Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED
|
|
- Helena Bro
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under Roskildegaard (sml. Altertavle, S. 867) solgtes den til Rentemester Heinrich Müller 2, som nogle Aar før havde købt Skullerupholm, ligeledes af Kronen; hans Efterfølger var Johannes Fincke (se Klokke, S. 871). Efter 1726 blev den købt af Kammerjunker Scheel Plessen til Lindholm, som 1756 overdrog den til J. L. Holstein 3. Han indlemmede den i Grevskabet Ledreborg, hvorunder den hørte, indtil den overgik til Selveje 3. Oktober Sagnet fortæller i flere Variationer om Kirkens Opførelse ved to Søstre, der brugte hele deres Formue hertil (sml. Særløse, S. 842) 4. Kirken ligger højt paa en Banke i Byens vestlige Udkant og nogenlunde midt i Sognet. Den ret lille Kirkegaard hegnes af smalle, indvendig næsten jorddækkede Stendiger, som paa Ydersiden har en Skal af kløvet Kamp. Paa Nordsiden er der en Indkørsel med Murstenspiller fra 1870 (Rgsk.), og i Østsidens nordre Del en ligeledes ny Laage 5. Kirken er et Langhus, bestaaende af romansk Skib og gotiske Vest- og Østforlængelser, med to gotiske Tilbygninger: Taarn i Vest og Vaabenhus foran Norddøren. Orienteringen har stærk sydlig Afvigelse. Af den oprindelige romanske Kirke staar kun Skibets Langmure, opført 55*
2 864 VOLBORG HERRED HH ' - ' t I. -I :-=n:,. -f Fig. 2. Kisserup. Plan. 1: 300. Maalt af C. G. S af ret smaa Kampesten i regelmæssige Skifter, med Hjørner, Døre og Vinduer af Kridtkvadre, i Hjørnerne dog blandet med enkelte Granitkvadre. Skibets romanske Murhøjde er ca. 3,9 m over nuværende Terræn (maalt Øst for Vaabenhuset). Af oprindelige Vinduer ses nu kun eet, som sidder midt i nordre Langmur, og meget tyder paa, at der ikke har været flere Vinduer i Nord; det maaler indvendig 52 cm i Bredden og har i Lysningen, hvis Bredde er 20 cm, bevaret sin oprindelige, indmurede Egekarm med Indskæring for Træsprosse og udvendig Glasfals; dets Buetop sidder ca. 50 cm under den romanske Murkrone. Norddøren er omdannet i moderne Tid, endnu 1917 stod den i sin oprindelige Skikkelse (Clemmensen) med rundbuet Stik udvendig og vandret Afdækning af Egeplanker indvendig; Syddørens Omrids spores. Ændringer og Tilføjelser. I Skibets Sydmur, over for det nævnte Nordvindue, er der et stort, rundbuet, stærkt smiget Vindue med Karme og Stik af Munkesten; Vinduet, der staar som indvendig Blænding, overskaaret af det gotiske Hvælvs Skjoldbue, er ikke oprindeligt, men indsat allerede i romansk Tid; det er indvendig ca. 110 cm bredt, i Lysningen ca. 40, og dets Buetop ligger 39 cm under den romanske Murkrone, dets Saal ca. 150 cm over nuværende Gulv, saaledes at Vinduet paa det nærmeste er to Meter højt. Vestforlængelsen er den ældste af Kirkens gotiske Tilbygninger, der alle synes at stamme fra 1400 rne. Materialet er overvejende raa Kampesten med Bælter af Munkesten, kun i Taggavlens udvendige Side optræder Munkesten alene. I Sydmuren er der et vistnok oprindeligt, falset Vindue med uregelmæssig, svagt tilspidset Rundbue. Gavlen, der er synlig fra Taarnets Mellemstokværk, har otte spidsbuede Højblændinger, de to midterste lige høje, kun adskilt af en Halvstens Stav, og hver med en slank, opefter tilspidsende, aftrappet Lysglug. Blændingernes Bunde er pudsede, mens Gavlfeltet iøvrigt staar i blank Mur med rygskaarne Fuger; lige under Gavltrekanten ses Kampe-
3 KISSERUP KIRKE 865 stensmurværk med bredt udglattede Fuger, hvori der er indskaaret Fugeridser, som danner et Net af smaa Kvadrater (kun 4 7 cm mellem Ridserne). Af Gavlens Kamtakker, vistnok syv, er der levnet Spor, som viser, at de har været afsluttet med et Rulskifte. Det Indre har oprindelig ligesom det romanske Skib staaet med pudsede, hvidtede Vægge (sml. Kalkmalerier, S. 866) og fladt Bjælkeloft. Det romanske Skibs to spidsbuede og falsede Sydvinduer er muligvis samtidige med Forlængelsen og ialfald ældre end Langhusets Hvælv; det vestligste af Vinduerne er i nyere Tid noget omdannet. Langhuskoret. Kun kort Tid efter, at Skibet var blevet forlænget mod Vest og endnu inden Skibets Overhvælvning blev det romanske Kor og Triumfmuren nedrevet og et nyt Kor opført af samme Bredde og Højde som Skibet. Materialet er omtrent som i den vestlige Forlængelse, Kampesten med Bælter af Munkesten og paa Hjørnerne Kridtstenskvadre fra det nedrevne Kor; Sylden er særlig under Sydmuren af meget store, kløvede Kampesten. Det store, ud- og indvendig falsede, bredt spidsbuede Sydvindue er oprindeligt, og der ses ikke Spor af Vinduer i Øst og Nord. Gavlen har ni brede, spidsbuede Høj blændinger, den midterste dog med trappef ormet Afdækning og delt af en Halvstens Stav. Det Indre er dækket af et samtidigt Krydshvælv, der ligesom de indvendige Mure er meget uregelmæssigt og kluntet muret. De noget puklede Kapper og de smalle Kvartstensribber forløber i Murene; Overribber findes ikke. Mod Vest er der en Helstens Gjordbue, som paa usædvanlig Maade har været ført op i Højde med Langmurene, saaledes at den har tjent som Korbue, mens Skibet endnu havde sit flade Bjælkeloft; Vestsiden af Gjordbuen har været pudset og prydet med Kalkmalerier (sml. S. 866). Hvælv. Efter Korets Ombygning synes der dog kun at være forløbet kort Tid, inden det romanske Skib og Vestforlængelsen blev overdækket med tre Fag Krydshvælv. Pillerne er falsede, de østre med Dobbeltfals, de vestre med Enkeltfals, Skjold- og Gjordbuer Helstens og spidse og Ribberne Halvsten brede; de forholdsvis svagt puklede Kapper har Halvstens Overribber, forneden med Trinkamme. Taarnet, fra o. 1500, er over en fremspringende Kampestenssyld af Munkesten i Munkeskifte. Taarnrummet, der ved en spidsbuet Arkade er sat i Forbindelse med Kirkerummet, har i Vest et stort, fladbuet og falset Vindue og dækkes af et i Væggene indbygget Krydshvælv med Halvstensribber samlet om et Topkvadrat; Kapperne er stærkt puklede, og Hvælvet har Overribber, der foroven er almindelige Helstens, forneden muret som to Sten brede Trapper. Under Vestvinduet er der en lille Gemmeniche med Trappestik; Sydvinduet er nyt. Det samtidige Trappehus i Nord, hvis Vægge mod Sædvane overvejende er muret af Løbere, har fladbuede Døre og Loft af udkragede Bindere samt retkantet, snoet Spindel (sml. Særløse, S. 844). Mellem-
4 866 VOLBORG HERRED Fig. 3. Hude fot Kisserup. Detail af Alterbordsforside (S. 866). stokværket er mørkt. Klokkestokværket har i Nord og Syd tre ret smalle, fladbuede, lige gennemløbende Glamhuller, hvoraf de to yderste nu er tilmurede i ydre Murflugt, og i Øst og Vest to tilsvarende, men bredere Glamhuller. Af Gavlene har den østre 11 slanke Højblændinger med Trappestik, den midterste dog lige afsluttet og foroven delt af en kort Hængestav. Den vestre Taggavl har ni Høj blændinger vekslende afsluttet med Trappestik, Spidsbue eller vandret Afdækning med eller uden Hængestav; Gavlene har 11 Kamtakker. Taarnet er skalmuret i Syd og Vinduet her nyt. Vaabenhuset, som har usædvanlig tynde Mure, er af Munkesten, stærkt skalmuret og i de seneste Aar tildels nymuret, kun paa Vestsiden ses endnu et Stykke oprindeligt Murværk. Vindue og Dør er omdannet, den oprindelige Dør var spidsbuet, med indvendig Fals. Den glatte Taggavl er nitakket og betydelig højere end den oprindelige. Det Indre har nyt Bjælkeloft. Taarnet, Vaabenhuset, Vestforlængelsens Nordside og Korets Taggavl staar i blank Mur med pudsede Blændingsbunde, den øvrige Del af Kirken er pudset og hvidtet. I Langhusets Tagværk er der bevaret Rester af de spinkle, gotiske Tagværker; Taarnets og Vaabenhusets er nye; alle Tage er hængt med Vingetegl. I Nationalmuseet opbevares nogle gamle *Munketagsten fra Kirken. Kalkmalerier. Ubestemmelige Rester af gotiske Malerier ses paa Vestsiden af Østforlængelsens Gjordbue og paa de tilsluttende Langmure i Skibet, hvor de gaar op paa Forhøjelsen, der saaledes maa være ældre end Hvælvene her og i Vestforlængelsen. INVENTAR Alterbord, jævnaldrende med Koret, af Kamp og Munkesten, muret op ad Østvæggen; i Sydsiden findes en fladbuet Gemmeniche. Alterbordsforside (Fig. 3) i Ung-Renaissance, fra o , af Fyr, fra samme Værksted som Søstrup (Holbæk A.). De to Fyldinger, der har Arkader med riflede Pilastre (Kapitælerne borte) og Rosetter i Buevinklerne, udfyldes af kraftigt, naivt Fladsnit, slyngede Baand med udskydende Blade, i Midten udfyldt af Druer. Paa Rammerne sidder riflede, toskanske Pilastre med Profilkapitæl; Fodlisten er forsvundet. Den brogede Staffering er gammel, men ikke
5 KISSERUP KIRKE 867 oprindelig; Rammeværket er brunt med blaa Profillister, Baand og Blade er blaa, hvide og røde. Altertavlen er fra 1847 (Kopibog), men har bevaret Rester af en Tavle i Høj- Renaissance fra Tavlens tre smalle, spidsbuede Felter adskilles af joniske Pilastre med Kassetteværksprydbælter (kun Kapitælerne og delvis Prydbælterne synes gamle) og flankeres af gamle Halvsøjler med joniske Kapitæler og Kassetteværksprydbælter, der har reliefskaarne Bomærker med Initialerne IH og IN. Fodstykket er en gammel Egeplanke, der er tildannet til den nuværende Tavle. I Felterne er malet en Krucifiksgruppe i brune Toner, samtidig med Tavlens Omdannelse, Rammeværket er egetræsmalet; paa Bagsiden er skrevet med Rødkridt:»Malet af L. Møller, Roskilde«. Paa den gamle Alter- Fig. 4. Kisserup. Alterkalk (S. 867). P. N.1917 tavles Postament fandtes Peder Basses 6 fædrene og mødrene Vaaben samt Aarstallet 1600 (Præsteindb og 1772). Altersølv. Kalk (Fig. 4), sammensat af Dele fra forskellige Tider. Senmiddelalderlig er den sekssidede Fod, hvis Standkant har ophøjede Ruder og gennembrudte Kryds, samt det spidse Bæger. Fra Slutningen af 1500 rne stammer det femsidede Skaft med graverede Ranker og den fladtrykte Knop, der paa Over- og Undersiden har seks spidse Tunger med tilsvarende Graveringer og derimellem seks krydsskraverede Rudebosser. Under Foden et indprikket K [Kisserup]. Disk o. 1700, med graveret Cirkelkors. Alter stag er, sengotiske, med tre Ringe om Cylinderskaftet, den midterste størst; Fod- og Lyseskaal har skarpe Profiler. 39,5 cm høje. Messehagel, omtalt 1644, af rødt Stof med brede Guld- og Sølvkniplinger (Inventarium); i Inventariet 1749 nævnes, at Hagelen bærer et af Sølv broderet Krucifiks. Alterskranke fra o. 1750, af Smedejern, svarende bl. a. til Osted (S. 794) og fra samme Værksted. Døbefont, romansk, af Granit, Roskildetype 7. Den nu cementfyldte Kumme, Tvm. 71 cm, har Tovstav langs Overkanten og Rundstav om Skaftet. Foden er formet som en omvendt Kumme, med karnisagtig Overdel.
6 868 VOLBORG HERRED Fig. 5. Kisserup. Prædikestol (S. 868). E. M.1945 Daabs ad o , af sydtysk Arbejde, med Bebudelsen i Bunden omgivet af en Minuskelring; paa Randen indstemplede Rosetter og Blade. Daabskande af Tin, stemplet: Hans Høy. Korbuekrucifiks, sengotisk, fra o Figuren, der er ca. 65 cm høj, har løst flettet Tornekrone over det lokkede Haar, Øjne og Mund er halvaabne, Armene strakte, Lændeklædet smalt med Flagresnip ved højre Side, Fødderne krydslagte med Spor efter to Nagler. Det gotisk profilerede Korstræ kantes af Krabbeblade og ender i Firpasfelter, hvoraf det nederste har en Tap til Indsætning i en Bjælke; stor Glorieskive. Nyere Maling: bleg Karnation, brunt Haar og Skæg, hvidt Lændeklæde, brunt Kors med rødt og Guld. Paa Skibets Nordvæg. Prædikestol (Fig. 5) i Sen-Renaissance fra o. 1630, med enkelte bruskbarokke Træk, sikkert udført af en af Brix Snedkers Elever. De fire Storfelter indeholder Relieffer af Gravlæggelsen, Himmelfarten, Opstandelsen og Dommedag i Arkader af Værkstedets sædvanlige Type, baaret af Karyatider eller Hermer, i Dommedagsfeltet af en Engel og en Djævel med Fork; under Arkaderne fmdes Indskriftskartoucher, der i Opstandelsesfeltet holdes af Engle. Hermerne paa Hjørnerne forestiller Tro, Haab, Kærlighed, Retfærdighed og Klogskab. Gesimsens Krumknægte har ligesom Hermeskafterne bruskede Masker, Postamentets Profil Akantusranker og dets Krumknægte livfulde Diademhoveder. Stolen er mod Værkstedets Tradition forsynet med Hængestykker, der omfatter Englehoveder, og under Hjørnerne sidder ligeledes Engle-
7 KISSERUP KIRKE 869 hoveder. Sekssidet Underbaldakin med fornyet, drejet Hængeknop. Opgangspanelet har nu kun een Fylding samt Spor af en Pilaster og ender i en senere tilføjet, groft skaaret Volutstolpe. Den oprindelige, sekssidede Himmels Underside er rigt profileret med Fladsnit og Slyngbaand omkring et fordybet Midtfelt, hvorunder der svæver en Helligaandsdue. Gesimsen har Bøjler med Bruskmasker, Topstykkerne er barokke, med Englehoveder, paa Hjørnerne staar slanke Spir; de smalle, bruskede Nedhæng bærer Masker, under Hjørnerne sidder Englehoveder. Stolen har under Egetræsmaling med Guld Spor af gamle Farver, og under de nye Kursivindskrifter skimtes ældre Versaler. Fig- 6- Kisserup. Præstestol (S. 869). Stolestaderne stammer fra forskellig Tid. Fra o stammer to Ung-Renaissancegavle paa Nordsiden, svarende til Gershøj (Volborg Hrd.), begge rundbuede; nederst paa Planken er skaaret fyldige Akantustreblade, ordnede om en Rude (Fig. 9) eller krydslagte Blade, derover et Frisefelt og øverst et tomt Rundbueslag. Vistnok lidt senere er Sydsidens tredie og fjerde Stade fra Øst, det ene med et forsænket Cirkelfelt, hvori et Vaabenskjold med tre Roser i en Skraabjælke; først i 1600 rne er de blevet ændret og har nu to riflede Pilastre over et fælles Postament og kronet af en Trekantgavl; i Frisefeltet fordybede Versaler: Mads og Frithof. Største Delen af Staderne er i Sen-Renaissance, fra o , fra Caspar Lubbekes Værksted (sml. Kirke-Hvalsø, S. 832). Alle Gavlene (Fig. 9) har, over et fælles Postament med Fladsnit, Dobbeltørn eller Volutslyng med Masker, to riflede joniske Pilastre med Fladsnitprydbælter og afsluttes af en Trekantgavl. De fire østligste Stader er en Efterligning af disse; de har over et fælles Postament to glatte Pilastre med profilerede Baser og Kapitæler, derover en svær Profilliste og en Trekantgavl med kraftigt Tandsnit. Indgangs- og Østpanelerne er fra 1700 rne, af Fyr, med simple Fyldinger. Et Panel ved Prædikestolsopgangen har fordybet Rudemønster i de øvre Smalfelter var Stolene blaamalede (Synsprotokol); den nuværende Egetræsmaling stammer fra 1879 (Kopibog). Præstestol (Fig. 6) i Bruskbarok, o , beslægtet med Herskabs- V. H.1931
8 870 VOLBORG HERRED Fig. 7. Kisserup. Detail af Degnestol 1582 (S. 870). stolen i Kirke-Hvalsø (S. 833) og som denne fra Caspar Lubbekes Værksted. Forsiden har tre Fyldinger med Bueslag dannet af Ørnehovedvolutter; de flankerende Halspilastre har smaa Profilkapitæler og Volutkonsoller med Masker over skællede Skafter, hvis Baser er tvedelte (som Hvalsø). Bænkens Rygpanel har to Arkader, der næsten helt svarer til Østpanelet i Hvalsø, ligesom de skillende Kvindehermer med Volutarme. Panelet mod Østvæggen indeholder kun en enkelt Fylding og krones af to udsavede Topstykker. De to Gavlstykker i Indgangssiden er af Værkstedets vanlige Gavltype med skællede Tvillingpilastre og kronet af brusket Englehoved. Døren har to kvadratiske Fyldinger og afsluttes af et lille Topstykke med symmetriske Volutter. Under Egetræsmalingen, fra sidste Halvdel af 1800 rne, skimtes gamle, brogede Farver. I Korets Nordøsthjørne. Degnestol i Ung-Renaissance, fra 1582, af Fyr. Pultens Forside og det høje Rygpanel har hver tre høje Fyldinger og derover tre Smalfelter (Fig. 7) med livligt varieret Bladværk, der indeholder Vaser, Masker, Fabel væsener og tværrillede Volutter. Midtfeltet i Forsiden kan aabnes som en Dør, Gangjernene er gamle. Gavlplankerne har to riflede Pilastre og Trekantgavl med»perspektivhuller«i Gavlfeltet, ogsaa paa Bagsiden, og krones af tre firkantede Spir hvorimellem Volutter; i Vestgavlens Frise er skaaret Bænkens svejfede Gavle har Tværstreger paa Forsiden og prydes af Akantusværk, den østre indvendig, den vestre udvendig; Østgavlen bærer desuden en Løvemaske. Egetræsmalet. I Korets Sydvesthjørne. Dørfløj o. 1700, dannet af fire Egeplanker, der sammenholdtes af fire Revler; Ydersiden var beklædt med sparrelagte, profilerede Fyrrebrædder, paa Indersiden fandtes Mærker af en Laas fra 1600 rne. Sad endnu 1931 mellem Vaabenhus og Skib. Pengeblok (Fig. 8) fra 1600 rne, af Eg med Jernbaand, der paa Oversiden og den lille Laage har Aftrapninger og Tunger i Kanten; Foden er skaaret
9 KISSERUP KIRKE 871 P. N Fig. 8. Ivisserup. Pengeblok (S. 870). Fig. 9. Ivisserup. Stolestader (S. 869). i eet med Blokken og profileret. Til Blokken hørte to Hængelaase af Cylindertype med tilhørende Nøgle. Pengetavle fra 1700 rne, med indskaaret H S B. Pengetavle af Fyr, med udsavet Rygbrædt, hvori indlagt R C S. Fandtes endnu Klokker. 1) 1832, støbt af I. C. og H. Gamst. Tvm. 72 cm. 2) Omstøbt 1881 af Anker Heegaard. Klokke. Støbt 1693 af Claus Jørgensen fra Kalundborg.»Jürgen aus Kallundborg hat mich gegosset, aus Erdz und Fewer bin ich geflossen. I H S udi C. 5ti XXV Regier. Aar MDCLXXXXIII Johannes Fingke paa Schullerupsholm kongel. Maj est. Com(m)erts Raad Kitserup Kirkes Patron«(Præsteindb. 1758). Klokken omstøbtes 1826, men revnede allerede 1827 (Synsprotokol). Ved Klokkeskatten 1528 afleveredes en Klokke og 1602 endnu een 8.
10 872 VOLBORG HERRED GRAVMINDER Mindetavle Fru Birgithe Catharina Saabye, født 15. Juli 1773, gift 24. Juni 1789 med Løjtnant H. Saabye, død 4. Aug Derefter Mindevers. Hvid Marmortavle, med fordybet Kursiv og forneden en Rose i et fordybet, rundbuet Felt. Paa Korets Østmur. Gravplade Rasmus Jensøn Bregentved, Kirkeværge til Kiserup, død 16. Juli 1645, og Hustru Kiersten Lavrisdaater, som boede i Brentved og døde 6. Nov Egetræ, 179 x 127 cm, med fordybede Versaler; Pladen deles af fordybede Streger i to Felter, og Indskriften staar dels i disse, dels i Rammefelterne; under Indskriften Jesumonogram. I Skibets Midtgang. KILDER OG HENVISNINGER Regnskaber (RA), (LA), (RA). Inventarier 1749 og 1878 (Ledreborg Godsarkiv). Synsforretning 1620 (RA), Synsprotokoller , , (LA). Kirkebog (LA). Præsteindberetning til Hofman 1758 og 1772 (LA). Museumsindberetninger af K. Bahnson 1883, Poul Nørlund 1917 og Mogens Clemmensen (uden Aarstal). Revideret af E. Moltke, Elna Møller og Kirsten Weber-Andersen J. Kornerup: Notebog XI S. 13 (NM). M. Clemmensen: Notebog (uden Aarstal (NM). 1 Fortegnelse vedk. Kirker og Sognekald (RA). 2 Kronens Skøder II, Efterretninger om Ejere af Kirker (RA). 4 Optegnelser i Dansk Folkemindesamling opsattes 26 Favne Kirkegaardsmur, hvortil købtes Mursten, Tagsten og»embde Tagsten« fattedes»et Skur«over den vestre Kirkegaardslaage nedblæste Kirkegaardsporten (Rgsk.). 6 Lensmand paa Roskildegaard Mackeprang: Døbefonte, S AarbKbh S. 35. Fig. 10. Kisserup 1795.
Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var
Læs mereFig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land
Læs mereAllerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet
Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget
Læs mereFig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED
Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,
Læs mereFig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen
Læs mereKirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen
Læs mereFig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens
Læs mereKirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE
Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Syd. K. W.1945 LYNGBY KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen indtil først i 1700 rne 1. Den ejedes derpaa af Chr.
Læs mere4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west.
4590 BJERGE HERRED Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen 2017. Tower seen from the west. 4592 BJERGE HERRED Fig. 18. Tårnets søndre glamhul, inderside (s. 4592). Foto Arnold Mikkelsen
Læs mereFig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED
Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne
Læs mereFig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.
Læs mereFig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED
Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet
Læs mereFig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts
Læs mereFig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED
Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men
Læs mereKirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til
Læs mereFig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.
Læs mereFig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED
Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689
Læs mereFig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED
Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en
Læs mereFig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666
Læs mereKORNERUP KIRKE SØMME HERRED
,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en
Læs mereV. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED
V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved
Læs mereM. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED
M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED Kirken, der 1555 blev Anneks til Præstø, 1641 til Baarse, men siden 1647 atter til Præstø, tilhørte Kronen, hvorfra den
Læs mereFig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1935 BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der fra Reformationen og til 1885 var annekteret Alsted, er nu Anneks til Flade. Den tilhørte Kronen 1, indtil
Læs mereFig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)
Læs mereKirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE
P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til
Læs mereFig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED
Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte
Læs mereSolrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen
Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.
Læs mereHornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.
Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,
Læs mereFig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED
Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen
Læs mereFig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED
Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster
Læs mereFig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED
Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, E. M.1946 GREVE KIRKE TUNE HERRED Kirken synes i 1500 rne og i saa Tilfælde vel allerede i katolsk Tid at have hørt under Roskilde Kapitel 1. I 1600 rne laa den under
Læs mereFig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED
Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Kirken er Anneks til Reerslev. Allerede Absalon skænkede Roskilde Kapitel Gods
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Stavning sogn, Bølling hrd., Ringkøbing amt., Stednr. 18.01.09 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen 5. februar 2011
Læs mereV. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED
V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der fra 1678 har været Anneks til Lillehedinge, blev 27. Febr. 1689 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som
Læs mereFig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED
Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet
Læs mereFig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS
Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes
Læs mereFig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED
Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.
Læs mereFig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg
1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede
Læs mereFig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen.
Hjerm kirke 2009 Det karakteristiske løgspir over den rigt profilerede krongesims opsattes i sidste halvdel af 1700-tallet, formentlig 1791 (jf. s. 2019), idet kirken 1754 havde sædvanligt tårn uden spir,
Læs mereFig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED
V. H. 1929 Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED Umiddelbart vest for Kirken ligger Voldstedet af Alslevgaard, som fra Begyndelsen af 1300 erne til 1600 tilhørte Grubbeslægten. Kirken,
Læs mereFig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. V. H 1929 TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Herredets Navnekirke, var, som Altertavlen viser, endnu 1658 Kronens, men siden har den hørt under Tybjerggaard.
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.
Læs mereV. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED
V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken
Læs mereSystemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,
INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning
Læs mereFig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.
Læs mereFig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED
Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. E. M. 1939 HURUP KIRKE REVS HERRED Kirken var Fjerdingskirke 1 ; i Sognet ligger Revs By, hvor Herredstinget holdtes. Kirken ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 2. 30. Juni
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.
Læs mereBregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og
BREGENTVED SLOTS KAPEL HASLEV SOGN. RINGSTED HERRED Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og senere ved Arv eller Køb forskellige Adelsslægter (sml. Inventaret i
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016
SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes
Læs mereFig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED
Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen
Læs mereKirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Gerlev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Den tilhørte senere Kongen, men
Læs mereV. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED
V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED Kirken var efter et i 1486 udstedt Bispeafladsbrev indviet til Vor Frue 1. Jus patronatus tilskødedes 5. Marts 1687 Otte Krabbe
Læs mereFig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. C. A. J. 1913 NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 10 Øre 1. 1687 fik Kancelli-,
Læs mereFig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED
Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1949 SKOVLÆNGE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk Tid muligvis var viet til Jomfru Maria (sml. klokke s. 426), var fra 1633 til 1695 annekteret
Læs mereSkt. Peders kirke - kalkmalerier
Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.
Læs mereSindal Gl. Kirke. - en beskrivelse
Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.
Læs mereFig. 1. Haldagerlille. Ydre, set fra Sydøst. HALDAGERLILLE KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Haldagerlille. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1930 HALDAGERLILLE KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Tystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med rigeligt een Plovs
Læs mereFig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED
Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Kirken har muligvis været indviet til S. Benedict; en Kilde paa Skraaningen nord for Vejen fra Kirkebyen til Rønnebæksholm
Læs mereFig. 1. Olstrup. Ydre, set fra nordøst. FUGLSE HERRED
Fig. 1. Olstrup. Ydre, set fra nordøst. E. Skov 1951 OLSTRUP KIRKE FUGLSE HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Laurentius 1 (sml. helgenfigur s. 713), er anneks til Erindlev, hvilket allerede
Læs mereGREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN
Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige
Læs mereVerninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.
3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik
Læs mereEjendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE
Fig. 1. Gjørslev. Ydre, set fra Sydøst. GJØRSLEV KIRKE BJEVERSKOV HERRED Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. Tæt Nordøst for Kirken ligger et nu delvis sløjfet
Læs mereFig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var vistnok i katolsk Tid viet til S. Peter (sml. Klokke S. 868). Efter Reformationen tilhørte den Kronen,
Læs mereFig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. BODUM KIRKE REVS HERRED
Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. E. M. 1941 BODUM KIRKE REVS HERRED Kongen havde o. 1630 og 1666 Jus patronatus til Kirken 1, men 30. Juni 1749 beretter Niels Sommer, Ejer af Bodum Bisgaard, at have købt
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. J. 685/2009 Stednr. 03.01.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 4. marts 2010.
Læs mereKirken var 1555 og siden sammen med Lødderup annekteret til Nykøbing 1 og er fra ELSØ KIRKE
Fig. 1. Elsø. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1936 ELSØ KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var 1555 og siden sammen med Lødderup annekteret til Nykøbing 1 og er fra 1939 Anneks til Lødderup. Tienden tilskødedes
Læs mereFig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED
Fig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1953 IDESTRUP KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Jørgen 1, blev 1486 af kong Hans skænket til Helligånds kapel i Nykøbing
Læs mereFig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE
Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 1943 ROSKILDE S. IBS KIRKE Kirken, der ikke mere er i Brug, er ifølge sit Navn viet til Pilgrimsapostelen Jacob (sml. Alterstager). Den nævnes 1592 som
Læs mereFig. 1. Daastrup. Ydre, set fra Sydøst. DAASTRUP KIRKE RAMSØ HERRED
Fig. 1. Daastrup. Ydre, set fra Sydøst. DAASTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, om hvis Forhold i Middelalderen intet er oplyst udover, at der 1301 nævnes en Sognepræst i Daastrup 1, skulde efter Klemmebrevet
Læs mereFig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED
Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. Aa. Rl. 1950 HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken har navn af sin centrale beliggenhed i herredet, hvis tingsted gennem lange tider fandtes i anneks-sognet
Læs mereFig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED
i üh Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED Sengeløse Kirke, der skal være viet til S. Poul 1, blev sammen med Kirken i Gadstrup ved et udateret Gavebrev 2 skænket af Absalon,
Læs mereFig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED
Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Kirken har muligvis fra første Færd tilhørt Kongen Sognet, der fra gammel Tid var Krongods, kaldes 1463 Koningx Lyngby.
Læs mereFig. 1. Grurup. Ydre, set fra Nordvest. GRURUP KIRKE HASSING HERRED
Fig. 1. Grurup. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1935 GRURUP KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret 1 til Kirken, der er Anneks til Bested. 23. Juni 1721 blev Kirketienden med
Læs mereKØGE S. NICOLAI KIRKE
Fig. 1. Koge S. Nicolai. Ydre, set fra Nordøst. Hude fot. KØGE S. NICOLAI KIRKE Byen Køge, eller Nykøge, som den af og til kaldes i middelalderlige Dokumenter, til Forskel fra den ældre, mere vestligt
Læs mereFig. 1. Torslunde. Ydre, set fra Syd. TORSLUNDE KIRKE SMØRUM HERRED
Fig. 1. Torslunde. Ydre, set fra Syd. TORSLUNDE KIRKE SMØRUM HERRED Torslunde, tidligere Torslundemagle Kirke, der er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1 ; 1702 tilhørte den Rector
Læs mereHAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger i landsbyens nordøstre udkant på flad mark med frit udsyn til alle sider.
Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NJP fot. 1979. - The church seen from the south-east. HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til 2 mk. 1 En præst i Havrebjerg, der synes
Læs mereFig. 1. Kirke-Hvalsø. Ydre, set fra Sydost. KIRKE-HVALSØ KIRKE VOLBORG HERRED
Fig. 1. Kirke-Hvalsø. Ydre, set fra Sydost. E. M. 1941 KIRKE-HVALSØ KIRKE VOLBORG HERRED Om Kirkens Ejendomsforhold vides intet, før den i 1500 rne tilhørte Kronen, idet Jakob Brockenhus, som 1567 besad
Læs mereFig. 1. Fjælde. Ydre, set fra sydost. FJÆLDE KIRKE MUSSE HERRED
Fig. 1. Fjælde. Ydre, set fra sydost. Aa. Rl. 1942 FJÆLDE KIRKE MUSSE HERRED Kirken er, i hvert fald fra 1536, anneks til Slemminge 1. 1536 sad kronen inde med kaldsretten 1, og dette forhold bestod, til
Læs mereFig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED
Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1951 ASKØ KIRKE FUGLSE HERRED Kirken var for reformationen anneks til Fejø 1. Om dens ejerforhold i middelalderen vides kun, at kronen sad inde med kaldsretten
Læs mereFig. 1. Gudum. Ydre, set fra Nordøst. GUDUM KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Gudum. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1931 GUDUM KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 uden Jordtilliggende, men svarende 4 Øre 1, har fra 1574 2 været Anneks
Læs mereUHUL1. Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED
.C M UHUL1 Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Hvidovre (opr. Ovreydre, sml. Kalk S. 323) Kirke hørte vistnok før Reformationen, ligesom Rødovre og de fleste af Kirkerne
Læs mereFig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED
Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1913 TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED Kirken, der (1759) siges at være indviet til S. Nicolaus, tilhørte i Middelalderen Næstved Kloster. Den omtales
Læs mereFig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED
Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1942 KARLEBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken siges ifølge een senere kilde i middelalderen at have været viet til S. Jørgen 1, efter en anden til S. Morten
Læs mereRUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte
RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere
Læs mereVALLEKILDE KIRKE ODS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Mogens Vedsø fot. 1992. - Church seen from the north-west.
Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Mogens Vedsø fot. 1992. - Church seen from the north-west. VALLEKILDE KIRKE ODS HERRED 6. september 1315 blev kirken af biskop Oluf af Roskilde henlagt til det samtidigt
Læs mereFig. 1. Benløse. Ydre, set fra Nordøst. BENLØSE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Benløse. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1937 BENLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken blev af Peder Sunesøn, Biskop i Roskilde 1192 1214, skænket til Ringsted Kloster 1. I Roskildebispens Jordebog o.
Læs mereHuset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster
Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder
Læs mereNordborg Kirkes bygningshistorie
Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser
Læs mereVåbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk
Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket
Læs mereFig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED
Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. V. H.1941 TOREBY KIRKE MUSSE HERRED Kirken, der er viet til S. Mikael 1, tilhørte i middelalderen kronen 2 og forblev efter reformationen under denne, under Aalholms
Læs mereFig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED
Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1930 ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED Elmelundegaard var i Middelalderen en Gaard under Roskildebispen; senere blev den Sæde for kgl. Lensmænd. Den laa lige
Læs mereFig. 1. Skørringe. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED
Fig. 1. Skørringe. Ydre, set fra sydøst. Aa, Rl. 1950 SKØRRINGE KIRKE FUGLSE HERRED Kirken var fra før reformationen 1 og indtil 1918 anneks til Tirsted. Om dens ejerforhold i middelalderen vides kun,
Læs mereFig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1913 MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der kaldtes S. Laurentii, hvis Billede endnu 1755 fandtes bag Alteret (sml. S. 942), nævnes i Roskildebispens
Læs mereFig. 1. Nordlunde. Ydre. set fra sydøst. LAALANDS NØRRE HERRED
Fig. 1. Nordlunde. Ydre. set fra sydøst. NORDLUNDE KIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken, der siden 1687 har været anneks til Horslunde, var tidligere annekteret Vesterborg 1. Om dens historie i middelalderen
Læs mereFig. 1. Rakkeby. Ydre, set fra Nordøst. RAKKEBY KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Rakkeby. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 RAKKEBY KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der er Anneks til Tæbring, ejedes efter Reformationen af Kronen 1. 1688 nævner Regnskabet, at Korntienden var
Læs mereFig. 1. Nakskov. Ydre, set fra nordvest.
Fig. 1. Nakskov. Ydre, set fra nordvest. Aa. Rl. 1945 NAKSKOV KIRKE Nakskov er formentlig grundlagt i Valdemar Sejrs kongedage 1 ; byen nævnes i købstadslisten i Valdemars jordebog og modtog i løbet af
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012 Dreslette Kirke, Båg hrd., Odense amt. Stednr. 8.02.04 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012 J.nr.
Læs mereHØRBY KIRKE TUSE HERRED
Fig. 1. Kirken, set fra øst. NE fot. 1981. - The church seen from the east. HØRBY KIRKE TUSE HERRED Kirken er opført i Roskildebispens jordebog med en afgift på 2 mk. 1 Sognepræst er nævnt med års mellemrum
Læs mere