SOLEN OG HUDEN. lærervejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SOLEN OG HUDEN. lærervejledning"

Transkript

1 SOLEN OG HUDEN lærervejledning 1

2 Redaktion og tekst Experimentarium: Joakim Bækgaard Ida Toldbod Sheena Laursen Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne: Anne Bach Waagstein Iben Bentzen INDHOLD Introduktion til Solen og huden 03 Hvad er Xciters? 03 Tak for input til forsøgsudvikling Rasmus Olsen Kimie Kronberg Jensen Frank Bason Tak til Bente Kold-Christensen og hendes elever på Maglegårdsskolen. Grafisk design og illustration LARSEN ET RASMUSSEN Fotografi Marie Joensen Side 6 / De 6 hudtyper : Masseeksperiment 2011 / Colourbox Hvad er Solkampagnen? 04 Hvorfor Sol på skoleskemaet? 04 Sådan differentierer du undervisningen 04 Det skal i bruge 05 Sådan gennemfører du undervisningen 06 Faglig baggrund for forsøgene 08 Links 14 Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne Strandboulevarden København Ø Experimentarium Tuborg Havnevej Hellerup Fri kopiering til undervisningsbrug 1. Oplæg, december

3 Introduktion til SOLEN og HUDEN Dette er en vejledning til Solen og huden. Materialet er udviklet til undervisningskonceptet Xciters af Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne samt Experimentarium. Den bærende idé i Solen og huden er, at eleverne skal gennemføre en formidlingsaktivitet om, hvorfor og hvordan man opholder sig i solen, så man får det bedste ud af den uden at skade sig selv. Med afsæt i nogle demonstrationsforsøg skal eleverne i små grupper skabe dialog med andre om de faglige temaer. I elevmaterialet får eleverne en faglig baggrundsviden om sol og hud samt en vejledning i, hvordan de gennemfører formidlingsaktiviteten. Materialet er målrettet klassetrin. Men det kan bruges af alle der arbejder med formidling i naturfagene af emnerne sol, hud og sundhed. I VEJLEDNINGEN HER FINDER DU: BESKRIVELSE AF XCITERS-KONCEPTET PRÆSENTATION AF SOLKAMPAGNEN BEGRUNDELSE FOR, HVORFOR DET ER VIGTIGT AT SÆTTE SOLVANER PÅ SKOLESKEMAET FORSLAG TIL, HVORDAN DU SOM LÆRER KAN TILRETTELÆGGE UNDERVISNINGEN FAGLIG BAGGRUNDSVIDEN MATERIALELISTE HVAD ER XCITERS? Xciters er et undervisningskoncept, der er udviklet af Experimentarium. Den bærende idé i Xciters er at lære eleverne at formidle et naturfagligt stof, fordi det både fordrer, at eleverne sætter sig ind i de faglige kundskabsområder, og samtidig udvikler deres formidlingskompetencer. Styrken i konceptet er, at eleverne hele tiden bringer kundskabsområderne i spil i konkrete formidlingsopgaver. Eleverne er på. De får en rolle gennem opgaven, og de føler sig som rollemodeller for hinanden. Naturfag er ikke noget, eleverne skal lære, det er noget de gør. Og når de kan det, er de seje. Formen i undervisningen gør det samtidig tydeligt for eleverne, om de har forstået det faglige indhold. For man kan ikke formidle noget til andre, hvis man ikke selv har forstået det. Eleverne kan finde gode formidlingsråd i Xciters letlæselige og generelle lærervejledning samt elevmaterialet Tips & Tricks. Hvis I får lyst til at arbejde mere med Xciters konceptet, kan I også prøve materialerne Lungen, smag og Øjet, Bobler af naturvidenskab, Lyd, larm og løjer eller Vand, varme og energi. Alle undervisningsmaterialer i serien kan frit downloades til brug i undervisningen på Experimentarium og Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne håber, I får nogle gode, sjove og lærerige timer. Rigtig god fornøjelse! 3

4 HVAD ER SOLKAMPAGNEN? Solkampagnen sætter fokus på solbeskyttelse og forebyggelse af kræft i huden i Danmark. Kampagnen er et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden og er iværksæt, fordi denne kræftsygdom er blevet den hyppigste i Danmark. Samtidig er det en af de få forebyggelige kræftformer. Det handler kort sagt om at undgå for høje doser UV-stråling fra Solen og solariet. Det er Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens mål at nå ud til alle danskere med Solkampagnens budskaber, og det overordnede sigte er at gøre den sunde soladfærd nem og naturlig til hverdag og i fritiden. Med sloganet Skru ned for solen mellem 12 & 15 og de fire konkrete solråd: Siesta, solhat, solcreme og sluk solariet er kampagnen tænkt som en venlig håndsrækning til danskerne, hvor de fire s er skal gøre det let for danskere at tænke på solbeskyttelse til hverdag og i fritiden. Kampagnen sætter fokus på en hensigtsmæssig soladfærd lige fra den enkelte dansker, til udvalgte risikogrupper som børn og unge. Derudover arbejder kampagnen også på et strukturelt, kommunalt, politisk og nationalt niveau eks. ved at hjælpe kommunerne med at lave solpolitikker for dagsinstitutioner. For bedre at kunne forstå hvordan og hvorfor man skal beskytte sig i Solen, har Solkampagnen udviklet undervisningsmaterialer til alle klassetrin, der opfylder trinmål indenfor diverse fag. Der er bl.a. gratis materialer til download fra nettet, e-magasiner med videoer, interaktive undervisningsmaterialer, ung-til-ung foredrag, storytelling materiale med UV-agent prøve, lommefilm konkurrence, mm. Alle materialerne er tilgængelige på HVORFOR SOL PÅ SKOLESKEMAET? Solen spreder lys og varme, og vi får lyst til at tilbringe så meget tid som muligt udendørs - vi drages mod strandene, haverne og boldbanerne. Og selvfølgelig skal vi nyde Solen og de lyse dage. Det skal bare ske med den sunde fornuft i behold. For lige så livgivende Solen er, lige så farlig er den, hvis vi får for meget af dens usynlige UV-stråling. Kræft i huden er blevet Danmarks mest udbredte kræftsygdom også blandt unge. Og hvert år kommer der stadig tusinder af nye tilfælde. Derfor gælder det om, at vi lærer vores børn og unge at omgås Solen med omtanke. Derfor er der al mulig grund til at danske skoleelever bliver klædt effektivt på med både solhat og indsigt. Solskoldninger i barndommen øger nemlig risikoen for modermærkekræft senere i livet. Til gengæld er den gode del af historien, at næsten alle tilfælde af kræft i huden kan forebygges, hvis vi holder op med at stege i Solen og slukker for solariet. SÅDAN DIFFERENTIERER DU UNDERVISNINGEN I elevmaterialet er der lagt et fagligt niveau, som ikke er så højt. Det er gjort helt bevidst for ikke at sende et signal til eleverne om, at de ikke bare skal fylde så meget indhold på deres formidling som muligt. Men hvis du ønsker en større faglig dybde, kan du supplere med fagligt indhold fra eller Sundskole. Her findes der fx temaer som: HVAD ER ELEKTROMAGNETISKE BØLGER? HVAD ER KRÆFT I HUDEN? HVAD BESTÅR HUDEN AF, OG HVORDAN FUNGERER DEN? 4

5 det skal i bruge HVIS I VIL LAVE ALLE FORSØGENE I MATERIALET, SKAL I BRUGE FØLGENDE: TING DINE ELEVER SIKKErt kan have med hjemmefra TING DU SIKKERT SKAL KØBE 2-3 flasker tiosol. Tiosol findes i mange butikker, der sælger naturhud plejeprodukter. Prisen varierer, men den ligger typisk omkring 175 kr. for 100 ml. 15 Kend din hud målere. Kan bestilles gratis i Kræftens Bekæmpelses internetbutik: 3-6 UV-lamper. De kan købes på for 79 kr. per styk. 3-6 UV-målere. Kan købes hos for 195 kr. per styk. 100 UV-perler. Som ligeledes kan købes hos for 30 kr. og 1000 styk. for 250. Priserne er per 1. januar Bemærk, at hos Soldata er priserne ekskl moms. og man skal købe for minimum 300 kr. 6 sæt tøj der er godt til solbeskyttelse. Det kan være solhat, solbriller, lange, lette trøjer og bukser. 6 sæt tøj der er dårligt til solbeskyttelse. Det kan være korte bukser, T-shirt og bikini. 6 sæt sjovt og fjollet udklædningstøj. 12 lagener til at klippe i. Antallet er cirkatal og afhænger af, hvor mange grupper, der vil lave hvert forsøg. TING DU SIKKERT KAN SKAFFE PÅ SKOLEN 1 rulle fryseposer til 4 l 1 pakke elastikker 6 målebånd á 2 m 6 lommeregnere 6 sakse 12 baljer eller spande á 10 l Evt. 6 pengesedler (fordi de indeholder UV-prægning) En pakke vaskepulver med optisk hvidt Hvidt papir 6 tonic sodavand 6 målebægre til 25 ml 1 flaske rapsolie En dåse vaniljepulver eller nogle citroner 6 teskeer 6 stopure En rulle sorte affaldssække 5

6 sådan gennemfører du undervisningen Hvis du og dine elever har arbejdet med Xciters-metoden før, så har I sikkert allerede fundet en god måde at gøre tingene på, og så kan du springe dette afsnit over. Hvis det er første gang, I arbejder med Xciters, så kan du hente hjælp i denne grovskitse. Formidlingsopgaven fungerer bedst, når eleverne skal formidle sammen to og to til grupper på to til fire. Del derfor klassen i par, som så på skift skal formidle sammen til to andre par. I kan også arrangere det, så hver gruppe har sin egen formidlingsbod, som publikum kan besøge. Det er en god idé, at eleverne får mulighed for at gennemføre deres formidlingsaktivitet flere gange i træk. Det giver dem mulighed for at justere de enkelte aktiviteter, når de gennemfører dem FORBERED UNDERVISNINGEN Lav aftaler om et arrangement, hvor dine elever skal gennemføre formidlingsaktiviteten. På den måde bliver formidlingsopgaven mere autentisk, og opgaven får mere nerve, når eleverne skal optræde rigtigt. Målgruppen kan være andre elever på skolen gerne en klasse, der er et par år yngre. Dette forspring i alder kan give dine elever ekstra selvtillid og autoritet PRÆSENTER UNDERVISNINGS FORLØBET FOR ELEVERNE Fortæl eleverne, at de skal løse en formidlingsopgave, hvor målet er at hjælpe målgruppen til at være i Solen på en fornuftig måde, så de undgår at blive solskoldede og mindsker risikoen for at få kræft i huden senere i livet. Eleverne skal to og to udføre nogle små forsøg og bruge disse til at komme i dialog med målgruppen. Præsenter det faglige tema og begrund, hvorfor netop dette emne er vigtigt at formidle. Gør det klart, hvad eleverne skal lære. Vær opmærksom på, at nogle forsøg kræver, at eleverne kan komme udenfor, mens andre forsøg kræver et lokale, der kan mørklægges. Kræft kan være et alvorligt emne i undervisningen. Måske er der elever, der har - eller har haft - kræft tæt inde på livet. Det er godt at være forberedt på at håndtere som lærer. Desuden er det i et forløb som dette vigtigt at finde en god balance mellem at advare mod Solens skadelige virkning og at fremhæve de livsvigtige ting, som Solen sikrer. Det handler om at blive ven med Solen, så man får gavn af fordelene og samtidig skærmer sig mod ulemperne. 6

7 3. 3 FORDEL FORSØGENE I ELEVMATERIALET Giv hvert par til opgave at formidle et forsøg til andre par. De skal ind på: Hvordan gennemføres forsøget? Hvad viser det? Hvad er det bagvedliggende faglige emne? 4. 4 GENNEMFØR EN FORMIDLINGSWORKSHOP Eleverne kan fx arbejde med følgende opgaver: Diskuter hvad formidling er. I Xciters bruger vi følgende definition: Formidling er, når man prøver, at hjælpe andre med at lære noget. Find konkrete eksempler på formidling af naturvidenskab. Diskuter, hvor I har oplevet formidling, som var særlig god. Hvad er fællesnævneren for den gode formidling? Formuler klassens fem bud om god formidling. Eleverne kan bl.a. hente inspiration i Tips & Tricks LAD ELEVERNE SAMMENSÆTTE DERES FORMIDLINGSAKTIVITET Lad dem starte med 3-4 forsøg. Når de bliver fortrolige med indholdet og formidlingsopgaven, så lad dem tage flere forsøg med. Formidlingsaktiviteten bør dog ikke vare længere end 10 minutter DISKUTER MÅLGRUPPEN I KLASSEN ELLER I GRUPPE Hvad synes målgruppen er let og svært at forstå? Og hvordan kan man fange målgruppens interesse, når emnet handler om Solen og huden? 7. 7 TRÆN OG GIV FEEDBACK PÅ FORMIDLING I KLASSEN Lav en generalprøve på formidlingsarrangementet i klassen og lad eleverne give hinanden feedback. Hvornår fungerede formidlingen godt, og hvordan kunne formidlingen gøres skarpere? Vær opmærksom på, at eleverne kan komme til at formidle noget, der ikke er 100 % korrekt. Her er det en god ide ikke at være for massiv med faglige korrektioner. Det kan få nogle elever til at miste selvtilliden i forhold til formidlingsaktiviteten GENNEMFØR DET STORE FORMIDLINGSARRANGEMENT Det er vigtigt, at publikumsgrupperne bliver fordelt mellem formidlingsgrupperne. Når en publikumsgruppe er færdig et sted, vil det være din opgave at guide gruppen videre til næste formidlingsaktivitet. Vær opmærksom på, om der er elever, der kører trætte. Eleverne er meget på, og hvis de bliver for trætte, ender det let i dårlige oplevelser for alle. Det kan være bedre at lade en gruppe stoppe frem for at lade eleverne køre sur i opgaven EVALUÈR FORLØBET I kan tage udgangspunkt i spørgsmålene: Hvordan gik formidlingen? Hvad lærte eleverne? Hvad kan de bruge det til? 7

8 faglig baggrund for forsøgene KRÆFT I HUDEN, SOL OG UV-STRÅLING Dette afsnit har til formål at klæde dig på med faglig viden om de emner, undervisningsmaterialet berører. Afsnittet kan også bruges som inspiration til klassediskussioner og som svarliste på relevante spørgsmål fra eleverne. Den faglige baggrund knytter sig til de konkrete forsøg eleverne kan udføre. Hvis du som underviser, har brug for mere viden om emnet, henviser vi til hjemmesiderne eller FORSØG 1 HVOR ER SOLENS STRÅLER STÆRKEST? FORSØG 2 MÅL DIN HUDTYPE KRÆFT I HUDEN Kræft i huden er den hurtigst stigende kræftsygdom i Danmark med en tredobling blandt kvinder og mere end en fordobling blandt mænd på bare 30 år. Modermærkekræft er blevet den hyppigste kræftform blandt årige kvinder og næsthyppigst blandt de årige mænd. Danske unge kvinder har tilmed indtaget verdensrekorden indenfor modermærkekræft. I dag får 1 ud af 8 danskere kræft i huden inden 75-års alderen, og danskere lever lige nu med sygdommen. Hver dag får 35 personer stillet diagnosen det svarer til mere end en skoleklasse om dagen. Næsten dagligt dør en dansker af kræft i huden (291 personer årligt). Disse dystre tal bringer Danmark ind på en fjerdeplads på verdensplan, når det gælder tilfælde af modermærkekræft, der er den alvorligste af de to hovedtyper af kræft i huden. Dette er et meget højt tal taget i betragtning, hvor få solskinstimer vi har i Danmark. I Australien og New Zealand er antallet af modermærkekræfttilfælde meget højt. I Danmark, Schweiz og Norge er antallet højt, mens antallet er lavt i fx Japan, Kina og Indien. FAKTA OM KRÆFT I HUDEN Der er to hovedtyper af kræft i huden: 1. Almindelig hudkræft som dækker over diagnoserne basalcellekræft og pladecellekræft 2. Modermærkekræft UV-stråling er den direkte årsag til begge former for kræft i huden. Det er kun i ganske få tilfælde, at modermærkekræft skyldes den genetiske arv. Alle patienter med basalcellekræft bliver helbredt. Pladecellekræft kan i sjældne tilfælde også sprede sig til lymfeknuderne. Hvis det sker, kan man dø af sygdommen. Modermærkekræft er aggressiv, spreder sig hurtigt og kan være dødelig. Det er afgørende for overlevelsen, at sygdommen opdages på et tidligt stadium. HUDEN ER TILPASSET KLIMAET Rundt om i verden har menneskene forskellige hudtyper, som er tilpasset det klima, den oprindelige befolkning har levet under. Jo tættere på ækvator man kommer, jo mørkere er befolkningens hud. Men i vores moderne verden opstår der nogle gange paradokser, fordi biologien ikke kan følge med kulturernes hurtige ændringer, vores høje rejseaktivitet, og at vi får børn på tværs af nationaliteter. Denne problematik kan diskuteres med udgangspunkt i nogle af de data, der er på kortene til øvelsen Hvor er Solens stråling stærkest?. Australien og Peru har fx begge et højt UV-index. Men Australien har en høj hyppighed af modermærkekræft, mens Peru har en lav. I Australien har det oprindelige folk, aboriginerne, mørk hud, mens mange andre australiere har en lys hud. Det oprindelige folk har levet 8

9 MIAMI I USA SOL Brisbane i Australien under Australiens stærke Sol, og deres hud har gennem evolutionen tilpasset sig vilkårene. Men da englændere og irere udvandrede til Australien i 1800-tallet, lagde de uden at vide det kimen til et seriøst sundhedsproblem. Englændere og irere har nemlig en hud, der er tilpasset de nordligere himmelstrøg. Den lyse hud går i arv, og evolutionen er ikke så hurtig, at deres hud har kunnet nå at ændre sig på et par hundrede år. Derfor er der i dag mange mennesker i Australien med lys hud. Det er forklaringen på, at Australien i dag har verdens højeste forekomst af modermærkekræft. I Peru har der ikke været en tilsvarende indvandring af lyse mennesker, og det kan være forklaringen på at befolkningen i højere grad er naturligt beskyttet i forhold til Solen. MELANIN GØR OS BRUNE Det farvestof, der gør os brune dannes af særlige pigmentceller i overhuden. Stoffet hedder melanin. Kroppen danner melanin for at beskytte os mod solens skadelige UV-stråling. Når vi bliver brune, er det altså kroppens naturlige forsvar, der sætter ind for at forhindre, at cellerne rammes af mere skadelig stråling. Derfor er det ikke et sundhedstegn at være brun. FORSØG 3 ET SVEDIGT FORSØG FORSØG 4 HVOR STOR ER DIN HUD? FORSØG 5 KROPPENS RADIATOR HUDEN Vi er dækket af hud fra toppen af hovedet og ned til fodsålerne. Hvis man skræller huden af et voksent menneske, dækker den næsten 2 m2 og vejer omkring tre kilo. Der er selvfølgelig stor individuel forskel, men fra barn til voksen er huden menneskets største organ. Derfor skal der også overraskende store mængder solcreme til, når man skal smøre hele kroppen ind. Man skal bruge en hel håndfuld til en krop. I forsøget Et svedigt forsøg arbejder eleverne med at visualisere, at kroppen hele tiden afgiver en lille smule vand gennem huden. Vi sveder også når vi ikke registrerer det. Og når vi har det varmt, sveder vi mere. Derfor skal man være opmærksom på at forny sin solcreme, når man opholder sig i varmen og sveder. For her glider solcremen lettere af. VI HAR TRE LAG HUD Huden består af tre lag: Overhud, læderhud og underhud. Det er overhuden, der bliver brun i Solen. Det er læderhuden, der bliver rynket af Solen. Modermærkekræft (malignt melanom) opstår på grænsen mellem overhud og læderhud. Svulsten udvikler sig fra pigmentceller (melanocytter), der sidder i det nederste lag af overhuden. SOLEN GIVER OS D-VITAMIN Når Solens stråling rammer os, dannes der D-vitamin i huden. D-vitamin er et vigtigt vitamin bl.a. for knoglernes opbygning. D-vitamin findes bl.a. i æg, fed fisk og mælkeprodukter. Vi får som regel ikke meget D-vitamin fra kosten. Derfor er det vigtigt, at vi får noget sol. Heldigvis opbygges D-vitamin hurtigt. Hvis man opholder sig cirka minutter i Solen tre gange om ugen midt på dagen i sommerhalvåret, er det tilstrækkeligt til at fylde vores D-vitamindepoter op. D-vitamin kan også fås gennem en vitaminpille. SOL 9

10 FORSØG 6 HVAD ER UV-LYS? FORSØG 7 ER DER UV-LYS HER? SOLENS UV-STRÅLING Solen udsender forskellige typer af stråling: Synligt lys, som vi kan se, og som giver vores omgivelser farver, infrarød stråling, der giver varme, og så den usynlige UV-stråling. UV-strålingen bruner vores hud, men den kan også skade huden og øge risikoen for kræft. UV-stråling er kortbølget stråling med en bølgelængde fra omkring 200 til 400 nanometer. Det synlige lys har bølgelængder fra 400 til 800 nanometer. Og det infrarøde lys (varmestråling) har bølgelængder over 800 nanometer. Man skelner mellem tre forskellige typer af UVstråling: UVA-, UVB- og UVC-stråling. UVA UVA-stråling trænger dybt ned i huden og giver huden farve ved at øge mængden af pigment. Det giver en hurtig bruning, som dog også forsvinder hurtigt. UVA-stråling kan gå gennem vinduesglas. Så man kan faktisk godt blive brun bag en rude. UVA-stråling fremskynder ældning af huden, så vi får rynker. Den øger især risikoen for almindelig hudkræft, men den medvirker også til udvikling af modermærkekræft, da UVA-strålingen påvirker cellernes DNA. UVB UVB-stråling er årsag til solskoldninger, soleksem, og at huden bliver tykkere det man populært kalder elefanthud. UVB-stråling kan skade hudens celler og DNA-molekyler og giver risiko for at udvikle kræft i huden. UVB-stråling trænger ikke så dybt ned i huden. UVB-stråling giver først huden farve efter et eller flere døgn, men den varer til gengæld længere. Det er også UVB-stråling, og solskoldninger der igangsætter produktionen af D-vitamin i huden. For meget UVB-stråling øger især risikoen for at få den aggressive modermærkekræft. UVB-stråling går fra 280 til 315 nanometer. UVB-strålingen er kraftigst omkring ækvator, hvor Solen står vinkelret på Jorden. UVC Solens farligste stråling er UVC. Den er dræbende for livet på jorden. Men UVC absorberes heldigvis af ozonlaget i atmosfæren og når derfor ikke ned til Jordens overflade. Jo tættere man kommer på polerne, jo større er problemet med udtynding af ozonlaget og den mængde UVB og UVC-stråling, der slipper ned til jordoverfladen. UVC-stråling har den korteste bølgelængde mellem 200 og 280 nanometer. UVA-stråling går fra 315 til 400 nanometer. UVA-stråling kan også blege fx maling og farvestoffer. Strålingen er kraftigst ved ækvator, hvor Solen står vinkelret på Jorden. 10

11 HVAD GØR TING SELVLYSENDE? Nogle materialer udsender synligt lys, når de bliver belyst med usynligt UV-lys. Sådan er det bl.a. med fluorescerende og fosforescende materialer. Fluorescerende materialer udsender kun synligt lys, mens de belyses med UV-stråling. Man tilsætter ofte fluorescerende stoffer til papir og hvide tekstiler. Det får tingene til at se hvidere ud, fordi det fluorescerende stof udsender blåligt lys i UVA-lys. I pengesedler kan også have sikkerhedsmønstre, som bliver synlige i UVA-lys. Fosforescerende materialer bliver ved med at lyse noget tid efter at UV-lyset slukkes eller forsvinder. Det bruges bl.a. i legetøj, der lyser efter, at elpæren er slukket. Skyer beskytter mod UV-stråling. Skyer kan mindske UV-strålingen. Høje, tynde skyer (cirrusskyer) stopper næsten ingen UV-stråling. Et lidt tykkere skydække kan stoppe cirka 50 %, mens kraftige, mørke skyer og regn kan stoppe op til 90 % af UV-strålingen. SOLENS STRÅLING BLIVER REFLEKTERET Vi får både solens stråling direkte fra oven, men også via refleksioner fra forskellige materialer og overflader: UV-INDEXET UV-indexet er en skala, der fortæller os, hvor stærk solens ultraviolette stråling er. UV-indexet går i praksis fra 0 til cirka 20. I Danmark overstiger tallet sjældent 7 selv en sommerdag med en blå, skyfri himmel. Det lyder måske ikke af så meget, men allerede når UV-indexet er på 3 eller derover, skal man beskytte sig i Solen, hvis man vil være ude i mere end minutter. Tæt på ækvator kan UV indexet komme helt op på 15. Derfor har man også i mange kulturer sydpå indrettet livet med siestaer. Desværre er det moderne liv mange steder blevet en forhindring for at holde de sunde siestaer. I Danmark falder næsten halvdelen af dagens UV-stråling mellem klokken 12 og 15 (sommertid). Det er derfor, man skal passe særligt på i solen indenfor dette tidsrum med siesta (skygge), let, albue- og knælangt tøj og solcreme. OBS Husk at eleverne ikke må se direkte ind i et tændt UV-rør, da UV-lyset kan være skadeligt for øjnene. Under en parasol på stranden reflekterer sandet cirka 20 % af UV-strålingen. En stille vandoverflade kan reflektere op til 90 % af UV-strålingen. Græs reflekterer cirka 3 % af UV-strålingen. Sidder man under en parasol, vil omkring halvdelen af UV-strålingen oppe fra blive stoppet. Den anden halvdel bliver reflekteret af omgivelserne og kan derfor stadig ramme ind under parasollen. Derfor kan man godt sidde i skyggen under en parasol og og få farve. 11

12 FORSØG 8 LAV DIN EGEN SOLCREME FORSØG 9 HVEM KAN HURTIGST KLÆDE SIG SOLSIKKERT PÅ? FILTRE I SOLCREME Der er forskellige slags solcremer, som virker på forskellige måder. Der er kemiske og fysiske solfiltre, som er beskrevet kort i elevmaterialet. Kemiske filtre indeholder stoffer, som kan optage Solens stråler og omdanne solenergien til varme. Der findes flere forskellige kemiske solfiltre. Nogle kan både bremse UVA- og UVBstråling. Men nogle bremser kun UVB-stråling effektivt. Fysiske filtre indeholder typisk stoffet zinkoxid, titaniumoxid eller titandioxid. Tiosol, som du bruger i forsøg 8, indeholder titandioxid. Stofferne optages ikke i huden. De lægger sig uden på huden som en beskyttende hinde lidt ligesom maling. Den slags cremer giver typisk huden et hvidt skær. De bremser både UVA- og UVB-stråling og skærmer mod UV-stråling ved at danne et fysisk filter. Den blanding, eleverne laver, har cirka solfaktor 18. De fleste mennesker smører for lidt solcreme på. Og de fleste undlader også at smøre et nyt lag solcreme på, når de fx har været i vandet eller leget i sand. Som tommelfinger regel skal man bruge en håndfuld solcreme til en krop. En voksen mand skal bruge cirka 40 ml solcreme til kroppen. Det er dobbelt så meget som den portion sololie, eleverne har lavet i forsøget. Solkampagnen anbefaler, at man i Danmark anvender en solfaktor på 15. Og mængden af solcreme er faktisk vigtigere end at øge faktoren fra 15 til fx 20 eller mere. Nytten af en højere faktor falder nemlig, og derfor er det ikke værd at gå op i faktor i forhold til prisen. Faktortallet indikerer, hvor meget UV-stråling solcremen kan beskytte mod i et givent tidsrum. Hvis man smører mindre på, falder faktortallet drastisk. Rejser man sydpå, eller har man meget sart hud, er det en god ide at øge faktortallet. Ingen solcreme kan blokke for al UV-stråling, derfor er solcreme det tredje bedste solråd mens skygge og beklædning kommer først. DER SKAL MEGET SOLCREME TIL Uanset hvor meget solcreme man smører på, må man aldrig ligge og stege i solen. Når man bliver rød, er det et tydeligt tegn på, at man har fået for meget sol. Men man kan godt få for meget sol, selv om man ikke bliver rød. Det er fordi, UVA-strålingen ikke giver rødme, men den øger ikke desto mindre risikoen for at udvikle kræft i huden. 12

13 DE FIRE S ER: SIESTA, SOLHAT, SOLCREME OG SLUK SOLARIET I Danmark bør man efterleve de fire solråd, når solen står højt på himlen midt på dagen, og når UV-indexet er 3 eller mere. Det er typisk i sommerhalvåret fra april til september midt på dagen mellem kl. 12 og 15, at over halvdelen af dagens UV-stråling rammer Jorden. For solariet gælder det, at det skal være slukket hele året. Andre resultater har afprøvet at kvinder i års alderen, der tog solarium én gang om måneden eller mere, har to til tre gange større risiko for at få modermærkekræft i forhold til kvinder, der ikke bruger solarium. Jo yngre man er, når man tager solarium, jo større risiko. De fire solråd fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne er prioriteret i rækkefølge, hvor det første er det mest effektive, hvis man ønsker at mindske sin risiko for kræft i huden. Hold siesta og hold dig ude af solen i tidsrummet 12 til 15. Dæk mest muligt af kroppen med tøj som fx solhat, bukser og bluser til knæ og albuer. Og smør solcreme på de steder af kroppen, som ikke dækkes af hat og tøj. Vær også opmærksom på, at meget tynde lyse stoffer ikke ikke beskytter særlig meget. SOLSKOLDNING Hvis skaden er sket, og man er blevet rød og forbrændt, nytter det ikke at komme mere solcreme på. I stedet for skal man holde sig ude af solen eller dække området med tøj, indtil rødmen er væk. Hvis det er en slem forbrænding, skal man søge læge. SOLARIUM GIVER FARLIG STRÅLING Både Solens stråling og UV-strålingen i solarierne kan give kræft i huden. Det uafhængige kræftforskningsinstitut i Lyon har gennemgået alle store videnskabelige studier om solarier og kræftrisiko. På denne baggrund kategoriserede WHO i 2009 UV-strålingen i risikogruppe 1 altså klart kræftfremkaldende. 13

14 LINKS Her er nogle links, hvor du kan søge mere viden om hud, Sol og kræft: Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne Danmarks Meteorologiske Institut søg under Tips & Tricks, hvor du kan finde inspiration til jeres formidling. Store Nørd film om UV-stråling, Sol og hud I forbindelse med det landsdækkende forsøg Masseeksperiment 2011 lavede Solkampagnen i samarbejde med Dansk Naturvidenskabsfestival og Bispebjerg Hospital en kort film på cirka 8 minutter om UV-stråling, Sol og hud. UV-stråling kan godt være svært at forstå, men Store Nørd forklarer det godt og fængende. Se videoen Store Nørd om UV og hud på 14

15 Xciters er et uddannelsesprojekt, hvor idéen er at styrke interessen for naturvidenskab. Xciters henvender sig til lærere og elever, der interesserer sig for naturvidenskab. Undervisningsmaterialet her sætter fokus på Solen og huden ved formidlingsopgaver med konkrete forsøg. En Xciter er en elev, der præsenterer naturvidenskab for andre på en spændende og underholdende måde. Hensigten er, at eleverne selv tilegner sig og formidler viden og dermed får materialet helt ind under huden. Xciters om Solen og Huden er udviklet af: Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne samt Experimentarium. 15

INDHOLD. huden passer på os 04. Redaktion og tekst. Experimentarium: Joakim Bækgaard. Ida Toldbod. Sheena Laursen. Kræftens Bekæmpelse og

INDHOLD. huden passer på os 04. Redaktion og tekst. Experimentarium: Joakim Bækgaard. Ida Toldbod. Sheena Laursen. Kræftens Bekæmpelse og SOLEN OG HUDEN 1 Redaktion og tekst Experimentarium: Joakim Bækgaard Ida Toldbod Sheena Laursen Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne: Anne Bach Waagstein Iben Bentzen Tak for input til forsøgsudvikling

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET I dette hæfte finder du spørgsmål og svar til hver kategori på Solhjulet. Der er i alt 8 kategorier med 3-4 spørgsmål til hhv. voksne og børn. De rigtige svar er markeret

Læs mere

introduktion TIL LÆREREN

introduktion TIL LÆREREN Lyd, larm & løjer 1 lyd, larm & løjer Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til Lyd, larm og løjer, som er en formidlingsaktivitet om lyd. Den er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen

Læs mere

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke? Opgave 1 Quiz og byt Klip langs de stiplede linier Modul 1 Hvad får du lyst til, når det er sommer? Har du været på sol-ferie? Hvad gør solen ved dit humør? Tæl til 10, men skift alle ulige tal ud med

Læs mere

Guide. Opdag modermærkekræft i tide. sider. Tjek dig selv Se de farlige typer modermærker. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. Opdag modermærkekræft i tide. sider. Tjek dig selv Se de farlige typer modermærker. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Opdag modermærkekræft i tide Tjek dig selv Se de farlige typer modermærker Modermærkekræft INDHOLD: Vi har rekord i kræft...

Læs mere

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm Hudlægen informerer om Basalcelle hudkræft Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/cb/cb.htm (1 of 5)04-01-2006 08:02:05 BASALCELLE HUDKRÆFT Huden er den del af kroppen,

Læs mere

bobler af naturvidenskab

bobler af naturvidenskab bobler af naturvidenskab 1 bobler af naturvidenskab Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til Bobler af naturvidenskab, der er en formidlingsaktivitet om sæbebobler. Den er målrettet

Læs mere

SKRU NED. guide til en solsikker legeplads

SKRU NED. guide til en solsikker legeplads SKRU NED FOR S LEN guide til en solsikker legeplads SKRU NED FOR SOLEN MELLEM 12 OG 15 3 HVORDAN BLIVER I SOLSIKRE? 4 HVAD ER UV-STRÅLING? 5 VÆR OPMÆRKSOM PÅ DEN INDIREKTE STRÅLING 6 HVAD ER KRÆFT I HUDEN?

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING Dansk Naturvidenskabsfestival 2011

LÆRERVEJLEDNING Dansk Naturvidenskabsfestival 2011 LÆRERVEJLEDNING Dansk Naturvidenskabsfestival 2011 INDHOLD Klassens hud på prøve Masseeksperiment 2011... 3 Indledning... 3 Faglig baggrund... 7 Forsøgsvejledning... 12 Supplerende niveaudelte aktiviteter...

Læs mere

Fluorescens & fosforescens

Fluorescens & fosforescens Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: SolData Instruments v/frank Bason og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse Illustrationer: Maiken Nysom, Tripledesign

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? Hudkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? 13 Er der andre behandlingsformer? 15 Hvad

Læs mere

SOLSTAFETTEN. 1 Solstafetten Lærervejledning

SOLSTAFETTEN. 1 Solstafetten Lærervejledning SOLSTAFETTEN L Æ R E R V E J L E D N I N G 1 Indholdsfortegnelse ANSLAG 3 VELKOMMEN TIL SOLSTAFETTEN. 4 RAMMEHISTORIE 4 SPIL OG LEG DIG TIL POINT 5 HUSK AT TÆNDE MOBILEN 5 KLASSENS SIDE 5 TILMELDING AF

Læs mere

Kræftens Bekæmpelses Solkampagne

Kræftens Bekæmpelses Solkampagne Netbaseret AkademiUddannelse Projektstyring Maj 2011 Kræftens Bekæmpelses Solkampagne Mette Damsgaard Johansen t10nuprsa521 Vejleder: Torben Krogh Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Problemstilling...

Læs mere

Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009.

Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: Nina Rothe Zangenberg, Silkeborg Gymnasium og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse Illustrationer: Maiken Nysom, Tripledesign

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

Danskernes solvaner på solferier 2010

Danskernes solvaner på solferier 2010 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Danskernes solvaner på solferier 2010 Forebyggelses- og Dokumentationsafdelingen Danskernes solvaner på solferier 2010 Forfattere: Anne Friis Krarup Camilla

Læs mere

digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE

digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

digital Tema Beskyt din hjerne Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE

digital Tema Beskyt din hjerne Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE digital Tema Beskyt din hjerne Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb,

Læs mere

FOR FREMTIDENS SKYLD

FOR FREMTIDENS SKYLD FOR FREMTIDENS SKYLD DERMA - FOR FREMTIDENS SKYLD Din hudpleje er et nemt sted at starte, hvis du vil ha en renere og sundere hverdag. Vælger du at pleje din hud uden brug af parfume, parabener og farvestoffer,

Læs mere

Lærervejledning til. Vi læser om dinosaurer

Lærervejledning til. Vi læser om dinosaurer Lærervejledning til Vi læser om dinosaurer Vi læser om dinosaurer I dette undervisningsmateriale om dinosaurer lægger vi vægt på, at eleverne opnår kompetencer, der gør dem i stand til at hente viden fra

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

TIL DEN DAGLIGE PLEJE AF DET VIGTIGSTE I DIT LIV

TIL DEN DAGLIGE PLEJE AF DET VIGTIGSTE I DIT LIV TIL DEN DAGLIGE PLEJE AF DET VIGTIGSTE I DIT LIV VI HAR GJORT DET NEMT AT GØRE DET RIGTIGE Som forældre ønsker man, at skabe de bedste vilkår for sine børn. Fra første færd bliver de små påvirket af en

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? Flere og flere rygere vælger at stoppe med ryge - heldigvis for dem. Men det er ikke let, og det kan kræve stor selvdisciplin og udholdenhed at

Læs mere

GENVEJE TIL EN SUND OG VELPLEJET BABY UDEN UNØDIG KEMI FOR FREMTIDENS SKYLD INGEN PARFUME INGEN PARABENER INGEN FARVESTOFFER

GENVEJE TIL EN SUND OG VELPLEJET BABY UDEN UNØDIG KEMI FOR FREMTIDENS SKYLD INGEN PARFUME INGEN PARABENER INGEN FARVESTOFFER 10 GENVEJE TIL EN SUND OG VELPLEJET BABY UDEN UNØDIG KEMI FOR FREMTIDENS SKYLD INGEN PARFUME INGEN PARABENER INGEN FARVESTOFFER DEN VIGTIGSTE INGREDIENS I BABYPLEJE ER KÆRLIGHED OG SUND FORNUFT Verdens

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå?

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? Differentialregning - Rayleigh spredning - oki.wpd INDLEDNING Hvem har ikke betragtet den flotte blå himmel på en klar dag og beundret den? Men hvorfor er himlen

Læs mere

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Lærervejledning

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Lærervejledning GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk Lærervejledning LÆRERVEJLEDNING Gå op i Røg er Kræftens Bekæmpelses undervisningstilbud om tobak og rygning

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Outlook 2010 opsætning

Outlook 2010 opsætning Outlook 2010 opsætning Personlig Workflow Nå mere og arbejd mindre Personlig Workflow www.personligworkflow.com kontakt@personligworkflow.com Introduktion til Outlook 2010 guide Microsoft Outlook 2010

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Termografi TERMO GRAFI Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Tag temperaturen på energiforbruget Termografiundersøgelser afslører, hvor godt

Læs mere

Derma Helse produkter. Derma Helse. Creme og Lotion. Specialprodukter. Vaskeprodukter. Solbeskyttelse

Derma Helse produkter. Derma Helse. Creme og Lotion. Specialprodukter. Vaskeprodukter. Solbeskyttelse Derma Helse produkter Derma Helse Creme og Lotion. Specialprodukter. Vaskeprodukter. Solbeskyttelse Dit største organ? Overhud (epidermis) - hudens øverste, synlige lag Læderhud (dermis) - det tykkeste

Læs mere

Care Master Apparat til lindring af ledsmerter

Care Master Apparat til lindring af ledsmerter Care Master Apparat til lindring af ledsmerter Højfrekvente vibrationer / infrarød fysioterapi / magnet terapi Betjeningsvejledning Importør: Care Relax Bordinglund 1 7441 Bording TLF: 60848900 info@carerelax.dk

Læs mere

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF?

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF? FORLØB NR. 3 Vidste du, at tekstilbranchen er en af verdens mest forurenende brancher? Mange tænker ikke over, hvor mange ressourcer der er forbundet med fremstilling af tekstil, og mange køber rigtig

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin Opgavesæt nr. 1 Dansk 4. Klassetrin Opgave 1-5: Opgave 6-7: Opgave 8-11: Opgave 12-14: Opgave 15: Opgave 16-17: Opgave 18: Navneord Sætningsanalyse og ord Tillægsord Udsagnsord Skriv selv Dobbeltkonsonanter

Læs mere

Kan du slippe fri? Håndjern i reb. Kom med

Kan du slippe fri? Håndjern i reb. Kom med Kan du slippe fri? Håndjern i reb Sammenhold og samarbejde går hånd i hånd i denne øvelse, hvor deltagerne to og to bliver bundet sammen med håndjern af knobreb - og så skal de forsøge at slippe fri af

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Sundhed: Det handler også om mig

Sundhed: Det handler også om mig x x Sporets navn Mål og formål Sundhed: Det handler også om mig Formålet er at få dybere indsigt i de ting der handler om os selv og vores velbefindende, både i de små hverdagsting, men også i en overordnet

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Death by PowerPoint. Når du skal præsentere. Sådan bekæmper du. i din organisation. En introduktion til Visuel Præsentationsteknik.

Death by PowerPoint. Når du skal præsentere. Sådan bekæmper du. i din organisation. En introduktion til Visuel Præsentationsteknik. Sådan bekæmper du Death by PowerPoint i din organisation En introduktion til Visuel Præsentationsteknik af Claus Handberg Når du skal præsentere 1 2 WWW.BRYDRAMMEN.DK FAKTA! Størstedelen af præsentationerne

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

Få det bedste ud af dine 3 V.O.K.S-dage med disse tips:

Få det bedste ud af dine 3 V.O.K.S-dage med disse tips: For en bedre syre-base-balance som er godt for: Vægt Energi Afgiftning Ledsmerter Immunforsvaret Styrke og smidighed Med en enkelt viden om syre-base balancen i krop og syre-base værdier i kosten, kan

Læs mere

Fig. 1. De elektromagnetiske svingningers anvendelse. Det synlige lys udgør kun en meget ringe del af svingningernes anvendelse.

Fig. 1. De elektromagnetiske svingningers anvendelse. Det synlige lys udgør kun en meget ringe del af svingningernes anvendelse. Lys og planter. Elektromagnetiske svingninger. Uden at beskrive teorien bag de elektromagnetiske svingninger kender vi alle til fænomenets udnyttelse i form af f.eks. radiobølger, radar, varme, lys, og

Læs mere

Rask & Ren med grønne smoothies af Gitte Koldtoft

Rask & Ren med grønne smoothies af Gitte Koldtoft Rask & Ren med grønne smoothies af Gitte Koldtoft Energi-vendepunkt I 8 år var min energi i bund, og lamperne lyste rødt. Det var ikke sjovt, at jeg udadtil skulle virke som et energi-bundt, imens jeg

Læs mere

Termografi. Tag temperaturen på energiforbruget

Termografi. Tag temperaturen på energiforbruget Tag temperaturen på energiforbruget Termografi-undersøgelser afslører, hvor godt boligejere passer på energi til boliopvarmning. Med termografi kan man se, hvor varmen slipper ud og dermed også, hvor man

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Blå Flag på havnen og stranden

Blå Flag på havnen og stranden Blå Flag på havnen og stranden Blå Flag Aktivitetshæfte for børn Indhold Side Mød Valdemar 2 Hvad er Blå Flag? 3 Sæt X på Danmarkskortet 4 Sikkerhed på stranden og i havnen 5 Hvad er et hestehul? 6 Blå

Læs mere

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste

Læs mere

1. Generelt. Et portræt er en gengivelse af en person, typisk ansigtet. Ikke kun som fotografi, men også som maleri.

1. Generelt. Et portræt er en gengivelse af en person, typisk ansigtet. Ikke kun som fotografi, men også som maleri. Udendørs Portrætter Agenda 1. Generelt om portrætter 1.Hvorfor er udendørs portrætter 'bedre' 2.Must-haves 2. Generelt om udendørs portrætter 3. Baggrunde / Lokationer 4. Forgrunde / Subjekt 5. Lys 1.Naturligt

Læs mere

XTREM EKSPEDITION. lærervejledning. du bliver sjovt nok klogere. - kun den smarteste overlever. Særudstillingen er lavet i samarbejde med: og

XTREM EKSPEDITION. lærervejledning. du bliver sjovt nok klogere. - kun den smarteste overlever. Særudstillingen er lavet i samarbejde med: og 6. oktober 27 til 7. september 28 XTREM EKSPEDITION lærervejledning - kun den smarteste overlever Særudstillingen er lavet i samarbejde med: og - du bliver sjovt nok klogere indhold 2 Om udstillingen 3

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 12/13 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Biologi B Inger Klit Schierup (IS) 3biB1 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer Lær at lære og huske mere effektivt Strategi og forretningsudvikling i praksis

Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer Lær at lære og huske mere effektivt Strategi og forretningsudvikling i praksis Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer 11.-12. august 2014 Lær at lære og huske mere effektivt 25. september 2014 Strategi og forretningsudvikling i praksis 27.-28. oktober 2014 Styrk din personlige

Læs mere

5 måder at reducere dine Powerpoint tekster

5 måder at reducere dine Powerpoint tekster 1 Slides og præsentationer med alt for meget tekst er kedelige og kan ikke holde dit publikum fanget. Hvordan reducerer du mængden af tekst på dine slides? Hvordan får du gjort dem simple? // www.facebook.com/slidemarkting

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor Patientvejledning Fjernelse af modermærke Hudforandring hudtumor Modermærker eller hudforandringer er heldigvis oftest godartede, men hudkræft og modermærkekræft er stigende i Danmark, formentlig grundet

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Faktion: kapitel om reklameanalyse. Overblik over teksten

Faktion: kapitel om reklameanalyse. Overblik over teksten Faktion: kapitel om reklameanalyse Det skal bare sælge om at analysere reklamer Verden er fuld af reklamer. Der er reklamer i blade og aviser, på internettet og i fjernsynet. Når vi venter på en bus, er

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Solkampagnens frivilligindsats 2009

Solkampagnens frivilligindsats 2009 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Solkampagnens frivilligindsats 2009 Forebyggelses- og Dokumentationsafdelingen Forfattere: Camilla Thorgaard (att. cth@cancer.dk tlf. 35 25 75 90) Lisbet

Læs mere

Da legehuset brændte LÆR OM BRAND

Da legehuset brændte LÆR OM BRAND Da legehuset brændte LÆR OM BRAND Da legehuset brændte Beredskabsstyrelsen 2008 2 ISBN: 978-87-91590-01-6 Citat og eftertryk er tilladt ved angivelse af kilde. Undervisningsmaterialet er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung Velkommen Til at rejse & male med Inge Hornung Start med at tænke over, hvad man vil lave: En stemning Landskab Mennesker Huse Portræt Dyr Vil vi male naturalistisk eller abstrakt. Tænk på at Weie sagde

Læs mere

Poster design. Meningen med en poster

Poster design. Meningen med en poster Poster design At præsentere et naturvidenskabelig emne er ikke altid lige nemt. Derfor bruges ofte plakater, såkaldte posters, til at fremvise forskning på fx messer eller konferencer. Her kan du finde

Læs mere

Smag for naturvidenskab

Smag for naturvidenskab Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

CHAMP. Emballage lavet til det fiktive undertøjsfirma Inderst Inde. Maria Jacobsen, 12gf32med8b, Aarhus TECH

CHAMP. Emballage lavet til det fiktive undertøjsfirma Inderst Inde. Maria Jacobsen, 12gf32med8b, Aarhus TECH CHAMP Emballage lavet til det fiktive undertøjsfirma Inderst Inde. Grafisk design Opgaven Opgaven lød på at designe undertøjsemballage til det fiktive undertøjsfirma Inderst Inde. På æsken skulle der være

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Kampagneevaluering Workshop

Kampagneevaluering Workshop Kampagneevaluering Workshop 1 2 Dagens Program Evidensbaseret forebyggelse Gruppearbejde 1 Præsentation af Solkampagnen Evalueringstilgang Gruppearbejde 2 Opsamling diskussion/ eksempel 3 Evidens og handling

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Motivation Factor Job & Education den 23. 24. 25. september 2014

Motivation Factor Job & Education den 23. 24. 25. september 2014 Motivation Factor Job & Education den 23. 24. 25. september 2014 Bliv uddannet i Motivation Factor Job & Education og få viden og metoder, der hjælper mennesker til at komme i mål med et job eller en uddannelse

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Se LYSET. Om lys, energi og klima. Af Dan Friis.

Se LYSET. Om lys, energi og klima. Af Dan Friis. 1 Se LYSET Om lys, energi og klima. Af Dan Friis. 1 2 Forord: Verden er et forunderligt sted at leve og opholde sig, og jo mere man ved om den, jo mere indviklet og kompleks bliver den. Det kan derfor

Læs mere

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 1 Med denne guide vil jeg give dig et bud på, hvilke kosttilskud, som du kan styrke dig

Læs mere