Projektet. Det overordnede mål med projektet er at skabe en folkeskov på ejendommen Tømmerup Holmegård, som i dag tilhører Søren og Anita Holmegård.

Transkript

1

2 Projektet Det overordnede mål med projektet er at skabe en folkeskov på ejendommen Tømmerup Holmegård, som i dag tilhører Søren og Anita Holmegård. Målet er at etablere natur på ca. 40 ha. af ejendommens jorder, som er beliggende, grænsende op til landsbyens nordskel. Planen er at etablere ca. 25 ha. ny skov, som en kopi af vores fortidsskove, ca. 16 ha. nye overdrev og enge, samt genåbne flere vandløb og etablere 7 nye søer. Desuden etableres omfattende publikumsfaciliteter og arealet gøres offentligt tilgængeligt.

3

4 Holmegård Folkeskov s mennesker og natur.

5 kal være for

6 KLIMA I forbindelse med at jorden skifter anvendelse fra landbrugsjord til nye skove, sletter og enge - vil der samlet kunne måles en CO2 gevinst på ca tons CO2 om året. Gevinsten vil opstå fordi de kommende skove vil binde CO2 i træmassen og rødderne - samtidigt med at der bindes store mængder CO2 i skovbunden efterhånden som humuslaget opbygges. Normalt regner man med en CO2 binding i træmassen på 7-10 tons CO2 pr. hektar pr. år, men nyere undersøgelser har vist, at CO2 bindingen er dobbelt så stor under jorden. Netop skovtyper som har vedvarende skovdække er værdifulde for CO2 bindingen. Det forklares med, at når en skov ryddes på større arealflader i forbindelse med fældning, så udledes der så store mængder CO2 fra skovbunden, at det tager den genplantede skov år at indhente CO2 udslippet fra skovrydningen. Holmegård Folkeskov kommer til at bestå af skovtyper med vedvarende skovdække i evig fremtid. Skoven vil bestå af en 3-etages løvskov som kopi af vores fortidsskove og skal drives efter et princip som forstfolkene kalder Plenterwald. Her er der altid vedvarende skovdække og træhugst sker ved, at der udvælges enkelttræer i kronetaget. CO2 gevinsten kommer ikke alene fra skoven, men i høj grad også fra de åbne arealer.

7 I forbindelse med at jorden skifter anvendelse til skove, sletter og enge - bliver Spangsbro landsby CO2 neutral og leverer endda ekstra CO2 forbrug til andre virksomheder eller borgere i kommunen. I dag dyrkes jorden med traditionelle landbrugsafgrøder; jorden pløjes hvert år og vandlidende arealer drænes. Gennem jordarbejdet og dræningen iltes jordens humusforbindelser og de nedbrydes og omsættes og frigiver CO2 til atmosfæren. På humusrige jorder, kan dette udslip være op til 30 tons CO2 årligt pr. hektar. I forbindelse med projektet stoppes landbrugsdriften og drænene ødelægges. Nye sletter og enge opstår. Ikke blot stoppes omsætningen af jordens nuværende humusindhold, men der opbygges igen et nyt humuslag, da jorden ikke mere udsættes for pløjning og jordens vandindhold stiger fordi drænene ødelægges. Gennemsnitlig ligger danskernes CO2 udslip på ca. 9 tons CO2 årligt. I Spangsbro landsby er der ifølge Danmarks Statistik 784 indbyggere. Et regnestykke viser så, at det samlede CO2 udslip fra de 784 borgere årligt er på tons. Et samlet kvalificeret skøn viser en årlig CO2 reduktion på tons som kan henledes til naturprojektet. Det betyder faktisk at der er plads til et par hundrede mere i landsbyen inden byen igen bliver CO2 leverandør til atmosfæren i forhold til udgangspunktet i dag. Spangsbro landsby vil med projektet blive den første by, som ikke bare efterlever kravet om, at reducere CO2 udslippet med 20 %, som vi har lovet inden 2020, men også blive den første by, som reducerer CO2 udslippet så meget, at byens borgere faktisk leverer ekstra CO2 forbrug til andre virksomheder eller borgere i kommunen.

8 BIODIVERSITET På de nutidige landbrugsarealer er naturindholdet meget, meget lavt. Vi ved, at det rigeste naturindhold findes i natur, som er identisk med den natur, som naturlig fandtes i Danmark for år siden inden vi forvandlede landskabet til agerland. Dengang bestod landskabet af 50 % bevoksede arealer (skove, lunde, krat, moser mm.) og 50 % åbne arealer (sletter, enge, mm.). Store græsædere som vildhest, urokse, bison og kronhjort var årsag til at skovene ikke dækkede hele arealet. Skovene var 3-etagede og bestod af mange forskellige træarter og buske i de enkelte skovtyper. Holmegård Folkeskov opbygges som en kopi af vores fortidsnatur med samme fordeling af bevoksede og ubevoksede arealer. Skovene rekonstrueres som vores fortidsskove ud fra vores viden fra pollenanalyser og fra kendte nutidige urskove. Dræn fjernes, vandløbene reetableres og nye søer opstår. Overdrev og enge lades urørte og den kommende græs- og urtevegetation bestemmes af den arv naturen har til os. Over tid vil blomster, fugle, fisk og dyr indvandre på arealet efterhånden som levestederne opstår.

9 Iden nordøstligste del af området etableres ikke stier. Dette område er naturens eget pusterum, fri for daglige menneskelige forstyrrelse bortset fra de øjne som spejder ind i området fra fugletårnet. Holmegård Folkeskov vil blive et meget værdifuldt naturområde, som efter mange år og dermed lang kontinuitet, kommer til at indeholde en høj biodiversitet, fordi grundstenen er lagt og derfor bidrage til at tabet af biodiversitet i Danmark stoppes. I dag dyrkes de 40 ha. landbrugsjord som konventionelt landbrug med intensiv landbrugsdrift, som hvert år pløjes, tilsås, gødskes, sprøjtes og høstes. På disse arealer udvaskes hvert år 50 kilo kvælstof pr. hektar til vandmiljøet enten til grundvandet eller til vandløbene. Hertil kommer udvaskning af fosfor og pesticider. Når arealet omlægges fra landbrugsjord til skove, sletter, enge og søer stoppes udledningen af næringsstoffer næsten fuldstændig. Der er praktisk talt ingen udvaskning af næringsstoffer fra skovene. På sletterne vil der være en beskeden udvaskning, mens engene, på grund af det der kaldes denitrifikation virker som rensningsanlæg. Bakterier, som findes i de våde enge er i stand til at omsætte kvælstoffet i vandet til atmosfærisk kvælstof. I dag indeholder drænvandet kvælstof, som ender i Sejerøbugten og som om sommeren resulterer i øget algevækst. En del af dette kvælstof vil i fremtiden blive fjernet fra drænene og dermed vandløbene og bugten af bakterierne. De nye enge vil årligt fjerne ca. 1 tons kvælstof og omlægningen af agerjorden vil yderligere fjerne ca. 1 kg. kvælstof. Samlet set vil der årligt komme ca. 2 tons kvælstof mindre ud i vandløbene og dermed forbedres vandmiljøet i Sejerøbugten, fordi ejendommens vand ender der. I Holmegård Folkeskov vil der i fremtiden ikke blive gødsket eller sprøjtet, hvorfor der ikke i fremtiden vil være nogen form for miljøbelastning - tværtimod, da engene er i stand til at fjerne en del af kvælstoffet som kommer fra de omkringliggende marker. Holmegård Folkeskov bliver et værdifuldt naturområde med høj biodiversitet, som bidrager til at tabet af biodiversitet i Danmark stoppes.

10 Skove og sletter beskytter grundvandet og er med til at sikre, at Danmarks vandforsyningen også fremover baseres på urenset grundvand, hvilket er ganske enestående...

11 GRUNDVANDSBESKYTTELSE Gennemsnitsnedbøren i Danmark er ca. 700 mm pr. år. Der er ikke store årstidsvariationer i nedbørsfordelingen i Danmark, men generelt falder der mest nedbør om efteråret, mens der falder mindst om foråret. Langt hovedparten af nedbøren i Danmark falder som regn. Én mm nedbør svarer til, at der tilføres 10 kbm vand pr. ha. Det vil sige, at der i Danmark i gennemsnit tilføres ca kbm vand pr. ha pr. år. En stor del af denne vandmængde fordamper via vegetationen, enten direkte fra vegetationens overflade eller gennem bladene ved transpiration, efter at vandet er blevet optaget i planterne gennem rødderne. En del af nedbøren forsvinder også ved overfladeafstrømning til vandløb og søer, enten direkte på jordoverfladen eller via dræn under markerne, der leder til vandløb. Resten af nedbøren siver ned i jorden og bliver til grundvand. I Danmark er over 99% af vandforsyningen baseret på urenset grundvand, hvilket er enestående i forhold til mange andre lande. Her er vandforsyningen ofte baseret på indvinding fra søer og vandløb eller miljøbelastet grundvand, der har en kvalitet, som nødvendiggør en kemisk behandling, inden det pumpes ud i ledningsnettet. Det er især sprøjtning med pesticider og andre giftstoffer samt den generelle påvirkning fra landbruget der udgør en risiko for vandindvindingen. Skove kan beskytte grundvandet, idet forbruget af pesticider og gødning er minimalt i forhold til landbruget. Løvskov er bedre end nåleskov, fordi grundvandet næsten udelukket dannes i vinterhalvåret hvor løvtræerne er bladløse. Desuden forsures jorden mere under nåleskov end løvskov, hvilket kan give problemer med kemiske processer, der fører til frigivelse af cadmium, især på magre lokaliteter.

12 REKREATION Skove og naturnære byer bidrager betydeligt til befolkningens sundhed og velvære. Undersøgelser viser, at jo tættere man bor på et grønt område, jo oftere besøges det. Ophold i naturen reducerer stress og fremmer børns motoriske udvikling og koncentrationsevne og kan bidrage til stimuleringen af vores fem klassiske sanser; syns-, høre-, lugte-, smags- og berøringssanserne. Ophold i naturen reducerer stress og stimulerer vores sanser, fremmer børns udvikling og giver hele familien mangfoldige naturoplevelser. Undersøgelser har også vist, at skove er populære udflugtsmål, som op mod 90 % af befolkningen besøger mindst 1 gang årligt. Skovgæsterne kommer oftest alene, parvis eller i mindre grupper på 3-4 personer, og de værdsætter især oplevelsen af natur, ro og fred.

13 Ved planlægningen af Holmegård Folkeskov er der, for at opnå den bedste oplevelsesmulighed for skovgæsterne anvendt en planlægning, som indeholder følgende 7 elementer: 1 Skovfølelse Følelsen af fravær af naboer og bymiljø. Alene. Søjlehal. Fuglesang. Årstidernes skifte og rytme. Indtræden i en anden verden. Intensitet. Variationsrigdom Finde små tegn på liv. Naturen som opslagsbog. Nysgerrighed. Komme tæt på dyr og blomster. Genkendelse af naturens kredsløb. Urørt og eventyrligt mijø Urskovslignendeområder, ikke opdyrkede marker, men blomsterrige sletter og enge. Stilhed og dyb oprigtighed. Troldagtigt, spænding. 3 Socialt samvær Være sammen med familien og venner, legeplads for børn. Fælles oplevelser. Stier, bænke, shelters. Gåture, spisning og overnatning. Udsigt og åbent areal Frihed gennem lange syn og vidder, kontrast til skovbryn og søer. Smukt. Stilhed og ro. Se horisonten og sollyset. Iagttage på afstand Aktivitet og udfordring Jagt, fiskeri, ridning, cykling og gåture. Frisk luft og sundhed. Opdagerglæde, nysgerrighed og udmattelse. 7 6 Kulturhistorie Fortidsminder, gravhøje og stendiger. Repræsenter er noget der er gået tabt. Dyb, oprindelig, hjemlængsel. Ro og tryghed.

14

15 Målsætningen for Holmegård Folkeskov er, at den skal være for både mennesker og natur. Den intensive udnyttede zone Starte ved P-pladsen, hvor der også etableres et informationscenter med information om faunaen, vandreruter og brug af folkeskoven. Herfra etableres en 400 meter befæstet sti (også til kørestolsbrugere) til et område omfattende publikumsfaciliteter. Undervejs langs stien etableres toilet. Publikumsfaciliteterne kan f.eks.omfatte Stor cirkelformet shelters (diameter 16 meter) med indvendig åben bålplads. Stor 6-kantet overdækket grillhytte med installeret gasgrill. Naturlegeplads Faste borde og bænke Affaldsbeholdere Området med publikumsfaciliteterne er placeret i en lysning med udsigt til søer og horisonten. Dertil kommer to mindre arealer, som også vil komme ind under kategorien intensiv undnyttet. Det drejer sig om de to søer nærmest kommunevejen. Den ene er planlagt til en put and take fiskesø uden kommercielle hensigter. Planen er at lokke byens børn og unge ud på naturoplevelser. Reglen bør være - ingen fiskeri for voksne uden børn børn fri adgang. Ved den anden sø, kun ½ meter dyb, opstilles en lysmaste- og skøjtebanen er klar, når vinteren sætter ind. Den ekstensive zone Den grundlæggende tanke bag den ekstensive zone er, at her er vi mennesker gæster i naturen - og er på besøg hos blomsterne, fuglene og dyrene. Vi færdes primært på stierne i denne zone og nyder oplevelsen på de opstillede bænke. Vi hjælpes rundt på stierne, fordi der i vejkrydsene er skilte der fortæller hvor stierne fører hen. Urørt zone Denne zone er primært forbeholdt naturen. Der vil ikke blive etableret stier eller adgangsveje til området. Derimod vil der blive opsat et stort overdækket fugletårn, hvorfra søen, engen og skovbrynet kan overskues uden at forstyrre. I dette område vil mere sky dyre- og fuglearter kunne yngle uden regelmæssige forstyrrelser fra mennesker. Hundeskoven Ca. 2 hektar nærmest byen indhegnes med hegn og der etableres et tæt stisystem. Indgang fra P- pladsen. Her kan hunde luftes uden at være i snor. Arealet tilhører i dag Kalundborg Kommune og der er ikke på nuværende tidspunkt indgået nogen form for aftaler med kommunen, hvorfor der kan blive tale om at flytte hundeskoven.