Uddannelsesordning for uddannelsen elektronik og svagstrøm

Transkript

1 praktik Skole 10 uger praktik Skole 10 uger praktik Skole 10 uger praktik Skole 10 uger praktik Praktik Skole 5 uger Praktik Skole 5 uger Praktik Skole 10 uger Praktik Skole 10 uger Praktik Skole 10 uger Praktik Skole 10 uger Praktik Praktik Skole 10 uger Praktik Skole 10 uger Praktik Skole 10 uger Praktik Skole 10 uger Praktik Skole 10 uger Praktik Uddannelsesordning for uddannelsen elektronik og svagstrøm 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for [uddannelse] i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til [uddannelsens navn]. 2. Der er pr. 1. august 2015 sket følgende ændringer: Denne revision vil som følge af EUD reformen medfører, at der fremover er eux og euv-forløb i uddannelsen. Der udbydes ikke grundfag og antallet af valgfri uddannelsesspecifikke uger er ændret. 3. Uddannelsens formål og opdeling Der henvises til 1 i bekendtgørelsen for Elektronik og svagstrømsuddannelsen 4. Uddannelsens struktur Vejledende struktur for Elektronikfagtekniker og Radio-tv-fagtekniker, 4 år 6 måneder Grundforløb 1 Grundforløb 2 Hovedforløb 3 år 6 måneder Skole 20 uger Skole 20 uger Den obligatoriske skoleundervisning i hovedforløbet varer 40 uger. Vejledende struktur for trin 2, Medicotekniker, 1 år i forlængelse af Elektronikfagtekniker, 5 år 6 måneder Grundforløb 1 Grundforløb 2 Hovedforløb trin1 3 år 6 måneder Hovedforløb trin 2 1 år Skole 20 uger Skole 20 uger Den obligatoriske skoleundervisning i hovedforløbet for trin 2 medicotekniker varer 10 uger Vejledende struktur for trin 2, Elektronik udviklingstekniker, 1 år i forlængelse af Elektronikfagtekniker, 5 år 6 måneder Grundforløb 1 Grundforløb 2 Hovedforløb trin1 3 år 6 måneder Hovedforløb trin 2 1 år Skole 20 uger Skole 20 uger Den obligatoriske skoleundervisning i hovedforløbet for trin 2 Elektronikudviklingstekniker varer 10 uger 1

2 Vejledende struktur for EUX Elektronikfagtekniker, 5 år Grundforløb 1 Grundforløb 2 Hovedforløb 4 år Skole 20 uger Skole 20 uger Praktik Skole 20 Praktik Skole 20 Praktik Skole 20 Praktik Skole De resterende uger uger uger uger Den obligatoriske skoleundervisning i hovedforløbet varer 72,6 uger. Skoleugerne fordeles mellem skoleperioderne. Skoleugernes fordeling: H1-20 uger, H2-20 uger, H3-20 uger, H4 de resterende uger. Uddannelsens valgfri uddannelsesspecifikke fag kan placeres i tilknytning til en skoleperiode eller som særlige skoleperioder. 5. Kompetencemål for hovedforløbet Den anbefalede model for uddannelsens struktur bygger på, at kompetencemålene for hovedforløbet opnås ved at uddannelsens grundfag, obligatoriske uddannelsesspecifikke fag, valgfri uddannelsesspecifikke fag og valgfag samt praktikmål ud fra pædagogiske overvejelser fordeles og gennemføres i en helhedsorienteret tilrettelæggelse, der kombinerer teori og praktiske øvelser under hovedforløbets skoleophold og praktikophold. Det fremgår af de følgende oversigtsskemaer, hvilke skolefag og praktikmål, der indgår i uddannelsen, herunder hvilket eller hvilke kompetencemål, det pågældende fag/praktikmål understøtter. 6. Elevtyper og fagrækker Det fremgår af oversigtsskemaerne bagerst i uddannelsesordningen, hvilke skolefag og praktikmål, der indgår i uddannelsen, herunder de uddannelsesspecifikke fag på højeste faglige niveau som betegnes specialefag. Hvert fag er koblet til det eller de kompetencemål, det pågældende fag/praktikmål understøtter. Hvert oversigtsskema repræsenterer en elevtype, som har hver sin fagrække. Et skema slettes, hvis den pågældende elevtype ikke eksisterer i uddannelsen. Begrebet elevtype er beskrevet yderligere til sidst i ordningen. Skema 1: Elever under 25 år og voksne, der skal have et tilsvarende hovedforløb I skemaet for denne elevtype er beskrevet den fagrække, der indgår i hovedforløbet for elever under 25 år og for voksne elever, der skal have et hovedforløb, som i omfang og varighed svarer til hovedforløbet for elever under 25 år. Skema 2: Voksne med standardiseret hovedforløb I skemaet for denne elevtype er beskrevet den fagrække, der indgår i det standardiserede hovedforløb for voksne. Den samlede varighed af skoleundervisningen skal som udgangspunkt være mindst 10 pct. kortere end varigheden af skoleundervisningen i skema 1. Skema 4: Eux, den gymnasiale del I skemaet for denne elevtype er fagrækken for elever, der kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen, eux. Dette skema indeholder kun den gymnasiale del af eux. Skema 4 skal således kombineres med et af de øvrige skemaer for at få elevens samlede fagrække. I forlængelse af hvert oversigtsskema 1-4 fremgår en oversigt over fag beskrevet med højere præstationsniveau end det obligatoriske. Eleven kan afslutte et fag på et andet niveau end det obligatorisk fastlagte, jf. 34 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr af 22/9-14. Fagets højere niveau erstatter det 2

3 obligatoriske niveau og fagets bidrag til kompetencemålene undervejs i hovedforløbet. Hovedforløbet kan fra start planlægges således, at eleven når et højere niveau end beskrevet. Det skal bemærkes, at skemaerne 1-4 kun indeholder fagrækken for skoledelen. Praktikmålene fremgår af et særligt skema, skema 5, som er fælles for alle elever hvor praktik indgår i uddannelsen. Nærmere beskrivelse af indholdet af de enkelte skolefag og praktikmål fremgår af den udvidede oversigt, som ligger under udskriv i uddannelsesadministration. For så vidt angår de grundfag, der indgår i uddannelsen, kan der ses en supplerende beskrivelse af mål og øvrige rammer i den gældende bekendtgørelse om grund- og erhvervsfag nr af 22/ Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen Eleven kan anvende den læring, eleven opnår i skoleundervisningen, til at løse arbejdsopgaver i praktikken, og omvendt kan eleven gennem formulering og refleksion over praksiserfaringer videreudvikle sine måder at løse arbejdsopgaver på i skoleundervisningen. Alle uddannelsens uddannelsesspecifikke fag og praktikmål bidrager til kompetencemålet Eleven kan koble relevant teori til tilrettelæggelse, udførelse og evaluering af konkrete arbejdsopgaver fra praktikken. og beviser mv. Afsnit 6 og beviser mv. Grundlaget for Elektronik og svagstrømsuddannelsen er mål- og fagbeskrivelserne for uddannelsen. Beskrivelserne er dermed det fælles grundlag for undervisning og praktik igennem hele uddannelsesforløbet og er derfor også grundlaget for bedømmelse af den enkelte elev ved den afsluttende eksamen. Efterfølgende retningslinier er således bindeleddet mellem fagbeskrivelserne og den konkrete eksamen/svendeprøve. Tilvejebringelse af opgaver Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Det faglige udvalg kan udarbejde forslag til opgaver for svendeprøven. Rammer for prøveafvikling og -bedømmelse Den faglige prøve gennemføres tidligst 3-6 måneder før aftaleperiodens ophør for alle elever, og gennemføres på skolen i forbindelse med et afsluttende skoleophold. Ved indkaldelsen af elever til den skoleperiode, hvori den afsluttende eksamen for alle trin afholdes, sender skolen en liste over de pågældende elever med angivelse af elevernes praktikvirksomheder til det faglige udvalg. Det faglige udvalg udpeger herefter de skuemestre (censorer), der er nævnt i iværksættelse af prøven, og giver skolen meddelelse om, hvem der er udpeget. Elevernes løsning af opgaverne bedømmes efter reglerne i eksamensbekendtgørelsen af en lærer (eksaminator), udpeget af skolen, og 2 skuemestre (censorer). Skuemestrene (censorerne) skal have den fornødne fagkundskab og repræsentere henholdsvis arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden i det faglige udvalg. Skuemestrene (censorerne) skal opfylde habilitetskravene i henhold eksamensbekendtgørelsen. 3

4 Skuemestrene (censorerne) skal være til stede under eksamen/prøven, der gennemføres i løbet af den sidste skoleperiode. Iværksættelse af prøven Skuemestrene (censorerne) til prøven efter trin 1, som ikke er uddannelsens sidste trin, (Elektronikfagtekniker, medicotekniker, elektronik udviklingstekniker og radio-tvfagtekniker) indvarsles til bedømmelse ca. 5 uger før prøven, idet iværksættelses-papirerne tilsendes fra Det faglige udvalg. Skolen modtager ligeledes kopi af iværksættelsespapirerne. Kun prøver, der er iværksat i samarbejde med Det faglige udvalg, kan medtages ved bedømmelsen. Censor til medicotekniker eksamen. Skolen udpeger censor jf. bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Disse kan med fordel udpeges fra det lokale erhvervsliv/sygehus. Censorerne skal have den fornødne fagkundskab og skal opfylde habilitetskravene i henhold til bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Censor til elektronik udviklingstekniker eksamen. Skolen udpeger censor jf. bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Disse kan med fordel udpeges fra det lokale erhvervsliv/sygehus. Censorerne skal have den fornødne fagkundskab og skal opfylde habilitetskravene i henhold til bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Ved bedømmelsen anvendes 7-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Beregningen af eksamenskarakteren (svendeprøvekarakteren) foretages af skolen (læreren (eksaminator) og de to skuemestre (censorerne). Eleven meddeles eksamensresultatet af skolen (læreren (eksaminator) og de to skuemestre (censorerne)) når beregningen er foretaget. Skolen indsender oplysning om de enkelte karakterer, som er givet, til det faglige udvalg seneste 1 uge efter eksamensresultatet er meddelt eleven, hvorefter den beregnede prøvekarakter påføres uddannelsesbeviset. Det faglige udvalg kan udarbejde et skema til dette formål. Sygeeksamen og ny eksamen (eller omprøve) Skolen skal tilbyde elever, der ikke består den afsluttende eksamen, en ny eksamen (omprøve), eventuelt efter supplerende praktikuddannelse eller skoleundervisning. Omprøve aflægges kun i den del af eksamen (svendeprøven) hvor beståkarakteren ikke er opnået. Eleven kan kun aflægge omprøve en gang, idet skolen efter samråd med det faglige udvalg dog kan tillade, at eleven aflægger omprøve på ny, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder. Sygeeksamen og ny eksamen (omprøve) følger bekendtgørelse om eksamen. praktikerklæring Praktikvirksomheden udsteder afsluttende praktikerklæring, når praktiktiden i virksomheden er afsluttet, jf. hovedbekendtgørelsen. Afsluttende eksamen Uddannelsens enkelte trin og specialer afsluttes med en prøve i den sidste skoleperiode. Prøven efter trin 1, som ikke er uddannelsens sidste trin, skal aflægges af alle elever. Prøven udgør en svendeprøve. I sidste skoleperiode for trin 1 og specialet Radio-tv-fagtekniker afholdes en afsluttende eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve. 4

5 Eksamenen består af: 1) en fejlfindingsprøve og 2) en mundtlig prøve. Samt i sidste skoleperiode for medicotekniker og elektronik udviklingstekniker 3) en projektopgave med mundtlig eksamen. Fejlfindingsprøven består i, at eleven foretager systematisk fejlfinding, med hovedvægten på systemforståelse og systematik i fejlfindingsproceduren, herunder brug af analyse- og testudstyr samt testsoftware. Prøven gennemføres som systemfejlfinding og detailfejlfinding ned til modulniveau og komponentniveau. Prøven skal udføres på specialets apparater og udstyr. Eleven har alt trykt dokumentation og materialer fra skoleperioderne til rådighed. Opgaverne fordeles på eleverne ved lodtrækning umiddelbart før den praktiske prøve. Prøvetiden er 20 minutter. Læreren og censorerne skal være til stede under fejlfindingsprøven. Ved bedømmelsen af fejlfindingsprøven giver læreren og de to censorer efter votering samlet en karakter for prøven. n foregår efter følgende kriterier: 1) Teknisk faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål. 2) Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge og varetage almindeligt forekommende arbejdsopgaver. Kredsløbet og emnekategorien må ikke være den samme eller tilsvarende i fejlfindingsprøven og den mundtlige prøve. Den mundtlige prøve omfatter kredsløbsforståelse, diagramanalyse og systemforståelse. Eleven udtrækker et kredsløbsemne og censorerne vælger det diagram, som ønskes analyseret. Eleven får 20 minutters forberedelsestid og eksaminationstiden er 20 minutter. Den mundtlige prøve kan efter aftale mellem skolen og det faglige udvalg afholdes over et emne, gennemarbejdet som projektorienteret undervisning i sidste skoleperiode. Skolen skal orientere censorerne inden eksamenen (svendeprøven), hvis prøven afholdes over et emne. De hjælpemidler, som er anvendt i undervisningen, må benyttes. Ved bedømmelsen af den mundtlige prøve giver læreren og de to censorer efter votering samlet en karakter for prøven. n foregår efter følgende kriterier: 1) Teknisk faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål. 2) Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge og varetage almindeligt forekommende arbejdsopgaver. Eksamenskarakteren (svendeprøvekarakteren) for den afsluttende eksamen fremkommer som et gennemsnit af de karakterer, der er givet for henholdsvis fejlfindingsprøven og den mundtlige prøve. For at bestå eksamen kræves, at der mindst er opnået beståkarakter for både fejlfindingsprøven og den mundtlige prøve. Medicotekniker: 5

6 Projektopgave med mundtlig eksamen omfatter et projektoplæg, der beskriver en relevant medicoteknisk problemstilling, som eleven skal arbejde med og dokumentere i en projektrapport. Projektoplægget udformes af eleven og skal godkendes af skolen. Projektopgavens varighed er to uger. Projektopgaven bedømmes ved en mundtlig eksamen med baggrund i projektrapporten. Den mundtlige eksamen varer 30 minutter inklusiv votering. Censor skal være tilstedet under hele den mundtlige eksamen. De hjælpemidler, som er anvendt i undervisningen, må benyttes. Ved bedømmelsen af den mundtlige prøve giver læreren og censor efter votering samlet en karakter for projektrapporten og den mundtlige fremlæggelse. n foregår efter følgende kriterier: 1) Teknisk faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål. 2) Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge og varetage almindeligt forekommende arbejdsopgaver. Eksamenskarakteren (svendeprøvekarakteren) for den afsluttende eksamen fremkommer som et gennemsnit af de karakterer, der er givet for henholdsvis fejlfindingsprøven, den mundtlige prøve og projektopgaven. For at bestå eksamen kræves, at der mindst er opnået beståkarakter for både fejlfindingsprøven, den mundtlige prøve og projektopgaven. Elektronik udviklingstekniker: Projektopgave med mundtlig eksamen omfatter to projektoplæg, der beskriver relevante problemstilling inden for henholdsvis konstruktion og udvikling samt elektronikproduktion, som eleven skal arbejde med i undervisningen og dokumentere i en samlet projektrapport. Projektoplæggene udformes af eleven og skal godkendes af skolen. Projektopgavens varighed er en uge. Projektopgaven bedømmes ved en mundtlig eksamen med baggrund i den samlede projektrapport. Den mundtlige eksamen varer 30 minutter inklusiv votering. Censor skal være tilstedet under hele den mundtlige eksamen. De hjælpemidler, som er anvendt i undervisningen, må benyttes. Ved bedømmelsen af den mundtlige prøve giver læreren og censor efter votering samlet en karakter for projektrapporten og den mundtlige fremlæggelse. n foregår efter følgende kriterier: 1) Teknisk faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål. 2) Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge og varetage almindeligt forekommende arbejdsopgaver. Eksamenskarakteren (svendeprøvekarakteren) for den afsluttende eksamen fremkommer som et gennemsnit af de karakterer, der er givet for henholdsvis fejlfindingsprøven, den mundtlige prøve og projektopgaven. For at bestå eksamen kræves, at der mindst er opnået beståkarakter for både fejlfindingsprøven, den mundtlige prøve og projektopgaven. 6

7 SKEMA 1 elever under 25 år og voksne, der skal et tilsvarende hovedforløb Fagrække for elever under 25 år og for voksne elever, der skal have et hovedforløb, som i omfang og varighed svarer til hovedforløbet for elever under 25 år. Antallet af kolonner med trin eller specialer tilpasses antallet i uddannelsen. Ligeledes indsættes en række pr. speciale under obligatoriske uddannelsesspecifikke fag og valgfri uddannelsesspecifikke fag. Kryds indikerer, hvilket trin faget skal være gennemført på. Fag markeret med gul beskrives på et højere niveau SKEMA 1 elever under 25 år og voksne, der skal et tilsvarende hovedforløb Fagnavn Faget bidrager til følgende kompetencemål. Præstationsstandard Vejledende tid Elektronikfagtekniker, trin 1 Medicotekniker, trin 2 Elektronik udviklingstekniker, trin 2 Radio-tvfagtekniker Grundfag 0 uger Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag Elektronikfagtekniker trin 1 og Radio-tv-fagtekniker 23 uger Forstærkerteknik og transducere 1, 2, 3, 4, 5, 10, 18 mål nr Power Supply 1, 2, 3, 4, 5, 10, 18 mål nr eteknik, fejlfinding og reparation Digital- og mikroprocessorteknik HF-kommunikationsteknik I 1, 2, 3, 4, 5, 10, 18 mål nr , 2, 3, 4, 5, 10, 18 mål nr , 2, 3, 4, 5, 10, 18 mål nr Salg og teknisk service 17, 20, 21 mål nr ,5 uge X X 2,5 uge X X 2 uger X X 4 uger X X 3 uger X X 1 uge X X 7

8 SKEMA 1 elever under 25 år og voksne, der skal et tilsvarende hovedforløb Fagnavn Miljøteknologi, elektronik einstrumenter og testsystemer EMC-teknik og elektrisk støjbekæmpelse Reparation af switchmode power supply Faget bidrager til følgende kompetencemål. 7, 8 mål nr , 12, 14, 15, 16, 18, 19 mål nr , 13, 14, 15, 18, 19 mål nr , 13, 15, 18, 19 mål nr Effektelektronik 7, 10, 13, 15, 18 mål nr Digital signalbehandling mål nr , 13, 15, 18, 19 Elektronikfagtekniker trin 1, HF- kommunikationsteknik II Diagramtegning og printlayout 10, 13, 14, 15 mål nr , 13, 14, 16 mål nr Projekt data-opsamling 11, 12, 13, 15, 16, 17 mål nr Netværk I 14, 15, 16, 17 nr Præstationsstandard Vejledende tid Elektronikfagtekniker, trin 1 Medicotekniker, trin 2 Elektronik udviklingstekniker, trin 2 Radio-tvfagtekniker 1 uge X X 2 uger X X 1 uge X X 1 uge X X 2 uger X X 1 uge X X 10 uger 2 uger X 1 uge X 2,5 uger X 1,5 uger X 8

9 SKEMA 1 elever under 25 år og voksne, der skal et tilsvarende hovedforløb Fagnavn Programmering i C/C++/C# Faget bidrager til følgende kompetencemål. 14, 15, 16 mål nr Projekt elektronik 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17 mål nr Specialet medicotekniker Fysiologisk viden til medicotekniske opgaver Medicoteknik til diagnostik og behandling Medicoteknisk kommunikation 22, 23, 24 mål nr , 23, 24, 25 mål nr , 28, mål nr Præstationsstandard Vejledende tid Elektronikfagtekniker, trin 1 1 uge X 2 uger X Medicotekniker, trin 2 10 uger 1 X 2 X 1 X Elektronik udviklingstekniker, trin 2 Radio-tvfagtekniker Medicoteknisk udviklingsarbejde Apparaturtekniske opgaver Sygehusvæsenets opgaver, drift og funktioner 22, 25, 27, 28 mål nr , 25, 27, 29, 30 mål nr , 29 mål nr Medicoteknisk projekt 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 30 mål nr Specialet Elektronik udviklingstekniker 1 X 2 X 1 X Avanceret 2 X 10 uger 9

10 SKEMA 1 elever under 25 år og voksne, der skal et tilsvarende hovedforløb Fagnavn Projekt konstruktion og udvikling Projekt elektronikproduktion Projekt elektronik udvikling og produktion Specialet Radio-tv-fagtekniker Radio, analog-tv og fastmedieafspillere Faget bidrager til følgende kompetencemål. 31, 32, 33, 34 mål nr , 34, 35, 36 mål nr , 32, 33, 34, 35, 36 mål nr , 19, 20, 21 mål nr Fladskærmsprodukter 18, 19, 20, 21 mål nr Projekt radio-tv 18, 19, 20, 21 mål nr Præstationsstandard Vejledende tid Elektronikfagtekniker, trin 1 Medicotekniker, trin 2 Elektronik udviklingstekniker, trin 2 Avanceret 6,5 uger X Avanceret 2,5 uger X Avanceret 1 uge X Radio-tvfagtekniker 10 uger 4 uger X 4 uger X 2 uger X Valgfri uddannelsesspecifikke fag 5 uger 5 uger 5 uger 5 uger Specialerne Elektronikfagtekniker, Elektronik udviklingstekniker, Medicotekniker og Radio-tv-fagtekniker Teknologisk ajourføring audio/video Trådløs kommunikation i konsumerudstyr (audio/video) HF system-apparat-og måleteknik HF konstruktion og måleteknik mål nr ,5 X X X X mål nr ,5 X X X X mål nr X X X X mål nr X X X X 10

11 SKEMA 1 elever under 25 år og voksne, der skal et tilsvarende hovedforløb Fagnavn Digital radiokommunikation Faget bidrager til følgende kompetencemål. Præstationsstandard Vejledende tid Elektronikfagtekniker, trin 1 Medicotekniker, trin 2 Elektronik udviklingstekniker, trin 2 Radio-tvfagtekniker mål nr X X X X Netværk II mål nr ,5 X X X X Netværk III mål nr ,5 X X X X Embedded Controller, mål nr X X X X fejlfinding I Embedded Controller, mål nr X X X X fejlfinding II Embedded Controller, mål nr X X X X projekt Embedded Controller, mål nr X X X X kommunikation - I 2 C Embedded Controller, mål nr X X X X styrings- og reguleringsteknik I Embedded Controller, mål nr Avanceret 1 X X X X styrings- og reguleringsteknik II Teknisk innovation nr Avanceret 1 X X X X Design og programmering nr X X X X af FPGA-kredse Programmerbare mål nr X X X X kredse Produktivitet og miljø i elektronikproduktion mål nr X X X X 11

12 SKEMA 1 elever under 25 år og voksne, der skal et tilsvarende hovedforløb Fagnavn Produktionsfilosofier, definition og anvendelse Styring og planlægning af vedligeholdelsesarbejde Faget bidrager til følgende kompetencemål. Præstationsstandard Vejledende tid Elektronikfagtekniker, trin 1 Medicotekniker, trin 2 Elektronik udviklingstekniker, trin 2 Radio-tvfagtekniker mål nr X X X X mål nr X X X X Ledelse ved produktionsomlægning mål nr X X X X Specialerne Elektronikfagtekniker, Elektronik udviklingstekniker og Medicotekniker Medicoteknisk it mål nr X X X Sikkerhed ved anvendelse mål nr X X X af medicoteknisk udstyr Kontrol af elsikkerhed mål nr X X X på medicoteknisk udstyr Medicoteknisk apparaturkendskab og fysiologi mål nr Begynder 1 X X X Specialet Radio-tv-fagtekniker Digitalmodulation nr X 12

13 SKEMA 1 elever under 25 år og voksne, der skal et tilsvarende hovedforløb Fagnavn Netværk og integration af radiobranchens produkter Faget bidrager til følgende kompetencemål. Præstationsstandard Vejledende tid Elektronikfagtekniker, trin 1 Medicotekniker, trin 2 Elektronik udviklingstekniker, trin 2 Radio-tvfagtekniker nr X Antenneteknik I nr. 191 Begynder 1 X Antenneteknik II anlæg nr X til digitale signaler Netværk I mål nr ,5 X Antal ugers valgfag 2 uger 2 uger 0 uger 0 uger 2 uger Antal skoleuger i alt 40 uger 50 uger 50 uger 40 uger 13

14 Fag med valgfrit højere præstationsniveau Elever, der ønsker og har forudsætninger for at gennemføre obligatoriske uddannelsesspecifikke fag på højere niveauer, har mulighed for dette jf. 4, stk. 3 og 34, stk. 3, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Den vejledende varighed for faget på højere niveau skal svare til varigheden af faget på obligatorisk niveau. Faget har desuden samme fagbetegnelse og fagnummer, fordi det højere niveau blot bygger oven på det obligatoriske niveau. Der kan ikke lægges ekstra tid til skoleundervisning på grundlag af et tilvalgt højere præstationsniveau. Fagnavn Præstationsstandard for tilvalgt højere niveau Vejledende tid Navn på det fag, hvor niveauet hæves Obligatorisk præstationsstandard Der indsættes én række pr. fag, avanceret, ekspert Samme varighed som i skema 1 Samme navn som i skema 1 Begynder, rutineret, avanceret einstrumenter og testsystemer Avanceret 2 uger einstrumenter og testsystemer Effektelektronik Avanceret 2 uger Effektelektronik Programmering i C/C++/C# Avanceret 1 uge Programmering i C/C++/C# 14

15 SKEMA 2 Voksne med standardiseret hovedforløb Fagrække for elever på 25 år og derover, der skal have et standardiseret hovedforløb for voksne. Antallet af kolonner med trin eller specialer tilpasses antallet i uddannelsen. Ligeledes indsættes en række pr. speciale under obligatoriske uddannelsesspecifikke fag og valgfri uddannelsesspecifikke fag. Kryds indikerer, hvilket trin faget skal være gennemført på. SKEMA 2 Voksne med standardiseret hovedforløb Fagnavn Faget bidrager til følgende kompetencemål. Præstationsstandard Vejledende tid Elektronikfagtekniker, trin 1 Medicotekniker, trin 2 Elektronik udviklingstekniker, trin 2 Radio-tvfagtekniker Grundfag 0 uger Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag Elektronikfagtekniker trin 1 og Radio-tv-fagtekniker 23 uger Forstærkerteknik og transducere 1, 2, 3, 4, 5, 10, 18 mål nr Power Supply 1, 2, 3, 4, 5, 10, 18 mål nr eteknik, fejlfinding og reparation Digital- og mikroprocessorteknik HF-kommunikationsteknik I 1, 2, 3, 4, 5, 10, 18 mål nr , 2, 3, 4, 5, 10, 18 mål nr , 2, 3, 4, 5, 10, 18 mål nr Salg og teknisk service 17, 20, 21 mål nr Miljøteknologi, elektronik einstrumenter og testsystemer 7, 8 mål nr , 12, 14, 15, 16, 18, 19 2,5 uge X X 2,5 uge X X 2 uger X X 4 uger X X 3 uger X X 1 uge X X 1 uge X X 2 uger X X 15

16 SKEMA 2 Voksne med standardiseret hovedforløb Fagnavn EMC-teknik og elektrisk støjbekæmpelse Reparation af switchmode power supply Faget bidrager til følgende kompetencemål. mål nr , 13, 14, 15, 18, 19 mål nr , 13, 15, 18, 19 mål nr Effektelektronik 7, 10, 13, 15, 18 mål nr Digital signalbehandling Elektronikfagtekniker trin 1, HF- kommunikationsteknik II Diagramtegning og printlayout 10, 13, 15, 18, 19 mål nr , 13, 14, 15 mål nr , 13, 14, 16 mål nr Projekt data-opsamling 11, 12, 13, 15, 16, 17 mål nr Netværk I 14, 15, 16, 17 nr Programmering i C/C++/C# 14, 15, 16 mål nr Projekt elektronik 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17 mål nr Præstationsstandard Vejledende tid Elektronikfagtekniker, trin 1 Medicotekniker, trin 2 Elektronik udviklingstekniker, trin 2 Radio-tvfagtekniker 1 uge X X 1 uge X X 2 uger X X 1 uge X X 10 uger 2 uger X 1 uge X 2,5 uger X 1,5 uger X 1 uge X 2 uger X 16

17 SKEMA 2 Voksne med standardiseret hovedforløb Fagnavn Specialet medicotekniker Fysiologisk viden til medicotekniske opgaver Medicoteknik til diagnostik og behandling Medicoteknisk kommunikation Faget bidrager til følgende kompetencemål. 22, 23, 24 mål nr , 23, 24, 25 mål nr , 28, mål nr Præstationsstandard Vejledende tid Elektronikfagtekniker, trin 1 Medicotekniker, trin 2 9 uger 1 X 2 X 1 X Elektronik udviklingstekniker, trin 2 Radio-tvfagtekniker Medicoteknisk udviklingsarbejde Apparaturtekniske opgaver Sygehusvæsenets opgaver, drift og funktioner 22, 25, 27, 28 mål nr , 25, 27, 29, 30 mål nr , 29 mål nr Medicoteknisk projekt 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 30 mål nr Specialet Elektronik udviklingstekniker Projekt konstruktion og udvikling Projekt elektronikproduktion 31, 32, 33, 34 mål nr , 34, 35, 36 mål nr X 2 X 1 X Avanceret 2 X 9 uger Avanceret 6,5 uger X Avanceret 2,5 uger X 17

18 SKEMA 2 Voksne med standardiseret hovedforløb Fagnavn Projekt elektronik udvikling og produktion Specialet Radio-tv-fagtekniker Radio, analog-tv og fastmedieafspillere Faget bidrager til følgende kompetencemål. 31, 32, 33, 34, 35, 36 mål nr , 19, 20, 21 mål nr Fladskærmsprodukter 18, 19, 20, 21 mål nr Projekt radio-tv 18, 19, 20, 21 mål nr Præstationsstandard Vejledende tid Elektronikfagtekniker, trin 1 Medicotekniker, trin 2 Elektronik udviklingstekniker, trin 2 Avanceret 1 uge X Radio-tvfagtekniker 10 uger 4 uger X 4 uger X 2 uger X Valgfri uddannelsesspecifikke fag 3 uger 3 uger 3 uger 3 uger Specialerne Elektronikfagtekniker, Elektronik udviklingstekniker, Medicotekniker og Radio-tv-fagtekniker Teknologisk ajourføring mål nr ,5 X X X X audio/video Trådløs kommunikation mål nr ,5 X X X X i konsumerudstyr (audio/video) HF system-apparat-og mål nr X X X X måleteknik HF konstruktion og mål nr X X X X måleteknik Digital radiokommunikation mål nr X X X X Netværk II mål nr ,5 X X X X Netværk III mål nr ,5 X X X X 18

19 SKEMA 2 Voksne med standardiseret hovedforløb Fagnavn Embedded Controller, fejlfinding I Embedded Controller, fejlfinding II Embedded Controller, projekt Embedded Controller, kommunikation - I 2 C Embedded Controller, styrings- og reguleringsteknik I Embedded Controller, styrings- og reguleringsteknik II Faget bidrager til følgende kompetencemål. Præstationsstandard Vejledende tid Elektronikfagtekniker, trin 1 Medicotekniker, trin 2 Elektronik udviklingstekniker, trin 2 Radio-tvfagtekniker mål nr X X X X mål nr X X X X mål nr X X X X mål nr X X X X mål nr X X X X mål nr Avanceret 1 X X X X Teknisk innovation nr Avanceret 1 X X X X Design og programmering nr X X X X af FPGA-kredse Programmerbare mål nr X X X X kredse Produktivitet og miljø i mål nr X X X X elektronikproduktion Produktionsfilosofier, definition og anvendelse mål nr X X X X 19

20 SKEMA 2 Voksne med standardiseret hovedforløb Fagnavn Styring og planlægning af vedligeholdelsesarbejde Faget bidrager til følgende kompetencemål. Præstationsstandard Vejledende tid Elektronikfagtekniker, trin 1 Medicotekniker, trin 2 Elektronik udviklingstekniker, trin 2 Radio-tvfagtekniker mål nr X X X X Ledelse ved produktionsomlægning mål nr X X X X Specialerne Elektronikfagtekniker, Elektronik udviklingstekniker og Medicotekniker Medicoteknisk it mål nr X X X Sikkerhed ved anvendelse mål nr X X X af medicoteknisk udstyr Kontrol af elsikkerhed mål nr X X X på medicoteknisk udstyr Medicoteknisk apparaturkendskab og fysiologi mål nr Begynder 1 X X X Specialet Radio-tv-fagtekniker Digitalmodulation nr X Netværk og integration nr X af radiobranchens produkter Antenneteknik I nr. 191 Begynder 1 X 20

21 SKEMA 2 Voksne med standardiseret hovedforløb Fagnavn Antenneteknik II anlæg til digitale signaler Faget bidrager til følgende kompetencemål. Præstationsstandard Vejledende tid Elektronikfagtekniker, trin 1 Medicotekniker, trin 2 Elektronik udviklingstekniker, trin 2 Radio-tvfagtekniker nr X Netværk I mål nr ,5 X Antal ugers valgfag 0 uger Antal skoleuger i alt 36 uger 45 uger 45 uger 36 uger 21

22 Fag med valgfrit højere præstationsniveau Elever, der ønsker og har forudsætninger for at gennemføre obligatoriske uddannelsesspecifikke fag på højere niveauer, har mulighed for dette jf. 4, stk. 3 og 34, stk. 3, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Den vejledende varighed for faget på højere niveau skal svare til varigheden af faget på obligatorisk niveau. Faget har desuden samme fagbetegnelse og fagnummer, fordi det højere niveau blot bygger oven på det obligatoriske niveau. Der kan ikke lægges ekstra tid til skoleundervisning på grundlag af et tilvalgt højere præstationsniveau. Fagnavn Præstationsstandard for tilvalgt højere niveau Vejledende tid Navn på det fag, hvor niveauet hæves Obligatorisk præstationsstandard Der indsættes én række pr. fag, avanceret, ekspert Samme varighed som i skema 2 Samme navn som i skema 2 Begynder, rutineret, avanceret einstrumenter og testsystemer Avanceret 2 uger einstrumenter og testsystemer Effektelektronik Avanceret 2 uger Effektelektronik Programmering i C/C++/C# Avanceret 1 uge Programmering i C/C++/C# 22

23 SKEMA 4 - Eux I dette skema fremgår kun den gymnasiale del af eux. Dette skema skal derfor ses i sammenhæng med et af de øvrige skemaer for at få elevens samlede fagrække. Dog skal det bemærkes, at valgfag og grundfag, som indgår på lavere eller samme niveau i fagrækken på gymnasialt niveau, og fag med grundfagslignende indhold, som fremgår på de øvrige skemaer, ikke skal indgå hos en eux elev. Placeringen af fagene på skoleperiode er alene vejledende for skolerne. Om eux: Jf. skemaet på s.2 bør skoleugerne fordeles ligeligt mellem skoleperioderne, således at der er tre forløb med 20 uger og afsluttende skoleperiode med de resterende uger hvor også svendeprøve, eksamensprojekt og den større skriftlig opgave placeres, dette understøtte synenergi mellem eux og eud. Skoleperioder, der indeholder undervisning i gymnasiale fag, skal afsluttes ved en gymnasial eksamenstermin. Eleven må ikke afslutte uddannelsen senere end 3 mdr. efter svendeprøven. Kryds indikerer, hvilken skoleperiode faget anbefales at være på. Fagnavn Præstationsstandard Vejledende tid uger Skoleperiode 1 Skoleperiode 2 Skoleperiode 3 Skoleperiode 4 Trin 1, Elektronikfagtekniker Eux gymnasiale fag: Obligatoriske fag (fælles fag fra eux-modellen samt fag målrettet den enkelte erhvervsuddannelse) Dansk A 6,2 X X X X Engelsk B 4,8 X X X Matematik B 5 X X Fysik B 3,6 X X Kemi C 2,4 X X Teknikfag A 7 X X Skriftlig opgave 1 X Eksamensprojekt 0,6 X Valgfag Matematik A 4 X X Antal skoleuger i alt 34,6 23

24 Skema 5 Praktikuddannelsens bidrag til kompetencemålene Kryds indikerer hvilket trin/speciale praktikmålet skal være nået på Praktikmål Aktiviteten bidrager til følgende kompetencemål Praktikmål Service og fejlfinding 1, 2, 3, 4, 5, 7, 8, mål nr Test og fejlfinding på apparater og systemer Apparatur tekniske opgaver på medicoteknisk udstyr Service og fejlfinding på underholdningselektronik Elektronik konstruktion, udvikling og produktion Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere kompetencemål. 9, 10, 11, 12, 13, 14 15, 16, mål nr , 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29,, mål nr , 18, 19, 20,, mål nr , 31, 32, 33, 34, 35, nr. XX Der indsættes én række pr. praktikmål Elektronikfagtekniker, trin 1 Medicotekniker Elektronik udviklingstekniker Radio-tvfagtekniker X X X X X X X X X X 24

25 Begrebet elevtyper: Fagrækken for den enkelte elev afhænger af elevens baggrund. Der er oprettet nogle såkaldte elevtyper, som fortæller noget om elevens baggrund. Ved hjælp af disse elevtyper, bliver det muligt at få angivet den enkelte elevs fagrække. I oversigt 1 er angivet de elevtyper, der er oprettet i systemet. I første kolonne er angivet forkortelsen af elevtypen og i anden kolonne er der givet en uddybning af, hvad den enkelte elevtype betyder. De forskellige elevtyper kan kombineres, eksempelvis en elev under 25 år direkte fra 9. kl. (EU9) som gerne vil tage talentsporet (TAL). En række af de forskellige eletypekombinationer kan efterfølgende grupperes, i og med en del af dem skal have samme fag på uddannelsen. I oversigt 2 er vist de forskellige kombinationer af elevtyper samt grupperingen af disse. I den sidste kolonne i oversigt 2 er angivet hvilket skema i uddannelsesordningen grupperingen hører under. Af skemaerne 1-4 i uddannelsesordningen fremgår det hvilke fag den enkelte elevtype skal have. Oversigt 1 herunder angiver, hvordan disse elevtyper kan kombineres og efterfølgende grupperes. Grupperingen afhænger som sagt af, om de skal have samme fagrække. I uddannelsesordningen har vi taget udgangspunkt i 4 fagrækker, og de er som følgende: Skema 1: EU9, EU9+ og EUV3 elever Skema 2: EUV1 og EUV2. Ved EUV1 skal praktikmål dog udelades. Skema 3a: Talentspor, unge + EUV3 Skema 3b: Talentspor, voksen Skema 4: EUX-elever Oversigt 1: Elevtyper Oversigten viser de enkelte elevtyper, samt en uddybning af disse. Elevtype Uddybning EU9 EU9+ EU9X EU9X+ EUV1 EUV2 Elever starter direkte fra 9. og 10. klasse. Grundforløbet varer et år. Elever under 25 år, der ikke kommer fra 9. eller 10. klasse, starter direkte på 2. del af grundforløbet, der har en varighed på 20 uger. EU9 elever, der kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen EU9+ elever der kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen. De starter direkte på grundforløbets 2. del. Voksen-elever der skal have et standardiseret uddannelsesforløb for voksne. Uddannelsesforløbet vil udelukkende bestå af et reduceret hovedforløb, og er således uden grundforløb og uden praktikuddannelse. Voksen-elever der skal have et standardiseret uddannelsesforløb for voksne. Uddannelsesforløbet vil bestå af grundforløbets 2. del med en varighed op til 20. uger, samt et reduceret hovedforløb inklusiv praktikuddannelse med en maksimal varighed på 2. år. 25

26 Elevtype EUV3 EUX MEST PREUD Uddybning Voksen-elever, der skal have et uddannelsesforløb, der i omfang og varighed svarer til en erhvervsuddannelse for unge, dog kun med grundforløbets 2. del. Praktikuddannelsens længde vil svare til praktikperioden for de unge. EUX Ny mesterlære: 1. år af uddannelsen foregår som praktisk arbejde hos mester. Eleven skal ikke igennem det almindelige grundforløb på skole. Oplæringen hos mester eller i virksomheden erstatter grundforløbet. Produktionsskolebaseret EUD, grundforløbet erstattes helt eller delvist af grundlæggende praktisk oplæring på en produktionsskole efter modellen om ny mesterlære. Den praktiske oplæring afsluttes med en praktisk opgave, som indgår i den samlede vurdering af elevens kompetencer. Hovedforløbet gennemføres på normal vis. TAL GYM Talentspor med højniveauer i specialefag For elever med en afsluttet gymnasial uddannelse indføres standardmeritter på alle de merkantile uddannelser, så studenterne får merit for dele af grundforløbet og den studiekompetencegivende del af eux-forløbet samt for en del af praktikuddannelsen og skoleundervisningen i hovedforløbet. Oversigt 2: Gruppering af elevtype Oversigten viser de forskellige kombinationsmuligheder af elevtyper samt grupperingen af disse. Dvs. hvilke kombinationer har samme fagrække. Den sidste kolonne angiver hvilket skema i uddannelsesordningen grupperingen henhører til. ELEVTYPE BETEGNELSE Skema EU9 EUD lige efter 9. (10) klasse 1 EU9+ EUD ikke lige efter 9. (10) klasse 1 EU9+M EU9 + og mesterlære 1 EU9+P EU9 + og produktionsskolebaseret EUD 1 EU9M EU9 og mesterlære 1 EU9P EU9 og produktionsskolebaseret EUD 1 EUV3 Voksenelever fuldt forløb, ikke 1. del 1 EUV3M EUV3 og mesterlære 1 EUV2 Voksenelever standardiseret forløb, ikke 1. del 2 EUV2M EUV2 og mesterlære 2 EUV1 Voksenelever uden grundforløb og praktik 2 EU9+X EU9+ og EUX ikke lige efter 9. (10) klasse 4 EU9X EUD9 og EUX lige efter 9. (10) klasse 4 EUV3X EUV3 og EUX 4 EUV2X EUV2 /EUV1 og EUX 2+4 EU9+X+T EU9+ og EUX ikke lige efter 9. (10) klasse og talent 3a+4 26

27 ELEVTYPE BETEGNELSE Skema EU9X+T EUD9 og EUX lige efter 9. (10) klasse og talent 3a+4 EUV3X+T EUV3 og EUX og talent 3a+4 EUV2X+T EUV2 og EUX og talent 3b+4 EUV1X+T EUV1 og EUX og talent 3b+4 EU9T EUD9 og talentspor 3a EU9+T EUD9+ og talentspor 3a EUV3T EUV3 og talentspor 3a EUV2T EUV2 og talentspor 3b EUV1T EUV1 og talentspor 3b EU9+G EUV2G EU9+ og GYM EUV2 og GYM EUV1G EUV1 og GYM Herudover kommer praktikmålene som fremgår af skema 5. 27

28 I fagoversigten er fagene på højere niveau markeret med gul i titlen og niveauet for faget med grønt. Nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte skolefag og praktikmål. For at opnå kompetencemålene, der er fælles for alle elever i hovedforløbet, gennemgår eleverne følgende skolefag og praktikmål: Bilag med beskrivelse af fag til uddannelsesordning for Elektronik og svagstrøms uddannelsen Forstærkerteknik og transducere Vejledende va- 2,5 uger righed nr Eleven har viden om og kan udføre målinger på elektromekaniske transducere f.eks. piezoelektrisk keramik, Strain gauge, motorer, potentiometre og accellerometre. - Eleven har viden om og kan udføre målinger på elektroakustiske transducere f.eks. mikrofoner og højtalere. - Eleven har viden om og kan udføre målinger på fotoelektriske transducere f.eks. lysdiode, LDR-modstand, fototransistor, solcelle. - Eleven har viden om og kan udføre målinger på elektromagnetiske og elektrostatiske transducere herunder Hall elementer og relæer. - Eleven har viden om og kan udføre målinger på elektrotermiske transducere f.eks. PTC modstand, PT 100 modstand, termoelementer og Peltier element. - Eleven har viden om termokobler type N+K+J. - Eleven har en bred viden om forskellige forstærkertypers opbygning og egenskaber og kan udføre ukomplicerede beregninger på forstærkeres AC- og DC-forhold med henblik på at opnå en dybere forståelse af virkemåden. - Eleven har en grundlæggende viden om operationsforstærkeren og dens AC- og DC-forhold herunder offset samt grundkoblinger f.eks. comparator, comparator med hysterese, integrator, instrumentationsforstærker, ideel diode og frekvenskorrektionskredsløb. - Eleven kan udføre systematisk fejlfinding på både AC- og DC-forstærkerkredsløb der indeholder transistorgrundkoblinger, effektforstærkere, operationsforstærkere og FET-grundkoblinger. - Eleven har grundlæggende viden om reguleringsteknik og reguleringstekniske grundprincipper samt almindeligt brugte feedback systemer, herunder modkoblingsteori strøm / spænding. - Eleven kan udføre kontrol og test af data på forstærkerkredsløb under anvendelse af relevante instrumenter herunder oscilloskop, multimeter, spændingsforsyning, tonegenerator og software-baseret testudstyr. - Eleven kan på baggrund af indsigt i den foreliggende tekniske dokumentation fejlfinde på apparater/systemer, der indeholder forstærkerkredsløb, og udbedre fejl under anvendelse af korrekte montageteknikker. 28

29 29

30 Power supply Vejledende va- 2,5 uge. righed nr Eleven kan udføre målinger på og forstå funktionen af en transformator, enkelt- og dobbeltensrettere samt redegøre for og beregne de vigtigste data f.eks. indre modstand og rippel. - Eleven kan udføre målinger på og forstå funktionen af analog spændingsstabilisering af serie- og paralleltypen og begrunde forskellen i virkningsgrad for de to typer. Desuden udføre enkle kredsløbsberegninger med henblik på at opnå en mere detaljeret kredsløbsanalyse på komponentniveau. - Eleven har viden om switchmode power supply og kan begrunde fordele og ulemper ved spændingsstabilisering efter switchmodeprincippet, herunder virkningsgrad og forskellen på pulsbredde- og frekvensmodulation. - Eleven kan genkende primær- og sekundær switchkoblinger i diagrammer, og nævne fordele og ulemper ved de to principper. - Eleven kan kontrollere kredsløbsfunktionen ved måling af strøm og spændingsforløb i følgende grundlæggende switchmodekoblinger: Feed-forward, Flyback, Step-up og Step-down. - Eleven kan opdele et diagram af en switchmode strømforsyning i følgende blokfunktioner: Switch (transistor), - Føler, - Driver, - Reference, - Comparator, - Føler, - Strømbegrænser. - Eleven kan forklare hvilke specielle krav, der stilles til de komponenter, som benyttes i en switchmodestrømforsyning herunder powertransistorer som switch. - Eleven kan gøre rede for formålet med en powerfactorregulator og genkende diagrammet for en typisk integreret kobling. - Eleven kan udpege de komponenter, i et diagram af en switchmodeconverter, der har til formål at reducere støjudstrålingen. - Eleven kan afprøve og fejlrette en switchmodestrømforsyning under anvendelse af følgende instrumenter og principper: - Skille-vario transformator og forbrugsmeter, Ringe-test af transformatorer og spoler, - Tvangsstyring af reguleringssløjfe, - Kontrol af filterkondensatorernes ESR. 30

31 eteknik, fejlfinding og reparation Vejledende 2 uger varighed nr Eleven har viden om multimetres principielle opbygning, typiske data og kan på denne baggrund tage højde for relevante måletekniske problemstillinger i forbindelse med spændingsmåling, strømmåling og modstandsmåling. - Eleven kan vurdere måletekniske problemstillinger ved anvendelse af multimetre til måling på analoge og digitale kredsløb herunder vurdering af målefejl, der opstår ved multimetrets belastning af det kredsløb, der måles på. Derudover også målefejl ved AC-målinger, der kan opstå på grund af impedansforhold og instrumentets båndbredde. - Eleven har viden om digitale og analoge måleinstrumenters nøjagtighed og under hvilke betingelser den angivne nøjagtighed er gældende. Derudover også kendskab til sikkerhedsstandarden for måleinstrumenter udarbejdet af IEC. - Eleven har viden om analoge og digitale oscilloskopers principielle opbygning, typiske data og kan på denne baggrund tage højde for relevante måletekniske problemstillinger i forbindelse med måling på digitale og analoge kredsløb herunder udføre probejustering - Eleven har viden om generatorers principielle opbygning, typiske data og kan på denne baggrund tage højde for relevante måletekniske problemstillinger i forbindelse med tilslutning af signaler til digitale og analoge kredsløb. - Eleven kan på baggrund af viden om, hvordan statisk elektricitet opstår, overføres og fjernes, opbygge og vedligeholde en ESD-sikret arbejdsplads. - Eleven kan anvende forskellige metoder og materialer til beskyttelse mod ESD i samt rengøre og vedligeholde ESD-beskyttelsesmidler og vurdere disses soliditet og funktionsdygtighed. - Eleven kan udføre kontrolmålinger og overfladetest og skelne mellem akutte og latente skader forårsaget af ESD-påvirkning. - Eleven kan tage de nødvendige forholdsregler i forbindelse med udskiftning og anvendelse af fugtfølsomme elektronikkomponenter (MSD). - Eleven kan udføre lodning og montage efter IPC 610 klasse 1 og 2 og har desuden viden om klasse 3. - Eleven kan foretage reparation og modifikation af brudte printbaner på enkelt og dobbeltsidet print. - Eleven kan udlodde komponenter ved brug af tinsugelitze og tinsugeudstyr. - Eleven kan ilodde overflademonterede chipkomponenter og SMDIC'er med gullwing- og J-terminaler med almindelig loddekolbe og tin, samt varmluftkolbe og tinpasta. - Eleven kan udlodde overflademonterede komponenter med varmluft reworkudstyr. - Eleven kan lodde stik på kabler herunder udføre 50 Ohms terminering under anvendelse af BNC kabler. - Eleven kan på baggrund af viden om gængse fejlfindingsmetoder og apparaters virkemåde og funktion anvende systematisk kredsløbsanalyse på komponentniveau ved fejlfinding på både analoge og digitale kredsløb. 31

32 - Eleven kan vælge relevant måleudstyr til kontrol af apparaters tekniske specifikationer og på baggrund af måleopstilling lave et usikkerhedsbudget og afgøre om apparatet overholder specifikationerne. Digital- og mikroprocessorteknik Vejledende 4 uger varighed nr Eleven har en grundlæggende viden om Boole s algebra og logiske kredsløb f.eks. dekoder, kodekonverter, multiplexer og demultiplexer. - Eleven har en grundlæggende viden om sekventielle kredsløb f.eks. multivibratorer, tællere, skifteregistre, hukommelser og programmerbare kredse. - Eleven har viden om AD/DA konvertere, portkredsløb og keyboards samt anvendelse af optoelektroniske komponenter i digitale kredsløb herunder lysdioder og displays. - Eleven kan anvende datablade og anden dokumentation over digitale komponenter og digitale kredsløb. - Eleven har en grundlæggende viden om mikroprocessorens typiske arkitektur og kan redegøre for de enkelte blokkes funktion f.eks. arbejdsregistre, adresseregistre, program counter, instruktionsdekoder, ALU, mv. - Eleven kan redegøre for en single-chip processors typiske arkitektur og typiske anvendelse. - Eleven kan udføre simple designs og basal programmering af digitale kredse f.eks. FPGA-kredse. - Eleven kan udføre elementær struktureret programudvikling under anvendelse af flowchart rettet mod en typisk mikroprocessorfamilie og udarbejde den tilhørende dokumentation. - Eleven har kendskab til anvendelse af PC-baserede udviklingsværktøjer til programudvikling. - Eleven kan udføre softwareopdatering af computerbaserede systemer f.eks. opdatering af firmware. - Eleven kan vælge relevant måleudstyr og udføre kontrol af digitale apparaters tekniske specifikationer samt afgøre om data overholdes på baggrund af den tilhørende dokumentation. - Eleven kan udføre fejlfinding på computerbaserede systemer og herunder gennemføre arbejdet under korrekt ESD-beskyttelse. HF-kommunikationsteknik I Vejledende 3 uger varighed 32

33 Eleven har en grundlæggende viden om radiobølger og radiobølgers udbredelse afhængig af frekvensområdet herunder også udbredelsesforhold ved mobilkommunikation. - Eleven har viden om svingningskredse og deres koblingsformer og kan udføre simple beregninger på svingningskredse (LC-led) samt lavpasled og højpasled, der også involverer fasedrejning og impedansforhold. - Eleven har viden om passive filtre herunder LC-filtre, mekaniske filtre, krystalfiltre, keramiske filtre samt filtre til anvendelse i impulskredsløb. - Eleven har viden om traditionelle modulationsformer (AM, FM, PM) samt demodulation og kan anvende denne viden i sammenhæng med tilegnelse af en grundlæggende viden om digital modulation. - Eleven kan udføre kredsløbsanalyse, målinger samt enkle beregninger på HF-forstærkere, MF forstærkere, oscillatorer, blandere og PA-trin. - Eleven kan redegøre for superheterodynprincippet og gennemføre kredsløbsanalyse på en typisk superheterodynmodtager under anvendelse af blok- og detaildiagrammer. - Eleven kan anvende datablade og anden dokumentation over komponenter i HFkredsløb. - Eleven kan udføre kontrolmålinger og ukompliceret fejlfinding i apparater, der indeholder HF-kredsløb under anvendelse af den nødvendige dokumentation. Salg og teknisk service Vejledende 1 uge varighed - Eleven kan anvende en grundlæggende forretningsforståelse i forbindelse med arbejdsopgaver i virksomheden herunder udvise forståelse for de faktorer, der påvirker en virksomheds økonomi i en globaliseret verden På baggrund af viden om en virksomheds forretningsmodel og dens forskellige bestanddele kan eleven bidrage til at sikre og udvikle konkurrencefordele inden for eget arbejdsområde. - Eleven har viden om kundetyper og strategier for personlig salg og teknisk service. - Eleven har viden om kommunikationsmodeller og spørgeteknikker til anvendelse under personlig salg og teknisk service. - Eleven kan anvende viden om kropssprog og købesignaler i forbindelse med udførelse af salg og teknisk service. - Eleven har en grundlæggende viden om markedsføring herunder viden om målgrupper, relevante medier, budskaber og kommunikationsformer til markedsføring. - Eleven kan vurdere de økonomiske konsekvenser af en teknisk serviceydelse herunder afgøre om en given reparation er økonomisk rentabel. Miljøteknologi, elektronik - Eleven har et grundlæggende kendskab til bestemmelserne i Købeloven 33

34 Vejledende varighed uge - Eleven har en overordnet viden om teknologi og teknologiudvikling herunder relationer mellem innovation og teknologiske udviklingsbaner samt teknologiske regimer f.eks. belyst ved udviklingen inden for vindenergi. - Eleven har viden om bæredygtighed i forbindelse med elektronikproduktion og kender de grundlæggende krav til vugge til vugge produktioner. - Eleven kan kende forskel på primære energikilder og energibærere. Desuden redegøre for hvordan primære energikilder som sol, vind, bølger, biomasse m.m. kan konverteres til energibærere som el, biodiesel, brint, biogas m.m. til anvendelse i transportmidler og stationære anlæg. - Eleven kan redegøre for brændselscellers grundlæggende virkemåde og belyse forskellige brændselscelletypers anvendelse inden for elforsyning, el/hybrid biler og opvarmning samt brændselsceller til forsyning af elektronik. - Eleven har viden om udviklingen inden for solenergi og kan redegøre for et typisk solcelleanlægs opbygning og virkemåde herunder inverterens rolle og forskellen på de forskellige typer af solceller og deres ydelse. - Eleven har viden om udviklingen inden for vindenergi og kan redegøre for, hvordan en typisk vindmølle er opbygget med særlig henblik på den el-tekniske del. - Eleven kan redegøre for hvordan et Smart Grid system er opbygget, og hvilken betydning denne teknologi har for øget anvendelsen af miljøteknologi herunder el-biler, vindkraft og solenergi. einstrumenter og testsystemer Vejledende 2 uger varighed - Eleven kan redegøre for gængse elektronikmåleinstrumenters opbygning og virkemåde herunder analog/digitale oscilloscoper, funktionsgeneratorer og multimetre Eleven kan udføre målinger og kredsløbsanalyse på komponentniveau i typiske analoge og digitale kredsløb i måleinstrumenter herunder analog/digitale oscilloscoper, funktionsgeneratorer og multimetre. - Eleven kan teste, fejlfinde og udbedre fejl på måleinstrumenter og vurdere om evt. reparation er økonomisk rentabel. - Eleven kan modificere kredsløb ifølge serviceanvisning/vejledning samt konfigurere et måleinstrument efter en kravspecifikation. - Eleven kan opbygge, konfigurere og anvende et PC-baseret dataopsamlingsanlæg med bus- eller netværksbaseret inklusive måle- og testsoftware f.eks. LabView. einstrumenter og testsystemer Avanceret 34

35 Vejledende varighed uger - Eleven kan redegøre for gængse elektronikmåleinstrumenters opbygning og virkemåde herunder analog/digitale oscilloscoper, funktionsgeneratorer og multimetre. - - Eleven kan udføre målinger og kredsløbsanalyse på komponentniveau i typiske analoge og digitale kredsløb i måleinstrumenter herunder analog/digitale oscilloscoper, - - funktionsgeneratorer og multimetre. Eleven kan teste, fejlfinde og udbedre fejl på måleinstrumenter og vurdere om evt. reparation er økonomisk rentabel. Eleven kan modificere kredsløb ifølge serviceanvisning/vejledning samt konfigurere et måleinstrument efter en kravspecifikation. Eleven kan opbygge, konfigurere og anvende et PC-baseret dataopsamlingsanlæg med bus- eller netværksbaseret inklusive måle- og testsoftware f.eks. LabView. Eleven kan, ud fra en case-opgave, selvstændigt designe, planlægge, installere, konfigurere og dokumentere et PC-baseret dataopsamlingssystem, der er opkoblet i et netværk, og kan herigennem demonstrere viden, færdigheder og kompetencer ud over de i faget beskrevne mål og målniveauer. EMC-teknik og elektrisk støjbekæmpelse Vejledende 1 uge varighed - Eleven kan udpege de mulige koblingsveje mellem en støjkilde og et støjoffer. - Eleven kan beskrive almindeligt forekommende kilder til såvel ledningsbåret som 9909 feltbåret støj. - Eleven kan beskrive forskellige støjtypers egenskaber med hensyn til frekvensspektrum og energiindhold. - Eleven kan vælge velegnede komponenter til undertrykkelse af induktivt fremkaldt transientstøj. - Eleven kan skelne mellem differensmode og common-modestøj. - Eleven har viden om mulige støjveje til og fra et udstyr - Eleven kan vælge transientbeskyttende komponenter og foretage korrekt montage af disse. - Eleven kan vælge et velegnet filter med udgangspunkt i nyttesignalets og støjsignalets frekvensspektrum. - Eleven kan foretage korrekt montering af filterkomponenter i forhold til udstyrets HF-referenceplan. - Eleven kan beskrive sammenhængen mellem et skærmet kabels skærmvirkning og dets overføringsimpedans og kan montere skærmede kabler og udføre en korrekt afslutning af skærmen. - Eleven kan beskrive støjundertrykkelsesmekanismerne ved brug afbalancering, og parsnoning. 35

36 - Eleven kan beskrive brugen af grundlæggende EMC-testudstyr, strømprobe, spændingsprobe, burstgenerator, ESD-generator, TEM-celle, og spektrumanalysator.. - Eleven kan anvende relevante EMC-standarder i forbindelse med EMC-målinger. - Eleven kan gøre rede for de grundlæggende principper for en EMC-rigtig apparatkonstruktion. Reparation af Switch-mode power supply Vejledende va- 1 uge righed - Eleven kan anvende relevant måleudstyr til måling på switch-mode power supply kredsløb og fejlfinde/fejlrette, justere og afprøve switch-mode power supply kredsløb opbygget efter f.eks. feed-forward, flyback, step-up, step-down eller PFC prin cippet. - Eleven kan ud fra datablade og anden dokumentation udvælge transistorer, dioder, spoler, transformatorer og kondensatorer samt finde erstatningstyper til udskiftning af defekte komponenter i en switch-mode power supply. - Eleven kan udføre en detaljeret kredsløbsanalyse på en switch-mode power supply understøttet af beregninger. - Eleven kan ved hjælp af PC software og datablade foretage konstruktion af en simpel switch-mode power supply, herunder udvælge hensigtsmæssige konstruktions- Effektelektronik Vejledende va- 2 uger righed teknikker og filtre for at minimere EMC-problemer. - Eleven har overblik over effektelektronikken som fagområde og dens betydning for energibesparelse og miljøteknologiske løsninger. - Eleven har en grundlæggende viden om styring og regulering herunder P-regulering, PI-regulering, PID-regulering samt viden om den principielle forskel mellem styring og regulering. - Eleven kan anvende og redegøre for gængse effektkomponenters virkemåde, egenskaber og vigtigste data herunder tyristor, MOS-FET, Insulated Gate Bipolat Transistor (IGBT) samt sammensatte intelligente powermoduler og drivere f.eks. Gate driver High / low side og Boot strap High side driver. - Eleven kan redegøre for asynkron/synkronmotorers, DC motorers, PM motorers, stepmotorers og servomotorers karakteristiske opbygning og virkemåde. 36

37 - Eleven har viden om forskellige typer af frekvensomformere f.eks. PAM og PWM samt deres anvendelse herunder også viden om hovedkomponenterne i f.eks. ensretter, mellemkredsløb, vekselretter og digitale/computerstyrede og analoge styringskredsløb. - Eleven kan udføre kredsløbsanalyse, måling af karakteristiske data og fejlfinde på en motorstyring/regulering med frekvensomformer. - Eleven kan redegøre for inverteres (vekselrettere) opbygning og virkemåde i forbindelse med f.eks. solenergianlæg. - Eleven kan tage højde for sikkerhedsmæssige risici ved arbejde på effektelektronik. - Eleven har viden om særlige støj- og EMC-problemstillinger i forbindelse med anvendelse af effektelektronik, og hvordan disse afhjælpes. Effektelektronik Avanceret Vejledende va- 2 uger righed - Eleven har overblik over effektelektronikken som fagområde og dens betydning for - energibesparelse og miljøteknologiske løsninger Eleven har en grundlæggende viden om styring og regulering herunder P-regulering, 3 - PI-regulering, PID-regulering samt viden om den principielle forskel mellem styring - og regulering. - Eleven kan anvende og redegøre for gængse effektkomponenters virkemåde, egenskaber og vigtigste data herunder tyristor, MOS-FET, Insulated Gate Bipolat Transi- - - stor (IGBT) samt sammensatte intelligente powermoduler og drivere f.eks. Gate driver High / low side og Boot strap High side driver. - Eleven kan redegøre for asynkron/synkronmotorers, DC motorers, PM motorers, stepmotorers og servomotorers karakteristiske opbygning og virkemåde. Eleven har viden om forskellige typer af frekvensomformere f.eks. PAM og PWM samt deres anvendelse herunder også viden om hovedkomponenterne i f.eks. ensretter, mellemkredsløb, vekselretter og digitale/computerstyrede og analoge styringskredsløb. Eleven kan udføre kredsløbsanalyse, måling af karakteristiske data og fejlfinde på en motorstyring/regulering med frekvensomformer. Eleven kan redegøre for inverteres (vekselrettere) opbygning og virkemåde i forbindelse med f.eks. solenergianlæg. Eleven kan tage højde for sikkerhedsmæssige risici ved arbejde på effektelektronik. Eleven har viden om særlige støj- og EMC-problemstillinger i forbindelse med anvendelse af effektelektronik, og hvordan disse afhjælpes. Eleven kan, ud fra en case-opgave, selvstændigt designe, planlægge og udvikle et effektkredsløb, der lever op til de stillede krav, og kan herigennem demonstrere viden, færdigheder og kompetencer ud over de i faget beskrevne mål og målniveauer. 37

38 Digital signalbehandling Vejledende 1 uge varighed - Eleven kan forklare en digital signal processors opbygning og virkemåde ud fra et blokdiagram indeholdende antialiaseringsfilter, ADC, DSP, DAC og rekonstruktionsfilter Eleven kan redegøre for den brede anvendelse af digitale signal processorer. - Eleven kan anvende DSP instruktioner, og udføre grundlæggende programmering af DSP funktioner. - Eleven kan teste og tilrette eget udviklet DSP program for funktioner som delays, filtrering og digital signal generering, således at disse opfylder specificerede krav. - Eleven kan opbygge en mindre opstilling, hvori der indgår en digital signal processor og teste virkemåden samt levere en kortfattet dokumentation. For at opnå kompetencemålene for Elektronikfagtekniker, Medicotekniker og Elektronik udviklingstekniker gennemgår eleverne følgende yderligere skolefag, praktikmål og prøver, herunder 4 ugers valgfri specialefag: HF-kommunikationsteknik II Vejledende varighed uger - Eleven har en viden om transmissionslinjer herunder også i forbindelse med computernetværk og kan udføre enkle målinger på transmissionslinjer under anvendelse af det rette måleudstyr. - Eleven kan redegøre for egenskaber, data og krav til kabeltyper, der anvendes til HF herunder impedans, tab og udstråling. - Eleven har viden om de mest udbredte antennetyper og deres egenskaber herunder udstrålingsdiagram, forstærkning, polarisation, impedans og båndbredde. - Eleven har viden om trådløse kommunikationssystemers opbygning og virkemåde herunder mobiltelefoni og Bluetooth samt infrarød overførsel f.eks. AIR. - Eleven har viden om navigationssystemer til bestemmelse af positionen på havet, i luften og på landjorden herunder GPS-systemets bestanddele og virkemåde. - Eleven har en overordnet viden om satellitkommunikation herunder Iridium. - Eleven kan tage højde for sikkerhedsmæssige risici ved arbejde på HF-apparater f.eks. radar. - Eleven kan udføre dynamiske målinger på HF-kredsløb under anvendelse af sweepgenerator og spektrumanalysator. 38

39 - Eleven kan udføre kredsløbsanalyse, kontrolmålinger og kompliceret fejlfinding i apparater, der indeholder HF-kredsløb under anvendelse af den tilgængelige dokumentation. Diagramtegning og printlayout Vejledende 1 uge varighed - Eleven kan anvende et PC-program til tegning af elektronikdiagrammer og udarbejde styklister Eleven kan udføre kredsløbssimulation på digitale og analoge kredsløb ved hjælp af et PC-program. - Eleven kan udlægge print for digitale og analoge kredsløb under anvendelse af et almindeligt anvendt udlægningsprogram. - Eleven har viden om hensigtsmæssig printudlægning f.eks. stelplans betydning og særlige forholdsregler ved HF på print. - Eleven har viden omkring sikkerhedsafstande på print ved 230V / 400V, herunder bredde og tykkelser af printbaner ved forskellige strømme. - Eleven kan i tilknytning til printudlægningen fremstille den nødvendige dokumentation til anvendelse ved printfremstilling hos en typisk underleverandør. Projekt dataopsamling Vejledende 2,5 uge varighed - Eleven kan opbygge og teste en opstilling, hvori der indgår dataopsamling fra et antal transducere f.eks. en vejrstation Eleven kan opbygge, konfigurere og anvende et trådløst dataopsamlingsanlæg inklusive måle- og testsoftware f.eks. LabView - Eleven kan fremstille mockups med transducere til anvendelse ved dataopsamling og måle samt vurdere den pågældende mockups data og egenskaber. Eleven kan udføre kredsløbsanalyse på det opbyggede dataopsamlingsanslæg på komponentniveau. - Eleven kan afrapportere projektforløbet og fremstille den nødvendige tekniske dokumentation. Netværk 1 39

40 Vejledende varighed ,5 uge - Eleven kan, på niveau svarende til CCNA Exploration kurset, Routing Protocols and Concepts eller nyere, redegøre for routerens kritiske rolle i at sammenkoble netværk. - Eleven kan redegøre for routeres formål og funktion. - Eleven kan foretage grundlæggende konfigurering af en router samt verificere dens funktionalitet. - Eleven kan redegøre for formålet af statiske router. - Eleven kan konfigurere og statiske router og default-route. - Eleven kan redegøre for formålet med dynamiske routerprotokoller. - Eleven kan redegøre for principperne bag Link State og Distance Vector routningsprotokollerne. - Eleven kan redegøre for routningsprotokollerne RIPv1, RIPv2, EIGRP og OSPF s funktioner og karakteristika. - Eleven kan redegøre for opbygningen af routningstabellen i netværk der anvender RIP, EIGRP og OSPF. - Eleven kan konfigurere RIPv1, RIPv2, EIGRP og Single Area OSPF. - Eleven kan redegøre for anvendelsen af classful og classless IP adressering. - Eleven kan designe og implementere et classless IP netværk (VLSM og CIDR). - Eleven kan foretage fejlsøgning og fejlretning ved hjælp af relevante kommandoer og applikationer. Programmering i C/C++/C# Vejledende 1 uge varighed Eleven har praktiske færdigheder indenfor højniveauprogrammeringssproget C, C++ eller C#, og kan, ud fra en struktureret beskrivelse, anvende sproget til udarbejdelse af mindre software-opgaver, ved brug af sprogets standard programbiblioteker. - Eleven kan anvende sprogets grundlæggende operatorer og kontrolstrukturer til udvikling af objektorienterede programmer, herunder erklæring af klasser (classes), funktioner m.m., access kontrol til klassernes funktioner og data, samt parameteroverførsel til funktioner. - Eleven kan anvende nedarving. Programmering i C/C++/C# Avanceret 40

41 Vejledende varighed uge - Eleven har praktiske færdigheder indenfor højniveauprogrammeringssproget C, C++ eller - C#, og kan, ud fra en struktureret beskrivelse, anvende sproget til udarbejdelse af mindre - software-opgaver, ved brug af sprogets standard programbiblioteker. Eleven kan anvende sprogets grundlæggende operatorer og kontrolstrukturer til udvikling af objektorienterede programmer, herunder erklæring af klasser (classes), funktioner m.m., access kontrol til klassernes funktioner og data, samt parameteroverførsel til funktioner. Eleven kan anvende nedarving. Eleven kan, ud fra en case-opgave, selvstændigt udvikle et program i et af sprogene, der lever op til de stillede krav, og kan herigennem demonstrere viden, færdigheder og kompetencer ud over de i faget beskrevne mål og målniveauer. Projekt elektronik Vejledende 2 uge varighed - Eleven kan redegøre for fremgangsmåder i forbindelse med fejlfinding på branchetypisk udstyr Eleven kan gennemføre systematisk fejlfinding på branchetypisk udstyr med hovedvægt på systemforståelse og systematik i fejlsøgningsproceduren. Eleven kan anvende relevant analyse- og testudstyr i forbindelse med fejlfinding på branchetypisk udstyr. Eleven kan udføre diagramanalyse på branchetypisk udstyr. Eleven kan mundtligt redegøre for elektronikkredsløbs virkemåde, på baggrund af viden om komponenter og systemforståelse. 41

42 For at opnå kompetencemålene for Medicotekniker gennemgår eleverne følgende yderligere skolefag, praktikmål og prøver. Fysiologisk viden til medicotekniske opgaver Vejledende varighed 1 uger Eleven har en fysiologisk basisviden, der er relevant for udførelse af medicotekniske arbejdsopgaver herunder viden om bevægeapparatet, centralnervesystemet, sansesystemerne, kredsløbet, respirationen, nyrernes anatomi og fysiologi samt fordøjelsens anatomi og fysiologi Medicoteknik til diagnostik og behandling Vejledende varighed 2 uger Eleven har viden om fysiologiske måleparametre og hvordan de måles i relation til klinisk anvendelse af medicotekniske apparater og systemer til diagnostik herunder billeddannende systemer, endoskopiske systemer, elektrokardiografiske systemer, telemetriske systemer, kardiotocografiske systemer, pulsoxymetriske systemer, apparatur til blodgasanalyse, blodtryksapparater, apparater til lungediagnosticering, apparater til EEG og EMG. Eleven har viden om klinisk anvendelse af medicotekniske apparater og systemer til behandling herunder stråleterapisystemer, lysbehandlingssystemer, respirationstekniske systemer, anæstesiologiske systemer, kuvøser, apparater til diatermi, apparater til dialyse. Medicoteknisk kommunikation Vejledende varighed 1 uger Eleven kan vurdere kommunikationsmæssige problemstillinger i det medicotekniske arbejde set i forhold til kolleger, patienter og samarbejdspartnere. Eleven kan instruere brugere af medicoteknisk udstyr på baggrund af viden om præsentationsteknik og kommunikation herunder også nonverbal kommunikation. Eleven kan kommunikere med patienter herunder også ved opgaver i forbindelse med home care. Eleven kan selvstændigt fremstille materialer og præsentationer til anvendelse ved instruktion og formidling. 42

43 Medicoteknisk udviklingsarbejde Vejledende varighed 1 uger Eleven kan udføre apparaturtekniske opgaver i forbindelse med forskning og udvikling herunder patientsikring af måleopstillinger. Eleven kan vurdere problemstillinger vedrørende kobling af tekniske målesystemer sammen med biologi. Eleven kan deltage i medicinsk teknologivurdering i samarbejde med andre faggrupper. Eleven har kendskab til karakteristiske træk ved kvantitative og kvalitative undersøgelser/analyser. Apparaturtekniske opgaver Vejledende varighed uger. Eleven har viden om medicotekniske apparaters opbygning og funktion herunder brugerfunktioner og tekniske måleprincipper. Eleven kan implementere medicoteknisk udstyr til klinisk anvendelse. Eleven kan opbygge og sammensætte systemer til klinisk anvendelse. Eleven kan udføre tekniske installationsopgaver ved implementering af medicoteknisk udstyr. Eleven kan udvikle en vedligeholdelsesmetodik på baggrund af en risikovurdering. Eleven kan medvirke ved kvalitetssikring af medicoteknisk udstyr. Eleven kan udføre modtagekontrol i forbindelse med anskaffelser og eksterne serviceydelser. Eleven kan vurdere udskiftning af apparatur på baggrund af økonomiske, teknologiske og driftsmæssige kriterier. 43

44 Sygehusvæsenets opgaver, drift og funktioner Vejledende varighed 1 uger. nr Eleven har viden om myndighedskrav herunder akkreditering og regnskabsmæssig aktivering. Eleven har viden om administration af medicoteknisk udstyr herunder krav til sporbarhed og registrering. Eleven har viden om lovgivning vedrørende medicoteknisk udstyr herunder indberetning af hændelser til Lægemiddelstyrelsen. Eleven kan efterleve etiske regler og regler om tavshedspligt i henhold til sygehusvæsenets retningslinjer. Eleven har viden om ergonomiske forhold ved anvendelse af medicoteknisk udstyr. Eleven har kendskab til projektstyring. Medicoteknisk projekt Vejledende varighed 6950 Avanceret 2 uger. Eleven kan udarbejde et projektoplæg, der beskriver en relevant medicoteknisk problemstilling, som eleven skal arbejde med og dokumentere i en projektrapport. Projektoplægget udformes af eleven og skal godkendes af skolen. Eleven kan udarbejde den nødvendige dokumentation Eleven kan udføre projektet i henhold til gældende sikkerheds- og miljøregler. For at opnå kompetencemålene for Elektronik udviklingstekniker gennemgår eleverne følgende yderligere skolefag, praktikmål og prøver. Projekt konstruktion og udvikling Avanceret Vejledende 6,5 uger varighed Eleven kan gennemføre et projektforløb inden for konstruktion og udvikling af analog og digitale elektronik evt. med udgangspunkt i en mindre udviklingsopgave med kravspecifikation fra en virksomhed. - Eleven kan faseinddele et projektforløb i en analysefase, hvor forskellige løsningsmodeller analyseres og endelig løsningsmodel vælges, en designfase hvor kredsløb dimensioneres, en konstruktionsfase hvor opstillingen bygges samt en testfase hvor opstillingen testes i forhold til kravspecifikation. 44

45 - Eleven kan inddrage, vurdere og tage højde for produktionsmæssige og økonomiske problemstillinger i analysefasen ved valg af løsningsmodeller og indhente viden fra andre faggrupper i denne forbindelse. - Eleven kan anvende udviklingsværktøjer i designfasen herunder PC-baserede simuleringsværktøjer, udviklingsværktøjer til programmerbare kredse og matematikprogrammer. - Eleven kan opbygge mockups og prototyper i konstruktionsfasen og i den forbindelse udvise en bred håndværksmæssig kompetence, der dækker printmontage, elektromekanisk montage og opbygning af lettere mekaniske opstillinger. - Eleven kan anvende avanceret digital og analog måleteknik i testfasen samt udvælge og anvende komplekse måleinstrumenter og testværktøjer f.eks. logikanalysator og LabView. - Eleven kan udlægge print til prototyper og inddrage problemstillinger vedrørende IPC, EMC og produktionsmæssige samt økonomiske forhold i printudlægningen. - Eleven kan udvikle software i forbindelse med udvikling af prototyper. - Eleven kan fremstille den nødvendige tekniske dokumentation og afrapportere udviklingsarbejdet. - Eleven kan dele sin viden med kolleger og forberede samt holde oplæg om tekniske problemstillinger i udviklingsarbejdet under anvendelse af præsentationsprogrammer og andre kommunikative hjælpemidler. Projekt elektronikproduktion Avanceret Vejledende va- 2,5 uger righed - Eleven kan gennemføre et projektforløb inden for udvikling af elektronikproduktioner evt. med udgangspunkt i en udviklingsopgave fra en virksomhed Eleven har viden om de typiske produktionsprocesser, der findes i en elektronikproducerende virksomhed og kan på denne baggrund analysere, afdække samt medvirke til udbedring af procesfejl. - Eleven kan løse tekniske opgaver i forbindelse med udvikling, opbygning og indkøring af produktionsudstyr og testudstyr/systemer i produktionen i elektronikvirksomheder. - Eleven har viden om kvalitetsstandarder, kvalitetsudvikling og kvalitetsstyring af en elektronikproduktion herunder sporbarhed og kan løse konkrete opgaver i en virksomhed i denne forbindelse. - Eleven kan, på et grundlæggende niveau, anvende Statistik Proces Control, herunder dimensionstolerancer, sporbarhed, kontrolkort og edb-baserede SPC-programmer. Desuden opsamle og bearbejde måledata, foretage kapabilitetsanalyse og bruge kapabilitetsindex. - Eleven kan på en udvalgt afgrænset proces i en elektronikproduktion gennemføre en FMEA analyse (Fejl-Mulighed og Effekt Analyse). - Eleven kan fremstille den nødvendige tekniske dokumentation og afrapportere udviklingsarbejdet. 45

46 - Eleven kan dele sin viden med kolleger og forberede samt holde oplæg om produktionstekniske problemstillinger under anvendelse af præsentationsprogrammer og andre kommunikative hjælpemidler. Projekt elektronik udvikling og produktion Avanceret Vejledende varighed 1 uger. Eleven kan udarbejde et projektoplæg, der med udgangspunkt i Projekt konstruktion og udvikling og Projekt elektronikproduktion 9920 beskriver en relevant problemstilling, som eleven skal arbejde med og dokumentere i en projektrapport. Projektoplægget udformes af eleven og skal godkendes af skolen. Eleven kan udarbejde den nødvendige dokumentation Eleven kan udføre projektet i henhold til gældende sikkerheds- og miljøregler. For at opnå kompetencemålene for Radio-tv-fagtekniker gennemgår eleverne følgende yderligere skolefag, praktikmål og prøver, herunder 4 ugers valgfri specialefag: Radio, analog-tv og fastmedieafspillere Vejledende 4 uger varighed - Eleven kan udføre fejlfinding og reparation på radio, analog-tv og fastmedieafspillere Eleven kan udføre diagramanalyse på radioprodukter indeholdende FM/AM, forstærkertrin og lineær power supply. - Eleven har viden om signalbehandling i analog-tv. - Eleven kan udføre diagramanalyse på system/blok-niveau i analog-tv. - Eleven har viden om Switch Mode Power Supply (SMPS) i radiobranchens produkter og kan udføre kredsløbsanalyse, fejlfinding, justering og reparation på SMPS. - Eleven har viden om digital signalbehandling i fastmedie-afspiller, herunder CD/DVD /BlueRay og Harddisk-recorder, og kan redegøre for virkemåden på Fladskærmsprodukter Vejledende va- 4 uger righed blok/system-niveau. 46

47 Eleven kan udføre fejlfinding og reparation på fladskærmsprodukter. - Eleven har viden om grundlæggende forskelle på Plasma, LCD og LED tv. - Eleven kender Switch Mode Power Supply principperne - master/slave, selvoscillerende, DC-DC konverter og flyback-resonanskonverter. - Eleven kan udføre kredsløbsanalyse, måle og fejlrette på SMPS i fladskærmsprodukter. - Eleven har viden om panelprincipper i LCD og Plasma-tv. - Eleven har viden om principper og funktioner ved digitalsignalbehandling, herunder A/D-konvertering, bitstreams, interlacing/progressiv framerate-konvertering, samplefrekvenser, bevægelseskompensation, edge-detektion/blur, skalering, LVDS og native skærmformater. - Eleven kan redegøre for stiktyperne DVI/HDMI og disses funktion og data. - Eleven kan redegøre for invertere/baggrundsbelysning i LCD. - Eleven kan redegøre for kant/baggrundsbelysning i LED-TV. - Eleven har viden om plasmadrive scan og sustain effekttrin og kan udføre kredsløbsanalyse, justere, fejlfinde og reparere på disse. - Eleven har kendskab til µpc/system-kredsløb i fladskærmsprodukter herunder tolerancer på forsyningsspændinger, hvad kan måles, SOS/blinksekvenser ved fejl og justering via menuer. Projekt radio-tv Vejledende varighed uger. Eleven kan redegøre for fremgangsmåder i forbindelse med fejlfinding på branchetypisk udstyr. Eleven kan gennemføre systematisk fejlfinding på branchetypisk udstyr med hovedvægt på systemforståelse og systematik i fejlsøgningsproceduren. Eleven kan anvende relevant analyse- og testudstyr i forbindelse med fejlfinding på branchetypisk udstyr. Eleven kan udføre diagramanalyse på branchetypisk udstyr. Eleven kan mundtligt redegøre for elektronikkredsløbs virkemåde, på baggrund af viden om komponenter og systemforståelse. 47

48 Praktikmål Praktikuddannelsen skal indeholde følgende praktikmål opdelt på trin og specialer. Alle trin og specialer Service og fejlfinding - : 1,2,3,4,5,7,8 - mål Eleven kan sammenkoble, tilslutte og kontrollere apparater, systemer og anlæg, som kan indeholde analog-, HF-, digital- og mikrocomputerteknik Eleven kan udføre ukomplicerede fejlfindings- og fejlretningsopgaver på modul- og komponentniveau i apparater, systemer og anlæg, som kan indeholde analog-, HF-, digital- og mikrocomputerteknik. Eleven kan anvende gængse måleinstrumenter og teknisk dokumentation i forbindelse med fejlfinding, sammenkobling og kontrol af apparater, systemer og anlæg. Eleven kan indgå i forandringsprocesser i virksomheden og udføre arbejdsopgaverne på baggrund af viden om miljø og bæredygtig udvikling. Elektronikfagtekniker, Medicotekniker og elektronik udviklingstekniker Test og fejlfinding på apparater og systemer 9,10,11,12,13, - 14,15, Eleven kan udføre test og komplicerede fejlfindings- og fejlretningsopgaver på modul- og komponentniveau i elektronikbranchens apparater, systemer og anlæg. Eleven kan deltage i tekniske udviklingsopgaver i forbindelse med teknisk service eller fremstilling og opbygning af branchens apparater, systemer og anlæg Eleven kan give instruktion til brugere i anvendelse af branchens systemer og produkter. Medicotekniker Apparaturtekniske opgaver på medicoteknisk udstyr 21, 22, 23, 24, - 25, 26, 27, 28, Eleven kan udføre test og komplicerede fejlfindings- og fejlretningsopgaver på modul- og komponentniveau i medicotekniske apparater, systemer og anlæg. Eleven kan deltage i tekniske udviklingsopgaver i forbindelse med teknisk service eller fremstilling og opbygning af medicotekniske apparater, systemer og anlæg Eleven kan give instruktion til brugere i anvendelse af medicotekniske systemer og produkter. Radio-tv-fagtekniker Service og fejlfinding på underholdningselektronik 48

49 17,18,19, Eleven kan udføre test og komplicerede fejlfindings- og fejlretningsopgaver på modul- og komponentniveau i underholdningselektronik Eleven kan anvende testudstyr og testprogrammer i forbindelse med diagnosticering af fejl på underholdningselektronik. Eleven kan vejlede kunder i forbindelse med reparationsmuligheder og i anvendelse af branchens systemer og produkter. 49

50 Valgfri specialefag Hovedforløbet omfatter endvidere de valgfri specialefag. De valgfri specialefag vælges i samråd mellem eleven, praktikstedet og skolen. Der kan vælges mellem nedenstående valgfri specialefag. Eleven og virksomheden har derudover adgang til at vælge erhvervsrettet påbygning i op til 4 uger fra listen over de valgfri specialefag og fag beskrevet med højere præstationsstandard i medfør af hovedbekendtgørelsen, 29, stk. 2 Teknologisk Ajourføring audio/video Vejledende varighed 0,5 uge Eleven kan installere, betjene, funktionsteste branchens nyeste audio- og/eller videoprodukter og systemer. - Eleven kan ud fra produkt/systemkendskab og målinger vurdere fejlsymptomer, og dermed afgøre om der er tale om system- eller apparatfejl. - Eleven har endvidere tilstrækkeligt teknologi- og systemkendskab til at kunne deltage på apparatspecifikke uddannelser. Trådløs kommunikation i konsumerudstyr (audio/video) Vejledende varighed 0,5 uge HF system-, apparat- og måleteknik Vejledende varighed 1 uge. - Eleven kan installere, betjene og funktionsteste konsumerudstyr der benytter trådløs kommunikation, f.eks. MHP og Bluetooth. - Eleven kan vurdere fejlsymptomer og ud fra systemkendskab og målinger vurdere om der er tale om system eller apparatfejl. - Eleven har endvidere tilstrækkelig indsigt i systemerne, til at kunne deltage på apparatspecifikke uddannelser. 50

51 Eleven kan planlægge og foretage en systematisk afprøvning af højfrekvensudstyr, herunder kontrollere dette udstyr i henhold til gældende normer. - Eleven kan udvælge og betjene de passende instrumenter til målinger i de forskellige typer højfrekvensudstyr. - Eleven kan vurdere fejlsymptomer og ud fra systemkendskab og målinger vurdere, om der er tale om system eller apparatfejl. - Eleven har endvidere tilstrækkelig indsigt i nød- og sikkerhedssystemet GMDSS, til at kunne arbejde med denne type udstyr, samt kunne deltage på apparatspecifikke kurser i denne type udstyr. - Eleven har endvidere tilstrækkelig indsigt i navigationssystemerne GPS, ILS, MLS og ekkolod, samt radiokommunikationssystemerne INMARSAT og radiokædesystemer til at kunne deltage på apparatspecifikke uddannelser. HF konstruktion og måleteknik Vejledende varighed 1 uger Eleven kan udføre målinger med netværksanalysator, spektrumanalysator og trackinggenerator på højfrekvenskredsløb. - Eleven kan anvende smithdiagram som værktøj til analyse og konstruktion. - Eleven kan bruge kompleks notation til angivelse af den reelle og imaginære værdi af en impedans/admittans. - Eleven kan deltage i udviklingsopgaver på højfrekvensudstyr, hvori der bl.a. indgår microstriplinekoblinger. - Eleven kan foretage justering og fejlfinding på højfrekvensudstyr. - Eleven kan arbejde med kredsløb der indeholder specielle mikrobølgekomponenter. 51

52 Digital radiokommunikation Vejledende varighed 1 uge Eleven kan indgå i produktionsgrupper, der arbejder med digitalt radiokommunikationsudstyr. - Eleven kan anvende sin basale elektronikviden til fejlfinding på kredsløb som indgår i apparater, der er baseret på følgende digitale kommunikationssystemer: Terrestriske systemer: - DECT, - TETRA, - DCS1800 Satellit baserede systemer: - Clobelstar, - ICO, - Odyssey, - Teledesic - Eleven kan vurdere fejlsymptomer, og ud fra systemkendskab og målinger vurdere om der er tale om system eller apparatfejl. - Eleven har endvidere tilstrækkelig indsigt i systemerne, til at kunne deltage på apparatspecifikke uddannelser. Medicoteknisk it Vejledende varighed uger. Eleven kan vurdere patientsikkerhed i forbindelse med netværksopkobling. Eleven har viden om standarder for medicoteknisk datakommunikation Eleven har viden om datasikkerhed. Eleven har viden om medicoteknisk dataopsamling og datadistribution. Eleven har viden om telemedicin. Sikkerhed ved anvendelse af medicoteknisk udstyr Vejledende varighed 1 uger Eleven har en grundlæggende viden om røntgenstråling og viden om røntgenbekendtgørelsen. Eleven har viden om CE-mærkning herunder klassificering af medicoteknisk udstyr. Eleven har viden om hospitalshygiejne i almindelighed og hospitalshygiejne i forbindelse med medicoteknisk udstyr herunder sterilisering og desinficering. Eleven har viden om el-sikkerhed i forbindelse med medicoteknisk udstyr herunder stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit om el-sikkerhed i forbindelse med medicoteknisk udstyr. Eleven har viden om el-sikkerhed i medicinske rum. Eleven har viden om EMC i forhold til medicoteknisk udstyr. Eleven kan gennemføre sikkerhedstest af medicoteknisk udstyr efter gældende sikkerhedsstandarder herunder DS/EN

53 53

54 Kontrol af elsikkerhed på medicoteknisk udstyr Vejledende varighed 1 uger Eleven kan opbygge en manuel måleopstilling til måling af jord-, kapslings og patientlækstrømme i overensstemmelse med EN og EN Eleven har kendskab til måling af jord-, kapslings og patientlækstrømme i overensstemmelse med EN og EN under anvendelse af halv- eller helautomatiske testapparater. - Eleven har kendskab til patientmålestrøm i overensstemmelse med EN og EN Eleven har kendskab til spændingsprøve efter EN , og begrunde brugen af reduceret testspænding. - Eleven har kendskab til beskyttelses- og potentialeudligningsledere efter EN såvel i apparater som i den faste installation. - Eleven kan opbygge et system sammensat af såvel medicoteknisk udstyr som ikke medicoteknisk udstyr, herunder vælge løsninger efter EN der gør systemet sikkert at bruge i patientomgivelser. - Eleven kan bruge transportable stikkontakter til opbygning af systemer. - Eleven kan vælge materialer, mærkning og føring af beskyttelsesledere, supplerende beskyttelsesledere, potentialeudligningsledere og driftmæssige jordledere, i forbindelse med transportabelt udstyr. - Eleven kan aflæse et apparats anvendelsesområde og beskyttelsesklasse ud fra dets mærkning. - Eleven har kendskab til opbygningen af forsyningsnettet til lokaler til klinisk brug, herunder føringen af beskyttelseslederen. - Eleven kan udføre L-AUS arbejds- og betjeningsopgaver på eller i nærheden af spændingsløse/spændingsførende elektriske installationer. - Eleven kan vurdere de sikkerhedsmæssige aspekter samt vedligeholde L-AUS værktøjet korrekt. 54

55 Medicoteknisk apparaturkendskab og fysiologi Begynder Vejledende varighed 1 uger Eleven opnår et sådant kendskab til den menneskelige anatomi og fysiologi at det gør eleven i stand til at forstå virkemåden og brugen af medicoteknisk apparatur. - Eleven opnår kendskab til den grundlæggende virkemåde af følgende medicotekniske udstyr: Udstyr til monitorering af EKG, blodtryk og blodgasser. Billeddannende diagnoseudstyr som ultralyd, røntgen, CT, MR og PET. Behandlingsudstyr som infusionspumper, HF-kirurgisk udstyr, defibrillatorer, anæstesiudstyr, laser- og dialyseudstyr. Livsbevarende udstyr som pacemakere og respiratorer. Netværk I Vejledende varighed uger Eleven kan, på niveau svarende til CCNA Exploration kurset, Routing Protocols and Concepts eller nyere, redegøre for routerens kritiske rolle i at sammenkoble netværk. Eleven kan redegøre for routeres formål og funktion. Eleven kan foretage grundlæggende konfigurering af en router samt verificere dens funktionalitet Eleven kan redegøre for formålet af statiske router Eleven kan konfigurere og statiske router og default-route Eleven kan redegøre for formålet med dynamiske routerprotokoller Eleven kan redegøre for principperne bag Link State og Distance Vector routningsprotokollerne Eleven kan redegøre for routningsprotokollerne RIPv1, RIPv2, EIGRP og OSPF s funktioner og karakteristika Eleven kan redegøre for opbygningen af routningstabellen i netværk der anvender RIP, EIGRP og OSPF Eleven kan konfigurere RIPv1, RIPv2, EIGRP og Single Area OSPF Eleven kan redegøre for anvendelsen af classful og classless IP adressering Eleven kan designe og implementere et classless IP netværk (VLSM og CIDR) Eleven kan foretage fejlsøgning og fejlretning ved hjælp af relevante kommandoer og applikationer 55

56 Netværk II Vejledende varighed uger Eleven kan, på niveau svarende til CCNA Exploration kurset, LAN Switching and Wireless eller nyere, beskrive formål og anvendelse af VLAN opdelte netværk samt hvordan routning kan forbinde dem Eleven kan identificere og udbedre almindelige netværksproblemer på lag 1, 2, 3 og 7 ved anvendelse af OSI modellen Eleven kan anvende netværkstegninger og dokumentation Eleven kan vælge passende medier, kabler og stik til at forbinde switche og andre netværksenheder Eleven kan redegøre for Ethernets medieadgangsmetode (CSMA/CD), halv og fuld duplex Eleven kan redegøre for princippet bag switching på OSI lag 2. Eleven kan foretage grundlæggende konfigurering af en switch samt verificere dens funktionalitet Eleven kan konfigurere fjernadgang til en switch Eleven kan redegøre for principperne for STP Eleven kan redegøre for principperne for switching teknologier såsom VLAN og VLAN trunking (802.1q) Eleven kan konfigurere og fejlfinde på et VLAN baseret netværk Eleven kan konfigurere portbaseret sikkerhed på switche Eleven kan vedligeholde og opdatere firmware og konfigurationsfiler i netværksudstyr Eleven kan opsætte og konfigurere et simpelt WLAN med grundlæggende sikkerhedsindstillinger Eleven kan foretage fejlsøgning og fejlretning ved hjælp af relevante kommandoer og applikationer 56

57 Netværk III Vejledende varighed uger Eleven kan, på niveau svarende til CCNA Exploration kurset, Accessing the WAN eller nyere, anvende, konfigurere og fejlfinde DHCP og NAT/PAT Eleven kan identificere og udbedre almindelige netværksproblemer på lag 1, 2, 3 og 7 ved anvendelse af OSI modellen Eleven har kendskab til trusler mod sikkerheden i netværket og hvilke modforanstaltninger der findes Eleven kan konfigurere simpel sikkerhed på en router Eleven har kendskab til sikkerhedsforanstaltninger (VPN) i forbindelse med fjernarbejdspladser Eleven kan redegøre for formål og anvendelse af access control lists (ACLs) Eleven kan udarbejde, implementere og teste access control lister baseret på adresse, port og protokol niveau ud fra givne opgaver Eleven har kendskab til forskellige WAN tilslutningsformer som for eksempel xdsl, PSTN, ISDN og kabelmodem Eleven kan konfigurere PPP og Frame Relay Eleven kan foretage fejlsøgning og fejlretning ved hjælp af relevante kommandoer og applikationer Embedded Controller, fejlfinding I Vejledende varighed 1 uge Eleven kan redegøre for opbygningen af både et microcomputer baseret system og et embedded system, herunder også redegøre for de eksterne signalers betydning ud fra det interne blokdiagram - Eleven kan betjene forskellige måleinstrumenter, så som multimeter, oscilloskop og LSA/LTA. - Eleven kan beskrive forskellen på et analog og et digitalt storage oscilloskop. - Eleven kan foretage målinger med både et analog og digital storage oscilloskop. - Eleven kan foretage målinger med LSA/LTA (Logic Analysator State/Timning). - Eleven kan foretage simpel fejlfinding på et embedded system. - Eleven kan vælge en egnet fejlfindingsstrategi og dertil egnet måleudstyr. 57

58 Embedded Controller, fejlfinding II Vejledende varighed 1 uge Eleven kan redegøre for opbygningen af både et microcomputer baseret system og et embedded system. - Eleven kan forklare den ydre og indre arkitektur for et embedded system. - Eleven kan analysere komponenter omkring et embedded system, f.eks. frekvenstæller. - Eleven kan fejlfinde på et embedded system. - Eleven kan, under hensyntagen til systemets art og fejlsymptom, vælge det bedst egnede instrument/udstyr til fejlfinding. - Eleven kan anvende en systematisk fejlfindingsteknik på et embedded system. Embedded Controller, projekt Vejledende varighed 1 uge Eleven kan opbygge et system med perifere komponenter, omkring en embedded controller. - Eleven kan beskrive hvilken funktionalitet systemet skal have. - Eleven kan udvikle et program i C, ved at bruge færdige programmoduler, der følger med udviklingssystemet. - Eleven kan teste programmer bl.a. med ICD (In Circuit Debugger) og/eller sende data fra seriel port til et Terminal program i PC, f.eks. debug informationer. Embedded Controller, kommunikation - I2C Vejledende varighed 1 uge Eleven kan redegøre for kommunikationsprotokollen, der anvendes i I2C kommunikationen, herunder begrebet master og slave. - Eleven kender signaleringen i I2C kommunikationen. - Eleven kan programmere den givne kontroller til I2C kommunikationen, både som master og slave. - Eleven kan kommunikere til en ekstern I2C enhed. - Eleven kender de datasikkerhedsmæssige overvejelser, der knytter sig til den pågældende teknologi. - Eleven kan gøre brug af forskellige måleinstrumenter eller anden software værktøj til kontrol/fejlfinding af kommunikationen. 58

59 Embedded Controller, Styrings- og reguleringsteknik I Vejledende varighed 1 uge Eleven kan redegøre for virkemåden i et 1. ordens reguleringssytem. - Eleven har kendskab til 2. og 3. ordens reguleringssytemer. - Eleven kan medvirke ved udvikling og opbygning af mikroprocessorbaserede reguleringssystemer. Embedded Controller, Styrings- og reguleringsteknik II Avanceret Vejledende varighed 1 uge Eleven opnår kendskab til DSP. (Digital Signal Processorer). - Eleven kan bedømme en given procesrespons, herunder dennes tidskonstanter, amplitude og fasekarakteristik, samt indplacere processen i procesordenssystemet. - Eleven kan opbygge og indregulere multivariable reguleringssløjfer. - Eleven kan foretage systematisk-, metodisk fejlfinding og fejlretning til modulniveau. Teknisk innovation Vejledende varighed 9592 Avanceret 1 uge Eleven kan foretage idégenerering og idéudvælgelse, der bygger på kendte eller helt nye ideer. Eleven kan udføre en omverdensanalyse, samt planlægge og udvælge rentable indsatsområder. Eleven kan foretage en detaljeret planlægning og gennemførsel af innovationsprocessen, udvikle prototyper og formidle innovative ideer. Eleven opnår indgående kendskab til innovationsprocessen i relation til at udvikle nye serviceydelser, forbedre eller opfinde helt nye tekniske løsninger selvstændigt eller i samarbejde med andre. Design og programmering af FPGA kredse Vejledende varighed 1 uge 59

60 9758 Eleven kan redegøre for typiske FPGA-teknologier (Field-Programmable Gate Array), herunder logikblokke, system designs og anvendelsesmuligheder. Eleven kan foretage simple designs til FPGA-kredse. Eleven har viden om, hvordan et egnet programmeringssprog, med tilhørende metodikker, kan anvendes til programmering af en FPGAkreds. Eleven kan, ud fra eget design, foretage programmering af en FPGAkreds, og kan herunder anvende et dertil egnet udviklingssystem og sprog. Eleven kan foretage simulering, test, optimering og tilretning af eget udviklet design. Programmerbare kredse Vejledende varighed 1 uge - Eleven kan redegøre om opbygning og virkemåde for de mest anvendte programmerbare kredse Eleven kan ud fra et diagram bestemme hvordan udformningen af den programmerbare kreds skal være, f.eks. antal AND-gate, OR-gates, registre osv. - og på hvilke ben ind- og udgange skal være. - Eleven kan opbygge og teste en opstilling, hvori der indgår en programmerbar kreds f.eks. CPLD. - Eleven kan anvende udviklings- og programmeringsværktøjer til programmerbare kredse f.eks. CPLD. - Eleven har viden om fil-formater til programmering af programmerbare kredse f.eks. CPLD. Produktivitet og miljø i elektronikproduktion Vejledende varighed 2 uger - Eleven kan deltage i virksomhedens miljøarbejde på baggrund af viden om miljøstyring, miljøledelse efter ISO samt miljøforbedringer efter EMAS 9925 forordningen. - Eleven har viden om udvikling af produktiviteten af elektronikproduktioner herunder igennem anvendelse af Lean og gængse Lean-værktøjer f.eks. 5S og Kaizen. - Eleven har et grundlæggende kendskab til produktionsoptimering ved hjælp af Lean og SixSigma herunder også gennemførelse af værdistrømsanalyse. - Eleven har viden om anvendelse af OEE (Overall Equipment Effectiveness) til at synliggøre spild i forbindelse med produktionsudstyr og bidrage til at udvikle løsninger, der sikrer en bedre total udstyrseffektivitet. - Eleven kan dele sin viden med kolleger og forberede samt holde oplæg om miljø- og produktivitetsmæssige problemstillinger under anvendelse af præsentationsprogrammer og andre kommunikative hjælpemidler. 60

61 Digitalmodulation Vejledende varighed uge. Eleven kan redegøre for modulationsformerne i digitalmodulation 4/16/64/256QAM/COFDM. Eleven har viden om digitale modulationsformers brug i DVB-T/C/S sende/- og modtage/-udstyr Eleven har viden om måleværdierne POWER, LEVEL, SNR, CNR, MER., BER og konstellationsdiagram Eleven kan måle og fejlfinde på digitale antennesignaler forekommende hos en abonnent Netværk og integration af radiobranchens produkter Vejledende varighed 1 uge. Eleven kan installere, betjene og funktionsteste branchens teknologisk tidssvarende multimedieprodukter specielt med henblik på audio og video samt netværksbaseret udstyr Eleven kan installere, konfigurere og opdatere multimedieprodukter bla. ved at søge og hente information og softwaremæssige opdateringer til branchens produkter via Internettet Eleven kan ud fra produkt og systemkendskab samt målinger vurdere fejlsymptomer, og dermed afgøre om der er tale om systemfejl eller apparatfejl Eleven kan fejlfinde, reparere på system/blokniveau, og foretage forebyggende vedligeholdelse, modificere og sammenkoble udstyr i henhold til dokumentation Eleven kan sammenkoble/opdatere audio og/eller videoprodukter med PC-baseret udstyr, herunder netværks/ip-adressebaseret udstyr. Eleven kan instruere kunden om systemer og betjening Eleven kan arbejder i henhold til de sikkerheds- og miljøforskrifter, der gælder for arbejdet i branchen Antenneteknik I Vejledende varighed 191 Begynder 1 uge. - Eleven opnår viden om stik- og kabeltyper som anvendes i branchen, og kan udvælge korrekt type i forhold til given opgave og kan foretage terminering af almindeligt forekomne antennestik og -kabler 61

62 - Eleven har en generel forståelse for antenneteknik og kan foretage opsætning og implementering af antenneanlæg til modtagelse af jordbaserede digitale og analoge signaler, herunder foretage dimensionering af mindre anlæg Eleven kan foretage opsætning og installation af antenne- og parabolanlæg og kan foretage fejlfinding og fejlretning på antenneanlæg Eleven kan foretage opsætning og installation af stikledninger, herunder anlæg med returvej Eleven kan i forbindelse med opsætnings-, installations- og fejlretningsopgaver udvælge og anvende relevant måleudstyr Eleven kan i forbindelse med opsætnings-, installations- og fejlretningsopgaver anvende relevant dokumentation/manualer, samt dokumentere udført arbejde Eleven kan arbejde i overensstemmelse med gældende sikkerheds- og miljøregler Antenneteknik II anlæg til digitale signaler Vejledende varighed 1 uge. - Eleven kan installere, betjene og funktionsteste konsumerudstyr til 192 modtagelse af DVB-C og DVB-T og DVB-S - Eleven kan opsætte, sammenkoble og justere antenneanlæg med returvejsforstærkning for brug for kabelmodem Eleven kan redegøre for MPEG systemets principielle opbygning på blok og systemniveau Eleven kan vurdere fejlsymptomer og ud fra systemkendskab og målinger vurdere om der er tale om system eller apparatfejl Eleven kan på DVB, satellitudstyr og returvejsantenneanlæg fejlfinde, reparere, kontrollere på system/blokniveau samt foretage forebyggende vedligeholdelse, modificere/opdatere og sammenkoble udstyr i henhold til relevant dokumentation og i henhold til de sikkerheds- og miljøforskrifter, der gælder for arbejdet i branchen Eleven kan instruere kunden om eventuelle ændringer på systemer der indeholder DVB og MPEG kodning Produktionsfilosofier, definition og anvendelse Vejledende varighed 1 uge Eleven kan i relevante produktions- og vedligeholdelsessammenhænge agere hensigtsmæssigt ud fra en grundlæggende viden om forskellige produktionsfilosofier, herunder LEAN-filosofien, og om de samfundsmæssige og økonomiske baggrunde for disse. 62

63 - Eleven kan anvende procesoptimeringsværktøjer og er bevidst om nødvendigheden af, at der løbene sker en optimering af produktionsprocesserne. Eleven kan arbejde med spildreduktion i forskellige produktionsog vedligeholdelsessammenhænge. - Eleven kan arbejde med en af LEAN modellerne tilrettet danske forhold. - Eleven har kendskab til situationsbestemt ledelse og læring kan identificere disse begreber som en del af rammerne for de nye produktionsfilosofier. Faget bedømmes med betegnelsen bestået eller ikke bestået. Styring og planlægning af vedligeholdelsesarbejde Vejledende varighed 1 uge 182 Ledelse ved produktionsomlægning Vejledende varighed 1 uge Eleven kan ud fra opnået viden om betydningen af vedligeholdelsesarbejde indgå på procesledelsesniveau i vedligeholdelsesgrupper. - Eleven kan, gennem løbende ajourføring af viden om nyeste teknikker og processer, medvirke til forbedring af vedligeholdelsessystemer og indpasning af disse i gældende produktionsfilosofier. - Eleven kan medvirke til, at der i produktionsapparatet er indlagt kontrolfunktioner, således at de eksisterende produktionssystemer alarmerer og tilbagemelder ved opståede fejl - Eleven kan medvirke til udvikling og udbredelse af en produktionsrelateret vedligeholdelseskultur, baseret på innovativ og kreativ tænkning rettet mod optimering af samspillet mellem produktionsog vedligeholdelsesfunktioner. Faget bedømmes med betegnelsen bestået eller ikke bestået. - Eleven kan medvirke ved planlægning af forandringsprocesser der baserer sig på menneskelige og samarbejdsmæssige forhold. Eleven kan i denne forbindelse agere på en måde, der modvirker medarbejderflugt eller dårligere kvalitet og effektivitet som følge af et iværksat forandringsforløb.. - Eleven kender de basale regler for god projektledelse og kan medvirke til styring af forandringsprocessen og opbygning af læringsprogrammer, der bringer medarbejdernes kompetencer i overensstemmelse med de fastsatte mål. - Eleven kan, på ledelsesniveau eller på arbejdsgruppeniveau, vurdere og beskrive, hvilke forventninger en given forandringsproces stiller til leder og ledelse. 63

64 - Eleven kan bidrage til befordring af et innovativt miljø på virksomheden, dels ved at give plads for udvikling af medarbejdernes kreative ressourcer og dels ved at sikre ledelsesmæssig åbenhed over for forslag og nytænkning. Faget bedømmes med betegnelsen bestået eller ikke bestået. 64