Børnehuset Egegården Område Roskilde Nordøst

Transkript

1 Børnehuset Egegården Område Roskilde Nordøst Pædagogisk udviklingsplan Kontaktoplysninger Børnehuset Egegården Område Roskilde Nordøst Telefon: Mail: 1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Læsevejledning... 4 Følgende er generelle beskrivelser og fælles for hele området:... 4 Hver afdeling beskriver:... 4 Politiske mål... 5 Sprogudvikling... 5 Kreativitet og leg... 7 Social inklusion... 7 Styrkelse af forældresamarbejdet... 8 Digitale kompetencer... 9 Roskilde kommunes børne- og læringssyn Børnesyn Læringssyn Områdets pædagogiske arbejde Ledelsesmæssige værdier Forældresamarbejde hvad lægger vi vægt på Bestyrelsens principper for det pædagogiske arbejde Evaluering af målene for den forrige pædagogiske læreplan Den pædagogiske læreplan Sociale kompetencer Personlig udvikling Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Børn med særlige behov Evaluering og dokumentation Dokumentation Personlig udvikling Social udvikling Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kultur fænomener

3 Indledning Denne pædagogiske udviklingsplan er lavet i et bredt samarbejde, hvor både medarbejdere, det lokale MED -udvalg, bestyrelsen og ledelsen i område Roskilde Nordøst har bidraget til udfærdigelsen. Roskilde Nordøst består af seks afdelinger Gundsømagle børnehus, Elverhøj børnehus, Storkereden, Veddelev børnehus, Egegårdens børnehus og Børnehuset Freja. Vi mener at det er vigtigt med et stærkt samarbejde på tværs og arbejder derfor målrettet med blandede ad. hoc udvalg og med netværksledelse(netværksledelse beskrives under de politiske mål). Vi vægter høj faglighed i hverdagen, kompetenceudvikling, trivsel og læring. Det vil vi uddybe nærmere i denne udviklingsplan. Geografisk ligger vi relativt langt fra hinanden, hvilket gør det sværere for os at mødes i hverdagene og lave pædagogiske udviklingsprojekter sammen. Bestyrelsen og afdelingernes forældrekontaktudvalg har fulgt udviklingen af denne pædagogiske udviklingsplan fra sidelinjen og har bidraget med konstruktive input på de respektive møder. Konceptet er udviklet af Roskilde kommunes dagtilbud/velfærd i foråret Processen har udviklet sig over ca. 1.5 år og det færdige resultat blev offentliggjort i december-13. Denne pædagogiske udviklingsplan er område Roskilde Nordøsts første og gældende i perioden Udviklingsplanen er primært et arbejdsredskab for ansatte i Område Nordøst. Forældre og andre interessenter kan også have stort udbytte af at læse udviklingsplanen, som overordnet giver et samlet billede af det pædagogiske udviklingsarbejde i området. Formålet er dels at give personalet en målrettet og overskuelig plan for deres arbejde og dels at give forældregruppen mulighed for at få indflydelse på og se hvilke planer, personalet har for deres arbejde og hvordan vi arbejder med udvikling af børne- og læringsmiljøet. Den er altså tænkt som information til alle brugere i området. 3

4 Læsevejledning Planen henvender sig til læseren på to niveauer. Der er beskrivelser generelt for området og beskrivelser specifikt for den enkelte afdeling. Det betyder at områdets pædagogiske udviklingsplaner ikke er identiske og at den enkelte plan henvender sig direkte til en afdeling. Eks. Udviklingsplan for storkereden indeholder det generelle for hele området samt specifikt om Storkereden. Følgende er generelle beskrivelser og fælles for hele området: Indledning Læsevejledning Arbejdet med de politiske mål Pædagogiske og ledelsesmæssige værdier Forældresamarbejde hvad lægger vi vægt på Bestyrelsens principper for det pædagogiske arbejde Hver afdeling beskriver: Praksishistorier om det pædagogiske arbejde Evaluering af målene for den forrige pædagogiske læreplan Den pædagogiske læreplan Evaluering og dokumentation Har du spørgsmål til indholdet, kommentarer m.m. henvend dig venligst til din pædagogiske leder. Rigtig god læselyst! 4

5 Politiske mål I Roskilde kommune arbejdes der i med følgende politiske mål: Sprogudvikling Kreativitet og leg Social inklusion Styrkelse af forældresamarbejdet Digitale kompetencer Vi vil nu beskrive, hvordan vi har arbejdet med de politiske mål i hele området. Sprogudvikling I Nord øst området skal vi via daglige aktiviteter understøtte og stimulere barnets lyst til at bruge sproget og dets mange facetter. Det er vores mål at barnet: Får mulighed for gennem leg og tilrettelagte aktiviteter at udvikle deres sprogforståelse og ordforråd. Får en legende tilgang til sproget. Kan gøre sig forståelig i relationer til andre, sætte ord på sine handlinger og følelser. Med sit sprog / kropssprog kan fortælle andre om dets egen behov og ønsker samt lytte til andre og aflæse deres kropssprog. Lærer at bliver opmærksomt på, hvordan de har det lige nu - er ked, glad, sur, vred og hvorfor blev det ked. Det betyder at vores læringsmiljø skal give rum til: At alle børn kan komme til orde, sikre at der er tid og ro til at udtrykke sig, samt lytte til hinanden. At børn som ikke siger meget, opfordres og får mulighed for at sige noget, hvis de ønsker det. At barnet får mulighed for og redskaber til at løse konflikter ved hjælp af sproget. At barnet får oplevelser med sproget som f.eks. højtlæsning, sang, rim og remser, og fortælling. At der skal gives adgang til mange forskellige slags bøger, så deres nysgerrighed for sproget stimuleres. At barnet får adgang til at beskæftige sig med materialer, der pirrer deres sproglige nysgerrighed. Tilbyde legetøj af meget forskellig art, der stimulerer deres nysgerrighed, undren, leg parallel som rolle leg. At barnet får mulighed for at opleve og udforske skriftsproget ved f.eks. at have bogstaver hængende, digte egne historier og sange. 5

6 Det betyder at vi voksne skal: Planlægge hverdagen så sproget stimuleres. Være tydelige, lyttende, anerkendende og tillidsvækkende og derved tale et sprog, barnet forstår. Være tydelige i vores kropssprog. Tale stille og roligt til hinanden. Hjælpe barnet med at sætte ord på handlinger og følelser og derved spørge ind til, hvad barnet tænker og føler og hjælpe det med at udtrykke sig. Stimulerer børnene via meningsfyldt kommunikation. Vise at sprog og tale er sjovt og kan bruges på mange måder. Sætte ord på det vi gør. Sætte ord på det børnene gør Vi har succes, når barnet: Er i dialog med andre og kan magte dialogen - uden voksen styring. Selv er i stand til at udtrykke sig og har tillid til at kunne formulerer sig. Kan aflæse andres kropssprog. Når børnene udvikler et alderssvarende sprog Når børnene kommer med bøger og gerne vil have læst historie eller lege med ord. Når børnene rimer og remser og finder fjolle ord. Når børnene fortæller uopfordret. Når børnene synger eller vil høre musik uopfordret. Når børnene sætter ord på deres følelser. Når børnene leger/ laver rytmik eller danser. Når børnene selv prøver at løse deres konflikter via sproget. Når børnene viser nysgerrighed og øver sig på skriftsproget, tegn og symboler. Opmærksomheds felt for sprogudvikling for særlig udsatte børn: Hvis fællesskabet i sprog udvikling er defineret af dansk identitet, ekskluderer det dem, der ikke føler sig inkluderet i denne kategori. Særlig opmærksomhed på børn der har sproglige vanskeligheder, der kan ekskludere dem fra fællesskaber. Netværksgruppen blev etableret på baggrund af servicestyrelsens tiltag i 2010 sprogpakken.dk. Nøgleperson og tovholdere har deltaget i servicestyrelsens kursus vedr. sprogstimulering og sprogvurdering. I denne netværksgruppe deltager der ligeledes 2 dagpleje pædagoger. Vi samles 2 gange om året i netværksgruppen og 1 gang om året i tovholder hvor repræsentanter fra de øvrige områder også deltager. Vi har i netværksgruppen drøftet egne erfaringer i praksis, vi har drøftet erfaringer vedr. sprog screening bl.a. de nye tiltag, der skal implementeres i Der er blevet udarbejdet et skema, for at registrere antal sprogs screenede til udarbejdelse af et statistisk materiale for Roskilde kommune. 6

7 Vi har haft fokus på bl.a. dialogisk læsning og dens betydning, en evt. bog kanon, samt betydningen af babysprog som et understøttende middel for sprogudviklingen for vuggestue børnene. Vi har hentet inspiration fra oplægget med Pia Thomsen Barnets narrative udvikling i vuggestue og børnehave. I 2014 skal vi have større fokus på Roskilde kommunes hjemmeside siden - klog på sprog. Kreativitet og leg Kreativitet og innovation er nøglebegreber i vores samfund i dag. Roskilde Kommune ønsker at udvikle kreative og innovative medborgere. I dagtilbuddene skal der arbejdes på at styrke både børn og voksnes muligheder for at indgå i kreative processer i den pædagogiske hverdag, ved at skabe en kultur med plads til at nye ideer kan udvikle sig. Med legen i centrum, skal børnene have mulighed for at indgå i kreative processer og aktiviteter i den pædagogiske hverdag. Udvikling af kreativiteten er afhængig af at børn / voksne indgår i pædagogiske miljøer som er inspirerende og rige på muligheder, for hele tiden at kunne producere og afprøve nye ideer og tanker til alt her & nu givne. Vi skal som ledelse i Roskilde Nordøst være med til at sikre, at områdets afdelinger sørger for fysiske miljøer & skabe rum til kreativitet. Være nysgerrige, inspirere og gå på opdagelse sammen med børnene. Slippe kreativiteten og legen løs, huske at børn og voksne inspirerer hinanden og går på opdagelse sammen. Hvordan kan børnene bruge stuerne? At turde tage nogle chancer, være modig ledelsesmæssigt og lave små tilpasse forstyrrelser i hverdagen. Vi er hele tiden i en udvikling og skal huske at tale om tingene på nye måder. Pædagoger/ andet fagpersonale skaber rum for leg, skaber rammer for børns socialisering og læring, skaber historier og fortællinger i dialog med børnene og skaber udviklingsmiljøer, integrationsmuligheder. Pædagoger handler ikke bare, de skaber. Kreativitet er en proces hvor eksisterende elementer i form af ideer, forestillinger, tanker, materialer, genstande, verbale og kropslige udtryk mv. sættes sammen på nye, ukonventionelle måder og danner noget nyt og alternativt til det allerede eksisterende og givne. Social inklusion I området er der fælles arbejdet med social inklusion ved at de pædagogiske ledere i samarbejde med personalet har gennem gået afdelingerne og for at få tjekket op på læringsmiljøet med fokus på at børnene skal kunne se hvad de forskellige rum kan bruges til. Så det ikke er læringsmiljøet der er den ekskluderende faktor. Dette arbejde er dokumenteret og delt mellem afdelingerne til inspiration. Områdelederen har holdt oplæg og med efterfølgende refleksion på afdelingspersonalemøderne. 7

8 Formålet er at skabe fælles teoretisk forståelse for social inklusion, som grundlag for at arbejde med social inklusion i den daglige praksis. Og som fundament til den kommende kompetence udviklingsforløb Trivsel og Læring vi bygger fremtidens dagtilbud. Styrkelse af forældresamarbejdet Vores vision i område nordøst: Vi ønsker et ligeværdigt samarbejde med vores forældre i hverdagen, omkring børnenes trivsel, læring og udviklingen. Vi vil inddrage forældrene i det pædagogiske arbejde og bruge dem som sparringpartnere. Vores mål er at styrke barnets læring og udvikling og sammen med forældrene skabe trivsel i et godt og inkluderende dagtilbud. Det vil vi gøre ved at: Være nysgerrige på forældrenes krav og forventninger til os Inviterer dem ind i et samarbejde omkring deres børn Bruge de kompetencer der er til rådighed hos forældrene Indtænke børnenes hjemmelæringsmiljø Inddrage forældrene i pædagogiske aktiviteter Turde udfordre vores faglige stolthed og lytte til og reflekterer over forældrenes holdninger Vores mål er nået når: Det er synligt for forældrene, at de inddrages i det pædagogiske arbejde Vi har defineret en klar forventningsaftale med vores forældre Personalet bruger forældrene som samarbejds- og sparringspartnere Forældresamarbejde og hjemmelæringsmiljøets betydning for barnets læring er politisk vældig omdiskuteret på landsplan. Roskilde kommune har en arbejdsgruppe, der sammen med øvrige kommuner i hele landet, sætter fokus på fornyelse af forældresamarbejdet. I denne arbejdsgruppe har ledelse i området Roskilde Nordøst, to repræsentanter. Det har styrket og kvalificeret vores arbejde med fornyelse af forældresamarbejdet. Vi har inddraget området bestyrelse som har arbejdet med mål og visioner, vi har i alle forældrekontaktudvalg haft konstruktive diskussioner om forældresamarbejdet, vi har afholdt et område forældre/ personalemøde med oplæg om betydningen af et godt hjemmelæringsmiljø og om hvordan forældre kan understøtte barnets læring. Her var også et oplæg af en forælder i området, omkring det gode forældresamarbejde med en praksisfortælling der tog afsæt i en ganske almindelig hverdagssituation. Vi har i alle områdets afdelinger haft fokus på hvordan vi gør lige nu, samt hvordan vi videreudvikler samarbejdet med forældrene. Nogle har arbejdet med en forældresamarbejdsplan, der ved barnets opstart skal udfyldes i fællesskab mellem forældre og pædagoger andre har arbejdet med dialogmøder, hvor forældre kan få 8

9 indflydelse på den pædagogiske praksis. Her har på baggrund af filmen JAGTEN, været drøftet hvordan vi som personale interagere med børn og i starten af 2014 vil dialogmødet handle om forældres erfaringer med overgangen mellem vuggestue og børnehave. Lige nu arbejder vi, i en områdevuggestuegruppe på at videreudvikle skabelonen for en forældresamarbejdsplan, til samtlige afdelinger i området. Målet er, at alle forældre i en opstartfase, vil blive bedt om at udfylde en sådan i samarbejde med personalet. Digitale kompetencer Børn er tidlige brugere af digitale medier og bliver hurtigt fortrolige med at bruge dem. Den teknologiske udvikling går stærkt, og dagtilbud har en vigtig opgave i at udvikle børns digitale kompetencer. Det er vigtigt, T dagtilbud sætter fokus på at inddrage digitale medier på en måde, som fremmer børns kompetencer, og så det bliver en naturlig og integreret del af dagtilbuddets hverdag. (Roskilde Kommunes dagtilbudspolitik ) Vores vision i område Nordøst: Digitale medier skal være en naturlig del af barnets hverdag på linje med andre pædagogiske aktiviteter. Barnet har kendskab til digitale medier ved skolestart. Mål: Vores mål er, at børnene lærer at eksperimentere med nogle digitale medier. Det vil vi gøre ved at: Inddrage børnene i digitale processer. Have dialog om hvad de digitale medier skal bruges til og hvordan. Have dialog om hvordan vi sikrer, at børnene har IT kendskab ved skolestart. Skabe læringsmiljøer der stimulerer børnenes nysgerrighed. Vores mål er nået når: Børnene er blevet medproducenter og ikke kun konsumenter. Når børnene bruger de digitale medier på linje med andre pædagogiske aktiviteter. I netværket arbejdes der med: Område Nordøst har fået stillet to IT kasser med forskellige digitale medier til rådighed. På netværksmøder har tovholderne fra hver afdeling haft mulighed for at låne de digitale ting med hjem til den enkelte afdeling, eksperimentere med dem med en børnegruppe og derefter erfaringsudveksle med hinanden. Vi har haft en underviser i digitale medier fra Professionshøjskolen UCC på besøg, som underviste i ipads og apps, som kunne stimulere børns nysgerrighed og læring. 9

10 Roskilde kommunes børne- og læringssyn Dagtilbudslovens formålsbestemmelse understreger, at alle børn skal sikres trivsel, udvikling og læring og at arbejdet i dagtilbuddet skal tilrettelægges med udgangspunkt i det enkelte barns kompetencer og behov. I forlængelse heraf har Roskilde Kommune Velfærd, Dagtilbud formuleret følgende overordnede børne- og læringssyn for det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene. Børnesyn Børn anerkendes som unikke personer med hver deres særlige forudsætninger. De voksne anerkender og forstår børnene, og den pædagogiske praksis tager afsæt i børnenes trivsel, interesser og potentialer. Børns udvikling forstås som en helhed, hvor de intellektuelle, følelsesmæssige, sociale og kropslige sider af barnets udvikling opfattes som tæt forbundne. Dagtilbuddets medarbejdere giver omsorg og mulighed for leg og aktiviteter, som engagerer, udfordrer og giver mening for børnene. De voksne prioriterer de nære relationer og understøtter børnenes samspil, så børnenes selvværd styrkes, og de får en tro på, at de kan mestre udfordringerne, som de møder i deres hverdag. Børnene tillægges en aktiv rolle i deres egen udvikling og læring. De voksne går i dialog med børnene og giver dem medindflydelse, så børnene med respekt for fællesskabet kan forfølge egne interesser og projekter. Med fokus på og anerkendelse af børnenes ressourcer og bestræbelser på at lære, støtter de voksne alle børn i at blive inkluderet i det sociale fællesskab. Læringssyn I Roskilde Kommunes dagtilbud anvendes begrebet læring i en bred forståelse. Evnen til at lære er en del af menneskets medfødte beredskab. Læring er i sit udgangspunkt lystbetonet. Læring finder sted hele tiden. Det sker gennem spontane oplevelser og leg og ved, at den voksne skaber situationer, der giver barnet mulighed for at opleve, at eksperimentere og at fordybe sig. Børn skal kunne evne at indgå i nære relationer og trives i sociale fællesskaber som fx leg, aktiviteter og samvær. Det sker ved, at den voksne fokuserer på barnets kompetencer og potentialer. Læring er erfaringsdannelse og en helhed med delelementer som barnets identitetsdannelse, det at være i samspil med andre, det at øve sig i at kunne og det at bestræbe sig på at forstå. (Læs mere om Roskilde Kommunes Dagtilbudspolitik og vision på kommunens hjemmeside) 10

11 Områdets pædagogiske arbejde Ledelsesmæssige værdier Arbejdet i ledelsesteamet tager udgangspunkt i værdierne: Tillid, åbenhed og sårbarhed. Holdspiller og fællesskab Høj ledelses faglighed. Værdierne er fremkommet via en proces, og er efter følgende ved at blive implementeret. For at styrke implementeringen bruges gruppecoaching som værktøj i teamet. Ledelsesteamet i området arbejder hen i mod at være ledelsen af området. I forhold til de politiske kvalitets mål er den enkelte leder i teamet netværksleder for at kvalitetsmål. Det udmønter sig så den pædagogiske leder der f.eks. har det politiske kvalitets mål Sprog, er netværksleder for de tovholdere fra de enkelte afdelingermålet. Det netværk, der ledes er de tovholdere fra de enkelte afdelinger, der har sprog. Den organisering af arbejdet med de politiske kvalitetsmål i området tilskriver at ledelsesteamet har fælles ledelsesværdier, da den enkelte pædagogiske leder udøver ledelse af medarbejdere fra alle afdelinger. Forældresamarbejde hvad lægger vi vægt på Bestyrelsen folder princippet Innovativt fokus på den ramme vi har ud til forældreinddragelse. Der har i alle afdelinger været fokus på forældre inddragelse, set i forhold til børns udvikling og læring. Det er blandet andet sket ved fælles inspiration af forældre, FKU, bestyrelse og personale, siden bestyrelsen beslutte af folde værdien ud til forældreinddragelse Denne inspiration har været i form af møder, hvor professor i børns sprog Dorthe Bleses har holdt oplæg om børn sprog tilegnelse og kommet med værktøjer hvor forældre og personale kan arbejde sammen omkring børns udvikling og læring. I de efterfølgende refleksioner har det vist sig at både forældre og personale skal have fokus på kommunikationen,. Lokalt arbejder børnehuset Egegården, som pilotprojekt, med samarbejdsaftaler mellem forældre, vuggestue og børnehave. Efter følgende vil aftalerne blive evalueret og blive model for området. FKU har en vigtig funktion i forhold til bestyrelsens principper for det pædagogiske arbejde, med at sikre at der bliver arbejde med principperne, og støtte op omkring dem, i dette tilfælde forældresamarbejde Herudover har der været oplæg fra en forælder på fælles personalemøde i området med fokus på det positive forældresamarbejde.her komme mange gode input til det fremadrettede forældresamarbejde. 11

12 Bestyrelsens principper for det pædagogiske arbejde Efter en længere proces besluttede bestyrelsen I 2012 følgende værdier og principper for det pædagogiske arbejde i området. Værdier: Udvikling Nærvær Trivsel Inklusion Principperne: Innovativt fokus på den ramme vi har Styrkelse af lærings og børnemiljøet Social inklusion I Egegården har vi arbejdet med Nordøst pædagogiske værdier i vores hverdag. Det er meget vigtigt for os at både børn og voksne bliver anerkendt i en travl hverdag fyldt med udvikling, nærvær, inklusion og trivsel. Alt dette sker i et fællesskab, hvor vi som pædagogisk personale sammen med børn og forældre udvikler Egegårdens børn mest muligt og skaber den bedste trivsel. Udvikling: Når vi i Egegården tænker udvikling, tager vi udgangspunkt i det enkelte barns behov, samt børnegruppens behov for at skabe den bedste mulige udvikling for alle børn. Det kan give sig bl.a. udtryk i barnets spor eller vi som voksne har fokus på - hvad er børnene optaget af lige nu? Er det noget vi kan bruge i forhold til det læreplanstema vi er i gang med? Det er vigtigt at understrege at vi ikke kun kører efter barnet spor, men vi guider os frem i blandt børnene så vi skaber den bedste grobund for børnenes udvikling. Den skaber vi nemlig ved at børnene selv har interesse for den læring vi giver dem, derved udvikles børn mere og det skaber et bedre børnemiljø. Børns leg og legerelationer har også stor betydning for deres udvikling vi som voksne er med til at understøtte denne i forhold til den udvikling vi skaber hos det enkelte barn og for hele børnegruppen. Vi lægger meget vægt på at børn udvikler sig i legen i forhold til de rammer vi skaber for børnene. Vi er fleksible i vores tilgang til børnene vi udviser rummelighed i mødet med børnene og anerkender dem i nuet. Ingen udvikling uden læring. Læring sker hele tiden i samspil med andre børn og i fællesskab med voksne. Udvikling er tænkt ind i alle de projekter vi laver med børnene børnene skal have lært noget nyt, vi skal kunne se en udvikling hos det enkelte barn og i børnegruppen. Nærvær: Vi arbejder meget med nærvær og det er en naturlig del af vores hverdag både i vuggestuen og i børnehaven. Der skal være plads til det enkelte barn i det store fællesskab i Egegården samt udenfor Egegården. Vi har særligt fokus på styrkelse af selvværdet. Vi anerkender børnene for den person de er og for hvad de giver til fællesskabet. Dette giver sig udtryk i at 12

13 vi f.eks. kun hjælper et barn ad gangen på badeværelset eller i garderoben. I praksis betyder det at de voksne i vuggestuen tager et barn ad gangen ud på toilettet for at blive skiftet og puslet om inden barnet skal sove. Et andet eksempel kunne være om morgenen er der altid mulighed for at vinke sammen med en voksen, da det er meget vigtigt for os at det enkelte barn får en god afsked med forældrene om morgen det giver en meget bedre dag og en stor lyst til læring og udvikling og dermed skaber vi en god trivsel. Vi kan se at vi har skabt et miljø med nærvær, da vi har mange børn som selv opsøger os voksne for at få hjælp af en voksen eller et kram. Vi har altid tid til at give en hjælpende hånd eller et kram, hvis man har brug for det. Inklusion: Vi arbejder med inklusion på den måde at vi deler børn op i grupper dette gælder både i børnehaven, men også i vuggestuen. Det gør vi både i alderssvarende, drengegrupper, pigegrupper, i forhold til legerelationer på tværs af børnegruppen og i forhold til at der er store og små børn i Egegården. Vi vægter fællesskabet og alt hvad det indebærer, som at hjælpe hinanden både i vuggestuen og i børnehaven, hjælper vi hinanden store børn små børn og taler med respekt til hinanden både børn og voksne. Yderligere har vi skullet kigge på vores egen praksis igennem et forløb, hvor vi har haft et oplæg med teori og praksisfortællinger samt diskussion af egen praksis hvad kan vi gøre bedre i Egegården? Vi har haft fokus på hvert enkelt rum i Egegården. Børnehavens personale har haft fokus op hvad fungerer på stuerne? Hvad fungerer ikke? Hos tigerne blev der løbet rigtig meget rundt og der var en konstant uro, som skabte mange konflikter indbyrdes blandt børnene. Så personalet har rykkede rundt på møblerne og skabte nye rum. Men det hjalp ikke, så vi måtte spørge os selv igen - Hvorfor fungere rummet ikke? Hvad gør, at der er så megen uro? Hvad sker der i forhold til børnene og deres leg og relationer hvis vi gør det anderledes? Derfor blev der flyttet meget rundt på møbler, ting og legetøj i rummene. Legetøj har skiftet pladser der er skabt nye rum med tæpper. Der er blevet afprøvet rigtig mange nye ting. Den sidste beslutning har været at børnene og voksne skiftede stuer og der er kommet nye navne på stuerne. Der er igen blevet rykket rundt på møbler og legetøj. Der er blevet lukket et rum, hvor der var klæd ud tøj og hule, men det rum gav for mange konflikter og meget mere eksklusion end inklusion. Klæd-ud-tøj er flyttet i dukkekrogen og huler må bygges på stuen i stedet for og det har giver mange flere legerelationer i børnegruppen. Den nye rotation har givet børnene meget mere ro i forhold til spisegrupper og lege på stuerne om eftermiddagen, da dørene er lukket for at skabe ro på stuerne. Dette betyder at børnene besøger hinanden efter frugt og derved skaber de nogle gode lege på stuerne. Vuggestuen arbejder også med at skabe nye rum i rummet vi rykker rundt på spisegrupper og møbler, så det skaber de bedste legemuligheder og de bedste funktioner i rummet. Vi har siddet ved små borde og spist med en lille gruppe børn. Nu fungerer det bedre ved store borde, så der bliver skabt mere legeplads. Vores tumlerum er blevet et sanserum med plads til fordybelse i sanser og boglæsning. De børn der kommer i sanserummet er sammensat efter relationer til hinanden eller med fokus på at skabe nye relationer hinanden. Trivsel: Vores arbejde med børnene i Egegården skal vise os og forældrene at Egegården er et rart sted tilbringe sin dag flydt med nærværd, udvikling og læring. Det gør vi ved at vi som personale skal sikre børnenes trivsel og derved skaber et godt børnemiljø. Vi i Egeågrden vægter er godt forældresamarbejde meget højt. Det gør ved et tæt samarbejde med forældrene omkring hvert enkelt barn. Det er meget vigtigt at vi arbejder med hvordan vi formidler de forskellige oplysninger til forældrene. Et nyt tiltag vi har gjort i 2013 er en samarbejdsplan mellem hjemmet og Egegården. Vi skal videre udvikle vores samarbejdet med vuggestueforældrene. I samarbejdsplanen har vi skrevet hvilke forventninger vi har til hvad et 2½ -3 år barn skal kunne. Så har vi opdelt planen i to en pædagogisk del og en forældredel. Det er vigtig at understrege, at det er forslag til hvordan forældrene f.eks. kan arbejde med sprogudvikling af deres eget barn. I det nye samarbejde vil det betyde samtaler med forældrene og vi skal have en tættere dialog i hverdagen. På den måde kan vi have fokus på den samarbejdsplan som vi arbejder sammen om for at skabe den bedste trivsel for Egegårdens børn. I de næste år vil vi videre udvikle samarbejdsplanen til vuggestueforældre og vi skal have lavet en samarbejdsplan for børnehaven i

14 Evaluering af målene for den forrige pædagogiske læreplan Den samlede evaluering af den pædagogiske læreplan for år 2013 er blevet evalueret på personalemøder henover året. Ud fra de løbende evalueringer vi har foretaget efter hvert læreplanstema. Vi har valgt at sprede læreplanstemaerne ud over hele året. Dette betyder dog ikke at vi ikke kan lave andre projekter med kun et læreplanstema. Vi sætter gerne flere læreplanstemaer sammen og følger gerne børnenes spor eller deres interesse som temaerne udvikler sig. Vi har i 2013 sat særligt fokus på forældresamarbejdet i vuggestuen. Det har gjort ved at lave en samarbejdsplan mellem forældre og Egegården. Vi har nu implementeret samarbejdsplanen hos de kommende børnehavebørn og de nye forældre som er startet i Vi skal i fremtiden arbejde med at videre udvikle samarbejdsplanen så den bliver et endnu bedre arbejdsredskab. I 2014 skal vi have udarbejdet en samarbejdsplan for børnehaven. Den pædagogiske læreplan Sociale kompetencer Det er vores mål, at barnet: Udvikler respekt og forståelse overfor andre børn og voksne. Støttes i at udvikler kompetencer, så barnet kan indgå i nye relationer på tværs af fællesskabet. Har mindst en god ven Støttes i at danne nye venskaber føler sig som en del af fællesskabet i Egegården lærer at sige fra overfor andre børn og voksne. Oplever tryghed og tillid i samvær med andre. Udvikler kompetencer til at håndtere konflikter. Kan lytte til andre Kan vente på tur og derved tilsidesætte egne behov et øjeblik. Skal kunne indgå i flere forskellige fællesskaber her tænker vi både hele børnehavegruppen eller vuggestuegruppen hver for sig, men også hele Egegården samlet på lidt plads. Skal gøres børnehave parat Skal gøres skole parat. Udvikler kompetencer, så det kan yde omsorg overfor andre Udvikler evner så det kan hjælpe andre Kan sidde og nyde et måltid sammen med andre børn og voksne Det betyder at vores læringsmiljø skal: Give barnet mulighed for selv at engagere sig i selv at løse konflikterne med støtte fra voksne. Understøtte venskaber på tværs af børnegruppen. Give muligheder for den frie leg. Give muligheder for lege der understøtter og udvikler fællesskabet Lære barnet af afkode andre børn og voksnes signaler verbalt og nonverbalt Udfordres til at løse opgaver på eget initiativ eller sammen med andre Opfordre barnet til at indgår i dialog med andre 14

15 Øve barnet i at vente på tur. Stimulere til et positivt samvær omkring spisning. Det betyder, at vi som voksne skal: Være rollemodeller både i ord og handlinger. Udvise empati og respekt for hinanden Respektere børnene som enkelte individer Være nærværende og anerkendende i samværet med børn og voksne Give børnene kompetencer og derved støtte dem i selv at løse deres konflikter. Opfordrer børnene til at lytte og hjælpe hinanden. Skabe grundlag for et fællesskab i Egegården Være opmærksomme på børnenes omgangstone overfor hinanden og de voksne. Være rummelige overfor hele børnegruppen Kunne inkludere børn i fællesskabet Vise børnene hvordan et positiv samvær er omkring spisning Vi har succes, når barnet: Lytter til hinanden Har til at indgå i dialog med andre og fortæller om deres hverdag. Hjælper hinanden Kan yde omsorg overfor andre børn Kan give udtryk for deres følelser Kan give udtryk for deres behov Når barnet kan vente på tur og dermed til side sætte egne behov et øjeblik Har mindst en god ven Viser at det kan lege med andre eller ved siden af andre Indgå i fælles normer og lege. Kan indgå i fællesskabet med og uden voksenhjælp Oplever en positiv stemning omkring spisningen Trives i Egegården. Personlig udvikling Det er vores mål, at barnet: Udvikler deres kompetencer Føler sig anerkendt og derved give barnet selvværd Kan indgå i fællesskabet Føler sig værdifuld og som en del af fællesskabet Kan begynde at håndtere egne følelser Bliver bevidst om egen krop Bliver selvhjulpen, med alt hvad det indebær bl.a. Personlig hygiejne Har nysgerrighed, mod og lyst til nye udfordringer Udfordres til at smage på noget nyt sundt mad Kan udvise respekt overfor andres personligheder Kan tåle modgang, nederlag og at blive valgt fra af sine venner Det betyder, at vores læringsmiljø skal: De voksne skal være der for det enkelte barn. Vi skal anerkende, lytte og forstå det enkelte barn Give børnene mulighed for og skabe de rette rammer for at børnene kan være så selvhjulpne som muligt Udfordre børnene psykisk, fysisk og æstetisk 15

16 Give børnene mulighed for at veksle mellem den frie leg og de planlagte aktiviteter. Give plads og rum for det enkeltes barns individuelle leg og fælles leg. Give barnet plads, tid og rum til at udforske nye kompetencer Give børnene adgang til sundt og næringsrigt mad Det betyder, at vi som voksne skal: Være anerkendende og åbne overfor det enkelte barns personlighed Tilbyde børnene et nærmiljø som er udfordrende og hvor de kan tilegne sig sociale og kulturelle kompetencer. Tilbyde børnene forskellige muligheder for at deltage aktivt i fællesskabet, både i planlagte samt spontane aktiviteter og lege Give plads og rum for det enkelte barns individuelle og fælles leg Styrke barnets selvhjulpenhed via dagligdagens aktiviteter Være rollemodeller og spise den sammen mad som børnene får tilbudt Vi har succes, når barnet: Viser lyst til selv at være selvhjulpen i dagligdagen Kan stå frem i vores fællesskab og fortælle eller vise ting frem Kan vise og beherske sine følelser Bruger sin fantasi Bruger sin krop og sanser aktivt i hverdagen Deltager aktivt i fællesskabet Tør udfordre sig selv Indgår i dialog Indgår i konfliktløsningen Oplever nye madvarer, som de gerne vil spise igen Krop og bevægelse Det er vores mål, at barnet: får et større bevidsthed omkring deres egen krop har lyst til at bruge deres krop opnår en tilfredshed ved brugen af egen krop udvikler sine sanser udvikler både sin fin og grovmotorik gennem brugen af egen krop udfordre og tilegner sig ny viden om egen krop er sundt og fyldt med energi Det betyder, at vores læringsmiljø skal: give udfordringer til kropslig udfoldelse give muligheder for at barnet kan bruge sin krop med forskellige redskaber både ude og inde give muligheder for at styrke deres sanser både ude og inde udfordre børnene i deres fin og grovmotorisk udvikling svarende til det alderstrin de er på Det betyder, at vi som voksne skal: 16

17 vise os selv som rollemodeller i forhold til leg, sport og fysisk aktivitet i al almindelighed anerkende barnet for den fysiske udvikling barnet er i gang med give barnet de nødvendige udfordringer til udvikling af både sanser, fin og grovmotorik give børnene mulighed for forskellige udfordringer som kan stimulere regellege og konkurrencer blandt børn g voksne støtte og opmuntre børn i at deltage aktivt i aktiviteter, lege og konkurrencer tilrettelægge de daglige aktiviteter, så børnene bliver inspireret og udfordret i forhold deres nye udviklingszoner være bevidst om at det er sunde og så vidt det muligt økologiske råvarer der bliver serveret for børnene i Egegården Vi har succes, når barnet: selv tager initiativ til at være aktivt har lyst til at udfolde sig fysisk enten alene eller sammen med sine venner bruger forskellige redskaber som et led i at være aktiv bruger forskellige materialer som udfordrer motorikken og sanserne gerne vil sætte sanglege eller aktive lege i gang gerne vil sætte konkurrencer i gang kan nyde at bruge sin krop og sanser Sprog Det er vores mål, at barnet: får en legende tilgang til sproget får mulighed for gennem leg at udvikle sproget, sprogbrugen og sprogforståelsen får mulighed for igennem tilrettelagt aktiviteter at udvikle sproget skal have mulighed for at udtrykke sig sprogligt, kunne fortælle og indgå i dialog kan lytte og fortælle stifter kendskab til symboler og tegn kan udtrykke sig verbalt og nonverbalt får sproglige kompetencer til løse en konflikt sprogligt stifter bekendtskab med det skrevne sprog Det betyder, at vores læringsmiljø skal: stimulere børnenes nysgerrighed til sproget give børnene adgang til mange og forskellige bøger give børnene mulighed for at lytte til historier invitere børnene ind i en verden af rim, remser, sang og musik give børnene adgang til det skrivende sprog med alt hvad det indebær af tegn, symboler, tal og bogstaver give børnene mulighed for at indgå i dialog med andre børn og voksne i store pg små grupper tilbyde legetøj, der stimulerer deres nysgerrighed, undren og lyst til parallel eller rolle leg Det betyder, at vi som voksne skal: tale og kommunikere anerkende til børnene lytte og vise interesse i det børnene har lyst til at fortælle os lave aktiviteter der styrker og stimulere den sproglige udvikling stimulere børnene via meningsfyldt kommunikation i den nære relation og i fællesskabet med børn og voksne 17

18 vise at sproget kan bruges på mange forskellige måder sætte ord på det vi gør sætte ord på det børnene gør både verbalt og nonverbalt sætte ord på følelsmæssige i relationerne synge, lave sanglege, rim og remse osv. Tale stille, roligt og ordentligt til børnene Tilbyde børnene dialogisk læsning enten en til en eller en lille gruppe børn og en voksen Tilbyde almindelig højtlæsning i små eller store grupper Vi har succes, når barnet: Udvikler et alderssvarende sprog Kommer med bøger og gerne vil læse selv eller få læst op Leger med rim og remser på eget initiativ Fortæller uopfordret om ting der er sket i hverdagen Synger selv eller synger med Prøver eller kan sætte ord på deres følelser Selv prøver at løse konflikter via sproget Viser og øver sig på det skrevne sprog Natur og naturfænomener Det er vores mål, at barnet: Gives mulighed for at udvikle en interesse for naturen og naturfænomener Skal gennem leg og fordybelse have mulighed for at tilegne sig viden omkring naturen, vores miljø og få genskab til dyrelivet Udvikler en respekt for naturen Får mulighed for at lære naturen at kende gennem leg, ved brugen af sanser og derved opnå en glæde ved naturen Har kendskab det princippet fra jord til bord Det betyder, at vores læringsmiljø skal: Indrettes så haven er et sted hvor vi kan udforske naturfænomener og dyreliv Give tilgang til forskellige naturoplevelser i vores nærmiljø, samt ved skov, strand, krat og bakker Have adgang til opslagsværker i form af bøger og IT Gøre brug af vores nyttehave og der er rød tråd i det vi sår og planter i haven kan spise i et måltid som kommer fra køkkenet Give mulighed for samling i små og store grupper Give børnene kendskab til hvordan vi behandler dyr og naturen med respekt Give børnene mulighed for at få adgang til materialer fra naturen Give børnene mulighed for at have redskaber der det muligt at udforske naturen og dyrelivet Det betyder, at vi som voksne skal: Være gode rollemodeller, der udviser respekt for og i naturen Være engageret, lyttende og anerkende Kunne undre os, udvise lyst til at undersøge og erfare sammen med børnene i naturen Lære børnene om naturen imens vi færdes i den Reflektere over børnenes opdagelser med naturen Spise og smage på den samme mad som børnene 18

19 Vi har succes, når barnet: udviser nysgerrighed, glæde og respekt ved naturen selv undre sig og har lyst til at undersøge fænomener eller dyr i naturen selv samler ting sammen på vores ture i nærmiljøet er med til at passe og hjælpe til i vores nytte have har lyst til at bevæge sig i naturen oplever at det er de samme grønsager vi spiser som vi har sået og høstet i nyttehaven den røde tråd Kulturelle udtryksformer Det er vores mål, at barnet: får udviklet fantasien og kreativiteten får kendskab til forskellige materialer, redskaber og udtryksformer skal have kendskab til flere forskellige kulturelle tilbud skal stifte bekendtskab med årstidsbestemte traditioner skal have mulighed for at lære om vores egen kultur og historie gøres nysgerrig på fremmedkulturer får mulighed for at deltage i forskellige kulturelle aktiviteter Det betyder, at vores læringsmiljø skal: indbyde til at børnene selv kan og må tage initiativ til forskellige aktiviteter og udtryksformer præsentere børnene for et bredt udvalg af materialer, udfordringer og kulturelle udtryk give børnene mulighed for at stifte bekendtskab med forskellige traditioner skabe et miljø, hvor der er åbenhed til at udtrykke sig kreativ alene eller i større og mindre grupper tilbyde forskellige traditioner i form af julemad i julen og forloren and til mortens aften osv. Det betyder, at vi som voksne skal præsentere børnene for forskellige traditioner gennem års løb opfordre børnene til at afprøve forskellige materialer og aktiviteter være nærværende, engageret og reflekterende overfor børnenes eget initiativer følge børnenes spor i et omfang der er muligt være igangsætter og derved skabe muligheder for kulturelle oplevelser i både små som store grupper være åbne og imødekommende for fremmede kulturer samt støtte børnenes nysgerrighed for fremmed kulturer arbejde med forskellige udtryksformer og materialer være kulturbærer vi skal vise hvilke normer og regler, der er forbundet med at sidde omkring bordet og spiser sammen. Vi har succes, når barnet: har lyst til at deltage i aktiviteterne selv tage initiativ til at udtrykke sig kreativt med de materialer vi sætter til rådighed 19

20 selv tager initiativ til dramatisering i bl.a. rollelege får positive oplevelser af kultur og udtryksformer med glæde husker tilbage på og ser frem til de traditioner vi har skabt i Egegården Børn med særlige behov For os i Egegården kan børn med særlige behov defineres på mange forskellige måder. Vi tager udgangspunkt i hver enkelt barns særlige behov. De særlige behov kan være meget forskelligt, så som nedsat funktionsevne fysisk, psykisk eller socialt. Disse behov kan være medfødt eller situationsbestemt. Det kan også være børn som har sproglige udfordringer. Det kan være børn som har brug for en ekstra pædagogisk indsats for at komme i den rigtige udvikling igen. Her tænker vi bl.a. på særlig sensitive børn, som har brug for en kærlig hånd til at komme ind i fællesskabet. Det kan også være et barn som mister et nært familiemedlem. Der kan være mange grunde til, at vi har børn med særlige behov. Fælles for de børn er, at de har brug for ekstra opmærksomhed fra det pædagogiske personale eller fra inklusioncentret. For os er det vigtigt, at alle børn med særlig behov også har deres trygge relationer til børn og voksne. Når de respekteres og accepteres af andre børn, så kan de lettere indgå i vores læringsmiljø. Vi lægger stor vægt på at alle børn skal inkluderes i vores fællesskab både i og udenfor Egegården. I Egegården har vi særligt fokus på at skabe de rette rammer for det enkelte barn med deres særlige behov. Det kan være: Barnet har brug for små grupper af børn med en nærværende voksen. Overskuelig hverdag med faste rutiner billeder af hverdagen Barnet kan have gavn af tegn til tale. Bestemte aftaler for at få hverdagen mere overskuelig for barnet Opmærksomhed og støtte i at begå sig i de planlagte aktiviteter. Barnet har brug for en rolig og guidende voksen for at kunne begå sig i fællesskabet Vi har retningslinjer for indsatsen i forbindelse med børn med særlig behov. Når vi observerer bekymringssignaler, drøfter vi det med leder, kollegaer og forældre Vi udarbejder kompetence analyser/ TRAS Vi afholder møde med forældrene Vi udarbejder handleplaner Vi indstiller til inklusionscenteret Vi laver evt. en underretning Da åbenhed, ærlighed og samarbejde er vigtigene faktorer, inddrager vi forældre på et meget tidligt tidspunkt. 20

21 Evaluering og dokumentation Eval: Vi har på hvert p-møde et punkt fra vuggestuen og fra børnehaven, som omhandler Dokumentation evaluering. Meningen med disse punkter er, at vi skal inspirere hinanden og reflektere over hvad vi gør og ikke gør i hverdagen. Det har betydet at vi flere gange er hoppet med på hinandens projekter dog med vores målgruppe for øje. Vi laver både små og store eval Men i 2014 skal vi have indarbejdet eval mere i vores arbejdsgang med projekterne. Udover den mere struktureret evaluering der foregår på stuemøder og p-møder, sker der også evaluering i det daglige, når tingene drøftes. Efter et fælles FKU møde område Nordøst havde i efteråret Kom der flere udsagn fra forældregruppen om, at de gerne vil se hvilke mål vi har inden vi går i gang med et projekt. Forældrene vil gerne se processen i vores tanker og overvejelser. Så i 2014 vil vi gerne afprøve dette i et forsøg på at inddrage forældrene i vores hverdag. Vi vil gerne være lydhøre overfor de kommentar de evt. kommer med. Vi vil vurdere dem og muligvis indarbejde deres kommentar og ideer i vores hverdag eller kommende projekter. Dokumentation: Egegården har kamera i hver afdeling og det bliver brugt flittigt. Vi tager mange billeder til brug i vores dokumentation. Men vi tager også billeder som bliver brugt til at skildre børnene hverdag i Egegården. Vi har fået en tv-skærm i vores garderobe, her viser vi billeder fra børnehaven og vuggestuen til stor glæde for børn og voksne. Vi laver observationer af børnene og deres leg. Nogen gange bruger vi kun et billede som dokumentation af vores hverdag, da et billede kan fortælle meget mere end 1000 ord. Det er vigtigt for os at vi dokumentere børnenes brug af deres omgivelser, samt de muligheder omgivelserne giver dem i og udenfor Egegården. Samtidig vil vi vise hvor meget udvikling der sker med børnene henover de læreplanstemaer og projekter vi laver i gennem året. Dette kan vi gøre ved at lave alt muligt forskelligt dokumentation i børnehøjde. Vi dokumenterer for: Børnenes skyld, så de kan følge med i projektet både sammen med deres forældre eller sammen med vennerne. Vi bruger vores dokumentations bøger til korte oplysninger fra dagen, som kan bruges af forældrene, så de ved lidt om hvad barnets hverdag. Vi hænger billeder, fotos, tegninger eller andre ting der har relevans til projekterne på væggene. Tv-skærmen bruges så forældrene, bedre kan forstå børnenes hverdag. Samt til at forældrene kan få et indblik i Egegårdens hverdag. 21

22 Evalueringer og dokumentation skal være frit tilgængeligt for alle der har interesse for det. Vores evaluering af de 6 læreplanstemaer for år 2013: Personlig udvikling. Hvilke fokus punkter er vi særlig blevet opmærksom på? Børnenes lyst til selvhjulpenhed, er for en del børn, ikke alderssvarende i almindelige daglige og personlige gøremål. Børnenes lyst bliver ringere og ringere, til at ville deltage i almene ting, som selv at tage tøj af og på, dække borde osv. En del børn mangler selvværd. De har svært ved at mærke sig selv. Hvor imod deres selvtillid er fin og for nogle børn helt i top. Børnene mangler umiddelbart anerkendelse, for den person som de er. I stedet får de anerkendelse for alt det de gør, derved en styrkelse af selvtilliden. Forældrene er usikre på, hvordan de skal håndtere konflikter med deres børn. Det virker på personalet, som om forældre helst vil undgå konflikter med deres børn. Det er nemmere, at det pædagogiske personale tager forældrenes konflikter i stedet for forældrene selv. Det er alt fra hvilket noget tøj børnene skal have på eller om børnene må få legetøj med ind på stuen, selvom det ikke er legetøjsdag eller hvornår går vi hjem i hente-situationen. Hvordan får vi forældrene til selv at tage deres egen konflikter med deres børn? Hvad har evalueringen givet anledning til at ændre i praksis? Vi er blevet opmærksomme på, at vi som voksne, så vidt det muligt, skal lave en daglig struktur. Det vil give børnene mulighed for selv at deltage i at sætte ting på plads efter de har leget, spist eller lagt overtøj på plads i garderoben bl.a. I forhold til børns og deres tøj tagen af og på, skal vi skabe tid og rum. Børnene skal føle, at det er okay at sidde og bruge noget tid på at selv prøve sig frem. Hvis børnene ikke selv kan, skal de kunne spørge en voksen om hjælp. Vi skal være mere opmærksomme på, at når vi vejleder og rådgiver forældrene, at de forstår hvad vi reelt siger. Så forældrene kan bruge de råd, og den vejledning vi giver dem, så de derved kan bruge og udføre det i praksis. Vi skal have forældrene mere på banen ved f.eks. forældresamarbejdsplaner, som vi arbejder med p.t. i vuggestuen - den skal implementeres noget tydeligere. På sigt skal vi også have en samarbejdsplan i børnehaven. Børnehaven har arbejdet og gør det stadigvæk med et projekt NU gør vi. I som forældre kan. Det har påvirket børnenes evne til selv at hælde op, og bringe maden videre til sidemanden i en positiv retning, men vi arbejder stadigvæk med: deres evne til at vente på tur og give plads for hinanden. Vi ser, at børn bryder sammen, og bliver kede af det, når de ikke får først mad eller ikke får lov til at fortælle først ved samling. Der bruges megen tid på, at få børnene til at lytte til hinanden i fælles samtaler, rundkreds o.lign. Hvilket gør, at hverken børn og personale, får ret meget ud af samtalen eller samlingen. Anerkender vi børnene nok, når de har så svært ved ikke at være den første? Vi anerkender børnenes følelser. Vi arbejder med børnene, så de lærer, at de en del af et fællesskab med øvrige børn og voksne. Udvise empati for hinanden, om det så er ved spisningen, legen eller samlingen. Vi forsøger at give dem fundamentet for at blive undervisningsparate, med de projekter vi har lavet helt fra vuggestuen til børnehaven. 22

23 Social udvikling Hvilke fokus punkter er vi særlig blevet opmærksom på? Vi har haft fokus på børns leg, og deres ret til at sige nej til de andre børn, der gerne vil deltage i en igangværende leg. Det har skabt mange konflikter i børnegruppen samt undren hos forældrene. Hvad har evalueringen givet anledning til at ændre i praksis? Børnene må, som udgangspunkt, ikke bare sige nej til et spørgende barn. De andre børn skal tage stilling til om, der kan være flere med i legen. Hvis ikke - skal de afvise det spørgende barn på en ordentlig måde. Vi har haft større drøftelser med forældrene i hverdagen og på et forældremøde. Det har vi gjort med det udgangspunkt, at forældrene skulle være med i forløbet, og derved komme med deres synspunkter, så vi har kunnet få en god diskussion i forældregruppen. Samt forældrene har kunnet få bedre forståelse af det, vi går og gør. Børnene skal lære at give afslag og blive afvist. Vi guider børnene så det bliver gjort på en ordentlig måde. På den måde føler børn sig anerkendt, selvom de ikke altid kan være med i legen. Sprog Hvilke fokus punkter er vi særlig blevet opmærksom på? Vi har haft fokus på, hvordan vi bruger bøger i forhold til højtlæsning eller ved brug af bøger i projekter. Hvad har evalueringen givet anledning til at ændre i praksis? Vores oplevelse er, at nogle børn skal have læst bøgerne flere gange end andre, for at kunne følge med i bogen og i forløbet af projektet. Jo mere vi læser bogen, og snakker sammen omkring bogen, jo mere for børnene ud af historien, og kan se en sammenhæng med det projekt vi laver. Vi ser også at børnene fordyber sig mere i historien, de får læst op, hvis de kan følge med i handlingen. Vi starter i det enkle, og så flyder vi mere og mere på emnet efterhånden. Vi skal variere vores ordforråd i projekterne, så vi får så mange nye ord med som muligt. Vi læser ikke hele bogen til en start, men gentager de samme sider flere gange. Gentagelse på gentagelse virker, derefter kommer flere og flere elementer på, såsom ordforklaringer bl.a., alt efter hvilken aldersgruppe vi arbejder med. Vi skal huske, at hjælpe hinanden på tværs af grupperne, så alle børn får tilbud den samme mængde højtlæsning i forhold til det samme projekt. Alle børn skal være lige meget inde i indholdet, og dermed får de lige meget ud af bøgerne og projekterne. Krop og bevægelse Hvilke fokus punkter er vi særlig blevet opmærksom på? Børnenes manglende evne til at gå ture og deres bevægelsesmønstre. Vuggestuen har haft særligt fokus på børnenes sanser og de sensitive børn. Hvad har evalueringen givet anledning til at ændre i praksis Vi har brugt meget tid på at gå og løbe ture. Det har været en stor udfordring for nogle børn, at skulle holde et andet barn i hånden på en gåtur. I det dejlige vejr, har vi taget puder med ud i haven og lade børnene bruge deres krop i tumlelege på græsplænen, hvor børnene udfordre deres balance. Vuggestuen har lavet en del aktiviteter, der stimulere sanserne, som fodbade, bare tæer i det våde græs om sommeren, trille ned ad bakker, gå/løbeture i nærmiljøet og mudder/sand mellem fingerne. Natur og naturfænomener 23