Grundvand og terrestriske økosystemer

Transkript

1 Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs GD (2006) Grundvand er en værdifuld naturressource, der som sådan bør beskyttes mod forringelse og kemisk forurening. Dette er navnlig vigtigt i forbindelse med grundvandsafhængige økosystemer og i forbindelse med anvendelse af grundvand til vandforsyning til menneskeligt forbrug. Forurenende stof Kvalitetskrav Nitrater 50 mg/l Aktive stoffer i pesticider, 0,1 μg/l/0,5 μg/l (i alt) Hvis det for en given grundvandsforekomst skønnes. at der sker en væsentlig beskadigelse af terrestriske økosystemer, som er direkte afhængige af grundvandsforekomsten, fastsættes der strengere tærskelværdier A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Vildtbiologi og iodiversitet

2 Grundvand og terrestriske økosystemer VRD (2000) Formål: at fastlægge en ramme for beskyttelse af vandløb og søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, som: a) forebygger yderligere forringelse og beskytter og forbedrer vandøkosystemernes tilstand og, hvad angår deres vandbehov, også tilstanden for terrestriske økosystemer og vådområder, der er direkte afhængige af vandøkosystemerne Definitioner 27)»Tilgængelig grundvandsressource«: den langsigtede årlige gennemsnitlige grundvandsdannelse minus den langsigtede årlige vandføring, der kræves for at opfylde de økologiske kvalitetsmål for tilknyttet overfladevand og for at undgå enhver væsentlig skadelig indvirkning på tilknyttede terrestriske økosystemer. ilag II, karakterisering af ressourcen Grundvand: følgende skal kortlægges: de grundvandsforekomster, for hvilke der er direkte afhængige overfladevandøkosystemer eller terrestriske økosystemer. A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for ioscience

3 Naturtyperne Naturtype Undertype Grundvandsafhængighed Klitlavning (2190) Kalkrig undertype Direkte Tidvis våd eng (6410) Kalkrig undertype Direkte Højmose (7110) Indirekte Hængesæk (7140) Kalkrig undertype Direkte Hvas avneknippemose (7210) Direkte Kildevæld (7220) Direkte Rigkær (7230) Direkte Skovbevokset tørvemoser (91D0) Indirekte Elle- og askeskov (91E0) Direkte Rørsump ( 3) Åben type Direkte Våd eng ( 3) Kalkrig undertype Direkte Er det det?

4 A A R H U S U N I V E R S I T E T ioscience Kildevæld og rigkær

5 Hvor ligger rigkærene henne? Udbredelsesområde Kortlagte forekomster Intensive stationer Ekstensive stationer Ekstensive stationer ( )

6 Hvor ligger rigkær henne?

7 Gennemsnit af Ellenberg F Gennemsnit af Ellenberg F Tilstanden i danske enge og moser Gennemsnit af Ellenberg N Gennemsnit af Ellenberg N

8 ph i rodzone august EllenbergN

9 Pmax Nmax

10 Kvælstofvådområderne Af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst fremgår det, at der skal etableres op til ha vådområder. Vådområderne har til formål at reducere udvaskningen af kvælstof med 1130 t om året. Ordningen bidrager dermed til at opfylde Vandrammedirektivet.

11 Hvad er et grundvandsafhængigt terrestrisk økosystem?

12 Hydroøkologiske betragtninger Rigkær kildevæld forudsætter høj vandmætning, lav tilgængelighed af fosfor og kvælstof, høj ph og basemætning ved især Ca-, Mg og Feioner. Sænkning af grundvandstrykket kan føre til: Inflow af ilt- og næringsrigt overfladevand oxidering af tørv frigivelse af fosfor og kvælstof (intern eutrofiering) sænkning af ph (Al & NH4-toxicitet) stigning af temperatur Inflow af næringsrigt (overflade-)vand kan medføre: Extern eutrofiering denitrifikation Intern eutrofiering (frigivelse af fosfat og sulfat) Øget vækst og tab af arter Vådområdeprojekter kræver som minimum en grundig kortlægning af ådalens terrestriske økosystemer

13 iologiske betragtninger Ådale er, sammen med kysterne og skovene, den vigtigste ressource for biodiversitet i Danmark Ådale egner sig til store sammenhængende og selvbærende naturområder Ådalen består af både vandløb og terrestriske økosystemer. Eutrofiering er en trussel mod både akvatisk og terrestrisk natur. Denitrifikation af drænvand kan medføre afbrænding af tørven og frigivelse af S og P. Hvis vi skal nå målet om at standse tabet af biodiversitet, må vi holde op med at anvende naturarealer til at løse samfundets miljøproblemer. Det er kun omkostningseffektivt hvis man ikke har mål for naturen.

14 Konflikter og synergier Konflikt mellem kontinuitet og naturlig dynamik Konflikt mellem græsning og erosion Konflikt mellem afvanding og biodiversitet Konflikt mellem denitrifikation og biodiversitet Konflikt mellem dyrkning og biodiversitet Synergi mellem terrestrisk og akvatisk biodiversitet Synergi mellem biomassehøst og biodiversitet Synergi mellem klimatilpasning og biodiversitet Synergi mellem rekreative formål og biodiversitet ehov for differentiering af ådale baseret på kortlægning og tilstandsvurdering ehov for meget mere national viden!!