Børnehuset Storkereden

Transkript

1 Børnehuset Storkereden Område Roskilde Nordøst Pædagogisk udviklingsplan Kontaktoplysninger: Børnehuset Storkereden Område Roskilde Nordøst Hvedstrupvej 20B, Herringløse 4000 Roskilde Telefon: Mail: 1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Læsevejledning... 4 Følgende er generelle beskrivelser og fælles for hele området:... 4 Hver afdeling beskriver:... 4 Politiske mål... 5 Sprogudvikling... 5 Kreativitet og leg... 7 Social inklusion... 7 Styrkelse af forældresamarbejdet... 8 Digitale kompetencer... 9 Roskilde kommunes børne- og læringssyn Børnesyn Læringssyn Områdets/dagtilbuddets pædagogiske arbejde Ledelsesmæssige værdier Forældresamarbejde hvad lægger vi vægt på Bestyrelsens principper for det pædagogiske arbejde Evaluering af målene for den forrige pædagogiske læreplan Den pædagogiske læreplan Sociale kompetencer Personlig udvikling Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Børn med særlige behov Evaluering og dokumentation

3 Indledning Denne pædagogiske udviklingsplan er lavet i et bredt samarbejde, hvor både medarbejdere, det lokale MED -udvalg, bestyrelsen og ledelsen i område Roskilde Nordøst har bidraget til udfærdigelsen. Roskilde Nordøst består af seks afdelinger Gundsømagle børnehus, Elverhøj børnehus, Børnehuset Storkereden i Herringløse, Veddelev børnehus, Egegårdens børnehus og Børnehuset Freja. Vi mener, at det er vigtigt med et stærkt samarbejde på tværs og arbejder derfor målrettet med blandede ad. hoc udvalg og med netværksledelse(netværksledelse beskrives under de politiske mål). Vi vægter høj faglighed i hverdagen, kompetenceudvikling, trivsel og læring. Det vil vi uddybe nærmere i denne udviklingsplan. Geografisk ligger vi relativt langt fra hinanden, hvilket gør det sværere for os at mødes i hverdagene og lave pædagogiske udviklingsprojekter sammen. Bestyrelsen og afdelingernes forældrekontaktudvalg har fulgt udviklingen af denne pædagogiske udviklingsplan fra sidelinjen og har bidraget med konstruktive input på de respektive møder. Konceptet er udviklet af Roskilde kommunes dagtilbud/velfærd i foråret Processen har udviklet sig over ca. 1.5 år og det færdige resultat blev offentliggjort i december-13. Denne pædagogiske udviklingsplan er område Roskilde Nordøsts første og gældende i perioden Udviklingsplanen er primært et arbejdsredskab for ansatte i Område Nordøst. Forældre og andre interessenter kan også have stort udbytte af at læse udviklingsplanen, som overordnet giver et samlet billede af det pædagogiske udviklingsarbejde i området. Formålet er dels at give personalet en målrettet og overskuelig plan for deres arbejde og dels at give forældregruppen mulighed for at få indflydelse på og se hvilke planer, personalet har for deres arbejde og hvordan vi arbejder med udvikling af børne- og læringsmiljøet. Den er altså tænkt som information til alle brugere i området. 3

4 Læsevejledning Planen henvender sig til læseren på to niveauer. Der er beskrivelser generelt for området og beskrivelser specifikt for den enkelte afdeling. Det betyder at områdets pædagogiske udviklingsplaner ikke er identiske og at den enkelte plan henvender sig direkte til en afdeling. Eks. Udviklingsplan for Storkereden indeholder det generelle for hele området samt specifikt om Storkereden. Følgende er generelle beskrivelser og fælles for hele området: Indledning Læsevejledning Arbejdet med de politiske mål Pædagogiske og ledelsesmæssige værdier Forældresamarbejde hvad lægger vi vægt på Bestyrelsens principper for det pædagogiske arbejde Hver afdeling beskriver: Praksishistorier om det pædagogiske arbejde Evaluering af målene for den forrige pædagogiske læreplan Den pædagogiske læreplan Evaluering og dokumentation Har du spørgsmål til indholdet, kommentarer m.m. henvend dig venligst til din pædagogiske leder. Rigtig god læselyst! 4

5 Politiske mål I Roskilde kommune arbejdes der i med følgende politiske mål: Sprogudvikling Kreativitet og leg Social inklusion Styrkelse af forældresamarbejdet Digitale kompetencer Vi vil nu beskrive, hvordan vi har arbejdet med de politiske mål i hele området. Sprogudvikling I Nord øst området skal vi via daglige aktiviteter understøtte og stimulere barnets lyst til at bruge sproget og dets mange facetter. Det er vores mål at barnet: Får mulighed for gennem leg og tilrettelagte aktiviteter at udvikle deres sprogforståelse og ordforråd. Får en legende tilgang til sproget. Kan gøre sig forståelig i relationer til andre, sætte ord på sine handlinger og følelser. Med sit sprog / kropssprog kan fortælle andre om dets egen behov og ønsker samt lytte til andre og aflæse deres kropssprog. Lærer at bliver opmærksomt på, hvordan de har det lige nu - er ked, glad, sur, vred og hvorfor blev det ked. Det betyder at vores læringsmiljø skal give rum til: At alle børn kan komme til orde, sikre at der er tid og ro til at udtrykke sig, samt lytte til hinanden. At børn som ikke siger meget, opfordres og får mulighed for at sige noget, hvis de ønsker det. At barnet får mulighed for og redskaber til at løse konflikter ved hjælp af sproget. At barnet får oplevelser med sproget som f.eks. højtlæsning, sang, rim og remser, og fortælling. At der skal gives adgang til mange forskellige slags bøger, så deres nysgerrighed for sproget stimuleres. At barnet får adgang til at beskæftige sig med materialer, der pirrer deres sproglige nysgerrighed. Tilbyde legetøj af meget forskellig art, der stimulerer deres nysgerrighed, undren, leg parallel som rolle leg. At barnet får mulighed for at opleve og udforske skriftsproget ved f.eks. at have bogstaver hængende, digte egne historier og sange. 5

6 Det betyder at vi voksne skal: Planlægge hverdagen så sproget stimuleres. Være tydelige, lyttende, anerkendende og tillidsvækkende og derved tale et sprog, barnet forstår. Være tydelige i vores kropssprog. Tale stille og roligt til hinanden. Hjælpe barnet med at sætte ord på handlinger og følelser og derved spørge ind til, hvad barnet tænker og føler og hjælpe det med at udtrykke sig. Stimulerer børnene via meningsfyldt kommunikation. Vise at sprog og tale er sjovt og kan bruges på mange måder. Sætte ord på det vi gør. Sætte ord på det børnene gør Vi har succes, når barnet: Er i dialog med andre og kan magte dialogen - uden voksen styring. Selv er i stand til at udtrykke sig og har tillid til at kunne formulerer sig. Kan aflæse andres kropssprog. Når børnene udvikler et alderssvarende sprog Når børnene kommer med bøger og gerne vil have læst historie eller lege med ord. Når børnene rimer og remser og finder fjolle ord. Når børnene fortæller uopfordret. Når børnene synger eller vil høre musik uopfordret. Når børnene sætter ord på deres følelser. Når børnene leger/ laver rytmik eller danser. Når børnene selv prøver at løse deres konflikter via sproget. Når børnene viser nysgerrighed og øver sig på skriftsproget, tegn og symboler. Opmærksomheds felt for sprogudvikling for særlig udsatte børn: Hvis fællesskabet i sprog udvikling er defineret af dansk identitet, ekskluderer det dem, der ikke føler sig inkluderet i denne kategori. Særlig opmærksomhed på børn der har sproglige vanskeligheder, der kan ekskludere dem fra fællesskaber. Netværksgruppen blev etableret på baggrund af servicestyrelsens tiltag i 2010 sprogpakken.dk. Nøgleperson og tovholdere har deltaget i servicestyrelsens kursus vedr. sprogstimulering og sprogvurdering. I denne netværksgruppe deltager der ligeledes 2 dagpleje pædagoger. Vi samles 2 gange om året i netværksgruppen og 1 gang om året i tovholder hvor repræsentanter fra de øvrige områder også deltager. Vi har i netværksgruppen drøftet egne erfaringer i praksis, vi har drøftet erfaringer vedr. sprog screening bl.a. de nye tiltag, der skal implementeres i Der er blevet udarbejdet et skema, for at registrere antal sprogs screenede til udarbejdelse af et statistisk materiale for Roskilde kommune. 6

7 Vi har haft fokus på bl.a. dialogisk læsning og dens betydning, en evt. bog kanon, samt betydningen af babysprog som et understøttende middel for sprogudviklingen for vuggestue børnene. Vi har hentet inspiration fra oplægget med Pia Thomsen Barnets narrative udvikling i vuggestue og børnehave. I 2014 skal vi have større fokus på Roskilde kommunes hjemmeside siden - klog på sprog. Kreativitet og leg Kreativitet og innovation er nøglebegreber i vores samfund i dag. Roskilde Kommune ønsker at udvikle kreative og innovative medborgere. I dagtilbuddene skal der arbejdes på at styrke både børn og voksnes muligheder for at indgå i kreative processer i den pædagogiske hverdag, ved at skabe en kultur med plads til at nye ideer kan udvikle sig. Med legen i centrum, skal børnene have mulighed for at indgå i kreative processer og aktiviteter i den pædagogiske hverdag. Udvikling af kreativiteten er afhængig af at børn / voksne indgår i pædagogiske miljøer som er inspirerende og rige på muligheder, for hele tiden at kunne producere og afprøve nye ideer og tanker til alt her & nu givne. Vi skal som ledelse i Roskilde Nordøst være med til at sikre, at områdets afdelinger sørger for fysiske miljøer & skabe rum til kreativitet. Være nysgerrige, inspirere og gå på opdagelse sammen med børnene. Slippe kreativiteten og legen løs, huske at børn og voksne inspirerer hinanden og går på opdagelse sammen. Hvordan kan børnene bruge stuerne? At turde tage nogle chancer, være modig ledelsesmæssigt og lave små tilpasse forstyrrelser i hverdagen. Vi er hele tiden i en udvikling og skal huske at tale om tingene på nye måder. Pædagoger/ andet fagpersonale skaber rum for leg, skaber rammer for børns socialisering og læring, skaber historier og fortællinger i dialog med børnene og skaber udviklingsmiljøer, integrationsmuligheder. Pædagoger handler ikke bare, de skaber. Kreativitet er en proces hvor eksisterende elementer i form af ideer, forestillinger, tanker, materialer, genstande, verbale og kropslige udtryk mv. sættes sammen på nye, ukonventionelle måder og danner noget nyt og alternativt til det allerede eksisterende og givne. Social inklusion I området er der fælles arbejdet med social inklusion ved at de pædagogiske ledere i samarbejde med personalet har gennem gået afdelingerne og for at få tjekket op på læringsmiljøet med fokus på at børnene skal kunne se hvad de forskellige rum kan bruges til. Så det ikke er læringsmiljøet der er den ekskluderende faktor. Dette arbejde er dokumenteret og delt mellem afdelingerne til inspiration. Områdelederen har holdt oplæg og med efterfølgende refleksion på afdelingspersonalemøderne. 7

8 Formålet er at skabe fælles teoretisk forståelse for social inklusion, som grundlag for at arbejde med social inklusion i den daglige praksis. Og som fundament til den kommende kompetence udviklingsforløb Trivsel og Læring vi bygger fremtidens dagtilbud. Styrkelse af forældresamarbejdet Vores vision i område nordøst: Vi ønsker et ligeværdigt samarbejde med vores forældre i hverdagen, omkring børnenes trivsel, læring og udviklingen. Vi vil inddrage forældrene i det pædagogiske arbejde og bruge dem som sparringpartnere. Vores mål er at styrke barnets læring og udvikling og sammen med forældrene skabe trivsel i et godt og inkluderende dagtilbud. Det vil vi gøre ved at: Være nysgerrige på forældrenes krav og forventninger til os Inviterer dem ind i et samarbejde omkring deres børn Bruge de kompetencer der er til rådighed hos forældrene Indtænke børnenes hjemmelæringsmiljø Inddrage forældrene i pædagogiske aktiviteter Turde udfordre vores faglige stolthed og lytte til og reflekterer over forældrenes holdninger Vores mål er nået når: Det er synligt for forældrene, at de inddrages i det pædagogiske arbejde Vi har defineret en klar forventningsaftale med vores forældre Personalet bruger forældrene som samarbejds- og sparringspartnere Forældresamarbejde og hjemmelæringsmiljøets betydning for barnets læring er politisk vældig omdiskuteret på landsplan. Roskilde kommune har en arbejdsgruppe, der sammen med øvrige kommuner i hele landet, sætter fokus på fornyelse af forældresamarbejdet. I denne arbejdsgruppe har ledelse i området Roskilde Nordøst, to repræsentanter. Det har styrket og kvalificeret vores arbejde med fornyelse af forældresamarbejdet. Vi har inddraget området bestyrelse som har arbejdet med mål og visioner, vi har i alle forældrekontaktudvalg haft konstruktive diskussioner om forældresamarbejdet, vi har afholdt et område forældre/ personalemøde med oplæg om betydningen af et godt hjemmelæringsmiljø og om hvordan forældre kan understøtte barnets læring. Her var også et oplæg af en forælder i området, omkring det gode forældresamarbejde med en praksisfortælling der tog afsæt i en ganske almindelig hverdagssituation. Vi har i alle områdets afdelinger haft fokus på hvordan vi gør lige nu, samt hvordan vi videreudvikler samarbejdet med forældrene. Nogle har arbejdet med en forældresamarbejdsplan, der ved barnets opstart skal udfyldes i fællesskab mellem forældre og pædagoger andre har arbejdet med dialogmøder, hvor forældre kan få 8

9 indflydelse på den pædagogiske praksis. Her har på baggrund af filmen JAGTEN, været drøftet hvordan vi som personale interagere med børn og i starten af 2014 vil dialogmødet handle om forældres erfaringer med overgangen mellem vuggestue og børnehave. Lige nu arbejder vi, i en områdevuggestuegruppe på at videreudvikle skabelonen for en forældresamarbejdsplan, til samtlige afdelinger i området. Målet er, at alle forældre i en opstartfase, vil blive bedt om at udfylde en sådan i samarbejde med personalet. Digitale kompetencer Børn er tidlige brugere af digitale medier og bliver hurtigt fortrolige med at bruge dem. Den teknologiske udvikling går stærkt, og dagtilbud har en vigtig opgave i at udvikle børns digitale kompetencer. Det er vigtigt, T dagtilbud sætter fokus på at inddrage digitale medier på en måde, som fremmer børns kompetencer, og så det bliver en naturlig og integreret del af dagtilbuddets hverdag. (Roskilde Kommunes dagtilbudspolitik ) Vores vision i område Nordøst: Digitale medier skal være en naturlig del af barnets hverdag på linje med andre pædagogiske aktiviteter. Barnet har kendskab til digitale medier ved skolestart. Mål: Vores mål er, at børnene lærer at eksperimentere med nogle digitale medier. Det vil vi gøre ved at: Inddrage børnene i digitale processer. Have dialog om hvad de digitale medier skal bruges til og hvordan. Have dialog om hvordan vi sikrer, at børnene har IT kendskab ved skolestart. Skabe læringsmiljøer der stimulerer børnenes nysgerrighed. Vores mål er nået når: Børnene er blevet medproducenter og ikke kun konsumenter. Når børnene bruger de digitale medier på linje med andre pædagogiske aktiviteter. I netværket arbejdes der med: Område Nordøst har fået stillet to IT kasser med forskellige digitale medier til rådighed. På netværksmøder har tovholderne fra hver afdeling haft mulighed for at låne de digitale ting med hjem til den enkelte afdeling, eksperimentere med dem med en børnegruppe og derefter erfaringsudveksle med hinanden. Vi har haft en underviser i digitale medier fra Professionshøjskolen UCC på besøg, som underviste i ipads og apps, som kunne stimulere børns nysgerrighed og læring. 9

10 Roskilde kommunes børne- og læringssyn Dagtilbudslovens formålsbestemmelse understreger, at alle børn skal sikres trivsel, udvikling og læring og at arbejdet i dagtilbuddet skal tilrettelægges med udgangspunkt i det enkelte barns kompetencer og behov. I forlængelse heraf har Roskilde Kommune Velfærd, Dagtilbud formuleret følgende overordnede børnesyn og læringssyn for det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene. Børnesyn Børn anerkendes som unikke personer med hver deres særlige forudsætninger. De voksne anerkender og forstår børnene, og den pædagogiske praksis tager afsæt i børnenes trivsel, interesser og potentialer. Børns udvikling forstås som en helhed, hvor de intellektuelle, følelsesmæssige, sociale og kropslige sider af barnets udvikling opfattes som tæt forbundne. Dagtilbuddets medarbejdere giver omsorg og mulighed for leg og aktiviteter, som engagerer, udfordrer og giver mening for børnene. De voksne prioriterer de nære relationer og understøtter børnenes samspil, så børnenes selvværd styrkes, og de får en tro på, at de kan mestre udfordringerne, som de møder i deres hverdag. Børnene tillægges en aktiv rolle i deres egen udvikling og læring. De voksne går i dialog med børnene og giver dem medindflydelse, så børnene med respekt for fællesskabet kan forfølge egne interesser og projekter. Med fokus på og anerkendelse af børnenes ressourcer og bestræbelser på at lære, støtter de voksne alle børn i at blive inkluderet i det sociale fællesskab. Læringssyn I Roskilde Kommunes dagtilbud anvendes begrebet læring i en bred forståelse. Evnen til at lære er en del af menneskets medfødte beredskab. Læring er i sit udgangspunkt lystbetonet. Læring finder sted hele tiden. Det sker gennem spontane oplevelser og leg og ved, at den voksne skaber situationer, der giver barnet mulighed for at opleve, at eksperimentere og at fordybe sig. Børn skal kunne evne at indgå i nære relationer og trives i sociale fællesskaber som fx leg, aktiviteter og samvær. Det sker ved, at den voksne fokuserer på barnets kompetencer og potentialer. Læring er erfaringsdannelse og en helhed med delelementer som barnets identitetsdannelse, det at være i samspil med andre, det at øve sig i at kunne og det at bestræbe sig på at forstå. (Læs mere om Roskilde Kommunes Dagtilbudspolitik og vision på kommunens hjemmeside) 10

11 Områdets pædagogiske arbejde Ledelsesmæssige værdier Arbejdet i ledelsesteamet tager udgangspunkt i værdierne: Tillid, åbenhed og sårbarhed. Holdspiller og fællesskab Høj ledelses faglighed. Værdierne er fremkommet via en proces, og er efter følgende ved at blive implementeret. For at styrke implementeringen bruges gruppecoaching som værktøj i teamet. Ledelsesteamet i området arbejder hen i mod at være ledelsen af området. I forhold til de politiske kvalitets mål er den enkelte leder i teamet netværksleder for at kvalitetsmål. Det udmønter sig så den pædagogiske leder der f.eks. har det politiske kvalitets mål Sprog, er netværksleder for de tovholdere fra de enkelte afdelingermålet. Det netværk, der ledes er de tovholdere fra de enkelte afdelinger, der har sprog. Den organisering af arbejdet med de politiske kvalitetsmål i området tilskriver at ledelsesteamet har fælles ledelsesværdier, da den enkelte pædagogiske leder udøver ledelse af medarbejdere fra alle afdelinger. Forældresamarbejde hvad lægger vi vægt på Bestyrelsen folder princippet Innovativt fokus på den ramme vi har ud til forældreinddragelse. Der har i alle afdelinger været fokus på forældre inddragelse, set i forhold til børns udvikling og læring. Det er blandet andet sket ved fælles inspiration af forældre, FKU, bestyrelse og personale, siden bestyrelsen beslutte af folde værdien ud til forældreinddragelse Denne inspiration har været i form af møder, hvor professor i børns sprog Dorthe Bleses har holdt oplæg om børn sprog tilegnelse og kommet med værktøjer hvor forældre og personale kan arbejde sammen omkring børns udvikling og læring. I de efterfølgende refleksioner har det vist sig at både forældre og personale skal have fokus på kommunikationen,. Lokalt arbejder børnehuset Egegården, som pilotprojekt, med samarbejdsaftaler mellem forældre, vuggestue og børnehave. Efter følgende vil aftalerne blive evalueret og blive model for området. FKU har en vigtig funktion i forhold til bestyrelsens principper for det pædagogiske arbejde, med at sikre at der bliver arbejde med principperne, og støtte op omkring dem, i dette tilfælde forældresamarbejde Herudover har der været oplæg fra en forælder på fælles personalemøde i området med fokus på det positive forældresamarbejde.her komme mange gode input til det fremadrettede forældresamarbejde. 11

12 Bestyrelsens værdier og principper for det pædagogiske arbejde Efter en længere proces besluttede bestyrelsen I 2012 følgende værdier og principper for det pædagogiske arbejde i området. Værdier: Udvikling Nærvær Trivsel Inklusion Principperne: Innovativt fokus på den ramme vi har Styrkelse af lærings og børnemiljøet Social inklusion Præsentation af Børnehuset Storkereden - og arbejdet med områdets pædagogiske værdier: Børnehuset Storkereden - en natur- og bevægelsesinstitution. Børnehuset Storkereden er et lille børnehus, som har til huse i nogle sammenbyggede pavilloner, og som har beliggenhed i nogle fantastiske omgivelser på landet ved Herringløse Gamle Skole. Vi har marker og fodboldbane lige uden for huset, så der er rigtig gode udfoldelsesmuligheder. Vi har også en kæmpe stor græsplæne og mange klatretræer. Der er en gymnastiksal på den gamle skole, og den har vi rådighed over to gange om ugen. Vores nabo er en bondegård med grise, får og køer plus en hund. Der må vi gerne gå på besøg. Vi er normeret til 26 børnehavebørn og 13 vuggestuebørn. Vi har madordning fra Fru Hansens kælder. Vi er opdelt på to stuer, men vi er meget sammen på tværs. I Storkereden arbejder vi ud fra Område Nordøsts fire pædagogiske værdier: - Inklusion: Børn kan risikere at have særlige behov for en kortere eller længere periode, fx ved skilsmisse, sorg, fysisk eller psykisk handicap. Det kan betyde, at vi skal give mere kropskontakt, øjenkontakt eller guide barnet mere. Alle børn skal føle sig som en del af fællesskabet, også selv om de måske ikke kan deltage i det hele tiden. Når et barn har særlige behov, har vi dobbeltfokus på barnet og på gruppen. Ud fra barnets interessefelter planlægger vi aktiviteter, som alle kan deltage i. Alle børn skal have en oplevelse af, at de kan bidrage med noget. Det er i fællesskabet med andre, at børnene udvikler sig. 12

13 - Udvikling: Udvikling og læring er indbyrdes afhængige begreber. Vi observerer børnene og taler med dem, for at finde ud af hvor de er i deres udvikling, og hvad de er optagede af. For at motivere dem, lægger vi vægt på, at børnene skal have medindflydelse på deres hverdag. Ud fra dette kan vi tilrettelægge den pædagogiske praksis. Læring skal foregå gennem leg, og vi vægter derfor leg højt. Vi tænker om læring, at det er at udvikle færdigheder/ kompetencer og at blive bevidst om noget via refleksion, som man måske ikke havde tænkt på( Aha oplevelser ). Læring sker kontinuerligt, og det foregår både i strukturerede aktiviteter og i fri leg. Børnene skal have mulighed for at gøre sig forskelligartede erfaringer, fordi de lærer forskelligt. Vi mener, at man lærer af at prøve selv ikke så meget ved at få at vide hvordan man skal gøre. Man lærer og udvikler sig gennem deltagelse og ved at øve sig. Man udvikler sig ved at udforske og ved at være nysgerrig. - Nærvær: Vi møder barnet på en anerkendende måde, så det oplever sig set og hørt. Det er forudsætningen for at udvikle en god selvværdsfølelse. Vi er opmærksomme på, at afbrydelser, fx når en forælder kommer og henter et barn, kan forstyrre nærværet. Vi skal finde en balance. Vi er også opmærksomme på vigtigheden af, at børnene kan opleve nærværet med andre børn og støtte dem i at kunne lege uforstyrret. Børnene skal støttes i at være anerkendende over for hinanden og lytte til hinanden, og vi skal skabe forståelse mellem børnene. - Trivsel: Alle børn skal have en så god dag som mulig hver dag. Børnene skal have mulighed for at deltage i sociale fællesskaber og få vores opmærksomhed efter behov. Vi skal støtte børnene i selvhjulpenhed, så de får en oplevelse af, at de godt selv kan en masse. Det skal også være sjovt at være i Storkereden, for både børnene og os selv er her mange timer hver dag. Vi lægger vægt på forældresamarbejdet i forhold til barnets udvikling, trivsel og legerelationer, og der skal være en god dialog derom. Man skal trives for at kunne lære og udvikle sig, og det betyder, at vi skal være nærværende og støtte børnene i at være i sociale fællesskaber. Storkeredens vision for trivsel: Det er sjovt at være i Storkereden, uanset om man er 3 eller 43 Evaluering af målene for den forrige pædagogiske læreplan Evaluering er vedlagt som bilag. Evalueringsskemaerne lægges på hjemmesiden. Vi anvender EVAL modellen. Hvilke fokuspunkter er vi blevet særligt opmærksomme på ved evalueringen? Forældreinddragelse ift. barnets udvikling, læring og trivsel. Hvem gør hvad? Forældrenes ansvar for at holde sig informerede ift. pædagogiske aktiviteter og deres barns udvikling. Kommunikation, information, fx om udvikling og social inklusion. Vi skal have en fælles forståelse. Social inklusion skal der skabes større viden om og forståelse for. Hvad har evalueringen givet anledning til at ændre i praksis? Dialog må ses som en investering i tid, men dilemmaet er at det er på bekostning af nærværet med børnene. 13

14 Den pædagogiske læreplan De fem politiske mål er tænkt ind i læreplanstemaerne. Sociale kompetencer Det er vores mål, at barnet: - Børnene skal lære at være sammen på en god måde, glæde sig sammen med nogen. Gennem nærvær med andre oplever barnet at blive accepteret, og det kan derved få oplevelsen af en god selvværdsfølelse. Social inklusion(politisk mål) - Børnene skal kunne opleve at blive uvenner for at blive gode venner igen. Det kan fx være at lære at diskutere regler og roller samt løse konflikter. - Tale pænt til hinanden. Det kan godt være, at et barn ikke vil lege med et andet barn, men så skal man sige på en pæn måde, at man ikke har lyst til at lege. - Børnene skal hjælpe hinanden. Mål for vug er de samme men gradueret i forhold til barnets alder. De skal have mere hjælp til at få sat ord på i det sociale samspil Det betyder at vores læringsmiljø skal: - Støtte børnene i at kunne udvikle sociale kompetencer. Der skal fx være mulighed for at kunne lege i mindre grupper uden at blive forstyrret. - Inspirere børnene til at lege i nye relationer. Derfor veksler de voksne mellem at igangsætte aktiviteter og give børnene plads til deres egen leg. - Mobbefrit. Derfor tales der om at være gode venner, og om hvordan man kan blive gode venner, hvis man er blevet uvenner. Det betyder at vi voksne skal: - Støtte børnene i deres legerelationer. Der kan tilrettelægges aktiviteter/ture for mindre grupper. - Sætte ord på deres følelser, fx hvis de bliver kede af det/vrede. - Give børnene hjælp til konfliktløsning, hvis det er nødvendigt. - Være rollemodeller. Vi taler pænt til hinanden, og vi opfører os pænt over for hinanden. Vi har succes, når: - Børnene taler pænt til hinanden. - Børnene kan blive gode venner efter at have været uenige. - Børnene hjælper hinanden. I Vug skal der mere voksenstøtte til for målopfyldelse. 14

15 Personlig udvikling Det er vores mål, at barnet: Mål for børnehavebørn 3-6 år: - Børnene skal blive selvhjulpne. Det kan fx være med tøj, sko og toiletbesøg, eller at pakke taske til tur. Det kan også være, at skulle bede den voksne om hjælp, hvis barnet har brug for det. At få styr på sin tallerken og kop og rydde op efter sig. Rydde legetøj op, når man er færdig med at lege med det. Ved at blive god til at klare sig selvstændigt oplever barnet at få selvtillid og selvværd. Der skal mere fokus på Forældreinddragelse(politisk mål) ift. barnets udvikling. - Barnet skal udvikle sin fantasi, kreativitet og leg (politisk mål). - Man skal være en god ven. Social inklusion. - Man skal kunne udtrykke sine følelser og holdninger. Mål for Vug, 0-3 år. - Barnet skal støttes i selvhjulpenhed med fx tøj, sko og renlighed, så det er bedst muligt børnehaveparat. Det betyder at vores læringsmiljø skal: - Være indrettet således, at børnene fx selv kan nå mest muligt af det, de har brug for. - Være struktureret således af de voksne, at det enkelte barn har mulighed for at kunne fordybe sig uden at blive forstyrret. - Være således, at alle har mulighed for at blive hørt. - Stimulere barnets nysgerrighed, Det betyder at vi voksne skal: - Give barnet den tid, der skal til, så vidt det er muligt. - Give verbal og fysisk støtte. - Være en god rollemodel. - Være anerkendende og forstående. Vi har succes, når: - Barnet er selvhjulpen ift. dets udvikling. - Barnet beder om den hjælp, det har brug for. - Barnet udtrykker sine følelser og holdninger. 15

16 Krop og bevægelse Det er vores mål, at barnet: - Barnet skal opleve glæde ved at bevæge sig. - Barnet skal opleve kropsbevidsthed og kendskab til sin egen krop. Barnet skal fx lære at bevæge sig hensigtsmæssigt i forhold til andre og til rummet (hvor meget fylder jeg i forhold til andre?). Bh børn. - Barnet skal udvikle sig motorisk. - Barnet skal have mulighed for at få sanseoplevelser. - Barnet skal have bevidsthed om, hvad sunde kostvaner er. - Barnet skal lære om god hygiejne. Det skal blive naturligt for barnet at vaske hænder, når det skal spise, og når det har været ude og lege. Det betyder at vores læringsmiljø skal: - Kunne stimulere børnene til at bevæge sig både ude og inde. Der skal være fokus på uderummet, for der har vi megen plads. - Indeholde muligheder for bevægelsesaktiviteter inde, fx styrede aktiviteter. - Tilgodese børns forskellige behov. - Indeholde aktiviteter hvor børnene får mulighed for at gøre ting selv, fx rydde op og tage tøj og sko på. - Indeholde muligheder for at styrke finmotorikken, fx med mulighed for at sy, tegne, skrive, male, klippe, skrælle, snitte og modulere. - Tilgodese at der også kan være behov for afslapning. Det betyder at vi voksne skal: - Være rollemodeller. Vi skal selv vise, at vi synes, at bevægelsesleg er sjov motion. Vi kan fx danse eller lege fangeleg. - Lave bevægelseslege, fx. lave rytmik, sanglege og danse til musik. Nogle sange kan vi sætte vi fagter på, så vi både bruger stemme og krop (især vuggestuen). - Tilbyde mange forskellige slags kreative værksteder, fx tegne, skrive, male, lave papmaché, modulere, klippe, eller lave perlekæder/ plader. - Være meget ude på legepladsen og tage på ture i nærmiljøet. Alle børn skal ud hver dag, hvis det er muligt. - Tale om sund kost, og at man kun skal spise lidt af det usunde. Vi har udarbejdet kost og bevægelsespolitik. - Støtte de daglige håndvaske både verbalt og fysisk. Vi har succes, når: - Børnene kan bruge deres krop både fin - og grovmotorisk alt efter hvor de er i deres udvikling. - Børnene oplever glæde ved at dyrke motion og gerne ude. - Børnene kan håndtere deres krop under hensyn til, at der også er andre mennesker i rummet. Bh børn. - Børnene kan bruge diverse redskaber, fx sakse og knive på en hensigtsmæssig måde, samt holde rigtigt på en blyant når de skal i skole. 16

17 Sprog Det er vores mål, at barnet: - Børnene skal lære at kommunikere. De skal fx lære at fortælle deres egne historier. Begreber skal læres, og man skal lære at tale rent. Det er ikke alle, der kan, når de starter skole, og det er der ikke noget unormalt i, men målet er, at sproget er så forståeligt som muligt. Sprogudvikling(politisk mål) - Børnene skal have lyst til at få læst historie og til selv at kigge i bøger. - Børnene skal kunne synge nogle sange og vise interesse for rim og remser. - Børnene skal udvikle interesse for symboler(skriftsprog), det må gerne kunne få lyst til at skrive sit navn osv. - Barnet skal lære at læse andres krops-sprog (fx om de ser vrede ud). Kommunikation kan også være non verbal. I Vug skal barnet kunne gøre sig nogen lunde forståeligt verbalt, når det starter i Bh. - Barnet taler om og bruger de digitale medier på lige fod med andre pædagogiske aktiviteter. Digitale kompetencer(politisk mål). Det betyder at vores læringsmiljø skal: - Være stimulerende. Der skal være bøger/læses historier, musik/sang, rim og remser samt adgang til digitale medier. Digitale kompetencer. - Være et trygt miljø, således at barnet tør udtrykke sig, selv om det evt. har svært ved det. - Være inspirerende. Der kan fx hænge ord, navne, tal mm. frit fremme i rummet, således at barnet bliver nysgerrig efter at vide, hvad der står. Det betyder vi voksne skal: - Tale med børnene og opfordre dem til at fortælle om deres liv og oplevelser. - Læse historier og inspirere til at synge og lege med rim og remser. Vi låner bøger fra biblioteket. Vi har cd-afspiller, hvor vi hører historier, sange og musik. - Spille ord - og billedspil samt andre spil, fx på ipad med symboler og regler. - Stimulere børnene til at løse små opgaver, tegne bestemte former osv. Barnet skal stimuleres til at skrive sit navn (i Bh). - Følge op på børnenes initiativer, fx hvis de har lyst til at lave pengesedler, cirkusbilletter osv. - Stille åbne spørgsmål. - Dialogisk læsning. - Spille musik/rytmik/bevægelse. Vi har succes, når: - Barnet kan fortælle sine egne historier fra hverdagen. - Barnet kan udtrykke sine følelser og meninger. - Barnet er interesseret i at lytte til historielæsning. - Barnet kan synge nogle sange. I Vug gradueret til barnets alder. 17

18 Natur og naturfænomener Det er vores mål, at barnet: - Børnene skal have respekt for natur og miljø. Børnene skal være medvirkende til at passe på naturen. - Børnene skal have en oplevelse af årstiderne og opnå førstehåndsoplevelser, fx fra jord til bord. - Børnene skal få kendskab til, hvad man kan bruge naturmaterialer til. Kreativitet og leg. - Børnene skal opnå kendskab til dyrelivet, fx at man skal tage godt vare på dyr, og at de er en del af vores fødekæde. - Børnene skal have sanseoplevelser i naturen. - Barnet skal have stimuleret sin nysgerrighed og gøre sig erfaringer med naturfænomener, fx hvad er der under jorden? Hvor bliver vandet af, når det regner? Hvad sker der med sne i en varm hånd? - Barnet skal opleve glæde ved at være i naturen. - Barnet skal få kendskab til de modsætninger, de møder i naturen, fx kulde/varme, lys/mørke, tørt/vådt osv. Samme mål for Bh og Vug gradueret til deres alder. Det betyder at vores læringsmiljø skal: - Give børnene mulighed for at sanse og opleve naturen i al slags vejr. - Give børnene mulighed for at opleve bål, indsamle dyr, lege med sand, vand, sne og mudder. - Give børnene mulighed for at trille, rulle, klatre osv. Det betyder at de voksne skal: - Bruge vores legeplads og tilhørende naturomgivelser. - Vi kan bl.a. samle naturmaterialer, fx blade, kogler, kastanjer mm. - Så og plante, fx tomatplanter og dernæst vande og pleje vores produkter. Sluttelig vil vi tilberede og spise, det vi har frembragt. Vi har succes, når: - Børnene kan lide at være ude i naturen. - Børnene passer på naturen, og på de dyr der bor der. - Børnene kender årstiderne. - Børnene er nysgerrige efter at vide, hvad der foregår i årstidernes skiften. 18

19 Kulturelle udtryksformer Det er vores mål, at barnet: Kultur er blandt andet kunst, sprog, opdragelse, moral og traditioner. - Barnet skal lære omgangsformer i vores kultur, men det skal også lære om, og respektere, at der er andre kulturer både i Danmark og i den øvrige verden. - Barnet skal lære om madkultur, hvad spiser vi, hvornår og måske hvorfor? - Barnet skal have mulighed for at lære om danske traditioner, fx jul, fastelavn, fødselsdage mm. Der skal være genkendelighed i årets gang. - Barnet skal have mulighed for at kunne udtrykke sig på mange forskellige måder, verbalt, musisk, kropsligt, kreativt mm. - Barnet bruger de digitale medier på lige fod med andre pædagogiske aktiviteter. Digitale kompetencer(politisk mål). Mål for Vug er sansemæssige oplevelser, fx lytte, smage, føle, lugte og se. Det betyder at vores læringsmiljø skal: - Virke inspirerende i forhold til forskellige kreative aktiviteter. Materialer skal være let tilgængelige. - Give mulighed for at synge, lave drama, danse, male osv. - Give mulighed for at fejre traditioner, fx fødselsdage, fastelavnsfest, måske en påskefrokost, besøg af julemand osv. - Skabe vores egne traditioner, fx bedsteforældredag, sommerfest eller farvelfest til de børn der skal i SFO. Det betyder at vi voksne skal: - Være rollemodeller. Vi siger fx godmorgen og farvel til alle i huset, og vi forsøger at holde bordskik. - Præsentere vores madkultur i Danmark som har meget med traditioner at gøre. Vi spiser fx risengrød til jul. - Fejre vore egne traditioner, fx fødselsdage. - Stille materialer til rådighed, fx maling, ler, papir, træ mm., og motivere det enkelte barn til at prøve at deltage i noget forskelligt. - Sætte forskellige aktiviteter i gang, fx forskellige værksteder, rytmik, små dramalege og musik. Vi holder samlinger, hvor vi taler og synger. - Følge op på barnets initiativer og skabe ro og rum til fordybelse. Vi har succes, når: - Børnene synes om at være med til at skabe noget, det kan være teater, dans, sang og musik. - Børnene synes om at tegne, male, klippe, lime, modulere eller måske bage et brød. - Barnet bruger de digitale medier på lige fod med andre pædagogiske aktiviteter. - Når børnene viser interesse for både de danske traditioner og er nysgerrige efter at blive klogere på, at der også er andre spændende kulturer. 19

20 Børn med særlige behov Alle børn skal have mulighed for at opleve sig som en del af et fællesskab sammen med andre børn og voksne. Derfor er der sat fokus på, hvordan børn med særlige behov inkluderes i fællesskaberne, og på hvordan børnene kan deltage på meningsfulde måder. Roskilde Kommunes sammenhængende børnepolitik bygger blandt andet på, at kommunens dagtilbud skal arbejde med rummelighed og inklusion (Dagtilbud og skole 2012 & 2013) Børn med særlige behov defineres som: Alle de børn der har behov for en særlig tilrettelagt pædagogisk indsats for at udvikle deres kompetencer. Hvilke mål har vi for inklusion af børn med særlige behov? Som udgangspunkt har vi de samme mål for børn med særlige behov, men der skal måske en anden indsats til for at nå målene. Et barn med et særligt behov har brug for en særlig indsats. Et særligt behov kan fx være at have nedsat funktionsevne, psykisk eller fysisk. Det kan også være sociale problemer. Særlige behov kan være midlertidige, fx pga. sorg eller krise (fx forældres skilsmisse). Hvilke aktiviteter og metoder vil vi arbejde med? Vi observerer børnene, finder deres ressourcer og eventuelle behov for støtte. Vi udarbejder evt. ansøgning om puljetimer/vejledning fra tidligere PPR / SPR (Pædagogisk Psykologisk - Rådgivning)nu Inklusionscentret. Vi skal sørge for, at børn med særlige behov får den støtte og opmærksomhed, de har brug for, ud fra de muligheder og ressourcer vi har til rådighed. Måske har barnet brug for mere kropskontakt, øjenkontakt og/eller guidning. Vi er opmærksomme på vores sprog, for måske skal der være kort præcis kommunikation, og måske skal barnet kun have to ting at vælge (ikke: Hvad vil du lege med?, men: Vil du A eller B?). Vi ser på, om der er behov for, at der er en primær voksen, der har fokus på barnet. Vi klarlægger barnets eventuelle problemer og via dialog med forældrene ligeledes de problemer, det medfører for dem. Der er skærpede krav til forældresamarbejde, og der skal mere tid til. Styrkelse af forældresamarbejde(politisk mål). Vi er meget opmærksomme på børnenes trivsel, og vi drøfter evt. bekymringer indbyrdes. Forældrene inddrages tidligst muligt. Vi har fokus på barnet og dets behov. Vi inddrager børnene i relevante aktiviteter og det gerne i små grupper. Vi søger ikke at ekskludere barnet men inkludere det. Børn med særlige behov skal nødvendigvis ikke det samme som de andre børn. De kan måske deltage på en anden måde, fx ved at være med i periferien. Der er måske noget, de ikke kan deltage i, og der er måske noget, de deltager mere i end de andre børn, det kan fx være, at de kommer på flere små ture med en god normering. Vi finder børnenes interessefelter og planlægger det pædagogiske arbejde ud fra det. Vi planlægger og evaluerer på fx personalemøder. Vi bruger Roskildemodellen med børnelinealen (bekymringsbarometer). 20

21 Evaluering og dokumentation Hvordan arbejder vi med dokumentation i hverdagen? Daglig (helst) skrivning i vores kommunikationsbøger til forældrene. Børnene kan være med til at skrive. Billedserierne på den bærbare PC (børnehaven) og digitale billedramme (i vuggestuen). Foto- gerne med tekst, i bog eller på planche. Nedskrevne iagttagelser. EVAL skemaerne. Interview med børnene. Børns fortællinger hænges fx på væggen. Børnenes produkter(tegninger, ting osv.). Børnenes mapper(med billeder, tegninger osv.). Fx fremvisning af teaterstykke eller sang med børnene. Månedsplaner. Nyhedsbreve og øvrige fx på hjemmesiden. Hvordan bruger vi fælles refleksioner til udvikling af den pædagogiske praksis? Vi sparrer med hinanden i hverdagen. Personalemøde, hvor fx SPR har deltaget ift. social inklusion og vores refleksionen derover. Hvordan arbejder vi med løbende evaluering og refleksion af vores pædagogiske praksis? Vi anvender megen mundtlig evaluering i hverdagen. Vi anvender skemaerne fra EVAL, hvor vi nedskriver praksisfortællinger, som samles i en mappe. Evaluering af processen af arbejdet med den pædagogiske udviklingsplan. Det kan opleves som svært at have tid til det skriftlige arbejde, men det skal prioriteres. De forskellige temaer, principper, evaluering mm. har været under fælles bearbejdning på personalemøder og i hverdagen. Den pædagogiske leder har stået for skrivearbejdet. 21