Ankomst (Bemærk: indkvartering først fra kl ) Velkomst og kort orientering om organisationens aktuelle arbejde v/nils M.

Transkript

1 07 nov 11 J.nr. 54 1/31 Kultur- og naturhistorisk orienteringsmøde Nyborg Strand november 2011 Program for plenum Association of Danish Museums Vartov, Farvergade 27D 1463 København K, Denmark T F info@dkmuseer.dk 16 nov fra Ankomst (Bemærk: indkvartering først fra kl ) Frokost Velkomst og kort orientering om organisationens aktuelle arbejde v/nils M. Jensen Anne Mette Rahbæk, Direktør i Kulturarvsstyrelsen: Efter udredningen om fremtidens museumslandskab. Hvad sker aktuelt og hvad vil være de største udfordringer for landets museer fremover Christine Buhl Andersen, ODMs formand og museumsdirektør på KØS: ODMs generelle holdninger til udredningen om fremtidens museumslandskab. Ris og ros Erland Porsmose, museumsdirektør på Østfyns Museer: Velkommen til Nyborg og Østfyn. Udredningen om fremtidens museumslandskab set fra et østfynsk museumsperspektiv (20 min.) Paneldebat med mulighed for spørgsmål, kommentarer og debat ca Eftermiddagskaffe Orientering i de faglige grupper - se programmerne for de enkelte grupper Middag Orientering i de faglige grupper - se programmerne for de enkelte grupper Herefter vil baren være åben. En bid natmad kan forventes ved midnatstid

2 2/31 17 nov Morgenmad Orientering i faglige grupper - se programmerne for de enkelte grupper Marked i foyeren på Nyborg Strand Formiddagskaffe Frokost Orientering i faglige grupper - se programmerne for de enkelte grupper Eftermiddagskaffe Middag Herefter socialt samvær m.v. i bar og på dansegulv. Natmad ved 01-tiden 18 nov Morgenmad og herefter hjemrejse RET TIL ÆNDRINGER FORBEHOLDES PROGRAM FOR: Forhistorisk arkæologi.. s. 3 Middelalder arkæologi...s. 8 Nyere tids kulturhistorie...s. 13 Konservering......s. 20 Udstilling og design..s. 26 Naturhistorie.... s. 30

3 3/31 Program for forhistorisk arkæologi faglig orientering 2011 Kære forhistorikere På grund af en meget stor mængde tilmeldte oplæg, har det ikke været muligt at tildele 15 minutters taletid til alle, der har ønsket det. Oplægsholderne bedes derfor sikre sig, at varigheden af deres oplæg svarer til det antal minutter, det er blevet tildelt i programmet. Emnet for onsdagens plenum vil i år være: Kulturarv som værdi arkæologi som værdiskaber. I denne session vil der blive sat fokus på, hvordan vi kan ændre arkæologiens image fra at være støvet og nichepræget til at blive set som en aktiv samfundsressource. I løbet af sessionen vil der blive givet eksempler på brug af kulturarv og arkæologi i turisme- og markedsføringsøjemed og der vil blive gjort rede for de visioner og konkrete projekter som kulturarvsstyrelsen, universiteterne og museerne arbejder med for at fremme kulturarven og arkæologiens image som værdiskabere. To internationale oplægsholdere vil fokusere på arkæologien som brand og økonomisk værdiskaber. Da der ikke var tilmeldte oplæg nok til en selvstændig session om mobilitet og kommunikation, er oplæg inden for dette tema blevet lagt ind under torsdagens almindelige faglige orientering. 16 nov Tema Session (fælles med middelalderarkæologi). Årets tema: Kulturarv som værdi arkæologi som værdiskaber Rikke Marie Rau (Odense Bys Museer) Kulturarv som værdi arkæologi som værdiskaber - En introduktion Steffen Moe (direktør Sønderborg Fjernvarme) Hvordan kan kulturarven bruges som værdiskaber i bygge- og anlægsprojekter? Vinnie Stølvei (Ikast-Brande Kommune) Promovering og forvaltning af fortidsminder i kommunerne Kulturarvsstyrelsen (Fortidsminder) KUAS visioner for brugen af kulturarven som værdiskaber Helle Juel Jensen (Aarhus Universitet) Er arkæologi en professionsuddannelse? Nogle overvejelser omkring viden versus kompetencer og forskning versus anvendelsesmål fra salen Cornelius Holtorf (Linné Universitetet, Kalmar) Archaeology is a brand! On the Value of Archeology for Present- Day Society Paul Burtenshaw (University Center London) Breaking the barrier Towards the Creation of a Holistic Approach to the Economic Value of Archaeology.

4 4/ Opsummering og debat v. Ordstyrer Nils Jensen, ODM Middag Orientering Fælles med middelalder Mette Ladegaard Thøgersen (Østfyns Museer) Fra hul i jorden til aktiv kulturarv ved Ladbyskibet Camilla Bjarnø (Moesgård Museum) Blogs nørder på nettet Mette Højmark Søvsø (Sydvestjyske Museer) Magasinoverflytning ved Sydvestjyske Museer Karin Margarita Frei (Center for Tekstilforskning) Mobilitet belyst ved DNA- og strontiumisotopanalyser Luise Ørsted Brandt (Center for Tekstilforskning) Mobilitet belyst ved DNA- og strontiumisotopanalyser Lis Helles Olesen (Holstebro Museum) Detaljerede laserscanninger i projektet Fortiden set fra himlen Jacob Kveiborg (Moesgård Museum) Nye veje til viden Bjarne Henning Nielsen (Vesthimmerlands Museum) Næsbygravpladsen status 2011 Peter Steen Henriksen (Nationalmuseet) Nordboernes agerbrug i Grønland 17 nov Morgenmad Orientering Fælles med middelalder Silke Eisenschmidt (Museum Sønderjylland) Gensyn med Syvsig efter 31 år Anne Birgitte Sørensen (Museum Sønderjylland) Resultater fra bearbejdningen af Østergård Anders Hartvig (Museum Sønderjylland) Nye udgravninger ved Starup Kirke Torben Dehn (Kulturarvsstyrelsen) Undersøgelsen omkring Jellingstenene og overdækning af dem Jørgen Westphal (Kulturarvsstyrelsen) Funderingen af den store Jellingsten for fjerde gang

5 5/ Thomas Bertelsen (Nationalmuseet) En nyfundet stenkirke i Jelling og slut på fælles session Formiddagskaffe Orientering Arbejdsmarken rundt Lars Chr. Bentsen (Museet for Varde By og Omegn) Henneby lag på lag Peter Mohr Christensen (Silkeborg Kulturhistoriske Museum) Per Ethelberg (Museum Sønderjylland) Danmarks længste søgegrøft Stine Laursen (Moesgård Museum) De der blev hjemme Frokost Lisbeth Christensen (Museum Sønderjylland) Ovne fra Galsted Louise Søndergaard og Merethe Schifter Bagge (Skanderborg Museum) Vertikalovne og kværnstensgruber Renée Enevold (Moesgård Museum) Pollen i kludene Esben Schlosser Mauritsen (Ringkøbing-Skjern Museum) Tre på stribe i ingenmandsland nyt fra hulbæltefronten Palle Eriksen (Ringkøbing-Skjern Museum) Hulbælter Troels Bo Jensen (Sydvestjyske Museer) Degnestien Danmarks sydligste hulbælte Karen Povlsen (Nordjyllands Historiske Museum) Dødskovgård indhegnede gårde fra ældre jernalder Henrik Skousen (Moesgård Museum) Bebyggelse og grøfteanlæg fra førromersk jernalder ved Skejby Tine Lorange (Museet for Varde By og Omegn) Tuegravpladsen ved Årre Lise Frost (Moesgård Museum) Borum Eshøj nye undersøgelser i en fredet gravhøj Klaus Hirsch (Museum Sønderjylland) Bronze casting in the Late Bronze Age

6 6/ Bente Grundvad (Museet for Varde By og Omegn) Møllemarksgård Lars Egholm Nielsen (Nordjyllands Historiske Museum) To langhuse fra mellemste bronzealder Eftermiddagskaffe Poul Krogh Jørgensen (Ringkøbing-Skjern Museum) Rindumgård syd. Bronzealderens bulvægshuse Benny Staal (Bornholms Museum) Bautasten i Gryet Martin Mikkelsen og Kamilla F. Therkildsen (Viborg Museum) Små treskibede langhuse i yngre stenalder? Xenia Pauli Jensen (Odsherreds Kulturhistoriske Museum) Neolitikum langs den nye rute i Odsherred Niels H. Andersen (Moesgård Museum) Tidligneolitiske anlæg på Frydenlund ved Sarup Martin Krog Nielsen (Horsens Museum) Egebjerg Bakke et tidligneolitisk metalfund Claus Skriver (Moesgård Museum) Hjarnø en erosionstruet submarin ertebølleboplads Pernille Pantmann (Folkemuseet) Lodsens minde en hytte fra Ertebøllekultur Charlie Christensen og Catherine Jessen (Nationalmuseet) Nyt om den store havstigning i stenalderen Catherine Jessen (Nationalmuseet) Præboreale dyreofringer i en periode med store klimaskift Morten Fischer Mortensen (Nationalmuseet) Senistidens Danmark Afslutning Fælles med middelalder Jens Christian Moesgaard (Nationalmuseet) Møntsamlingens Danefæ Lisbeth Imer (Nationalmuseet) Årets fund af runer og danefæ fra middelalder og renæssance Peter Vang Petersen (Nationalmuseet) Danefæ fra Danmarks Oldtid Middag

7 7/31 18 nov Morgenmad og hjemrejse Koordinatorer vedr. det faglige orienteringsmøde i november Forhistorisk arkæologi: Dorte Veien Christiansen, KUAS, Fortidsminder, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V. Tlf.: , dir Fax: Mail: dveien@kulturarv.dk Anne-Christine Larsen, Vikingeborgen Trelleborg, Sydvestsjællands Museum, Trelleborg Allé 4, Hejninge, 4200 Slagelse. Tlf.: Mobil: Mail: acl@vestmuseum.dk Per Ethelberg, Museum Sønderjylland, Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, Postboks 122, 6100 Haderslev. Tlf.: Fax: Mail: peret@museumsonderjylland.dk Mads Kähler Holst, Afd. For Forhistorisk Arkæologi, Aarhus Universitet, Moesgård, 8270 Højbjerg Tlf.: Mobil: Mail: mads.holst@hum.au.dk Tovholder Lea Meistrup-Larsen, KUAS, Bevaringssektionen, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V. Tlf.: Mail: leamei@kulturarv.dk.

8 8/31 Program for middelalder arkæologi faglig orientering 2011 Vi har fælles plenum og en fællessession med forhistorisk gruppe om onsdagen. Torsdagen er afsat til faglig orientering i grupperne. Posters som supplement til eller i stedet for et indlæg opstilles fælles for grupperne. Det vil også være muligt at præsentere indlæg på opstillede computere. 16 nov Tema Session (fælles med forhistorie) Årets tema: Kulturarv som værdi arkæologi som værdiskaber Rikke Marie Rau (Odense Bys Museer) Kulturarv som værdi arkæologi som værdiskaber - En introduktion Steffen Moe (direktør Sønderborg Fjernvarme) Hvordan kan kulturarven bruges som værdiskaber i bygge- og anlægsprojekter? Vinnie Stølvei (Ikast-Brande Kommune) Promovering og forvaltning af fortidsminder i kommunerne Kulturarvsstyrelsen (Fortidsminder) KUAS visioner for brugen af kulturarven som værdiskaber Helle Juel Jensen (Aarhus Universitet) Er arkæologi en professionsuddannelse? Nogle overvejelser omkring viden versus kompetencer og forskning versus anvendelsesmål fra salen Cornelius Holtorf (Linné Universitetet, Kalmar) Archaeology is a brand! On the Value of Archeology for Present- Day Society Paul Burtenshaw (University Center London) Breaking the barrier Towards the Creation of a Holistic Approach to the Economic Value of Archaeology Opsummering og debat v. Ordstyrer Nils Jensen, ODM Middag Orientering Fælles med forhistorie Mette Ladegaard Thøgersen (Østfyns Museer) Fra hul i jorden til aktiv kulturarv ved Ladbyskibet Camilla Bjarnø (Moesgård Museum) Blogs nørder på nettet Mette Højmark Søvsø (Sydvestjyske Museer) Magasinoverflytning ved Sydvestjyske Museer Karin Margarita Frei (Center for Tekstilforskning) Mobilitet belyst ved DNA- og strontiumisotopanalyser

9 9/ Luise Ørsted Brandt (Center for Tekstilforskning) Mobilitet belyst ved DNA- og strontiumisotopanalyser Lis Helles Olesen (Holstebro Museum) Detaljerede laserscanninger i projektet Fortiden set fra himlen Jacob Kveiborg (Moesgård Museum) Nye veje til viden Bjarne Henning Nielsen (Vesthimmerlands Museum) Næsbygravpladsen status 2011 Peter Steen Henriksen (Nationalmuseet) Nordboernes agerbrug i Grønland 17 nov Morgenmad Orientering Fælles med forhistorie Silke Eisenschmidt (Museum Sønderjylland) Gensyn med Syvsig efter 31 år Anne Birgitte Sørensen (Museum Sønderjylland) Resultater fra bearbejdningen af Østergård Anders Hartvig (Museum Sønderjylland) Nye udgravninger ved Starup Kirke Torben Dehn (Kulturarvsstyrelsen) Undersøgelsen omkring Jellingstenene og overdækning af dem Jørgen Westphal (Kulturarvsstyrelsen) Funderingen af den store Jellingsten for fjerde gang Thomas Bertelsen (Nationalmuseet) En nyfundet stenkirke i Jelling og slut på fælles session Formiddagskaffe Lene Høst-Madsen, Jane Jark Jensen, Hoda El- Sharnouby, Hanna Dahlström (Københavns Museum) Metroudgravningerne i København Frokost Lars Krants (Moesgård Museum) Fredensborg v. Stavtrup Udgravning af en gård fra 1800-tallet, der giver anledning til store metodiske overvejelser ang. spørgsmålet om arkæologiske kilder kontra skriftlige Thomas Guntzelnick Poulsen (Museum Østjylland) Mellerup. Bygninger med jordgravede stolper fra slutningen af

10 10/ tallet. Udgravningen afslørede en bebyggelse fra senmiddelalderen og renæssancen, hvis bygninger mere lignede noget fra vikingetiden. Både bygningernes udformning samt den sene brug af jordgravede stolper er interessant Claus Sørensen (Østfyns Museer) Arkæologiske resultater fra det tværvidenskabelige forskningsprojekt om Nyborg Slots middelalderlige historie. Nyborg Slot er utvivlsomt det tætteste man kommer til middelalderens Christiansborg, og dermed naturligvis et forsknings- og formidlingsfelt af national og international interesse. Ikke desto mindre kan den hidtidige forskning, hverken bedømmes som metodisk tidssvarende eller på nogen måde tilstrækkelig detaljeret og dokumenteret - især på det arkæologiske område. I 2009 startede derfor en udgravningskampagne med det formål at kortlægge slottets strukturudvikling i tid og rum og så vidt muligt at forbinde denne med det kongelige Nyborg bys struktur og samfundsudvikling. Dette indlæg opsummerer kort projektets foreløbige arkæologiske resultater, og hvordan resultaterne allerede nu skaber merværdi for Nyborg By og borgere Lea Hillebrenner Pind (Odsherreds Kulturhistoriske Museum) Næsholm - sidste udkald før vandet lukker. Voldstedet Næsholm er verdensberømt i dansk middelalderarkæologi for at være et af de få totaltudgravede middelalderlige voldsteder og det eneste, der er kommet en endelig publikation om. Nu skal søen voldstedet ligger/lå i gendannes, og det har givet mulighed for at arkæologisk undersøge områder omkring voldstedet, som ikke har været undersøgt før, nemlig den sydlige afslutning af broen til voldstedet. Oplægget vil kort forklare, hvad der er ved at ske i området, og hvad det har af konsekvenser for videre forskning, hvad de nye arkæologiske undersøgelser har givet af svar på uafklarede spørgsmål og hvad det betyder af ekstra arkæologiske undersøgelser i Næsholms nærområde Nils Engberg (Nationalmuseet, Middelalder og Renæssance) Borgen på Hjortholm i Stavnsfjord, Samsø. Udgravningen på Hjortholm i august 2011 er fjerde udgravningssæsonsæson i samarbejdsprojektet "Borgene på Samsø". Udgravningerne på Gl. Brattingsborg, Vesborg og Bisgaard har budt på spændende og overraskende nyt om borgene på øen både mht. dateringer og ejerforhold. Udgravningen på det myteomspundne Hjortholm var ingen undtagelse Simon Kjær Nielsen (Vesthimmerlands Museum) 1200-tallets Aggersborg Marianne Goral Krogh Johansen (Nationalmuseet, Danmarks Kirker) Digitalisering af Danmarks Kirker og status for Kirkeværket. Orientering om det nyligt igangsatte projekt med at lægge Danmarks Kirker på nettet og generel status for udgivelsen af værket Eftermiddagskaffe Henriette Rensbro (Nationalmuseet, Middelalder & Renæssance) Årets arkæologiske undersøgelser i kirker og på kirkegårde Hans Mikkelsen (Nationalmuseet, Middelalder & Renæssance) Vridsted Kirke, en kirke med overraskelser.

11 11/ Thomas Bertelsen (Nationalmuseet, Danmarks Kirker) Mårup Kirke - nedtagningen af skibet Jakob Tue Christensen (Odense Bys Museer) Faaborg Skt. Nikolai kirkes tårn. Arkæologisk undersøgelse af tårnet i forbindelse med udskiftning af facadesten og forstærkning af fundament. Undersøgelsen viste detaljer af det nedrevne skib samt en pilgrimsgrav under vestportalen Morten Søvsø (Sydvestjyske Museer) ASR 13, Lindegaarden II, status. Indlægget præsenterer de samlede undersøgelser af Domkirkens processionsgang, som de tegner sig på nuværende tidspunkt. Desuden fremlægges to stenbyggede kannikegårde fra hhv. o og midten af årene, som begge lå som tilbagetrukne stenhuse på grunden mod syd. Desuden nyt om Domkirkegården, runesten m.m Jakob Kieffer-Olsen (Nationalmuseet) Kirke og kirkestruktur i middelalderens Danmark, status på et forskningsprojekt. Frederik Callesen (Horsens Museum) Søndergade 29. Fra bar mark til sidste skrig. Afslutning på en gammel sag. Om erfaringer og resultater af museumsarbejde i den middelalderlige del af Søndergade i Horsens. Indlægget vil dels berøre muligheder og begrænsninger i samarbejdet med bygherre, fra selvfinansierede bygningsundersøgelser til den bygherre betalte udgravning. Desuden vil undersøgelsernes vigtigste resultater blive fremlagt. Undersøgelser der har givet det hidtil bedste indblik i en matrikels udvikling i Horsens. Fra udstykningen i højmiddelalderen, over genopførelsen af et stateligt borgerhus efter byen brand i 1540, til Esprits nyindrettede butik Evaluering af Kultur- og naturhistorisk orienteringsmøde 2011 og evt. valg af fagkoordinatorer Pause Orientering Fælles med forhistorie Jens Christian Moesgaard (Nationalmuseet) Møntsamlingens Danefæ Lisbeth Imer (Nationalmuseet) Årets fund af runer og danefæ fra middelalder og renæssance Peter Vang Petersen (Nationalmuseet) Danefæ fra Danmarks Oldtid Middag 18 nov Morgenmad og herefter hjemrejse

12 12/31 Koordinatorer vedr. det faglige orienteringsmøde i november 2011 Middelalder arkæologisk gruppe: Jakob T. Christensen, Odense Bys Museer, Overgade 48, 5000 Odense C. Tlf.: Fax: Mail: jtc@odense.dk Morten Søvsø, Sydvestjyske Museer, Afd. i Ribe, Overdammen 12, 6760 Ribe. Tlf.: Mail: mosvs@sydvestjyskemuseer.dk Mette Svart Kristiansen, Aarhus Universitet, Afd. for Middelalder- og Renæssancearkæologi, Moesgård Allé 20, 8270 Højbjerg. Tlf.: Mail: markmsk@hum.au.dk

13 13/31 Program for Nyere tids kulturhistorie faglig orientering nov Demokratiets byggesten - museer, politik og censur De danske museer udgør en af demokratiets byggesten. Dette er vigtigt, at holde sig for øje i alt musealt arbejde. Museerne skal bidrage til samfundet, skærpe, inspirere og udfordre. De skal indgå som aktive samfundsaktører, der ud fra deres ansvarsområder bør deltage i den aktuelle debat, hvor det gælder vores fælles kulturarv og samfundsudviklingen generelt. Det kan dog give anledning til overvejelser omkring, hvad der er politisk korrekt, både når det gælder faglighed, formidling og forskning. Museernes ansvar som vogtere af kulturarven kan bringe dem på kant med både beslutningstagere og bidragydere. Hvordan kan, eller bør, museerne navigere mellem deres faglighed og økonomisk afhængighed, mellem museumslov og politiske interesser? PC Worlds - the anthropology of political correctness Jonathan Friedman, professor. Department of Anthropology. University of California, San Diego The paper deals with the nature of political correctness as a semantic/pragmatic phenomenon in which the indexical properties of communication come to dominate over their semantic content. This is the formal means by which discourse can be controlled implicitly via the selection of morally or politically correct categories of expression and interpretation. The mechanisms of control over communication are different than those of totalitarian regimes insofar as the political is moralized and practiced by friends, colleagues, i.e. horizontally and not by the state directly. But such formal mechanisms must be understood in the wider social context that triggers them and here we need to discuss the transformation of the world that we inhabit, the rise of new elites, the disintegration of an old social and cultural order. Museums as other public institutions in which display and public expression are important become key nodes for the shift in dominant ideology and competition over representations of that reality. They are thus zones of conflict and intellectual combat as well as exemplars of the way in which the social order is reconfigured Politisk pres og modpres. Når den svenske museumsverden melder ud Mats Persson, Generalsekretær, Riksförbundet Sveriges Museer Om at være (saglig) kulturinstitution i et politisk landskab.. er det muligt? Anders Myrtue, Overinspektør, Odense By Museer Kapitel 8 arbejdet rummer mange spændende udfordringer. En af de mest spændende er: hvordan etableres og fastholdes en armlængde (eller to) uden at man mister politisk - og eller financiel opbakning? Alle lokal- og egnsmuseer møder udfordringen, - gør sig erfaringer. Således også i Odense. Via networking og formidling, kommuneplanlægningen, byggesagsbehandlingen og lokalplanlægning m.m. arbejder vi i Odense målrettet på at sikre at vore omgivelser fortsat skal være karakteristiske, oplevelsesrige, velbevarede og rumme historisk fortælleværdi. Vi har jo ansvar for et lille hjørne af den globale, kulturelle diversitet. Det prøver vi at tage alvorligt. Lykkes det? Giver det problemer? Det politiske pres på museerne? Merete Ipsen, museumsinspektør, Kvindemuseet

14 14/31 Spillerummet for de danske statsanerkendte museer er stort. et er, om museerne griber de muligheder de rent faktisk har. Formår vi at skabe de kontroversielle udstillinger, dem der bevæger den besøgende, flytter holdninger. Har museerne modet? Sikkerhed, fred og orden? Frederik Strand, Politimuseum Politimuseet er som etatsmuseum absolut tættest på kilderne, men af samme grund bundet af direkte og indirekte interne spilleregler. Hvordan håndteres denne udfordring? Demokratiets institutioner Dorthe Carlsen, chefredaktør Aarhus Stiftstidende, medlem af Pressenævnet Afrunding og spørgsmål Middag Når ytringsfriheden udfordres Ikke bare museer, men alle typer af samfundsaktører og meningsdannere kan føle at deres arbejde, holdninger og meninger sættes under pres, trues og angribes. Dette kan ske på mange niveauer. Med udgangspunkt i en af tidens mest omtalte, aktuelle og største udfordringer af ytringsfriheden i Danmark inviterer Nyere Tid til oplæg, debat og diskussion. 17 nov Morgenmad Museernes samlinger Hvad er det museerne går og samler på? Er det, det samme vi har alle sammen? Og er det sådan det skal være? De danske museer råder over samlinger der i stort omfang er samlet sammen i vores fortid, for mange af os samler slet ikke i samme omfang som tidligere. Denne session tager sit udgangspunkt i samtidsdokumentationen, hvordan gør vi det. Skal vi gøre det sammen alle sammen og skal vi have en national strategi for indsamling? Indsamling på et specialmusem Søren Byskov, mus. insp., Fiskeri- og Søfartsmuseet/Saltvandsakvariet, Esbjerg Fiskeri- og Søfartsmuseet er specialmuseum for dansk fiskeri og offshore samt vestjysk søfart. Siden midten af 1980 erne har museet været aktivt medlem af Fiskeripuljen og Søfartspuljen. Som specialmuseum har Fiskeri- og Søfartsmuseet en indsamlingsstrategi, som er fokuseret på det maritime og kystrelaterede. Den specialviden, som museet rummer inden for genstandsområderne, kan endvidere hjælpe andre museer til at kvalificere deres indsamling. Specialmuseerne har en vis koordinerende funktion i forhold til indsamling generelt, og samordningen finder bl.a. sted i form af puljesamarbejderne. Indlægget vil berøre, hvordan Kulturavsstyrelsens retningslinier for indsamling og kassation siden 2003 har bevirket en ganske stor ændring i indsamlingspolitikken, idet denne fremstår væsentligt mere reflekteret og restriktiv i forhold til tidligere At indsamle verden Mille Gabriel, museumsinspektør, Nationalmuseet

15 15/31 Da etnografiske museer skød op rundt omkring i Europa i 17- og 1800-tallet, var deres primære sigte at indsamle og skildre kolonierne og deres befolkninger. I dag fremstår verden i store træk afkoloniseret og organiseret i nye globale netværk. I dette foredrag foreslås det, at relevansen af det etnografiske museum afhænger af, hvordan de oprindelige samlinger bringes spil - ikke mindst, hvordan de kompletteres og problematiseres gennem en nutidig indsamling af verden Ting til museet - Strategi og lokal praksis Fremtidens museumsopgaver? Forskning, dokumentation/registrering, bevaring og formidling. Jan Steen Jacobsen, museumsleder Odsherreds Kulturhistoriske Museum Forskning og strategiske undersøgelser er forudsætningen for et dynamisk museum. Dokumentation/registrering af vores viden er vital i den digitale verden. Hvor har vi vores viden fra? Dokumentation er et særligt kendetegn for den museale virksomhed. Bevaring af både den materielle og den immaterielle kultur er en forudsætning for museets troværdighed og eksistens. Formidling er præget af sin tid, udtryk og teknologiske formåen. Udfordringerne for disse kendte aspekter af museumsvirksomhed vil bero på museernes evne til vedholdende at sætte det historiske i relation til en nutidig samfundsrelevant kontekst. Ting til museet får berettigelse, når det relateres til verden omkring os lokalt og globalt i tid og rum. Indlægget vil give eksempler på et kulturhistorisk museums strategi og praksis. Et sommerhus, nogle korkstykker, en sidste hilsen og en cykelfilm fra et ungdomsprojekt Hvordan samler man nutiden? Søren Bak Jensen leder af samlingsenheden, Københavns Museum Indsamling af kulturhistorisk materiale fra nutiden er en hård - men nødvendig - nød at knække. Hvis museer vil engagere sig i aktuelle emner og problemstillinger er det afgørende at have samlingsmæssige ressourcer på området. Københavns Museum arbejder målrettet med indsamling af nutidsmateriale, og støder i den forbindelse på en række vanskeligheder, der har relation til bredere spørgsmål omkring opfattelsen af hvad en museumsgenstand er, måden hvorpå forholdet mellem museum og publikum er ved at forandre sig, og vanskelighederne ved at opsummere den tid, vi står midt i Museumsudredningen Ole Winther, Kontorchef, Kulturarvsstyrelsen Debat De hastige ændringer i livs-, udtryks- og produktionsformer bevirker en udviskning af lokale og nationale forskelle. På indsamlingsområdet understreger det behovet for øget national sammenhæng gennem koordinering, prioritering og international orientering. Det er arbejdsgruppens (arbejdsgruppen bag museumsudredningen, red.) opfattelse, at der skal ske en øget koordinering af indsamlingsarbejdet, som bør målrettes inden for det samlede museumsvæsen som udtryk for erkendelsen af samlingernes fundamentale betydning. Koordineringen skal ske med respekt for det enkelte museums ansvarsområde. Det kræver øget dialog og koordinering mellem museerne om indsamling. En national strategi for indsamling kan eksempelvis specificere almene indsamlingsområder, og her kan hovedmuseerne spille en særlig rolle.

16 16/ Frokost HOTSPOTS Museerne er ikke blot formidlere af fortidens kulturhistorie. De er også formidlere og debattører af samtidens historier og problemstillinger. Arbejdet med aktuelle begivenheder, tendenser og kulturelle strømninger stiller krav til museernes evne til at spotte fokusområderne og formidle dem i relation til samfundsdebatten. Det er ofte en udfordring med få ressourcer og på kort tid at give emnet et historisk perspektiv og i form og indhold skabe opmærksomhed og debat omkring den givne problemstilling. Med HOTSPOT- konceptet kan museerne aktualisere et emne, der har været overset eller tabu i offentligheden, så det får historisk perspektiv, så indhold og medie nytænkes, og så det skaber debat eller bare en ny form for offentlig opmærksomhed på en kunstart, en socialpolitisk sag eller lignende. Eftermiddagens session giver bud på hvordan museer i ind- og udland har grebet opgaven an Behøver museerne være aktuelle og samfundsengagerede? Camilla Mordhorst, leder af formidlingsenheden og Inger Wiene, museumsinspektør, begge Københavns Museum et kan lyde retorisk, men hvis man ser ud over det nationale landkort, er det svært at skrive en længere liste over aktuelle udstillingstematikker, og steder, hvor museerne byder ind som aktører i samfundsdebatten. Og måske er det også lettere sagt end gjort. Dels er forvaltningen af kulturarven ofte en omstændelig proces og dels risikerer museerne at miste deres neutralt reflekterende faglige position, hvis de bevæger sig ind i et politisk minefelt. Eller hvad? Først lægges ud med forløbet op til nedrivningen af Ungdomshuset, Jagtvej 69, der er et eksempel på den heksekedel af positioner, som Københavns Museum blev hvirvlet ind i, da Ungdomshuset skulle nedrives i For museet startede det hele ellers som en helt almindelig "kapitel 8"-sag, men efterhånden som sagen blev mere og mere politisk kontroversiel, blev vi som følge af museets kommunale tilhørsforhold bragt i en position, der kastede museet midt ud i samfundsdebatten og ud i en række dilemmaer. Dernæst rettes blikket ud mod andre museer her og i udlandet, der formår at være engagerede i aktuelle samfundsproblematikker og hvorfor så mange tøver Erfaringer fra Danmark og Norge Marie Ørstedholm, Museumsinspektør Danmarks tekniske Museum Hot Spot-metodikken blev udviklet i det svensk-afrikanske museumssamarbejde SAMP i og er ment som et værktøj for kulturhistoriske museer til med enkle midler at aktualisere deres formidling, synliggøre sig i samfundsdebatten og tiltrække nye publikumsgrupper. Med udgangspunkt i eksempler på Hot Spots fra Sverige, Danmark og Norge beskrives og diskuteres metodikken, og de væsentligste erfaringer uddrages til slut Tænk ikke på din far og mor Maria Rytter, Museumsinspektør, Svendborg Museum og Sarah Smed Vestergaard, formidlingsinspektør, Forsorgsmuseet. Overvejelser og erfaringer, når et følsomt og politisk emne bringes op. Museets rolle i samfundsdebatten. Det politiske museum. Da

17 17/31 Svendborg Museum valgte at omdanne en fattiggård til et museum for statens forsorg for samfundets svageste grupper, valgte museet et spor, som lynhurtigt viste sig at være politisk. Museet ligger i Jens Juel Eckersbergs Fattig- og Arbejdsanstalt fra 1872, og museets arbejdsfelt er fattig- og socialforsorg for fattige, almindelige ikke-handicappede mennesker fra vugge til grav, dvs. opdragelsesanstalter, spædbørne-, børne- og ungdomshjem. Fattiggård, arbejdsanstalt og forsorgshjem. Samt fattiggård, alderdomshjem og plejehjem. Hermed placerer forsorgsmuseet sig blandt de få museer, der har velfærdsstaten som omdrejningspunkt. Og museets børnehjemsudstilling "Du skal ikke tænke på din far og mor" (2002) og websitet har medført, at Danmarks første nationale undersøgelse af klager over overgreb mod børn på børne- og ungdomshjem (Godhavnsundersøgelsen), blev placeret på Forsorgsmuseet med museumsinspektør Maria Rytter som undersøger og leder ( ). Godhavnsrapporten medførte mediedebat, ministerielle undersøgelser af nutidens forhold for anbragte børn, at socialministeren kom i åbent samråd i Folketingets Socialudvalg, samt en invitation til Columbia University i New York for at præsentere undersøgelsens resultater A TASTE OF EUROPE - Østarbejdere i dansk landbrug Det aktuelle museum Arbejdermuseet og østarbejderne Margit Bech Larsen, Museumsinspektør, Arbejdermuseet Arbejdermuseets nyligt afsluttede særudstilling A Taste of Europe Østarbejdere i dansk landbrug tog fat i et af de helt afgørende temaer for det danske arbejdsmarked i disse år nemlig spørgsmålet om anvendelsen af billige og villige østeuropæiske migrantarbejdere. Gennem foredrag, debatter og personlige fortællinger i tilknytning til udstillingen søgte vi aktivt at løfte den politiske diskussion og bevidstheden om de konflikter, der relaterer sig til migrationsspørgsmålet. Og også at give en historisk dimension til debatten. Oplægget vil drøfte, hvilke spørgsmål det rejser for et museum, når man bevæger sig ind på aktuelle og stærkt politiserede emner? Kan vi bidrage med noget særligt til samtidsdebatten? Giver vores historiske perspektiv nye muligheder? Debat og spørgsmål i panelet. Hvilke emner bør museerne tage fat på og hvorfor. Hvad er museernes rolle i samfundsdebatten og er vi berøringsangste? Eftermiddagskaffe "Det glemte Danmark Som museer er det vores pligt, at indsamle og registrere genstande og historier både fra hverdagen og fra de store begivenheder som COP15 og Ungdomshuset. I de senere er der også kommet fokus på nogle af de marginaliserede grupper og vi laver masser af outreachprojekter. Men hvad med Vinnie og Karina og Hr og Fru Rugbrødsdanmark? I denne session kigger vi lidt på, hvad det er vi vælger at indsamle og hvorfor, og vi stiller spørgsmålet: Er der for meget fokus på de marginaliserede grupper og de store iøjnefaldende begivenheder? Hvad betyder museernes indsamlingspolitik for eftertiden - husker vi den helt almindelige hverdagsdansker? "Rugbrødstanker på museum" Lykke Petersen, museumsinspektør og seniorforsker ved Nationalmuseets Forsknings- og Formidlingsafdeling

18 18/31 Med udgangspunkt i Nationalmuseets samtidsdokumentationsprojekt Brødbanken om ændringer i madkulturen netop nu diskuteres, hvordan museernes indsamlingsstrategier kan sætte fokus på det oversete og tilsyneladende trivielle. Gennem digitale fortællinger og indsamling af bl.a. brødvaner, opskrifter og fotografier er brugerne med til at gøre Brødbanken rig og levende ved at give en bid af deres hverdag Blinde vinkler, overvejelser og udfordringer i studiet af såkaldte almindelige mennesker Lene Andersen, arkivar ved Dansk Folkemindesamling, Det Kongelige Bibliotek Med udgangspunkt i en undersøgelse af vore dages mundtlige fortællere vil Lene Andersen fremdrage nogle metodiske overvejelser, faldgrupper og spørgsmål til studiet af de såkaldte almindelige mennesker Fra bondekultur til bonderøvskultur Peter Henningsen, Overinspektør, Nationalmuseet Paneldiskussion Engang arbejdede etnologer og antropologer med bondekultur. Det gør næsten ingen længere. Man kan endda spørge sig selv, om der overhovedet eksisterer bønder længere? Men én ting er sikkert: Det kan godt være, at der ikke længere findes en bondekultur, men der findes stensikkert en bonderøvskultur. Det er ganske vist noget lidt andet, men den er mindst lige så væsentlig at studere som bondekulturen, hvis man vil have en forståelse af danskerne. For lige som der engang eksisterede bønder overalt, så eksisterer der i dag bonderøve overalt (engang var jeg selv en af dem). et er imidlertid, om museerne gør nok ud af at studere og formidle den danske bonderøvskultur? Evaluering og valg af nye koordinatorer Middag Søren la Cour, Christian Hede og Ulla Schaltz stopper. Mie Ellekilde og Iben Bækkelund Jagd fortsætter. Der er to ledige pladser til dette spændende arbejde. 18 nov Morgenmad og herefter hjemrejse

19 19/31 Koordinatorer vedr. det faglige orienteringsmøde i november 2011 Nyere tids Kulturhistorie Søren la Cour Jensen, Industrimuseet Frederiks Værk, Jernbanegade 4, 3300 Frederiksværk. Tlf.: Fax: Mail: slc@indmus.dk Ulla Schaltz, Museum Lolland-Falster, Frisegade 40, 4800 Nykøbing F. Tlf Mobil: Mail: uls@museumlollandfalster.dk Mie Ellekilde, Museum Sdr. Jylland, Oldemorstoft Sønderjysk Landbrug, Bovvej 2, 6330 Padborg. Tlf.: Mobil: Mail: miel@museum-sonderjylland.dk Christian Hede, Nationalmuseet, Frederiksholms Kanal 12, 1220 København K. Tlf.: Mobil: Mail: christian.hede@natmus.dk Iben Bækkelund Jagd, Roskilde Museum, Munkebro 2, 4000 Roskilde. Tlf.: Mobil: Mail: ibenjagd@roskilde.dk

20 20/31 Program for den konserveringsfaglige gruppe faglig orientering 2011 Tema: Konservering som tværvidenskabelig partner 16 nov Jørgen Wadum, Statens Museum for Kunst: CATS inter-disciplinært og inter-institutionelt samarbejde for ny viden og bevaring Center for Kunstteknologiske Studier og Bevaring, CATS (Centre for Art Technological Studies and Conservation) opererer på tværs af de gængse discipliner og forener på sjælden vis naturvidenskab og humanistiske studier. Et partnerskab mellem Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet og Kunstakademiets Konservatorskole og samarbejde med andre institutioner og eksperter danner grobund for, at centeret kan blive en internationalt førende kapacitet, der gennem nye og avancerede naturvidenskabelige metoder og kunst- og kulturhistorisk forskning kan optimere behandlingen og bevaringen af billedkunsten. CATS vil derudover yde analytisk konsulentbistand til andre institutioner, ligesom centeret vil engagere sig i en række EU-projekter på tværs af landegrænser. Den tekniske kunsthistorie vil være en hjørnesten i centerets arbejde med at understøtte konservatorer og kunst- og kulturhistorikere i forskningen og formidlingen af kunstværkers tilblivelse, maleteknikker og materialebrug samt i tvivlsspørgsmål om værkers autenticitet Jens Fleischer, Københavns Universitet, Afdeling for Kunsthistorie, Institut for Kunst- og Kulturvidenskab: Kan konservatorfaget og kunsthistorien udvikle fælles genstandsfelter på nye måder? Foredraget tager udgangspunkt i en tid, hvor konservatorfaget har fokus på den tekniske kunsthistorie, mens kunsthistorien i stigende grad dyrker det teoretiske og redefinerer det empiriske ud fra senmodernitetens kunstscene. De kunsthistoriske kandidatspecialer signalerer tydeligt det store spænd med temaer som Tradition og fornyelse i persisk maler, over Kunst, kritik og krig til Copenhagen Alternative Art Organization og Digitale medier og web 2.0 i brug på kunstmuseerne. Foredragsholderen har haft mulighed for at sammenligne disse tendenser med en række specialer på Kunstakademiets Konservatorskole, som censor. Et andet eksempel på en brudflade mellem de to fag er arkiverne. Denne instans har (atter) tiltrukket kunsthistorisk interesse, men mere ud fra en arkivfilosofisk optik eller arkivet set som en artefact eller noget performativt. Kulturarven går samtidig ind i dette komplekse felt mellem fagene ved at pege på en nytænkning af fælles berøringsflader Peder Bøllingtoft, Det Kongelige Danske Kunstakademis skoler for Arkitektur, Design og Konservering Konservatorskolen: FAK Forskningsarkivet for Monumentalkunst Konservatorskolen har i 2011 indgået en aftale om samarbejde med Københavns Universitet (Institut for Kunst- og Kulturvidenskab) der vedrører forskning og undervisning. En af søjlerne i samarbejdet er Forskningsarkivet for Monumentalkunst, hvis etablering vi på institutterne ser som et nødvendigt redskab til at indsamle og systematisere informationer om monumentale udsmykninger fra 1900 og frem. Disse glider ellers lige så stille ud af det kollektive erindringsrum, når bygninger nedrives, ombygges eller forandres for at tilgodese en ny smag eller funktion. Indlægget trækker linjerne for arkivets virke op og demonstrerer med nogle aktuelle eksempler nødvendigheden af mere fokus på dette indsatsområde.

21 21/ Jan Stubbe Østergaard og Maria Louise Sargent, Ny Carlsberg Glyptotek: Farven i antik skulptur: et tværfagligt forskningsprojekt Samarbejdet mellem museumsbaseret klassisk arkæologi og konserveringsvidenskab er omdrejningspunktet for forskningsprojektet På sporet af farven polykromien i græsk og romersk skulptur i Ny Carlsberg Glyptotek. Indlægget præsenterer projektet og dets tværfaglige metodologi. Årets vådeste emne: Da vandet kom Skybruddet 2.juli 2011 over København lod ikke et øje tørt, eller noget andet for den del. Vi belyser dette fra mange praktisk vinkler og sammenfatter diskussionen til sidst omkring vort faglige liv som vandbærere og de heraf afledte fremtidsperspektiver Mikkel Scharff, Det Kongelige Danske Kunstakademis skoler for Arkitektur, Design og Konservering Konservatorskolen: Præventiv konservering, risiko analyse og realiteterne Et nyere tiltag inden for præventiv konservering er risiko analyse, hvor en række mulige nedbrydningsfaktorer bruges til at styre prioritering af indsatsområder på museer, arkiver og samlinger. I dette indlæg diskuteres forholdet mellem risiko-analyse, præventiv konservering og relationerne til virkelighedens forhold, som de udfoldede sig i Københavnsområdet ved oversvømmelserne 2. juli Marieluise Nordahl, Diplom Restaurator: When the Historical Archive fell into the abyss and drowned! I Marts 2009 styrtede Kölns Historische Archiv ned i udgravningen af den nye undergrundsbane. 30 kilometer hylder med historisk materiale blev spredt under murbrokkerne. Store dele af arkivmaterialet led også store vandskader, da grundvand og spildevand begyndte at fosse ind over det. Efter en storstilet bjærgningsaktion blev de våde materialer frosset ned. Foredraget giver en erfaringsberetning om bjærgningen og sikringsarbejdet af Kølns arkivalier. Opbygningen af et eksternt konserveringsværksted præsenteres, hvori selve frysetørringen spiller en central rolle. Foredrag på engelsk Middag Christina Krüger Henningsen, Det Kongelige Biblioteks Bevaringsafdeling: Vand, vand og atter vand Med udgangspunkt i en case story fra et af Københavns Universitetsbiblioteks magasiner, fortæller Det Kongelige Biblioteks bevaringsafdeling om erfaringerne fra skybruddet over København den 2. juli Bevaringsafdelingens beredskabsgruppe har arbejdet med udvikling af laminerede ark med enkle vejledninger til brug ved store vandskader. Temaerne er sortering, pakning og mærkning. Yderligere arbejdes der på en vejledning til mindre vandskader, hvor der fokuseres på lufttørring af forskellige biblioteksmaterialer. Dette arbejde har med sommerens mange regnskyl og vandskader fået fornyet aktualitet, og de seneste erfaringer har givet nye input til Bevaringsafdelingens fremadrettede beredskabsarbejde, hvor bl.a. emner som personsikkerhed og prioritering af resurseforbrug træder frem Nicole Rehné, Københavns Museum: Husk lige gummistøvlerne!- gå aldrig ned på udstyr Under skybruddet d. 2 juli løb der vand ind i vores københavnske kældermagasiner. Rigeligt med vand. Vand var vi forberedt på, men ikke i mængder, hvor der står åbent vand i hele magasinet i flere døgn. Opgaven var simpel, vandet skulle ud hurtigst muligt, men praksis er sjældent lige så simpel som tanken, og vi stødte på mange udfordringer, både organisatoriske, strukturelle og lavpraktiske.

22 22/31 Oplægget har elementer af tragisk komedie, men fokus vil være på arbejdet med en beredsskabsplan, før næste bølge, der kan forventes, næppe afværges. Nogle aspekter har vi indflydelse på, andre er på flere niveauer ude af vores hænder, og hvad gør vi bedst, og hvordan bruges ressourcerne mest effektivt? Der blev ikke fundet synlige lækager, og uden en dato for rømning af magasinerne, er mottoet stadig aktuelt. Gå aldrig ned på udstyr. Husk lige gummistøvlerne Ane Bach Treppendahl og Camilla Bastholm, Bevaringscenter Øst: Vandskade-sager I samarbejde med ISS skadesservice har vi modtaget nogle meget store genstandsmængder, der har været voldsomt angrebet af bakterier og skimmelsvamp efter den store oversvømmelse i juli. Vi har udviklet en metode til bekæmpelse at disse mikroorganismer, og genstandene er jævnligt blevet testet af ISS for svampesporer. Det er ikke været en enkel proces og vi måtte tage meget af vores skolelærdom op til revision da de traditionelle metoder ikke har virket Ion Meyer, Medicinsk Museion, Københavns Universitet: Virkeligheden efter vandet og før næste skylle Der er løbet meget vand i museernes samlinger over sommeren og fremtiden ser ikke mere tør ud. Resultaterne er skadede og ødelagte samlinger og et stort ressourceforbrug. Det rejser en lang række spørgsmål. Hvordan kan vi sikre en hurtig og målrettet indsats, hvem er ansvarlig og hvem har den faglige ekspertise, hvad skal bevares og hvem betaler? Skal vi oprette et fagligt ekspertise-netværk? Indlægget vil diskutere disse spørgsmål med baggrund i erfaringer fra den omfattende vandskade 2. juli på Medicinsk Museion. 17 nov Morgenmad Eva Therkildsen, Bevaringscenter Øst: Københavner Kjoler - Dokumentation og bevaring af en moderne modekollektion Speciale udført på Konservatorskolen i samarbejde med Kunstindustrimuseet. Emnet var KøbenhavnerKjoler en moderne dragtkollektion designet af Pernille Holm og Antonie Lauritzen. Ni af de oprindelige dragter er nu en del af Kunstindustrimuseets samling. Formålet med specialet var at undersøge, hvorvidt de anvendte fremstillingsmetoder nedbryder materialerne i dragterne og fremskynder deres nedbrydning, samt om de unikke materialer kræver særlige forholdsregler vedrørende opbevaring og udstilling af dragterne. Cloqué teknikken blev udvalgt til en nærmere undersøgelse. Forsøgsmaterialer blev udvalgt og fremstillet efter de oprindelige metoder i samarbejde med tekstil designer, Pernille Holm. Effekten af ældning med lys med og uden UV blev undersøgt. De anvendte testmetoder var tensile strength, peel strength, Attenuated Total Reflectance Fourier Transform InfraRed spectroscopy og ph i vandigt ekstrakt Louis Lange Wollesen og Lise Ræder Knudsen, Konserveringscentret i Vejle: Udgravning af Hammerumpigen, en grav fra tidlig romersk jernalder med fuldt bevaret kjole og frisure. Fokus på vending af præparatet og brug af 3D scanning I 1993 udgravede Herning Museum flere grave ved Hammerum. Gravene er dateret til tidlig romersk jernalder. Med økonomisk hjælp fra Kulturarvsstyrelsens ENB pulje blev det muligt at udgrave og dokumentere de to bedst bevarede grave. Opgaven blev overført til Konserveringscentret i Vejle, fordi man her har ekspertise indenfor arkæologisk tekstil. Den ene af gravene viste sig helt sensationelt at indeholde en fuldt bevaret kjole, rød med hvide striber og en kompliceret frisure. Alt andet end keratin var forsvundet fra graven. Derfor lå kjolen sammensunket i graven, som om

23 23/31 kvinden var fordampet. Efter omhyggelig udgravning af forsiden blev det besluttet, at tekstiler og frisure skulle bevares, som det var fundet. Desuden var det tydeligt, at bagsiden indeholdt information, som det var nødvendigt at fremdrage. Præparatet vejede omkring 300 kilo, og tekstiler og frisure var yderst skrøbelige. Indlægget omhandler overvejelser om, hvilke metoder, der kunne anvendes og viser den valgte metode: 3D scanning af overfladen, fræsning af en negativ model af overfladen, vending af graven samt det færdige resultat Anna K.E. Tjelldén, Moesgård Museums Afdeling for Konservering og Naturvidenskab: Mosen som Magasin in situ bevaring af våbenofferfundet i Illerup Ådal Ét af Nordeuropas rigeste offerfund fra jernalderen er fundet i Illerup Ådal. Da udgravninger blev indstillet i 1985 var over genstande fundet. 60 % af mosen ligger endnu uberørt. Der er stadig store mængder våben tilbage i den nordlige del af offermosen, men siden 1985 har der ikke været undersøgelser af bevaringsforholdene såsom vandstand, kemi og flora. I forbindelse med et speciale på Konservatorskolen påbegyndtes i november 2008 metodeudviklingen af et omkostningseffektivt moniteringsprogram til overvågning af in situ bevaringsforholdene i den nordlige, fundrige del af offermosen, med en bred vifte af analysemetoder. Projektet er et pilotprojekt for en ErhvervsPh.D med fokus på bevaringsforholdene i offermosen Formiddagskaffe Ulla Bøgvad Kejser, Det Kongelige Bibliotek: Modellering af omkostninger og nytteværdi ved bevaring af digitaliserede arkiv- og biblioteksmaterialer (billedfiler) Arkiver og biblioteker har tradition for at kopiere deres samlinger. Det sker for at understøtte brugen af samlingerne og/eller for at bevare værdifuld information, der er truet af nedbrydning, slitage, tyveri, brand eller andre risici. Hvor institutionerne tidligere har anvendt mikrofilmning til bevaringsdrevet kopiering af bøger, arkivalier, kort og billeder, anvender de i dag hovedsagligt digitalisering. De digitale kopier (billedfiler) kan bevares i et digitalt arkivsystem, eller de kan printes ud på mikrofilm og bevares i et filmarkiv. Institutionernes valg af bevaringsstrategi afhænger af pris, kvalitet og den nytteværdi, som de to strategier hver især skaber for institutionens brugere. I mit ph.d.-projekt har jeg først og fremmest undersøgt de samlede omkostninger ved de to bevaringsstrategier og de mange faktorer, der påvirker omkostningerne. Konkret har projektet også bidraget til udviklingen af en aktivitetsbaseret omkostningsmodel for bevaring af digitale samlinger. Desuden har jeg undersøgt, hvordan man kan relatere omkostningerne til kvaliteten af de to bevaringsmetoder. Endelig har jeg skitseret, hvordan institutionerne kan godtgøre behovet for finansiering af bevaringsomkostningerne ved at sætte dem i forhold til den nytteværdi, som bevaring af kulturarv repræsenterer Marie Vest, Det Kongelige Biblioteks Bevaringsafdeling: Digitalisering bevaring og formidling I Det Kongelige Bibliotek har formidlingen af samlingerne tidligere været bundet til de fysiske samlinger, som læses på bibliotekets læsesale. I dag ønsker især de yngre lånere digital adgang til samlingerne, og samtidig åbner de digitale kopier op for en langt bedre formidling af de kæmpemæssige samlinger. Særligt for fotosamlingerne giver den digitale formidling et stor kvalitetsforbedring, idet negativerne med et bliver nemt tilgængelige. En række digitaliseringsprojekter, deres workflows og forretningsmodeller præsenteres og der redegøres for hvordan Bevaringsafdelingen indgår i disse projekter. F.eks. Bevaringsdigitalisering af stærkt nedbrudt sprødt papir, Digitalisering af ældre danske bøger , Digitalisering af 1. verdenskrigs foto, bøger og småtryk, Digitalisering af Fyns-negativer til nye tjenester med kobling af foto og