Veddelev Børnehus Roskilde Nordøst

Transkript

1 Veddelev Børnehus Roskilde Nordøst Pædagogisk udviklingsplan Kontaktoplysninger Institution: Veddelev børnehus Roskilde Nordøst Telefon: Mail: bhveddelev@roskilde.dk

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Læsevejledning... 4 Følgende er generelle beskrivelser og fælles for hele området:... 4 Hver afdeling beskriver:... 4 Politiske mål... 5 Sprogudvikling... 5 Kreativitet og leg... 7 Social inklusion... 7 Styrkelse af forældresamarbejdet... 8 Digitale kompetencer... 9 Roskilde kommunes børne- og læringssyn Børnesyn Læringssyn Områdets/dagtilbuddets pædagogiske arbejde Ledelsesmæssige værdier Forældresamarbejde hvad lægger vi vægt på Bestyrelsens principper for det pædagogiske arbejde Den pædagogiske læreplan Sociale kompetencer Personlig udvikling Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Børn med særlige behov Evaluering og dokumentation

3 Indledning Denne pædagogiske udviklingsplan er lavet i et bredt samarbejde, hvor både medarbejdere, det lokale MED -udvalg, bestyrelsen og ledelsen i område Roskilde Nordøst har bidraget til udfærdigelsen. Roskilde Nordøst består af seks afdelinger Gundsømagle børnehus, Elverhøj børnehus, Storkereden, Veddelev børnehus, Egegårdens børnehus og Børnehuset Freja. Vi mener at det er vigtigt med et stærkt samarbejde på tværs og arbejder derfor målrettet med blandede ad. hoc udvalg og med netværksledelse(netværksledelse beskrives under de politiske mål). Vi vægter høj faglighed i hverdagen, kompetenceudvikling, trivsel og læring. Det vil vi uddybe nærmere i denne udviklingsplan. Geografisk ligger vi relativt langt fra hinanden, hvilket gør det sværere for os at mødes i hverdagene og lave pædagogiske udviklingsprojekter sammen. Bestyrelsen og afdelingernes forældrekontaktudvalg har fulgt udviklingen af denne pædagogiske udviklingsplan fra sidelinjen og har bidraget med konstruktive input på de respektive møder. Konceptet er udviklet af Roskilde kommunes dagtilbud/velfærd i foråret Processen har udviklet sig over ca. 1.5 år og det færdige resultat blev offentliggjort i december-13. Denne pædagogiske udviklingsplan er område Roskilde Nordøsts første og gældende i perioden Udviklingsplanen er primært et arbejdsredskab for ansatte i Område Nordøst. Forældre og andre interessenter kan også have stort udbytte af at læse udviklingsplanen, som overordnet giver et samlet billede af det pædagogiske udviklingsarbejde i området. Formålet er dels at give personalet en målrettet og overskuelig plan for deres arbejde og dels at give forældregruppen mulighed for at få indflydelse på og se hvilke planer, personalet har for deres arbejde og hvordan vi arbejder med udvikling af børne- og læringsmiljøet. Den er altså tænkt som information til alle brugere i området. 3

4 Læsevejledning Planen henvender sig til læseren på to niveauer. Der er beskrivelser generelt for området og beskrivelser specifikt for den enkelte afdeling. Det betyder at områdets pædagogiske udviklingsplaner ikke er identiske og at den enkelte plan henvender sig direkte til en afdeling. Eks. Udviklingsplan for storkereden indeholder det generelle for hele området samt specifikt om Storkereden. Følgende er generelle beskrivelser og fælles for hele området: Indledning Læsevejledning Arbejdet med de politiske mål Pædagogiske og ledelsesmæssige værdier Forældresamarbejde hvad lægger vi vægt på Bestyrelsens principper for det pædagogiske arbejde Hver afdeling beskriver: Praksishistorier om det pædagogiske arbejde Evaluering af målene for den forrige pædagogiske læreplan Den pædagogiske læreplan Evaluering og dokumentation Har du spørgsmål til indholdet, kommentarer m.m. henvend dig venligst til din pædagogiske leder. Rigtig god læselyst! 4

5 Politiske mål I Roskilde kommune arbejdes der i med følgende politiske mål: Sprogudvikling Kreativitet og leg Social inklusion Styrkelse af forældresamarbejdet Digitale kompetencer Vi vil nu beskrive, hvordan vi har arbejdet med de politiske mål i hele området. Sprogudvikling I Nord øst området skal vi via daglige aktiviteter understøtte og stimulere barnets lyst til at bruge sproget og dets mange facetter. Det er vores mål at barnet: Får mulighed for gennem leg og tilrettelagte aktiviteter at udvikle deres sprogforståelse og ordforråd. Får en legende tilgang til sproget. Kan gøre sig forståelig i relationer til andre, sætte ord på sine handlinger og følelser. Med sit sprog / kropssprog kan fortælle andre om dets egen behov og ønsker samt lytte til andre og aflæse deres kropssprog. Lærer at bliver opmærksomt på, hvordan de har det lige nu - er ked, glad, sur, vred og hvorfor blev det ked. Det betyder at vores læringsmiljø skal give rum til: At alle børn kan komme til orde, sikre at der er tid og ro til at udtrykke sig, samt lytte til hinanden. At børn som ikke siger meget, opfordres og får mulighed for at sige noget, hvis de ønsker det. At barnet får mulighed for og redskaber til at løse konflikter ved hjælp af sproget. At barnet får oplevelser med sproget som f.eks. højtlæsning, sang, rim og remser, og fortælling. At der skal gives adgang til mange forskellige slags bøger, så deres nysgerrighed for sproget stimuleres. At barnet får adgang til at beskæftige sig med materialer, der pirrer deres sproglige nysgerrighed. Tilbyde legetøj af meget forskellig art, der stimulerer deres nysgerrighed, undren, leg parallel som rolle leg. 5

6 At barnet får mulighed for at opleve og udforske skriftsproget ved f.eks. at have bogstaver hængende, digte egne historier og sange. Det betyder at vi voksne skal: Planlægge hverdagen så sproget stimuleres. Være tydelige, lyttende, anerkendende og tillidsvækkende og derved tale et sprog, barnet forstår. Være tydelige i vores kropssprog. Tale stille og roligt til hinanden. Hjælpe barnet med at sætte ord på handlinger og følelser og derved spørge ind til, hvad barnet tænker og føler og hjælpe det med at udtrykke sig. Stimulerer børnene via meningsfyldt kommunikation. Vise at sprog og tale er sjovt og kan bruges på mange måder. Sætte ord på det vi gør. Sætte ord på det børnene gør Vi har succes, når barnet: Er i dialog med andre og kan magte dialogen - uden voksen styring. Selv er i stand til at udtrykke sig og har tillid til at kunne formulerer sig. Kan aflæse andres kropssprog. Når børnene udvikler et alderssvarende sprog Når børnene kommer med bøger og gerne vil have læst historie eller lege med ord. Når børnene rimer og remser og finder fjolle ord. Når børnene fortæller uopfordret. Når børnene synger eller vil høre musik uopfordret. Når børnene sætter ord på deres følelser. Når børnene leger/ laver rytmik eller danser. Når børnene selv prøver at løse deres konflikter via sproget. Når børnene viser nysgerrighed og øver sig på skriftsproget, tegn og symboler. Opmærksomheds felt for sprogudvikling for særlig udsatte børn: Hvis fællesskabet i sprog udvikling er defineret af dansk identitet, ekskluderer det dem, der ikke føler sig inkluderet i denne kategori. Særlig opmærksomhed på børn der har sproglige vanskeligheder, der kan ekskludere dem fra fællesskaber. Netværksgruppen blev etableret på baggrund af servicestyrelsens tiltag i 2010 sprogpakken.dk. Nøgleperson og tovholdere har deltaget i servicestyrelsens kursus vedr. sprogstimulering og sprogvurdering. I denne netværksgruppe deltager der ligeledes 2 dagpleje pædagoger. Vi samles 2 gange om året i netværksgruppen og 1 gang om året i tovholder hvor repræsentanter fra de øvrige områder også deltager. 6

7 Vi har i netværksgruppen drøftet egne erfaringer i praksis, vi har drøftet erfaringer vedr. sprog screening bl.a. de nye tiltag, der skal implementeres i Der er blevet udarbejdet et skema, for at registrere antal sprogs screenede til udarbejdelse af et statistisk materiale for Roskilde kommune. Vi har haft fokus på bl.a. dialogisk læsning og dens betydning, en evt. bog kanon, samt betydningen af babysprog som et understøttende middel for sprogudviklingen for vuggestue børnene. Vi har hentet inspiration fra oplægget med Pia Thomsen Barnets narrative udvikling i vuggestue og børnehave. I 2014 skal vi have større fokus på Roskilde kommunes hjemmeside siden - klog på sprog. Kreativitet og leg Kreativitet og innovation er nøglebegreber i vores samfund i dag. Roskilde Kommune ønsker at udvikle kreative og innovative medborgere. I dagtilbuddene skal der arbejdes på at styrke både børn og voksnes muligheder for at indgå i kreative processer i den pædagogiske hverdag, ved at skabe en kultur med plads til at nye ideer kan udvikle sig. Med legen i centrum, skal børnene have mulighed for at indgå i kreative processer og aktiviteter i den pædagogiske hverdag. Udvikling af kreativiteten er afhængig af at børn / voksne indgår i pædagogiske miljøer som er inspirerende og rige på muligheder, for hele tiden at kunne producere og afprøve nye ideer og tanker til alt her & nu givne. Vi skal som ledelse i Roskilde Nordøst være med til at sikre, at områdets afdelinger sørger for fysiske miljøer & skabe rum til kreativitet. Være nysgerrige, inspirere og gå på opdagelse sammen med børnene. Slippe kreativiteten og legen løs, huske at børn og voksne inspirerer hinanden og går på opdagelse sammen. Hvordan kan børnene bruge stuerne? At turde tage nogle chancer, være modig ledelsesmæssigt og lave små tilpasse forstyrrelser i hverdagen. Vi er hele tiden i en udvikling og skal huske at tale om tingene på nye måder. Pædagoger/ andet fagpersonale skaber rum for leg, skaber rammer for børns socialisering og læring, skaber historier og fortællinger i dialog med børnene og skaber udviklingsmiljøer, integrationsmuligheder. Pædagoger handler ikke bare, de skaber. Kreativitet er en proces hvor eksisterende elementer i form af ideer, forestillinger, tanker, materialer, genstande, verbale og kropslige udtryk mv. sættes sammen på nye, ukonventionelle måder og danner noget nyt og alternativt til det allerede eksisterende og givne. Social inklusion I området er der fælles arbejdet med social inklusion ved at de pædagogiske ledere i samarbejde med personalet har gennem gået afdelingerne og for at få tjekket op på læringsmiljøet med fokus på at børnene skal kunne se hvad de forskellige rum kan bruges til. Så det ikke er læringsmiljøet der er den ekskluderende faktor. Dette arbejde er dokumenteret og delt mellem afdelingerne til inspiration. 7

8 Områdelederen har holdt oplæg og med efterfølgende refleksion på afdelingspersonalemøderne. Formålet er at skabe fælles teoretisk forståelse for social inklusion, som grundlag for at arbejde med social inklusion i den daglige praksis. Og som fundament til den kommende kompetence udviklingsforløb Trivsel og Læring vi bygger fremtidens dagtilbud. Styrkelse af forældresamarbejdet Vores vision i område nordøst: Vi ønsker et ligeværdigt samarbejde med vores forældre i hverdagen, omkring børnenes trivsel, læring og udviklingen. Vi vil inddrage forældrene i det pædagogiske arbejde og bruge dem som sparringpartnere. Vores mål er at styrke barnets læring og udvikling og sammen med forældrene skabe trivsel i et godt og inkluderende dagtilbud. Det vil vi gøre ved at: Være nysgerrige på forældrenes krav og forventninger til os Inviterer dem ind i et samarbejde omkring deres børn Bruge de kompetencer der er til rådighed hos forældrene Indtænke børnenes hjemmelæringsmiljø Inddrage forældrene i pædagogiske aktiviteter Turde udfordre vores faglige stolthed og lytte til og reflekterer over forældrenes holdninger Vores mål er nået når: Det er synligt for forældrene, at de inddrages i det pædagogiske arbejde Vi har defineret en klar forventningsaftale med vores forældre Personalet bruger forældrene som samarbejds- og sparringspartnere Forældresamarbejde og hjemmelæringsmiljøets betydning for barnets læring er politisk vældig omdiskuteret på landsplan. Roskilde kommune har en arbejdsgruppe, der sammen med øvrige kommuner i hele landet, sætter fokus på fornyelse af forældresamarbejdet. I denne arbejdsgruppe har ledelse i området Roskilde Nordøst, to repræsentanter. Det har styrket og kvalificeret vores arbejde med fornyelse af forældresamarbejdet. Vi har inddraget området bestyrelse som har arbejdet med mål og visioner, vi har i alle forældrekontaktudvalg haft konstruktive diskussioner om forældresamarbejdet, vi har afholdt et område forældre/ personalemøde med oplæg om betydningen af et godt hjemmelæringsmiljø og om hvordan forældre kan understøtte barnets læring. Her var også et oplæg af en forælder i området, omkring det gode forældresamarbejde med en praksisfortælling der tog afsæt i en ganske almindelig hverdagssituation. 8

9 Vi har i alle områdets afdelinger haft fokus på hvordan vi gør lige nu, samt hvordan vi videreudvikler samarbejdet med forældrene. Nogle har arbejdet med en forældresamarbejdsplan, der ved barnets opstart skal udfyldes i fællesskab mellem forældre og pædagoger andre har arbejdet med dialogmøder, hvor forældre kan få indflydelse på den pædagogiske praksis. Her har på baggrund af filmen JAGTEN, været drøftet hvordan vi som personale interagere med børn og i starten af 2014 vil dialogmødet handle om forældres erfaringer med overgangen mellem vuggestue og børnehave. Lige nu arbejder vi, i en områdevuggestuegruppe på at videreudvikle skabelonen for en forældresamarbejdsplan, til samtlige afdelinger i området. Målet er, at alle forældre i en opstartfase, vil blive bedt om at udfylde en sådan i samarbejde med personalet. Digitale kompetencer Børn er tidlige brugere af digitale medier og bliver hurtigt fortrolige med at bruge dem. Den teknologiske udvikling går stærkt, og dagtilbud har en vigtig opgave i at udvikle børns digitale kompetencer. Det er vigtigt, T dagtilbud sætter fokus på at inddrage digitale medier på en måde, som fremmer børns kompetencer, og så det bliver en naturlig og integreret del af dagtilbuddets hverdag. (Roskilde Kommunes dagtilbudspolitik ) Vores vision i område Nordøst: Digitale medier skal være en naturlig del af barnets hverdag på linje med andre pædagogiske aktiviteter. Barnet har kendskab til digitale medier ved skolestart. Mål: Vores mål er, at børnene lærer at eksperimentere med nogle digitale medier. Det vil vi gøre ved at: Inddrage børnene i digitale processer. Have dialog om hvad de digitale medier skal bruges til og hvordan. Have dialog om hvordan vi sikrer, at børnene har IT kendskab ved skolestart. Skabe læringsmiljøer der stimulerer børnenes nysgerrighed. Vores mål er nået når: Børnene er blevet medproducenter og ikke kun konsumenter. Når børnene bruger de digitale medier på linje med andre pædagogiske aktiviteter. I netværket arbejdes der med: Område Nordøst har fået stillet to IT kasser med forskellige digitale medier til rådighed. På netværksmøder har tovholderne fra hver afdeling haft mulighed for at 9

10 låne de digitale ting med hjem til den enkelte afdeling, eksperimentere med dem med en børnegruppe og derefter erfaringsudveksle med hinanden. Vi har haft en underviser i digitale medier fra Professionshøjskolen UCC på besøg, som underviste i ipads og apps, som kunne stimulere børns nysgerrighed og læring. Roskilde kommunes børne- og læringssyn Dagtilbudslovens formålsbestemmelse understreger, at alle børn skal sikres trivsel, udvikling og læring og at arbejdet i dagtilbuddet skal tilrettelægges med udgangspunkt i det enkelte barns kompetencer og behov. I forlængelse heraf har Roskilde Kommune Velfærd, Dagtilbud formuleret følgende overordnede børnesyn og læringssyn for det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene. Børnesyn Børn anerkendes som unikke personer med hver deres særlige forudsætninger. De voksne anerkender og forstår børnene, og den pædagogiske praksis tager afsæt i børnenes trivsel, interesser og potentialer. Børns udvikling forstås som en helhed, hvor de intellektuelle, følelsesmæssige, sociale og kropslige sider af barnets udvikling opfattes som tæt forbundne. Dagtilbuddets medarbejdere giver omsorg og mulighed for leg og aktiviteter, som engagerer, udfordrer og giver mening for børnene. De voksne prioriterer de nære relationer og understøtter børnenes samspil, så børnenes selvværd styrkes, og de får en tro på, at de kan mestre udfordringerne, som de møder i deres hverdag. Børnene tillægges en aktiv rolle i deres egen udvikling og læring. De voksne går i dialog med børnene og giver dem medindflydelse, så børnene med respekt for fællesskabet kan forfølge egne interesser og projekter. Med fokus på og anerkendelse af børnenes ressourcer og bestræbelser på at lære, støtter de voksne alle børn i at blive inkluderet i det sociale fællesskab. Læringssyn I Roskilde Kommunes dagtilbud anvendes begrebet læring i en bred forståelse. Evnen til at lære er en del af menneskets medfødte beredskab. Læring er i sit udgangspunkt lystbetonet. Læring finder sted hele tiden. Det sker gennem spontane oplevelser og leg og ved, at den voksne skaber situationer, der giver barnet mulighed for at opleve, at eksperimentere og at fordybe sig. Børn skal kunne evne at indgå i nære relationer og trives i sociale fællesskaber som fx leg, aktiviteter og samvær. Det sker ved, at den voksne fokuserer på barnets kompetencer og potentialer. Læring er erfaringsdannelse og en helhed med delelementer som barnets identitetsdannelse, det at være i samspil med andre, det at øve sig i at kunne og det at bestræbe sig på at forstå. (Læs mere om Roskilde Kommunes Dagtilbudspolitik og vision på kommunens hjemmeside) 10

11 Områdets/dagtilbuddets pædagogiske arbejde Ledelsesmæssige værdier Arbejdet i ledelsesteamet tager udgangspunkt i værdierne: Tillid, åbenhed og sårbarhed. Holdspiller og fællesskab Høj ledelses faglighed. Værdierne er fremkommet via en proces, og er efter følgende ved at blive implementeret. For at styrke implementeringen bruges gruppecoaching som værktøj i teamet. Ledelsesteamet i området arbejder hen i mod at være ledelsen af området. I forhold til de politiske kvalitets mål er den enkelte leder i teamet netværksleder for at kvalitetsmål. Det udmønter sig så den pædagogiske leder der f.eks. har det politiske kvalitets mål Sprog, er netværksleder for de tovholdere fra de enkelte afdelingermålet. Det netværk, der ledes er de tovholdere fra de enkelte afdelinger, der har sprog. Den organisering af arbejdet med de politiske kvalitetsmål i området tilskriver at ledelsesteamet har fælles ledelsesværdier, da den enkelte pædagogiske leder udøver ledelse af medarbejdere fra alle afdelinger. Forældresamarbejde hvad lægger vi vægt på Bestyrelsen folder princippet Innovativt fokus på den ramme vi har ud til forældreinddragelse. Der har i alle afdelinger været fokus på forældre inddragelse, set i forhold til børns udvikling og læring. Det er blandet andet sket ved fælles inspiration af forældre, FKU, bestyrelse og personale, siden bestyrelsen beslutte af folde værdien ud til forældreinddragelse Denne inspiration har været i form af møder, hvor professor i børns sprog Dorthe Bleses har holdt oplæg om børn sprog tilegnelse og kommet med værktøjer hvor forældre og personale kan arbejde sammen omkring børns udvikling og læring. I de efterfølgende refleksioner har det vist sig at både forældre og personale skal have fokus på kommunikationen,. Lokalt arbejder børnehuset Egegården, som pilotprojekt, med samarbejdsaftaler mellem forældre, vuggestue og børnehave. Efter følgende vil aftalerne blive evalueret og blive model for området. FKU har en vigtig funktion i forhold til bestyrelsens principper for det pædagogiske arbejde, med at sikre at der bliver arbejde med principperne, og støtte op omkring dem, i dette tilfælde forældresamarbejde Herudover har der været oplæg fra en forælder på fælles personalemøde i området med fokus på det positive forældresamarbejde.her komme mange gode input til det fremadrettede forældresamarbejde. 11

12 Bestyrelsens principper for det pædagogiske arbejde Efter en længere proces besluttede bestyrelsen I 2012 følgende værdier og principper for det pædagogiske arbejde i området. Værdier: Udvikling Nærvær Trivsel Inklusion Principperne: Innovativt fokus på den ramme vi har Styrkelse af lærings og børnemiljøet Social inklusion Vi har igennem mange år arbejdet med dokumentation som aktivt pædagogisk redskab til udvikling af pædagogikken i huset. Vi arbejder med det princip, at det skal give mening for børnene at gå i VBH. Vi arbejder efter børnenes spor, forstået på den måde, at hvis børnene viser interesse og nysgerrighed for et bestemt emne, forfølger vi sporet og er undersøgende og kreative i den læringsproces det er, at finde ny viden om et emne. Herudover har vi forskellige temaer i løbet af året, hvor vi arbejder på tværs af grupperne, det er følgende emner: Hjertefest projektet handler om venskaber og sociale relationer, krydret med musisk udfoldelse og dans. Kunstuge Børnene præsenteres for og arbejder med mange forskellige kreative udtryksformer og processer. Sommerferietema temaet skifter fra år til år, men er oplæg til børnenes sommerferieoplevelser der dokumenteres hjemmefra og børnene fremlægger det efter ferien, for hinanden. Efterårsprojekt Uge 40 er temaet mad, som lægger op til sund kost og høstprojekter, hvor børnene er med til at lave mad hele ugen. Uge 41 Motions-uge. Vi laver fælles opvarmning hver dag og laver mange forskellige former for motion, som er tilpasset børnenes alder og udvikling. Hele december laver de voksne, juleteater en gang om ugen for børnene, hvor året rundes af og på en underholdende måde samler trådene fra årets arbejde. Herudover arbejder vi sammen med områdets øvrige 5 institutioner, om forskellige emner i løbet af året. Bl-a afholder vi alle Sangens dag i september, i Veddelev Børnehus 12

13 I efteråret 2014 deltager vi desuden i kulturprojektet Hvis landet kunne tale, hvor alle institutionerne i området arbejder med et kulturprojekt der afsluttes med fælles fremlæggelse. Vores børnehavegrupper er aldersopdelte, vi synes det giver os den bedste mulighed for at arbejde med børnegrupperne ud fra deres alder og udvikling. Vi samarbejder meget på tværs af stuerne og vi har meget åbne døre der, gør at børnene kan danne venskaber på tværs af hele huset. Vuggestuebørnene inddrages ofte i børnehavens aktiviteter. Flere gange om året laver vi fælles pædagogiske projekter hvor børnene blandes på tværs af alder. Vi indarbejder de pædagogiske lærerplanstemaer i alt hvad vi laver og prøver at synliggøre det for alle, så vi sikrer os at vi når rundt omkring alle temaerne i løbet af året. Den pædagogiske læreplan Sociale kompetencer Vi tror på at hvis børnene trives, er de top motiverede for at indgå i sociale fællesskaber og klar til at udvikle sig i samspil med deres venner. Det er vores mål at: - Børnene skal opleve at være en del af et større fællesskab - Børnene skal lære at lytte til andre og vente på tur - Børnene skal lære at tænke på andre end sig selv. Det betyder, at vores børne-/ læringsmiljø skal: - Både det indendørs og udendørs legemiljø, skal give mulighed for fordybelse og fred og ro til at dyrke legefællesskaber. - Lære børnene forskellige konfliktløsnings redskaber Det betyder at vi voksne skal: - Skabe rammer for sociale lege og fællesskaber - I alle pædagogiske forløb og i hverdagen skal personalet sørge for at børnene kan fordybe sig i sociale relationer. - Være gode rollemodeller, i samarbejdsrelationerne med kollegaer. Vi har succes når: - Børnene kan løse konflikter på en hensigtsmæssig måde. - Når legemiljøet giver anledning til nye lege og gode lege. 13

14 Personlig udvikling Vi tror at alle børn er særlige, med helt særlige kompetencer og personligheder. Det er vores mål at: - At alle børn føler de er en del af et socialt fællesskab - At hvert barn føler sig set, hørt og anerkendt - Alle børn skal føle sig betydningsfulde. Det betyder, at vores børne-/ læringsmiljø skal: - Sige goddag og velkommen til alle - Huset indrettes så det appellerer til børnenes forskellige behov Det betyder at vi voksne skal: - Personalet skal møde børnene med glæde og anerkendelse - Inddrage børnene i deres egen udvikling og i hverdagens mange gøremål. - Børnenes forskelligheder skal respekteres og bruges aktivt i forhold til de sociale fællesskaber. Vi har succes når: - Børnene er glade og trives i huset - Når vi kan se og mærke at børnene udvikler sig Krop og bevægelse Børn har en helt naturlig lyst til at bevæge sig og udforske hvad kroppen kan bruges til. Det er vores mål at: - Børnene oplever glæden ved at bevæge sig - Børnene får kendskab til kroppens forskellige funktioner og muligheder - Børnenes sanser stimuleres. Det betyder at vores børne/læringsmiljø skal: - Husets indretning skal give mulighed for at kunne udforske både stille og urolige lege. - Legepladsen skal indrettes så den udfordrer børnene til fysisk aktivitet. - Vi vil arbejde med krop og sundhed, herunder hygiejne. Det betyder at vi voksne skal: - Lære børnene om kroppens funktioner 14

15 - Inddrage fysisk aktivitet, sanserne i alle dagens gøremål - Indarbejde gode hygiejneregler i hverdagen Vi har succes når: - Børnene er aktive og motorisk gode til at bevæge sig. - Børnene forstår og bruger hygiejnereglerne Sprog Sproget har meget stor betydning for børnenes udvikling. Vi har derfor altid stor fokus på sprogarbejdet med børnene. Det er vores mål at: - Børnene skal lære at bruge sproget til at udtrykke sig. - Børnene skal lære at dialog er vigtigt, - Børnene skal lære at lege med sproget. Det betyder at læringsmiljøet skal: - Skabe et stimulerende miljø, hvor de voksne er rollemodeller. - Give børnene mulighed for at udtrykke sig og føle de bliver lyttet til - Dialogisk læsning bruges aktivt - Sang, musik rim og remser anvendes i hverdagens aktiviteter. Det betyder at vi voksne skal: - Skal være i dialog med børnene - Selv bruge sproget aktivt sammen med børnene. - Give børnene ro til at fortælle og lære dem at lytte. - Skriftsproget skal introduceres for børnene Vi har succes når - Børnenes sprog er i udvikling - Når børnene kan udtrykke sig tydeligt - Børnene kan genkende og læse deres eget navn Natur og naturfænomener Årets gang i naturen er en vigtig del af vores arbejde. Det giver os mulighed for at styrke børnenes nysgerrighed og kreativitet. Det er vores mål at: - Børnene skal lære om nærmiljøets naturfænomener. - Børnene skal lære at respektere og udnytte naturen 15

16 - Årstidernes forskellighed skal indgå i pædagogikken Det betyder at læringsmiljøet skal: - Nærmiljøet skal inddrages i vores pædagogiske arbejde. - Vi skal inspirere børnenes nysgerrighed, til at udforske naturen. - Vores naturværksted på legepladsen, skal hele tiden fornys og være up to date, så børnene inspireres til at være kreative. Det betyder at vi voksne skal: - Udnytte de elektroniske medier, bøger o.l. til at hente ny viden sammen med børnene om naturen - Udelivet skal prioriteres året rundt, - Naturmaterialer, skal samles og udforskes i kreative processer. Vi har succes når: - Vi kan mærke børnene nyder at være ude - Når børnene reflekterer og undres over naturens små mirakler Kulturelle udtryksformer Kulturelle udtryksformer, findes overalt i vores hus, vi har mange traditioner og forsøger at inddrage kreative processer i stort set alt vores arbejde. Det er vores mål at: - Børnene skal lære at de er en del af en større sammenhæng, - Børnene skal præsenteres for og aktivt deltage i kreative processer. - Får kendskab til så mange kulturelle udtryksformer som muligt, maling, musik, drama, traditioner Det betyder at læringsmiljøet skal: - Husets indretning skal være inspirerende, og foranderligt, - Det skal være tydeligt hvad der arbejdes med i de enkelte grupper - Materialer, bøger, musik skal være tilgængeligt for børnene. Det betyder at vi voksne skal: - Give børnene mulighed for at eksperimenterer med forskellige materialer. - Sætte samfundets traditioner på dagsorden, så børnene oplever de er en del af noget større. - Være inspirerende og igangsættende med f.eks, sang, drama, bøger, musik - Benytte digitale medier i hverdagen. Vi har succes når: 16

17 - Børnene udtrykker glæde ved at skabe - Når børnene viser forståelse og glæde over traditionerne Børn med særlige behov I Børnehuset bestræber vi os på at se og vise alle børn de er særlige. Vi arbejder med at skabe størst mulig trivsel for alle og i denne arbejdsproces, samarbejder vi med Roskilde Kommunes Inklusionscenter. Her er ansat talepædagoger, psykologer, fysioterapeuter og socialrådgivere. I samarbejde med forældrene kan vi trække på denne gruppe, som kan vejlede både os og forældrene, efter behov. Evaluering og dokumentation På alle stuemøder og personalemøder, evaluerer vi de pædagogiske forløb siden sidst. På disse møder gennemgår vi ligeledes børnenes trivsel og udvikling og bruger hinanden som sparrings partnere. Ser du det jeg ser. Vi bruger vores dokumentations materiale, til at se på billeder og tekst om vi har nået det vi ville med projekterne. Børnene inddrages i dokumentationsarbejdet, bl-a. tager de ofte billeder, og vi spørger dem altid til samling, hvad de har fået ud af projekterne. Vi eksperimenterer med brug af i.pad til dokumentation, hvor børnene også kan optage små film fra ture og hverdagen og vise til forældrene. På et af årets sidste p.møder evaluerer vi hele året. Alle grupper gennemgår deres dokumentation fra året og ser om vi er nået omkring alle læreplanstemaer. På dette møde aftales næste års temaer og indhold. 17