79,4 38, ,8 15,6 81,2 14,0 SKANDERBORG KOMMUNE 6,1 13 0,6 80,7 43, ,9 16,4 81,7 16,0 SKIVE KOMMUNE 8,0 15 0,0 78,9 45, ,8 17,9 80,6 17,7 STRUER KOMMUNE 4,5 14 3,0 79,6 29, ,1 19,5 80,7 17,8 SYDDJURS KOMMUNE 8,3 10 0,6 78,0 44, ,6 17,4 81,6 18,3 VIBORG KOMMUNE 9,3 14 0,5 80,5 41, ,3 16,8 81,2 17,3 AARHUS KOMMUNE 5,4 16 8,7 82,0 50, ,5 17,2 81,1 14,7 * Data mangler, ** Ikke offentliggjort, da tallet vurderes at være for påvirket af manglende indberetninger pga. Sundhedsplatformen. 1 Farvemarkeringen er alene ift. placering ift. landsgennemsnittet NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET 31

141 Forsat REGION NORDJYLLAND AKUTTE GENIND LÆGGELSER INDENFOR 30 DAGE, PCT. VENTETID TIL GEN OPTRÆNING, DAGE SOMATISK FÆRDIG BEHANDLINGS DAGE PÅ SYGEHUSENE, DAGE FASTHOLDELSE AF SOMATISK SYGE PÅ ARBEJDS MARKEDET, PCT FASTHOLDELSE AF PSYKISK SYGE PÅ ARBEJDS MARKEDET, PCT. 1 AKUTTE INDLÆGGELSER PR KOL-PATIENT AKUTTE INDLÆGGELSER PR DIABETES TYPE 2-PATIENT FOREBYGGE LIGE INDLÆGGELSER PR ÆLDRE ANDEL BORGERE MED DEMENS, ANTI PSYKOTIKA, PCT. MIDDEL- LEVETID DAGLIGE RYGERE, PCT. (2013) BRØNDERSLEV KOMMUNE 3,2 14 2,6 77,0 43, ,2 11,7 80,2 16,8 FREDERIKSHAVN KOMMUNE 2,6 10 0,6 74,4 42, ,0 20,7 79,9 19,4 HJØRRING KOMMUNE 2,7 11 1,2 77,9 43, ,8 15,2 80,8 18,2 JAMMERBUGT KOMMUNE 5,0 20 2,6 77,4 37, ,1 15,6 80,5 18,2 LÆSØ KOMMUNE 2,5 6 0,0 90,1 * ,2 * * 17,9 MARIAGERFJORD KOMMUNE 5,9 15 2,6 78,9 55, ,5 15,6 80,3 19,0 MORSØ KOMMUNE 8,5 15 0,5 79,1 35, ,8 19,4 79,8 20,9 REBILD KOMMUNE 5,4 6 3,5 78,2 35, ,5 13,3 80,7 13,7 THISTED KOMMUNE 8,3 15 0,0 82,3 35, ,2 18,1 79,7 17,9 VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 6,1 9 0,6 76,5 36, ,2 18,4 80,5 18,1 AALBORG KOMMUNE 5,5 15 5,0 76,8 44, ,3 15,9 80,4 14,9 * Data mangler, ** Ikke offentliggjort, da tallet vurderes at være for påvirket af manglende indberetninger pga. Sundhedsplatformen. 1 Farvemarkeringen er alene ift. placering ift. landsgennemsnittet 32 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET

142 Forsat REGION SJÆLLAND AKUTTE GENIND LÆGGELSER INDENFOR 30 DAGE, PCT. VENTETID TIL GEN OPTRÆNING, DAGE SOMATISK FÆRDIG BEHANDLINGS DAGE PÅ SYGEHUSENE, DAGE FASTHOLDELSE AF SOMATISK SYGE PÅ ARBEJDS MARKEDET, PCT FASTHOLDELSE AF PSYKISK SYGE PÅ ARBEJDS MARKEDET, PCT. 1 AKUTTE INDLÆGGELSER PR KOL-PATIENT AKUTTE INDLÆGGELSER PR DIABETES TYPE 2-PATIENT FOREBYGGE LIGE INDLÆGGELSER PR ÆLDRE ANDEL BORGERE MED DEMENS, ANTI PSYKOTIKA, PCT. MIDDEL- LEVETID DAGLIGE RYGERE, PCT. (2013) FAXE KOMMUNE 8,8 7 1,3 80,8 52, ,4 13,8 79,7 17,4 GREVE KOMMUNE 9,4 11 4,3 83,3 46, ,9 14,6 80,7 16,4 GULDBORGSUND KOMMUNE 9,3 13 5,4 79,6 47, ,2 19,1 78,5 18,6 HOLBÆK KOMMUNE 8,9 12 5,0 82,7 50, ,3 14,0 80,1 18,6 KALUNDBORG KOMMUNE 8,6 16 1,4 82,6 54, ,9 19,5 79,4 18,8 KØGE KOMMUNE 9,5 9 6,3 84,2 52, ,1 19,0 80,5 17,3 LEJRE KOMMUNE 8,7 10 0,8 83,0 50, ,0 13,8 81,5 17,6 LOLLAND KOMMUNE 9,8 13 1,6 79,2 54, ,5 17,7 77,3 23,0 NÆSTVED KOMMUNE 9,6 11 0,9 82,2 50, ,4 13,0 79,7 16,8 ODSHERRED KOMMUNE 9,7 13 1,6 82,2 47, ,0 14,3 79,3 20,1 RINGSTED KOMMUNE 9,1 10 0,5 81,1 47, ,5 22,2 79,9 17,5 ROSKILDE KOMMUNE 8,5 16 0,6 83,1 53, ,1 11,0 81,0 15,0 SLAGELSE KOMMUNE 10,8 25 1,3 79,6 54, ,9 20,0 79,1 20,5 SOLRØD KOMMUNE 8,7 7 2,7 83,4 50, ,0 12,9 81,3 14,0 SORØ KOMMUNE 9,6 10 1,6 80,7 49, ,7 27,0 79,1 16,5 STEVNS KOMMUNE 9, ,5 81,8 46, ,6 14,0 80,4 18,8 VORDINGBORG KOMMUNE 8,6 9 4,6 81,2 45, ,1 25,1 78,7 20,5 * Data mangler, ** Ikke offentliggjort, da tallet vurderes at være for påvirket af manglende indberetninger pga. Sundhedsplatformen. 1 Farvemarkeringen er alene ift. placering ift. landsgennemsnittet NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET 33

143 Forsat REGION SYDDANMARK AKUTTE GENIND LÆGGELSER INDENFOR 30 DAGE, PCT. VENTETID TIL GEN OPTRÆNING, DAGE SOMATISK FÆRDIG BEHANDLINGS DAGE PÅ SYGEHUSENE, DAGE FASTHOLDELSE AF SOMATISK SYGE PÅ ARBEJDS MARKEDET, PCT FASTHOLDELSE AF PSYKISK SYGE PÅ ARBEJDS MARKEDET, PCT. 1 AKUTTE INDLÆGGELSER PR KOL-PATIENT AKUTTE INDLÆGGELSER PR DIABETES TYPE 2-PATIENT FOREBYGGE LIGE INDLÆGGELSER PR ÆLDRE ANDEL BORGERE MED DEMENS, ANTI PSYKOTIKA, PCT. MIDDEL- LEVETID DAGLIGE RYGERE, PCT. (2013) ASSENS KOMMUNE 1,4 10 8,1 78,1 40, ,6 13,5 80,9 21,0 BILLUND KOMMUNE 6,1 18 1,1 78,6 48, ,0 27,8 80,6 17,1 ESBJERG KOMMUNE 8,7 14 4,7 80,3 44, ,4 25,9 80,0 19,8 FANØ KOMMUNE 7, ,2 75,9 * ,4 * * 19,9 FREDERICIA KOMMUNE 2,5 25 1,0 79,7 44, ,5 15,4 79,9 21,8 FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 1,2 13 1,7 79,0 39, ,1 15,5 80,7 19,2 HADERSLEV KOMMUNE 1,4 12 5,6 79,3 46, ,3 23,2 80,7 18,4 KERTEMINDE KOMMUNE 1,1 13 5,0 77,8 47, ,0 16,3 81,0 19,8 KOLDING KOMMUNE 1,4 29 0,5 80,6 47, ,6 19,9 80,5 19,6 LANGELAND KOMMUNE 1,0 14 2,2 77,6 44, ,7 17,1 80,1 24,8 MIDDELFART KOMMUNE 2,6 17 0,1 79,3 44, ,4 12,4 80,9 19,8 NORDFYNS KOMMUNE 1,3 14 1,4 77,1 54, ,4 16,1 80,0 20,2 NYBORG KOMMUNE 1,2 10 5,8 77,0 43, ,6 14,2 80,4 21,4 ODENSE KOMMUNE 1,4 12 0,7 80,7 46, ,4 15,9 80,1 17,5 SVENDBORG KOMMUNE 1,1 13 3,3 79,2 50, ,5 24,6 80,9 20,8 SØNDERBORG KOMMUNE 5,9 10 1,0 81,9 46, ,3 24,5 80,7 17,2 TØNDER KOMMUNE 1,9 20 2,7 75,8 43, ,8 36,6 80,7 20,0 VARDE KOMMUNE 8,5 9 1,0 77,8 43, ,8 28,8 81,5 16,1 VEJEN KOMMUNE 4,3 11 0,1 79,1 42, ,9 26,6 80,9 19,0 VEJLE KOMMUNE 3,2 20 0,6 81,2 41, ,9 14,1 80,7 19,3 ÆRØ KOMMUNE 6,4 7 0,6 76,4 29, ,9 14,5 * 22,9 AABENRAA KOMMUNE 1,5 16 6,4 80,4 52, ,0 30,4 80,4 20,2 HELE LANDET 6,6 13 6,0 81,4 50, ,6 20,0 80,4 17,0 * Data mangler, ** Ikke offentliggjort, da tallet vurderes at være for påvirket af manglende indberetninger pga. Sundhedsplatformen. 1 Farvemarkeringen er alene ift. placering ift. landsgennemsnittet 34 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET

144 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET UDGIVET AF SUNDHEDS- OG ÆLDREMINISTERIET, KL OG DANSKE REGIONER ELEKTRONISK PUBLIKATION ISBN: DESIGN: BGRAPHIC FOTO: JOHNER OG ISTOCK

145 sum.dk regioner.dk kl.dk

146 Relateret document 2/2 Dokument Navn: Dokument Titel: Resultater for de nordjyske kommuner.docx Resultater for de nordjyske kommuner Dokument ID:

147 Resultater for de nordjyske kommuner fra statusrapport for nationale mål for sundhedsvæsenet juni 2017