AFGØRELSE i sag om Kystdirektoratets tilladelse til opfyldning på søterritoriet ved Tuborg Havn

Transkript

1 Rentemestervej København NV Telefon: nmkn@nmkn.dk december 2016 J.nr.: NMK Ref.: BAB-NMKN AFGØRELSE i sag om Kystdirektoratets tilladelse til opfyldning på søterritoriet ved Tuborg Havn Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter bekendtgørelser om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet 1, 3, stk. 3, jf. kystbeskyttelseslovens 2 16 a. Natur- og Miljøklagenævnet ophæver enstemmigt Kystdirektoratets afgørelse af 28. februar 2008 om at meddele principiel tilladelse til supplerende opfyldning på søterritoriet ved Tuborg Havn Tuborg Syd, i Gentofte Kommune. Afgørelsen hjemvises til fornyet behandling, og Kystdirektoratet må på baggrund af en VVM-screening tage stilling til, om der skal udarbejdes en egentlig VVM-redegørelse, før der meddeles endelig tilladelse til det ansøgte. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 3. Afgørelsen kan prøves ved domstolene Afgørelsen er truffet af nævnet, jf. 5, stk. 1, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Bekendtgørelse nr. 895 af 21. juni 2016 om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet og dagældende bekendtgørelse nr. 809 af 22. august 2005 om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet 2 Bekendtgørelse nr. 15 af 8. januar 2016 af lov om kystbeskyttelse 3 Lovbekendtgørelse nr af 28. september 2016 om Natur- og Miljøklagenævnet

2 Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Kystdirektoratets afgørelse er påklaget af to forskellige ejendomsselskaber: Freja Ejendomme og E/F Tuborg Sundpark. Sidstnævnte er repræsenteret af advokatfirmaet Kønig og Partnere. Sagen er overført til Natur og Miljøklagenævnet d. 1. juli Klagerne har primært anført, at Kystdirektoratet ikke har foretaget en lovpligtig VVM-screening af projektet, der udover opfyldning af søterritoriet omhandler om-kobling af Gentofte Kommunes hovedspildevandsledning, og at der ikke bør meddeles tilladelse til en opfyldning, da den deraf følgende fremskudte placering af højhuset, der skal ligge oven på det opfyldte areal, vil forøge genevirkni n- gerne for ejerforeningens beboere. Der ses ikke at være en saglig begrundelse for at foretage opfyld ud i søterritoriet. Sagens oplysninger Byggeprojektet Tuborg Havn Området Tuborg Syd har tidligere huset bryggerivirksomheden Tuborg samt havnevirksomheden Tuborg Havn. Begge disse funktioner er ophørt, og området er under omdannelse. Området ligger i den sydøstlige del af bydelen Hellerup og udgør en del af byomdannelsesområdet Tuborg Syd. Efter en idékonkurrence om områdets fremtidige udbygning vedtog Gentofte Kommune i august 2001 en lokalplan, der skulle give rammerne for det nye boligområde Tuborg Syd. Området er siden 2001 blevet bebygget i etaper. Således er bl.a. Hellerup Skole ved Dessaus Boulevard opført, ligesom to større administrationsbygninger syd for Tuborg Havnevej samt en om - og tilbygning af den tidligere administrationsbygning for Tuborg Bryggeriet er gennemført. Der er ligeledes etableret boliger samt en lystbådehavn i området, og endelig er et butikscenter opført. 4 Ny bygherre I december 2015 solgte Carlsberg A/S daværende bygherre på Tuborg Syd grunden til Danica Pension, der i dag står som bygherre for udviklingen af luksusboliger på havnegrunden i Hellerup. Det fremgår af hjemmesiden på Tuborg-syd.dk, at man i løbet af oktober 2016 er gået i gang med at klargøre grunden (ca. 10 ha.) Der pågår således træfældning og fjernelse af buskads, således at forsyningsledninger mv. kan lægges i jorden. Arkitekterne arbejder stadig med at tegne de fremtid i- ge boliger til denne etape af byggeriet. Af den vedtagne lokalplan for området kan det ses, at det beskrives som et vigtigt formål med planen at give mulighed for et højhus placeret på den østligste pynt. Herudover skal der placeres punkthusbebyggelser tæt ved vandet på anviste byggefelter. Ansøgningen Carlsberg Ejendommen har d. 1. november 2007 ansøgt om opfyldning af ca m² af søterritoriet. Formålet med opfyldningen er opførelsen af et ca. 80 meter højt højhus med 22 etager på den østlige pynt. I ansøgningen er der refereret til den oprindelige ansøgning af 16. december 2003, hvoraf det bl.a. fremgår: Denne ansøgning omfatter regulering af kystlinien inklusive kystbeskyttelse samt: 4 Ortofotos, der viser udviklingen og opfyldning i området indgår i kortbilagsmaterialet. 2

3 Det foreliggende projekt indebærer dels en opfyldning i den nuværende kystlinie dels anlæg af en kystbeskyttelse. Kystbeskyttelsen udføres ved Stenkastning Indfatning ved etablering af spuns 5 Gentofte Kommune har i forbindelse med lokalplanforslaget ladet udarbejde en miljøvurdering, og Cowi har i forbindelse med miljøvurderingen udarbejdet et yderligere notat, der belyser de mulige konsekvenser for de kysthydrauliske forhold, som følger af lokalplanforslaget. Kystdirektoratets afgørelse Kystdirektoratet har den 28. februar 2008 meddelt en principtilladelse til etablering af supplerende opfyld på søterritoriet ved Tuborg Havn Tuborg Syd. Det fremgår af afgørelsen, at der skal opfyldes omtrent m² af søterritoriet, og at formålet med opfyldningen er at skabe mulighed for gennemførelsen af bebyggelsesplanen for Tuborg Syd. Dele af bygningsanlæggene langs kysten skal opføres direkte i vandet. Udformningen heraf var endnu på afgørelsestidspunktet ikke fastlagt. Endvidere fremgår det af Kystdirektoratets afgørelse, at udvidelsen af kystlinien mod øst vil nødvendiggøre en omlægning af Gentofte Kommunes eksisterende hovedspildevandsledning, der er placeret i havbunden umiddelbart ud for og parallelt med den nuværende kystlinje. Dette er aftalt med kommunen, og et projekt til flytning af spildevandsledningen var på afgørelsestidspunktet under udfærdigelse. Kystdirektoratet har foretaget en såkaldt stjernehøring, idet direktoratet har forelagt andre relevante myndigheder ansøgningen 6. Farvandsvæsenet har bl.a. udtalt, at det ikke klart fremgår, hvor langt ud på søterritoriet der ønskes fyldt op. Projektet fordrer flytning af Gentofte Kommunes hovedspildevandsledning. Farvandsvæs e- net spøger om, hvortil spildevandsledningen skal flyttes. Farvandsvæsenet har endvidere udtalt, at det ansøgte anses som en principansøgning, og at man afventer en detailtegning m.v., før der tages endelig stilling til eventuelle krav og vilkår, der i givet fald ønskes inkorporeret i en eventuel endelig tilladelse. Farvandsvæsnet har endelig anført, at man afventer yderligere oplysninger til belysning af sagen. Daværende By- og Landskabsstyrelse har til Kystdirektoratet bl.a. udtalt, at man forudsætter, at der ikke anvendes forurenende materialer til byggearbejdet. De øvrige hørte myndigheder har ikke haft nogen bemærkninger til det udsendte materiale. Det fremgår af Kystdirektoratets afgørelse, at det er direktoratets vurdering, at man ikke anser opfyldningen på søterritoriet for at være omfattet af Rådets VVM-direktiv, som implementeret ved 5 Væg der holder materiale på plads 6 Ansøgningen er af Kystdirektoratet forelagt By- og Landskabsstyrelsen, Farvandsvæsenet, Kulturarvsstyrelsen, Fiskeriinspektorat Øst, Afdelingen i Roskilde, Miljøcenter Roskilde, Gentofte Kommune og Kønig & Partnere Advokatfirma samt Freja Ejendomme A/S til udtalelse 3

4 bekendtgørelse om VVM på søterritoriet. 7 Kystdirektoratet anser ikke stenkastning og spuns for et kystbeskyttelsesprojekt men som indfatning for opfyldningen. Kystdirektoratet har heller ikke på andet grundlag fundet, at der er behov for gennemførelse af VVM for opfyldningen. Direktoratet har i sin vurdering lagt vægt på, at ingen af de hørte myndigheder har påpeget negative miljøpåvirkni n- ger. Projektet er ikke fundet i strid med de offentlige interesser, som Kystdirektoratet skal varetage. Projektet er således ikke til skade for kysten. Ligeledes har Kystdirektoratet lagt vægt på, at ingen af de hørte myndigheder, der varetager andre offentlige interesser på søterritoriet, har haft indvendi n- ger mod projektet. Det fremgår af Kystdirektoratets afgørelse, at det er forudsat, at projektet udføres på en sådan måde, at der ikke udledes urenset spildevand i havet. På baggrund af de modtagne høringssvar og Kystdirektoratets egen vurdering har Kystdirektoratet herefter meddelt en principtilladelse til det ansøgte. Det er fastsat som en forudsætning for principtilladelsen, at det nødvendige plangrundlag tilvejebri n- ges endeligt, før Kystdirektoratets tilladelse kan udnyttes. Tillige skal et detailprojekt fremsendes til Kystdirektoratet, inden arbejdet påtænkes påbegyndt. Ingen del af anlægget må derfor bringes til udførelse, før Kystdirektoratets endelige tilladelse foreligger. Endelig har Kystdirektoratet i sin principtilladelse skitseret hvilke vilkår, der kan forventes fastsat i forbindelse med den endelige tilladelse. Vilkårene er bl.a.: Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelse eller væsentlige ændringer af det godkendte projekt. Der må til opfyldningen alene anvendes rene, uorganiske fyldmaterialer således, at enhver gene for omgivelserne undgås. Indfatningen for opfyldningen skal vedligeholdes i god og forsvarlig stand således, at der ikke trækkes fyldmaterialer ud på søterritoret. Det opfyldte areal skal, efterhånden som opfyldningen skrider frem, afdækkes for at hindre fygning. Det opfyldte areal skal snarest muligt efter opfyldningens færdiggørelse matrikuleres for ejers regning. Hvis anlægget ikke måtte blive fuldført, eller hvis Kystdirektoratet af anden grund måtte anse det for påkrævet, påhviler det tilladelsens indehaver at udføre de fornødne foranstaltninger herunder eventuel fjernelse af anlægget eller dele af dette til sikring af, at anlægget ikke på nogen måde frembyder ulemper for omgivelserne. Ejendomsretten til det opfyldte areal bortfalder atter, hvis det som følge af indfatningens forfald eller af andre årsager på ny kommer til at henligge overskyllet af søen som en del af søterritoriet, og der ikke i løbet af et år iværksættes foranstaltninger til reparation af indfatningen og opfyldningen af arealet. 7 Dagældende bekendtgørelse nr. 809 af 22. august 2005 om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet 4

5 Til sikkerhed for opfyldelsen af foranstående vilkår skal der på ejendommen ud for hvilken a n- lægget etableres tinglyses en deklaration med Kystdirektoratet som påtaleberettiget. Klagerne Det er bemærket af klagerne, at Kystdirektoratet både i 2001 og i 2004 og igen i 2008 har meddelt tilladelse til opfyld i Tuborg Havn i forbindelse med det igangværende boligbyggeri på stedet. Ingen af gangene har Kystdirektoratet foretaget en VVM-screening af det samlede projekt, før tilladelse er blevet meddelt til opfyld med henblik på at fastslå, hvorvidt en VVM-redegørelse var påkrævet. Det er af klagerne anført, at der skulle have været udarbejdet en vurdering af de samlede påvirkninger af miljøet, før der blev meddelt tilladelse til den ansøgte opfyldning. Således gav Kystdirektoratet allerede i 2001 i tilknytning til Gentofte Kommunes lokalplan 178 till a- delse til opfyld i store dele af Tuborg Havn samt tilladelse til inddækning og opfyldning udenfor havnebassinet for udligning af kystlinien. Formålet med opfyldningen var at realisere lokalplanens formål om at opføre boliger. Kystdirektoratet fandt det ikke fornødent at kræve gennemført en VVM vurdering, da direktoratet ikke formodede, at projektet ville medføre væsentlige negative miljøpåvirkninger. Kystdirektoratet støttede sin vurdering på, at heller ikke kommunen havde anset det for nødvendigt at stille krav om en VVM-vurdering. Kystdirektoratet fandt det heller ikke nødvendigt at offentliggøre sin afgørelse i Ovennævnte vurdering foretog man i Kystdirektoratet uanset at der var tale om et anlæg, som må formodes at være indeholdt i bekendtgørelsens 8 bilag II pkt. 10 k, Kystanlæg anlagt inden for dagligvandlinien til modvirkning af erosion, og som kan ændre kystlinien, f. eks. skråningsbeskyttelser, strandhøfter og diger og andre konstruktioner til beskyttelse mod havet, bortset fra vedligeholdelse og genopf ø- relse af sådanne anlæg. Der burde derfor jf. 3, stk. 2, allerede i 2001 have været udarbejdet en VVM screening. D. 27. september 2004 gav Kystdirektoratet igen tilladelse til opfyldning til samme ansøger Carlsberg A/S, denne gang til opfyldning af et længere forløb langs kystlinien med henblik på yderligere boligbebyggelse. Det fremgår af tilladelsen, at der muligvis senere skulle etableres et kystbeskyttelsesanlæg i form af en bølgebryder ud for den opfyldte kyststrækning. Heller ikke denne gang fandt Kystd i- rektoratet, at det var nødvendigt at foretage en VVM-screening eller at offentliggøre sin afgørelse, bl.a. med begrundelsen at Gentofte Kommune ligeledes ikke havde anset det for nødvendigt, at foretage en VVM-undersøgelse i tilknytning til de nu udvidede planer om boligbebyggelse med tilhørende infrastruktur. Den påklagede afgørelse omhandler igen opfyld. Denne gang af ca m² stort område af søterritoriet. Formålet med opfyldningen er hovedsageligt, at der opføres et højhus på den østlige pynt. Der påtænkes ifølge lokalplanforslaget bebygget helt ud i vandet. Gentofte Kommune har denne gang ladet udarbejde en miljøvurdering af lokalplanforslaget, men klager finder, at såvel Kystdirektoratet som kommunen bør igangsætte en vurdering af de samlede påvirkninger af miljøet som følge af de to tidligere tilladelser sammenholdt med den seneste ansøgnings indhold. 8 Bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning 5

6 Det er endvidere påklaget, at opfyldningen vil kræve flytning af en hovedspildevandsledning med den virkning, at der i betydeligt omfang vil blive udledt urenset spildevand i Øresund helt inde ved kysten. Herudover vil indsejlingen til havnen blive mere usikker, end den allerede er, og sikkerheden til søs vil i det pågældende område blive forringet i betydelig grad. Yderligere er det over for Natur- og Miljøklagenævnet anført, at klagerne er imod tilladelsen til opfyldning, da der ingen saglig begrundelse foreligger for at grundarealet, hvor højhuset skal placeres, forøges. Det er klagerens frygt, at bygherren ønsker denne udvidelse af grundarealet, for på et senere tidspunkt at kunne opføre endnu flere boliger, end hvad der følger af det oprindelige projekt. Gentofte Kommune har på baggrund af de indsigelser og ændringsforslag, som kommunen har modtaget i tilknytning til den offentlige høring i perioden 26. september 2007 til 24. oktober 2007 fået udarbejdet følgende supplerende materiale af kommunens rådgivere: Vurdering af hydrauliske forhold Vurdering af risiko for, at der kan opstå kastevinde Vurdering af omlægning af spildevandsledning COWI notat Det fremgår af sagen, at COWI har udarbejdet to notater til Gentofte Kommune primo februar Dels for at foretage en vurdering af hydrauliske forhold for lokalplan 307 og dels for at undersøge påstanden om at der vil kunne opstå farlige kastevinde med negativ virkning for små robåde og kajakker. COWI har skønnet, at i en mindre del af tiden skønsmæssigt 5-10 % vil tæt passage af de høje huse ved indsejling føles ubehagelig og muligvis endda udgøre en risiko for de mest ustabile af de små både. COWI har understreget, at grundlaget for vurderingen er usikker, men at 5 10 % af tiden må anses for at være lidt hyppigere end normalt langs Øresundskysten. Rambøll notat Rambøll har d. 28. februar 2008 for ansøger Carlsberg A/S udarbejdet et notat angående omlægningen af spildevandstrykledningen ved Tuborg Nord. Det fremgår af notatet, at det i forbindelse med den omhandlede opfyldning vil blive nødvendigt at omlægge en del af spildevandstrykledningen fra Pumpestation Tuborg Nord til samlebygværk ved Strandvængets Pumpestation. I miljøvurderingen af Lokalplan 307 for boliger på Tuborg Syd er de miljømæssige konsekvenser ved omlægningen vurderet. Her er det forudsat, at der vil blive udledt urenset spildevand til Øresund i en periode på 3 uger pga. om-kobling fra den gamle til den nye ledning. Det konkluderes i notatet, at om-koblingsperioden vil kunne foretages på 5-7 dage, og det vil være i denne periode, at der vil blive pumpet urenset spildevand til Øresund. Det bemærkes videre i not a- tet, at det er uhyre vigtigt, at entreprenøren er så sikker som muligt på, at der er en god ve jrperiode i de 5-7 dage. At om-koblingsperioden er afkortet, i forhold til den i miljøvurderingen skønnede periode, skyldes, at projektet med omlægning nu har været drøftet med entreprenør med erfaring fra lignende opgaver. Endelig fremgår det af notatet, at det forudsættes at tallene omkring stofsammensætningen i spildevandet samt pumpede mængder er gældende som anført i miljøvurderingen af lokalplanforslaget. 6

7 Derfor vil de udledte stofmængder ved en om-koblingsperiode på 1 uge være 1/3 af de i miljøvurderingen anførte, hvilket svarer til 60 tons Bi5 9, 100 tons COD 10, 8 tons tot-n og 1,7 tons tot-p. Klagernes yderligere bemærkninger Klagerne er helt uenig i ansøgers påstand om, at den foretagende miljøvurdering af lokalplanen og de efterfølgende udarbejdede notater i tilstrækkeligt omfang belyser de miljøpåvirkninger, som projektet vil medføre. Klagerne har bemærket, at der tilsyneladende ingen grænser er for, hvor store dele af søterritoriet Kystdirektoratet tillader opfyldt, blot der ikke er indvendinger fra andre offentlige myndigheder. Dette kan næppe være tilsigtet med VVM-reglerne. Det fremgår af Kystdirektoratets afgørelse, at det forudsættes, at der ikke i forbindelse med projektets gennemførelse vil blive udledt urenset spildevand i havet. Det er dog et faktum, at der ved projektets gennemførelse vil ske en sådan udledning. Det ligger således på forhånd fast, at direkt o- ratets forudsætning ikke vil kunne opfyldes. Allerede fordi den forudsætning, som den påklagede afgørelse hviler på, ikke vil kunne opfyldes, er det meningsløst at meddele tilladelsen. Endelig er det anført, at opfyldningstilladelsen synes meddelt ud fra den begrundelse, at når der ikke er noget til hinder for opfyldelse, så meddeles der tilladelse til opfyldelse. Dette er et forkert udgangspunkt. Staten bestemmer, om der skal ske opfyldelse, men man må i den sammenhæng være forpligtet til at varetage generelle samfundsmæssige interesser. Der er i den foreliggende sag meget, der taler for ikke at meddele tilladelse og meget lidt, der taler for at meddele tilladelse til opfyld. Natur- og Miljøklagenævnets høring af Kystdirektoratet Nævnet har d. 5. oktober 2016 hørt Kystdirektoratet om, hvorvidt Kystdirektoratet er blevet kontaktet af Danica Pension den nye bygherre i forbindelse med, at man er gået i gang med klargørelsen af byggeriet. Ligeledes har Natur- og Miljøklagenævnet anmodet om Kystdirektoratets eventuelle tidligere VVMscreeninger af projektet i forbindelse med de meddelte tilladelser. Herudover har nævnet hørt Kystdirektoratet, om man har foretaget en samlet VVM-screening af projektet sammen med Gentofte Kommune. Kystdirektoratets svar Kystdirektoratet har hertil bemærket, at Kystdirektoratet ikke på noget tidspunkt har foretaget en VVM-screening af projektet. Kystdirektoratet har således oplyst for nævnet, at man ikke har foretaget en VVM-screening i forbindelse med tilladelse til opfyldningsprojekterne i Tuborg Syd området i hverken 2001 eller Kystdirektoratet har heller ikke lavet en samlet VVM-screening eller VVMredegørelse af projektet i samarbejde med Gentofte Kommune. 9 Biochemical oxygen demand, målemetode man bruger til vurdering af spildevands indhold af biologisk nedbrydeligt organisk stof, både før og efter rensning af spildevandet. Det er et mål for, hvor meget ilt bakterier og andre mikroorganismer bruger, når de nedbryder det organiske stof. 10 Chemical oxygen demand, indikerer mængden af forureningskilder/faktorer i spildevand som kan oxideres kemisk. 7

8 Kystdirektoratet har bemærket, at det af direktoratets afgørelse d. 27. september 2004, hvor man meddelte tilladelse til opfyldning på søterritoriet 11 fremgår: Vi anser ikke opfyldningen på søterritoriet for at være omfattet af Rådets VVM-direktiv, som den pågældende bekendtgørelse implementerer. Der er herved lagt vægt på, at vi ikke anser stenkastning og spuns for et kystbeskyttelsesprojekt, men som en indfatning for opfyldning. Vi finder heller ikke på andet grundlag, at der er behov for gennemførelse af VVM for opfyldningen. Vi har herved lagt vægt på, at ingen af de hørte myndigheder har påpeget negative miljøpåvirkninger, og at der ikke er stillet krav om VVM for det samlede store byudviklingsprojekt på Tuborggrunden Kystdirektoratet har udtalt til Natur- og Miljøklagenævnet, at i forhold til den undladte VVM-screening i den foreliggende klagesag lægger Kystdirektoratet vægt på, at der i principtilladelsen af 28. februar 2008 alene er tale om en beskeden ændring af projektet i forhold til det, som Kystdirektoratet har godkendt ved tilladelserne af 22. maj 2001 og 27. september 2004, jf. bilag 2, pkt. 13, til bekendtgørelse 809 af 22. august Kystdirektoratet har fastholdt, at det er i overensstemmelse med direktivet at skelne mellem bilag II nr. 13 og de øvrige bilag II projekter. Kystdirektoratet har henvist til, at Miljøministeriet, der har udfærdiget reglerne for VVM på landjorden og som har været ansvarlig dansk myndighed i forhold til EU-systemet, da direktivet blev vedtaget, i sin VVM-vejledning 12 skriver: Anlæg og projekter, der er opført på bilag 2 til samlebekendtgørelsen, er VVM-pligtige hvis de må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt.. Bemærk at ændringer eller udvidelser af anlæg nævnt i bilag 1 og 2, hvis de kan være til skade for miljøet, er omfattet af bilag 2 nr. 13. Der er således tale om en afgørelse i to tempi. Først skal det afgøres, om ændringen eller udvidelsen overhovedet kan være til skade for miljøet. Er det tilfældet, skal regionplanmyndigheden foretage en screening for at afgøre, om anlægget vil kunne påvirke miljøet væsentligt. Hvis det er tilfældet, vil anlægsprojektet være VVM-pligtigt Screening vil altså kunne undlades, når der er tale om små eller begrænsede anlæg, hvor det er utvivlsomt, at de samlede miljøpåvirkninger vil blive ubetydelige. Kystdirektoratet har herefter henvist til en anden sag angående bølgebrydere ved Skodsborg afgjort i 2005, hvor Transport- og Energiministeriet har accepteret Kystdirektoratets vurdering af, at det givne projekt var en ændring og en udvidelse af en eksisterende kystbeskyttelse, jf. bilag II i VVM - direktivet, og at myndigheden efter VVM-direktivets bilag II, pkt. 13, kun er forpligtet til at overveje VVM, hvis et projekt kan være til skade for miljøet. Dette fandt Kystdirektoratet ikke at det pågældende projekt kunne. Kystdirektoratet har oplyst, at direktoratet i dag har ændret praksis og VVM-screener på skema. Kystdirektoratets nye tilladelse af 6. september 2016 om opfyld i Tuborg Havn Endelig har Kystdirektoratet oplyst for nævnet, at Danica Pension d. 16. marts 2016 har ansøgt om tilladelse til opfyldning af Tuborg Havn. Det fremgår således af Kystdirektoratets bemærkninger til nævnet at: COWI har på vegne af Danica Pension ansøgt bl.a. om tilladelse til opfyldning ved Tuborg Havn Kystdirektoratet har ved vedlagte afgørelse af 6. september 2016 meddelt tilladelse hertil Der ses dog hverken i ansøgningen, Kystdirektoratets afgørelse af 6. september 2016 eller i ESDH-systemet for j.nr. 19/ at være henvist til den gamle principtilladelse af 11 Det fremgår ikke af afgørelsen, hvor meget opfyld der gives tilladelse til. Der henvises til rapporten Tuborg Syd. Projekt for regulering af kystlinien. December 2003 med tilhørende tegninger. 12 VVM-vejledningen fra 2001 p. 27 8

9 28. februar 2008/j.nr. 06/ , og Kystdirektoratet ses således ikke i forbindelse med Kystdirektoratets behandling af sagen at have konstateret nogen sammenhæng med principtilladelsen, som angiver (s.8), at den ikke må udnyttes, hvis den påklages rettidigt. Umiddelbart ses Kystdirektoratet således i afgørelsen af 6. september 2016 at have truffet endelig afgørelse om tilladelse til opfyldning for en del af det område ved Tuborg Havn, som principtilladelsen af 28. februar 2008 omfatter, selvom klagesagen verserer i nævnet Kystdirektoratet har sendt kopi af afgørelsen fra 2016 til Natur- og Miljøklagenævnet. Det fremgår af afgørelsen, at Kystdirektoratet bl.a. har meddelt endelig tilladelse til det allerede påklagede projekt: opfyld af det m² store område af søterritoriet, og i forbindelse hermed tilladelse til om-kobling af hovedspildevandsledningen. Det fremgår i øvrigt af den nye afgørelse, at Kystdirektoratet har ændret sin vurdering af den ansø g- te opfyldning, idet det nu findes, at projektet er omfattet af VVM-reglerne. Således har Kystdirektoratet beskrevet, at det ansøgte projekt er omfattet af 3, stk. 1, nr. 9 og 10 i den gældende VVMbekendtgørelse 13 Direktoratet har i afsnittet Begrundelse for ikke at kræve en VVM-redegørelse beskrevet sin vurdering således: Kystdirektoratet skal vurdere, om der skal udarbejdes en VVM-redegørelse for projekter omfattet af bekendtgørelse om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet. Vurderingen sker under hensyntagen til de kriterier, som er anført i bilag 1 til bekendtgørelsen. For at kunne foretage denne vurdering, har Kystdirektoratet bl.a. indhentet udtalelser fra andre berørte myndigheder. Kystdirektoratet har i den sag vurderet, at projektet ikke vil indebære sådanne væsentlige påvirkninger af miljøet, at der bør udarbejdes en VVM-redegørelse for projektet. Kystdirektoratet har i forbindelse med denne afgørelse lagt vægt på, at der er tale om et projekt af begrænset omfang, samt at der er udarbejdet en lokalplan for området. Det er videre vægtet, at projektområdet grænser op til et allerede udbygget bykvarter, og at området er udlagt til byzone Kystdirektoratet har slutteligt lagt vægt på, at anlægsarbejdet planlægges udført udenfor sejlsæsonen, og dermed forventes at medføre mindst mulig gene for sejlerne. Herefter er projektet beskrevet i afgørelsen, og høringssvarene fra de hørte myndigheder er gennemgået. Det ses ikke af afgørelsen, at bilagspunkterne i bilag I i VVM-bekendtgørelsen i øvrigt er gennemgået, eller hvorledes Kystdirektoratet vurderer punkterne. Det fremgår ikke af afgørelsen, at Kystdirektoratet med sin nye afgørelse har ophævet sin allerede trufne og påklagede afgørelse af 28. februar Kystdirektoratet har endelig oplyst for Natur- og Miljøklagenævnet, at direktoratet ikke i forbindelse med behandlingen af den nye ansøgning i 2016 har foretaget høring af Kønig & Partnere på vegne af Ejerforeningen Tuborg Sundpark eller Freja Ejendomme A/S klagerne i 2008 sagen. Kystdirektoratet har den 24. april 2016 offentliggjort meddelelse vedrørende modtagelsen af ansøgningen på sin hjemmeside. 13 Bek. nr. 895 af 21. juni 2016 om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet. 9

10 Kystdirektoratet har ikke i forbindelse med sin afgørelse af 6. september 2016 orienteret de oprindelige klagere om afgørelsen. Kystdirektoratet har den 7. september 2016 offentliggjort meddelelse vedrørende afgørelsen på sin hjemmeside. Kystdirektoratet har ikke modtaget klager i forbindelsen med afgørelsen truffet d. 6. september Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse I sagens behandling har deltaget alle Natur- og Miljøklagenævnets 10 medlemmer: Pernille Christensen (formand), Ole Pilgaard Andersen, Pelle Andersen-Harild, Jeppe Vejlby Brogård, Torben Hansen, Henrik Høegh, Marianne Højgaard Pedersen, Peter Thyssen, Jens Vibjerg og Henrik Waaben. Efter kystbeskyttelseslovens 18, stk. 2, kan afgørelser efter 16 a, stk. 1, nr. 1, der er truffet af Kystdirektoratet påklages til Natur- og Miljøklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål. Lovbestemmelsen 18, stk. 2, er trådt i kraft d. 1. juli Retlige spørgsmål Det er et retligt spørgsmål, om Kystdirektoratet med sin nye afgørelse af 6. september 2016 har overflødiggjort Natur- og Miljøklagenævnets efterprøvelse af afgørelsen påklaget i 2008, som omhandler den samme opfyldning og om-kobling af den samme spildevandsledning. 1. Kystdirektoratets afgørelse af 6. september Natur- og Miljøklagenævnet er under sin sagsbehandling blevet bekendt med, at Kystdirektoratet igen i 2016 har truffet en afgørelse bl.a. omhandlende de allerede påklagede spørgsmål: opfyld af m² af søterritoriet samt om-kobling af Gentofte Kommunes hovedspildevandsledning. Nævnet har som følge heraf først taget stilling til, om den nye afgørelse medfører, at tilladelsen af 28. februar 2008 har mistet sin aktualitet, og derfor ikke skal efterprøves af Natur- og Miljøklagenævnet. Det fremgår ikke af Kystdirektoratets afgørelse fra 2016, at direktoratet med denne afgørelse ophæver sin oprindelige afgørelse fra Således fremgår det hverken af 2016-afgørelsen, at Kystdirektoratet genoptager sin oprindelige afgørelse om samme spørgsmål, eller at direktoratet tilbagekalder afgørelsen fra Direktoratet har heller ikke før den nye afgørelse blev truffet hørt- eller orienteret de oprindelige klagere eller Natur- og Miljøklagenævnet, hos hvem klagesagen verserer, om, at Kystdirektoratet ønskede at genoptage eller tilbagekalde sin oprindelige afgørelse. Den nye afgørelse af 6. september 2016 er ikke påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, og klagerne i 2008 sagen er ikke underrettet direkte eller hørt i forbindelse med sagsbehandlingen i Kystdirektoratet har over for Natur- og Miljøklagenævnet anført, at der ikke i den nye ansøgning angående samme projekt eller i Kystdirektoratets afgørelse af 6. september 2016 og heller ikke i direktoratets sagsstyringssystem ESDH-systemet ses at være henvist til den påklagede principtilladelse af 28. februar Kystdirektoratet har bemærket, at direktoratet således ikke i forbindelse med Kystdirektoratets behandling af sagen i 2016 kan ses at have konstateret nogen sammenhæng 14 Jf. 1 og 2 i bekendtgørelse nr. 888 af 21. juni 2016 om ikrafttræden af 2, nr. 4, i lov om ændring af lov om råstoffer, lov om kystbeskyttelse og lov om havstrategi. 10

11 med principtilladelsen, hvori det angives, at den ikke må udnyttes, hvis den påklages rettidigt, ligesom direktoratet ikke ses at have forholdt sig til, at klager over afgørelsen allerede lå i rekursinsta n- sen til endelig afgørelse. Natur- og Miljøklagenævnet finder, at det er en fejl, at Kystdirektoratet har truffet afgørelse d. 6. september 2016, for så vidt angår de forhold, der allerede var påklaget til men ikke afgjort af klageinstansen. Nævnet finder herefter ikke, at der er tale om en lovlig genoptagelse eller tilbagekaldelse af afgørelsen fra 2008, og den nye afgørelse fra 2016 medfører af ovennævnte årsager ikke, at afgørelsen fra 2008 har mistet sin aktualitet. Det følger heraf, at 2016 afgørelsen ikke er en sådan endelig afgørelse som 2008-afgørelsen forudsætter inden anlægget bringes til udførelse. Da Kystdirektoratet er afskåret fra at træffe den endelige afgørelse, så længe principtilladelsen verserer ved rekursinstansen. Natur- og Miljøklagenævnet skal derfor efterprøve den påklagede afgørelse truffet d. 28. februar Det er ligeledes et retligt spørgsmål, om den omhandlede opfyldning og herunder om -kobling af hovedspildevandsledningen er et sådan projekt, der er omfattet af VVM-reglerne. Om der bør meddeles tilladelse til yderligere opfyld i Svanemøllebugten er et skønsmæssigt spørg s- mål, som ikke er omfattet af nævnets retlige prøvelse. Det retlige grundlag Efter kystbeskyttelseslovens 1, er formålet med kystbeskyttelse at beskytte mennesker mod oversvømmelser samt ejendom mod oversvømmelser og nedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Dette formål varetages ved afvejning af en række hensyn herunder behovet for kystbeskyttelse, økonomiske hensyn, kystbeskyttelsesforanstaltningernes tekniske og miljømæssige kvalitet, herunder hensynet til internationale naturbeskyttelsesområder, kystlandskabets bevarelse, naturens frie udfoldelse, den rekreative udnyttelse af kysten og sikring af adgang til kysten. Kystbeskyttelseslovens 16 a, stk. 1, nr. 1, bestemmer bl.a., at der på søterritoriet kun efter tillade l- se fra Kystdirektoratet må foretages opfyld. Kystdirektoratet har meddelt tilladelse til opfyld på søterritoriet. Det følger af det ansøgte, at proje k- tet indebærer en opfyldning i den nuværende kystlinie og anlæg af en kystbeskyttelse. Kystbeskyttelsen udføres ved stenkastning og indfatning ved etablering af en spuns. Kystdirektoratet har således umiddelbart truffet afgørelse indenfor sin kompetence efter 16 a i kystbeskyttelsesloven. Spørgsmålet er herefter om Kystdirektoratet i forbindelse med den trufne afgørelse har tilsidesat anden lovgivning. VVM-bekendtgørelserne Gældende VVM-bekendtgørelse fra

12 Ifølge den gældende VVM-bekendtgørelse for visse foranstaltninger på søterritoriet 15 gælder det, jf. 1, stk. 1, nr. 3, at bekendtgørelsen bl.a. vedrører vurdering af virkningerne på miljøet i forbindelse med etablering af opfyldning, jf. 16 a, stk. 1, nr. 1, i kystbeskyttelsesloven. Det følger af 3, stk. 1, at der skal udarbejdes en VVM-redegørelse inden der meddeles tilladelse til de oplistede projekter, hvis projektet forventes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet: 9) Uddybning og opfyldning For at vurdere, om et projekt kan få væsentlig indvirkning på miljøet, forudsætter bekendtgørelsen, jf. 3, stk. 2, at : Inden Kystdirektoratet træffer afgørelse, om der skal udarbejdes en VVM-redegørelse, skal kystdirektoratet sende ansøgningen i høring hos berørte myndigheder. Kystdirektoratet skal ligeledes sende ansøgningen til orientering til naboer til det ansøgte projekt samt andre, som kystdirektoratet vurderer, har en interesse i sagen. Første del af screeningen indebærer således at Kystdirektoratet foretager en såkaldt stjernehøring hos de berørte myndigheder, og orienterer til naboer om det ansøgte projekt. Anden del af screeningen er beskrevet i 3, stk. 3: Kystdirektoratet afgør på grundlag af de i denne bekendtgørelses bilag I nævnte kriterier og de indhentede udtalelser fra berørte myndigheder eller andre, jf. stk. 2, om der skal udarbejdes en VVM-redegørelse. Såfremt der ikke skal udarbejdes en VVM-redegørelse, offentliggør Kystdirektoratet denne afgørelse senest samtidig med, at tilladelse meddeles ansøgeren på Kystdirektoratets hjemmeside. Det følger herefter at Kystdirektoratet både på grundlag af bekendtgørelsens bilag I kriterier og de indhentede udtalelser fra berørte myndigheder og andre hørte, skal vurdere om det ansøgte projekt må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. Såfremt Kystdirektoratet som følge af sin vurdering fastslår, at projektet vil kunne påvirke miljøet væsentligt, vil der som følge af VVM reglerne skulle udarbejdes en VVM-redegørelse inden Kystdirektoratet kan træffe sin afgørelse. VVM-bekendtgørelsens 9, stk. 1, bestemmer, at såfremt en foranstaltning, omfattet af bekendtgørelsen udgør en del af et samlet projekt, der tillige omfatter anlæg eller foranstaltninger omfattet af en anden bekendtgørelse om VVM, kan de berørte myndigheder indbyrdes aftale, at ansøger skal udarbejde og fremlægge en fælles VVM-redegørelse for projektet efter reglerne i én af de berørte VVMbekendtgørelser. Redegørelsen skal forelægges begge myndigheder. Af klagebestemmelsen i 10, stk. 1, følger det, at Kystdirektoratets afgørelser i henhold til 2 og 3 kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet for så vidt angår retlige forhold. Bilag I kriterierne Bilag I i VVM-bekendtgørelsen angiver hvilke kriterier, myndigheden skal gennemgå med henblik på at fastslå, hvorvidt et projekt vil kunne forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet, således at en egentlig VVM-redegørelse skal udarbejdes før der gives endelig tilladelse til projektet: 15 Bekendtgørelse nr. 895 af 21. juni 2016 om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet 12

13 Det følger af bilag I, at myndigheden skal overveje: 1. Projektets karakteristika Dette kriterium skal især anskues i forhold til: a) Projektets dimensioner b) Kumulation med andre projekter c) Anvendelsen af naturressourcer d) Affaldsproduktion e) Forurening og gener f) Risikoen for ulykker, navnlig under hensyntagen til de anvendte materialer og teknologier 2. Projektets placering I dette kriterium skal den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan forventes at blive berørt af projektet, tages i betragtning, navnlig under hensyn til: a) Den nuværende arealanvendelse, b) Naturressourcernes relative rigdom, kvalitet og regenereringskapacitet i området, og c) Det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på følgende områder: i) Vådområder ii) Kystområder iii) Bjerg- og skovområder iv) Reservater og naturparker v) Områder, der er registreret eller fredet ved national lovgivning, herunder Natura 2000-områderne vi) Områder, hvor de miljøkvalitetsnormer, der er fastsat i fællesskabslovgivningen, allerede er overskredet vii) Tætbefolkede områder viii) Vigtige landskaber set ud fra et historisk, kulturelt eller arkæologisk synspunkt. 3. Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning Dette kriterium skal ses i relation til de kriterier, der er anført under kriterium 1 og 2 og navnlig under hensyntagen til: a) Påvirkningens omfang (det geografiske område og antallet af personer, der berøres) b) Påvirkningens grænseoverskridende karakter c) Påvirkningens grad og kompleksitet d) Påvirkningens sandsynlighed e) Påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet. Det følger således af VVM-bekendtgørelsens bilag I, at myndigheden, i vurderingen af spørgsmålet om hvorvidt et projekt er VVM-pligtigt, bl.a. skal vurdere projektets kumulation med andre projekter samt vurdere projektets gener herunder i henhold til hvor mange mennesker, der berøres. Endvidere følger det af bilag I, at i henhold til placeringen, skal projektet særligt vurderes under hensyn til den nuværende arealanvendelse, med særlig opmærksomhed på bl.a. kystområder. Endelig skal påvir k- ningens varighed og reversibilitet tages i betragtning. Dagældende VVM-bekendtgørelse 13

14 Af dagældende VVM-bekendtgørelse 16 fulgte det af 2, stk. 1, nr. 3, at opfyldning på søterritoriet var en foranstaltning, der var omfattet af 1, der bestemte, at visse projekters indvirkning på milj ø- et skulle vurderes. Af bekendtgørelsens 3, stk. 1, nr. 3, fulgte det, at såfremt et projekt var omfa t- tet af de på bilag II nævnte anlæg/projekter, skulle der udarbejdes en VVM-redegørelse før tilladelse blev givet til et sådant projekt, såfremt dette måtte formodes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Af Bilag II under pkt. 1, litra g) var oplistet: landindvinding fra havet og under pkt. 10, litra k): Kystanlæg til modvirkning af erosion og maritime vandbygningskonstruktioner, der kan ændre kystlinierne, som f.eks. diger, dæmninger, moler, bølgebrydere og andre konstruktioner til beskyttelse mod havet. Efter 4, stk. 1 og 2, skete screeningen af et bilag II anlæg, med henblik på at fastlægge hvorvidt en VVM-redegørelse skulle udarbejdes, efter de i bilag III angivne kriterier og efter indhentede udtalelser fra berørte myndigheder. Udvælgelseskriterierne, for om der skulle udarbejdes en VVM-redegørelse, før der kunne meddeles tilladelse til et anlæg, fulgte af bilag III. Udvælgelseskriterierne har ikke ændret sig, og er i dag oplistet i bilag I i den gældende VVM-bekendtgørelse; som ovenfor beskrevet. VVM-bekendtgørelsen fra 2005, blev i 2013 afløst af en ny VVM-bekendtgørelse, 17 hvis overgangsbestemmelse i 11, stk. 3, bestemmer, at ansøgninger om tilladelse, hvor der forud for denne bekendtgørelses ikrafttræden er truffet afgørelse om, at der skal udarbejdes VVM-redegørelse, behandles efter de hidtil gældende regler. Fortolkningen af VVM-bekendtgørelsen Kystdirektoratet har ikke har fundet projektet omfattet af VVM-bekendtgørelsen og heller ikke på andet grundlag har fundet, at der alligevel skulle udarbejdes en VVM-redegørelse. Kystdirektoratet har lagt de adspurgte myndigheders høringssvar til grund for, at projektet ikke fandtes at påvirke miljøet væsentligt. Som allerede anført, følger det af VVM-bekendtgørelsen, at denne gælder for visse foranstaltninger på søterritoriet, og bl.a. vedrører vurdering af virkningerne på miljøet i forbindelse med etablering af opfyldning meddelt med hjemmel i 16 a, stk. 1, nr. 1, i kystbeskyttelsesloven. Ifølge bekendtgørelsens 3, stk. 1, nr. 9, skal der udarbejdes en VVM-redegørelse, inden der gives tilladelse til uddybning og opfyldning, såfremt projektet kan anses for at få væsentlig virkning på miljøet. Da opfyldningen skal ske på det areal hvor hovedspildevandsledningen er beliggende, og denne ledning som følge af opfyldningen skal om-kobles og flyttes, finder Natur- og Miljøklagenævnet, at flytningen af spildevandsledningen er en del af opfyldningsprojektet. 16 Bekendtgørelse nr. 809 af 22. august 2005 om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet (VVM), der var gældende, da den påklagede afgørelse blev truffet. 17 Bekendtgørelse nr. 579 af 29. maj 2013 om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet 14

15 Ligeledes fulgte det af den dagældende VVM-bekendtgørelse fra 2005, at uddybning og opfyldning på søterritoriet var et sådan anlæg eller foranstaltning som var omfattet af VVM-bekendtgørelsen, jf. 2, stk. 1, nr. 3 og at en screening af landindvinding fra havet samt af kystanlæg til modvirkning af erosion og maritime vandbygningskonstruktioner, der kunne ændre kystlinien, skulle foretages, med henblik på at fastslå om de ville afstedkomme en sådan væsentlig påvirkning af miljøet, at en VVM - redegørelse skulle udfærdiges, jf. 4 skt. 1, og 2, og bilag III nr. 1 litra g) og nr. 10 litra k). Natur- og Miljøklagenævnet finder herefter, at det omhandlede projekt, der angår opfyldning af et m² stort areal af søterritoriet med heraf følgende flytning af spildevandsledning, er omfattet af VVM-reglerne, som de gjaldt på afgørelsestidspunktet, og som de gælder i dag. Det følger heraf, at en screening af, hvorvidt projektet må anses at få en væsentlig indvirkning på miljøet, skulle have været iværksat af Kystdirektoratet, inden der blev meddelt tilladelse til projektet. Screeningen skal som ovenfor anført udføres på baggrund af de indkomne høringssvar og med udgangspunkt i de kriterier, som er oplistet i bilag I. Det betyder, at Kystdirektoratet selv må gennemgå og forholde sig til samtlige bilagskriterier, heru n- der bl.a. kriterier så som kumulationen med andre projekter, anvendelsen af naturressourcer og det naturlige miljøs bæreevne med særlig fokus på tætbefolkede områder og kystområder. Det er således ikke nok, at ressortmyndigheden citerer, at andre myndigheder herunder kommunen ikke har fundet at projektet vil medføre en væsentlig påvirkning af miljøet. Bilag I kriterierne må anvendes som udgangspunkt for 1. instansens egen vurdering af spørgsmålet om miljøpåvirkningen. Da Kystdirektoratet ikke har fundet projektet omfattet af VVM-reglerne og som følge heraf heller ikke har foretaget en korrekt screening af projektet, finder Natur- og Miljøklagenævnet, at Kystdirektoratet har misforstået VVM-proceduren. På baggrund af ovenstående finder nævnet, at Kystdirektoratets afgørelse af 28. februar 2008 hviler på en fejlfortolkning af VVM-reglerne, da det både følger af de dagældende og de nugældende regler, at opfyldning på søterritoriet var omfattet af regelsættene, og at en screening af projektet derfor skulle have været foretaget, inden tilladelse blev meddelt. Det ændrer ikke herved, at direktoratet henviser til VVM-direktivets bilag II nr. 13, der omhandler Ændringer eller udvidelser af projekter i bilag I eller II, som allerede er godkendt, er udført eller er ved at blive udført og i forlængelse heraf har bemærket, at man i forhold til den undladte VVMscreening har lagt vægt på, at der alene er tale om en beskeden ændring af projektet, i forhold til det som Kystdirektoratet har godkendt ved tilladelserne af 22. maj 2001 og 27. september 2004, hvorfor det ikke er fundet fornødent at screene projektet i Allerede fordi Kystdirektoratet aldrig har fundet projektet omfattet af VVM-reglerne og derfor aldrig har godkendt det eller screenet det i henhold til VVM-regelsættet, kan der ikke være tale om en sådan mindre ændring af et projekt omfattet af bilag I eller II, at screening kan undlades. På baggrund af ovenstående finder Natur- og Miljøklagenævnet, at det konkrete projekt er omfattet af VVM-reglerne, og at Kystdirektoratets sagsbehandling ikke lever op til kravet om, at en VVMprocedure skal iværksættes og afsluttes, før tilladelse meddeles. 15

16 Kystdirektoratets afgørelse er derfor behæftet med en retlig fejl, og denne fejl er så væsentlig, at den medfører afgørelsens ugyldighed. På denne baggrund har Natur- og Miljøklagenævnet enstemmigt besluttet at ophæve Kystdirektoratets afgørelse af 28. februar 2008 og hjemvise sagen til fornyet behandling. Kystdirektoratet må ved sin fornyede behandling tage stilling til VVM-reglerne, herunder bilag I, hvoraf det fremgår, at når det skal vurderes, om et projekt må antages at få en sådan væsentlig indvirkning på miljøet, at en VVM-redegørelse skal udfærdiges, før tilladelse meddeles, skal myndigheden bl.a. vurdere projektet i kumulation med andre projekter og tillige tage højde for den miljømæssige sårbarhed i det omhandlede geografiske område navnlig under hensyn til bl.a. kystområder og tætbefolkede områder. Kystdirektoratet må endvidere tage stilling til, hvilken betydning nævnets afgørelse har for direktor a- tets nye afgørelse af 6. september 2016 om opfyldning af Tuborg Havn en afgørelse, der ikke tager højde for, at direktoratet i 2008 havde truffet den foreliggende afgørelse og ej heller er truffet på baggrund af en VVM-redegørelse. På nævnets vegne Babette Bentley Specialkonsulent Cand.jur. Afgørelsen er sendt til: Kønig & Partnere Advokatfirma I/s, danlaw@danlaw.dk Freja Ejendomme A/S Statens Ejendomme A/S, freja@freja.biz Kystdirektoratet, Højbovej 1, 7620 Lemvig, kdi@kyst.dk Gentofte Kommune, Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund, gentofte@gentofte.dk Danica Pension, info@tuborg-syd.dk Carlsberg Ejendomme, cby@carlsbergbyen.dk; hst@carlsbergbyen.dk 16