BJERGSTED KIRKE SKIPPINGE HERRED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BJERGSTED KIRKE SKIPPINGE HERRED"

Transkript

1 Fig. 1. Kirken, set fra nordøst. HJ fot The church seen from the north-east. BJERGSTED KIRKE SKIPPINGE HERRED Kirken, der 1382 nævnes som viet til Vor Frue, 1 er i Roskildebispens jordebog ansat til seks øre talte sognet 17 tiendeydere og var da anneks til Bregninge (s. 1715), hvilket stadig er tilfældet skulle Kalundborg lens øvrige kirker hjælpe sognemændene til en ny klokke (jfr. klokke nr. 2) eller reparation af den gamle. 4 Endnu o ansås patronatsretten for kongelig; 5 men 27.juni 1691 solgtes den sammen med hovedkirken til den forhenværende danske konsul i Holland, Johannes Feiga. 6 De to kirker havde herefter i nogle år fortsat samme tilhørsforhold, således til præsten i Bregninge, Christoffer Clausen; 7 men senest 1738 indehavedes rettighederne af kancelliråd og viceborgmester i København, Niels Henrichsen, der tidligere havde købt Vesterbygård i Jorløse sogn. 8 Endnu 1744 var kirken i Henrichsens eje, da han i forbindelse med ringmurens brøstfældighed (jfr. s. 1787, note 12), besværede sig over vrangvillighed hos Bjergsteds bønder, som tilhørte et andet herskab. 9 Hermed sigtes antagelig til general Chr. Lerche, der nogle år i forvejen havde erhvervet den i sognet liggende ladegård, Astrup. Formentlig er kirken få år efter kommet på generalens hænder og lå i hvert fald senere under det 1755 oprettede stamhus Lerchenborg, 10 hvis ejere udøvede kaldsretten alternativt med hovedkirkens patroner på Algestrup." Overgang til selveje fandt sted 26. april Kirken ligger på et ret jævnt plateau ved vestsiden af en af de høje, dominerende Bjergsted bakker, sydøstligst i landsbyen og sammen med denne i en slags gryde mellem kransen af bak- Danmarks Kirker, Holbæk amt 122

2 1774 SKIPPINGE HERRED Bygninger m.v. på kirkegården. O er der rejst et ligkapel, hvis nordre sidemur erstatter kirkegårdsmuren, lige vest for indgangen. 18 Den hvidkalkede, teglhængte bygning, har kamtakkede gavle og svarer i øvrigt til kapellet ved hovedkirken og andre steder på egnen. 19 I kirkegårdens nordøstre hjørne findes et nødtørfts- og materialhus. Den hvidkalkede bygning, som skærer sig ind i kampestensdiget, er opført efter 1936, da man ønskede et nødtørftshus på pladsen syd for indgangen flyttet hertil. 20 Fig. 2. Landsbyplan Village map. ker. Fra den afrundede kirkegårds nord- og vestside er der på ny et mindre fald mod den nu udtørrede sø, der endnu i 1700'rne voldte problemer, bl.a. i forbindelse med ringmuren og begravelserne på kirkegården En annekskirkegård er i 1900'rnes begyndelse indrettet på bakkeskrænten omkring hundrede meter syd for den gamle. Kirkegårdens hegn og indgange. Mod nord, vest og på hovedparten af østsiden hegnes kirkegården af et hækbevokset kampestensdige, der indvendig til dels er jorddækket. I sydøst udgøres hjørnet af en gammel kampestensmur, som nu står hvidtet og teglhængt; den forbindes med indgangen og diget af korte stykker nyopført mur omlagde man 44 fod nedfalden kirkegårdsmur, hvortil medgik 160 læs kampesten var kirkegården hegnet af et kampestensgærde, bortset fra et fire til fem favne langt stykke var ringmuren næsten overalt faldefærdig; men ved kirkens hovedreparation opsattes et nyt stengærde mod øst, hvor det nogle år forinden havde manglet, 24 ligesom hullet efter et nedrevet hus på nordsiden lukkedes. - Enkelte gamle elme vokser langs ringmurens inderside. Den eneste indgang er i syd og består af køreport og fodgængerlåge, lukket med trætremmefløje og ophængt i hvidtede, teglhængte piller fra nyere tid nævnes en kirkerist. 13 BYGNING Kirken består af kor og skib, muligvis opført endnu i 1100'rne. I senmiddelalderen er den oprindelige bygning udvidet med våbenhus, tårn og kapel. Orienteringen afviger mod syd. Den ældste stenkirkes plan er afsat med nogen usikkerhed efter et velkendt skema, hvis princip er tredeling af længden, således at korets udvendige sidemure andrager halvdelen af skibets. Materialet er rå og kløvede marksten, lagt i jævne skifter mellem kvadersatte hjørner. På indersiden af vestgavlen, som nu står uden puds, ses, at mange kampesten er udsøgte og firkantede, enkelte endda måske svagt banede eller tugtede. Fra tilbygningernes loftsrum iagttages Fig. 3. Plan. 1:300. Målt af Elna Møller og Per Godtfredsen 1966, tegnet af Marianne Nielsen Signaturforklaring. s Ground-plan. Key on p. 9.

3 BJERGSTED KIRKE 1775 Fig. 4. Ydre, set fra sydøst. HJ fot Exterior seen from the south-east. en grov, grusblandet murpuds med mange trækulstumper, som muligvis ikke er helt oprindelig; indvendig på overvæggene og vestsiden af skibets østre taggavl ses en lidt glattere, en gang hvidtet puds. Murhøjden andrager ved korets og skibets sydøstre hjørner, henholdsvis 3,7 og 3,9 m. Døre og vinduer. Skibets syddør er omdannet med spidsbuet afdækning ved en restaurering i slutningen af 1850'erne. Herved fjernedes åbningens ydre anslag og det indre plankedække, mens den indre niches vanger synes urørte. Norddøren forsvandt allerede i middelalderen ved indsætning af kapellets arkade. Korets østvindue er bevaret, og nordsidens anes over det nuværende. Østvinduet, som genåbnedes ved hovedrestaureringen o. 1950, måler 102x58 cm ved ydre murflugt og sidder 125 cm over gavlens sekundære sokkel. Ved undersøgelse 1917 påvistes, at vinduet udvendig var sat af munkesten og således formentlig ommuret i tidlig tid. - I skibet er bevaret to vinduer, begge blændet ved hvælvslagningen. Det søndre fremtræder mod våbenhusloftet sat af rå kamp med kilestensstik, heriblandt en enkelt veltilhuggen sten; bredden er 53 cm. Det nordre står som udvendig blænding lige øst for kapellet. I murflugten måler det 115x53 cm, ved lysningen 80x23,5 cm og issepunktet sidder 145 cm under oprindelig murkrone. De to bevarede vinduers plads i skibets sidemure kunne lede til den antagelse, at der kun har været et vindue i nord. Både kor og skib har haft bræddelofter, henlagt på bjælker, indbygget i murkronen. I koret er det kun muligt at fastslå den østligste og vestligste bjælkes plads, og de synes ikke at have strakt sig gennem hele muren. Skibet har været dækket af otte bjælker med en gennemsnitlig 122*

4 1776 SKIPPINGE HERRED bredde på cm og liggende i cm's afstand. Dette fremgår af huller efter de ved hvælvslagningen udtagne bjælker, som til dels er lukket med munkesten. 21 Samtlige taggavle er bevaret; dog for korets vedkommende i stærkt flikket stand. På østsiden af triumfgavlen ses i højde med korets oprindelige taglinjer et skel, som tyder på, at kortaget var plankedækket lidt ind over triumfmuren, inden man førte gavlen videre op under skibets tag. Det lader sig dog ikke umiddelbart afgøre, hvorvidt der blot er tale om en midlertidig standsning, eller om kor og skib er opført etapevist. ( )Klokkeophæng. I vestgavlen, ca. 70 cm over aftrykket efter den romanske loftsbjælkes overside og med en indbyrdes afstand på ca. 140 cm, ses to regelmæssige, rektangulære gennembrydninger, fremkommet ved at to stykker tømmer er indstøbt her under opførelsen af gavlen. Et stykke af den nordre bjælke sidder endnu på plads og stikker ca. 25 cm ind i tagrummet. Yderenden er bortrådnet ligesom hele den søndre bjælke og åbningerne lukket i ydre murflugt med munkestensstumper. Bjælkerne må oprindelig have båret en klokkebom på ydersiden af gavlen. Tilføjelser og ændringer. Sydsidens våbenhus har mistet nærmere daterende detaljer; men den omstændighed, at adgangen til skibets loftsrum efter hvælvslagningen kun synes at kunne ske herfra (hvilket fortsat er tilfældet) sandsynliggør, at denne tilbygning er kirkens ældste. Materialet er indtil to meters højde rå kampesten og veltildannede (hjørne)kvadre. Ved en hovedrestaurering i 1850'ernes sidste del ombyggedes gavlen med ny spidsbuet dør og blændingsgavl (jfr. fig. 7), ligesom flankemurene hævedes og fik falsgesims; alt af små gule mursten. Østsidens spidsbuede støbejernsvindue, der indvendig åbner sig i rundbuet niche, er yngre end 1895, da her fandtes et firkantet, blændet vindue. Hvælvene i kor og skib er muligvis samtidige. I koret hviler de på hjørnepiller, der i vest har affaset kragbånd, men delvis er slugt ved korbuens moderne udvidelse. De spidse skjoldbuer er halvstens ligesom ribberne, der mod vestpillerne ender i lille fas. En lem i nordkappens vestre svikkel er antagelig oprindelig, da den var eneste adgangsvej til loftsrummet, indtil der i nyere tid er brudt et råt hul gennem taggavlen mellem kor og skib. Skibets to fag har halvanden stens hjørnepiller og falsede vægpiller uden vederlagsmarkering. Dog har den nordøstre pille et karnisformet kragbånd, som hidrører fra en eftermiddelalderlig ombygning af østfagets nordkappe (af små gule sten) samt den tilhørende ribbe. Skjoldbuerne samt gjordbuen er spidse og helstens brede, mens ribberne er halvstens og affaset mod hjørnepillerne. Sideløbende med hvælvslagningen og den heraf følgende fornyelse af tagværkerne oplagde man nye gesimser ligesom taggavlene forhøjedes. Gesimserne er mod det ydre tre skifter høje og for de to øvres vedkommende trinvis udkragede binderskifter. Både korets og skibets gavle har fået stejlere rejsning og glatte kamme med tinder. Korets nordre prydes af en cirkelblænding, mens toptinden og søndre fodtinde antagelig er forsvundet ved reparation i nyere tid. På skibets østgavl står tinderne imidlertid velbevaret, afdækket af munke og nonner, og endnu ses på grænsen mellem skib og tårn ansatsen til vestgavlens nordre fodtinde. Endelig er det muligt, at de fladbuede vinduer, som anes over korets og skibets sydvinduer, repræsenterer nye lysåbninger, indsat som følge af hvælvslagningen. - Det skal ligeledes nævnes, at der indtil kirkens restaurering o fandtes en smal, spids \korbue (jfr. fig. 6) som kan have været et yderligere led i rummets modernisering. Tårnet dækker skibets forhøjede vestgavl og er således yngre end de ovenfor beskrevne ændringer af selve kirken og ifølge gavlblændingerne muligvis rejst i 1400'rnes første halvdel. Indtil skibets gesimshøjde er materialet overvejende ret store, rå og kløvede marksten, der på hjørnerne er tildannede som kvadre. Tårnets øvre del er derimod af munkesten i munkeskifte isprængt kamp. Tårnrummet forbindes med skibet ved en bred spidsbuet arkade, hvis helstens stik ind-

5 BJERGSTED KIRKE 1777 Fig. 5. Indre, set mod vest. NE fot Interior to the west. rammes af fladt prydskifte. Det spidse støbejernsvindue i vest stammer fra restaureringen o og har afløst et ældre fladbuet. Selve rummet dækkes af et samtidigt hvælv, hvilende på forlæg undtagen i øst mod skibets gavl, hvor der er en helstens bred, spids skjoldbue; ribberne er halvstens. Opgangen til klokkerne skete oprindelig ad en fritrappe i nord, hvis fladbuede overdør nu nås via trætrappen i det 1917 opførte trappehus. I det lave, mørke mellemstokværk ses et nordsydgående bjælkelag, af hvilke de to østre bjælker er genanvendt tømmer med talrige sømrester. Klokkestokværket har fladbuede glamhuller mod alle fire verdenshjørner. I øst er der to, lidt smallere, af hensyn til skibets tagryg, mens de øvrige siders enkeltstående lydhuller er lidt bredere; det kan dog ikke udelukkes, at disse er udvidet ved borthugning af en indre fals. Dette synes at fremgå af en tegning fra 1855 (fig. 6), umiddelbart inden kirkens restaurering, der for tårnets vedkommende indebar en ny gesims (med tandsnit) samt opmuring af nye tinder på de øst-vestvendte taggavle. Burman Beckers registrering godtgør, at Tvede ikke har ændret kernen i gavlens komposition, bestående af fem spidsbuede høj blændinger, der ved fodlinjen flankeres af små cirkelblændinger. Såfremt tegningen står til troende, tilføjedes foruden nye tinder (med korsblændinger) to små cirkelblændinger foroven i stedet for den rundbuede, som sås på den gamle toptinde. Det kan dog ikke udelukkes, at Burman Becker her har begået en fejl; under alle omstændigheder kendes flere paralleller til de nuværende småblændinger. 22 Forneden i midterblændingerne en fladbuet luge, umiddelbart over de to skifter høje, gennemløbende bomhuller til udrigning af stillads. Nordkapellet er næsten helt af kampesten; kun til muråbninger og andre detaljer er benyttet munkesten. Sidemurene har falsgesims, og den glatte gavls kamme står med musetrapper og

6 1778 SKIPPINGE HERRED Fig. 6. Ydre, set fra nordøst. Tegning af Burman Becker dateret 5. maj Det kongelige Bibliotek. - Exterior seen from the north-east. Drawing by Burman Becker, dated 5th May Uspecificerede hovedreparationer omtales og atter Om sidstnævnte hedder det i synets erklæring, at kirken herved havde fået»et pynteligt og behageligt udseende«. 16 Formentlig omfattede istandsættelsen det firkantede vindue, som tidligere fandtes på skibets nordside ifølge Burman Becker (jfr. fig.6). 25 Af større betydning for kirkens nuværende udseende var en hovedrestaurering i årene mellem 1856 og Fornyelsen medførte indsættelse af spidsbuede støbejernsvinduer samt ombygningen af tårn og våbenhus med fornyelse af taggavlene. Restaureringen, der muligvis tillige omfattede afskilringen af nordkapellet som sakristi samt den spidsbuede syddør og korbue, er imidlertid ikke omtalt i kilderne. Takket være to tegninger til våbenhusets ombygning, den ene toptinde. I øst et spidsbuet støbejernsvindue (fra 1850'ernes restaurering) som ifølge Burman Becker (fig. 6) afløste et fladbuet. Heller ikke indgangsdøren har bevaret oprindelig form. Dens ydre åbning er udvidet i begyndelsen af vort århundrede og ændret fra rund til spidsbue; den indre niches fladbuede stik anes over sekundært plankedække af eg. Det indre, som forbindes med skibet via en spidsbuet, falset arkade, dækkes af et samtidigt hvælv med helstens bred, svagt tilspidset skjoldbue i syd mod skibet; ribberne er kvartstens benyttedes kapellet som sakristi; yderdøren var tilmuret og arkaden lukket med en blændmur, hvori spidsbuet dør ønskedes døren genåbnet, og ved restaureringen o fjernedes arkadeblændingen, og kapellet integreredes som en del af tilhørerrummet. Inden for yderdøren etableredes et vindfang med håndvask til præsten. Eftermiddelalderlige reparationer og ændringer. Der er kun få oplysninger om vedligeholdelse i denne periode, oftest om tårnet, hvor brøstfældighed især optræder på sydsiden, der i dag fremtræder skalmuret med små gule sten og besat med diverse ankre behøvedes reparation på»noget af hvælvingen«, 9 formentlig den ommurede del af skibets østre fag. Fig. 7. Tegning til våbenhusets nye gavl, signeret»v. Tvede (18)56«(s. 1779). 1:100. Kunstakademiets Bibliotek. - Drawing for new gable of the porch, signed by»v. Tuede (18)56«.

7 BJERGSTED KIRKE 1779 af gavlen (fig. 7), den anden til indgangsdørens tremmefløje, som begge er signeret»v(ilhelm) Tvede«og dateret»(18)56«, ved vi, at den ansvarlige arkitekt var den samme, som grevskabet benyttede ved istandsættelsen af en række andre kirker tilhørende Lerchenborg, såsom Tømmerup, Årby, Rørby, Ubby og Svallerup (s. 1413, 1459, 1507, 1558 og 1593). Tagværker. Kor og skib har i betydeligt omfang bevaret middelalderlige egetræstagværker, der antagelig er samtidige med hvælvslagningen. Mest intakt er skibets ni fag lange dragerstol (jfr. fig. 8) med dobbelt lag hanebånd og lodrette spærstivere, kæmmet ned over spærskoen. De tre bindbjælker bærer konger, hvorimellem krydsbånd i længderetningen (det ene fjernet i længderetningen). Det øksehugne tømmer er nummereret fra vest med streger i nordsiden. Korets tagværk er af hanebåndstype med lodrette stivere og nummereret med firkantstik. Hanebåndene er genanvendte (se nedenfor), men i øvrigt er stolen suppleret i nyere tid og forsynet med langsgående ankerbjælker. Tårnets spinkle egetagværk med to lag hanebånd er stærkt fornyet. Nordkapellet og våbenhuset har nyere fyrretræstagværker. Triumfmurens taggavl viser aftryk efter skibets oprindelige tagværk (fig. 8), hvis spær har haft en anelse lavere hældning end det nuværende og været understøttet af to gange to skråstivere. Hanebåndene i det nuværende kortagværk har på undersiden talrige naglehuller foruden en række sømrester og er således antagelig genanvendte spær fra det romanske tagværk, der har haft pånaglet bræddebeklædning. Kirken står i dag hvidkalket og hængt med røde vingetegl. Ved en restaurering fra 1950 og årene herefter (arkitekt Marinus Andersen) er der lagt nye gulve af kantstillede gulsten i sildebensmønster uden fuge; det tidligere et trin hævede korgulv er sænket i niveau med de øvrige, men har dog bevaret en forhøjning østligst i flugt med alterbordet. Våbenhuset har gråmalet bjælkeloft. Opvarmning blev en ny (kakkel)ovn opsat; 26 men udskiftedes den med kalorifer i skibet. Ved restaureringen fra 1950f. fornyedes Fig. 8. Tværsnit i skib, set mod triumfgavl. 1:150. Eksisterende tagværk og murkrone er angivet med stiplede linjer, mens oprindelig loftsbjælke og tagværk er indtegnet efter bevarede spor (s. 1779). Målt af Thora Fisker 1966, tegnet af Marianne Nielsen Cross-section of the nave towards the east gable. Present roof construction and crown of side walls are given by dotted lines, while the original ceiling beam and roof construction are shown on the basis of surviving traces. anlægget etapevis til fordel for elektrisk opvarmning. Kalkmaleri. Ved beskrivelsen 1862 stod koret overstrøget med rød og blå limfarve. 20 INVENTAR Oversigt. Kirkens indre er i dag helt præget af den restaurering, hvortil forslag indsendtes 1949, og som påbegyndtes de følgende år med opførelsen af et nyt alterbord, hvorpå en samtidig krucifiksgruppe. Også alterskranken fornyedes, dog med bibeholdelse af knæfaldsbrættet fra 1790; i skibet og nordkapellet opstilledes nye, løse stole. Den romanske granitfont står i skibets nordøsthjørne over for prædikestolen, der antagelig oprindelig har indgået i et lektorium foran korbuen. Den tilhørende himmel har siden restaureringen ligget på våbenhusloftet. To klokker, begge støbt i København 1832, hænger i klokkestol fra 1500'rne eller muligvis tidligere. Alterbordet består af en muret forside fra restaureringen i begyndelsen af 1950'erne (af hvidtet tegl) 95 cm-høj og 152 cm bred. Kortsiderne lukkes af radiatorer; bagved anes et muret bord, som støder op til forsiden. Ovenpå ligger en bordplade af eg, 160x78 cm, som støder op til

8 1780 SKIPPINGE HERRED den ujævnt murede østvæg beskrives alterbordet som yderst tarveligt, med glatte træsider. Sidealterbord(?). En profilering, cm over nuværende gulv, på hvælvpillen i skibets nordøsthjørne antyder, at her har stået et alterbord, som pillen hvilede på. Sydsiden har desuden et 5 cm bredt og 30 cm højt fremspring, som kan være en rest af selve bordet. Et alterklæde omtales i inventariet 1695, uden farveangivelse eller anden beskrivelse var alterklædet ubrugbart, 1805 fik det betegnelsen pjaltet, og endnu 1807 anmærkede synet, at det af ælde fordærvede alterklæde stadig var der, men forvalteren forsikrede, at et nyt var under arbejde. 15 Et meget mådeligt alterklæde erstattedes 1843 af et nyt, som 1852 burde opfarves nævnes et klæde af karmoisinrødt silkefløjl med guld(galoner). 20 Alterprydelsen (jfr. fig. 10), opstillet 1950, består af et krucifiks, figuren 60 cm høj, med sidefigurer, Maria og Johannes, 65 cm høje, skåret af billedskærer P. Brodersen, Hjerpsted, som prøve til altertavlen i Skast, Sønderjylland. 27 Gruppen afløste en ( )tavle (jfr. fig. 9), som kammerherre Lerche havde skænket; det var et billede malet af komtesse Lerche på Astrup, i en bred, forgyldt ramme anbragt på en egetræssokkel med indskriften:»giver Kejseren hvad Kejserens er og Gud hvad Guds er«. 26 Maleriet, olie på lærred, 82x60 cm, forestiller Skattens mønt og er en kopi efter Tizian. Farveholdningen er mørk, kun skatmesterens dragt er hvid. Billedet hænger nu på tårnrummets nordvæg.

9 BJERGSTED KIRKE 1781 Fig. 9. Indre, set mod øst. M. Mackeprang fot Interior to the east. Fig. 10. Indre, set mod øst. NE fot Interior to the east. Ved tavlens opstilling 1903 noteredes, at der herefter ikke var plads til den tidligere alterprydelse: Thorvaldsens Kristusfigur, af gips, 4,5 kvarter (ca. 85 cm høj). 26 Imidlertid sås den 1917 i nordkapellet. Altertavle berettedes, at der på tavlen, af gement arbejde, var malet Nadveren og årstallet var den ene vinge lige oven for skriftestolen i stykker, 28 og 1817 betegnes tavlen som meget skrøbelig, den kunne trænge til at fornyes. 29 Et ønske 1852 om at erstatte den smagløse altertavle med en smukkere, resulterede i en opmaling det følgende år bestod alterprydelsen af ovennævnte gipsfigur. (Side?) altertavle. Om en gammel papistisk altertavle ytrede præsten 1758, at den vel måtte afskaffes. Af beskrivelsen fremgår, at motivet var Marias himmelkroning. Dens plads var»ved en side«i kapellet. 14 Altersølv. Kalk, fra o. 1800, 18,7 cm høj. Den enkle kalk har indprikket spinkel bølgelinje på fodens to led og på bægeret lige under mundingsranden. På fodpladen ses et rektangulært stempel, som allerede 1917 var udslidt. De to cylinderformede skaftled indrammes af profileringer, og en tilsvarende deler knoppen af fladovalt tværsnit. Disk, 12,6 cm i tvm., glat, med graveret græsk kors på fanen. Oblatæske (fig. 11), skænket 1712 og udført ved samme tid. Den cylinderformede æske er 8 cm i tvm. og 5,5 cm høj. Den eneste udsmykning er lågets graverede Georgskors og giverindskriften udenom med skriveskrift:»biersted:

10 1782 SKIPPINGE HERRED Fig. 11. Oblatæske skænket 1712 af Hans Hansen Hegelund, udført af Hendrich Reinicke, København (s. 1781). NE fot Wafer box donated by Hans Hansen Hegelund in 1712, made by Hendrich Reinicke, Copenhagen. gennembrudte gavle kronet af due. 32 Hertil må have været fastgjort ét eller flere led, evt. med en kæde til fæstnelse i den eksisterende øsken i ophængningspladen og brugt til at løfte låget. Gavlenes tage har graveret krydsskravering, og langs kanten af under- og overdel er lodrette streger. På foden en stor lodning afgivet af kirkeejeren til Nationalmuseet (inv. nr ). Messehagel, af rødt fløjl med latinsk kors og kanter af guldgalon. Fundet på våbenhusloftet og 1667 nævnes en hagel, 33 og 1695 omtales en af brun caff. 10 Messeklokker. Inventariet 1647 nævner to primklokker i kirken. 34 Alterskranke, fra 1949, tværs over koret, bestående af spinkle, glatte, lodrette messingstandere hvorpå håndliste af lys eg. De læderbetrukne puder ligger på en 310 cm lang bjælke (14,5 cm høj og 3,5 tyk) fra en ældre skranke Kircke Hans Hansen Hegelund«. Under bunden fire stempler: mestermærke HR over udslidt årstal for Hendrich - Reinicke, omtalt (Bøje 290 uden årstallet), guardeinmærke for Conrad Ludolf, Københavnsmærke 171? og månedsmærke formentlig løven. Alterkande, sandsynligvis anskaffet 1844, 16 fra Den kongelige Porcelænsfabrik, sort med guldkors og -kanter. Altersølv. Inventariet 1647 og to fra 1667 og 1695 nævner en kalk og disk af sølv bemærkes, at kalk og disk skulle være bortstjålen fra kirkeværgen, Poul Bødker, der havde dem i forvaring, men året efter var den bortkomne kalk og disk tilvejebragt. 15 Alterstager (fig. 12), sengotiske, 57,5 cm høje, svarende til bl.a. stagerne i Særslev og Hagested. 31 Hver stage hviler på tre plumpe fødder; fod- og lyseskål har kraftig hulkel. Det let koniske skaft brydes af tre ringe, af hvilke den midterste er størst, alle med spidsovalt tværsnit. *Røgelsekar (fig. 13), fra 1200'rne, med cirkulær fod og skålformet underdel, hvorpå fire øskner til trækkæder. Låget - med tilsvarende øskner - er formet som en centralbygning med fire gavle, hvorover lanterne, ligeledes med fire Fig. 12. Sengotisk alterstage (s. 1782). EM fot Late Gothic altar candlestick.

11 BJERGSTED KIRKE 1783 hvorpå reliefskåren indskrift med fraktur:»for at til bede Guddommen paa værdigste Maade: er dette knæfall (g)ivet af Contre Admiral Christian Lerche An(no) 1790«. Herefter er anbragt årstallet 1949 med cifre af metal. Træet er grønmalet, bogstaverne forgyldte, efter at en nyere brun overmaling fjernedes Den slags ses sjældent; dog findes i Slots Bjærgby en tilsvarende med reliefskåret årstal 1658, men ikke på oprindelig plads. 35 Alterskranker. 1) 1790 (jfr. ovf.); udseendet kendes ikke. 2) Fra midten af 1800'rne, svarende til skranken i Tømmerup fra 1865 (s. 1429) og flere andre i kirker ejet af Lerchenborg og restaureret under ledelse af arkitekt Vilhelm Tvede. Font, romansk, af grovkornet, lys rødlig granit med mange sorte korn; Kalundborgtype, 36 tvm. 73 cm, højde 80 cm. Foden er formet som en firkantet klods, jfr. f.eks. Havrebjerg (s med fig. 20) med tovstav foroven. Den bægerformede kumme, som er hugget for sig, har mindre tovstav ved mundingsranden. Svage spor af rød oliefarve på tovstaven og under den samt på en del af kummen rester af sort; desuden enkelte gule klatter på fod og kumme. Under og på selve kummens tovstav rustspor som fra et jernbånd ønskedes den flyttet fra sin plads nederst i kirken, d.e. antagelig tårnrummet, til korets venstre side. 20 Fotografi fra 1917 viser den på nuværende plads i skibets nordøsthjørne. Dåbsfad (fig. 14), o. 1550, af messing, sydtysk, tvm. 48,5 cm. I bunden drevet hvirvelroset omgivet af bånd med meningsløs minuskelindskrift; beslægtet med fadene i Ting-Jelling og Daastrup. 37 Yderst slyngbånd med planteornamentik, på fanen stemplede ornamenter og graveret indskrift med versaler:»lavris lensøn Høg Maren Peders Daater«og på modstående side skjold med bomærke flankeret af initialerne KK og over skjoldet HT (fig. 18). Dåbsfad nævnes kun ét messingbækken i fonten, 10 men 1862 omtales et stort og et mindre havde ingen set det lille. 20 Dåbskande, fra 1800'rnes anden halvdel, af tin, cm høj, af såkaldt chokoladekandetype som f.eks. Svallerup (s med fig. 18). Fig. 13. *Røgelsekar fra 1200'rne (s. 1782). I NM2. Ældre fot. i NM. - *Censer, 13th century. Fig. 14. Dåbsfad af messing fra o (s. 1783). NE fot Brass baptismal dish, c

12 1784 SKIPPINGE HERRED Fontehimmel. Ifølge præsteindberetningen læstes oven over fonten:»hic est filius meus dilectus, in quo mihi beneplacitum est, hunc audite«(denne er min søn, den elskede... (Matt. 3,17)). Prædikestolen (fig. 15a-b), hvis oprindelige dele antagelig stammer fra 1600'rnes første årtier, fremtræder stærkt reduceret; kun kurven finder anvendelse i kirken. Himlen ligger på våbenhusloftet siden en restaurering i begyndelsen af 1950'erne, da underbaldakin og opgang fjernedes tillige med nogle fyldingspaneler af fyr, som var anbragt uden på storfelternes bagvedliggende, oprindelige arkadefelter. Den kendsgerning, at der på undersiden af det gamle gulv findes malede striber formet som en omtrent regelmæssig ottekant, viser, at stolens bund var beregnet til at ses, hvilket igen indicerer, at der har været tale om en opstilling som lektorieprædikestol. Teorien bestyrkes af himlens form. 39 Stolen er på fem fag. Storfelternes arkader smykkes af skællagte skiver på den omløbende ramme og bueslag, afbrudt af enkle listekapitæler; ind mod det glatte felt er en hulkel. Foran de vinkelbøjede hjørner står nye støtter, der hviler på et fremspringende, kvartrundt led, hvis underside har pærestav omkring midtroset. Tilsvarende bjælkedekoration er brugt under håndlisten på prædikestolen i Årby, der formentlig er et arbejde af en svend udlært i Anders Nielsen Hatts Roskildeværksted. Postamentet er glat med nye vinkelbøjede plader på hjørnerne. Over storfelterne er tilsvarende lave felter indrammet af profillister og med glatte plader på hjørnerne ligesom postamentet. Kronliste med æggestav over tandsnit. Himlen er regelmæssigt formet med én længere side ind mod væggen og fem kortere. De frie sider har hængestykker med volutter omkring roset og i hjørnerne halvkugler. Topstykker mangler. Undersiden er glat med ottekantet felt hvori roset. Som foran nævnt henlagt på loftet. En plump underbaldakin synes ud fra fotografi 1917 at kunne stamme fra 1800'rne, hvilket også gælder det tilsyneladende helt enkle opgangspanel. Om de manglende dele kan kun gisnes, men Fig. 15 a-b. Prædikestol fra begyndelsen af 1600'rne, men berøvet væsentlige dele af den oprindelige udsmykning (s. 1784). a. Før restaurering. Einar V.Jensen fot b. Efter restaurering. EM fot Pulpit from the beginning of the1600s but a substantial part of its original enrichment is missing, a. Before restoration. b. After restoration.

13 BJERGSTED KIRKE 1785 der er grund til at pege på to stole, hvis opbygning er identisk med den her omhandlede stols. De står i Nordby på Samsø og Tunø (DK. Århus s. 2395, fig. 23). Sidstnævnte har bevaret knægte med englehoveder på gesimsens hjørner og himlens topstykker formet som trekantgavle hvori englehoved; på skråsiderne ligger volutter adskilt af pyramidespir. Nøjagtig samme udformning af himlen genfindes i Nordby, hvor kurvens felter, der adskilles af dydehermer, rummer skårne evangelistfigurer i arkaderne. På opgangspanelet er malet årstallet Siden istandsættelsen står stolen renset i træets farve med ganske få malerirester i to af felterne, som ved samme lejlighed flyttedes ind mod væggen for ikke at virke distraherende. Den oprindelige straffering var udført på kridtgrund med anvendelse af blåt, grønt og rødbrunt samt rød sølvlasur og guld stod der»oven over«stolen:»domine labia mea apeies, sic os meum annuntiabit laudem tuam«(herre, åbn mine læber, så skal min mund forkynde din pris (SI. 51,17)). 14 Stolestader opstilledes nye, løse stole med flettede sæder. De efterfulgte et stolestadesæt fra midten af 1800'rne, hvis gavle var forsynet med tre grove hulkele under fremspringende profilliste og topstykke med kugle hvilende på vandret afdækning. Enkle fyldingsdøre stod stolene egetræsmalede, men syntes oprindelig at have været grå. I korets nordvesthjørne ses rest af muret bænk. Pengeblokken er antagelig af ældre dato, men rettet til i ny tid. Højden er 88 cm over gulvet, hvor den er gravet ned. Forsidens låge har spinkelt jernbånd foroven; på siderne sidder to, lidt kraftigere bånd. Pengeslids i toppen. I skibet, vest for indgangsdøren. Pengebøsse, af messing, stod 1917 på en balusterformet fod af eg, som nu er henlagt på våbenhusloftet ønskedes kirkebøssen anbragt lige inden for døren. 20 Dørfløje. Ældst, men af nyere dato, fra 'rne, er den glatte fløjdør mellem våbenhus og skib. Egetræsmalet. Døren til nordkapellet er fra Mørkebrun på begge sider. Indgangsdøren til søndre våbenhus stammer lige- Fig. 16. Salmenummertavle nr. 2, nu henlagt på loftet (s. 1785). EM fot Psalm and hymn board no. 2, now stored in the church loft. som tårndøren fra restaureringen i begyndelsen af 1950'erne. Begge står i træets farve. Orgel, bygget 1939 af Th. Frobenius & Co., Kgs. Lyngby, med fire stemmer. Disposition: Manual: Quintatøn 16', Rørfløjte 8', Principal 4', Rauschquinte 2 2/3'-2'; oktavkoppel, anhangspedal. Pneumatisk aktion, keglevindlader. I kirkens vestende, opbygget i to afdelinger, der flankerer vestvinduet. Spillebordet er indbygget i nordsiden af den søndre afdeling. Piberne er anbragt i åbne opstillinger uden orgelhuse. Harmonium (sml. fig. 9), anskaffet skibets nordøsthjørne. Balustrene, som sad over et panel, der skærmede omkring harmoniet, er nu henlagt på våbenhusloftet. Salmenummertavler. 1) Fra restaureringen i begyndelsen af 1950'erne. Glatte, hvidmalede træplader med stifter til numre af metal. 2) På loftet ligger ældre, sortmalede tavler (fig. 16) beregnede til at skrive på med kridt. 3) Desuden et sæt nygotiske,hvidmalede med forgyldning. Belysningen består af moderne lampetter.

14 1786 SKIPPINGE HERRED Fig. 17. Præsteindberetning 1758 med beskrivelse af de forsvundne klokker nr. 2 og 3 (s. 1786). Landsarkivet. - Report from the rector 1758 with description of the lost bells no. 2 and 3. Klokker. 1-2) Begge»Støbt af I. C. & H. Gamst Kiøbenhavn anno 1832«ifølge indskrift med reliefversaler om halsen; derover palmetfrise på den store og akantusfrise på den lille; på slagkanten rammelister. Tvm. henholdsvis 103 og 76 cm. Begge er ophængt i slyngebom. Klokker. 1) 1528 afleveredes en klokke, der vejede 1 skippd. 8 lispd. 41 Siden 1647 nævner inventarierne to klokker. 30 2) 1633, 4 støbt af Felix Fuchs. Omtalt som den store klokke med indskriften (jfr. fig. 17):»Aus den fejr bin ich geflosen, Felix Fuchs hat mich gosen Ao 1633«. På legemet et hjerte hvorunder C4 og flankeret af»dirige [cor] meum«(styr mit hjerte), jfr. klokke på Kronborg fra 1636 og i Helligåndskirken i København fra 1640, støbt af henholdsvis Hans Kemmer og Claus van Dam. Motivet viser hen til Christian IV.s rebusindskrift på Rundetårn. 42 3) 1651, støbt af Jørgen Hansen, Århus benævnt den mindre klokke, som da var revnet. Indskriften gengives således (jfr. fig. 17):»Ao MDCLI den IV decembr. udj slots herrens w(el)b(yrdig) h(r.) Hans Lindenous, præstens h(r.) Hans Pedersens och Niels Pedersens kirkeverges tid er denne klocke støbt af Jørgen Hansen Aarhuus til Biergsted. 43 Ore gloriæ Christe veni cum pace«(lovpris Kristus, kom med fred) skriver kirkeejeren, åbenbart i anledning af en klage over manglende reparation af kirkegårdsmuren og en af klokkerne, at begge dele vil blive sat i behørig stand, så snart bønderne,»som ikke høre mig til«, vil være behjælpelige og 1816 omtales en revnet klokke, 44 men 1829 var de begge revnede og ubrugbare, hvorefter de 1831 sendtes til omstøbning, jfr. ovenfor. 24 Klokkestol, fra 1500'rnes anden halvdel, eller muligvis ældre, noget omdannet i ny tid, bl.a. nogle af de dobbelte skråbånd. Under klokkerne krydsbånd. På de oprindelige dele, af eg, ses øksehugne stregnumre. Mindesten over Johan Daniel Weinreich, *1775, 24. febr og Barbara Kirstine Splittoft, *14. maj 1783, 22. febr Yngre(?) granitsten med fordybede, sortmalede versaler. Ligger på kirkegården, syd for tårnet.

15 BJERGSTED KIRKE 1787 KILDER OG HENVISNINGER LA. Pastoratsarkivet. Bregninge-Bjergsted pastorat. Embedsbog (heri kirkesyn ). - Embedsbog Lerchenborg Gods. Godsarkivet IX, Sager vedr. kirkerne. - Ved embedet. Synsprotokol for Bjergsted kirke (80). - Se i øvrigt arkivalier for Holbæk amt i almindelighed s. 50. NM2. Indberetninger ved Aage H. Mathiesen og P. Hauberg 1895 (bygning og inventar), udat. usign. (M. Mackeprang 1917) (bygning), Poul Nørlund 1917, suppleret af Elna Møller 1966 (bygning), Thor B. Kielland 1917, suppleret af Erik Moltke 1966 (inventar), Einar V.Jensen 1951 og 1954 (prædikestol), Erik Moltke 1966 (inventar), Elna Møller 1966 (bygning). - Under udarbejdelse af beskrivelserne har redaktionen kunnet benytte et omfattende materiale (opmålinger, skitser, notater, fotografier m.m.) tilhørende Marinus Andersens tegnestue ved arkitekt Mogens Andersen, der med stor beredvillighed har stillet disse oplysninger til disposition. - Bygningsbeskrivelse ved Hugo Johannsen, inventar ved Marie- Louise Jørgensen. Redaktionen afsluttet Tegninger. NM2. Plan og bygnings detaljer ved Aage H. Mathiesen Skitseopmåling af kirkegård ved Elna Møller Plan ved Elna Møller og Per Godtfredsen Vestside af triumfmurens taggavl ved Thora Fisker Kunstakademiets Bibliotek. Tegninger til våbenhus (gavl og tremmefløj i indgangsdør) signeret V. Tvede (18)56. Notebøger. N. L. Høyen, XV, 2. 1 Repert. nr Roskildebispens jordebog s Landebogen s KancBrevb. 16. juli. 5 RA. DaKanc. A Fortegnelse og div. dok. vedr. kirker og sognekald. 6 Kronens Skøder, III, Clausen nævnes som kirkeejer 2. april 1702, jfr. RA. Rtk Tiendetaksationer m.v. Kommissionen af 18. april LA. Bispearkivet Specielle indb. 9 LA. Stiftsøvrighedsarkivet. Kommune sager LA. Bispearkivet. Skippinge hrd RA. DaKanc. Gl 19. (1799) Originale skøder til kongen på jus vocandi. 12 Ved synet 1744 undskyldte kirkeejeren således ringmurens dårlige tilstand med henvisning til beliggenheden ved den omgivende sø, der besværliggjorde opsætning af nedfaldne sten, hvorfor stensætteren og bønder i Bjergsted havde vægret sig ved at hjælpe til ved murens reparation (note 9). I beskrivelsen 1758 hedder det, at kirkegården er lav og fugtig, formedelst et stort gadekær, så»ligkisterne ofte lettes op af vandet i gravene, når der kastes jord på de døde!«(note 14). 13 RA. Rev. rgsk. Kirkergsk Kalundborg og Sæbygård amter. 14 LA. Bispearkivet Hist. efterretn. til HofmFund. Kopi af indb. fra LA. Pastoratsarkivet. Bregninge-Bjergsted pastorat. Embedsbog (heri kirkesyn ). 16 LA. Pastoratsarkivet. Bregninge-Bjergsted pastorat. Embedsbog ønskede man kirkegårdsporten fornyet, jfr. note Ses på ældre postkort i NM2, påstemplet»1909«. 19 Foruden Bregninge (s. 1717) kan nævnes kapellet ved Særslev kirke (s. 1686). 20 Ved embedet. Synsprot (80). 21 Samtlige otte bjælkehuller er bevaret i syd, mens nordsidens fire vestligste er forsvundet ved ommuring af murkronen, da kapellets arkade indsattes. 22 Eksempelvis Solbjerg (s. 1075) var tårnets søndre mur yderst brøstfældig, hvilket gentages 1812, og året efter nævnes en»betydelig revne i sydvestre hjørne«, jfr. note LA. Skippinge og Ods hrdr.s provsti , , , Synsforretningsprot.. 25 Ved synsforretningen 18. aug ønskedes nemlig et stort fag vinduer i den nordre side i stedet for de to små, d.e. de to romanske, som også ses på Beckers tegning (fig. 6). 26 Lerchenborg Gods. Godsarkivet IX, Sager vedr. kirkerne. 27 Jfr. skrivelse af 25. juli Desuden DK. Sjyll. s RA. DaKanc. F47. Indb. fra gejstligheden om kirkernes tilstand. 29 LA. Holbæk amts provsti Synsforretn. 30 Jfr. noterne 34, 13 og S. 1702, fig. 22 og s Palle Birk Hansen: Jerusalem og Babylon - om rø- Fig. 18. Detalje af dåbsfad fra o. 1550, sml. fig. 14: Bomærkeskjold og initialer (s. 1783). NE fot Detail of brass baptismal dish, c. 1550, cf. fig. 14: Mark and initials.

16 1788 SKIPPINGE HERRED gelseskar, i Lolland-Falsters Stiftsmuseum 1985, s Jfr. note 34 og LA. Skippinge hrd.s provsti Herredsbog. 35 Den er anbragt i våbenhuset, ved østvæggen, jfr. DK. Sorø s I Asmild (Nørlyng hrd., Viborg amt) ligger under knæfaldspuden, ligesom i Bjergsted, en bjælke, der ved en dendrokronologisk undersøgelse er dateret til tiden På forsiden ses et reliefskåret dobbelt båndslyng. 36 Mackeprang: Døbefonte s. 96 og DK. Sorø s. 871 og Kbh. Amt s med fig En dåbskande af tin omtales 1862, note Se Marie-Louise Jørgensen: Lektorieprædikestole i Østdanmark, i Kirkens bygning og brug. Studier tilegnet Elna Møller, 1983, s. 89f. 40 Ved istandsættelsen konstateredes tre lag over resterne af den oprindelige staffering. Det ældste antoges at stamme fra o og bestod af gråt, rødt, grønt, lyst blåt med sort på frise og postamentfelter samt uægte guld på dele af rosetterne. Herover lå to lag egetræsmaling med uægte guld på profilled og detaljer. Hertil hørte antagelig en sort marmorering i felterne med gullighvidt på rammerne og guld, sort og rødt på kapitælerne. 41 RA. Rgsk. ældre end Fortegnelse over indkrævede klokker. 42 DK. Frborg. s. 632 og DK. Kbh. By 1. bd., s. 700 og 2. bd., s Om indskriftens forhistorie, se Vilhelm Wanscher: Christian 4.s Bygninger, 1937, s. 157f. 43 Om Jørgen Hansen, se: Vibeke Michelsen: Jørgen Hansen klokkestøber i Århus og Kalundborg, i Arv og Eje , 1985, s Jfr. noterne 28, 15 og 29.

4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west.

4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west. 4590 BJERGE HERRED Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen 2017. Tower seen from the west. 4592 BJERGE HERRED Fig. 18. Tårnets søndre glamhul, inderside (s. 4592). Foto Arnold Mikkelsen

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. J. 685/2009 Stednr. 03.01.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 4. marts 2010.

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

2564 HJERM HERRED. Fig. 12. Ydre set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Exterior seen from the south east.

2564 HJERM HERRED. Fig. 12. Ydre set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Exterior seen from the south east. 2562 HJERM HERRED Fig. 8-9. 8. Prospekt set fra nordøst. Tegnet af V. Koch 1891. 9. Plan. 1:300. Målt og tegnet af V. Koch 1891. 8. View from the north east. 9. Plan. BUR KIRKE 2563 Fig. 10-11. Snit og

Læs mere

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL 2016 HANS LUND, Arkitekt maa Tingvej 12, 6630 Rødding 74841564 20221073 arkilund@gmail.com, www.arkitekt-hanslund.dk 01 ODDER KIRKE Hads Herred Odder Provsti

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Stavning sogn, Bølling hrd., Ringkøbing amt., Stednr. 18.01.09 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen 5. februar 2011

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.

Læs mere

Fig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen.

Fig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen. Hjerm kirke 2009 Det karakteristiske løgspir over den rigt profilerede krongesims opsattes i sidste halvdel af 1700-tallet, formentlig 1791 (jf. s. 2019), idet kirken 1754 havde sædvanligt tårn uden spir,

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden BILAG 19 Bevarings afdelingen Fasangården, Frederiksberg Have Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden Bevaringsafdelingen, Bygning og Inventar - Farvearkæologiske

Læs mere

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

VÆRSLEV KIRKE SKIPPINGE HERRED. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1989. - Exterior seen from the south-east.

VÆRSLEV KIRKE SKIPPINGE HERRED. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1989. - Exterior seen from the south-east. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1989. - Exterior seen from the south-east. VÆRSLEV KIRKE SKIPPINGE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til 12 øre. 1 En sognepræst er nævnt 1444, 1484

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009. Ønslev sogn, Falsters Nr. hrd., Maribo amt., Stednr. 07.01.15 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april 2010 J.nr.

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er sydvestre hjørne af en teglstenskælder.

Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er sydvestre hjørne af en teglstenskælder. Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er det 48 sydvestre hjørne af en teglstenskælder. Af Stine A. Højbjerg Budolfi kirkegård og et forsvundet stræde Forbipasserende

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

AVNSØ KIRKE SKIPPINGE HERRED. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1988. - Exterior seen from the south-east.

AVNSØ KIRKE SKIPPINGE HERRED. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1988. - Exterior seen from the south-east. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1988. - Exterior seen from the south-east. AVNSØ KIRKE SKIPPINGE HERRED Kirken er bygget som privat kapel til den kongeligt ejede Avnsøgård (Angxethorp), der nævnes

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

til cirkelblændingerne øst herfor.

til cirkelblændingerne øst herfor. kirkerne i Nyborg statsfængsel kirke 1 og 2 ( )kirke 3 1251 1252 Nyborg Fig. 16. ( )Kirke 3 set fra sydøst. Foto formentlig kort efter 1923. I Nyborg Statsfængsel. ( )Church 3 seen from the south east,

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Glim sogn, Sømme hrd., Københavns amt., Stednr. 02.04.02 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2011 J.nr. 518/2009

Læs mere

LUMSÅS KIRKE HØJBY SOGN

LUMSÅS KIRKE HØJBY SOGN Fig. 1. Plan, snit og facader ved Andreas Clemmensen, maj 1895. 1:300. På bladet er med blyant skitseret tårnet til kirken i Lynæs, tegnet af samme arkitekt få år senere, jfr. DK. Frborg, s. 1670. Kunstakademiets

Læs mere

Nazarethkirken i Ryslinge

Nazarethkirken i Ryslinge Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til indvendig istandsættelse 12. oktober 2007 C & W arkitekter a/s Kullinggade 31 E 5700 Svendborg Tlf. 62 21 47 20 Sag nr. 07005 Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til

Læs mere

RØSNÆS KIRKE ARS HERRED

RØSNÆS KIRKE ARS HERRED Fig. 1. Landsbyen Ulstrup med Røsnæs kirke, set fra bakkerne i nordvest. Farvelagt tegning af Hans Brasen 1873. Privateje. - The village of Ulstrup and Røsnæs church seen from the hills to the north-west.

Læs mere

LANGELUND KIRKE NØRVANG HERRED

LANGELUND KIRKE NØRVANG HERRED 2411 Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen 2015. The church seen from the south east. LANGELUND KIRKE NØRVANG HERRED Kirken, der er tegnet af arkitekt Andreas Thomsen Hagerup, Kolding, er

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

FARRE KIRKE NØRVANG HERRED

FARRE KIRKE NØRVANG HERRED 2475 Fig. 1. Kirken set fra syd. Foto Arnold Mikkelsen 2015. The church seen from the south. FARRE KIRKE NØRVANG HERRED Kirken i Farre syd for Give er opført efter tegninger af arkitekt Bertel Jensen,

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012. J. 868/2012 Stednr. 15.02.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur

Læs mere

J. 674/2007 Stednr Rapport ved museumsinspektør Nils Engberg d. 6 august 2008.

J. 674/2007 Stednr Rapport ved museumsinspektør Nils Engberg d. 6 august 2008. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i forbindelse med restaurering af kirkegårdsportelen på Tårnby kirkegård, Sokkelund h., Københavns a. d. 15 maj 2008. J. 674/2007 Stednr. 02.03.11 Rapport ved museumsinspektør

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012 Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012 Dreslette Kirke, Båg hrd., Odense amt. Stednr. 8.02.04 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012 J.nr.

Læs mere

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved

Læs mere

URUP KIRKE GRINDSTED SOGN

URUP KIRKE GRINDSTED SOGN 2266 SLAVS HERRED Fig. 1. Grundplan, snit og opstalter 1:300, tegnet af N. Christof. Hansen, januar 1918. Tegningerne opbevares ved embedet. Grundriss, Schnitt und Aufrisse, 1918. Die Zeichnungen werden

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

HØRBY KIRKE TUSE HERRED

HØRBY KIRKE TUSE HERRED Fig. 1. Kirken, set fra øst. NE fot. 1981. - The church seen from the east. HØRBY KIRKE TUSE HERRED Kirken er opført i Roskildebispens jordebog med en afgift på 2 mk. 1 Sognepræst er nævnt med års mellemrum

Læs mere

Rolfsted Kirke. Historie - Arkitektur - Inventar

Rolfsted Kirke. Historie - Arkitektur - Inventar Rolfsted Kirke Historie - Arkitektur - Inventar Historie Den oprindelige romanske kirke fra omkring år 1200, blev - senest da reformationen slog igennem i Danmark i 1536 - Kronens ejendom. Efter 1686 solgtes

Læs mere

FINDERUP KIRKE LØVE HERRED

FINDERUP KIRKE LØVE HERRED Fig. 1. Kirken set fra nordvest inden kirkegårdens udvidelse; i baggrunden skimtes Gierslev kirkes tårn. Poul Nørlund fot. 1922. - Church seen from the north-west prior to the enlargement of the churchyard;

Læs mere

KUNDBY KIRKE TUSE HERRED

KUNDBY KIRKE TUSE HERRED Fig. 1. Kirken, set fra nordøst. NE fot. 1981. - The church seen from the north-east. KUNDBY KIRKE TUSE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til to mk. 1 Præster ved kaldet er gentagne gange

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger i landsbyens nordøstre udkant på flad mark med frit udsyn til alle sider.

HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger i landsbyens nordøstre udkant på flad mark med frit udsyn til alle sider. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NJP fot. 1979. - The church seen from the south-east. HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til 2 mk. 1 En præst i Havrebjerg, der synes

Læs mere

GIERSLEV KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger på en lille højning vestligt i landsbyen, tæt ved sognets østre grænse. Kirkegår

GIERSLEV KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger på en lille højning vestligt i landsbyen, tæt ved sognets østre grænse. Kirkegår Fig. 1. Ydre, set fra vest. HJ fot. 1984. - Exterior seen from the west. GIERSLEV KIRKE LØVE HERRED Tienden (bispetienden) af Gierslev med tilhørende kapel i Løve blev af Absalon og Peder Sunesen henlagt

Læs mere

SVM Bjernede kirke, Bjernede sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 51.

SVM Bjernede kirke, Bjernede sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 51. SVM2004 062 Bjernede kirke, Bjernede sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.01.02. Sb.nr. 51. Registrering af detektorfund af 3 mønter og et smykke fundet nord og øst for Bjernede kirke. Den

Læs mere

DRØSSELBJERG KIRKE LØVE HERRED. Fig. 1. Ydre, set fra nordøst. HJ fot. 1985. - Exterior seen from the north-east.

DRØSSELBJERG KIRKE LØVE HERRED. Fig. 1. Ydre, set fra nordøst. HJ fot. 1985. - Exterior seen from the north-east. Fig. 1. Ydre, set fra nordøst. HJ fot. 1985. - Exterior seen from the north-east. DRØSSELBJERG KIRKE LØVE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til 1 mk. 1 1647 kaldes den S. Jørgens kirke

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Horn Kirke, Øster Horne hrd., Ribe amt. Stednr. 19.08.03 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg, november 2012.

Læs mere

HØJBY KIRKE ODS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. LL fot. 1982. - The church seen from the south-east.

HØJBY KIRKE ODS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. LL fot. 1982. - The church seen from the south-east. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. LL fot. 1982. - The church seen from the south-east. HØJBY KIRKE ODS HERRED Kirken, der i Roskildebispens jordebog er ansat til to mk., 1 havde 1365 egen præst og ligeså

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

VONGE KIRKE ØSTER NYKIRKE SOGN

VONGE KIRKE ØSTER NYKIRKE SOGN VONGE KIRKE 2383 Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto Ebbe Nyborg 2015. The church seen from the south east. VONGE KIRKE ØSTER NYKIRKE SOGN Filialkirken i Vonge i den sydøstlige del af Øster Nykirke Sogn

Læs mere

Fig. 1. Ydre, set fra nordøst. HJ fot. 1990. - Exterior seen from the north-east.

Fig. 1. Ydre, set fra nordøst. HJ fot. 1990. - Exterior seen from the north-east. Fig. 1. Ydre, set fra nordøst. HJ fot. 1990. - Exterior seen from the north-east. ODDEN KIRKE ODS HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til 1 mk. 1 En sognepræst er nævnt 1507. 2 1567 talte

Læs mere

Mariagers middelalderlige sognekirke

Mariagers middelalderlige sognekirke 56 Af Christian G. Klinge Mariagers middelalderlige sognekirke Det er ikke ofte, at Nordjyllands Historiske Museum får lejlighed til at lave en arkæologisk udgravning i den lille købstad Mariager. Denne

Læs mere

BROGADE 26 KØGE KOMMUNE

BROGADE 26 KØGE KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R BROGADE 26 KØGE KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 14.10.2016 Besigtiget af: Tine Meyling Journalnummer: 2011-7.82.07/259-0001 Kommune: Køge Kommune Adresse: Brogade 26, 4600

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra nord. Lavering af J. B. Løffler 1874. - The church seen from the north. Wash drawing by J. B. ODS HERRED

Fig. 1. Kirken set fra nord. Lavering af J. B. Løffler 1874. - The church seen from the north. Wash drawing by J. B. ODS HERRED Fig. 1. Kirken set fra nord. Lavering af J. B. Løffler 1874. - The church seen from the north. Wash drawing by J. B. Løffler 1874. RØRVIG KIRKE ODS HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til

Læs mere

STORE FUGLEDE ARS HERRED

STORE FUGLEDE ARS HERRED Fig. 1. Kirken, set fra øst. HJ fot. 1987. - The church seen from the east. STORE FUGLEDE ARS HERRED Ifølge præsterækketavlen fra 1600'rnes slutning (s. 1630) skal kirken være grundlagt 1290 af Olaus,

Læs mere

VALLEKILDE KIRKE ODS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Mogens Vedsø fot. 1992. - Church seen from the north-west.

VALLEKILDE KIRKE ODS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Mogens Vedsø fot. 1992. - Church seen from the north-west. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Mogens Vedsø fot. 1992. - Church seen from the north-west. VALLEKILDE KIRKE ODS HERRED 6. september 1315 blev kirken af biskop Oluf af Roskilde henlagt til det samtidigt

Læs mere

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave.

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave. 2346 nørvang herred Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen 2015. South door of nave. øster nykirke 2347 Fig. 11. Skibets syddør set indefra (s. 2348-49 note 46). Foto Arnold

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1954. - The church seen from the south-east.

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1954. - The church seen from the south-east. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1954. - The church seen from the south-east. NYKØBING KIRKE Nykøbing eller den ny handelsplads, som navnet må tolkes, omtales tidligst 1349, da Jakob Karlsen af Højby

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R SØLLINGE SKOLE FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 7. november 2013 Besigtiget af: Lisbeth Pepke Journalnummer: 2013-7.82.07/430-0001 Kommune: Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Asferg Kirke, Nørhald hrd., Randers amt. Stednr. 14.06.01 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012. J.nr.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009. J. 879/2009 Stednr. 12.07.02 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 27. november

Læs mere

Fig. 1. Nykøbing Helligånds kapel. HELLIGÅNDS KAPEL

Fig. 1. Nykøbing Helligånds kapel. HELLIGÅNDS KAPEL Fig. 1. Nykøbing Helligånds kapel. HELLIGÅNDS KAPEL Helligåndshuset i Nykøbing nævnes første gang 1447, og kirken eller kapellet 1452, da et brev omtaler patronerne for S. Olafs alter i helligåndshus 1.

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R SLOTSGADE 13 NYBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 02.06.2015 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2013-7.82.07/450-0001 Kommune: Nyborg Kommune Adresse: Slotsgade

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

HALLENSLEV KIRKE LØVE HERRED

HALLENSLEV KIRKE LØVE HERRED Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1979. - Exterior seen from the south-east. HALLENSLEV KIRKE LØVE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til 2 mk. 1 1339, 1349, 2 1441 3 og 1533 4 nævnes

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d. 26-27. oktober 2010 Vrå sogn, Børglum hrd., Hjørring amt., Stednr. 10.01.18 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen J.nr. 710/2010 Indhold: 1.

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R ØSTERGADE 9 GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 12.11.2010 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2010.7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund Kommune

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

NORDBY KIRKE SAMSØ HERRED

NORDBY KIRKE SAMSØ HERRED Fig.1. Ydre, set fra nord. NE fot. 1983. - Exterior seen from the north. NORDBY KIRKE SAMSØ HERRED Kirken har tilhørt øens skiftende ejere (s. 2558) indtil den overgik til selveje 1912. Sagn. Som forklaring

Læs mere

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011.

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. J. 542/2011 Stednr. 19.07.12 Rapport ved museumsinspektør Hans

Læs mere

ANDUVNINGSFYR 1747-1837

ANDUVNINGSFYR 1747-1837 ANDUVNINGSFYR 1747-1837 23 Det Gamle fyr / Det Hvide Fyr Fyrvej 2 Arkitekt Philip de Lange 9990 Skagen Opført 1746-48, forhøjet 1816 Skagen Kommune Opr. kulfyr senere spejlapparat Nordjyllands Amt Tårnhøjde

Læs mere

TISET KIRKE NING HERRED

TISET KIRKE NING HERRED Fig. 1. Kirken og kirkegården set fra vest. NE fot. 1981. - Church and churchyard seen from west. TISET KIRKE NING HERRED Kirken, der ifølge et pavebrev 1432 1 var viet til a- postlen Mattæus og martyren

Læs mere

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008. Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008. J.nr. 650/2008 Hejls sogn, Nr. Tysting hrd., Vejle amt., Stednr. 17.07.02, SB nr. Rapport ved museumsinspektør Nils

Læs mere

DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND

DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND DANMARKS KIRKER UDGIVET AF NATIONALMUSEET ÅRHUS AMT VED KIELD DE FINE LICHT VIBEKE MICHELSEN NIELS JØRGEN POULSEN WITH SUMMARIES IN ENGLISH 4. BIND NATIONALMUSEETS

Læs mere

4928 LUNDE HERRED. genfinder såvel de kartoucheudfyldte felter under arkaderne, frise- og postamentfelternes ovale rulleværkskartoucher

4928 LUNDE HERRED. genfinder såvel de kartoucheudfyldte felter under arkaderne, frise- og postamentfelternes ovale rulleværkskartoucher 4926 LUNDE HERRED Fig. 31. Dåbsfad og -kande, 2013, udført af guldsmed Anette Kræn, Otterup (s. 4925). Foto Arnold Mikkelsen 2018. Baptismal dish and jug, 2013, made by the goldsmith Anette Kræn, Otterup.

Læs mere

TÅNING KIRKE VOER HERRED. Fig. 1. Landsbyen set fra luften. Sylvest Jensen fot. 1948. KglBibl. - Aerial view of the village.

TÅNING KIRKE VOER HERRED. Fig. 1. Landsbyen set fra luften. Sylvest Jensen fot. 1948. KglBibl. - Aerial view of the village. Fig. 1. Landsbyen set fra luften. Sylvest Jensen fot. 1948. KglBibl. - Aerial view of the village. TÅNING KIRKE VOER HERRED Landsbyen er nævnt første gang 1234, 1 da Øm kloster for ejendom i Elling mageskiftede

Læs mere

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård Børglum Kirke J.nr. NMII 954/2007 Børglum Hrd. Hjørring Amt Stednr. 100102 Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Børglum Klosterkirkes kirkegård Overvågning af nedrivning af mur på kirkegårdens nordside 17.-18.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010. J. 1003/2009 Stednr. 15.04.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 11. april 2011. Figur 1. Udgravning

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

BESSER KIRKE SAMSØ HERRED. Fig.1. Ydre, set fra sydøst. Akvarel af Magnus-Petersen 1874. - Exterior seen from the south-east. Watercolour.

BESSER KIRKE SAMSØ HERRED. Fig.1. Ydre, set fra sydøst. Akvarel af Magnus-Petersen 1874. - Exterior seen from the south-east. Watercolour. Fig.1. Ydre, set fra sydøst. Akvarel af Magnus-Petersen 1874. - Exterior seen from the south-east. Watercolour. BESSER KIRKE SAMSØ HERRED Sognet omtales 1424. 1 Kongen havde patronatsretten frem til 1661,

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R DEN BORGERLIGE VELGØRENHEDS STIFTELSE, PRÆSTØ VORDINGNBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 09.02.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/390-0001

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto AM 2012. The church seen from the north east.

Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto AM 2012. The church seen from the north east. 1655 Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto AM 2012. The church seen from the north east. stenderup kirke hatting herred Historisk indledning. Efter reformationen var kirken i Kronens besiddelse, indtil

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra nord. Akvarel af J. B. Løffler 1875. - Church seen from the north. Water-colour.

Fig. 1. Kirken set fra nord. Akvarel af J. B. Løffler 1875. - Church seen from the north. Water-colour. Fig. 1. Kirken set fra nord. Akvarel af J. B. Løffler 1875. - Church seen from the north. Water-colour. FÅREVEJLE KIRKE ODS HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog, hvor også sognepræsten og præstegården

Læs mere