FAKTAARK OM SOLBESKYTTELSE OG KRÆFT I HUDEN

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAKTAARK OM SOLBESKYTTELSE OG KRÆFT I HUDEN"

Transkript

1 OM SOLBESKYTTELSE OG KRÆFT I HUDEN Følgende ni faktaark om - D-vitamin - Kræft i huden - Solarium - Solbeskyttelse i Danmark - Solbeskyttelse for børn - Solferie - Solferie i udlandet - Sol og spædbørn - Ultraviolet stråling er udarbejdet i et samarbejde mellem Danmarks Meteorologiske Institut, Dansk Dermatologisk Selskab, Kræftens Bekæmpelse, Miljøstyrelsen og Sundhedsstyrelsen

2 D-VITAMIN Når kroppen udsættes for sollys (UVB-stråling), dannes der D-vitamin i kroppen. D-vitamin hjælper kroppen til at optage kalk, og er nødvendig for knogler og muskler. Mangel på D- vitamin øger risikoen for knogleskørhed og kan give muskelsmerter og svage muskler. Kilder til D-vitamin Solens UVB-stråling er en effektiv kilde til D-vitamin. Fødevarer som fisk, kød, æg og mælkeprodukter indeholder også D-vitamin. Især fede fisk som sild og laks er gode kilder til D-vitamin. Men det er vanskeligt at dække hele sit behov for D-vitamin udelukkende gennem maden (1). Ophold i solen får kroppen til at danne D-vitamin. Hvor meget D-vitamin, der dannes i kroppen, afhænger af hvor stærk solens UVB-stråling er og hvor lang tid, man opholder sig i solen (2). Skru ned for solen mellem kl. 12 & 15 Når UV-indexet er 3 eller mere, anbefaler vi, at man beskytter sig i solen. I Danmark er det typisk i tidsrummet mellem kl. 12 & 15 fra april til september, når der er skyfrit eller kun få skyer på himlen. Man kan beskytte sig ved at følge de fire solråd: Siesta, Solhat, Solcreme, Sluk Solariet. Læs mere på D-vitamin Når huden udsættes for sollys (UVB-stråling), dannes der D-vitamin. Mange danskere opholder sig så meget udendørs i sommerhalvåret, at de får tilstrækkeligt D- vitamin, men nogle mennesker har behov for et tilskud. I sommerhalvåret fra maj til september er solens lys i Danmark så kraftigt, at udendørs ophold før kl. 12 og efter kl. 15 giver tilstrækkelig mulighed for at danne D-vitamin. Mange danskere opholder sig nok udendørs i sommerhalvåret til, at de får tilstrækkeligt D-vitamin, men nogle mennesker har behov for et tilskud. I vinterhalvåret - fra oktober til april er solens stråling i Danmark ikke stærk nok til, at der dannes D-vitamin, når man opholder sig i solen (3). For lidt D-vitamin? Børn og voksne der ikke er ret meget udendørs kan have svært ved at danne tilstrækkelig D-vitamin. Det samme gælder børn og voksne, som er tildækket, når de er udendørs - fx med lange ærmer og lange bukser eller kjoler. Derfor anbefales, at disse grupper tager et dagligt D-vitamintilskud på 10 ug (400 IU). Personer over 65 år anbefales under alle omstændigheder at tage dette D-vitamintilskud. Børn og voksne med mørk hud kan danne ligeså meget D-vitamin som børn og voksne med lys hud (2). Men det tager længere tid, så derfor kan det være svært at få dækket behovet for D-vitamin i det danske klima. Denne gruppe bør derfor også tage et dagligt tilskud af D-vitamin på 10 ug (400 IU). Gravide har et større behov for D-vitamin, derfor anbefales det at gravide tager et D-vitamin tilskud på 10 ug (400 IU). Spædbørn skal have D-vitamin, fordi de ikke må opholde sig i solen og ikke kan få dækket behovet gennem kosten. Solcreme og D-vitamin Undersøgelser tyder på, at solcreme hæmmer dannelsen af D-vitamin (2). Når brug af solcreme ikke fører til D- vitaminmangel, skyldes det formentlig, at solcreme ikke bruges systematisk (4). Vi anbefaler, at man beskytter sig mod solen i tidsrummet ml. 12 og 15. Men efter dette tidsrum er det ikke altid nødvendigt at bruge solcreme. Pas på med UV-stråling fra solarium Der er stor variation i, hvilken UV-stråling der er i solarier. Derfor ved man ikke præcist, hvor meget solariet kan bidrage med at danne D-vitamin. Det frarådes at bruge solarium som kilde til D-vitamin.

3 Referencer (1) Danskernes kostvaner Danmarks Fødevareforskning (2) Holick MF. Sunlight and vitamin D for bone health and prevention of autoimmune diseases, cancers, and cardiovascular disease. Am J Clin Nutr 2004; 80(6 suppl): 1678S-88S. (3) Holick MF. Sunlight and vitamin D for bone health and prevention of autoimmune diseases, cancers, and cardiovascular disease. Am J Clin Nutr 2004; 80(6 suppl): 1678S-88S (4) Marks R, Foley PA, Jolley D, Knight KR, Harrison J, Thompson SC, The effect of regular sunscreen use on vitamin D levels in an Australian population. Arch Dermatol 1995;131:415-21

4 KRÆFT I HUDEN Betegnelsen kræft i huden dækker over to typer kræft: Almindelig hudkræft og modermærkekræft. Almindelig hudkræft er den hyppigste, og er sjældent dødelig. Modermærkekræft er den farligste og mest aggressive. Begge typer kræft i huden skal under behandling. Jo tidligere kræft i huden opdages og behandles, des større chancer er der for at blive helbredt, og det kosmetiske resultat bliver bedst. Kræft i huden skyldes i langt de fleste tilfælde for megen UVstråling fra solen eller solarium. Kræft i huden kan forebygges. Skru ned for solen mellem kl. 12 & 15 Når UV-indexet er 3 eller mere, anbefaler vi, at man beskytter sig i solen. I Danmark er det typisk i tidsrummet mellem kl. 12 & 15 fra april til september, når der er skyfrit eller kun få skyer på himlen. Man kan beskytte sig ved at følge de fire solråd: Siesta, Solhat, Solcreme, Sluk Solariet. Læs mere på Kræft i huden Kræft i huden kan forebygges. Man bør jævnligt undersøge sin hud for tegn på kræft og følge de fire solråd. Den hyppigste kræftform i Danmark Danmark har en af de højeste forekomster af både hudkræft og modermærkekræft i verden. Gennem de seneste 30 år er antal tilfælde af hudkræft og modermærkekræft tredoblet (1). Almindelig hudkræft I dag er almindelig hudkræft den hyppigste kræftform blandt danskere (2). Mindst danskere har været i behandling for almindelig hudkræft. Kun få dør af sygdommen. Almindelig hudkræft kan behandles kirurgisk. Disse indgreb giver undertiden grimme ar, og man anvender derfor mere og mere cremebehandlinger evt. sammen med lys, der giver et pænere resultat. Andre behandlinger kan bestå i frysning eller røntgenstråling. Hvis man en gang har haft hudkræft, skønnes cirka 30% risiko for, at få sygdommen igen et nyt sted. Modermærkekræft Omkring danskere har været i behandling for modermærkekræft. Mere end 80% overlever sygdommen (2). Modermærkekræft behandles med operation, hvis det sidder som en samlet knude og ikke har spredt sig. Er der sket spredning, afhænger behandlingen af spredningsgraden. Det kan gå fra yderligere operation og evt. stråling til forskellige behandlinger med immunterapi. Ved spredning kan kemoterapi også være en mulighed. Chancen for at overleve modermærkekræft afhænger af, hvor tidligt sygdommen bliver opdaget og behandlet. Hold øje med din hud Man kan undersøge sin hud ved at se efter nye eller eksisterende pletter eller knuder, der ændrer farve, størrelse eller form. Det kan også være sår, der ikke heler. Kræft i huden kan også være et mærke, der bløder let, ikke heler eller klør. Undersøg hele kroppen, da kræft i huden også kan forekomme, hvor man normalt ikke er udsat for sol. Man bør opsøge læge, hvis man opdager forandringer. Læs mere Om modermærkekræft: almindelig hudkræft: Referencer (1) (2) Clemmensen IH, Nedergaard KH, Storm HH. Kræft i Danmark- En opslagsbog Kræftens Bekæmpelse, Fadl's Forlag

5 SOLARIUM Brug af solarium frarådes Den ultraviolette stråling (UV-stråling) fra solarier og Skru ned for solen mellem kl. 12 & 15 højfjeldssol øger risikoen for at udvikle kræft i huden og risikoen for tidlig ældet hud (1). Derfor fraråder vi brug af Når UV-indexet er 3 eller mere, anbefaler vi, at man solarium. beskytter sig i solen. I Danmark er det typisk i tidsrummet mellem kl. 12 & 15 fra april til september, når der er UV-stråling i solarium skyfrit eller kun få skyer på himlen. Man kan beskytte sig Solarier udsender en koncentreret UV-stråling, der indeholder ved at følge de fire solråd: Siesta, Solhat, Solcreme, mere UVA-stråling end middagssolen, men mindre UVBstråling (1;2). Sluk Solariet. Læs mere på Solarium Tidligere troede man, at det kun var UVB-stråling, som Ultraviolet (UV-)stråling fra solarium udgør en væsentlig forårsager kræft i huden. Nu ved man, at både UVA- og UVBstråling er skadelig. UVA-stråling kan give for tidlig ældning af og forøger risikoen for kræft i huden. Derfor frarådes al risiko for solskoldninger, rynker og tidlig ældning af huden huden (rynker), øjenskader og kan desuden bidrage til kræft i kosmetisk brug af solarier. huden (1;3;4). UVB-stråling giver især anledning til solskoldninger og på lang sigt hudskader i form af ru pletter, pigmentpletter og kræft i huden. Sammenhængen mellem kræft i huden og UV-stråling er enkel jo mere UV-stråling fra sol og solarium og jo flere forbrændinger, des større risiko for kræft i huden og tidlig ældning af huden. Sundhedsrisici ved solariebrug En svensk-norsk undersøgelse har fulgt over kvinder i en årrække og viser, at de kvinder, der tog solarium en eller flere gange om måneden, da de var i års alderen, havde 2-3 gange større risiko for at udvikle modermærkekræft, end de kvinder som aldrig brugte solarium. Så man på kvinder i alle aldre, viste denne undersøgelse, at de, der brugte solarium mere end en gang om måneden, halvanden gang større risiko for at udvikle modermærkekræft end hos de kvinder, der aldrig gik i solarium (5). Op mod halvdelen af solariebrugerne udvikler irritation, rødme, kløe og udtørring af huden. Solarielys kan undertiden fremkalde og forværre soleksem. På sigt ældes huden tidligere end normalt. UV-stråling fra solarier forårsager også ændringer i hudens immunforsvar, der har betydning for den øgede risiko for kræft i huden (1). Hvis man alligevel vælger at lægge sig under de kunstige stråler, bør man altid bruge beskyttelsesbriller. Solariernes standard I Danmark har vi ingen formelle krav til uddannelse af personale i solarierne. Solarier skal følge EU-standarder for type, styrke og UV-stråling, men der stilles ikke krav til inspektion og regulering af UV-strålingen. Derfor kan man ikke vide, hvilken intensitet og hvilke bølgelænger det enkelte solarium udsender eller være sikker på, at man får den korrekte vejledning af eventuelt personale. Solarium og solskoldning Solarielys anvendes undertiden til at "forbrune" huden, inden man går ud i sommersolen eller rejser på solferie. Det er vigtigt at vide, at forbruningens beskyttende effekt mod solskoldning er lille (6). Vi anbefaler derfor, at man beskytter sig, når man er ude i solen - også, hvis man har været i solarium inden.

6 Solarium og D-vitamin Der er stor variation i, hvilken UV-stråling der er i solarier. Derfor ved man ikke præcist, hvor meget solariet kan bidrage med at danne D-vitamin. Det frarådes at bruge solarium som kilde til D-vitamin. Selvbrunende cremer Hvis man ønsker en brun kulør, kan selvbrunende cremer være et alternativ. Selvbrunere danner den brune farve i huden ved en kemisk proces og har ingen kendte bivirkninger. Huden får en brunhed, som ligner almindelig solbrændthed. Selvbrunere yder nogen beskyttelse i solen (7). Vi anbefaler, at man beskytter sig, når man er ude i solen - også, hvis man har brugt selvbruner. Læs mere En ekspertgruppe under WHO har gennemgået de videnskabelige undersøgelser, der har belyst sammenhængen mellem anvendelse af solarium og risiko for kræft i huden (8). Ekspertgruppen anbefaler et forbud mod solarier for alle under 18 år. Læs mere på og Referencer (1) Autier P. Perspectives in melanoma prevention: The case of sunbeds. Eur J Cancer 2004 Nov;40(16): (2) Exposure to Artificial UV Radiation and Skin Cancer. IARC- International Agency for Research on Cancer; Report No.: 1. (3) Guidelines on Limits of Exposure to Ultraviolet Radiation of Wavelengths Between 180 nm and 400 nm (Incoherent Optical Radiation). The International Non-Ionizing Radiation Committee of the International Radiation Protection Association. Health Phys 1985 Aug;49(2): (4) The International Agency for Research on Cancer Working Group on Artificial Ultraviolet (UV) Light and Skin Cancer (2006) "The Association of Use of Sunbeds with Cutaneous Malignant Melanoma and Other Skin Cancers: A Systematic Review" International Journal of Cancer 120: (5) Veierød, M.B. et al (2003) A prospective Study of Pigmentation, Sun Exposure, and Risk of Cutaneous Malignant Melanoma in Women. Journal of National Cancer Institute 95 (20): (6) Farschou A, Wulf H.C., Durability of the Sun Protection Factor Provided by Dihydroxyacetone. Photodermatol. Photoimmunol, Pthotomed 2004; 20: (7) Exposure to Artificial UV Radiation and Skin Cancer. IARC- International Agency for Research on Cancer; Report No.: 1. (8) WHO (17/03/2005) "The World Health Organisation recommends that no person under 18 should use a sunbed.

7 SOLBESKYTTELSE I DANMARK Kræft i huden skyldes i langt de fleste tilfælde, at man har været udsat for UV-stråling. Det er særlig vigtigt at beskytte børn og unge: Jo flere solskoldninger og jo mere UV-stråling man får i barndommen, des større risiko for at få kræft i huden. Fornuftige solvaner tidligt i livet kan reducere risikoen for solskoldninger og hudskader og nedsætte den samlede mængde UV-stråling, som huden bliver udsat for i et livsforløb. Tilsammen giver det mindre risiko for at få kræft i huden. Skru ned for solen mellem kl. 12 & 15 Når UV-indexet er 3 eller mere, anbefaler vi, at man beskytter sig i solen. I Danmark er det typisk i tidsrummet mellem kl. 12 & 15 fra april til september, når der er skyfrit eller kun få skyer på himlen. Man kan beskytte sig ved at følge de fire solråd: Siesta, Solhat, Solcreme, Sluk Solariet. Læs mere på Læs mere på Solintensiteten svinger hen over året, over dagen, ved skydække og ozonlagets tykkelse. Desuden har hudtypen betydning for, hvor meget stråling der kan trænge ind i huden (1). Skru ned for solen mellem kl. 12 & 15 Forsøg at flytte udendørsaktiviteter til skyggefulde områder mellem kl. 12 & 15. Hvis man er i direkte sol i dette tidsrum, er det vigtigt at beskytte sig ved at søge skygge, bruge tøj, hat og solcreme: Siesta Søg skygge mellem kl. 12 & 15. Vær opmærksom på, at man selv i skygge udsættes for stråling fra himlen, også selvom man ikke får direkte sol. UV-strålingen kan desuden reflekteres fra vand, sand, beton og sne (1). Dette gælder typisk på en solrig dag på stranden, hvor der kan være refleksion fra både vand og sand. Man får bedst beskyttelse under overdækning med stort udhæng, og hvis man ikke er i nærheden af reflekterende overflader. Solhat Brug hat med bred skygge, der dækker hoved og ører, og skygger for ansigt og nakke. Brug tøj, der beskytter nakke, krop, overarme og lår. Løstsiddende tøj af tætvævet stof giver bedst beskyttelse. Der findes tøj med særlig UV-beskyttelse. Solbriller giver god beskyttelse mod UV-stråling og skader på øjnene. Tætsiddende solbriller med sidebeskyttelse beskytter bedst. Solcreme Der kan altid trænge UV-stråling gennem solcreme. Benyt derfor ikke solcreme som primær beskyttelse, men der hvor tøjet ikke beskytter. Man må ikke bruge solcreme som en undskyldning for at være længe i solen. Hvor godt en solcreme beskytter afhænger af UV-strålingens intensitet, hudtypen, hvor meget solcreme man bruger og hvilken faktor. Vælg en solcreme som beskytter mod både UVA- og UVB-stråling med mellem beskyttelse. I udlandet bør man bruge højere faktor efter behov. Brug rigelige mængder solcreme én krop - én håndfuld. Undgå solcremer der indeholder stoffet 4-MBC (4-methylbenzylidenecamphor) til gravide og børn under 12 år. Dette stof findes kun i solcremer, der sælges i udlandet.

8 Sluk solariet Ved solariebrug bidrager strålingen væsentligt til den samlede UV-dosis, hvilket kan øge risikoen for at få kræft i huden. (5;6;7;8) Solbeskyttelse for gravide Gravide kvinder, og kvinder der spiser p-piller, anbefales at beskytte sig særlig godt i solen, da de har større risiko for at få permanente pigmentpletter fra solens UV-stråling (9). Referencer (1) Lautenschlager S, Wulf HC, Pittelkow MR, Photoprotection. The Lancet Vol 370; , (2) Tuchinda C, Srivannaboon S, Lim HW. Photoprotection by Window Glass, Automobile Glass, and Sunglasses. Journal of the American Academy of Dermatology 2006;54(5): (3) Autier P. Perspectives in Melanoma Prevention: The case of sunbeds. Eur J Cancer 2004 Nov;40(16): (4) The International Agency for Research on Cancer Working Group on Artificial Ultraviolet (UV) Light and Skin Cancer (2006) "The Association of Use of Sunbeds with Cutaneous Malignant Melanoma and Other Skin Cancers: A Systematic Review" International Journal of Cancer 120: (5) Exposure to Artificial UV Radiation and Skin Cancer. IARC- International Agency for Research on Cancer; Report No.: 1. (6) WHO (17/03/2005) "The World Health Organisation recommends that no person under 18 should use a sunbed. (7) Sun Protection Effect of Dihydroxyacetone. Farschou A, Janjua NR, Wulf HC, Arch Dermatol 2004;140: (8) Ecological Data on the Relation Between Sunbeds and Skin Cancer. Farschou A, Wulf HC, Photodermatol Photoimmutol Photomed, 2007;23: (9) Andersen K, Lomholt H, Thestrup-Pedersen K, Wulf HC, Klinisk Dermatologi og Venerologi, 2. udgave, Munksgaard Danmark 2006

9 SOLBESKYTTELSE FOR BØRN Fornuftige solvaner tidligt i livet kan reducere risikoen for solskoldninger, hudskader og kræft i huden senere i livet. Skru ned for solen mellem kl. 12 & 15 Jo oftere man udsættes for sol og solskoldninger i Når UV-indexet er 3 eller mere, anbefaler vi, at man barndommen, jo større er risikoen for at udvikle kræft i beskytter sig i solen. I Danmark er det typisk i tidsrummet huden (1;2). mellem kl. 12 & 15 fra april til september, når der er Skygge skyfrit eller kun få skyer på himlen. Man kan beskytte sig Børn beskyttes bedst mod UV-stråling ved at tilbringe ved at følge de fire solråd: Siesta, Solhat, Solcreme, mindre tid i direkte sol i de timer, hvor UV-strålingen er Sluk Solariet. Læs mere på stærkest. Det er mellem kl. 12 & 15 fra april til september. Solbeskyttelse for børn Omkring halvdelen af dagens samlede mængde UV-stråling Det er særlig vigtigt at beskytte børn i solen. Vuggestuer, falder i dette tidsrum. Børn bør have mulighed for - og børnehaver og skoler opfordres til at udarbejde en opfordres til - at søge skygge (3). solbeskyttelsespolitik med retningslinjer for en fornuftig Klæd børnene på med hat og let tøj adfærd i solen. Når børn leger udendørs mellem kl. 12 & 15, bør de have en bredskygget hat på, der dækker hoved og ører og skygger for ansigt og nakke. Det anbefales, at børnene bærer tøj, som mindst går til knæ og albuer. Løstsiddende tøj af tætvævet stof giver den bedste beskyttelse og er køligt, når det er varmt. Almindeligt tøj giver god beskyttelse mod solens UV-stråling. Ved særligt behov kan man købe tøj, fremstillet af tekstiler med indbygget UPF-faktor (UV Protection Factor), på 50 eller mere. Brug vandfast solcreme som beskytter mod UVA og UVB De steder, hvor huden ikke er dækket af tøj, skal huden smøres med solcreme fx på ansigt og hænder. Brug en vandfast solcreme, faktor 15 (mellembeskyttelse), som beskytter mod både UVA og UVB-stråling. I udlandet vælges en højere faktor efter behov. Husk, at solcreme ikke forhindrer al UV-stråling i at nå huden - en lille del vil altid trænge igennem. Smør med rigelige mængder, ca. 20 minutter før børnene går ud i solen. Benyt 20 ml solcreme til en hel barnekrop. Det svarer til en barnehåndfuld. Spædbørn, som ikke selv kan bevæge sig, skal holdes væk fra direkte sollys og behøver derfor ikke solcreme. Undgå solcremer, der indeholder stoffet 4-MBC (4-methylbenzylidenecamphor) til børn under 12 år og gravide. I Danmark kan man ikke købe solcreme med 4-MBC, men det sælges stadig i udlandet. Pas på solen i daginstitutionerne Solskoldning er en følge af at være for længe i solens UV-stråling og en risiko, som bør undgås. UV-stråling er desuden en risiko i arbejdsmiljøet for fx pædagoger og lærere, som ofte opholder sig mange timer udendørs på en arbejdsdag. Vuggestuer, børnehaver og skoler bør udarbejde en solbeskyttelsespolitik, der angiver, hvordan børn og medarbejdere beskyttes, når UV-indexet er 3 eller mere. Sådan en politik skal ses som en del af det generelle sikkerhedsreglement og virker bedst, hvis den er vedtaget i samarbejde mellem bestyrelse, medarbejdere, forældre og elever. Et forslag til en solpolitik kan downloades på Væn børnene til at lege i skyggen Indret legepladsen, så der er skygge, fx ved at plante træer eller sætte overdækninger eller solsejl op på områder, hvor børnene leger mest

10 aktivt at flytte aktiviteter ind i skyggen lave skyggefulde legehjørner og huler ved at fjerne lave grene fra træer og buske og hænge afdækning op Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden har udarbejdet en guide til planlægning af skygge på legepladser som kan hentes på Børn med mørk hud Børn med mørk hud har et naturligt forsvar mod solens UV-stråling. Men disse børn kan også blive skoldede og få hudskader. I daginstitutioner anbefaler vi, at alle børn smøres på lige fod. Vær rollemodel for børnene Børn lærer ved at efterligne. Hvis forældre, pædagoger og lærere beskytter sig mod solen, vil børnene omkring dem finde det naturligt at gøre det samme. Referencer (1) Marks R. Epidemiology of melanoma. Clin Exp Dermatol 2000 Sep;25(6): (2) Whiteman DC, Whiteman CA, Green AC. Childhood Sun Exposure as a Risk Factor for Melanoma: a Systematic Review of Epidemiologic Studies. Cancer Causes Control 2001 Jan;12(1): (3) Lautenschlager S, Wulf HC, Pittelkow MR, Photoprotection. The Lancet Vol 370; , 2007.

11 SOLCREME Den bedste måde at beskytte huden mod solens UV-stråling er at tilbringe mindre tid i direkte sol, især når UV-strålingen er stærkest. Udendørs beskytter man sig bedst ved at søge skygge og bruge knæ- og albuelang beklædning, bredskygget hat og solbriller. Vandfast solcreme, faktor 15 anbefales til de dele af kroppen, som ikke er dækket af tøj. Hvordan virker solcreme? Solcreme virker ved at bortfiltrere en del af UV-strålingen - enten med et kemisk eller fysisk filter. Det kemiske filter trænger ind i huden og opsuger solens stråling, mens det fysiske filter lægger sig som et hvidligt lag på huden og reflekterer strålingen. Solcreme kan ikke give 100% beskyttelse mod solen idet en mindre del af strålingen altid trænger ind i huden (1;2). Skru ned for solen mellem kl. 12 & 15 Når UV-indexet er 3 eller mere, anbefaler vi, at man beskytter sig i solen. I Danmark er det typisk i tidsrummet mellem kl. 12 & 15 fra april til september, når der er skyfrit eller kun få skyer på himlen. Man kan beskytte sig ved at følge de fire solråd: Siesta, Solhat, Solcreme, Sluk Solariet. Læs mere på Solcreme Når man vælger at beskytte sig med solcreme, anbefales vandfast solcreme, faktor 15. Solcreme bør hverken være første eller eneste valg af solbeskyttelse. Brug aldrig solcreme til at forlænge tiden i solen. Hvilken type solcreme? Solbeskyttelsespræperater kan købes som creme, lotion eller gel - alle virker lige godt. Vælg altid en vandfast solcreme, da den holder bedre. Faktor 15 er god til de fleste danskere uanset alder, når man er i Danmark. Hvis man har meget sart eller lys hud eller rejser til lande tættere på Ækvator, skal man bruge højere faktor end 15. Alkoholbaserede solcremer er mindre klistrede og fedtede. De tørrer hurtigere end en mælket lotion eller creme til gengæld kan de irritere følsom hud. Vi fraråder brug af sollotion i sprayform, da det kan være svært at dosere i korrekte mængder. Ikke alle solcremer har samme indholdsstoffer. Reagerer huden på en solcreme, så tal med apoteket eller lægen for at finde en med andre indholdsstoffer. Det er altid en god idé at skifte mellem forskellige kosmetiske produkter. Der findes ingen undersøgelser af risici ved at bruge solcreme dagligt. Derimod ved vi, at for meget sol på ubeskyttet hud øger risikoen for at få kræft i huden betydeligt. Stoffet 4-MBC (4-methylbenzylidenecamphor) er et UV-filter, der indgår i nogle solcremer. Stoffet er under mistanke for at være hormonforstyrrende, og det frarådes til gravide og børn under 12 år. I Danmark kan man ikke købe solcreme med 4-MBC, men det sælges stadig i udlandet. Hvad betyder solbeskyttelsesfaktoren? Solcremer skal være mærket med faktortal eller SPF (Sun Protection Factor), og virkningen skal kunne dokumenteres. Faktoren er et forholdstal, man finder frem til ved at måle hvor meget stråling, der skal til for at give rødme i hud med solcreme på, i forhold til hud uden solcreme. Faktortallet er kun vejledende. Hvor længe en person er om at få en solskoldning afhænger af tidspunktet på dagen og året, mængden af UV-stråling, skydække og hudtype. Desuden har det betydning, hvor meget solcreme man smører sig med, samt om huden er i kontakt med vand, sand, sved eller tøj. (2) For at nedsætte risikoen for at få kræft i huden og ældning af huden, bør solcremer både beskytte mod UVA- og UVBstråling (3).

12 EU har henstillet til producenterne af solcreme, at produkterne fra 2008 bør mærkes i forskellige kategorier afhængig af, hvor godt de beskytter. Mærkningen skal følge nedenstående skema. Endvidere skal produkterne også beskytte mod UVA-stråling svarende til mindst en tredjedel af UVB-beskyttelsen. Kategori Lav beskyttelse Mellem beskyttelse Høj beskyttelse Meget høj beskyttelse Solbeskyttelsesfaktor (SPF) Hvor meget solcreme? Hvis en solcreme skal være effektiv, skal den bruges i rigelige mængder og smøres let ind i huden ca. 20 minutter inden ophold i solen. Solcremen bør være et supplement til andre former for beskyttelse som skygge og tøj. Undersøgelsen "Danskernes Solvaner 2004" viser, at ca. 65% af alle danskere ikke ved, hvor meget solcreme, man skal bruge (4). Typisk smøres med ¼ af den anbefalede mængde. Hvis man ikke bruger nok solcreme, reduceres solcremens virkning. En SPF 16 beskytter med SPF 2, hvis der smøres med 1/4 af den anbefalede mængde (5). For at opnå den beskyttelse som står på flasken, skal en voksen bruge 40 ml solcreme til at dække hele kroppen. Børn skal bruge cirka det halve. En flaske med 200 ml solcreme rækker altså kun til en enkelt dag på stranden for en hel familie. En god tommelfingerregel er: En god håndfuld solcreme til én krop. Eller for de voksne: 1 teskefuld pr. arm og ben, 1 teskefuld til kroppens forside og 1 til bagsiden - samt 1 til ansigt, nakke og ører. Er de dyre cremer bedre end de billige? Enhver solcreme med både UVA- og UVB-beskyttelse og faktor 15 eller højere vil give god beskyttelse, hvis man bruger den rigtigt. Holdbarheden af solcreme Hvis solcremer opbevares ved stuetemperatur, er holdbarheden typisk to til tre år i uåbnet tilstand, og typisk 12 måneder efter åbning. Hvis solcreme udsættes for høj varme - fx i handskerummet i en varm bil eller i solen på stranden - vil produktet miste sin virkning med tiden. Hvis solcremen er blevet beskidt, skifter farve eller lugter, skal den smides ud (6). Referencer (1) The Australian Photobiology Testing Facility (APTF). How A Sunscreen Works Ref Type: Internet Communication (2) Lautenschlager S, Wulf HC, Pittelkow MR, Photoprotection. The Lancet Vol 370; , (3) Exposure to Artificial UV Radiation and Skin Cancer. IARC- International Agency for Research on Cancer; Report No.: 1. (4) Danskernes Solvaner 2004, Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse, 2005 (5) Farschou A, Wulf HC, The Relation Between Sun Protection Factor and Amount of Sunscreen Applied In Vivo. Br. J Dermatology, 2007;156: (6) Jemec GBE, Renneberg J, Wulf HC, Microbiology of Sunscreens in Use, Dermatosen 45: , 1997

13 SOLFERIE I UDLANDET På en skyfri sommerdag i Danmark, kan UV-indexet komme op på 7, mens det på en skyfri dag ved Skru ned for solen mellem kl. 12 & 15 ækvator, kan komme op på 15. På solferie er man oftest Når UV-indexet er 3 eller mere, anbefaler vi, at man mere udendørs end sædvanlig og derfor er der god beskytter sig i solen. I Danmark er det typisk i grund til at være særlig påpasselig med at beskytte sig tidsrummet mellem kl. 12 & 15 fra april til september, når mod UV-strålingen. der er skyfrit eller kun få skyer på himlen. Man kan UV-indexet i lande ved Ækvator beskytte sig ved at følge de fire solråd: Siesta, Solhat, Solhøjden er afgørende for UV-indexet. Derfor gælder Solcreme, det, at jo tættere man er på Ækvator, des større er UVindexet. Højden over havets overflade betyder også Sluk Solariet. Læs mere på Solferie i udlandet noget: På en bjergtop er UV-strålingen stærkere end I lande tæt på ækvator kan UV-indexet blive meget højt, ved havoverfladen samme sted. Det skyldes, at der er derfor er det særlig vigtigt at beskytte sig. Det anbefales mindre overliggende atmosfære til at absorbere den at bruge solcreme med højere faktor, fx faktor 30. Det skadelige stråling. Ozonlaget absorberer en stor del af kan være nødvendigt at beskytte sig med de tre solråd den skadelige UV-stråling. Ozonlaget varierer med også uden for tidsrummet mellem kl. 12 & 15. årstiden. Men tættere på Ækvator er ozonlaget altid tyndere end over Danmark, og solen står altid højere på himlen. UV-indexet er derfor altid større tættere på Ækvator. Skru ned for solen På solferier i udlandet anbefaler vi at bruge solcreme med høj beskyttelse. Derudover kan det være nødvendigt at beskytte sig med de tre solråd også uden for tidsrummet mellem kl. 12 & 15: Siesta Søg skygge mellem kl. 12 & 15. Vær opmærksom på, at man selv i skygge udsættes for stråling fra himlen, også selvom man ikke får direkte sol. UV-strålingen kan desuden reflekteres fra vand, sand, beton og sne (1). Dette gælder typisk på en solrig dag på stranden, hvor der kan være refleksion fra både vand og sand. Man får bedst beskyttelse under overdækning med stort udhæng, og hvis man ikke er i nærheden af reflekterende overflader. Solhat Brug hat med bred skygge, der dækker hoved og ører, og skygger for ansigt og nakke. Brug tøj, der beskytter nakke, krop, overarme og lår. Løstsiddende tøj af tætvævet stof giver bedst beskyttelse. Der findes tøj med særlig UV-beskyttelse. Solbriller giver god beskyttelse mod UV-stråling og skader på øjnene. Tætsiddende solbriller med sidebeskyttelse beskytter bedst. Solcreme I lande tættere på Ækvator skal man bruge solcreme med høj beskyttelse. Der kan altid trænge UV-stråling gennem solcreme. Benyt derfor ikke solcreme som primær beskyttelse, men der hvor tøjet ikke beskytter. Man må ikke bruge solcreme som en undskyldning for at være længe i solen. Hvor godt en solcreme beskytter afhænger af UV-strålingens intensitet, hudtypen, hvor meget solcreme man bruger og hvilken faktor. Vælg en solcreme som beskytter mod både UVA- og UVB-stråling med høj beskyttelse. Brug rigelige mængder solcreme én krop - én håndfuld. Undgå solcremer der indeholder stoffet 4-MBC (4-methylbenzylidenecamphor) til gravide og børn under 12 år. Dette stof findes kun i solcremer, der sælges i udlandet.

14 Referencer (1) Kroman N, Wulf HC, Eriksen P, Brodthagen H, Relative Ultraviolet Spectral Iintensity of Direct Solar Radiation, Sky Radiation and Surface Reflections, Photodematol 1986;3: (2) Tuchinda C, Srivannaboon S, Lim HW. Photoprotection by Window Glass, Automobile Glass, and Sunglasses. Journal of the American Academy of Dermatology 2006;54(5):845-54

15 SOL OG SPÆDBØRN Spædbørn, som ikke kan kravle eller gå, bør beskyttes mod UV-stråling. Jo oftere man udsættes for sol og Skru ned for solen mellem kl. 12 & 15 solskoldninger i barndommen, des større er risikoen for at udvikle kræft i huden (1;2). Her beskrives det, Når UV-indexet er 3 eller mere, anbefaler vi, at man hvordan man kan beskytte spædbarnet mod solens UVstråling. mellem kl. 12 & 15 fra april til september, når der er beskytter sig i solen. I Danmark er det typisk i tidsrummet skyfrit eller kun få skyer på himlen. Man kan beskytte sig Skygge ved at følge de fire solråd: Siesta, Solhat, Solcreme, Skygge skærmer for solens direkte UV-stråling. Vælg en Sluk Solariet. Læs mere på barnevogn eller klapvogn hvor kalechen, og evt. en parasol, kan indstilles, så barnet altid er i skygge for Sol og spædbørn direkte sol. Spædbørn skal beskyttes mod solens UV-stråling, ved at barnet holdes i skygge. Skygge skærmer for solens direkte stråling, men en stor del af UV-strålingen kommer fra den øvrige himmel (3). UV-stråling kan også reflekteres fra omgivende overflader såsom vand, sand og sne (3). Hvis UV-strålingen er høj, kan det derfor være nødvendigt at beskytte spædbørn med tøj, også når barnet er i skyggen. Solhat og tøj Tildækning af huden er den bedste beskyttelse mod UV-stråling. Vælg en hat, der beskytter barnets ansigt, hals, nakke og ører, f.eks. en bøllehat med bred skygge eller en legionærhat med en blød skygge bagpå, som let folder sig sammen, når barnet ligger ned. Klæd spædbarnet i løstsiddende tøj, som dækker arme og ben. Naturfibre er normalt de køligste, og jo tættere stoffet er vævet, jo højere er beskyttelsen mod UV-stråling. Pas på, at spædbarnet ikke får det for varmt (4). Solcreme Spædbørn, som ikke kan kravle eller gå, skal holdes væk fra direkte sollys, og behøver derfor ikke bruge solcreme. Referencer (1) Marks R. Epidemiology of melanoma. Clin Exp Dermatol 2000 Sep;25(6): (2) Whiteman DC, Whiteman CA, Green AC. Childhood Sun Exposure as a Risk Factor for Melanoma: a Systematic Review of Epidemiologic Studies. Cancer Causes Control 2001 Jan;12(1): (3) Intersun- The Golbal UV Project. A Guide and Compendium. Geneva: World Health Organisation; (4) Lautenschlager S, Wulf HC, Pittelkow MR, Photoprotection. The Lancet Vol 370; , 2007.

16 ULTRAVIOLET STRÅLING Solens stråling Solen udsender forskellige typer stråling. Dels synlig stråling (lys), dels usynlig stråling, som fx infrarød stråling (varmestråling) og ultraviolet (UV-)stråling. UV-stråling kan man umiddelbart hverken se eller mærke. Både UV-stråling fra solen og UV-stråling fra kunstige kilder (fx solarier) kan forårsage skoldninger, for tidlig ældning af huden (rynker), øjenskader og kan medvirke til kræft i huden (1;2). WHO har fastslået, at UV-stråling kan være kræftfremkaldende (3). UV-strålingens ABC UV-strålingen fra solen består af UVA-, UVB- og UVC-stråling. Det er kun UVA- og UVB-stråling, der trænger gennem atmosfæren og når jorden. UVC-stråling stoppes helt af ozonlaget og atmosfærens ilt. UVB-stråling stoppes delvist af ozonlaget, mens UVA-stråling trænger næsten uhindret gennem atmosfæren. Skru ned for solen mellem kl. 12 & 15 Når UV-indexet er 3 eller mere, anbefaler vi, at man beskytter sig i solen. I Danmark er det typisk i tidsrummet mellem kl. 12 & 15 fra april til september, når der er skyfrit eller kun få skyer på himlen. Man kan beskytte sig ved at følge de fire solråd: Siesta, Solhat, Solcreme, Sluk Solariet. Læs mere på Ultraviolet stråling Det frarådes, at udsætte sig for ultraviolet (UV-)stråling fra sol og solarium i overdreven grad, da UV-stråling kan give solskoldninger, rynker, øjenskader og kræft i huden (1;2). WHO har fastslået, at UV-stråling kan være kræftfremkaldende (3). Tidligere troede man, at det kun var UVB-stråling, som forårsager kræft i huden. Nu ved man, at både UVA- og UVB-stråling er skadelig. UVA-stråling trænger dybere ned i huden og kan give for tidlig ældning af huden (rynker), øjenskader og kræft i huden. UVB-stråling giver især anledning til solskoldninger og på lang sigt solskader i form af ru pletter, pigmentpletter og kræft i huden. (1) UV-indexet - et mål for UV-strålingens intensitet UV-indexet er et internationalt mål for intensiteten af den skadelige UVstråling. I Danmark måles og beregnes UV-indexet dagligt og udsendes med vejrudsigten fra DMI og TV2-vejret. UV-indexet kan ses eller modtages via SMS eller på Se mere om solvarsling på I Danmark er UV-indexet højst 1 på en vinterdag og højst 7 på en sommerdag. Det højeste UV-index ses i middagstimerne, når solen står højt på himlen, og når det er skyfrit. Ved Ækvator kan UV-indexet blive op til 15 og i højtliggende bjergområder op til 20. Når UV-indexet er 3 eller mere, anbefaler vi, at man beskytter sig mod solens UV-stråling for at undgå risiko for hudskader. Faktorer der har indflydelse på UV-indexet Flere faktorer bestemmer UV-indexets størrelse og dermed risikoen for skoldninger og hudskader. UV-indexet varierer med årstiden (solhøjde) og tidspunkt på dagen: det er størst, når solen står højest på himlen, og det er 0, når solen er under horisonten. Ca. halvdelen af dagens samlede UV-stråling falder mellem kl. 12 & 15. Derfor skal man være særlig opmærksom på at beskytte sig i dette tidsrum. UV-indexet afhænger også af ozonlagets tykkelse: Jo tykkere ozonlag, des lavere UV-index. UV-indexet er et mål for intensiteten af solens UV-stråling. I Danmark er UV-indexet midt på dagen højst 1 om vinteren og højst 7 på en sommerdag med sol fra skyfri himmel.

17 UV-strålingen trænger forholdsvis uhindret igennem, når der er få skyer på himlen, mens mørke regnskyer næsten fuldstændigt bremser UV-strålingen. Der er ingen direkte sammenhæng mellem UV-strålingens intensitet (UV-index) og luftens temperatur. Derfor kan UV-strålingen være stærk, selv på kølige dage og/eller i gråvejr. UV-stråling fra omgivelserne Overflader som sne, lyst sand og vand reflekterer store mængder UV-stråling. Vær derfor ekstra forsigtig, når du er i nærheden af disse overflader (4). UV-stråling bag vinduet Almindeligt vinduesglas og glas i f.eks. bilruder stopper næsten al UVB- og ca. en trejdedel af UVA-strålingen. Laminerede bilforruder blokerer for al UVB- og det meste af UVA-strålingen (5). Kunstig UV-stråling Solarier udsender en koncentreret UV-stråling, der indeholder mere UVA-stråling end middagssolen, men mindre UVBstråling (6). Flere undersøgelser viser sammenhæng mellem solariebrug og risikoen for at udvikle kræft i huden (7;8). Kunstig UV-stråling forekommer ved forskellige former for svejse- og skæreprocesser, i gas- eller damplamper til belysning eller til hærdning af maling og lak. Desuden er der UV-stråling fra metalpresser, som arbejder ved høje temperaturer. Arbejder man i et sådant miljø, skal man beskytte sig med særligt udstyr. Læs mere på UV-stråling og kosmetik I de senere år er der kommet kosmetiske produkter på markedet, der får hudens yderste lag til at skalle af (bl.a. peelingprodukter). Den tyndere hud øger hudens følsomhed for sollys. Flere typer af medicin øger ligeledes hudens solfølsomhed, især over for UVA-stråling. Hvis man bruger sådanne produkter, skal man være særlig omhyggelig med at vælge solbeskyttelse, der også beskytter mod UVA-stråling. Referencer (1) Guidelines on Limits of Exposure to Ultraviolet Radiation of Wavelengths Between 180 nm and 400 nm (Incoherent Optical Radiation). The International Non-Ionizing Radiation Committee of the International Radiation Protection Association. Health Phys 1985 Aug;49(2): (2) Scientific Comittee on Consumer Products - SCCP. Preliminary Opinion on: Biological Effects of Ultraviolet Radiation Relevant to Health with Particular Reference to Sun Beds For Cosmetic Purpose. European Commission - Health Consumer Protection Directorate-General; Report No.: (3) World Health Organization, International Agency for Research on Cancer: Solar and Ultraviolet Radiation, IARC Monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans, last updated 11. November 1997 (4) Kromann N, Wulf HC, Eriksen P, Brodthagen H. Relative Ultraviolet Spectral Intensity of Direct Solar Radiation, Sky Radiation and Surface Reflections. Prodermatol 1986;3: (5) (6) Autier P. Perspectives in melanoma prevention: The case of sunbeds. Eur J Cancer 2004 Nov;40(16): (7) Farschou A, Wulf H.C., Durability of the sun protection factor provided by dihydroxyacetone. Photodermatol. Photoimmunol, Pthotomed 2004; 20: (8) Veierød, M.B. et al (2003) A prospective Study of Pigmentation, Sun Exposure, and Risk of Cutaneous Malignant Melanoma in Women. Journal of National Cancer Institute 95 (20):

FAKTAARK OM SOLBESKYTTELSE OG KRÆFT I HUDEN

FAKTAARK OM SOLBESKYTTELSE OG KRÆFT I HUDEN FAKTAARK OM SOLBESKYTTELSE OG KRÆFT I HUDEN Følgende ni faktaark om - D-vitamin - Kræft i huden - Solarium - Solbeskyttelse i Danmark - Solbeskyttelse for børn - Solcreme - Solferie i udlandet - Sol og

Læs mere

FAKTAARK OM SOLBESKYTTELSE OG KRÆFT I HUDEN

FAKTAARK OM SOLBESKYTTELSE OG KRÆFT I HUDEN FAKTAARK OM SOLBESKYTTELSE OG KRÆFT I HUDEN Følgende ni faktaark om - D-vitamin - Kræft i huden - Solarium - Solbeskyttelse i Danmark - Solbeskyttelse for børn - Solcreme - Solferie i udlandet - Sol og

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET I dette hæfte finder du spørgsmål og svar til hver kategori på Solhjulet. Der er i alt 8 kategorier med 3-4 spørgsmål til hhv. voksne og børn. De rigtige svar er markeret

Læs mere

SKYGGE, SOLHAT, SOLCREME OG SLUK SOLARIET

SKYGGE, SOLHAT, SOLCREME OG SLUK SOLARIET Sol SOL Selv om du holder af solen, så nyd den med måde, og undgå at blive solskoldet. Overdreven solbadning uden beskyttelse kan give varige hudskader og føre til kræft i huden. Huden bliver også ødelagt,

Læs mere

Sommer, solskin og solsikker. hinanden i solen

Sommer, solskin og solsikker. hinanden i solen Sommer, solskin og solsikker Pas på hinanden i solen Pas på de små solstråler Siesta. Solhat. Solcreme. Alle børn nyder at lege udenfor i solen og varmen. Og ophold i solen er både sundt og dejligt, men

Læs mere

Nemme. at smøre ind. og fedter ikke

Nemme. at smøre ind. og fedter ikke Nemme at smøre ind og fedter ikke Nyd solen med 100% OMTANKE Matas SolStriber er både skånsomme og nemme at smøre ind. De indeholder hverken parabener, phthalater eller farvestoffer, men gør præcis, hvad

Læs mere

Solbeskyttelse. de seneste år skyldes overdreven solbadning. Pas på solen. Den voldsomme stigning i hud- og modermærkekræft

Solbeskyttelse. de seneste år skyldes overdreven solbadning. Pas på solen. Den voldsomme stigning i hud- og modermærkekræft Solbeskyttelse Pas på solen. Den voldsomme stigning i hud- og modermærkekræft de seneste år skyldes overdreven solbadning og brug af solarium. Men der er andet end solcreme, der kan beskytte din hud. Nyd

Læs mere

Fotobiologi Solens effekt på huden

Fotobiologi Solens effekt på huden Fotobiologi Solens effekt på huden Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Lys er betegnelsen for det lille område af elektromagnetisk stråling som opfattes af øjet Bølgelængder fra 400 nm 760

Læs mere

Solkassen. Vejledning KRÆFTENS BEKÆMPELSE OG TRYGFONDENS SOLKAMPAGNE

Solkassen. Vejledning KRÆFTENS BEKÆMPELSE OG TRYGFONDENS SOLKAMPAGNE Vejledning KRÆFTENS BEKÆMPELSE OG TRYGFONDENS SOLKAMPAGNE Vejledning Kære frivillig, Tak fordi du vil hjælpe med at fortælle om, hvordan man kan forebygge kræft i huden! Med denne vejledning får du et

Læs mere

Almindelig hudkræft. (non-melanom hudkræft)

Almindelig hudkræft. (non-melanom hudkræft) Almindelig hudkræft (non-melanom hudkræft) Solen øger risikoen for almindelig hudkræft UV-stråling øger risikoen for skader på huden. Både UVstråling fra solen og kunstige lyskilder såsom solarier kan

Læs mere

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm Hudlægen informerer om Basalcelle hudkræft Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/cb/cb.htm (1 of 5)04-01-2006 08:02:05 BASALCELLE HUDKRÆFT Huden er den del af kroppen,

Læs mere

Du kan beskytte dig i solen ved at følge nogle få gode råd. Husk: Siesta, Solhat, Solcreme og Sluk solariet

Du kan beskytte dig i solen ved at følge nogle få gode råd. Husk: Siesta, Solhat, Solcreme og Sluk solariet Du kan beskytte dig i solen ved at følge nogle få gode råd Husk: Siesta, Solhat, Solcreme og Sluk solariet Siesta Skru ned for solen mellem 12 og 15, når UV-indekset er 3 eller mere. I skyggen af et træ

Læs mere

Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009.

Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: SolData Instruments v/frank Bason og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse Illustrationer: Maiken Nysom, Tripledesign

Læs mere

ACTINICA LOTION. Actinica Lotion beskytter huden mod UV-stråling og forebygger visse former for hudkræft

ACTINICA LOTION. Actinica Lotion beskytter huden mod UV-stråling og forebygger visse former for hudkræft ACTINICA LOTION FOREBYGGER visse former for HUDKRÆFT Actinica Lotion beskytter huden mod UV-stråling og forebygger visse former for hudkræft 2 Hvad er hudkræft? Hudkræft er den mest almindelige kræftform.

Læs mere

OPLYSNINGSMØDE FOR PERSONER DER ER OPERERET FOR MODERMÆRKEKRÆFT

OPLYSNINGSMØDE FOR PERSONER DER ER OPERERET FOR MODERMÆRKEKRÆFT OPLYSNINGSMØDE FOR PERSONER DER ER OPERERET FOR MODERMÆRKEKRÆFT Plastikkirurgisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Kantinen Oplægsholdere i dag Fra Plastikkirurgisk Afdeling Læge Sygeplejerske Fra Kræftens

Læs mere

INFORMATIONSMØDE FOR PERSONER DER ER OPERERET FOR MODERMÆRKEKRÆFT

INFORMATIONSMØDE FOR PERSONER DER ER OPERERET FOR MODERMÆRKEKRÆFT INFORMATIONSMØDE FOR PERSONER DER ER OPERERET FOR MODERMÆRKEKRÆFT Plastikkirurgisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Kantinen Oplægsholdere i dag Fra Plastikkirurgisk Afdeling Læge Sygeplejerske Fra

Læs mere

Guide: Sådan opdager du hudkræft i tide

Guide: Sådan opdager du hudkræft i tide Guide: Sådan opdager du hudkræft i tide Danmark har en rigtig kedelig rekord - nemlig rekorden i flest nye tilfælde af hudkræft. Og antallet stiger stadig. Se her, hvad du skal kigge efter. Februar 2013

Læs mere

SKRU NED. guide til en solsikker legeplads

SKRU NED. guide til en solsikker legeplads SKRU NED FOR S LEN guide til en solsikker legeplads SKRU NED FOR SOLEN MELLEM 12 OG 15 3 HVORDAN BLIVER I SOLSIKRE? 4 HVAD ER UV-STRÅLING? 5 DEN INDIREKTE STRÅLING 6 HVAD ER KRÆFT I HUDEN? 7 SOLSKOLDNINGER

Læs mere

SKRU NED. guide til en solsikker legeplads

SKRU NED. guide til en solsikker legeplads SKRU NED FOR S LEN guide til en solsikker legeplads SKRU NED FOR SOLEN MELLEM 12 OG 15 3 HVORDAN BLIVER I SOLSIKRE? 4 HVAD ER UV-STRÅLING? 5 VÆR OPMÆRKSOM PÅ DEN INDIREKTE STRÅLING 6 HVAD ER KRÆFT I HUDEN?

Læs mere

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke? Opgave 1 Quiz og byt Klip langs de stiplede linier Modul 1 Hvad får du lyst til, når det er sommer? Har du været på sol-ferie? Hvad gør solen ved dit humør? Tæl til 10, men skift alle ulige tal ud med

Læs mere

Børn og unges solarievaner 2008

Børn og unges solarievaner 2008 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Børn og unges solarievaner 2008 Forebyggelses- og Dokumentationsafdelingen Børn og unges solarievaner 2008 Camilla Thorgaard (att. cth@cancer.dk tlf. 35 25

Læs mere

Hudkræft. hos nyretransplanterede

Hudkræft. hos nyretransplanterede Hudkræft hos nyretransplanterede Forord Hudkræft er den mest almindelige type kræft. Risikoen for hudkræft er større hos alle transplanterede. Alt efter typen af hudkræft kan transplanterede have op til

Læs mere

Solundersøgelsen 2008

Solundersøgelsen 2008 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Solundersøgelsen 2008 - En kortlægning af danskernes solvaner Forebyggelses- og Dokumentationsafdelingen Solundersøgelsen 2008 En kortlægning af danskernes

Læs mere

UV-stråling. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009.

UV-stråling. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: SolData Instruments v/frank Bason og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse Illustrationer: Maiken Nysom, Tripledesign

Læs mere

Danskernes solvaner på solferier 2010

Danskernes solvaner på solferier 2010 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Danskernes solvaner på solferier 2010 Forebyggelses- og Dokumentationsafdelingen Danskernes solvaner på solferier 2010 Forfattere: Anne Friis Krarup Camilla

Læs mere

Solundersøgelsen 2010

Solundersøgelsen 2010 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Solundersøgelsen 2010 - En kortlægning af danskernes solvaner i den danske sommer Forebyggelses- og Dokumentationsafdelingen Solundersøgelsen 2010 Forfattere:

Læs mere

Hvem står bag SolSikker?

Hvem står bag SolSikker? Hvem står bag SolSikker? Informations- og legehæfte til legestuen Børneulykkesfonden arbejder for at skabe sikre rammer for danske børn i hjemmet, i trafikken og til sport/fritidsaktiviteter uden at gå

Læs mere

FOTODYNAMISK BEHANDLING MED DAGSLYS

FOTODYNAMISK BEHANDLING MED DAGSLYS FOTODYNAMISK BEHANDLING MED DAGSLYS Til behandling af milde og moderate aktiniske keratoser Patientinformation, som udleveres af behandlende sundhedspersonale 2 Hvad er aktiniske keratoser eller solare

Læs mere

INDHOLD. huden passer på os 04. Redaktion og tekst. Experimentarium: Joakim Bækgaard. Ida Toldbod. Sheena Laursen. Kræftens Bekæmpelse og

INDHOLD. huden passer på os 04. Redaktion og tekst. Experimentarium: Joakim Bækgaard. Ida Toldbod. Sheena Laursen. Kræftens Bekæmpelse og SOLEN OG HUDEN 1 Redaktion og tekst Experimentarium: Joakim Bækgaard Ida Toldbod Sheena Laursen Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne: Anne Bach Waagstein Iben Bentzen Tak for input til forsøgsudvikling

Læs mere

Solundersøgelsen 2009

Solundersøgelsen 2009 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Solundersøgelsen 2009 - En kortlægning af danskernes solvaner Forebyggelses- og Dokumentationsafdelingen Solundersøgelsen 2009 Forfattere: Camilla Thorgaard

Læs mere

SOLEN OG HUDEN. lærervejledning

SOLEN OG HUDEN. lærervejledning SOLEN OG HUDEN lærervejledning 1 Redaktion og tekst Experimentarium: Joakim Bækgaard Ida Toldbod Sheena Laursen Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne: Anne Bach Waagstein Iben Bentzen INDHOLD

Læs mere

Til behandling af aktiniske keratoser, basalcellehudkræft og Bowens sygdom. Patientinformation, som udleveres af behandlende læge.

Til behandling af aktiniske keratoser, basalcellehudkræft og Bowens sygdom. Patientinformation, som udleveres af behandlende læge. Fotodynamisk TERAPI Til behandling af aktiniske keratoser, basalcellehudkræft og Bowens sygdom Patientinformation, som udleveres af behandlende læge. 2 Aktiniske keratoser, basalcellehudkræft og Bowens

Læs mere

Opdag hudkræft i tide

Opdag hudkræft i tide Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan tjekker du dig selv Disse modermærker skal du være opmærksom på Opdag hudkræft i tide 24 sider Modermærkekræft INDHOLD I DETTE

Læs mere

Danskernes solvaner i den danske sommer 2015

Danskernes solvaner i den danske sommer 2015 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden [Skriv tekst] Danskernes solvaner i den danske sommer 2015 - en kortlægning Danskernes solvaner i den danske sommer 2015 - en kortlægning Denne rapport er

Læs mere

Nemme. at smøre ind. og fedter ikke MATAS. made by

Nemme. at smøre ind. og fedter ikke MATAS. made by Nemme at smøre ind og fedter ikke made by MATAS Nyd solen med 100% OMTANKE Matas SolStriber er både skånsomme og nemme at smøre ind. De indeholder hverken parabener, MI, phthalater eller farvestoffer,

Læs mere

Danskernes solvaner i den danske sommer 2013

Danskernes solvaner i den danske sommer 2013 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden [Skriv tekst] Danskernes solvaner i den danske sommer 2013 - en kortlægning Danskernes solvaner i den danske sommer 2013 - en kortlægning Denne rapport er

Læs mere

Solarium hvad skal jeg vide?

Solarium hvad skal jeg vide? 216 HUDKRÆFT Solarium hvad skal jeg vide? Anja Philip I denne artikel gives der en meget veldokumenteret status over vor viden om de skadelige virkninger af UV-strålingen i solarier. Vidste du, at brug

Læs mere

introtekst Q3_A Velkommen til undersøgelsen. Tryk på "Næste" når du er klar til at starte. Er du... Mand Kvinde Hvad er dit fødselsår?

introtekst Q3_A Velkommen til undersøgelsen. Tryk på Næste når du er klar til at starte. Er du... Mand Kvinde Hvad er dit fødselsår? introtekst Velkommen til undersøgelsen. Tryk på "Næste" når du er klar til at starte. Q1 Er du... Mand Kvinde Q2 Hvad er dit fødselsår? Q3_A Hvilken region er du bosat i? Region Hovedstaden Region Sjælland

Læs mere

Fakta. Sundhedsstyrelsens udtalelse af 7. oktober 2011 præciseret i mail af 23. januar 2012

Fakta. Sundhedsstyrelsens udtalelse af 7. oktober 2011 præciseret i mail af 23. januar 2012 N O T A T SVAR PÅ SPØRGSMÅL FRA SIKKERHEDS- STYRELSEN SAMT VURDERING AF RISIKO VED BØRNS OG UNGES UDSÆTTELSE FOR UV-LYS FRA SOLARIER s udtalelse af 7. oktober 2011 præciseret i mail af 23. januar 2012

Læs mere

Danskernes solvaner i sommerferien 2015

Danskernes solvaner i sommerferien 2015 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Danskernes solvaner i sommerferien 2015 en ugebaseret dataindsamling Danskernes solvaner i sommerferien 2015 en ugebaseret dataindsamling Denne rapport er

Læs mere

Guide. Opdag modermærkekræft i tide. sider. Tjek dig selv Se de farlige typer modermærker. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. Opdag modermærkekræft i tide. sider. Tjek dig selv Se de farlige typer modermærker. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Opdag modermærkekræft i tide Tjek dig selv Se de farlige typer modermærker Modermærkekræft INDHOLD: Vi har rekord i kræft...

Læs mere

Børn og unges solarievaner 2009

Børn og unges solarievaner 2009 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Børn og unges solarievaner 2009 Forebyggelses- og Dokumentationsafdelingen Børn og unges solarievaner 2009 Anne Friis Krarup Camilla Thorgaard (att. cth@cancer.dk

Læs mere

Danskernes solvaner i den danske sommer 2011

Danskernes solvaner i den danske sommer 2011 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Danskernes solvaner i den danske sommer 2011 - en kortlægning Danskernes solvaner i den danske sommer 2011 - en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix/Iris. Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider FARLIGE SOLARIER: Så meget øges din kræftrisiko

Guide. Foto: Scanpix/Iris. Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider FARLIGE SOLARIER: Så meget øges din kræftrisiko Foto: Scanpix/Iris Guide Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 28 sider FARLIGE SOLARIER: Så meget øges din kræftrisiko INDHOLD: Solcentre lokker med falske løfter...4 FAKTA: Så meget

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix/Iris. August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider MODERMÆRKER: Harmløse - eller kræft?

Guide. Foto: Scanpix/Iris. August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider MODERMÆRKER: Harmløse - eller kræft? Foto: Scanpix/Iris Guide August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider MODERMÆRKER: Harmløse - eller kræft? VARME SOMRE GIVER KRÆFT INDHOLD: Vamre somre giver kræft...4 Modermærkekræft

Læs mere

Sommer dufter af sol intet andet

Sommer dufter af sol intet andet Solguide Juni 2013 Sommer dufter af sol intet andet Hos Derma dufter sommer af sol, friske jordbær, blomster og hav. Alle vores solcremer er nemlig parfumefri, da parfumestoffer kan være allergifremkaldende.

Læs mere

resultatrapport Dansk Naturvidenskabsfestival 2011

resultatrapport Dansk Naturvidenskabsfestival 2011 resultatrapport Dansk Naturvidenskabsfestival 211 Hvem står bag Masseeksperiment 211 er udviklet af Dansk Naturvidenskabsformidling i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne og Bispebjerg

Læs mere

TIL DEN DAGLIGE PLEJE AF DET VIGTIGSTE I DIT LIV

TIL DEN DAGLIGE PLEJE AF DET VIGTIGSTE I DIT LIV TIL DEN DAGLIGE PLEJE AF DET VIGTIGSTE I DIT LIV VI HAR GJORT DET NEMT AT GØRE DET RIGTIGE Som forældre ønsker man, at skabe de bedste vilkår for sine børn. Fra første færd bliver de små påvirket af en

Læs mere

Børn og unges solarievaner 2012

Børn og unges solarievaner 2012 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Børn og unges solarievaner 2012 - en kortlægning Børn og unges solarievaner 2012 en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Solkampagnens evalueringsenhed

Læs mere

E-mailkorrespondance med Susanne Steenbøl, kommunikationskonsulent hos Kræftens Bekæmpelse

E-mailkorrespondance med Susanne Steenbøl, kommunikationskonsulent hos Kræftens Bekæmpelse Bilag 3: E-mailkorrespondance med Susanne Steenbøl, kommunikationskonsulent hos Kræftens Bekæmpelse Tak for din mail Jeg sender hermed lidt info. Vi lægger et stort arbejde i evaluering af vores kampagnematerialer

Læs mere

Nede i køkkenet er mor ved at lave morgenmad. Godmorgen, råber Sille og er allerede på vej ud i haven. Hov, hov, griner mor, ikke så hurtigt, du skal

Nede i køkkenet er mor ved at lave morgenmad. Godmorgen, råber Sille og er allerede på vej ud i haven. Hov, hov, griner mor, ikke så hurtigt, du skal I dag er en god dag. Det kan Sille mærke lige så snart, hun vågner. Solen skinner nemlig, og hvis der er noget, Sille kan lide, så er det solskinsvejr. Så kan man nemlig komme ud og lege, og man kan blive

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren Isotrex 0,05 % gel Isotretinoin Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger. Gem indlægssedlen.

Læs mere

Voksne danskeres solarievaner 2012

Voksne danskeres solarievaner 2012 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Voksne danskeres solarievaner 2012 en kortlægning Voksne danskeres solarievaner 2012 en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Solkampagnens evalueringsenhed

Læs mere

FRIVILLIG SOLKAMPAGNEN 2012-2013

FRIVILLIG SOLKAMPAGNEN 2012-2013 FRIVILLIG SOLKAMPAGNEN 2012-2013 1 INDHOLD Kære frivillige 03 Mød fire frivillige 04 Den lokale soluge 05 Den lokale solarieuge 06 Solstande og events 07 Frivillige er unikke 08 Hvad får du ud af at være

Læs mere

Bumser Filipenser Uren hud Akne

Bumser Filipenser Uren hud Akne Hudlægen informerer om Bumser Filipenser Uren hud Akne Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/acne/acne.htm (1 of 7)03-01-2006 14:20:29 Bumser - filipenser - uren

Læs mere

Hvem står bag SolSikker?

Hvem står bag SolSikker? Hvem står bag SolSikker? Informations- og legehæfte til institutionen Børneulykkesfonden arbejder for at skabe sikre rammer for danske børn i hjemmet, i trafikken og til sport/fritidsaktiviteter uden at

Læs mere

Solguide 2014 marts 2014

Solguide 2014 marts 2014 Solguide 2014 marts 2014 NYD SOLEN MED OMTANKE Du behøver ikke helt at undgå solen, men nyd den med omtanke. Husk de tre enkle råd fra Kræftens Bekæmpelse så er du godt på vej og har fortjent en plads

Læs mere

SOLGUIDE 2015 FEBRUAR 2015

SOLGUIDE 2015 FEBRUAR 2015 SOLGUIDE 2015 FEBRUAR 2015 DERMA AFTERSUN LOTION Fugtgivende pleje efter ophold i solen Beroliger solbrændt hud Beskytter mod udtørring Efterlader huden blød og smidig Absorberes nemt uden at fedte Med

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Til personer behandlet for modermærkekræft (melanom).

Til personer behandlet for modermærkekræft (melanom). Til personer behandlet for modermærkekræft (melanom). I denne pjece finder du information om sygdommen, og om hvordan du skal forholde dig fremover. 1. Hvad er modermærkekræft? 2. Kan modermærkekræft forebygges?

Læs mere

Solens stråler - fra himmel til hud

Solens stråler - fra himmel til hud Solens stråler - fra himmel til hud Solens stråler fra himmel til hud Kræftens Bekæmpelse, TrygFonden og Experimentarium, 2008 Forfatter: Annette Grandt, Mediegruppen Horisont Pædagogiske konsulenter:

Læs mere

DET GRØNNE GULD FRA HAVET

DET GRØNNE GULD FRA HAVET ILSE SUN er det nyeste skud på stammen i spa- og skønhedsserien ILSE by ILSE JACOBSEN fra livsstilsfirmaet ILSE JACOBSEN HORNBÆK, der har sit udspring i Ilse Jacobsen s univers og DNA. Ilse er inspireret

Læs mere

Høringssvar Rapport fra den Tværministerielle Arbejdsgruppe om Solarier

Høringssvar Rapport fra den Tværministerielle Arbejdsgruppe om Solarier Sikkerhedsstyrelsen Nørregade 63, 6700 Esbjerg. sik@sik.dk Journal nr. 641-31-00045 Danmark, den 24. oktober 2012 Høringssvar Rapport fra den Tværministerielle Arbejdsgruppe om Solarier Dansk Solarie Forening

Læs mere

Solpolitik for dagtilbud i Jammerbugt Kommune

Solpolitik for dagtilbud i Jammerbugt Kommune Solpolitik for dagtilbud i Jammerbugt Kommune Da solen er en forudsætning for dannelse af D-vitamin og da udendørs aktivitet er vigtig i forbindelse med fysisk aktivitet, er det ikke målet at undgå solen,

Læs mere

Hvad er atopisk eksem

Hvad er atopisk eksem Hvad er atopisk eksem Atopisk eksem, også kaldet børneeksem og astmaeksem giver tør hud med kløe og rødme. Omkring hvert 3. barn udvikler atopisk eksem. Eksemet starter ofte før 2 års alderen, og de fleste

Læs mere

Sådan får du stærke knogler hele livet

Sådan får du stærke knogler hele livet Sådan får du stærke knogler hele livet Knoglerne er sværere at træne end musklerne, men det kan godt lade sig gøre. Her følger en guide til, hvad du bør gøre. Af Julie Bach - redigering: Philip Dam - September

Læs mere

Børneeksem/atopisk eksem er arvelig og mest udbredt hos børn, mens kontakteksem primært rammer voksne i bestemte job

Børneeksem/atopisk eksem er arvelig og mest udbredt hos børn, mens kontakteksem primært rammer voksne i bestemte job Eksem Børneeksem/atopisk eksem er arvelig og mest udbredt hos børn, mens kontakteksem primært rammer voksne i bestemte job Kapitlet handler om atopisk eksem/børneeksem hos børn og voksne samt om kontakteksem

Læs mere

Hvem står bag SolSikker? Institutionsfolder

Hvem står bag SolSikker? Institutionsfolder Hvem står bag SolSikker? Institutionsfolder Børneulykkesfonden arbejder for at skabe sikre rammer for danske børn i hjemmet, i trafikken og til sport/fritidsaktiviteter uden at gå på kompromis med børnenes

Læs mere

Smøring med fugtighedscreme

Smøring med fugtighedscreme Information til patienten Smøring med fugtighedscreme Regionshospitalet Viborg Medicinsk Afdeling Dermatologisk Ambulatorium Hvorfor smøre med fugtighedscreme? Huden har mange vigtige funktioner, og det

Læs mere

Danskernes solarievaner 2013

Danskernes solarievaner 2013 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Danskernes solarievaner 2013 en kortlægning Danskernes solarievaner 2013 en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Solkampagnens evalueringsenhed Center

Læs mere

Danskernes solvaner i den danske sommer 2014

Danskernes solvaner i den danske sommer 2014 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden [Skriv tekst] Danskernes solvaner i den danske sommer 2014 - en kortlægning Danskernes solvaner i den danske sommer 2014 - en kortlægning Denne rapport er

Læs mere

Information til patienten. UVA1 Lysbehandling. Regionshospitalet Viborg. Medicinsk Afdeling Dermatologisk Ambulatorium

Information til patienten. UVA1 Lysbehandling. Regionshospitalet Viborg. Medicinsk Afdeling Dermatologisk Ambulatorium Information til patienten UVA1 Lysbehandling Regionshospitalet Viborg Medicinsk Afdeling Dermatologisk Ambulatorium Hvad er UVA1-lys? UVA1-lys er en del af det langbølgede ultraviolette UVA lys (350-400nm).

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING Dansk Naturvidenskabsfestival 2011

LÆRERVEJLEDNING Dansk Naturvidenskabsfestival 2011 LÆRERVEJLEDNING Dansk Naturvidenskabsfestival 2011 INDHOLD Klassens hud på prøve Masseeksperiment 2011... 3 Indledning... 3 Faglig baggrund... 7 Forsøgsvejledning... 12 Supplerende niveaudelte aktiviteter...

Læs mere

Teorien bag solfilmens virkemåde

Teorien bag solfilmens virkemåde Teorien bag solfilmens virkemåde Viden om Sol Energi... Kendskab til principperne bag sol energi og varmetransport er vigtig, for at forstå opbygningen af vinduesfilm. Hvis man har sat sig ind i disse

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Danskernes solvaner på solferie 2011

Danskernes solvaner på solferie 2011 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Kapitel 9. Metode Danskernes solvaner på solferie 2011 - en kortlægning Danskernes solvaner på solferie 2011 - en kortlægning Denne rapport er udarbejdet

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE. SOLbeSkytteLSe

FOREBYGGELSESPAKKE. SOLbeSkytteLSe FOREBYGGELSESPAKKE SOLbeSkytteLSe Forside INDholdsfortegnelse fakta 4 Forekomst 6 Brug af sundhedsvæsenet og udgifter forbundet med kræft i huden 7 Tal på sundhed i kommunen 8 EVIDENS OG VIDENSGRUNDLAG

Læs mere

Derfor er det en god idé at begrænse din udsættelse for kemikalier og dermed give dig selv ekstra tryghed.

Derfor er det en god idé at begrænse din udsættelse for kemikalier og dermed give dig selv ekstra tryghed. FAKTA Kemiske stoffer som gravide bør være opmærksomme på Som kvinde bør du være ekstra opmærksom på kemikalierne, hvis du har planer om at blive gravid eller allerede er gravid. Om kemikalierne kan påvirke

Læs mere

Hudpleje brochure hvorfor irriteret hvordan passe

Hudpleje brochure hvorfor irriteret hvordan passe Hudpleje Denne brochure handler ikke bare om, hvorfor din hud er tør, fedtet, irriteret eller kløende. Den fortæller dig, hvad din hud består af, hvordan den fungerer, og hvordan du kan passe på den hver

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Børn og unges solarievaner 2010

Børn og unges solarievaner 2010 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Børn og unges solarievaner 2010 - en kortlægning Børn og unges solarievaner 2010 Denne rapport er udarbejdet af Solkampagnens evalueringsenhed CEDS (Center

Læs mere

Lærervejledning. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009.

Lærervejledning. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: SolData Instruments v/frank Bason, Nina Rothe Zangenberg, Silkeborg Gymnasium og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse

Læs mere

KB_logo. Gender. BirthYear. Region. Denne undersøgelse bliver lavet på vegne af Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Hvad er dit køn?

KB_logo. Gender. BirthYear. Region. Denne undersøgelse bliver lavet på vegne af Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Hvad er dit køn? KB_logo Denne undersøgelse bliver lavet på vegne af Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Gender Hvad er dit køn? Kvinde Mand BirthYear Hvilket år er du født? Region Hvilken region er du bosat i? Region Hovedstaden

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Internettet. Resumé

Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Internettet. Resumé Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Side 1 af 2 Hvad er kræft? Kroppens celler kan udvikle sig til kræftceller, hvis der opstår skade i dem. Så vokser de uhæmmet og ødelægger det normale væv,

Læs mere

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI Kemikalier findes i alt, hvad vi omgiver os med. De hjælper os i hverdagen for eksempel når vi bruger kosmetik og rengøringsmidler

Læs mere

Mini-guide: Sådan får du smuk hud

Mini-guide: Sådan får du smuk hud Mini-guide: Sådan får du smuk hud Fiskeolie, dyre cremer eller laserstråler? Se hvordan du får sund og glat hud Af Lene Kjældgaard, januar 2013 03 Smuk hud - sådan 04 1 godt tip alle kan bruge 04 ABC 05

Læs mere

KB_logo. Gender. BirthYear. Region. Denne undersøgelse laver vi på vegne af Kræftens Bekæmpelse. Hvad er dit køn? Kvinde Mand. Hvilket år er du født?

KB_logo. Gender. BirthYear. Region. Denne undersøgelse laver vi på vegne af Kræftens Bekæmpelse. Hvad er dit køn? Kvinde Mand. Hvilket år er du født? KB_logo Denne undersøgelse laver vi på vegne af Kræftens Bekæmpelse. Gender Hvad er dit køn? Kvinde Mand BirthYear Hvilket år er du født? Region Hvilken region er du bosat i? Region Hovedstaden Region

Læs mere

Patientvejledning. Karsprængninger i ansigt. IPL laserbehandling Cosmetic

Patientvejledning. Karsprængninger i ansigt. IPL laserbehandling Cosmetic Patientvejledning Karsprængninger i ansigt IPL laserbehandling Cosmetic Der kan være mange årsager til, at du får karsprængninger. De kan være punkt- eller stegformede eller forgrenede i et fint netværk.

Læs mere

Guide: Spis vitaminer og undgå kræft

Guide: Spis vitaminer og undgå kræft Guide: Spis vitaminer og undgå kræft Helt almindelige multi-vitaminpiller kan nedsætte risikoen for kræft. Den opsigtsvækkende forskning præsenteres på en stor international forskerkongres i dag Af Torben

Læs mere

Praktisk information om anvendelse af smerteplaster

Praktisk information om anvendelse af smerteplaster Patientvejledning Praktisk information om anvendelse af smerteplaster Vejledning til brugere Denne patientvejledning kan være en hjælp til dig, der bruger smerteplaster. Her finder du råd om korrekt brug

Læs mere

D-vitamin forebygger Alzheimer - sådan får du nok

D-vitamin forebygger Alzheimer - sådan får du nok D-vitamin forebygger Alzheimer - sådan får du nok Af Torben Bagge, januar 2012 03 D-vitamin virker mod Alzheimer 05 Demens og Alzheimer 06 Har du Alzheimer? 07 Sådan sikrer du dig nok D-vitamin 07 Tilskud

Læs mere

Når vinteren banker på, skal håndcremen frem!

Når vinteren banker på, skal håndcremen frem! Når vinteren banker på, skal håndcremen frem! Hos 1/3 opstår håndeksemet allerede inden 20 års alderen. Mange kender til, at huden på hænderne bliver tør og skællende når vinteren banker på - det er tegn

Læs mere

Danskernes solarievaner 2016

Danskernes solarievaner 2016 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden _ Danskernes solarievaner 2016 en kortlægning Danskernes solarievaner 2016 - En kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Solkampagnens evalueringsenhed,

Læs mere

Din krop dit liv - Et undervisningsmateriale om unge og solarier

Din krop dit liv - Et undervisningsmateriale om unge og solarier Lærervejledning: Din krop dit liv - Et undervisningsmateriale om unge og solarier Forord Når unge i Danmark får kræft, er det oftest modermærkekræft, der rammer. Over de sidste 10 år er antal tilfælde

Læs mere

Filmkonkurrence: Sluk Solariet - med mobilen

Filmkonkurrence: Sluk Solariet - med mobilen Filmkonkurrence: Sluk Solariet - med mobilen Sluk Solariet - med mobilen Solkampagnen & Lommefilm inviterer alle unge under 20 år til at deltage i mobilfilmkonkurrencen Sluk Solariet. Budskabet er klart:

Læs mere

Til trods for, at loven som udgangspunkt er et positivt tiltag, vil Kræftens Bekæmpelse påpege to alvorlige mangler i lovudkastet, idet:

Til trods for, at loven som udgangspunkt er et positivt tiltag, vil Kræftens Bekæmpelse påpege to alvorlige mangler i lovudkastet, idet: 14. februar 2014 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Brit Borum Madsen (Primsund@sum.dk) (bbm@sum.dk) Direktionen Strandboulevarden 49 2100 København Ø Tlf +45 3525 7500 Fax +45 3525 7701 www.cancer.dk

Læs mere